LAND OG BY OG MAD. Et idekatalog til sammentænkning af madproduktion og landdistriktsudvikling

Transkript

1 LAND OG BY OG MAD Et idekatalog til sammentænkning af madproduktion og landdistriktsudvikling

2 Indhold Forord 4 Indledning 6 Potentialet for landdistrikterne 8 Fællesskaber i byen og på landet 10 De fysiske rammer for småskalaproduktion 12 Madbårne initiativer som udstillingsvindue 14 Samarbejde om adgang til naturen 16 Platform for madbårne initiativer 18 Samarbejde mellem kommuner 20 Bedre samarbejde mellem by- og landaktører 22 Supermarkeder i byerne 25 En tværsektoriel tænketank 26 Katalogets bidragsydere 28 Kolofon 30 2

3 Fra er antallet af gårdbutikker i Danmark steget fra 660 til Fra er antallet af fødevarefællesskaber steget fra 4 til 19. Der bor mennesker i de 46 land- og yderkommuner. Der bor mennesker i de yderste 76 sogne. Lidt over halvdelen af dem er kvinder. 3

4 Forord Indimellem beskyldes forskere for at svæve oppe i den blå luft langt fra almindelige menneskers hverdag og virkelighed. Denne publikation er et massivt dementi af sådanne automatreaktioner. Den er et resultat af et tæt og konstruktivt samarbejde mellem aktive i fødevarebevægelserne i byen og på landet og forskere fra Center for Landdistriktsforskning. Publikationen viser mulighederne for et gensidigt udbytte, som også kan komme andre til gavn. Vi håber, at fødevareaktive mennesker fra hele landet kan finde inspiration i publikationen. Vi håber også, at organisationer og myndigheder læser med. Fra Center for Landdistriktsforskning vil vi gerne takke alle de, som har bidraget undervejs med deres konkrete erfaringer. Vi er ikke mindst taknemmelig for de mange kreative forslag til, hvordan fødevarealliancer mellem by og land kan styrkes yderligere til gensidig nytte og fornøjelse. Debatten om landdistrikternes fremtid fortjener sådanne livsbekræftende indspark. Anne-Mette Hjalager Professor, centerleder Center for Landdistriktsforskning April

5 5

6 Indledning Både på landet og i byerne arbejdes der med nye måder at producere og distribuere mad, der bringer producenten og brugeren tættere på hinanden. På landet er det især småskalaproducenter, der afsætter deres produkter direkte til brugere på forskellige måder. Op mod en fjerdedel af de økologiske producenter afsatte i 2014 deres produktion via gårdbutikker. I byerne er der aktive personer omkring madmarkeder, indkøbsforeninger, fødevarefællesskaber og abonnementsordninger. I fødevarefællesskaber hjælper medlemmerne med at pakke og uddele lokale råvarer mod at indkøbe en pose af årstidens grøntsager til en favorabel pris. På landsplan er der omkring 5000 aktive medlemmer. Den største danske abonnementsordning omsætter for omkring 300 mio. kr. årligt. 6 Antallet af regionale madmarkeder og madfestivaler er steget de seneste år. Ligesådan dukker der stadig flere ugentlige og månedlige madmarkeder op i de større byer. Fokus er småskalaproducenter, kvalitetsprodukter og nære relationer. Disse nye madbårne initiativer kan bringe landdistriktsudvikling, som vedrører levevilkår, erhvervsudvikling, natur og landskab tættere på storbyboere. I efteråret 2014 gennemførte Center for Landdistriktsforskning (CLF) ved Syddansk Universitet en undersøgelse af betydningen af disse initiativer for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Denne undersøgelse kan læses i rapporten Land og By og Mad, som kan findes på CLF s hjemmeside (sdu.dk/clf) samt på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside (livogland.dk).

7 Som en del af undersøgelsen blev der afholdt tre workshops. Deltagerne ved disse workshops var særligt aktive og engagerende byboere og landboere, som på forskellige måder interesserer sig for og arbejder med økologisk lokalproduceret mad. Formålet med de tre workshops var at få deltagerne til at afdække potentialerne for landdistriktsudvikling. Idékataloget er resultatet af de tre workshops og de konkrete forslag og visioner til, hvordan de madbårne initiativer kan bidrage til bosætning og erhvervsudvikling på landet, kommer fra deltagerne. Idekataloget henvender sig både til kommuner, LAG ere, interesseorganisationer, turistforeninger og erhvervsråd. Samtidig er det også tænkt, at det kan inspirere småskalaproducenter, madhåndværkere og forhandlere, og alle andre der interesserer sig for lokale, friske råvarer. Anbefalinger fra Land og By og Mad : Der er behov for at skabe en national platform og et fælles talerør for nye madbårne initiativer. Landkommuner bør bakke op om lokale småskala-madproducenter og derigennem tiltrække storbyboere. Der bør nedsættes en tværsektoriel tænketank, der skal arbejde for at tilpasse de politiske rammebetingelser, så de også rummer nye madbårne initiativer. 7

8 Potentialet for landdistrikterne 8 Resultater fra telefonspørgeundersøgelsen med 601 deltagere fra København: 59 % er enige eller meget enige i, at de i langt højere grad ville tage på landet og handle i gårdbutikker, hvis de havde tid og mulighed 54 % er enige eller meget enige i, at de i langt højere grad ville samle bær og svampe, fiske eller gå på jagt, hvis de havde tid og mulighed 56 % er enige eller meget enige i, at de ville avle flere råvarer selv, hvis de havde tid og mulighed 58 % får månedligt eller oftere viden om mad og madlavning gennem Tv-programmer 69 % får månedligt eller oftere viden om mad og madlavning gennem familie og venner 67 % mener, at det er et politisk ansvar at sikre, at alle mennesker i Danmark har lige god adgang til årstidens friske danske råvarer det har meget stor eller stor betydning for 63 %, at råvarerne er produceret i Danmark det har meget stor eller stor betydning for 57 % at være med til at støtte mindre producenter det har meget stor eller stor betydning for 63 %, at råvarerne er økologisk eller biodynamisk dyrket det har meget stor eller stor betydning for 79 %, at dyrene har naturlige opvækstforhold og levevilkår

9 Som en del af projektet Land og By og Mad er der lavet en telefonspørgeundersøgelse af 601 københavnere. Her bliver der blandt andet spurgt ind til betydningen af forskellige kvaliteter ved madvarer, ønsker om nye måder at få madvarer på, og hvordan københavnerne får viden om mad og madlavning. Resultaterne peger på, at der er et stort potentiale for udviklingen af en tættere relation mellem by og land gennem nye madbårne initiativer. Dette katalog gør det tydeligt, hvilke muligheder der er for at udnytte dette potentiale og kommer med konkrete eksempler og forslag. 9

10 Fællesskaber i byen og på landet Det første konkrete forslag handler om forskellige måder at organisere fællesskaber på. Både i byen og på landet er der inspiration at hente hos hinanden om forskellige måder at etablere og organisere disse fællesskaber. I byer opstår fællesskaber ofte omkring en fælles interesse eller aktivitet. Land og By og Mad, s. 60: Landet skal lære af storbyboernes måde at organisere sig omkring lokale bæredygtige fødevarer, og dette kan f.eks. ske i regi af grundejerforeninger eller andre lokalt forankrede foreninger. Det kan være i form af indkøbsforeninger, lokale madhuse og fødevarefællesskaber. Det kan for eksempel være fødevarefællesskaber, hvor man er sammen om at transportere og fordele mad fra producenter i landområderne. Eller det kan være omkring byhaver, hvor interesserede byboere arbejder sammen om at så, luge og høste råvarer. Ved at organisere et fællesskab omkring en interesse eller aktivitet, bliver samarbejdet mere målrettet. Det handler om at få tingene gjort. På landet kan man lære af byens praktiske fællesskaber, ved at organisere sig omkring aktiviteter knyttet til madproduktion. På den måde kan man skabe mere målrettede samarbejder til gavn for både lokale småskalaproducenter og øvrige beboere i området. 10

11 Eksempel på praktisk og lokalt forankret fællesskab: Andelsboligforeningen JoJo har etableret en grønsagsordning. Et udvalg har taget kontakt til producenter i Københavns opland, og får leveret grønt en gang om ugen, som fordeles og pakkes i foreningens beboerhus. På landet er fællesskaber ofte socialt og lokalt forankret. Man har det til fælles, at man bor det samme sted og møder derfor mennesker, der ikke nødvendigvis er som en selv. Alle er velkomne, uanset interesser. Fællesskaber på landet formår derfor ofte at tilpasse sig hverdagslivet i lokalsamfundet, eksempelvis ved at arrangere fællesspisning i forsamlingshuse. I byerne kan man lære af landdistrikternes fællesskaber ved at gøre aktiviteter mere inkluderende og nære. Samtidig kan byernes fællesskaber arbejde med at tilpasse deres aktiviteter en hektisk hverdag. Citat fra workshop 2: Det var virkelig imponerende at møde et lokalsamfund, som formår at samle travle hverdagsliv om hyggelige mad-aftner med det sociale i fokus. Det kunne vi lære meget af i min ejerforening (...) Jeg kunne jo skyde det i gang med et åbent køkken, hvor alle kan komme og smage på mine forslag til retter ala onsdagscafeen i forsamlingshuset. - Christina, kulturformidler 11

12 De fysiske rammer for småskalaproduktion Mange byboere drømmer om at starte småskalaproduktion på landet. Ved at afsætte produkter direkte til brugerne kan de udbrede viden om områdets kvaliteter. Citat fra workshop 2: Drømmen om at flytte på landet eller starte en lille virksomhed bliver jo ofte stoppet af økonomi, som måske ikke behøver være så stor en udfordring, hvis man kan løfte udgiften i flok. - Christina, kulturformidler Der er særlige udfordringer og udgifter forbundet med at etablere forarbejdning af mad og råvarer i mindre skala. Nogle af de helt centrale er adgang til godkendte produktionskøkkener og viden om forskellige godkendelsesprocedurer. At etablere et godkendt produktionskøkken kan være en dyr og uoverkommelig opgave for en mindre madproducent. Lokale beslutningstagere skal hjælpe madhåndværk i gang og mindske besværet ved at starte op. Alle yder- og landkommuner kan med fordel understøtte madbårne småskalaproduktioner ved at tilbyde faciliteter til forarbejdning af råvarer. Det kan ske ved at kommunerne: kortlægger eksisterende faciliteter for forarbejdning af råvarer i området afklarer behovet for investering i egnede produktionsbygninger og lokaler (herunder private, foreningsbårne og offentlige frysehuse, mejerier, slagterier og forarbejdningskøkkener) og støtter op om reetablering og godkendelse af sådanne faciliteter initierer iværksætteruddannelse inden for småskala madproduktion, herunder uddannelse i godkendt råvareforarbejdning 12

13 13

14 Madbårne initiativer som udstillingsvindue De nye madbårne initiativer er med til at få byboere ud i landkommunerne. Når de møder de lokale producenter, danner de sig også et indtryk af områdets landskab, natur og infrastruktur. Kommunerne har derfor en interesse i at få lokale initiativer gjort synlige for folk i byerne. Det gælder for eksempel gårdsalg, markeder og madfestivaler, som kan opleves i området. Mange udefrakommende har svært ved at finde ud af, hvilke muligheder der er, og hvor de er. Kommunerne og de lokale mad-producenter kan med stor fordel lave et fælles markedsføringskatalog, hvor man sammentænker forskellige kvaliteter i kommunen, herunder den lokale madproduktion, naturoplevelser og landskab. Citat fra workshop 2: Det slog mig, hvor mange fantastiske initiativer, der er i gang på Stevns. Initiativer, som jeg ikke havde nogen anelse om eksisterede. Jeg har ofte tidligere forsøgt at finde frem til økologiske gårde, hvor det ville være muligt at købe basisvarer som grøntsager, kød, mælk, mel mm. - Mette, ansvarlig for indkøbsordning Sammen med turistforeninger, LAG ere og erhvervsråd bør kommunerne støtte op om de lokale tiltag, som kan give turisme, bosætning og handel. Man kan for eksempel arrangere busture, hvor byboere kan møde landmænd og madhåndværkere i et område. 14

15 En anden mulighed er at arrangere festivaler som for eksempel Sydhavsøernes Frugtfestival og arbejde aktivt på at tiltrække byboere til disse. Det er oplagt at arbejde sammen med de foreninger og netværk, der eksisterer. Jagt-, fiskeri- og naturfredningsforeninger kan være en del af et samarbejde om at bruge madbårne initiativer som udstillingsvindue for landkommunerne. Citat fra workshop 2: Hvis hvert enkelt kommune/område begynder at tage udgangspunkt i sine styrker inden for det naturmæssige, kan de hurtigt målrette en masse spændende tiltag til større eller mindre grupper af byfolk. - Bjørn, madinteresseret og mulig tilflytter til landet Hvis hvert enkelt kommune/område begynder at tage udgangspunkt i sine styrker inden for det naturmæssige, kan de hurtigt målrette en masse spændende tiltag til større eller mindre grupper af byfolk. 15

16 Samarbejde om adgang til naturen Naturen er den vigtigste årsag til, at folk flytter på landet. Det er også vigtigt at man kan komme ud i den. Naturen og landskabet skal gøres synligt og tilgængeligt for turister og tilflyttere. Derfor har det stor betydning for bosætning i landdistrikterne at styrke samarbejder mellem lokale madproducenter, myndigheder og interesseorganisationer, der sikrer og forbedrer adgangen til naturen. Et mangfoldigt landskab giver både mulighed for flere oplevelser og for øget biodiversitet. Det kan for eksempel være bærplukning, svampeture og urtesankning. Småskalaproducenter er med til at skabe og forme naturen og adgangen til den. Stier, læhegn og markveje er vigtige at tænke ind i produktionen, for at naturen kan opleves på nært hold. 16

17 Samtidig er det vigtigt at formidle og forklare storbyboere, hvordan forskellige produktionsformer påvirker landskabet. Det kan man med fordel gøre i samarbejde med interesseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Jægerforbund. Det er vigtigt at etablere samarbejder med lokale landmænd om at skabe varierede landskaber. På kommune- eller sogneniveau kan man diskutere, hvilke typer af landskab, der skal kendetegne området. Det er vigtigt, at landskabet bliver genstand for (lokal)politisk debat, så man får diskuteret, hvordan man ønsker at indrette naturen, og hvilke værdier man ønsker at hente i den. Der kan skabes adgang til naturen på forskellige måder: Man kan opmærke stier, som for eksempel kløverstier, med ruter til gåture og motion, og etablere rastepladser væk fra trafikerede veje. Man kan også prioritere cykelruter, der går ind over land, altså væk fra hovedvejene. Grusveje, gang- og trampestier kan bruges til at gå tur, men kan også være et forbindelsesled mellem landsbyer, gårdbutikker osv. Citat fra workshop 2: Det er nødvendigt at etablere en forståelse af, at typen af fødevareproducenter (små, store), som byboerne køber varer fra, har en betydning for, hvilke naturoplevelser det er muligt at få for beboerne i landområderne og for byboerne, når de vil ud i naturen. - Sarah, madinteresseret og mulig tilflytter til landet 17

18 Platform for madbårne initiativer Det er vigtigt, at de madbårne initiativer præsenteres på en måde, der gør det tydeligt, at lokale råvarer er tæt knyttet til landdistriktsudvikling og -politik. Der er brug for at opbygge en fælles platform for madbårne initiativer, der kan varetage deres interesser. Platformen kan samle småskalaproducenter, fødevarefællesskaber, madmarkeder og andre initiativer samt interesseorganisationer, foreninger og netværk. Alle disse aktører har brug for en samlet stemme. Platformen skal fungere som en overordnet interesse- eller brancheorganisation og vidensbank og skal skabe opmærksomhed og arbejde politisk for en større ligestilling mellem forskellige fødevaresystemer og en mere fair fordeling af byrden mellem store og små producenter. Kun på denne måde får by- og landboere en reel mulighed for at tilegne sig friske, lokale råvarer fra småskalaproducenter og derigennem bidrage til udvikling i landdistrikterne. Aktører, der samles omkring platformen, bringer forskellige former for viden og erfaringer med sig. Det er derfor vigtigt, at platformen bliver et organ, der deler viden internt og samtidig formidler den videre til den brede befolkning. Platformen kan med fordel igangsætte nye initiativer, der gør forbindelsen mellem lokale råvarer og landdistriktsudvikling mere konkret. Dette kan ske gennem aktiviteter såsom pop-up butikker, madmarkeder, madfestivaler og indkøbsnetværk. 18

19

20 Samarbejde mellem kommuner 20 En anden måde at understøtte de madbårne initiativer og sprede kendskabet til inititativerne og de områder, de stammer fra, er gennem et øget samarbejde mellem kommunerne. Kommunerne har kendskab til formelle netværk, mulige samarbejds-partnere og andre ressourcer. Det giver mulighed for at koordinere samarbejder indenfor og på tværs af kommunegrænserne. Der er netop et stort behov for, at kommunerne får øjnene op for de muligheder, der ligger i området, også uden for egne kommunegrænser. Samarbejde mellem kommunerne kan skabe stærke lokale og regionale netværk, med fokus på mad fra et bestemt område og dette områdes særlige kendetegn. Ved at skabe synlighed omkring lokale økologiske råvarer og forskellige madbårne initiativer, skabes samtidig synlighed for hele området.

21 Samtidig bør kommuner og områder opbygge mere direkte samarbejder mellem land- og bykommuner, og mellem landområder og byområder. Den type samarbejde skal etablere kanaler for distribution af lokale råvarer, lokal mad og lokale madbårne initiativer samt viden om disse. Kommunerne kan eksempelvis samarbejde om at give tilladelser til afsætning, starte nye indsatser til at lette transporten af madvarer samt finde nye muligheder for afsætning lokalt, for eksempel i offentlige institutioner, idrætshaller og forsamlingshuse. Herved sikres en bedre lokal forankring. Ved at understøtte muligheden for forskellige sæsonbestemte madbårne initiativer i byen, øges tilgængeligheden af lokale produkter og den viden, der følger med disse. Hermed imødekommes den store efterspørgsel, der findes i byerne efter sæsonbestemte, lokale råvarer. Et direkte samarbejde mellem land- og bykommuner kan også ske gennem venskabskommuneordninger. Herigennem kan de enkelte kommuner og områder lave forskellige arrangementer, initiativer, tilbud mm. målrettet foreninger, organisationer, institutioner og private i venskabskommunen. Citat fra workshop 2: Jeg tror at man skal tænke stort for at skabe samarbejde mellem by og land. Lokal mad skal formidles på en anden måde, end den bliver i dag. Brinkholm (landbrugslaug på Stevns) er et fantastisk initiativ, men hvis ikke deres idéer spreder sig som ringe i vandet, så er deres arbejde desværre spildt. - Kristian, ØsterGro 21

22 Bedre Samarbejde mellem byog landaktører Landdistrikterne bidrager til bedre livskvalitet for byboere, gennem de madbårne initiativer. Byboere efterspørger en personlig relation og direkte kontakt til de lokale økologiske producenter. Men det er en stor opgave og meget tidskrævende for den enkelte småskalaproducent at være til stede i byerne og sælge sine produkter. Ved at hjælpe producenterne med at præsentere og sælge produkterne kan de blive det bindeled, der skaber kontakt mellem producent og aftager og dermed aflaster producenterne. Det er derfor nødvendigt for de involverede land- og byaktører at skabe et samarbejde. Én mulighed kan være at samarbejde omkring uddannelse og oplæring af byambassadører. En by-ambassadør er en frivillig, der er bosat i byen, og som ønsker at være ambassadør for en specifik producent, et specifikt område eller region. By-ambassadøren kan oplæres og over tid skabe en tæt relation til producenter, produktionsformer og de områder, produkterne stammer fra. 22

23 Småskalaproducenter på landet kan forbedre samarbejdet omkring transport af madprodukter ind til byerne og herved spare både tid og penge. De lokale producenter kan også samarbejde omkring at producere informationsmateriale, der kan vises ved markeder i byerne. Der kan eksempelvis laves små videoer, der viser, hvor produkterne kommer fra, under hvilke forhold de er produceret, og hvordan de kan anvendes. Her kan landdistriktkommuner, turistforeninger mm. med fordel støtte producenterne, da disse videoer også vil fungere som små reklamefilm for området. Det er også vigtigt, at by- og landaktører samarbejder med kommunernene om at styrke tilgængeligheden af lokale råvarer i byerne. Citat fra workshop 2: [I byerne] skal det gøres lettere og billigt at få en bod rundt omkring, at kunne lægge til i kanalerne ligesom Fejø æbleproduktionen i Nyhavn. Det handler om politisk at bløde op og imødekomme det behov. - Joan, madinteresseret byboer I forbindelse med madmarkeder er det vigtigt at sikre regelmæssige stadepladser, affaldshåndtering og adgang til elektricitet. Endelig er det vigtigt, at de landlige kvaliteter fremhæves ved at gøre dagligdags handlen med lokale råvarer til en familievenlig oplevelse. Det kan for eksempel gøres ved en børnevenlig præsentation og placering af de lokale råvarer. 23

24 24

25 Supermarkeder i byerne De fleste mennesker handler stadig primært ind i supermarkeder. Derfor er supermarkederne også en medspiller for at forbinde landdistriktsudvikling og økologisk småskala madproduktion. Der er dog desværre ofte en manglende vilje eller evne hos supermarkederne til at bidrage til landdistriktsudvikling gennem deres udvalg og præsentation af de lokale råvarer. Supermarkederne kan spille en vigtig rolle for at få udbredt kendskabet til livet på landet, produkternes oprindelse og måden de er produceret på. En måde at øge kendskabet til sammenhængen mellem de landlige kvaliteter og lokale råvarer og produkter er ved at supermarkederne indfører lokale uger. Her kan der sættes fokus på udvalgte lokalområder og de produkter, der stammer herfra. Lokale uger kan være årstidsbaserede og introducere lokale sæsonprodukter. Lokale småskalaproducenter og by-ambassadører kan hjælpe med præsentationen af områdets landlige kvaliteter og produkterne derfra. Det kan for eksempel ske ved uddeling af smagsprøver og informationsmateriale. Citat fra workshop 2: Der er langt fra nok synlighed af danske varer fra landet, i byen. De få steder, man kan købe dem, er hippe, dyre butikker og torve, hvor varerne drukner mellem hinanden. Prisen er klart en barriere, men manglende kendskab til produkterne og producenterne er lige så store. - Nikolaj, studerende 25

26 En tværsektoriel tænketank Nye måder at producere og distribuere lokal og økologisk mad vokser frem i byen og på landet. De nye måder bringer land og by tættere på hinanden og udgør samtidig et stort potentiale for bosætnings- og erhvervsudvikling i landdistrikterne. For at understøtte denne udvikling er der brug for indgreb, der sammentænker landby dynamikker, landskabs- og naturværdier og nye madbårne initiativer. Der bør derfor etableres en tværsektoriel tænketank, der fokuserer på de overordnede rammer og den relevante lovgivning for denne udvikling. Tænketanken skal blandt andet arbejde for at forstå og forklare de overordnede rammers betydning for de nye madbårne initiativer. Hvordan påvirker de forskellige fødevarekontroller disse nye initiativer? Hvordan påvirker godkendelsesprocedurer initiativerne? Og hvad med lokalplanerne? Mange af disse overordnede rammer tilgodeser storskalaproduktion af fødevarer og skaber udfordringer for folk, der ønsker at producere i mindre skala. Ved at fokusere på de overordnede rammer og lovgivning, skal tænketanken arbejde for en større ligestilling mellem forskellige fødevaresystemer - en mere fair fordeling af byrden mellem store og små producenter. Citat fra workshop 2: Byerne har universiteterne og uddannelserne, hvilket gør dem til videnscentre. Hvis flere af disse begynder at tænke i koblingen mellem by og land, kan der komme initiativer som dette (bustur og worshop). - Bjørn, madinteresseret og mulig tilflytter til landet 26

27 Tænketanken kan ligeledes samarbejde med vidensinstitutioner, interesseorganisationer og den tidligere nævnte platform om at formidle sammenhængen mellem landbrug og landdistriktsudvikling. På trods af stigende interesse for økologiske lokale madvarer ved storbyboere for lidt om landdistrikternes mange kvaliteter. Tænketanken skal arbejde for at synliggøre sammenhængen mellem landdistriktsudvikling og lokal madproduktion. Det er også vigtigt at synliggøre hvordan forholdene for lokal småskalaproduktion og distribution af økologiske lokale madvarer er knyttet til landdistriktspolitik. 27

28 katalogets bidragsydere: Jens Frederik. Tilflytter til landet. Opdrætter økologiske kvalitetslam til direkte salg. Sarah. Madinteresseret byboer. Overvejer at flytte på landet. Dorthe. Ejer af oggi:slow med økologiske æg og syltevarer. En del af Stevns Fødevarenetværk. Joan. Madinteresseret byboer. Marie. Koordinator i Københavns Fødevarefællesskab. Arbejder bl.a. på at udvikle et fast madmarked i København. Mette. Ansvarlig for indkøbsordning i andelsboligforeningen AB JoJo på Nørrebro. Nikolaj. Madinteresseret Studerende. byboer. Bjørn. Madinteresseret byboer. Overvejer at flytte på landet. 28

29 Vibeke. Madinteresseret byboer. Studerer Integrerede Fødevarestudier på Aalborg Universitet i København. Mogens. Madskribent og maddebattør, aktiv i Bondens Marked og Københavns Fødevarefællesskab. Står bag madkultur.dk Christina. Kulturformidler madinteresseret byboer. og Andreas. Bestyrelsesmedlem i Københavns Fødevarefællesskab. Kristian og Livia. Initiativtagere ØsterGro tagfarm på Østerbro. til Lise Lotte. Gartnerlærling og fast kunde ved Bondens Marked på Østerbro. Maja. Arbejder med bl.a. fødevarepolitik. Dyrker egen frugt, grøntsager og bær i sin kolonihave. Tidligere medlem af Københavns Fødevarefællesskab. 29

30 Kolofon Samlet og redigeret af: Hannibal Hoff, Ask Greve Jørgensen og Pia Heike Johansen ISBN: Printet på svanemærket, FSC certificeret papir Center for Landdistriktsforskning (CLF) Syddansk Universitet Niels Bohrs Vej 9-10 DK-6700 Esbjerg Tlf.:

31 31

32 Folk i byerne og på landet ønsker tættere relationer mellem producenter og andre madaktive. Her ligger et stort potentiale for erhvervsudvikling og bosætning i landdistrikterne.