P. O. box 102 DK-2860 Søborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "P. O. box 102 DK-2860 Søborg"

Transkript

1

2 SVAMPE er et medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, såvel videnskabe ligt som praktisk med hensyn til disses anvendelse som fødemiddel. Foreningen afholder eksku rsioner, arrangerer svampeudstillinger og sørger for afholdelse af foredrag og kurser om svampe. Indmeldelse sker ved at indsende 110 kr. (ved bopæl i udlandet 120 kr) samt tydeligt navn og adresse til: Foreningen til Svampeku ndskabens Fremme Postboks Søborg Giro SVAMPE udkommer to gange årligt, næste gang til februar. Manuskrip ter skal være redaktionen i hænde senest den 15. novembe r. SVAMPE is issued twice ayear. Subscription can be obtained by send ing Dkr. 120 to: The Danish Mycological Society P. O. box 102 DK-2860 Søborg Clear indication of name and address. REDAKTIONEN Jørgen Albertsen Langemarksvej 32, 2860 Søborg tlf: Jens H. Petersen Fuglesangsalle Århus V. tlf: Preben Graae Sørensen Rønnebærvej 40, 2840 Holte tlf: Jan Vesterholt Kærvænget 32B, GI. Sole, 8722 Hedensted tlf: SVAMPE 26 er opsat på en Macintosh computer, fotosat hos PR FOTOSATS og trykt hos R0NSHOLT TRYKKERI A-S. The Danish Mycological Society P. O. box 102 DK-2860 Søborg Clear indication of name and address.

3 kurs mod mine forældres hus for at læsse af, inden jeg tog tilbage igen for at høste videre. Hvilket Eldora do. Foruds igeligt nok havde familien ikke meget lyst til kulinar iske eksperi menter net op den dag, og jeg skulle først hjem til År hus dagen efter. Hvad så? Jo, så var det, jeg fik den gode ide at tørre den ene halvdel af svampene. Resten kunne så gemmes i kurven, til jeg kom hjem til min egen lejlighed. Tørringen skulle ifølge bogen finde ste d i et lokale med god luftcirkulation, og dertil måtte deres bryggers nede i kældere n være helt ideelt. Der var måske ikke så meget luftcirkulatio n, men der var i hvert fald altid lunt, for der stod et oliefyr. Hathuden blev tru kket af de op mod 100 eksemplarer, så mine fingre blev helt brune og klæbr ige af en sej og tyktflydende blanding af hathud, spores tøv og slim. Svampe ne blev skåret i skiver og lagt ud på køkk enrull e-papir, der kom utrolige held, gik jeg i gang med at plukke. Førs t blev kurven fyldt op med de nærmeste. De var enormt store og saftige. Konsistensen var måske ikke ligefrem fast, men de var sikkert velegnede til suppe! Desværre viste min kurv sig hur tigt at være for lille, så gik jeg i gang med at sortere de mest smattede og larvebefængte ekse mplare r fra og erstatte dem med yngre og lidt mere faste. Med kurven fyldt til randen og lidt til satte jeg så Mine første oplevelser med Lærke-Rørhat Jan Vesterholt, Kærvænget 32b, Gammelsole, 8722 Hedensted Det var i begynd elsen af septe mber 1980, jeg gjorde mine første forsøg med spisning af vildtvoksende svampe. Det var en temm elig regnfuld periode, så jeg havde taget min nyer hverve de 'Illustreret Svampeflora' med på et weekend-besøg hos mine forældre i Midtjylland. I silende regn cyklede jeg ud til Gyttegård Plantage, og der i vejkanten under en række lærke træer stod der en stor flok lysende, gyldne rørhatte. Bogen sagde Lærke-Rørhat (Suillus grevillei) - en spisesvamp! Stærkt opstemt, ja nærmes t beruset af mit

4 Den næste morgen bad min mor mig om at tilse svampene nede i kælderen, fordi hun mente, at de lugtede grimt. Det var jeg naturligvis ikke enig i. I hvert fald lugtede de ikke grimt alle sammen. J _,u Man må lære af sine fejltagelser Her efter næsten 12 års yderligere erfaringer med svampe, kan jeg se, at der var nogle ting, jeg med fordel kunne have været opmærksom på den gang: For det første er det ikke nogen let opgave at Men desværre var de slet ikke blevet tørre. De var klæbrige og stort set umulige at løsne fra underlaget. Og som om det ikke var nok, var mange af dem var blevet til levende bunker af små hvide larver. Kun de yngste eksemplarer var tilsyneladende gået fri. Disse blev skrabet fri for køkkerullestumper - i øvrigt et hulens arbejde - og blev puttet ned i en æske. Enkelte af svampene ude fra kurven måtte også sorteres fra, men det var nu et mindre problem, for der var stadigvæk i kilovis. Da jeg kom hjem, lugtede rørhattene i æsken ret kvalmende, og da de nu også var ved at blive 'levende', var der ingen vej udenom. Så der røg vinterforrådet. De endnu tilbageværende, friske svampe blev renset, skåret i skiver og hældt ned i en stor støbejernsgryde. Der var vel knap 2 kilo ialt, og de fyldte gryden næsten til randen. En stor klat smør blev hældt ved. Det var jo et festmåltid, så der var ingen grund til at spare. Og så fuld blus på møllen, så der kunne ske noget i en fart. Til at begynde med, kunne man vel godt kalde det stegning, men efterhånden havde svampene udskilt så meget saft, så det måtte kaldes kogning. Saften blev dampet ind, og de fik lov til at stå længe under pænt blus, for jeg havde egentligt forventet, at de skulle blive sprøde og gyldne, som købe-champignoner kan blive det. Det blev de ikke. De blev tværtimod mere og mere geleagtige i konsistensen, og til sidst måtte jeg affinde mig med situationen. Sådan skulle det jo nok være, så min (nu forlængst forhenværende) samlever blev kaldt til bordet. Endelig kunne festmåltidet begynde! Jeg hældte en stor portion op. De første par bidder smagte egentlig ikke grimt, men konsistensen var nok lidt speciel. 'Jamen det smager jo herligt!', blev vi enige om. Inden længe blev det dog sværere at få bidderne ned, og knap halvvejs gennem portionerne måtte vi begge opgive. Re- C"t-,.,. hl 1 ~._ L 1 1.J "~_ ~L... der var ingen grund til at spare. Og så fuld blus på møllen, så der kunne ske noget i en fart. Til at begynde med, kunne man vel godt kalde det stegning, men efterhånden havde svampene udskilt så meget saft, så det måtte kaldes kogning. Saften blev d tørre svampe, der er indsamlet i regnvejr - slet ikke når der er tale om lærke-rørhatte. For det andet er det en rigtigt dårlig ide at lægge svampe ud til tørring på stærkt sugende papir - i hvert fald når der er tale om lærke-rørhatte. For det tredie kan et lunt rum med et oliefyr ikke gøre det ud for eksempelvis en radiator, der giver luftcirkulation. For det fjerde skal man overhovedet ikke tørre halvgamle, blødkødede lærke-rørhatte. For det femte skal man ikke lægge halvtørre svampe ned i en lukket æske og forvente, at de har det godt 10 timer efter - naturligvis slet ikke når der er tale om lærke -rørhatte. For det sjette skal man ikke hælde flere kilo smattede rørhatte i gryden på en gang og så sætte fuldt blus på. Rørhatte er sarte organismer, der er vanskelige at tilberede. Hvis de kommer til at koge i den saft, de selv udskiller, bliver resultatet, at de får en rædselsfuld, gele-agtig konsistens. De skal opvarmes så langsomt, så den vædske, de udskiller, kan nå at fordampe, uden de på noget tidspunkt kommer til at koge i den. Det gælder for alle rørhatte, at det kan gå helt galt med stegningen af blødkødede eksemplarer. De unge og faste.er altid lettere at tilberede end de gamle. Tilsvarende er fastkødede arter som fx Karl J 0 han og Punktstokket Indigo-Rørhat langt nemmere at tilberede end fx Rødsprukken Rørhat og Lærke-Rørhat. Dette stegningsproblem er i øvrigt specielt for rørhatte. Jeg har aldrig oplevet det med andre svampe. Og man kan komme uden om det, hvis man i stedet vælger at lave suppe på dem. Tilbage til Lærke-Rørhatten: Den er let at finde og let at kende, og den kan ikke forveksles med giftige svampe. Derfor vil jeg slet ikke gå så vidt som til at fraråde den som spisesvamp. Men den er vanskelig at behandle - det ved jeg nu - og den hører bestemt ikke til blandt de største deli- ""Vb""' l u,,",u ;)QH, UC; ~C;1 v UU~Klller, OlIverresultatet, at de får en rædselsfuld, gele-agtig konsistens. De skal opvarmes så langsomt, så den vædske, de udskiller, kan nå at fordampe, uden de på noget tidspunkt kommer til at koge i den. Det gælder for alle rørhatte, at det kan gå helt galt med steg- til at beklæde alt hvad huset kunne præstere af serveringsbakker og finerplader. De resterende svampe blev lagt i kurven. Den blev anbragt et skyggefuldt sted i haven, så svampene kunne holde sig til den næste dag. ondt at hælde denne kulinariske specialitet ned i skraldeposen.

5 De to arter, som her omtales som nye for Danmark, er begge arter, der er sjældne i Europa, men som med rimelig sandsynlighed kunne forventes at forekomme i Danmark. Nu er de konstateret som danske. Den ene har jeg selv fundet, mens Jan Vesterholt, Christian Lange og Jens H. Petersen venligt har overladt mig den anden til yngst. yngst. " o.,",1""1"'01 An ' h~l_ eksklusive gruppe af arter, som lever på døde stammer af ædelløvtræer, en habitat, som er stærkt på retur i de stadigt mere velfriserede danske skove. I Jægersborg Dyrehave vil den, hvis den igangværende tendens til at fjerne alle faldne stammer fra skovbunden, have svært ved at finde ollektioner fra Sve- nærværende opsats. Da de to arter ikke havde noget dansk navn tidligere, har jeg forsøgt mig med forslag til danske navne. To for Danmark nye arter af Skælhat Vellugtende Skælhat (Pholiota squarrosoides (Peck) Sacc.) (Pholiota squarrosoides og Pholiota oedipus) Erik RaId, Viborggade 15 st. tv., 2100 København ø Kendetegn: I felten bemærkedes en kraftig, sødlig lugt, hvilket er usædvanligt hos skælhatte. Hatten var på det ene fund nærmest rødbrun og Skælhat har slimet hat med tiltrykte skæl, og Vellugtende Skælhat har slimet hat med udspærrede skæl. Det bedste kendetegn er den kraftige, sødlige lugt, som blandt skælhattene ellers kun findes hos Duftende Skælhat (Pholiota heteroclita), der glinsende med oprette-udspærrede skæl, mens hatten på det andet fund var honninggul med slimet overflade og skæl, der var indlejrede i slimen. Disse forskelle skyldes sikkert forskel i alder og udtørringsgrad. idet de lyseste eksemplarer var Forvekslingsmuligheder: Ligner Krumskællet Skælhat (Pholiota squarrosa) og Højtsiddende Forvekslingsmuligheder: Ligner Krumskællet afviger desuden fra de tre førstnævnte ved at mangle cystider med gult, lysbrydende indhold. Skælhat (Pholiota aurivellus), men kombinerer Skælhat (Pholiota squarrosa) og Højtsiddende Skælhat (Pholiota aurivellus), men kombinerer karakterer fra disse to. Krumskællet Skælhat har karakterer fra disse to. Krumskællet Skælhat har tør hat med udspærrede skæl, Højtsiddende tør hat med udspærrede skæl, HØjtsiddende har tør hat med tiltrykte skæl. Duftende Skælhat Økologi: Fundet på en gammel liggende stamme af Bøg (Fagus silvatica). I udlandet er arten fundet på Bøg, Avnbøg, Birk, Bævreasp, Røn og Gråpil. Jeg fandt den på samme sted på samme stamme i årene 1988 og 1989, men den var ikke fremme i 1990 og Udbredelsen i Europa (se nedenfor) tyder på, at arten befinder sig bedst under kontinentale klimaforhold. Det danske Artens historie: Denne art er en sjældenhed i Europa. Den blev først kendt fra dette kontinent, da nye voksesteder, når dens nuværende stamme bliver for nedbrudt. Kuhner & Romagnesi (1953) beskrev fund fra rikanske art med den franske ochropallida og de polske fund og fandt, at de repræsenterede en og rosoides. Moser (1978) sammenlignede den amerikanske art med den franske ochropallida og de polske fund og fandt, at de repræsenterede en og Fontainebleau-skoven ved Paris fra 1941 som en ny art, Pholiota ochropallida. På den europæiske mykologiske kongres i Polen i 1966 blev Vellugtende Skælhat fundet flere gange i Bialowiezaskoven. Dengang blev den ikke bestemt, og først ældste og det korrekte for arten. Jacobsson (1987) gennemgik herbariemateriale af Pholiota i (1987) gennemgik herbariemateriale af Pholiota i de nordiske lande og fandt 4 kollektioner fra Sverige og to fra Finland af Pholiota squarrosoides, efter at Moser havde besøgt området i 1967 og Han bladrede i en amerikansk fotofeltflora og så 1975, sarnlede det nuværende billede af arten sig. finske fund være dukket op, da udbredelseskortet hos Jacobsson (1991) viser 8 fundlokaliteter i Finland. Jacobsson (1987) forsøgte at krydse et fund af Pholiota squarrosoides fra Canada med et et flot farvefoto, der lignede Bialowieza-skælhatten på en prik; her hed svampen Pholiota squar samme art. Navnet Pholiota squarrosoides er det samme art. Navnet Pholiota squarrosoides er det negativt resultat. Men, som han bemærker, negative krydsningsresultater kan skyldes mange faktorer, og man skal ikke regne de to kontinenters ældste og det korrekte for arten. Jacobsson heraf den ældste fra 1841! Sidenhen må flere makroskopisk ganske lignende fra Sverige, med populationer til forskellige arter, blot fordi et enkelt forsøg på krydsning gav negativt resultat. Mig bekendt foreligger der ikke yderligere fund af arten i Europa. Farvebillederne hos Moser (1978) og Marchand (1980) stammer begge

6 Fig. 1. Vellugtende Skælhat (Pholiota squarrosoides). Foto Erik Raid, Jægersborg Dyrehave, Materiale: N0-Sjæll.: Jægersborg Dyrehave (på liggende, noget nedbrudt stamme af Bøg (Fagus silvatica), , E. Raid (herb. ER) ; ibid., , E. Raid (herb. ER). Smudsigbrun Skælhat (Pholiota oedipus (Cooke) Orton) Kendetegn: Finderne lagde især mærke til den smudsigbrune hatfarve, de i begyndelsen smudsigbrune lameller med hvidligt ægparti, og de på gamle eksemplarer iøjnefaldende rustbrune lam eller. På Langesø-fundet blev i felten noteret en kraftig, hvid ring, som var forsvundet ved hjemkomsten. Forvekslingsmuligheder: Denne art kendes på, at den er umulig at anbringe i slægt ved første øjekast. Man tænker på alt andet end en Skælhat. Derimod er Mørkhat, Svovlhat, Hjelmhat, ja selv Tragthat de slægtsnavne, der falder en ind, når man ser de gråbrune lameller og den mørkt gråbrune hatfarve. Den fedtede hat og de hvide slørrester peger mod visse arter af Skælhat, og det er da også der, arten er placeret i megen nuti dig litteratur. Mikroskopisk er det mest iøjnefaldende træk de lange cheilocystider, der er uregelmæssigt udformede og ofte med flere inds- Smudsigbrun Skælhat (Pholiota oedipus (Cooke) Orton) Kendetegn: Finderne lagde især mærke til den smudsigbrune hatfarve, de i begyndelsen smudsigbrune lameller med hvidligt ægparti, og de på Økologi: At dømme efter litteraturen forekommer denne art altid på jord, men under mange for skellige løv- og nåletræer. En ting er dog fælles for alle rapporter om arten: den er altid fundet i vinterhalvåret, fra oktober til maj. Bon (1979) skri ver, at februar er dens foretrukne måned, forudsat at vinteren er tilstrækkeligt mild. Når der er frost, er den ikke fremme. Artens hidtil kendte udbredelse stemmer også godt overens med dens sæsonpræference: den er fundet i England, i Frankrig og i Tyskland, men altid kun i lavlandet. I Vesteuropa er vinteren meget mildere end i østeuropa (kystklima, i modsætning til fastlandsklima). Det er derfor forventeligt, at den også skulle forekomme i Danmark - især i Vestdanmark! De senere års milde vintre har sikkert været favorable for arten, så mon ikke vi vil se mere til den i de kommende år, hvis den nuværende klimatendens fortsætter? Artens historie: Arten er først beskrevet af Cooke i 1885, som anbragte den mellem svovlhatte og mørkhatte. Da arten er sjælden, blev der ikke skrevet meget om den i lang tid, bortset fra en afbildning i Boudiers tavleværk fra I 1953 beskrev franskmanden Ktihner den som en ny art under navnet Dryophila sordida (i Ktihner & Ro-.'-"HUlVUlvL, ua Ul\.lUUCl LU UIC::lJ. DUIl IJ'1/'1) SKrIver, at februar er dens foretrukne måned, forudsat at vinteren er tilstrækkeligt mild. Når der er frost, er den ikke fremme. Artens hidtil kendte udbredelse stemmer også godt overens med dens sæsonpræference: den er fundet i England, i P,..n_l,._~,..,. _... ; ",... 1_ J

7 fordi han ikke kunne genkend e den ud fra Cook es tavle. I 1957 fandt han dog ud af, at de to arter var identiske. Konra d og Maublanc overførte arten til Mørkhat (Psathyrella), men det blev ikke endesta tionen. R om agnesi anbragte den i slægte n Phaeogalera, en lille slægt beregnet på at modtage art er af Hjelmhat (Galerina), med spirepore i sporerne. Her skal man søge den hos Moser (1983). Bon puttede den i den lille slægt Hemipholiota, der bru ges som depot for afvigende arter af Skælhat (Pholiota), der har for mørkt sporestøv. og her står den i hans feltflora (Bon 1987). Når der kan være så forskellige menin ger om artens systematiske placering, skyldes det, at man egentlig ikke kommer noge n vegne ved at bruge mikroskopiske karakterer. Den mang ler nemlig alle de specialisere de træk, der kunne placere den i de mere velkarakt eriserede slægter : ingen pleuro cystider, ingen chr ysocystid er, ingen bred spirepore, ingen vortede spore r. Men Bon (1979) er efter min mening inde på noget af det rigtige, når han noterer, at den mikr oskopisk ligner hjælmh atte af artsgruppen omkring Galerina sideroides (her tænker han sikkert især på de lange, indsn ørede cheilocystider), og at det var til denne slægt, at han ville flytte den, hvis ikke det var for meget endnu en gang at flytte denne ulyksalige art! I denne artikel lader jeg den blive blandt skælhattene og har dannet det danske navneforslag som en oversættelse af Ki.ihners latinske D. sordida. Materiale: Ø-Jyl!.: Torskov ved Moesgård Alle s for År hus (på jord ved begravede urt erester), , C. Lange JHP-7.92 (C). - Fyn: Lan gesøskovene S for Morud (på fugtigt liggend e blade af Lind (Tilia)), J. Vesterholt JV (C). Litteratur Bon, M AgaricaIes de la Region "Languedoc Cevennes" (3eme partie), - Do c. Myc. 4 (15): Bon, M The mushrooms and toadstools of Br a tain and Nort h-western E urope. - London, 352 s. Jacob sson, S an the correct interpretation of Pho liota adiposa and a taxo nornic survey of section Adiposa e. - Winda hlia 17: Jacobsson, S Pholiota in north ern Europe. Windahlia 19: Kuhner, R. & H. Romagnesi Flore analytique des champ ignons superieurs. - Paris, XIV s. Marc hand, A Champignons du Nor d et du Midi. Tome 6. Laeta ires et Pholiotes. - Perpignan. Moser, M Fungorum Rariorum leon es Colora tae. Pars VII. - Vaduz Die Rohrlin ge und Blatterpil ze. - Klein e Kryptoga menflora IIb/2, 5. Auflage, 533 s.

8 Er Djævle-Rørhat giftig? Erik RaId, Viborggade 15 st.tv., 2100 København ø. I Svampe 24 er der en artikel om et forgiftningstilfælde med Satans RØrhat (Boletus satanas Lenz) (Ekelund 1991). Djævle-Rørhat (Boletus legaliae (Pil åt in Pil åt & Usak) Blum) er en meget nærtstående og lige så sjælden art. Men er Djævle-Rørhat lige så giftig som Satans Rørhat? Bon (1987) skriver "spiselighed tvivlsom". Garnweidner (1991) rubricerer den som en art, man skal undgå, fordi man ikke ved nok om den, og fordi den er så sjælden, at den bør skånes. Breitenbach & Kranzlin (1991) er af samme mening. I denne artikel vil jeg berette om et forgiftningstilfælde med Djævle-Rørhat, som jeg selv har været ude for. Forgiftningssymptomer Lørdag den 11. juli 1990 fandt jeg om formiddagen en flot rørhat i Cottageparken ved Jægersborg Dyrehave. Jeg tog den med hjem og udfærdigede en tegning med tilhørende beskrivelse af svampen. Hatfarven var gråbrun-bleggul med smukt rosafarvede partier i hatranden og på af plantedele beskyttede områder. Stokken var orangerød med karminrødt net. Kødet var stærkt blånende ved gennemskæring, med mild smag og krydret lugt. Jeg bestemte den til Djævle-Rørhat (Boletus legaliae (Pil åt in Pil åt & Usak) Blum). I årene siden har jeg samme sted fundet mange eksemplarer af samme art og noteret mig den store variation, sandsynligvis betinget af alder og vejrlig, som der er i hatfarve, stokfarve og blåningens intensitet. Det er ikke helt let at få alle karaktererne til at passe med litteraturens beskrivelser af Djævle-Rørhat, således angives kødet som kun svagt blånende og hatfarven ikke som rent grå som det ses på det ene eksemplar på fig. 1, men jeg mener dog, at min bestemmelse må være rimeligt korrekt. I forbindelse med udfærdigelsen af beskrivelsen måtte jeg naturligvis også konstatere smagen, som var udmærket. Jeg spiste - grundet min bestemmelse af arten - kun et ganske lille stykke, på størrelse med hovedet af en nipsenål af almindelig slags. Ud over at ærgre mig over, at en så velsmagende rørhat var klassificeret som sustærkt blånende ved gennemskæring, med mild smag og krydret lugt. Jeg bestemte den til Djævle-Rørhat (Boletus legaliae (Pil åt in Pil åt & Usak) Blum). I årene siden har jeg samme sted fundet mange eksemplarer af samme art og no- Om eftermiddagen var jeg på Assistens Kirkegård, og her blev jeg anfaldet af en kraftig irritation i maven. Mavesækken rumlede og vred sig, som om en større sten ved en fejltagelse var kommet derned og nu forsøgte at bane sig vej tilbage ad vejen, den kom fra. Trangen til at kaste op var evident, men forsøg herpå var frugtesløse. Der var ingen sikre psykiske symptomer. Jeg havde ikke været ude for lignende oplevelser tidligere, og først efter en lille times mavevridning slog det ned i mig, at jeg godt ca. to timer forinden havde sunket en ganske lille bid af en Djævle-Rørhat. Efter endnu en times tid forsvandt alle symptomer. Selvfølgelig behøver Djævle-Rørhatten ikke at være skyld i symptomerne, men jeg er efter den oplevelse blevet temmelig skeptisk over for denne art. En del år tidligere blev jeg også forulempet af en rå rørhat, men den gang drejede det sig om en Punktstokket Indigo-Rørhat (Boletus luridiformis Rostk.), og den frembragte kun diarre. Systematik Djævle-Rørhat tilhører en gruppe af rørhatte, hvis systematik og navngivning ikke er tilfredsstillende udredt. Hos Bon (1987) udskilles de i en særlig sektion inden for slægten Boletus, nemlig sektionen Purpurei. De fleste af dem er på et eller andet tidspunkt blevet kaldt Boletus purpureus. Navnene i gruppen omfatter legaliae, luteocupreus, moseri, rhodopurpureus, rhodoxanthus, satanas, satanoides, splendidus og torosus. En del af disse regnes i skiftende omfang for synonymer, varieteter eller underarter til nogle af de andre. Mange mykologer har skrevet om gruppen, men der ikke enighed om ret meget, end ikke om hvorvidt navnet purpureus kan bruges om en af arterne. I litteraturen er Boletus satanas og torosus de bedst karakteriserede arter. Resten er et vanskeligt gennemtrængeligt vildnis af forskellige forfatteres forskellige bestemmelser af deres fund. Alle arterne er nemlig sjældne til meget sjældne, hvilket ikke gør afklaringen nemmere. Karaktererne er næsten udelukkende frugtlegemets farver, og da disse efter.ljjuvy.l.v..a..')u.1..1.h...ll. \...l.1..l.1.)u.1.v.l- '"-'.ll. e5j..u!-,l-''"'' U.1..1.)U.1..1.u...\..l.V, hvis systematik og navngivning ikke er tilfredsstillende udredt. Hos Bon (1987) udskilles de i en særlig sektion inden for slægten Boletus, nemlig sektionen Purpurei. De fleste af dem er på et eller andet tidspunkt blevet kaldt Boletus

9 kan variere geografisk eller med vejrliget, er det ikke mærkeligt, at, som han skriver, "forskellige mykologer skifter mening hvert andet år, og karrusellen drejer endnu en omgang." Jeg er dog rimeligt overbevist om, at det er en og samme art, der hos Ferdinandsen & Winge (1943) hedder Purpur-Rørhat (Boletus rhodoxanthus), hos Knudsen (1974) hedder Rødgul Rørhat (Boletus rhodoxanthus), hos Knudsen & SØrensen (1985) hedder Djævle-Rørhat (Boletus satanoides) og hos Petersen & Vesterholt (1990) hedder Djævle-Rørhat (Boletus legaliae). Arten er opkaldt efter den kvindelige franske mykolog Le Gal, som portrætterede arten i 1948 under navnet Boletus lupinus sensu Bresadola. I udenlandsk litteratur går den hyppigst under navnet Boletus splendidus. Hvor giftig er Djævle-Rørhat og Satans Rørhat? Navnene siger jo, at de er giftige som bare Fanden. Madame Le Gal spiste et godt nøddestort stykke af svampens rå kød og fik ingen men af det. Det er vist den eneste beretning om afprøvning af denne arts giftvirkninger (Singer 1967). Det danske navn er da heller ikke dannet ud fra formodninger om giftighed, men som en fiks oversættelse af det latinske navn Boletus satanoides, der betyder den Satans RØrhat-lignende. Satans Rørhat har derimod fået sit navn som følge af sin giftighed. Den fik det latinske navn Boletus satanas af den tyske mykolog H. Lenz i Hans beretning om fundomstændighederne er gengivet i Severin Petersens bog "Det højere Svampeflor" fra 1895: "Dr. Lenz fortæller selv, at han den 12. september 1830 havde været på svampejagt tillige med en ven og fra turen blandt andre svampe hjembragt 9 smukke rørhatte, som han anså for spiselige. Den følgende dags formiddag smagte han på et stykke af en frisk svamp. To timer der efter for det ham pludselig gennem alle lemmer, som om han var blevet ramt at et slag; men han kom sig efter nogle minutters forløb og antog, at dette ildebefindende var en følge af, at han var blevet gennemblødt af regn dagen forud; det faldt ham aldeles ikke ind, at svampen kunde være skyld deri. Kl. 5 om eftermiddagen tog Dr. Lenz fat på beskrivelsen af den smukke og efter hans formening spiselige rørhat og smagte ved 1 1 o,. ) 1 o ~ _... 1 _1._ 1: _1 JÆ" _ '"7 Satans Rørhat har derimod fået sit navn som følge af sin giftighed. Den fik det latinske navn Boletus satanas af den tyske mykolog H. Lenz i Hans beretning om fundomstændighederne er gengivet i Severin Petersens bog "Det høiere Svamneflor" fra 1R95: følte han pludselig stor mathed og måtte kaste op henved 20 gange. Han kunne nu ikke tvivle om årsagen til sin lidelse, og formodningen blev til vished, da hans tidligere omtalte ven, der havde været med til at spise en stegt rørhat - som han for øvrigt havde fundet velsmagende -, blev meget heftigt syg under et besøg hos Lenz, netop som denne var i færd med opkastningerne. Da tillige en dame og en pige, der havde spist af den samme svamperet som vennen, blev syge, og da dr. Lenz selv i løbet af natten blev så mat, at han knap kunne stå eller gå, gav han, til erin dring om hin skuffelse og til alvorlig advarselfor andre, den ny, smukke rørhat det meget betegnende navn "Satans-R ørhatten", et navn, som den også senere har beholdt. Mærkeligt nok skulle professor Krombholz, samtidig med Lenz, stifte et lignende, ubehageligt bekendtskab med den samme art af rørhat; og da hans beskrivelse heraf i hans bekendte svampeværk fra 1836 giver et levende billede af den tids, man kunne næsten sige sorgløse, interesse for spiselige svampe, anføres hans egne ord her: "De første eksemplarer, jeg så af denne svamp, prangede i selskab med Konge-Rørhat (Boletus regius) (en smuk, spiselig rørhat med rosenrød hat) på svampetorvet under vinduerne på min bolig. På grund af deres smukke farve holdt sælgeren dem højest i pris og fremhævede deres velsmag fremfor den hos Spiselige RØrhat (Boletus edulis). Uden betænkning prøvede jeg et lille stykke af hatten på den rå svamp og fandt, at smagen lignede Konge-Rørhattens, og troede i tillid til sælgerens forsikring, at den var spiselig. Jeg købte samtlige stykker og overgav en del af dem til den mig ledsagende tegner, Schier, for at han kunne aftegne dem. En time senere, da jeg blev kaldt til et sygeleje på klinikken, følte jeg et let anfald af svimmelhed, utilpashed og tilbøjelighed til opkastning. Nogle hoffmannsdråber fjernede disse lette fornemmelser, til hvilke jeg søgte årsagen andetsteds uden at tænke på svampen. På tilbagevejen fra hospitalet besøgte jeg tegneren for at se på fremskridtet af hans arbejde og fandt ham til min forbavselse i seng med heftige underlivssmerter og blodopkastning. Han havde ligeledes af nysgerrighed smagt på et større stykke af svampen. Da jeg var kommen hjem, så jeg også min skriver kæmpen-.....j... _ y~--:l. " l l-. o.-1 ~lr1l""\hl""\h... r1 t=u.,rla An- I"lfrnt::1lntc_ holdt sælgeren dem højest i pris og fremhævede deres velsmag fremfor den hos Spiselige RØrhat (Boletus edulis). Uden betænkning prøvede jeg et lille stykke af hatten på den rå svamp og fandt, at smagen lignede Konge-Rørhattens, og

10 Djævle -Rørhat (Boletus legaliae). Foto Erik Ra ld, Cottageparken, følelse, efter at han ligel ed es havde pr øvet den nye svamp. Men værst gik det hr. professor Bochdaleck, som under min fraværelse havde set den smukke svamp hos mig og taget den med sig til prøve." - Den omtalte Bochdaleck blev nemlig meget alvorligt syg, hvilket Krombholz i sin videre beretning fremstiller nærmere fr a et lægestandpunkt." Så vidt Lenz, Krombholz og Severin Petersen og disse glimt fra svampevidenskabens barndom. Satans Rørhat har lige siden været klassificeret som giftig i sva mpebø gerne. Hos Engel m. fl. (1983 ) hedder det: "Giftig. Skal ogs å i kogt tilstand have frembragt opkastninger. I rå tilstand og utilstrækkeligt afkogt udpræget giftig (kraftige opkastninger). Symptomerne sætter ind efter 2-3 timer." En anden opfattelse ha vde den franske mykolog Roger Heim. Han mente, at Satans Rørhat kun er giftig i rå tilstand, mens den tilberedt er en god spisesvamp, der dog kan være vanskeligt fordøjelig for sarte maver (m undtligt citeret i Wasson & Wasson 1957). Jeg tror, at vi skal klassificere giftstofferne i T",. l. den smukke svamp hos mig og taget den med sig til prøve." - D en omtalte Bochdaleck blev nemlig meget alvorligt syg, hvilket Krombholz i sin videre beretning fremstiller nærmere fra et lægestandpunkt." onsstoffer af uk endt art", der påvirker forskellige mennesker i forske llig grad. Og regne med, at det samme gælder for Dj ævle-rørhat. Forskellige arter af rørhatte, særlig Indigo-Rørhatte, der er blevet gamle og er i begyndende henfald, er kendt for at give forgiftninger af typen "gastroenteritsy ndromet" (J ensen 1981), båd e som rå og tilberedte, hvilket jeg som nævnt kan bekræfte af egen erfaring. Andre svampe med denne type giftvirkning er Karbol-Champignon (Agaricus xanthoderm us) og nærtstående arter og skarpe arter af Skørhat (Russula) og Mælkehat (Lactarius), Denne type svampeforgiftninger er sikkert langt den hyppigste, men ogs å den mest ufarlige og den mest individuelt varierende. Satans Rørhat er den værste af alle de nævnte ar ter! Som et kuriosum kan det nævnes, at en gen nemgang af litteraturen om Satans R ørhat på verdensbasis viser, at efter visse forfatteres mening indeholder Satans Rørhat desforuden hallucinogene stoffer. Men det ser ud til, at voldsomheden af artens giftvirkninger forhindrer, at man kan profiter e af dens eventuelle hallucino- -_... '-1 _... ' ' b~.l~ ",...- ~ J ~".&.-..&., y.&....i.ila......&. '-'.l.u..l.'iro.. _..&...L.&. ge arter af rørhatte, særlig Indigo-Rørhatte, der er blevet gamle og er i begyndende henfald, er kendt for at give forgiftninger af typen "gastro enteritsyndro me t" (Jensen 1981), både som rå og tilb eredte, hvilket jeg som nævnt kan bekræf-

11 Konklusion Djævle-R ørhat (B oletus legaliae) bør betragtes som giftig på linie med Satans Rørhat (Boletus satanas). Di sse to arter er langt mere ufordøjelige end Indigo-Rørhattene. Litteratur Bon, M The mu shrooms and toadstools of Bri tain and North-western E uro pe. - London, 352 s. E ke lund. F E t for giftningstilfælde med Sa tans R ørh at. - Sva mpe 24:1-2. E nge l, H. m. fl Di ckrohrlinge: Di e Ga ttung Boletus in E ur opa. - Weidhause n, 158 s. Ferdinandsen, C. & ø. Win ge Mykologisk ekskursionsflor a. Vejledning til bestemmelse af danske storsvampe. 3. ud gave. - Kø be nhav n, 434 s. Fourre, G Myc otoxicologie. - BuU. Soc. Bo t. Centre-Ouest, N. S. 16: Garnweid ner, E Svampe. - Køb en havn, 256 s. Je nsen, K Svampeforgiftninger. - Ugeskrift for læger 143 (30): Knudsen, H D e danske rørhatte. E n for eløbig fortegn else med nøgler og beskrivelser. - Meddelelser fra Foreninge n til Svampe kundskabe ns Fre mme 1974: Knudsen, H. & P. G. SØre nsen D an ske svampenavne. - Kø be nhav n, 87 s. Kri eglstein er, G. J Ver bre itung und Okologie 250 au sgewah lter Blåtterpilze in der Bundesr ep u blik D eutschland (M itte leur opa). - Beih efte zur Zeitsc hr ift ftil' Mykologie 5: Peter sen, S D et højere sva mpe flor. - Kø be n ha vn, 153 s. Pet er sen, J. H. & J. Veste rholt 1990 (red.). Dansk e stor svampe (bas idiesvampe). - Kø be nhavn, 588 s. Singer, R. 1967: Di e Rohrlinge. Teil II. - Bad Heilbrunn, 152 s. Wass on, V. P. & R. G. Wasson Mushrooms, Ru ssia and history. - New York. Anmeldelser Tor Erik Brand rud, Håkan Lindstrorn, Hans Marklund, Jacques Melot & Siw Muskos: Cortinarius, Flora Photographica. 2. le vering indeholdende samlemappe, teksthæfte og 60 ark. (fås i 4 spro gversioner: svensk, engelsk, tysk og fran sk). Pri s 350 SKr. Det er nu hen mod to et halvt år siden første afdeling af denne fotoflora over slørhatte udkom og blev anmeldt i Svampe 21. Man kan derfor sige, at udgivelsen af anden afdeling af de planlagte fem har været imødeset længe. D en be står lige som den fø rste af et rin gbind, et teksthæfte og 60 ark. På hver enke lt ark portrætteres en art, og det gøres med tek st og far vefoto. De 60 nye ark fores lås flettet sammen med de første 60, så deres rækkefø lge bliver syste matisk og indordnes under de skilleblad e for und er slægter og se ktio ne r, der ful gte med første leverin g. Vejledning hertil medfølger. Billederne, der alle uden undtagelse viser store, smukke indsamlinger beståen de at helt friske eksemplarer, er fotograferet op lagt på gr å egeplanker. Der ses hele ekse mplarer, ge nne ms kå rne ekse mplare r og afskårne hatte set opp efra og nedefr a i forskellige alderstrin, således at portrættet af den enke lte art bliver så fuldstæ ndigt som muligt. Kvalitet en af Ha ns Mar klunds fotos lever fuldt ud op til de meget store for ventninger, man kunne stille efter at have set første del af floraen. I den svensk e udgave står art ernes nordiske navne, såle- J..-' - ~ n U -'-... teksthæfte og 60 ark. (fås i 4 spro gversioner: svensk, engelsk, tysk og fra nsk). Pri s 350 SKr. Det er nu hen mod to et halvt år siden første afde ling af denne fotoflora over slørha tte udkom og blev anmeldt i Svampe 21. Ma n kan derfor sige, at udgivelsen af and en afrlelino af de nlanlacre fem har været imødeset lænae. Det er efterhånde n blevet en selvfølge, at nye svampebøger intro ducerer nye latin ske navne til erstatning af de velkendte, man mått e have lært, og denn e er da heller ingen undt agelse. F.eks. skal Bøge-Slørh at ska l nu hedd e Cortinanus anserinus (Velen.) Henry (1920) i sted et for C. arnoenolens Henry ex Orton (1960). Da nav neskift traditionelt stabel' stor irrit ation, ikke mind st hos svampebo gsanmeld er e, vil jeg her ben ytt e lejlighed en til fremhæve, at det ikke er fotofloraens for fatt er es skyld, at Veleno vskys navn for denne karakteri stiske art har været overset så længe. Og tilsvarende gælder givetvis for de øvrige 3-4 navneskift, som bliver for eslået i denn e omgang. E t enkelt af de navneskift, der blev for eslået i første afdeling, er dog blevet trukket tilba ge nu. Således skal Spættet Slørhat alligevel ikke skifte fra Cortinanus collinitus til C. cyfindripes. Det fremgår af et rettelsesbilag i tekshæftet, hvor der i øvrigt er grundige disku ssioner af de disposition er, der foretages af taksonomisk og nomenklaturmæssig art. Måske man skulle overv eje at lave en ny side om Spættet Slørhat med angivelse af det korrekte og nu neotypificerede latinske navn. Hvis man har lyst til at blive mere fortro lig med slørhatte ne, eller hvis man har en svaghed for smukt illustrerede bøger, kan Flora Photographica varmt anbefales. De t er et værk, der med sine utroligt gode fotos sætter nye standarder, og får andre svampebøger på markedet til at se lidt mindre imponerend e ud, end de gjord e før. Cortinanus anserinus (Velen.) Henry (~'Y"LU)"[stea e~ttor C. amoeno/ens Henry ex Orton (1960). Da navneskift traditionelt stabel' stor irrit ation, ikke mind st hos svampebo gsanmeld er e, vil jeg her ben ytt e lejlighed en til fremhæve, at det ikke er fotofloraens for fatt er es skyld, at Veleno vskys navn for den ne karakteristisk e art har

12 Edmund Garnweidner: Svampe. På Dan sk ved Linda Bruhn Jørgen sen. 256 sider med farvefotos af 414 arter. Gyldendal Pris 168 kr. : Denne lille svampebog er en positiv overra skelse og er med sit handy format, sin solide indbinding, sine vellykkede farvefotos og sine omh yggelige artsbeskrivelser det bedste bud på en begynderbog, vi endnu har set på dansk. En betydelig del af æren tilkommer oversætteren, som har sørge t for, at den oprindelige tyske bog nu er velegnet også i Danmark. I stedet for at anvende en kompliceret inddeling af svampene i ordner, familier og slægter har man valgt 6 simple gruppe r: 1) rørh att e og stilkporesvampe, 2) hatsvampe uden ring med lyst sporestøv, 3) hatsvampe med ring, 4) hatsvampe uden ring med mørkt sporestøv, 5) skør- og mælkehatt e, 6) andre svampe. En simpel nøgle og farvekode fører hurti gt frem til de rigtige sider, hvor bestemmelse så kan forsøges ved hjælp af billeder og tekst. Dett e enkle princip gør bogen meget anve ndelig for ukyndige, men det er selvfølgelig en ulemp e, at slægtsbegrebet dermed forplumres. De enkelte slægter splittes ofte nødvendigt eller unødvendigt op og må søges vidt forskellige steder i bogen. Knippe Gr åblad (Lyophyllum connatum ) vises på side 37, men for vekslingsmul igheden Røggrå Gr åblad (L. [umo sum) på side 51. Der er 8 sider mellem Stor og Lille Løg-Bruskh at O.S.v. Di rek te fejlagtigt er Rosenr ød Slimslør (Gom phidius roseus) og Gr å Slimslør (G. glutinosus) anbragt blandt de lyssporede arter, mens Brunrø d Slimslør (Chroogomphus rutilus) mere korrekt dukk er op 84 sider senere sammen med 2 Mørkh at-arter. Forvirringen udbedres dog meget af de gode artsbeskrivelser, som omhyggeligt redeg ør for svampen es karakterer og forvekslingsmuligheder, deres økologi og der es anvendelighed som spise- eller farvesvampe. Alle almindelige giftsvampe omtales omhyggeligt og vises i forbilledligt tydelige fotos. Enh ver bog er et komp romis, og jeg skal ikke kritisere de viste arter, selv om en del forekommer irrelevante, mens andre, lan gt almindeligere arter savnes. Prisværdigt er det, at ikke mindre end 108 billeder viser poresvampe, koralsvampe, bugsvamp e, bævresvampe, ascom yceter og endda enkelte slimsvamp e. Man får dermed et godt indtryk af svampeverdenens utrolige ar tsrigdom og variation. Den afsluttend e generelle tekst er kortfattet, men spændende skreve t og en god introduktion til studiet af svampene. Til slut en ros til oversætteren, som har valgt at anvende den nyeste danske og latin ske nomenklatur og med klædelig beskedenhed har afståe t fra selv at opfinde navne til bogens få, endnu ikke på dansk navngivne arter. Bogen kan anbefales. Esb en Dybkjær Forvirringen udbedr es dog meget af de gode artsbeskrivelser, som omhyggeligt redegør for svampenes karakt erer og forvekslingsmuligheder, deres økologi og der es anvendelighed som spise- eller farvesvampe. Alle almindelig e giftsvampe omtales omhyggeligt og vises i forbilled ligt tydelige fotos. Ejgil Tryel: Værktøj for svampejægere. Forl aget Centrum. 104 sider. Pris 175 Kr. Der har altid været noget hyggeligt over Ejgil Tryels svamp eb øger. Når man læser en af hans bøger, er det lige som at gå tur i skove n med en person, der virke lig forstår at iagttage, og som forstår at værdsætte sine opl evelser i naturen. Tryel er også en tryg guide at have med sig. Gang på gang råder sine læsere til forsigtighed. Det enkle og klare budskab er, som i hans tidligere bøger, at svampejagt ka n og ska l dyrk es uden risiko. Derfor gennemgås rørh atte, skø rhatte og mælkeh atte - de sikre svampegruppe r - i særskilte kapitler, hvor der es kend etegn og spiseværdi omtales. I bo gen s sidste kapitel fortæller Tryel om hallucinogene svampe. Usædvanligt no k for en bog af den ne art får de en helt for domsfri beh andling. Forfa tte ren har selv eksperimenteret med at spise Rød Fluesvamp, og den efterfølgende rus beskri ves ove rvejende positivt. For Spids Nøge nha t angives 3-4 frugtlege mer som en passend e dosserin g, og man ska l huske at vaske dem først, for de kan være forue renet med bakterier! Begge råd vidner om forsigtighe d. Og forsigtigt nok afslutter Tryel også dette kapitel med at fraråde sine læsere at løbe selv den mindste risiko. I bogen indgår farvefotos af 16 af de svampe ar ter, der omtales i tek sten. Disse billed er tilsynelad ende taget af en ikke-svampekyndig, og især billedern e af Gr an-mælkeh at (i bogen kaldet Velsmagende Mæ l keh at) og Tragt-K an tarel (i bogen ka lde t Tro mpetkant arel) mangler meget i informationsværdi. Desværre følger bogens forfatt er ikk e de normalt anve ndte sva mpe nav ne særligt konsekvent, og det kan sk ab e forvirring. Eksempelvis kaldes Spis elig Mælkehat for Volemu s-mælkehat og Brungul R ørhat for Smørr ørhat. Endnu værre et det med de latin ske navne. Talrige arter navngives efter en gammeld ags slægtsopfatte lse, der ikke kan genfindes i nyere bøger. Hvord an ka n en person uden specialviden fx kunne genne mskue, at Kødet Pigsvamp (Hydnum cirrhat um) i virkeligheden må være den, der norm alt kald es Børstepi gsvamp (Creolophus cirrhatus) - en sva mp der på grund af sin sjældenhed og rødlistestatu s aldrig burde have været anbefalet som spisesvamp. Helt på herr ens mark er man, hvis man i andre bøger leder efter billed er af Morehe lla salina, Gy rom itra mortalis eller Amanita nivea. For disse navne har Tryel selv lavet, for di han mener, de er mere passende end de rigtige navne Morehe lla rim osipes, Gyromitra esculenta og Arnanita mappa. Måske det er ment som et lystigt indfald, men jeg synes, det er forvirr ende og med virker til at læseren får en helt forkert forn emmelse af form ålet med den videnskabelige navngivning. Men bortset fra det, kan man have er par hyggelige timer i selskab med denne bog. H vis svamp eturen må opgives på grund af frost eller tørke, kan man gå på svampejagt f: a lænestolen.... kan ska be forvirring. Eksem pelvis kald es Spi seli g Mælke hat for Volemus-Mælkeha t og Brungul Rørh at for Smø rrø rhat. Endnu værre et det med de latin ske navne. Talrige arter navngives efter en gammeld ags slægtsopfatt else, der ikke kan genfindes i nyere bøger. Hvordan kan en person uden specialviden fx kunne ror 1",,... + T/ ri n~ ror / u....j. _. ~: 1_ 4-

13 I Debat Skal vi sige farvel til Danmarks mest betydningsfulde svampelokalitet Jægersborg Dyrehave? Jan Vesterholt, Kærvæ nget 32b, Gammelsole, 8722 Hedensted. Jægersborg Dyreh ave nord for Kø be nhavn er ud en samme nligning Danmark s mest værdifulde svampe loka litet. Ialt 159 rødlistede svampearter er kendt fra Dyrehaven. De næstbedste lok aliteter i landet bed øm t ud fra denne målestok er Århus Sydskove med 91 og M øns Klinteskov med 79 rødlistearter. Det der gør Jægersborg D yreh ave så spec iel, er dels den rige for ekomst af sjældne træbo ende svampe og del s de mange sjældne overdrevssvampe. I svampe rø dliste n (Knudse n & Vesterholt 1990) er de vigtigste dan ske lok alit et er for disse to svampe kategorier op regnet. Top-lokaliteterne for svampe knytte t til store, tykke stammer af løvtræ er opregnet udfra forekomsten af 24 sjældne og iøjn efald ende arter. Jægersborg Dyrehave placerer sig på en suveræn førsteplads med hel e 18 af disse arter. De 4 efterfølgende lok alit eter halter lan gt efte r med henholdsvis 10, 7, 6 og 5 arter. D e vigtigste lokaliteter for svampe kn yttet til overdrev og skove nge er på tilsvarende vis udpege t ud fra foreko mste n af 20 sjældne art er fra denne lokalitet stype. H er kommer Jægersborg D yreh ave igen ud på en meget klar første plads med 11 art er. Ingen andre lok alit eter i land et har mere end 4! Di sse kendsgerninger siger med al ønskelig tydeligh ed, at Jægersborg Dyreh ave er en særdeles værdifuld svampe loka litet. 26 akut truede svampearter i Dyrehaven I Skov- og Na turs tyreisens "Rø dliste '90" (1991), indg år en svamperø dliste, der for enkelte arters vedkommende er ajourført i for hold til den svarnperødliste, svampeforeningen udsendte åre t forinden. I R ødliste '90 har 151 art er fået bet egnelsen,akut truet '. Ialt 23 af disse er kendt fra T~a pr "hnra n vrp,h ~ v p. Tren lnk ~litp.t i n ~J1TY). ;Hk førs teplads med hele 18 af disse ar ter. D e 4 etter-o følgende lokalit et er halt er langt efter med henholdsvis 10, 7, 6 og 5 arter. D e vigtigste lokaliteter for svampe kn yttet til overdrev og skovenge er på tilsvarende vis udpeget ud fra forekomsten af 20 sjældne arter fr a

14 der har det næsthøjeste anta l akut tru ede art er, er Møns Klinteskov med 17 arter. I Klinteskoven er der fortrinsvis tale om kalkelskende arter på jord, heribland t adskillige pigsvamp e tilhørend e Fryn sesvamp -ord enen (Th elephoraceae). Kun 2 akut tru ede arter er fælles for Dyrehaven og Klint e skove n. Århus Sydskove kommer et godt stykke nede af listen med ialt 10 akut tru ede arter. Denn e noget lavere placer ing skyldes især manglen på meget gam le træer i Østjylland. Å rhus-skove nes ældste træer er således fra begyndelsen af 1800 tallet. Situationen i Jægersborg D yrehave er ganske anderledes. Her har man land ets største bestand af gamle bøge og ege (Fr iis Møller 1988). Gennem århundre der har den henligget som "kongelig jagt- og lystskov", stort set uden fors tlige indgre b, og dett e er fork laringen på, at dens svampeflora er så enestående, ikke blot i dansk men også i nordeuropæisk samme nhæng. At lokaliteten også er enestående som overdrevsloka litet skyldes, at den gennem mere end 200 år har været vedvarende græsset af hjorte. De sjældneste af vores overdrevssvamp e findes kun på lokaliteter, der genne m århundreder har henligget på denn e måde, friholdt fra gødskning og dyrkning. Af oversigten nedenfor fremgår det, at 13 af de 26 akut tru ede svampe arter, der er funde t i Jægersborg Dyrehave, er træboende. H eraf er de 12 knyttet til løvtræ, mens en er fundet på et gammelt lærkestød. 10 art er vokser på overdrev, og 3 art er er knyttet til kalkholdig jordbund i skove. Med Ralds (1992) nyfund af den løvtr æsboend e Vellugt ende Skælha t (Pho liota squarrosoides) i Jægersborg Dyreh ave skulle antallet af trued e arter på stedet måske forhøjes til 27. Ændret forstlig drift af Dyrehaven Jægersborg Dyrehave indtager som nævnt en suveræn førsteplads for svampe kn ytte t til gamle løvtræer og svamp e på over drev og skovenge. Da disse to kategorier ud gør de stærke st tr uede svampe i Danm ark, siger det sig selv, at bevaringen af Jæger sborg Dyrehaves kvaliteter er af overordentlig stor bet ydning for disse arte rs overlevelse her i landet. Og her ser det desværre ikke så lyst ud. I driften af denn e lokalitet er man meget langt fra at have indset, hvor alvorlig situationen er for de truede arter på stede t. I oktober 1991 besluttede Dyreha veud valget, at fjern e et ant al gamle træer, dels af hensyn til publikum s sikke rhe d, dels af såkaldt æste tiske hensyn. D yrehaveu dvalget har en rådgiven de funktion. Det er det forum, hvor de man ge forske lligeartede interesser, der er i tilknytning til driften, skal kunne kom me til udtryk. Baggrunden for ud valgets beslutning om at fjerne gamle træer skal ses i en beklagelig hænd- På gamle stammer af løvtræ: Sej Fedtporesvamp (Aurantioporus fissilis) Egetunge (Buglossoporus quercinus) Kæmpep igsvamp (Climacodon septentrionalis) Pigget Grynskælhat (Flammulaster muricatus) Gyldenbrun Lakporesvamp (Ganoderma resinaceum) Tømmer-Korkhat (Gloeophyllum trabeum) Løv-Tjæreporesvamp (Ischnoderma resinosum) Børstehåret Savbladhat (Lentinellus castoreus) 'poresvamp' (Pachykytospora tuberculosa) 'poresvamp' (Perenniporia fraxinea). Okkerblad (Phyllotopsis nidulans) 'poresvamp' (Spongipellis deleetans) På gamle stammer af nåletræ: Stødrørhat (Pulveroboletus lignicola) På overdrev og skovenge: Røggrå Køllesvamp (Ciavaria fumosa) Purpur-Køllesvamp (Clavaria zollingeri) Sødlig Rødblad (Entoloma ameides) Orangegylden Vokshat (Hygrocybe aurantiosplendens) Grøngul Vokshat (Hygrocybe citrinovirens) Jensens Vokshat (Hygrocybe ingrata) Trævlet Vokshat (Hygrocybe intermedia) Rødmende Vokshat (Hygrocybe ovina) Rundsporet Vokshat (Hygrocybe subglobispora) Rødmende Alfehat (Porpoloma metapodium) På kalkholdig jordbund i skove: 'knoldslørhat' (Cortinarius subarquatus) Vortet stjernebold (Geastrum berkeleyi) Stjernebæger (Sarcosphaera coronaria) Jægersborg Dyrehaves akut truede svampearter - dvs. arter der i dag er akut truet på landsplan. Flere af disse er forsvundet fra Dyrehaven, enten fordi de stammer de voksede på er blevet fældet og fjernet, eller fordi rlo r'\ \ / o,.. rl t"o \l C' I r'\ ~.-:!ol i +",, +I""\ '" ~ '",...+_,...1 _ A _... h l _ \I """' +-..il_i,......f. _....-.I...1"..._. de 26 akut trued e svampearter, der er funde t i fjern e gamle træer skal ses i en beklag elig hænd- På gamle stammer af løvtræ : Sej Fedtporesvamp (Aurantioporus fissilis) Egetunge (Buglossoporus quercinus) På overdrev og skovenge: Røggrå Køllesvamp (Clavaria fumosa) Purpur-Køllesvamp (Clavaria zollingeri)

15 De sørgelige rester af en gammel, død bøg. Træet skulle naturligvis have fået lov at dø og rådne i fred, til gavn for svampe, fugle og insekt er.. Foto: E. Rald. else, der indtraf i et and et nordsjællandsk statsskovdistrikt. Her blev en forbipasserende person invalid eret efter at være blevet ramt af en nedfaldende gren. Begivenheden skete på offentlig vej, og der blev indgået et retsligt forlig, der indebar udbetaling af en meget stor erstatning til den uheldige skovgæst. På Dyrehaveudvalgets møde den 14. oktober 1991 var man på baggrund af denne sag meget bekymrede over, hvad der kunne ske i Dyrehaven, hvor der både er mange gamle træer og et stort publikum at tage hensyn til. Man besluttede derfor, "at døende træer, der skønnes at udgøre en fare for publikum, skal fje r nes", og at det ville være" hensigt smæssigt at rydde op i forbindelse med nedfaldne grene og stammedel e". Statssko vrider K. Waage SØrensen ønskede endvidere udvalgets vurdering af, om død e træer, der ikke udgør nogen fare for publikum, skal fældes af æstetiske grunde. Her kunne udvalgetsformand, direktør Karen Westerbye-Juhl - ud en tvivl i overensstemmelse skovriderens ønske konkludere den efterfølgende diskussion såled es, "at i Dyrehaven bør de æstetiske hens yn veje tun- - - b ~ ~...,-b.c;..o._ 0 1:_,, _ f".jt: c.,..,. b. -J ' og der blev indgået et retsligt forlig, der indebar udbetaling af en meg et stor erstatning til den uh eldige skovgæst. På Dyrehaveudvalgets møde den 14. oktober 1991 var man på bag grund af denne sag meget større samlede grupper af døde træer, men at det er vigtigt, at der efterlades enke lte, når de falder harmonisk ind i omgivelsern e " (refer at fra møde i Dyrehaveudvalget d ). Denne kyniske indstilling til de naturrnæssige værdier kan virke forste mmende, når de udtrykkes af det forum, der elle rs er til for at hindre denn e slags fejldi spo sistioner. Forklaringen må være, at flert allet af udvalget s medl emmer har været uden forudsætnin ger eller interesse for at tage de uerstatt elige naturværdier i forsva r. Det er tilsyneladende kun repræsent ante n for Danmarks Naturfredningsforenin gs komite fra Lyngby-Taarb æk, der har følt et ansvar i denn e sammenhæng, men indflydelsen har desværr e ikk e rakt længere end til at få sine forbehold udt rykt i udvalgsmødern es referater og til at orientere andre naturorganisationer på et tidspunkt, hvor det tilsyneladend e er for sent at ændre beslutningerne. At forringelsen af Dyrehavens naturværdi er reelt har stået på i et par årtier er en ringe tr øst i denne sammenhæng. Med vid erefør elsen og skærpelsen af den hidtig e driftspraksis er der udsigt til, at lokaliteten i løbet af få år vil stå tilbage J _.... c.-_. -...b-... -ri J.... _ ~J... /. Denn e kyniske indstilling til de naturrnæssige værdier kan virke forstemmende, når de udtrykkes af det forum, der ellers er til for at hind re denn e slags fejldi sposistioner. Forklar inge n må være, at flertallet af udvalgets medl emmer har

16 des fra andre parker i ho ved st ad sområd et - og ikk e mer e end det. Og så overdrevs-svampefloraen i D yrehaven går en uvis fre mtid i mød e. Ganske vist skulle naturbeskytt elsesloven s 3 med virkning fra 1. juli 1992 give overdrev på mere end 2500 m 2 automatisk beskytt else, men dette giver ingen ab solut sikkerhed. Ma n kan frygte, at der via dispensati oner (som ka n bevilges af Skov- og Na turstyre l sen) vil blive åbnet mulighed for en for tsættelse de senes te årt iers inddragelse af overdrevsarealer til nyplantninger af tr æer eller havre. D et er tidl i ge re gået ud over no gle af D yr ehaven s bed st e arealer for overdrevssvampe, og hvem kan føle sig sikker på, at det ikk e næste gang er det sidste af de rigtigt værdifulde arealer, der bliver tilpl antet? Indsigelse fra Svampeforeningen Nat ur ligvis har D yreh aveudvalgets senes te dispo sitioner medført reaktioner fra for skellige foreninger og institutioner. Sko v- og Naturstyrelsen har i denne sag modtaget indsigelser fra D an mar ks Naturfre dningsfore nings lok alkomite for Lyngby-Taarbæk, D an sk Ornitologisk Forening, Entomo log isk Fre dningsudva lg, Botani sk Muse um og Foreninge n til Sva mpe kundska be ns Fremme, der hver især har red egjort for, hvorl ed es forske llige organi smegrupper i D yreh aven ville blive ber ørt af de trufne dispositioner. D esværre lader ind sigelserne ikk e til at hav e gjort det store indtryk. Af sva re ne, der er stor t set enslyde nde, fre mgår det, at man af hensyn til D yreh aveudvalge ts eks iste nsberett ige lse men er, at det er der, ind vendingerne skal fre mføres, og at inter esseorganisatione rne bør Øve der es indflyde lse derigennem og ikk e via indsigelser. I svare t til Svampeforeningen hedder det: "De kan være helt tr yg ved, at også de int er esser, som Foreningen til Svampekundskaben s Fremme vare tage r, er rep ræsenter et i udvalget ogjeg kan anbefale, at D e ve d løb ende kontakt til ud valgsmedl emmerne lad er D em ori entere om den samled e afvejning af æste tiske, naturviden skab elige, re kreative og økonomiske hen syn, som ud valget og Skov- og Na tursty re lse n foretager i tilrettelæggelsen af D yrehavens drift. " D et er klart, at den vægt, svampen e tillæg ges ved denne afvejning, er alde les util strækkelig bedømt ud fra en målsætning om at sikre de trued e,..h \'..\" '"" V.16UJ..l.l~.l.l.l v5 J. U f-l }J\...Il 1 1.-'Y 1 vua V \..111 vluv U l 1 - ve ber ørt af de trufne dispositioner. D esværre lader indsigelserne ikke til at ha ve gjo rt det store indtryk. Af sva re ne, der er stort set enslyde nde, fre mgår det, at man af hens yn til D yrehaveudvalgets ek sist en sberettigelse mener, at det er der, En af Jægersborg D yreh aves gamle kæmpe r "Vorteegen ". Fo to: J. Albertsen. Forudsætningerne for at en truet svampeart kan overleve I dag er situa tione n den, at de sjældne, tr æboende arter kun find es på ganske få træer på ganske få lok alit et er. Gennem de senes te år har driften af mange lok alit et er - ikk e kun Jæger sborg D yreh a ve - bet ydet, at antallet af gamle tr æer er blevet reduceret væsentligt. Forudsætningen for, at en sjæld en træboende svamp kan overl eve på kort sigt er selvsagt, at de træer eller træstammer, den vokse r på, får lov til at blive stående - eller liggende i de tilfæld e, hvor der er ta le om sva mpe på faldne sta mme r. Men dette alene vil ikk e være nok til at sikre en overlevelse på længere sigt. H ver svampeart er kn ytt et til et bestemt stadie i et tr æs udviklingsforløb eller i en fald en stammes nedbrydningsforløb. Når dette st adie er overstået, vil svampen for svinde, fordi den ikke kan finde tilstrækkelig næring, eller fordi den bliver udkonkurreret af andre sva mpearte r. På dette tid spunkt er det nød vendigt for sva m pe nes overlevelse, at der find es andre passende sta m mer, der kan koloniseres. Svampe former er sig via spredning af sporer. Diss e dannes i millionvis på svampenes frugtlegemer og spredes med vinden. Forudsætningen for dannelsen af et nyt svampeindivid er, at spore rn e lander på og formår at spire på et passende subi c.u uc.cr c r Vce ;:, c; l1 L ll ~ L. Forudsætningen for, at en sjælde n tr æboende svamp kan overl eve på kort sigt er selvsagt, at de træer eller træst ammer, den vokser på, får lov til at blive stående - eller liggende i de tilfæld e, hvor der er tal e om svampe på faldne stammer. Men

17 sporer af mod sat køn lande nær hinanden på samme, egnede substrat. Hvor afstanden mellem den sporeproducerende svamp og det nærmeste, potentielle voksested er meget stor, er chancen for koloni sering nærmest at betegne som teoretisk.. I en skov, hvor der findes mang e træer i for ske llige aldre, vil en ny generation let kunne eta blere sig, og den sjældne svampearts livsbetingelser er i sådanne tilfælde gode og stabile. Desværre er det i dag sådan, at anta llet af egnede, gamle træer er ganske begrænset, og at den indb yrdes afstand mellem træern e er stor og stigend e. Derfor er der en alvorlig risiko for, at det aldrig vil lykkes for de akut tru ede arters sporer at finde vej til egnede nye substrater - selv om sådanne måske stadig findes enkelte steder i landet. Man må forudse, at mange af de akut tru ede art er vil udd ø i løbet af nogle få årtier. Tilsvarende vil en stor del af de sår bare art er ant agelig skulle skifte kategori til akut tru et - blandt andet som resultat af den måde, Danm arks vigtigste svampelokalitet forvaltes på. Skov - og Naturstyreis ens ellers udm ærk ed e initiativ, som består i at udlægge arealer som natur skov, mister på denne måde en stor del af sin værdi. Hvad glæde har man eksempelvis af den naturskov, hvor stammerne får til lov til at ligge, hvis arterne, man ville tilgodese, i mellemtiden er udr yddet? Genindvandring synes ikke mulig, for de få andre lokaliteter i Europa, der stadig mått e have de pågældend e arter, ligger for langt væk. Hvordan beskytter man svampelokaliteter? I Svamp e 23 kunn e Rald (1991) under overskriften "Hv or da n beskytt er man svampelokaliteter? " give 4 eksempler på, hvorled es Svamp eforening en eller enk eltp ersoner fra svampefor eningen genn em formelle eller uformelle henvendelser havde opnået resultater, der bidrog til at beskytte lokaliteter med tru ede svampe. Når sådanne henvend elser i mange tilfælde kan give resultater, er det fordi, de der driver skovene helt generelt har en positiv indstilling overfor henvendelser, der sigter på bevaring af naturværdier. Det er sjældent ond vilje eller økonomiske kalkul er, der udgør den største trussel mod de mest værdifulde småbiotoper i vore skove. Det er hvis arterne, man ville tilgodese, i mellemtid en er udryddet? Genindvandring synes ikke mulig, for de få andre lokaliteter i Europa, der stadig måtte have de pågældend e arter, ligger for langt væk. gelig, plejer der derfor at være god lydhørh ed både hos forvalterne af statslige, kommunale og private skove. Desværre er forva lterne af Jægersborg D yrehave - Danm arks mest betydningfulde svampe lokalitet - ikke indstillet på at tage naturorganisationernes nødråb alvorligt. Her skal hensynet til de naturbevaring smæssige værdier med formanden for Dyrehaveudvalgets egne ord und erordnes de såkaldt æste tiske hensyn (jfr. ove nnævnte citat fra udvalgets møde d ). I det svar, Svampeforeningen fik på sin hen vendelse til Sko v- og Na turstyre lsen, hed det: "Vor generation har en forpli gtigelse til at sørge for, at der også er træer i D yrehaven til vore børn og børn ebørn." Ja, naturligvis! Men det er ikke arten Bøg eller arten Eg, der er tru et af udr yddelse. Det er til gengæld arterne Kæmpepigsvamp, Gyldenbrun Lakporesvamp, Vellugtende Skælhat, Sej Fedtporesvamp og Egetung e - blot for at give nogle eksempler. Dem kommer vore børn e børn nok ikke til at se. Desværre drives Dyreha ven i dag med årlige nytilplantninger, oftest tillige med årlige fældninger. Målsætningen om at skabe en jævn aldersfordeling blandt træern e kan umiddelbart synes rimelig, men i den konkrete situation er der et udtalt behov for, at man i en periode på i hvert fald år undl ader den skemafastlagte fældning af gamle løvtræer, og at man helt undlader at nytilplante værdifulde overdrevsarealer. At der vil blive fældet eller beskåret et mindre antal tr æer langs de mere befærdede veje i Dyrehaven, kan ses som et velbegrundet kompromis, men at foretage fældninger, der rækker ud over dette, synes helt uansvarligt. Om 100 år vil ingen bemærke, at der ikke fandt væsentlige fældninger eller nytilplantninger sted i Dyreh aven i perioden fra 1993 til Og måske kan det redde en række truede poresvampe, smældere og hulrugende fugle fra at uddø. Det unaturligt høje antal hjorte i Dyrehaven er på en måde også en del af problemet. De medføre r et meget højt græsningstryk, der gør det vanskeligt at have en opvækst af yngre træer mellem de ældre. De er også anledningen til, at der gødskes for at få korn op på Eremitagesletten. En vis reduktion i ant allet af hjorte kunne derfor bidrage til en løsning af problemet. Dyrehaven, som vi ser den i dag, er blevet en. o 1 _ 1 _ lr- l 1 ~ L _ L.40_ 10=..1 "- gamle løvtræer, og at man helt undlader at nytilplante værdifulde overdrevsarealer. At der vil blive fældet eller beskåret et mindre antal tr æer langs de mere befærdede veje i Dyrehaven, kan ses som et velbegr undet kompromis, men at fore

18 være begrænset for stlig drift gennem århundreder. Det er menn esket selv, der har givet Dyrehaven et forspring frem for andre skovlokaliteter. Det tager op mod 300 år at få opbygget et egnet substrat for en Ege tunge, men det tager få minutter at øde lægge det. Alder ssamme nsætningen blandt Dyrehavens træer er skæv i dag, og det er netop derfor, lokaliteten er så værdifuld. Det vil være uansvarligt at ændre på dette forhold, hvis omko stningen er udr yddelse af et antal arter, der er truede, ikke blot her men i hele Nordeurop a. I Danm ark kan vi samle penge til at opkø be uerstatt elige naturværdier i Costa Rica for at hindre, at de bliver ødelagt af lokalb efolknin gens man glend e indsigt og forståe lse eller af økonomiske interesser. Men forvalterne af vores egen vigtigste svampe lokalite t har vi paradoksalt nok utrolig svært ved at få i tale. Litteratur Friis Møller, P Overvågning af naturskov Miljøminister iet, Skov- og Naturstyrelsen. Knuds en, H. & J. Vesterholt Truede storsvampe i Danmark - en rødliste. Miljøministeriet 1991: Rødliste '90. Rald, E Hvord an beskytter man svampelokaliteter? - Svampe 23: To for Danmark nye Skælhatte (Pholiota squarrosoides og Pholiota oedipus). - Svampe 26:3-5. Vesterholt, J Om bevarin g af tru ede svampe. I Danmarks naturskove. Rapport fra symposium på Århus Uni versitet d Regnsko vsgruppen Nepen thes. s Upublicerede kilder Referat af møde i Dyrehaveud valget den 14. okt ober 1991, refe reret af forstfuldmægtig Mads Jakobsen Indsigelse til Skov- og Naturstyreisen fra Danmarks Nat urfre dsingsforening, und erskr evet af Birgit Degerbel Svar til Birgit Degerbol fra Miljøministeriet, Skov- og Naturstyre lsen, und erskrevet af direktør Karen Westerbye-Juhl Ind sigelse til Skov- og Naturs tyreisen fra Dansk Ornitologisk Fore ning, med bilag, und erskrevet af Morte n Jørgensen og Alex Ro send ahl He nvendelse til Skov- og Na turstyreisen fra Danmarks Naturfredningsforening, und erskr evet af Birgit Degerb el Ind sigelse til Skov- og Naturstyreisen fra Foreninge n til Svampek undskabens Fremm e, med bilag udfærdiget af Erik Rald, und erskr evet af JØrgen Albertsen Svar til Birgit Degerb el fra Miljømini steriet, Skov- og Naturstyreisen, und erskrev et af direktør Karen Westerbye-Juhl Svar til Jørgen Albertsen fra Miljømini steriet, Skov- og Naturstyrelsen, und erskrevet af direktør Karen Westerbye-Juhl. \ :-!f 11 I "., ,'"'--:'! -. ;i- \ :-!f 11 I "., ,'--:' f -. ;i- '--'""''''''....ø-:

19 Rødmende furehatte (Leucocoprinus sekt. Anomali) i Danmark Jacob Heilmann-Clausen, Johannevej 9, 5000 Odense C. Som nævnt indledningsvis i "Introduktion til pa rasolhatte" (Heilmann-Clausen, Lange & Rald 1992) andetsteds i dette nummer af Svampe, er det tanken at bringe en række artikler omhandlende forskellige parasolhattegrupper her i bladet. I denne første artikel behandles de rødmende arter indenfor slægten Furehat (Leucocoprinus) i Danmark. I "D anske storsvampe" (Petersen & Vesterholt 1990) medtages 4 arter af Furehat, hvoraf mindst den ene - Gul Parasolhat (Leucocoprinus birnbaumii) er indført til Danmark fra varmere himmelstrøg. Arten er således relativt hyppig indendørs i varme drivhuse og i urtepotter men findes ikke på naturlige habitater i det fri. De øvrige 3 arter er alle anført i rødlisten (Knudsen & Vesterholt 1990), 2 endog som uddøde! Selvom denne sidste påstand nok er lidt dristig, da begge arter kun er kendt fra et dansk fund hver, kan man med rimelighed betegne slægten som en af de sjældneste i Danmark og for øvrigt også i det øvrige Nordeuropa. Af de 2 arter, der behandles i denne artikel, er den ene, L. croceovelutinus, ikke tidligere angivet fra Danmark, mens den anden, Rødmende Parasolhat (L. badhamii), er fundet ialt ca. 5 gange. Som dansk navn til L. croceovelutinus foreslås her Safran-Parasolhat på grund af artens kraftige rødmen ved berøring. I løbet af 2 dage i efteråret 1991 fandt jeg sammen med Christian Lange begge de omtalte arter, og havde rig lejlighed til at sammenligne kendetegnene. Beskrivelser og akvareller er udfærdigede udfra disse fund, endvidere er materialet på Botanisk Museum i København (C) af Rødmende Parasolhat gennemgået og opført i materialelisten. Systematik Slægten Leucocoprinus i snæver forstand udgør en ganske velafgrænset gruppe. Makroskopisk karakteristisk er de små, gracile frugtlegemer, der på grund af den længe lukkede, radiærfurede hat kan minde om blækhatte (Coprinus), Denne lighed afspejles faktisk i det latiske navn - Leu _u_..:.,._ L ~.L_...L.. _ " 1 ~ ""="'l... 4-" ~_ "...,lrmu a vet fra Danmark, mens den anden, Rødmende Parasolhat (L. badhamii), er fundet ialt ca. 5 gange. Som dansk navn til L. croceovelutinus foreslås her Safran-Parasolhat på grund af artens kraftige rødmen ved berøring. Tløbet af 2 daze i efteråret 1991 fandt jeg sarnne på hatten og den hudagtige ring viser klart, at furehattne er parasolhatte. Mikroskopisk er de metachromatiske sporer med spirepore karakteristiske i forhold til Parasolhat-slægten Lepiota, mens Parasolchampignon (Leucoagaricus) mikroskopisk er næsten identisk. Makroskopisk kendes de egentlige parasolchampignons dog let på den kraftige, champignon-agtige statur og den næsten glatte, hvidlige hat. Den gruppe af stærkt rødmende arter, der behandles i denne artikel, synes dog at stå lige langt fra Leucocoprinus i snæver forstand og de egentlige Leucocagaricus-arter og ses lige ofte henført i begge slægter. Babos (1979), Moser (1983) og Reid (1991) henregner således arterne til Leucocoprinus, mens Bon (1981), Sin ger (1986) samt Candusso & Lanzoni (1990) har arterne i Leucoagaricus sektion Pilosellae. For at komplettere billedet, må det så endda nævnes, at Krieglsteiner (1991) deler de rødmende arter mellem begge de ovennævnte slægter! Fælles for arterne i gruppen, der her alle - i overensstemmelse med dansk tradition - henregnes til Leucocoprinus, er rødmende reaktion ved berøring og en ganske karakteristisk statur. Stokken er kølleformet og ringen hudagtig som hos de små furehatte (Leucocoprinus s.str.), mens den indvokset skællede hatoverfiade og den ofte ret kraftige statur minder mere om parasolhatte i slægten Lepiota eller endog Kæmpeparasolhat (Macrolepiota). Mikroskopisk er slægten meget heterogen. En del arter er ret spinkle og har sporer kortere end 8 umuden spirepore, mens den anden halvdel er kraftigere med sporer længere end Sum med spirepore. Det er især dette forhold, der får Krieglsteiner til at dele gruppen midtover. Hvis man betragter den førstnævnte gruppe heriblandt Safran-Parasolhat og Rødmende Parasolhat -- er det væsentligste, at sporernes manglende spirepore passer lige dårligt i Leucocoprinus og Leucoagaricus. Arterne i Lepiota har altid sporer uden spirepore, men disse ertilgengæld traditionelt ikke metachromatiske som ha" T mu'n,..nnr-;v/lic' '!iccp,;:jf,;:j r t p r n p i Iøniota regnes til Leucocoprinus, er rødmende reaktion ved berøring og en ganske karakteristisk statur. Stokken er kølleformet og ringen hudagtig som hos de små furehatte (Leucocoprinus s.str.), mens den indvokset skællede hatoverfiade og den ofte ret kraftige statur minder mere om pa-

20 sektion Lilaceae, deriblandt Lillabrun Parasolhat (Lepiota lilacea) har dog i realiteten metachromatiske sporer (Candusso & Lanzoni 1990), men hathuden er lidt afvigende - hymeniderm hos Lepiota sektion Lilacea - trichoderm med meget lange endeeeller hos Leucocoprinus og Leucoagaricus. Makroskopisk er ligheden mellem de her diskuterede arter og henholdsvis de små "ægte" furehatte (Leucocoprinus s.str.) og arterne i Lepiota sektion Lilacea nogenlunde lige store. Det er således er spørgsmål, om hvad der vægtes højest - spore- eller hathudsmorfologi - der afgør, om de her interessante arter bør behandles i Lepiota, Leucocoprinus eller evt. Leucoagaricus. Den anden gruppe af rødmende furehatte, arterne med sporer med spirepore, har de mikroskopiske karakterer til fælles med både Leucocoprinus og Leucoagaricus, mens arterne i Macrolepiota, der makroskopisk har en vise lighed, afviger især hvad angår hathudens opbygning - hymeniderm hos Macrolepiota og igen trichoderm hos Leucocoprinus og Leucoagaricus. Det er således vanskeligt at afgøre, hvor disse arter hører bedst hjemme - i Leucocoprinus eller i Leucoagaricus, der makroskopisk er ret afvigende eller i Macrolepiota - der overfladisk ligner en del - men dog afviger mikroskopisk. At alle arterne i denne artikel behandles samlet i Leucocoprinus er således ikke et resultat af dybereliggende systematiske overvejelser, men mere et udtryk for et ønske om - trods alt - at beholde en makroskopisk velafgrænset parasolhatte-gruppe samlet, så længe ingen på overbevisende måde har udredt de taksonomiske problemer. Rødmende Parasolhat (Leucoprinus badhamii (Berk. & Br.) Locq.) Beskrivelse: Rat 2,5-3 cm bred, hvælvet, ikke radiært furet, hvidlig med fine, indvoksede, mørkt violetbrune skæl, som inderst danner et mørkt øje, øjeblikkeligt stærkt rødmende ved berøring, men den livlige farve skifter efter 1-2 minutter til mørkt violetbrun. Lameller frie, tætte, hvidlige, ved berøring først stærkt rødmende, siden violetbrunt anløbende, med ammoniak grumset blågrønt anløbende. Stok 3-4,5 x 0,4-0,5 cm, kølleformet, nederst 0,9-1,0 cm tyk, hvidlig til lyst grålig, ved berøring stærkt rødmende, men snart violetbrun, med kraftig, afsat, udstående, hudagtig, h 'ulr11;n 1"'1Tln TI"n(. rl n rl :u,,", c... -a....u., 1...,,.,..,.. _...c.,.-j _..-J :1 let i Leucocoprinus er således ikke et resultat af dybereliggende systematiske overvejelser, men mere et udtryk for et ønske om - trods alt - at beholde en makroskopisk velafgrænset parasolhatte-gruppe samlet, så længe ingen på overbevisen Sporer og cheilocystider af Rødmende Parasolhat (L eucocoprinus badhamii), gennemskæring som resten af svampen. Sporer 5,5-6,5-7,5 x 3-3,6-4,5 um, mandelformede, sjældnere citronformede, tykvæggede, lyst gullige i KOR, dextrinoide, ifølge litteraturen metachromatiske, uden spirepore. Cheilocystider rigelige, x 8-13 urn (alt inkl.), kølleformede, de fleste med pæreformet til uregelmæssigt udtrukket eller sjældnere kugleformet appendix, 7,5-18 x 5-7 um, lyst olivengrønne i KOR. Endeeeller i hathuden x 8-15 um, ±cylindriske, lyst til mættet olivengrønne i KOR. Økologi: Arten er i Danmark fundet på muldbund i løvskove. Fundet i Skjoldhøj Skov blev gjort på fed, sort muld mellem Skvalderkål (Aegopodium), under Ask (Fraxinus), Elm (Ulmus) og Ahorn (Acer). I umiddelbar nærhed groede flere andre parasolhatte, bl.a. Vinrød Parasolhat (L. fuscovinacea) og Silkehvid Parasolhat (Sericeomyces sericifera). Materiale: Ø-lyll.: Skjoldhøj Skov ved Brabrand, , l. Heilmann-Clausen & C. Lange (JHC91 706)(C) - Falster: Virket Sø, , F. H. Møller (C) - Møn: Fanefjord Skov , H. Knudsen , H. Knudsen (C). Udbredelse: Rødmende Parasolhat er meget sjælden i Danmark, og placeringen på rødlisten synes velbegrundet. Ud over fundene nævnt i materialelisten findes der to angivelser af arten i litteraturen af Koch (1974) og Døssing (1980) fra henholdsvis Sydsjælland og Lolland. I England anses L. badhamii for at være den almindeligste i gruppen (Reid 1991), mens den i Tyskland er fundet betydeligt sjældnere end L. bresadolae (Krieglsteiner 1991). Desuden er Rødmende Pa rasolhhat angivet fra de fleste andre Mellemeuropæiske lande ~.: _1..~... A..L ~ _ 1 \ 1 og Ahorn (Acer). I umiddelbar nærhed groede flere andre parasolhatte, bl.a. Vinrød Parasolhat (L. fuscovinacea) og Silkehvid Parasolhat (Sericeomyces sericifera). Materiale: Ø-lyll.: Skjoldhøj Skov ved Brabrand, 111r11001 T lj ~:l_ ~ 1""'1 ~ o. I""' T _. {TTTE"'H

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer

PROGRAM. Madhus i Vanløse. mad og arkitektur som sociale generatorer PROGRAM Madhus i Vanløse mad og arkitektur som sociale generatorer s t e d: fra grænser til potentielle De lange og brede veje som skærer Vanløse op, gør det svært at opleve byen på en subjektiv måde.

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

De Ny gam le mo bi li serer

De Ny gam le mo bi li serer De Ny gam le mo bi li serer Af Knud Ra mi an Hvis kært barn har man ge navne - må vi el ske al der dom - men. El ler og så hand ler det om præ cis det modsat te. Vi fryg ter og ha der al der dom men og

Læs mere

Vedrørende takst for daginstitution

Vedrørende takst for daginstitution 17-01- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedrørende takst for daginstitution Du har den 31. maj 2011 rettet henvendelse til Statsfo r- valtningen Midtjylland, som i medfør af styrelseslovens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr

Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr SØNDAG 2. NOVEMBER NR. 44 / 2014 SØNDAG Lollandsk vinbonde i Amarone-eventyr På Lolland producerer ingeniøruddannede Preben Jørgensen flere hundrede flasker rødvin om året efter samme principper som i

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en.

St y r egr uppen er ov er or dnet ansv ar lig for at over v åge, at der sk er en hensigtsm æssig gennem før else af k ont r ak t en. BILAG 11 SAM ARBEJD SORGAN I SATI ON 1 Sa m a r be j dsor ga n isa t ion e n s st r u k t u r Med henblik på at sik r e en hensigt sm æssig gennem før else af k ont r ak t en et abler es den i det t e

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs.

Delegeretmøde. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs. Re fe rat fra de le ge re tm øde Sø ndag de n 2 2. april 2 0 0 1 kl.1 4.0 0 i Rande rs. Inden selve delegeretmødet blev Kaj Mortensen mindet. 1. Valg af dirige n t, dirige n tse k re tæ r o g m ø de se

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k.

Delegeretmøde. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Re fe ra t fra d e le g e re tm ø d e S ø n da g de n 3. m a j 1 9 9 8 kl. 9.0 0 i Ho lbæ k. Poul Petersen indledte mødet med at takke Kreds 2-3 og Holbæk Akvarie Klub for en god og flot arrangeret aquadag,

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

De 250 almindeligste adjektiver på dansk

De 250 almindeligste adjektiver på dansk De 250 almindeligste adjektiver på dansk n-form t-form e-form komparativ = mere superlativ ubestemt =mest oversættelse absolut absolut absolutte absolut absolut adskillig adskilligt adskillige - - afgørende

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014 denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven uettens legeplads Swing q=130 Omkvæd # # et var den hvi en hvide hest fra "uettens" legeplads de hest min bed œ j œ œ œ œ œ œ j œ œ œ œ j œ œ ste ven det

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Vedr. aktindsigt Skive Kommune

Vedr. aktindsigt Skive Kommune 21-03- 2 0 1 3 T I L S Y N E T Vedr. aktindsigt Skive Kommune Du har den 26. januar 2012 rettet henvendelse til Stat s- forvaltningen Midtjylland, som i medfør af styrelsesl o- vens 1 47 fører tilsynet

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER

k e e m Få TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER å under p d l a n k visn e r e ing m en Få Yin ngh a gb Yan TEST DIG SELV OG LØS SJOVE OPGAVER KÆ R E L Æ R E R E KÆ R E F O RÆ L D R E Der er meget at glæde sig til... Sommeren de lange lyse som meraftner,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Reparation og maling af vinduer og døre

Reparation og maling af vinduer og døre Reparation og maling af vinduer og døre Man starter med at undersøge vinduets tilstand - er tale om let rådangreb kan man bare lukke revnerne med tjærekit eller harpiksmasse. Er der derimod tale om kraftige

Læs mere

syv trinitatis-motetter

syv trinitatis-motetter hilli er 010 yv rinii-moeer O lnde kor divii Node il gennemyn Syv Trinii-moeer or lnde kor divii Coyrigh Philli Fer 010 Pd-verion. Kun il gennemyn. Koiering orud. Nodehæer kn køe å www.hillier.dk hilli

Læs mere

Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt

Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt DK kontrolkampagne: Bente Fabech, Marianne Friis Hansen, Lieane T. Jensen og Greta Leiholt, Fødevarestyrelsen, Jørn Gry (konsulent) Nordisk

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Rødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001. Status og forvaltning

Rødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001. Status og forvaltning ødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001 Status og forvaltning ødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001 - Status og forvaltning Natur- og Plankontoret, oktober 2002 Storstrøms Amt Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE 1 Forord Den danske befolknings it-færdigheder bliver stadigt bedre, og andelen af it-brugere er stigende fra år til år. Men ikke alle borgere i Danmark er lige

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere