KJØBENHAVNS PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR

Transkript

1

2

3 KJØBENHAVNS OG PORCELAINSHANDLER FORENING 23. JANUAR

4 1 ET MINDESKRIFT KJØBENHAVNS GLAS- OG P O RCELAINS HANDLER FORENING I ANLEDNING AF DENS 50 AARS JUBILÆUM VED C. V. KJÆR OG VILH. HOLM KØBENHAVN KØBENHAVNS KLICHÉFABRIK 1922

5 fn 11 aavomiih 'x:is~i:-i.liu.s

6 L. JOCHUMSEN Foreningens Stifter jpøbges der om den første Anledning til Kjøbenhavns Glas- og Porcelainshandler Forenings Eksistens, maa man gaa tilbage til Oldtiden, da Fønikerne opdagede Maaden at smelte Glas paa, thi hvis denne Opdagelse ikke var gjort, var der ikke blevet nogen Anledning for os til i Dag at fejre 50 Aars Dagen for vor Forenings Bestaaen. Hvorledes man den Gang har kunnet undvære vor Forening, synes os næsten ufatteligt, men Fønikerne drev jo deres Handel paa en anden Maade end vi. Man lastede sit Skib med saa mange Herligheder som muligt og sejlede bort til fjerne Lande, hvor man ventede at gøre de bedste Forretninger. Porcelainet gjordes her i Europa første Gang af Joh. Fred. Bottger, der af den Kursachsiske Begering blev holdt fangen paa Livstid paa det iøvrigt henrivende Albrechtsburg ved Meissen for at bevare Fremstillingshemmeligheden. Historien fortæller, at det under Bottger 9

7 spggép SLA ^'w** fremstillede røde og hvide Porcelain første Gang bragtes til Salg paa Leipziger Messen 1709, men i 1709 rejste de københavnske Porcelainshandlere næppe til Leipziger Messen. Porcelainshandelen var oprindelig et primitivt Fag, skønt man for at erhverve Borgerskab til dette Fag, der tillige omfattede The, Sukker, Sennep og Tobak, maatte aflægge en offentlig Prøve blandt andet paa, at man kunde skelne Porcelain fra Fajance. Porcelainshandlerne solgte mest Fajance, Lervarer, Syltekrukker, Ler til at kline Kakkelovne med og forøvrigt almindelige 01- og Snapseglas etc., altsammen noget man kunde gaa til Fabriken eller Grossereren og hente. Naar en sjælden Gang et Firma som f. Eks. P. C. Holm fik en Jagt, ladet med Stentøj og Fajance, hjem fra England, stillede de mere fremragende Porcelainshandlere ved Frederiksholms Kanal, hvor Skibet i Beglen lagde til, og udsøgte sig, efterhaanden som Varerne kom frem fra Lasten, hvad de maatte have Brug for. Meget Købmandsskab gjordes ikke nødig, og de fleste Forretninger dreves ogsaa af enlige Damer eller Folk fra forhenværende andre Livsstillinger. Imidlertid fandtes der allerede ved og før Foreningens Stiftelse saa fremragende Forretningsnavne som Bonge, Fritzsche, H. O. Grave, Engelsted etc., der stadig har været en Hæder for Standen. Der var den Gang noget mere originalt over Menneskene end nu til Dags, til Eks. Herr Engelsted, der altid saas i ulastelig sort Diplomatfrakke, ogsaa naar han gik omkring paa en gros Lagrene og personlig udsøgte sine Varer. Ligesaa traf man altid Herr H. O. Grave i sin kendte Forretning ved GI. Strand i soigneret Diplomatfrakke og Kalot. I Modsætning hertil lagde Herr Bonge saa lidt Vægt paa sit Udvortes, at ingen skulde se paa ham, at han var Millionær. Det var i denne Periode, at et Par fremsynede Mænd, hvis Navne her skal nævnes, Herrerne Jochumsen og Engelsted, fattede Tanken om kollegiale Sammenkomster, for at man, skønt Konkurrenter i det. 10

8 daglige, skulde kunne mødes venskabeligt, og ved at udveksle Erfaringer og Anskuelser dygtiggøre sig til sin Gerning. Som fælles Bindeled enedes man om paa et af Herr Jochumsen sammenkaldt Møde, hvor 14 Porcelainshandlere var til Stede, at danne en Forening med det Formaal, af Kontingentet at opspare et Fond til Understøttelse af trængende Kolleger og Enker. Dette Møde fandt Sted den 23. Januar Efterhaanden samlede dette gode Formaal saa godt som alle Udøvere af vort Fag, saavel Fabrikanter, Grossister som Detaillister, og medens Medlemstallet endnu var ringe, mødle man omtrent fuldtalligt til de halvaarlige Forsamlinger. Man blev hurtigt færdig med Begnskabsaflæggelsen og spillede saa Kegler eller splejsede til en Bolle Punsch og drøftede Dagens Begivenheder. Aarene har tyndet ud i Bækken af de gamle Medlemmer, og af 11

9 CARL F. HAMMER J. P. NIELSEN Stifterne er ingen i Live. Ved at gennemse Foreningsprotokollerne møder vi som Formænd følgende Navne: Lauritz Hansen, Pauli Lihme og Carl F. Hammer, der alle er døde; saa kommer Foreningens ældste nulevende Medlem, J. P. Nielsen, der var Formand fra 1892 til Han afløstes af vor nuværende Formand, Herr 5. G. Kjersgaard, der efter at have været Kasserer i 10 Aar, nu i en Række af 20 Aar som Formand har sat sit Præg paa Foreningen. Det er interessant af Protokollerne at se, hvor smaatskaaret man til Tider har kunnet se paa Forholdene, f. Eks. betragtede man det i 1887 som en stor Sejr for Foreningen, at den havde faaet frataget Konerne paa Loppetorvet deres Bevilling til deres lille Handel, og et Forslag i 1890 om at forsøge paa ogsaa at faa Potteskipperne fjernede, strandede kun efter en lang Diskussion. Siden da har Foreningen imidlertid haft alvorligere Dysterat bestaa med Brugsforeninger og Tilgiftsforretninger under forskellige Former, 12

10 ygephgspygapn Sk P Ml F Jk F J og under Herr Kjersgaards Formandskab er Foreningen gledet ind i det af Stifterne tilsigtede mere ideelle Leje. Foruden at Hjælpesagen er traadt stærkere i Forgrunden, har Stifternes Tanke om ved kollegielt Samvær at dygtiggøre sig til sit Arbejde, faaet rig Støtte gennem Fabrikernes Invitationer til ved Fællesbesøg at sætte sig ind i Varernes Tilvirkningsmaade. Publikum har jo som oftest ingen Anelse om, hvorledes vore Varer bliver til og vil gerne belæres, ligesom vi ogsaa selv ved de belærende Besøg paa Fabrikerne bedre forstaar at bedømme Genstandenes Værdi. Var der i gamle Dage faa Fornødenheder og intet Udvalg, gælder det nu til Dags om at være med i Udvalget og selv forstaa det Arbejde, en Genstand er undergaaet, og som har beslemt dens Pris. For enhver, som omfatter sin Gerning med Kærlighed, bliver denne interessant, men vort Fag byder yderligere den Fordel, at vore Artikler staar i saa inderlig Forbindelse med Festglæder. Hvad enten del drejer sig om en Fest- eller Fødselsdagsgave eller om et Brudeudstyr, forplanter lidt af Festglæden sig uvilkaarlig fra Køber til Sælger. Hvor er det f. Eks. ikke fornøjeligt at mærke de unge Bryllupsfolks Glæde ved at skulle stifte Bo. Det bliver som at faa Lov til at tage Del i deres Glæde, naar man som Sælger bliver spurgt med paa Baad. Man ved, at det Vinstel, de Unge køber, vil blive Vidne til de Smaafester, som de glæder sig til at kunne arrangere for nærmeste Slægt og Venner; ja ofte faar man Lejlighed til at følge med i det unge Brudepars Glæder frem i Tiden. Det hænder jo, at et Par Glas er gaaet itu, inden man naar til Barnedaaben, for ikke at tale om Konfirmationen eller Sølvbryllup. Det Vinstel, vi solgte det unge Brudepar, har medens dette og vi andre er blevet ældre med Aarene, maaske bevaret sin Skønhed, og vil hver Gang, det kommer frem, forjætte om ny Glæder. Men, som sagt, vi bliver ældre med Aarene og kan ikke som Vin- 13

11 UG d PH G é p y G é p g G & py G 6 P[ (Øa. P fe & PM GS PH G S P stellet, vi talte om, hverken bevare vor Skønhed eller komplettere de Mangler, der er opstaaet. Nogle iblandt os kommer maaske til al sakke agterud paa vore gamle Dage. Det er da en Glæde for os, at det Tankefrø, som Foreningens Stiftere nedlagde, i Tidens Løb har faaet en saadan Vækst, at Foreningen nu er i Stand til at yde uheldigt stillede Kolleger en virkelig Støtte, saa at vi kan sande Digterens Ord om, at alle smukke Tanker de kan slet ikke dø. For at forklare, hvorledes det er gaaet til, at Foreningen i de forløbne 50 Aar er naaet saa forholdsvis vidt, som den er, maa vi igen kigge lidt i Protokoller og Regnskaber. De fremragende Mænd, der skrev Foreningens første Love, bestemte, at kun en saa ringe Del af Indtægterne som 100 Kroner turde benyttes til aarlige Driftsudgifter og eventuelle Understøttelser. Resten skulde henlægges til en Understøttelsesfond. Det vilde imidlertid have haft lange Udsigter, hvis vor Stiftelsesbygning skulde have ventet paa den langsomme Vækst af Fondet alene fra Medlemskontingenterne, og det var da ogsaa først efter at Firmaet Rucka & Nissen, Fabriken Aluminia, Ring & Grøndahl og Holmegaards Glasværk i 1879 var traadt til med større aarlige Ridrag, at de dristigste blandt Foreningens Medlemmer turde udkaste Tanken om en Stiftelsesbygning som et fjernt Perspektiv. Efterhaanden er der traadt flere større Ridragydere til, og ved forskellige Jubilæer etc er Foreningen blevet betænkt med Gaver, saaledes at Bestyrelsen paa et stærkt besøgt Møde i Marts 1905 kunde fremsætte et Forslag om at købe en Grund i Ribegade og derpaa opføre en Stiftelsesbygning efter Rygningsinspektør, Arkitekt Nicolai Hansens Tegning. Forslaget mødte til en Regyndelse en Del Retænkeligheder og Hovedrysten. Vi mindes f. Eks. at afdøde Glashandler Ronge, hvem vi skylder saa megen Taknemlighed, paa Generalforsamlingen stemte imod Forslaget, og først efter at Formanden bagefter personlig paany 14

12 Foreningen i 80,000 Kroner. Den 16. November 1905 nedlagde Byggeudvalget, der foruden Bestyrelsen (Herrerne S. G. Kjersgaard, Vilh. Holm og Jacob Pauls) bestod af Herr Gross. C. V. Kjær og Herr J. P. Nielsen, Grundstenen. Denne bestaar af en smukt graveret Glascylinder, skænket af Holmegaards Glasværk, indeholdende et saalydende Dokument: Grundstensnedlæggelsen. havde forelagt ham Tegninger og Detailler, blev han saa interesseret i Foretagendet, at han ikke blot indsendte en Gave til Øjemedet, men ogsaa lovede det videre Støtte. Til Trods for, at Foreningen den Gang kun ejede Kroner, blev det paa Generalforsamlingen vedtaget at opføre Stiftelsesbygningen, der kom til at staa

13 / Aaret 1905, den 16. November nedlagdes denne Grundsien til Kjøbenhavns Glas- og Porcelainshandler Forenings Stiftelse ved dens Formand Herr S. G. Kjersgaard. Foreningen blev stiftet i Aaret 1872 den 23. Januar med /// Medlemmer. Dens første Ledere var: O. Engelsted, L. Jochumssen og Laurits Hansen. Dens Formaal er at varetage Porcelainshandlernes Tarv i Almindelighed og at understøtte dens trængende Medlemmer. Foreningen læller nu 58 Medlemmer og har en opsparet Kapital af 17,650 Kroner. Denne Bygning skal leveres os fuldt færdig for en Sum af 73,000 Kroner efter Planer og Tegninger af Herr Arkitekt Nicolai Hansen, og den financielle Ordning har Herr Bankdirektør H. P. Hansen uegennyttig paatagel sig. Idet vi rejser denne Bygning, ønsker vi de Mennesker, der heri efterhaanden skal finde Fribolig, Lykke og Tilfredshed, saa at Bygningen maa komme til at udfylde sit Formaal, og derlil beder vi om Guds Velsignelse. Paa Byggeudvalgets Vegne: S. G. KJERSGAARD, JACOB PAULS, VILH. HOLM, Formand. Kasserer. Sekretær. J. P. NIELSEN, C. V. KJÆR, Medlemmer af Byggeudvalget. Ved en efter Grundstensnedlæggelsen afholdt Festmiddag blev Formanden opfordret til at lade foretage en Indsamling blandt Medlemmerne til Fordel for Stiftelsen. Denne Indsamling af frivillige Gaver indbragte 1461 Kroner. Aaret efter, den 16. September 1906, fandt Indvielsen Sted ved at lo smukke, broderede Dannebrogsflag, skænket af Foreningens Damer, hejstes for første Gang. 16

14 H G 6 PH G é PR G P HG e PH G s p( Q % p p s P W G & PH G g PH G é ph Gfi PH % F A F JL P JL F I P I ^JS, / F M F J L F Å F JL F M Stiftelsen var herefter en Kendsgerning trods alle Betænkeligheder; men det var ogsaa kun lykkedes for Byggeudvalget at gennemføre Sagen ved den store Imødekommenhed og Hjælpsomhed, det overalt mødte. Det maa her nævnes, at Fru C. Jensen stiftede et Legat paa 5000 Kroner til Fordel for Stiftelsen, og stillede denne Kapital til Baadighed straks. Ligeledes ydede daværende Bankdirektør H. P. Hansen Foreningen gratis sin Hjælp, dels ved Udstedelsen af Papirer og dels ved Ordningen af Prioriteterne. Besultatet af alt dette samt af Arkitektens og Byggeudvalgets omhyggelige Kontrol med Opførelsen af Stiftelsesbygningen er, at vi nu har en Stiftelse, der baade er en Pryd for Foreningen og et godt Aktiv for denne. Regnskabet for 1920 viser saaledes, at Stiftelsesbygningen, der staar opfort til 80,000 Kroner siden 1906 af sit Overskud har kunnet afbetale Kr. 17,618,20 dels som Kapitalsafdrag paa 1ste Prioritet til Københavns Kreditforening dels som Tilbagebetaling paa Laanet fra Foreningen. Det er jo nemlig Meningen, om alt gaar vel, at Stiftelsesbygningen af sit Overskud skal afbetale al sin Gæld til Foreningen saavel som Prioritetsgælden, saa at den bliver en gældfri, selvejende Institution. Naar vi tilføjer, at Foreningen den 1. Januar 1921 foruden Stiftelsens egne ovennævnte Kr. 17,618,20 endvidere i Legater, Reservefond etc. ejede Kr. 44,402,01, har vi nævnt, hvad i Korthed kan berettes om Foreningens Formueopsparelser, men vi skylder endnu Oplysning om, hvad Foreningen da har udrettet med Hensyn til sin Hovedopgave: Understøttelser og Friboliger. Herom viser det sidste Regnskab (for 1920) at der i Kontanter og Friboliger er ydet 3306, Kroner hvoraf dog de 1310 Kroner kun indirekte skyldes Foreningens Virksomhed, idet de hidrører fra Glashandler Ronges Legat, hvorfra vi siden Juli 1913 aarlig har faaet tildelt dette Beløb. 17

15 Foreningens nuværende Bestyrelse: S. G. KJERSGAARD Formand fra

16 FRITZ MORTON Kasserer fra 1912 VILH. HOLM Sekretær fra 1905 EMIL SCHIOTT Næstformand og Regnskabsfører for. Stiftelsen fra 1906 ALFRED NIELSEN Inspektør for Stiftelsen fra 1906

17 I de sidste forløbne 10 Aar har vor lille Forening udbetalt ca. 27,000 Kr. i Hjælp til sine trængende Medlemmer og deres Efterladte. Foreningen har modtaget følgende Legater: Fru C. Jensens Legat Kr Herr W. J. Schmidts Legat Bucka & Nissens Legat F. Johansens Legal Vilh. Holms (G. M. Blochs Eftf.) Legal Kr Mich. Holms (P. C. Holm)

18 Hermed kunde dette lille Festskrift maaske passende være sluttet, men selv om Rammen for detle maa sprænges ved at omtale Personer, der endnu ikke er gaaet over i Historien, vil vi finde det unaturligt ikke som Efterskrift at omtale de Mænd, som Foreningen skylder vor nuværende velfunderede Stilling. Herr J. P. Nielsen staar som Nummer Et paa vor Medlemsliste, idet lian allerede i 1877 staar nævnt i Protokollerne og har saaledes været Medlem af vor Forening i mindst 45 Aar. Han har været og er stadig et meget virksomt og i Foreningens Sager stærkt interesseret Medlem. I Aaret 1890 blev han valgt til Kasserer og i 1892 blev han Formand, hvilken Stilling han beklædte i 10 Aar. Siden da har han, foruden at have haft Sæde i Byggeudvalget, været Bevisor. Til Tak for detle hans store Arbejde i Foreningens Interesse har Medlemmerne paa Generalforsamlingen den 25. August 1921 besluttet ved Foreningens 50 Aars Jubilæumsfest at udnævne ham til Foreningens første Æresmedlem. Herr S. G Kjersgaard, vor nuværende Formand, har nedlag! et saa stort uegennyttigt og dertil ikke altid lige behageligt Arbejde i Foreningen, at hans Mage som Foreningsformand næppe tindes. Han har altid været paa Tæerne, hvor der var Udsigt til at gavne Foreningen; saaledes skyldes det hans Initiativ, at Foreningen aarlig har faaet tildelt den smukke Andel i Glashandler Bonges Legat. Har der været en trængende Kollega, har han ikke sparet sig selv for at skaffe Hjælp, og har der været Vanskeligheder mellem Fabrikanter eller Grossister og Detaillister, har han været del forsonende Element, der ikke gav op, før han fik Sagen ordnet, og vi kan roligt sige, at han med Stolthed og Glæde kan se tilbage paa sin 30 Aars Virksomhed som Bestyrelsesmedlem af Kjøbenhavns Glas- og Porcelainshandlerforening. 21

19 Herr Emil Schiott, vor Næstformand, har som Regnskabsfører for Stiftelsesbygningen sammen med Stiftelsens Inspektør Herr Alfred Nielsen i de Aar, Stiftelsen har bestaaet, udført et stort uegennyttigt Arbejde, der er gaaet saa stille af, at Medlemmerne næppe har haft Forstaaelsen af dettes Omfang, og vi kan derfor ikke nægte os ved denne Lejlighed at rette Opmærksomheden derpaa. Foreningens Hovedkasserer, Herr Fritz Morton er et væsentlig Led i Reslyrelsen. Den store Glæde, han føler ved at uddele Understøttelserne til vore Gamle, vejer for ham godt op mod Resværet med Inkassationerne. Vor Sekretær, Herr Vi Ih. Holm, har interesseret sig for at samle paa gamle Rreve, Fotografier, Regnskaber, etc., der har Retydning for Foreningens Historie, og har deraf dannet et Arkiv, der nu er installeret i Stiftelsesbygningen. 22