Appendix 7 Kommercielle aktører (in Danish)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Appendix 7 Kommercielle aktører (in Danish)"

Transkript

1 DREAM Phase 1 Appendix to main report Appendix 7 Kommercielle aktører (in Danish) ForskEL projekt nr Project partners: 4

2 Rapportering af WP4 kommercielle aktører Projekt DREAM 9. januar 2015 Delrapport WP4 Projekt DREAM

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Proces relateret til WP Hvad er smartgrid? Indledning Beskrivelse af forretningskoncept/forretningsmæssig værdikæde Beskrivelse af den tekniske værdikæde Anbefalede krav til hardware og kommunikationsinterface hos husstande og virksomheder Rammebetingelser som driver for den forretningsmæssige værdikæde Opsummering af udenlandske erfaringer Markedsaktørernes holdning til smartgrid Mulighed for beregning af værdiskabelse 18 2

4 1. Indledning På baggrund af de første arbejdspakker i DREAM-projektet har projektgruppen konstateret, at det er nødvendigt, at der etableres såkaldte kommercielle aktører/aggregatorer i Danmark. Det skyldes, at udrulning af smartgrid i Danmark kræver udvikling af en markedsbaseret metode til at mobilisere de potentielle fleksible egenskaber fra både elforbrug og -produktion i elsystemet. For at udvikle markedet for kommercielle aktører er det afgørende at forstå forretningsmodellen og business casen samt forstå de tekniske løsninger, der understøtter disse kommercielle aktører. Dette er afgørende for at tilskynde, at kommercielle aktører kommer på markedet og for at udvide/udvikle markedet for de kommercielle aktører. Netop behovet for i dybden at forstå de kommercielle aktører er blevet yderligere aktualiseret af DREAMprojektet. Fokus i de første måneder af DREAM-projektet har været at få sat kroner og ører på overgangen til at være smartgrid-ready med fokus på husholdninger. En smartgrid-ready husstand defineres i projektet som et hus med intelligent styrede husholdningsapparater, solceller, varmepumper og/eller elbil og generelle energibesparende tiltag, mens ikke-smartgrid-ready er en husholdning med fx et oliefyr, traditionel bil og uden energibesparende tiltag. I forbindelse med arbejdet med business cases samt drøftelser med projektets parter har det vist sig, at der er behov for at sætte et særligt fokus på forståelse af forretningskonceptet og værdikæden omkring det, vi kalder nye kommercielle aktører (kaldes i mange andre sammenhænge fx aggregator eller service provider). Hvad er det for en værdi, disse nye kommercielle aktører repræsenterer, og hvordan ser forretningskonceptet og værdikæden ud? Dette skyldes, at det ikke er muligt, at udarbejde en decideret smartgrid business case, før der er et kvalificeret bud på, hvad det er for en værdi en kommerciel aktør bibringer i kroner og ører. Kort og godt er et nødvendigt næste skridt for at realisere udrulningen af og demonstrationen af smartgrid på slutbrugerniveau en forståelse for de kommercielle aktørers forretningskoncept, deres værdikæde fra en teknisk betragtning, den økonomiske og finansielle værdi, som de kan tilføre en smartgrid-ready husholdnings udgifter til elforbrug, og den værdi, som de kan tilføre elsystemet. Formålet med WP4 er ikke at finde en løsning på alle ovennævnte spørgsmål, men derimod at opnå en bedre forståelse af: 3 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

5 Hvordan den teknologiske værdikæde bag en kommerciel aktør er sammensæt Hvordan den forretningsmæssige værdikæde er sammensat Hvilke rammebetingelser der driver etableringen af en kommerciel aktør Den værdi, som en kommerciel aktør kan tilføre en husstand med fleksibelt forbrug Den værdi, som en kommerciel aktør tilfører elnettet i form af at sælge fleksibilitet Dette betyder også, at WP4 adskiller sig fra de øvrige arbejdspakker i regi af DREAM-projektet i form af, at WP4 i højere grad er eksperimenterende, og at konklusionerne baserer sig på formodninger i stedet for evidensbaseret viden. Dette betyder også, at WP4 skal opfattes som DREAM-projektets partneres første og bedste bud på en kommende markedsudvikling. Med andre ord skal WP4 ikke opfattes som et facit Proces relateret til WP4 Afsættet for arbejdet med WP4 har været at gennemgå erfaringerne med kommercielle aktører fra udenlandske projekter. Disse er opsummeret i et selvstændigt afsnit. Opsummeringen på erfaringerne fra udenlandske projekter er blevet drøftet i projektgruppen, hvor konklusionen har været: At det er svært at overføre erfaringerne fra de udenlandske projekter til danske forhold, idet det er nogle andre rammebetingelser i form af hyppige netnedbrud, der er den væsentligste bevæggrund for etablering af kommercielle aktører i særligt USA. Udfordringen er ikke den samme på det danske marked, hvorfor der må forventes at være nogle andre bevæggrunde i Danmark for etablering af kommercielle aktører. At der er behov for et egentligt analysedesign til brug for analyse af omkostninger og benefits/fordele for de enkelte aktører i elsystemet, hvis smartgrid skal udbredes. Dette er årsagen til, at arbejdet i WP4 ud over forståelse af den teknologiske og forretningsmæssige værdikæde fokuserede på, hvordan potentielle kommercielle aktører ser på mulighederne og begrænsningerne ved smartgrid. Hertil kommer, at der i samarbejdet med SE er foretaget økonomiske analyser af betydningen af, at en husstand flytter elforbrug til billigere tidspunkter på døgnet. Erfaringerne herfra er inkluderet i særskilt afsnit. 4 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

6 2. Hvad er smartgrid? 2.1. Indledning Den kommercielle aktørs primære rolle er at håndtere diversificerede decentrale informations- og energistrømme for at facilitere fleksibilitet i udbud og efterspørgsel dvs. et smart elsystem. Fleksibiliteten kan skabes med fleksibilitetskontrakter indgået med husstanden, som tillader aggregatoren at foretage specifikke ændringer i husstandens forbrug for at imødekomme et behov fra elsystemet. For at forstå hvordan aggregatoren mobiliserer fleksibiliteten i praksis, er det centralt at forstå den tekniske og markedsmæssige (kontraktuelle) værdikæde. Der findes adskillige igangværende og historiske studier inden for smartgrid, som fokuserer på netop værdikæden. Det centrale er dog at relatere disse erfaringer til DREAM-projektet og facilitere udviklingen af såvel den tekniske som den markedsmæssige værdikæde inden for DREAMs geografiske område Beskrivelse af forretningskoncept/forretningsmæssig værdikæde Smartgrid omtales oftere og oftere som fremtidens elsystem og refererer til transformationen af det elektriske system til et fleksibelt energinet, som tillader elsystemets deltagere at udnytte samspillet mere effektivt (slutforbrugere, netselskaber, TSO en (Energinet.dk), elhandlere, m.fl.). Denne fleksibilitet efterspørges af netselskaberne i et forsøg på at reducere og udskyde dyre anlægsinvesteringer i nettet, samt at balanceansvarlige og Energinet.dk for at sikre systembalancen. Slutbrugernes flytning af forbrug er inddelt i to trin, hvor det første trin er investeringer i teknisk udstyr, der tillader denne informationsdeling. Det andet trin er oprettelse af en ny kommerciel aktør, ofte kaldet smartgridaggregator. En smartgridaggregator defineres ofte som bindeleddet mellem energisystemets deltagere, og aktørens primære rolle er at håndtere diversificerede decentrale informations- og energistrømme for at facilitere fleksibilitet i udbud og efterspørgsel dvs. et smart elsystem. Fleksibiliteten kan skabes på 2 måder: 1) gennem variable priser til slubrugeren og 2) fleksibilitetskontrakter indgået med forbrugeren, som tillader aggregatoren at foretage specifikke ændringer i husstandens forbrug for at imødekomme et behov fra elsystemet. 5 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

7 Figur 1 nedenfor illustrerer et simpelt smartgridsystem og aggregatorens placering i forhold til elsystemets vigtigste deltagere. Kommunikationen mellem systemets øvrige deltagere er ikke vist i figuren, da fokus er på aggregators rolle og funktion. Figur 1: Simpelt smartgridsystem med aggregator Smartgridaggregator Elforhandler TSO DSO Note: Informations- og datastrømme mellem systemets øvrige aktører er ikke vist i denne figur, da fokus er på udvekslingen mellem aggregatoren og de øvrige deltagere. Note Smartgridkonceptet er stadig på sit spæde stadie i forhold til analyse og implementering, og det er begrænset, hvad der på nuværende tidspunkt vides om effekterne af en smartgridtransition. Projekter/studier inden S for området er i løbet af de senere år dog for alvor taget til i mængde. Indtil omkring 2009 var fokus primært rettet mod det tekniske aspekt, hvor koordination af elnettets variable og begrænsninger var i højsædet. I flere studier er denne koordination blevet synonym med en Technical VPP (TVPP), fordi optimeringen af systemet er rettet mod udbudssiden uden hensyntagen til slutbrugeren. Projekter inden for området omfatter bl.a. FENIX- og Cell controller-projekterne i Danmark. 1 Mange projekter har senere bygget ovenpå TVPPstudierne ved at teste og demonstrere fordelene ved disse koordineringsmekanismer, som kan tage højde for netvariable og fleksibilitet i udbud og efterspørgsel. Med andre ord testes selve forretningskonceptet i disse studier. Målet med smartgridkonceptet er, at der på sigt skabes en velfungerende markedsplads med standardiserede fleksibilitetsprodukter. Dette forventes ud over omfattende investeringer i måling og kommunikationsudstyr i nettet at kræve en bredere installation af smartgrid-ready apparater såsom varmepumper og elbiler for at skabe en størrelse, der skaber økonomisk incitament for oprettelsen af en ny aktør og et nyt marked. 1 Kilde: Smart Grid projects in Europe: Lessons learned and current developments, 2012, European Commission 6 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

8 I begyndelsen forventes aggregatorrollen derfor at fungere på et mere simpelt niveau og håndteres sandsynligvis af elforhandlere, som ser en mulighed for mersalg. 2 Dansk Energi og Energinet.dk anerkender, at udviklingen vil ske gradvist, og aggregators rolle vil derfor udvikle sig i takt hermed. Derfor inddeler de smartgridmarkedet i følgende 3 faser efter modenhed: 3 Fase 1 bilaterale aftaler: Slutbrugerne er endnu ikke organiserede og kender ikke til værdien af fleksibiliteten. Der vil således kun være få udbydere af fleksibilitet, og aftalerne vil i største grad være skræddersyede. Fase 2 markedsplads: I denne fase er der etableret en simpel markedsplads, hvor netselskaber kan offentliggøre deres fleksibilitetsbehov. Dermed vil transparensen være øget, men aftaler indgås stadig på bilateral vis. Fase 3 marked: Et marked for veldefinerede og ensartede fleksibilitetsprodukter opstår efter en konsolidering af produkterne, og en tilpas volumen af slutbrugere er opnået. Nøgleelementerne til oprettelse af en optimal smartgridaggregator kan i hovedtræk opdeles i 2 punkter: 1) koordination og integration af elsystemets deltagere (fokus i TVPP-studier) og 2) engagement og deltagelse fra slutbrugeren. En vigtig del i demonstrationsfasen er altså også at udarbejde systemer og initiativer, som kan tiltrække slutbrugerens opmærksomhed. En optimal inkludering af slutbrugeren vil dog kræve en aktiv deltagelse af aggregatoren, hvilket først må antages at ske omkring fase 2 og Beskrivelse af den tekniske værdikæde 4 Den tekniske værdikæde for en aggregator beskrives her generisk, men vil i praksis variere afhængigt af typen af aggregatorvirksomhed. Som eksempel kan nævnes, at der kan være forskellige krav til kommunikationsstandarder og -interface for aggregatorvirksomheder, der fokuserer på henholdsvis intelligent styring af elbilladning og styring af varmepumper. For at understøtte den forretningsmæssige værdikæde forventes det, at de tekniske installationer skal understøtte et flow af data, herunder sikre adgang til: Fjernstyring af tekniske installationer i husstande/virksomheder såsom varmepumper, solcellesystemer og elbiler; dette inden for det rådighedsbånd, der er specificeret i kontrakt med udbyder af fleksibilitet, fx en privat husstand. Vejrdata og prognoser: Udbydes af aktører såsom DMI og YR. Elmarkedsdata og prognoser: El til danske elkunder handles på den nordiske elbørs Nord Pool. På elbørsen opereres med 2 markeder: det kortsigtede spotmarked og det mere langsigtede terminsmarked. Elspot er det fysiske marked, hvor der handles fysiske kwh time for time til næste døgns forbrug. Regulerkraftmarked: TSO fastsætter rammerne. 2 Kilde: Smart Grid i Danmark 2.0, Dansk Energi & Energinet.dk; Slutrapportering Eerginet.dk & Dansk Energi: Scenarier og forretningsmodeller for accelerering af SmartGrid-implementering i Danmark 3 Kilder: Smart Grid i Danmark 2.0, Dansk Energi & Energinet.dk 4 Kilde: Teknologisk Institut 7 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

9 Fremtidigt marked for lastudjævning: DSO fastsætter rammerne. Balanceansvarlig (BRP): Hvis ikke aggregator selv er en BRP. Figur 2 viser en del af de informationer og aftaler, der skal udveksles i forbindelse med opladning af en elbil ved en offentlig ladestander. Figuren illustrerer kompleksiteten, som en ny aggregator eller service provider kan møde. Figuren eksemplificerer antallet af aktører, som det kan være nødvendigt at lave aftaler med. Figuren viser dog på ingen måde kompleksiteten i aftalerne mellem kunden og i dette tilfælde elbiloperatøren eller mængden af information, der flyder mellem bil og ladestander. Hver pil i figuren repræsenterer en udveksling af information. Det meste sker via elektroniske medier. Til hver eneste elektroniske informationsudveksling skal sender og modtager være enige om, hvilket medie der kommunikeres på, hvilken type protokol der benyttes, hvilke informationer der udveksles, og hvordan disse pakkes ind og identificeres entydigt. Det er naturligvis mindst lige så vigtigt, at der i hver grænseflade er en aftale om sikkerhed mod både misbrug, hærværk og tilfældige fejl. Figur 2: Illustration af mulig aftalekompleksitet i forhold til en elbilaggregator Note: illustration af mulig aftalekompleksitet i forhold til en elbilaggregator (elbiloperatør) lånt fra Energi-net.dk s notat: Aspekter vedr. krav til elbil ladeinfrastruktur ABH/ LRO 29. sep Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

10 For at lette arbejdet med at få kommunikationen til at lykkedes i så mange grænseflader benyttes langt hen ad vejen standardiserede kommunikationsprotokoller. Det lyder nemmere, end det er. Der benyttes traditionelt forskellige grupper af standarder mellem forskellige aktører ikke alle af nyere dato. Det er ikke ualmindeligt, at fx balanceansvarlige gerne benytter deres gamle gennemprøvede løsning, der ofte også er kundens fortrukne valg, da det er væsentlig billigere end at benytte en nyere mere sikker løsning, der er mere kompleks at implementere. Energinet.dk arbejder for at fremme IEC standardfamilien til teknisk udveksling af information med udstyr i elnettet. Der findes andre standardfamilier for udveksling af information og handel på elmarkederne og udveksling af information mellem SCADA-systemer osv. Koblingen mellem elbilen og den offentlige ladestander er meget standardiseret og dækket af adskillige standarder, men er alligevel ikke nogen garanti for, at en elbilkunde altid kan lade. Elbilproducenter vælger selv, hvilke af flere mulige standarder de vil benytte i de biler, de fremstiller, og ladestanderleverandører vælger, hvilke standarder de vil understøtte. Alligevel er elbiler og elbilladning det i øjeblikket bedst implementerede eksempel på et service provider-koncept, der fungerer i praksis. For at skabe teknisk værdi ud af fleksibilitet kræves det, at fleksibilitet både kan identificeres og styres. I Figur 3 er skitseret et eksempel på en aggregator, der forsøger at skabe værdi gennem at kende varmepumpekundernes varmebehov og fleksibilitet. Dette udnyttes til at udskyde opvarmning, til prisen er lavere på elspotmarkedet. Dette giver en besparelse, som kan deles mellem kunde og aggregator. Aggregator kan måske også skabe værdi ved at sælge effektreduktionen som opregulering. Ud over udfordringerne med at etablere kommunikation med de forskellige aktører i elsystemet er de tekniske udfordringer bl.a. at få etableret adgang til statusinformation fra varmepumpeinstallationerne ude ved kunderne og ikke mindst etablere adgang til at kunne styre varmepumperne. 9 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

11 Figur 3: Eksempel på aggregatorrolle Note: illustration fra SE af mulig aggregering af varmepumper, hvor last fra varmepumper minimeres i højprisperioder til gavn for både kunde og typisk også belastningen i forsyningsnettet Den forretningsmæssige adgang til fleksibilitet i husstande/virksomheder sikres typisk gennem en kontrakt imellem aggregator og husstand/virksomhed baseret på en identifikation af den tilstedeværende fleksibilitet, både teknisk og komfortmæssigt. Teknisk sikres adgang til fleksibilitet gennem krav til hardware, kommunikationsinterface og up-time. Der kan i den sammenhæng nævnes flere demonstrationsprojekter, som har konstateret udfordringer med, at forbrugerne slukker for deres routere om natten, hvilket forhindrer udnyttelse af fleksibiliteten i perioder. Det er også en væsentlig udfordring, at udstyr som varmepumper og Home Automation ikke har nogen standardiseret grænseflade, der tillader udveksling af information og fjernstyring. Dette forsøger nogle aggregatorer at afhjælpe ved at opsætte dedikeret interface-udstyr, men oftest med proprietære løsninger, så de sikrer sig eksklusivitet på kunden. Der arbejdes dog i flere projekter på at fremme muligheden for at aggregere varmepumper, og flere producenter viser begyndende interesse for denne mulighed. En væsentlig udfordring ved at arbejde med aggregerede services ude i hjemmene er afregning af el. Elforsyningen til et hus sker normalt gennem en tilslutning med en afregningsmåler. Hvis en aggregator skal 10 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

12 kunne dokumentere effekten af et tiltag kan det kræve, at der opsættes målere på det udstyr, som indgår i aggregeringen. Elbiloperatøren sælger abonnementer, hvor elbilen oplades til fastpris, også når den oplades hjemme i garagen. Dette kræver naturligvis, at strømmen til elbilen ikke samtidig skal betales af kunden til basis -elleverandøren. Figur 4 Data Hub TSO Basis elleverandør Varme - Serviceleverandør Aggregator Elbil operatør Afregning Netvirksomhed Anden enhed Energi Elforbrug i Huset Heat Pump Information & styring Bimåler Ladestander Elmåler Bimåler Bimåler Elbil Note: levering af avancerede serviceydelser kan kræve, at der etableres individuelle bilmålere til enheder, der indgår i aggregering eller komplette serviceydelser, foruden kommunikation og styring til enhederne. En komplet serviceydelse kunne fx være at sælge kunden varme, der er produceret på en varme-pumpe, i stedet for at kunden betaler for el. 11 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

13 2.4. Anbefalede krav til hardware og kommunikationsinterface hos husstande og virksomheder 5 Varmepumper VP-installationen skal som minimum kunne afbrydes i et tidsrum. Det kan de fleste varmepumper, da afbrydelse af tidsrum benyttes i Tyskland. Der er dog endnu ingen varmepumper, som tilbyder fjernstyring over en åben standardiseret grænseflade. Kommunikationsvejen vil typisk være via husets internetopkobling eller direkte via mobildata. Der arbejdes i flere udvekslingsprojekter på at etablere en fælles database, hvor en eller flere tekniske aggregatorer kan formidle kontakt til grupper af varmepumper. Kommercielle serviceleverandører kan så tilgå grupper af varmepumper via serveren, uden at skulle bekymre sig om etablering af tekniske forbindelser til de enkelte installationer. Flere serviceleverandører kunne i princippet benytte samme installationer i forskellige sammenhænge, når blot samme ydelse ikke benyttes på én gang. Solcellesystemer Større solcellesystemer vil typisk kunne styres på grund af krav i Tyskland. Mindre anlæg forventes at tilbyde samme styringsmuligheder som de større systemer. Ældre solcelleanlæg vil kræve en interfaceboks for at kunne nedreguleres. SGO-projektet har sammen med Energinet.dk og Danfoss set på et forslag til et IEC subset, der i givet fald kan levere de styringsønsker, som TSO ser et behov for. Elbiler Elbiler er i dansk sammenhæg velreguleret. Da udbredelsen af elbiler er sket langsomt, er systemerne kommet på plads tidligt. Der er såvel i Danmark som internationalt etableret standarder, bl.a. ISO 15118, IEC mellem bil og lader IEC stiktyper IEC 15118: Vehicle to grid-kommunikation SAE 1772: Surface vehicle recommended practice Home Automation Til automatiseringsanlæg i private hjem, er der ikke tegn på at fælles standarder kunne være på vej. Det er et prisfølsomt produkt og stærkt konkurrence udsat. Aggregatorsoftwareløsninger og kommunikationsinterface skal typisk kunne håndtere alle de ovenfornævnte informationsudveklinger, men også: 5 Kilde: Teknologisk Institut 12 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

14 Inddata fra kontrakt med forbrugeren (rådighedsbånd for fleksibilitet) Kommunikation i nær realtid med involveret udstyr Interface til elmarkeder Prognoser, herunder vejrmeldinger Optimeringsrutiner og brugerinterface Eksempler på udbydere af softwareløsninger: Intelligent Energi AMBA (interface og dataserver teknisk aggregator) EMT (aggregeringssoftware med optimeringsrutiner m.m.) Siemens (aggregeringssoftware med optimeringsrutiner m.m.) IBM (aggregeringssoftware med optimeringsrutiner m.m.) Bosch (teknisk og kommerciel aggregator for VP-løsninger) Clever (teknisk og kommerciel aggregator for elbilers opladning) Spirae (aggregeringssoftware med optimeringsrutiner m.m.) 2.5. Rammebetingelser som driver for den forretningsmæssige værdikæde Rammebetingelserne for udvikling af den kommercielle aktør i Sydeuropa og USA har været drøftet med projektgruppen for DREAM samt med TI og SE i forbindelse med arbejdsmøder i regi af WP4. Konklusionen er, at bevæggrunden for at etablere en kommerciel aktør og dermed sikre implementeringen af smartgrid i Sydeuropa og USA er hyppige nedbrud af elnettet, som medfører, at der er en brændende platform i forhold til at indrette forsyningssystemet anderledes end i Danmark. I Danmark er der ikke den samme brændende platform, idet hyppige netnedbrud ikke er samme udfordring. I relation til etableringen af egentlige kommercielle aktører betyder dette, at rammebetingelserne i forhold til etablering af kommercielle aktører er anderledes i Danmark end i USA og Sydeuropa. Det er vurderingen på baggrund af drøftelser med parterne i WP4, at den væsentligste driver for etablering af kommercielle aktører i en dansk sammenhæng er: 13 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

15 Ønsket om at integrere mere vedvarende energi med henblik på at nedbringe CO2-forbruget Ønsket om at undgå store fremtidige investeringer til netforstærkning Ønsket om at realisere et økonomisk potentiale i forhold til fleksibilitetsprodukter. Det forhold at rammebetingelserne for etablering af den kommercielle aktør er anderledes i Danmark medfører, at det er WP4-partnernes konklusion, at de udenlandske erfaringer vedrørende smartgrid og etablering af kommercielle aktører ikke kan overføres 1:1 til danske forhold Opsummering af udenlandske erfaringer Selvom rammebetingelserne i USA og i de øvrige dele af Europa er forskellige fra Danmark, er der erfaringer fra internationale projekter, som godt kan overføres. Vi tænker her især på de erfaringer, som øvrige projekter har gjort sig i forhold til at skabe kontakt og interesse blandt forbrugerne, så man sikrer, at forbrugerne ønsker at indgå i projektet og tilbyde deres fleksibilitet til elnettet. Et af de projekter, som haft meget fokus på dette, er projekt ADDRESS, som er et større europæisk projekt. Projektet startede i 2008 og har siden offentliggjort en større mængde information. 6 ADDRESS står for Active Distribution networks with full integration of Demand and distributed energy Resources og består af et konsortium af 25 partnere fra 11 europæiske lande. Projektet beskriver den tiltænkte rolle for aggregatoren under hensyntagen til markedets modenhed eller den aktuelle fase. Formålet med studiet er at udvikle et generisk teknisk og kommercielt/markedsmæssigt koncept, som tillader aktiv deltagelse af forbrugere i elsystemet og en optimal udnyttelse af smartgridkonceptet. For at dette skal lykkedes, kræves det ifølge projektet, at aggregatoren håndterer 3 overordnede forretningsmæssige opgaver: opbygning af porteføljer med udbud af fleksibilitet (slutbrugere), porteføljer med efterspørgsel efter fleksibilitet (netselskaber og Energinet.dk) samt en intelligent håndtering af disse. Den første del af en kommerciel plan er for aggregatoren at samle en portefølje af forbrugere for at skabe et økonomisk fundament for aggregatoren. Da ADDRESS arbejder med fokus på slutbrugeren og de antropologiske konsekvenser ved en omlægning til smartgrid, er en vigtig del af ADDRESS forslag, at der udarbejdes og markedsføres tilbud, som er attraktive for forbrugerne. Tidligere studier har nemlig vist, at interessen blandt forbrugere kan være meget svingende og dermed en hindring for konceptet. ADDRESS-projektet har forsøgt med en 20% s rabat på elregningen samt variable incitamenter baseret på deltagelsesgraden under studiets forløb. For at skabe dialog mellem aggregator og forbrugeren skal der installeres hardware og software i husstanden, som tillader en detaljeret tovejskommunikation. ADDRESS-projektet omtaler en energiboks, som samler information om alle husstandens kontrollerbare eller fleksible energienheder (hårde hvidevarer, elbil mv.) og tillader aggregatoren at følge information om fleksibilitet i realtid. Boksen skal tillade forbrugere at sætte deres egne præferencer, se nuværende elpriser, respondere på fleksibilitetsforespørgsler fra aggregator mv. Denne informationsdeling vil give aggregatoren mulighed for at gemme og analysere forventet forbrug, komfortniveau mv. for hver forbruger i en database. Det vil give aktøren et overblik over udbuddet af fleksibilitet 6 Kilde: Deliverable 1.1, ADDRESS technical and commercial conceptual architectures, 2009, R. Belhomme, F. Bouffard, et al. 14 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

16 på et givent tidspunkt samt viden og analysekraft til at kunne matche udbud af og efterspørgsel efter fleksibilitet. For at kunne matche udbud og efterspørgsel nævner ADDRESS, at det er essentielt, at aggregatoren har et fuldt overblik over den geografiske lokation for både slutbrugerne og TSO en/netselskaberne. Fx skal aktøren være i stand til at starte decentrale energiproduktionsenheder ved specifikke slutbrugere, hvis distributionsnettet kun er belastet på et enkelt målepunkt. Samtidig vil det være aggregatorens opgave at samle alle efterspørgsler, således at aktøren kan identificere synergi og muligvis uregelmæssigheder. Dette vil reelt betyde, at aggregatoren bliver den balancegivende aktør, idet TSO en reelt vil udlicitere opgaven ved at betale aggregatoren for at foretage justeringer, så TSO en opdager uregelmæssigheder. 15 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

17 3. Markedsaktørernes holdning til smartgrid Med henblik på at opnå en forståelse for potentielle kommercielle aktørers/aggregatorers syn på mulighederne for at træde ind i rollen som decideret aggregator eller som leverandør til en aggregator identificerede TI og Deloitte følgende virksomheder, som det forekom relevant at indlede en dialog om markedsmulighederne: Neogrid Technologies, NEAS, OK Energi, Gridmanager, IBM og smartgridalliancen. Hertil kommer, at Deloitte har drøftet forretningsmulighederne i relation til aggregatorrollen med advokatfirmaet Two Birds, som har en førende rolle internationalt i relation til juridiske aspekter relateret til udvikling og implementering af smartgrid og kommercielle aktører. Ønskes der en uddybning af interviews og dialogen med markedets aktører, kan Rikke Danielsen (Deloitte) eller Lars Overgaard (Teknologisk Institut) kontaktes. Nedenfor opsummeres konklusionerne på baggrund af drøftelserne med markedsaktørerne: Der er en udbredt og stærk forventning blandt markedsaktørerne om, at smartgrid bliver fremtiden, og at udrulning af smartgrid vil ske inden for de næste 5-15 år. Det er også en opfattelse, at udvikling af en kommerciel aktør/aggregator er en forudsætning for, at udrulning af smartgrid kan finde sted. Markedsaktørerne peger også på, at udrulning af smartgrid formentligt kommer til at tage længere tid i Danmark end i andre lande, fordi der ikke på samme måde som i andre lande er en brændende platform i form af hyppige netnedbrud. Dette betyder, at der ikke er den samme mængde af lavthængende frugter at høste fra en økonomisk betragtning ved udrulning af smartgrid. Markedsaktørerne peger endvidere på, at der er behov for en offentlig understøttelse af aggregatorfunktionen, idet markedet p.t. ikke er modent, hvorfor en aggregator/kommerciel aktør ikke vil blive etableret på kommercielle vilkår i det nuværende marked. Hertil kommer, at markedsaktørerne peger på, at der er behov for en helhedsorienteret indsats, hvor alle aktørerne i elsystemet inddrages, hvis satsningen skal lykkedes. Markedsaktørerne har en opfattelse af, at der er behov for en aggregator, men samtidig ser virksomhederne ikke sig selv i den rolle. Derimod opfatter de sig som under-/komponentleverandører til en kommende aggregator. Dette er en kraftig indikation af, at der er behov for at understøtte en egentlig aggregator/kommerciel aktør. På baggrund af dialogen med markedsaktørerne forekommer det ikke, at der en virksomhed, der er på nippet til at gå i markedet som kommerciel aktør/aggregator. Teknologien forekommer ikke at være den ultimative udfordring. De teknologiske løsninger er allerede udviklede, og der kan etableres proof of concept. Udfordringen består i at koble de økonomiske/finan- 16 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

18 sielle løsninger sammen med de teknologiske. Der er p.t. stor teknologisk fokus på smartgrid. Fremadrettet er der behov for et mere forretningsorienteret fokus med henblik på at understøtte udrulning af smartgrid. Markedet for balanceydelser er endnu for småt til at være attraktivt for en kommerciel aktør. Et estimat fra en af markedsaktørerne er, at der hvert år bruges ca. 2 mia.kr. på balancering af elnettet i Danmark. Ved smart eller intelligent balancering af nettet er forbrugeren udbyderen af fleksibilitet, og hvis hvert led i værdikæden skal have del i gevinsten ved denne fleksibilitet, vil der være en lille bid af kagen tilbage til den kommercielle aktør. Dette synspunkt deles blandt flere af markedsaktørerne. Markedet ser i højere grad forretningsmuligheden i at sælge smarte komponenter til forbrugeren, som kan sikre forbrugeren en besparelse på varmeregningen, ved at forbrugeren forbruger strøm på billige tidspunkter. Fokus er på varmepumper og elbiler i denne sammenhæng, herunder primært varmepumper, idet markedet herfor vurderes modent. Med andre ord ser markedsaktørerne i højere grad en forretningsmulighed i et direkte salg til forbrugeren med afsættet i en økonomisk besparelse for forbrugeren frem for markedet for balanceydelser. En nødvendig rammebetingelse er, at standarder ensrettet på tværs af Europa, hvis aggregering skal lykkedes i et kommercielt perspektiv. Årsagen er, at kommunikationsenhedernes funktion har afgørende betydning for fx en varmepumpes mulighed for at respondere på prissignaler. Derfor kan der ikke etableres en kommerciel forretningssucces, hvis der skal udvikles kommunikationsdevices med forskellige stander til fx alle de forskellige europæiske markeder. Hertil kommer, at de fleste husstande har en fornuftig internetopkobling. Næste skridt er mængden af data. Der er brug for en effektiv softwareplatform, som skal understøtte både teknik og forretning. Behov for nye service providere, som kan håndtere de mere komplekse installationer i danske hjem og i anden sammenhæng. Der er behov for et full service-koncept med ingeniører, håndværkere, IT-personale og økonomer, hvis udrulning af smartgrid skal lykkedes. Vilkårene for elhandlerne skal tilpasses og forbedres, så de understøtter smartgridmarkedet, dynamiske tariffer og andre elnet-relaterede services. 17 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

19 4. Mulighed for beregning af værdiskabelse Nogle af de væsentlige bevæggrunde for gennemførelsen af WP4 har været at skabe et overblik over: Forretningen ved smartgrid hvor tjenes pengene? Værdien, som en kommerciel aktør tilfører en smartgrid-ready husstand i form af mindre elregning Værdien, som en kommerciel aktør tilfører elnettet i form af at sælge fleksibilitet. Med andre ord er der behov for et overblik over fordele og ulemper for de enkelte aktører i elsystemet i forbindelse med udrulning af smartgrid ved hjælp af en kommerciel aktør. Hertil kommer, at der er behov for at definere den økonomiske værdi ved smartgrid. Et britisk projekt kaldet SmartGrid GB har undersøgt den økonomiske konsekvens ved udrulning af smartgridkonceptet på makroniveau. 7 Studiet har undersøgt omkostninger og fordele forbundet med at omlægge elsystemet fra 2012 til 2050 og sammenlignet tallene med nødvendige investeringer i nettet, hvis det nuværende system fastholdes. Det vurderes, at investeringer i det konventionelle net vil have en nutidsværdi (NPV) på 46 mia., mens en opgradering af nettet vil have en NPV på 27 mia., altså en besparelse på 19 mia. Hertil kommer den økonomiske påvirkning, som investeringerne har på værdikæden, bl.a. produktionsvirksomheder og IT-selskaber, som projektet estimerer til 13 mia. Projektet Smart Grid i Danmark 8 har i en bilagsrapport foretaget en lignende sammenligning, hvor omkostninger til produktion og forbrug er estimeret frem til Investeringsomkostningerne er opsplittet på investeringstype og omfatter netforstærkninger, software hos TSO og netselskaber, automatik hos slutbrugeren mv. Det anslås, at disse investeringer har en nutidsværdi i 2010-priser på 9,8 mia.kr. og giver en gevinst på 8,2 mia.kr. som følge af besparelser i regulerkraft, elproduktion og andet. Resultat er således en samfundsmæssig meromkostning på 1,6 mia.kr., som skal ses i lyset af en omkostning på 7,7 mia.kr. ved traditionelle investeringer i nettet frem mod I forbindelse med WP1 i DREAM-projektet er der gennemført økonomiske analyser af rentabiliteten i forbindelse med, at en husstand, som tidligere har haft oliefyr, overgår til varmepumpe. I forbindelse med WP4 har SE udarbejdet beregninger, som viser, at en husstand med en 10 kw varmepumpe installeret kan spare 1.029,50 kr. blot ved at skifte fra en standard afregning til en afregning på spotpris. Beregningen genererer afregningen henholdsvis på en standard elaftale og en spotprisaftale ud fra forbruget time for time. Elprisen for en (SE) standard elaftale er 0,4342 kr./kwh og spotprisen er hentet fra 7 Kilde: Smart Grid: a race worth winning. A report on the economic benefits of smart grid, SmartGrid GB 8 Kilde: Smart Grid i Danmark. Bilagsrapport, Dansk Energi & Energinet.dk 18 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

20 Nordpool tillagt et gebyr for balanceansvar. Nettariffen er i denne beregning fastholdt på 0,1425 kr./kwh. Det årlige elforbrug er på ca kwh. Hvis nettariffen også gøres dynamisk 9, uden at forbruget flyttes, falder besparelsen over for en standardpris til 981,86 kr. Til gengæld stiger besparelsen til 1.576,91 kr., når forbruget samtidig flyttes til billigere timer i løbet af døgnet. Det er her antaget, at 5-10% af forbruget i tidsrummet kl kan flyttes til om natten og sent om aftenen (efter kl. 20). I tidsrummet mellem kl hvor den dynamiske nettarif er højest (0,3 kr./kwh), forventes op til 40% af forbruget at flytte til billigere tidspunkter. Denne antagelse er baseret på, at varmepumpen er udstyret med en akkumuleringstank. Bemærk, at kunderne først kan timeafregnes fra 2020 og at der evt. vil være en ændringer i abonnementsbetalingen. Beregningerne giver en indikation af den maksimale værdi, som en aggregator kan skabe for elsystemet ved en enkelt husstand med varmepumpe. Den potentielle værdi af fleksibilitet vil naturligvis være højere, hvis der kigges ind i en husstand, som også har elbil og solceller. 9 Den dynamiske nettarif er lig med 0,03 kr./kwh fra kl , 0,1425 kr./kwh fra kl , 0,3 kr./kwh fra kl og 0,06 kr./kwh fra Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug

Læs mere

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID?

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID? Dagens program Velkommen /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Smart Grid Danmark 2.0 resultater /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi En Smart Grid leverandør

Læs mere

EVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem

EVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem EVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem Smart Grid konference 21.09.2010 Anders Bavnhøj Hansen, Senior konsulent, Civilingeniør Energinet.dk, Strategisk planlægning

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012

ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart

Læs mere

Workshop Netbelastninger Smart Gridprojekter. 5. november 2012, kl. 10-16 Hos Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Workshop Netbelastninger Smart Gridprojekter. 5. november 2012, kl. 10-16 Hos Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia Workshop Netbelastninger Smart Gridprojekter og løsninger 5. november 2012, kl. 10-16 Hos Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia Indhold i workshoppen 5. november 2012 Danske Smart Grid-projekter

Læs mere

Smart Grid i Danmark Perspektiver

Smart Grid i Danmark Perspektiver Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel

Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Partnere Nordjysk Elhandel, Aalborg Energitjenesten Midtjylland, Århus Varmepumper, tank,

Læs mere

eflex projektet Poul Brath

eflex projektet Poul Brath eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet

Læs mere

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter

Varmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger

2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger Notat Aspekter vedr. krav til elbil ladeinfrastruktur 29. september 2010 ABH/ LRO 1. Baggrund Det vurderes, at en god ladeinfrastruktur i det offentlige rum er værdifuldt for at understøtte en udbredelse

Læs mere

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne

Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er

Læs mere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere

Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby 26.2.2009 Det Energipolitiske

Læs mere

Intelligent Energistyring AmbA

Intelligent Energistyring AmbA Intelligent Energistyring AmbA Ordinær Generalforsamling den 30. april 2013 1 Andelshavere ArosTeknik 2 Hvorfor et andelsselskab omkring Smart Grid? Danmark har brug for en åben IT-platform, der kan kommunikere

Læs mere

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk

Varmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011 Partnere i EcoGrid EU Der er 16 partnere i EcoGrid EU 6 danske partnere Derudover partnere

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

STATUS FOR SMART GRID OG SMART ENERGY OMRÅDET

STATUS FOR SMART GRID OG SMART ENERGY OMRÅDET STATUS FOR SMART GRID OG SMART ENERGY OMRÅDET EUDP-sekretariatet 24. august 2015 INDLEDNING... 4 SAMMENFATNING... 4 BESKRIVELSE AF TEKNOLOGIOMRÅDET SMARTGRID OG SYSTEMER SAMT TILHØRENDE STRATEGIER OG ROADMAPS...

Læs mere

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk

DataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk DataHub Kraft i Vest 27. September 2013 John Griem, Energinet.dk Overblik Om Energinet.dk Baggrund for at lave en DataHub DataHub ens funktionalitet Engrosmodellen Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig

Læs mere

Smart grid i Danmark 2.0

Smart grid i Danmark 2.0 Smart grid i Danmark 2.0 Implementering af tre centrale anbefalinger fra Smart Grid Netværket ¼ Koncept for smart grid ¼ Informationsmodel for formidling af data ¼ Roadmap med fokus på netselskabernes

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S

Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S 22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel

Læs mere

Intelligente hjem og målere

Intelligente hjem og målere Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Intelligente hjem og målere Fælles infrastruktur Ejerskab Sammenskudsgilde v/ Göran Wilke, Elsparefonden Påstand Når energieksperter kommer

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER Nettemadag om fremtiden elsystem Trinity 24. november 2011

Læs mere

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat 10. februar 2010 SUB/SUB Indhold og formål Dette baggrundsnotat gør rede for de langsigtede muligheder i et elsystem baseret på store mængder

Læs mere

Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid. 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi

Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid. 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi Agenda 1. De politiske og regulatoriske rammer for Smart Grid i Danmark 2. Regeringens smart

Læs mere

OVERVEJER DU SOLCELLER?

OVERVEJER DU SOLCELLER? OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte

Læs mere

Energi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere

Energi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere Energi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere 1 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009 2 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009 3 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk Smart Grid Netværkets rapport Nettemadag 2011 24. november 2011 kbe@energinet.dk Rapportering fra Ministerens Smart Grid Netværk Rapporter tilgængelige fra 23. oktober 2011 på www.kemin.dk x x 1. Hovedanbefaling:

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i massemarkedet

Prisfølsomt elforbrug i massemarkedet Prisfølsomt elforbrug i massemarkedet Energi Industrien i Dansk Industri Danfoss Siemens Syd Energi SEAS-NVE Ea Energianalyse Finansieret af Energinet.dk og de medvirkende virksomheder Brugerperspektiver:

Læs mere

CHPCOM project CHPCOM. Combined Heat and Power Communication. IEC 61850 baseret datakommunikation i dansk kontekst

CHPCOM project CHPCOM. Combined Heat and Power Communication. IEC 61850 baseret datakommunikation i dansk kontekst project Combined Heat and Power Communication IEC 61850 baseret datakommunikation i dansk kontekst Erfatræf i Kraftvarmegruppen v. Anne B. Holm, Grøn Energi 20. Maj 2014 Erfatræf i Kraftvarmegruppen 1

Læs mere

EcoGrid 2.0 er et udviklings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP

EcoGrid 2.0 er et udviklings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP Projektet EcoGrid 2.0 er et udviklings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP (Energistyrelsen) Vi vil designe et marked for fleksibilitetsydelser, som passer til Engrosmodellen (Engrosmodellen blev

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi

PRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Detailmarkedet for elektricitet

Detailmarkedet for elektricitet 15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet

Læs mere

Grøn transport som vækstmotor Elbiler og infrastruktur. Præsentation af Lærke Flader, branchechef 27. august 2013

Grøn transport som vækstmotor Elbiler og infrastruktur. Præsentation af Lærke Flader, branchechef 27. august 2013 Grøn transport som vækstmotor Elbiler og infrastruktur Præsentation af Lærke Flader, branchechef 27. august 2013 Om Dansk Elbil Alliance (DEA) Vidensinstitutioner Avancerede brugere Skabe synergier, forbedre

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Afsluttende selvevaluering, 5. august 2015. Resultatkontrakt. Smart Energy i Midten. 15. august 2014 1. maj 2015 Journalnummer: 1-30-76-30-12

Afsluttende selvevaluering, 5. august 2015. Resultatkontrakt. Smart Energy i Midten. 15. august 2014 1. maj 2015 Journalnummer: 1-30-76-30-12 Afsluttende selvevaluering, 5. august 2015 Resultatkontrakt Smart Energy i Midten 15. august 2014 1. maj 2015 Journalnummer: 1-30-76-30-12 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling

Læs mere

Regeringens planer for elbiler

Regeringens planer for elbiler Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af

Læs mere

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen

Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,

Læs mere

Perspektiver for fremtiden. Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut, 2015

Perspektiver for fremtiden. Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut, 2015 Perspektiver for fremtiden Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut, 2015 Disposition Varmepumpernes rolle i den samlede energiforsyning Varmepumper og internationale

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk - den danske status INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk mere end det intelligente elsystem - er kun en del af systemerne. Energy og City er komplette og komplekse systemer

Læs mere

UDKAST VERS 9 PRINCIPPER OG PRISSTRUKTUR FOR ANDELSHAVERE I SELSKABET INTELLIGENT ENERGISTYRING A.M.B.A. 16. marts 2014/skj

UDKAST VERS 9 PRINCIPPER OG PRISSTRUKTUR FOR ANDELSHAVERE I SELSKABET INTELLIGENT ENERGISTYRING A.M.B.A. 16. marts 2014/skj UDKAST VERS 9 PRINCIPPER OG PRISSTRUKTUR FOR ANDELSHAVERE I SELSKABET INTELLIGENT ENERGISTYRING A.M.B.A. 16. marts 2014/skj Danmark har brug for en åben IT-platform, der kan kommunikere med elforbrugende

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Bygninger og Smart Grid

Bygninger og Smart Grid Bygninger og Smart Grid Fjernvarme med fokus på vandvarmere samt varmtvandsog direkte fjernvarmetilsluttede hårde hvidevarer Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, cnc@teknologisk.dk Indhold

Læs mere

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk

Læs mere

SDSD. FURGY CLEAN INNOVATION-KONFERENCE d. 18. marts 2016. Innovative energiprojekter i grænseregionen. Lotte Gramkow

SDSD. FURGY CLEAN INNOVATION-KONFERENCE d. 18. marts 2016. Innovative energiprojekter i grænseregionen. Lotte Gramkow Industrial SDSD Energy Partnerskab FURGY CLEAN INNOVATION-KONFERENCE d. 18. marts 2016 Innovative energiprojekter i grænseregionen Lotte Gramkow AGENDA 1. Projekt Industrial Energy Partnerskab (IEP) baggrunden

Læs mere

Mulighederne, intentionerne og resultaterne bag SDVP2 Steen Kramer Jensen, Insero Energy

Mulighederne, intentionerne og resultaterne bag SDVP2 Steen Kramer Jensen, Insero Energy Mulighederne, intentionerne og resultaterne bag SDVP2 Steen Kramer Jensen, Insero Energy 1 En gennemgang af mulighederne, intentionerne og resultaterne bag den åbne og standardiserede IT-platform udviklet

Læs mere

DEMAND RESPONSE I SMART GRID

DEMAND RESPONSE I SMART GRID RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Smart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør

Smart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Smart Grid - fremtidens energisystem 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Agenda Elsystemet i dag Elsystemets fremtidige udfordringer Er smart grid løsning? Opskriften til et smart grid

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Indhold. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper. 1. Fleksibelt elforbrug. Energistyrelsen og alle interesserede.

Indhold. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper. 1. Fleksibelt elforbrug. Energistyrelsen og alle interesserede. Til Energistyrelsen og alle interesserede. En kort gennemgang af projektet Fra vindkraft til varmepumper 2. maj 2012 OKJ/JUP Indhold 1. Fleksibelt elforbrug... 1 2. SmartGrid Ready varmepumper... 2 2.1

Læs mere

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET

SiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Input til Handlingsplan Prisfleksibelt elforbrug. Gruppe 1

Input til Handlingsplan Prisfleksibelt elforbrug. Gruppe 1 Input til Handlingsplan Gruppe 1 Idé: Gruppe 1 Hvad er ideen? Ideen er at få indført styring og information om energiforbruget i bygninger. (bolig, handel/service er fokus med dette initiativ) Styring

Læs mere

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder

Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller

Læs mere

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen

Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse

Læs mere

Opfølgning pr. 1. marts 2015. Resultatkontrakt. Smart Energy i Midten. 15. august 2014 1. maj 2015 Journalnummer: 1-30-76-30-12. Kontraktens parter

Opfølgning pr. 1. marts 2015. Resultatkontrakt. Smart Energy i Midten. 15. august 2014 1. maj 2015 Journalnummer: 1-30-76-30-12. Kontraktens parter Opfølgning pr. 1. marts 2015 Resultatkontrakt Smart Energy i Midten 15. august 2014 1. maj 2015 Journalnummer: 1-30-76-30-12 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

HUSHOLDNINGERNES ROLLE I ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM ERFARINGER FRA IHSMAG-PROJEKTET

HUSHOLDNINGERNES ROLLE I ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM ERFARINGER FRA IHSMAG-PROJEKTET HUSHOLDNINGERNES ROLLE I ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM ERFARINGER FRA IHSMAG-PROJEKTET TOKE HAUNSTRUP CHRISTENSEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET Hvorfor tales der om et intelligent elsystem

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Kom godt i gang med solceller fra OK

Kom godt i gang med solceller fra OK 1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Grøn energi er fremtiden Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning det betyder det for dig.

Læs mere

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind?

Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Det danske energisystem i 2020 Hvordan opnår vi den tilstrækkelige grad af dynamik i et el-system med 50 % vind? Mikael Togeby, Ea Energianalyse A/S Indpasning af vindkraft For Energistyrelsen og Skatteministeriet

Læs mere

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG

AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015.

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015. Jeg har hermed fornøjelsen af at aflægge bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2015 for Nibe Elforsyning Net A.m.b.a. Resultatet af den primære drift har

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Fleksibelt og effektivt energiforbrug Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd To temaer i denne workshop Tema 1: Hvilke fleksibiliteter har vi brug for? Hvem kan levere dem? Tema 2: Ændring af regulering

Læs mere

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044)

Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) Slutrapport for Udviklingsprojektet Etablering af nordjysk netværk for elregulering (Styrelsens journalnummer: ERDFN-08-0044) KS: Side 1 af 6 Indhold 1. Indledning... 2 2. Markedsoptimering af de eksisterende

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Smart Grid

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN

FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN FÅ MERE UD AF ELMARKEDERNE NINA DETLEFSEN DE INTERNATIONALE ELMARKEDER Geografisk integration af elmarkeder Danmark er en del af ENTSO-E (Regional Group Northern Europe) ACER Agency for the Cooperation

Læs mere

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015

Vejledning i forhold til nettilslutningen af et solcelleanlæg. Version 60 MW pulje 19. marts 2015 Formål. Med hæftet Nettilslutning af solcelleanlæg ønsker Dansk Solcelleforening, TEKNIQ og Dansk Energi at give en samlet oversigt over administrative krav og regler m.m. som gælder for nettilslutning

Læs mere

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler.

De nye markedsregler er beskrevet i pseudo-forskrifter og andre dokumenter. Hele samlingen af dokumenter kan findes under De nye markedsregler. DataHub I sommeren 2009 startede vi på baggrund af Klima- og Energiminsiterens beslutning projektet i samarbejde med repræsentativt udvalgte aktører fra det danske elmarked. I April 2012 er det planen,

Læs mere

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi

Udfordringer for måling af elektrisk energi. Henrik Weldingh Dansk Energi Udfordringer for måling af elektrisk energi Henrik Weldingh Dansk Energi Baggrunden Ønsket om at reducere CO 2 udslippet Ved at anvende energien intelligent Ved at udnytte vedvarende energikilder Dette

Læs mere

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15.

Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør Balancering af energisystemer elmarkedernes rolle for fleksibel gas 15. marts 2012 Dansk Gas Forening - Gastekniske Dage 2012 - Vejle INDHOLD

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere