Appendix 7 Kommercielle aktører (in Danish)
|
|
- Simone Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DREAM Phase 1 Appendix to main report Appendix 7 Kommercielle aktører (in Danish) ForskEL projekt nr Project partners: 4
2 Rapportering af WP4 kommercielle aktører Projekt DREAM 9. januar 2015 Delrapport WP4 Projekt DREAM
3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Proces relateret til WP Hvad er smartgrid? Indledning Beskrivelse af forretningskoncept/forretningsmæssig værdikæde Beskrivelse af den tekniske værdikæde Anbefalede krav til hardware og kommunikationsinterface hos husstande og virksomheder Rammebetingelser som driver for den forretningsmæssige værdikæde Opsummering af udenlandske erfaringer Markedsaktørernes holdning til smartgrid Mulighed for beregning af værdiskabelse 18 2
4 1. Indledning På baggrund af de første arbejdspakker i DREAM-projektet har projektgruppen konstateret, at det er nødvendigt, at der etableres såkaldte kommercielle aktører/aggregatorer i Danmark. Det skyldes, at udrulning af smartgrid i Danmark kræver udvikling af en markedsbaseret metode til at mobilisere de potentielle fleksible egenskaber fra både elforbrug og -produktion i elsystemet. For at udvikle markedet for kommercielle aktører er det afgørende at forstå forretningsmodellen og business casen samt forstå de tekniske løsninger, der understøtter disse kommercielle aktører. Dette er afgørende for at tilskynde, at kommercielle aktører kommer på markedet og for at udvide/udvikle markedet for de kommercielle aktører. Netop behovet for i dybden at forstå de kommercielle aktører er blevet yderligere aktualiseret af DREAMprojektet. Fokus i de første måneder af DREAM-projektet har været at få sat kroner og ører på overgangen til at være smartgrid-ready med fokus på husholdninger. En smartgrid-ready husstand defineres i projektet som et hus med intelligent styrede husholdningsapparater, solceller, varmepumper og/eller elbil og generelle energibesparende tiltag, mens ikke-smartgrid-ready er en husholdning med fx et oliefyr, traditionel bil og uden energibesparende tiltag. I forbindelse med arbejdet med business cases samt drøftelser med projektets parter har det vist sig, at der er behov for at sætte et særligt fokus på forståelse af forretningskonceptet og værdikæden omkring det, vi kalder nye kommercielle aktører (kaldes i mange andre sammenhænge fx aggregator eller service provider). Hvad er det for en værdi, disse nye kommercielle aktører repræsenterer, og hvordan ser forretningskonceptet og værdikæden ud? Dette skyldes, at det ikke er muligt, at udarbejde en decideret smartgrid business case, før der er et kvalificeret bud på, hvad det er for en værdi en kommerciel aktør bibringer i kroner og ører. Kort og godt er et nødvendigt næste skridt for at realisere udrulningen af og demonstrationen af smartgrid på slutbrugerniveau en forståelse for de kommercielle aktørers forretningskoncept, deres værdikæde fra en teknisk betragtning, den økonomiske og finansielle værdi, som de kan tilføre en smartgrid-ready husholdnings udgifter til elforbrug, og den værdi, som de kan tilføre elsystemet. Formålet med WP4 er ikke at finde en løsning på alle ovennævnte spørgsmål, men derimod at opnå en bedre forståelse af: 3 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
5 Hvordan den teknologiske værdikæde bag en kommerciel aktør er sammensæt Hvordan den forretningsmæssige værdikæde er sammensat Hvilke rammebetingelser der driver etableringen af en kommerciel aktør Den værdi, som en kommerciel aktør kan tilføre en husstand med fleksibelt forbrug Den værdi, som en kommerciel aktør tilfører elnettet i form af at sælge fleksibilitet Dette betyder også, at WP4 adskiller sig fra de øvrige arbejdspakker i regi af DREAM-projektet i form af, at WP4 i højere grad er eksperimenterende, og at konklusionerne baserer sig på formodninger i stedet for evidensbaseret viden. Dette betyder også, at WP4 skal opfattes som DREAM-projektets partneres første og bedste bud på en kommende markedsudvikling. Med andre ord skal WP4 ikke opfattes som et facit Proces relateret til WP4 Afsættet for arbejdet med WP4 har været at gennemgå erfaringerne med kommercielle aktører fra udenlandske projekter. Disse er opsummeret i et selvstændigt afsnit. Opsummeringen på erfaringerne fra udenlandske projekter er blevet drøftet i projektgruppen, hvor konklusionen har været: At det er svært at overføre erfaringerne fra de udenlandske projekter til danske forhold, idet det er nogle andre rammebetingelser i form af hyppige netnedbrud, der er den væsentligste bevæggrund for etablering af kommercielle aktører i særligt USA. Udfordringen er ikke den samme på det danske marked, hvorfor der må forventes at være nogle andre bevæggrunde i Danmark for etablering af kommercielle aktører. At der er behov for et egentligt analysedesign til brug for analyse af omkostninger og benefits/fordele for de enkelte aktører i elsystemet, hvis smartgrid skal udbredes. Dette er årsagen til, at arbejdet i WP4 ud over forståelse af den teknologiske og forretningsmæssige værdikæde fokuserede på, hvordan potentielle kommercielle aktører ser på mulighederne og begrænsningerne ved smartgrid. Hertil kommer, at der i samarbejdet med SE er foretaget økonomiske analyser af betydningen af, at en husstand flytter elforbrug til billigere tidspunkter på døgnet. Erfaringerne herfra er inkluderet i særskilt afsnit. 4 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
6 2. Hvad er smartgrid? 2.1. Indledning Den kommercielle aktørs primære rolle er at håndtere diversificerede decentrale informations- og energistrømme for at facilitere fleksibilitet i udbud og efterspørgsel dvs. et smart elsystem. Fleksibiliteten kan skabes med fleksibilitetskontrakter indgået med husstanden, som tillader aggregatoren at foretage specifikke ændringer i husstandens forbrug for at imødekomme et behov fra elsystemet. For at forstå hvordan aggregatoren mobiliserer fleksibiliteten i praksis, er det centralt at forstå den tekniske og markedsmæssige (kontraktuelle) værdikæde. Der findes adskillige igangværende og historiske studier inden for smartgrid, som fokuserer på netop værdikæden. Det centrale er dog at relatere disse erfaringer til DREAM-projektet og facilitere udviklingen af såvel den tekniske som den markedsmæssige værdikæde inden for DREAMs geografiske område Beskrivelse af forretningskoncept/forretningsmæssig værdikæde Smartgrid omtales oftere og oftere som fremtidens elsystem og refererer til transformationen af det elektriske system til et fleksibelt energinet, som tillader elsystemets deltagere at udnytte samspillet mere effektivt (slutforbrugere, netselskaber, TSO en (Energinet.dk), elhandlere, m.fl.). Denne fleksibilitet efterspørges af netselskaberne i et forsøg på at reducere og udskyde dyre anlægsinvesteringer i nettet, samt at balanceansvarlige og Energinet.dk for at sikre systembalancen. Slutbrugernes flytning af forbrug er inddelt i to trin, hvor det første trin er investeringer i teknisk udstyr, der tillader denne informationsdeling. Det andet trin er oprettelse af en ny kommerciel aktør, ofte kaldet smartgridaggregator. En smartgridaggregator defineres ofte som bindeleddet mellem energisystemets deltagere, og aktørens primære rolle er at håndtere diversificerede decentrale informations- og energistrømme for at facilitere fleksibilitet i udbud og efterspørgsel dvs. et smart elsystem. Fleksibiliteten kan skabes på 2 måder: 1) gennem variable priser til slubrugeren og 2) fleksibilitetskontrakter indgået med forbrugeren, som tillader aggregatoren at foretage specifikke ændringer i husstandens forbrug for at imødekomme et behov fra elsystemet. 5 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
7 Figur 1 nedenfor illustrerer et simpelt smartgridsystem og aggregatorens placering i forhold til elsystemets vigtigste deltagere. Kommunikationen mellem systemets øvrige deltagere er ikke vist i figuren, da fokus er på aggregators rolle og funktion. Figur 1: Simpelt smartgridsystem med aggregator Smartgridaggregator Elforhandler TSO DSO Note: Informations- og datastrømme mellem systemets øvrige aktører er ikke vist i denne figur, da fokus er på udvekslingen mellem aggregatoren og de øvrige deltagere. Note Smartgridkonceptet er stadig på sit spæde stadie i forhold til analyse og implementering, og det er begrænset, hvad der på nuværende tidspunkt vides om effekterne af en smartgridtransition. Projekter/studier inden S for området er i løbet af de senere år dog for alvor taget til i mængde. Indtil omkring 2009 var fokus primært rettet mod det tekniske aspekt, hvor koordination af elnettets variable og begrænsninger var i højsædet. I flere studier er denne koordination blevet synonym med en Technical VPP (TVPP), fordi optimeringen af systemet er rettet mod udbudssiden uden hensyntagen til slutbrugeren. Projekter inden for området omfatter bl.a. FENIX- og Cell controller-projekterne i Danmark. 1 Mange projekter har senere bygget ovenpå TVPPstudierne ved at teste og demonstrere fordelene ved disse koordineringsmekanismer, som kan tage højde for netvariable og fleksibilitet i udbud og efterspørgsel. Med andre ord testes selve forretningskonceptet i disse studier. Målet med smartgridkonceptet er, at der på sigt skabes en velfungerende markedsplads med standardiserede fleksibilitetsprodukter. Dette forventes ud over omfattende investeringer i måling og kommunikationsudstyr i nettet at kræve en bredere installation af smartgrid-ready apparater såsom varmepumper og elbiler for at skabe en størrelse, der skaber økonomisk incitament for oprettelsen af en ny aktør og et nyt marked. 1 Kilde: Smart Grid projects in Europe: Lessons learned and current developments, 2012, European Commission 6 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
8 I begyndelsen forventes aggregatorrollen derfor at fungere på et mere simpelt niveau og håndteres sandsynligvis af elforhandlere, som ser en mulighed for mersalg. 2 Dansk Energi og Energinet.dk anerkender, at udviklingen vil ske gradvist, og aggregators rolle vil derfor udvikle sig i takt hermed. Derfor inddeler de smartgridmarkedet i følgende 3 faser efter modenhed: 3 Fase 1 bilaterale aftaler: Slutbrugerne er endnu ikke organiserede og kender ikke til værdien af fleksibiliteten. Der vil således kun være få udbydere af fleksibilitet, og aftalerne vil i største grad være skræddersyede. Fase 2 markedsplads: I denne fase er der etableret en simpel markedsplads, hvor netselskaber kan offentliggøre deres fleksibilitetsbehov. Dermed vil transparensen være øget, men aftaler indgås stadig på bilateral vis. Fase 3 marked: Et marked for veldefinerede og ensartede fleksibilitetsprodukter opstår efter en konsolidering af produkterne, og en tilpas volumen af slutbrugere er opnået. Nøgleelementerne til oprettelse af en optimal smartgridaggregator kan i hovedtræk opdeles i 2 punkter: 1) koordination og integration af elsystemets deltagere (fokus i TVPP-studier) og 2) engagement og deltagelse fra slutbrugeren. En vigtig del i demonstrationsfasen er altså også at udarbejde systemer og initiativer, som kan tiltrække slutbrugerens opmærksomhed. En optimal inkludering af slutbrugeren vil dog kræve en aktiv deltagelse af aggregatoren, hvilket først må antages at ske omkring fase 2 og Beskrivelse af den tekniske værdikæde 4 Den tekniske værdikæde for en aggregator beskrives her generisk, men vil i praksis variere afhængigt af typen af aggregatorvirksomhed. Som eksempel kan nævnes, at der kan være forskellige krav til kommunikationsstandarder og -interface for aggregatorvirksomheder, der fokuserer på henholdsvis intelligent styring af elbilladning og styring af varmepumper. For at understøtte den forretningsmæssige værdikæde forventes det, at de tekniske installationer skal understøtte et flow af data, herunder sikre adgang til: Fjernstyring af tekniske installationer i husstande/virksomheder såsom varmepumper, solcellesystemer og elbiler; dette inden for det rådighedsbånd, der er specificeret i kontrakt med udbyder af fleksibilitet, fx en privat husstand. Vejrdata og prognoser: Udbydes af aktører såsom DMI og YR. Elmarkedsdata og prognoser: El til danske elkunder handles på den nordiske elbørs Nord Pool. På elbørsen opereres med 2 markeder: det kortsigtede spotmarked og det mere langsigtede terminsmarked. Elspot er det fysiske marked, hvor der handles fysiske kwh time for time til næste døgns forbrug. Regulerkraftmarked: TSO fastsætter rammerne. 2 Kilde: Smart Grid i Danmark 2.0, Dansk Energi & Energinet.dk; Slutrapportering Eerginet.dk & Dansk Energi: Scenarier og forretningsmodeller for accelerering af SmartGrid-implementering i Danmark 3 Kilder: Smart Grid i Danmark 2.0, Dansk Energi & Energinet.dk 4 Kilde: Teknologisk Institut 7 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
9 Fremtidigt marked for lastudjævning: DSO fastsætter rammerne. Balanceansvarlig (BRP): Hvis ikke aggregator selv er en BRP. Figur 2 viser en del af de informationer og aftaler, der skal udveksles i forbindelse med opladning af en elbil ved en offentlig ladestander. Figuren illustrerer kompleksiteten, som en ny aggregator eller service provider kan møde. Figuren eksemplificerer antallet af aktører, som det kan være nødvendigt at lave aftaler med. Figuren viser dog på ingen måde kompleksiteten i aftalerne mellem kunden og i dette tilfælde elbiloperatøren eller mængden af information, der flyder mellem bil og ladestander. Hver pil i figuren repræsenterer en udveksling af information. Det meste sker via elektroniske medier. Til hver eneste elektroniske informationsudveksling skal sender og modtager være enige om, hvilket medie der kommunikeres på, hvilken type protokol der benyttes, hvilke informationer der udveksles, og hvordan disse pakkes ind og identificeres entydigt. Det er naturligvis mindst lige så vigtigt, at der i hver grænseflade er en aftale om sikkerhed mod både misbrug, hærværk og tilfældige fejl. Figur 2: Illustration af mulig aftalekompleksitet i forhold til en elbilaggregator Note: illustration af mulig aftalekompleksitet i forhold til en elbilaggregator (elbiloperatør) lånt fra Energi-net.dk s notat: Aspekter vedr. krav til elbil ladeinfrastruktur ABH/ LRO 29. sep Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
10 For at lette arbejdet med at få kommunikationen til at lykkedes i så mange grænseflader benyttes langt hen ad vejen standardiserede kommunikationsprotokoller. Det lyder nemmere, end det er. Der benyttes traditionelt forskellige grupper af standarder mellem forskellige aktører ikke alle af nyere dato. Det er ikke ualmindeligt, at fx balanceansvarlige gerne benytter deres gamle gennemprøvede løsning, der ofte også er kundens fortrukne valg, da det er væsentlig billigere end at benytte en nyere mere sikker løsning, der er mere kompleks at implementere. Energinet.dk arbejder for at fremme IEC standardfamilien til teknisk udveksling af information med udstyr i elnettet. Der findes andre standardfamilier for udveksling af information og handel på elmarkederne og udveksling af information mellem SCADA-systemer osv. Koblingen mellem elbilen og den offentlige ladestander er meget standardiseret og dækket af adskillige standarder, men er alligevel ikke nogen garanti for, at en elbilkunde altid kan lade. Elbilproducenter vælger selv, hvilke af flere mulige standarder de vil benytte i de biler, de fremstiller, og ladestanderleverandører vælger, hvilke standarder de vil understøtte. Alligevel er elbiler og elbilladning det i øjeblikket bedst implementerede eksempel på et service provider-koncept, der fungerer i praksis. For at skabe teknisk værdi ud af fleksibilitet kræves det, at fleksibilitet både kan identificeres og styres. I Figur 3 er skitseret et eksempel på en aggregator, der forsøger at skabe værdi gennem at kende varmepumpekundernes varmebehov og fleksibilitet. Dette udnyttes til at udskyde opvarmning, til prisen er lavere på elspotmarkedet. Dette giver en besparelse, som kan deles mellem kunde og aggregator. Aggregator kan måske også skabe værdi ved at sælge effektreduktionen som opregulering. Ud over udfordringerne med at etablere kommunikation med de forskellige aktører i elsystemet er de tekniske udfordringer bl.a. at få etableret adgang til statusinformation fra varmepumpeinstallationerne ude ved kunderne og ikke mindst etablere adgang til at kunne styre varmepumperne. 9 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
11 Figur 3: Eksempel på aggregatorrolle Note: illustration fra SE af mulig aggregering af varmepumper, hvor last fra varmepumper minimeres i højprisperioder til gavn for både kunde og typisk også belastningen i forsyningsnettet Den forretningsmæssige adgang til fleksibilitet i husstande/virksomheder sikres typisk gennem en kontrakt imellem aggregator og husstand/virksomhed baseret på en identifikation af den tilstedeværende fleksibilitet, både teknisk og komfortmæssigt. Teknisk sikres adgang til fleksibilitet gennem krav til hardware, kommunikationsinterface og up-time. Der kan i den sammenhæng nævnes flere demonstrationsprojekter, som har konstateret udfordringer med, at forbrugerne slukker for deres routere om natten, hvilket forhindrer udnyttelse af fleksibiliteten i perioder. Det er også en væsentlig udfordring, at udstyr som varmepumper og Home Automation ikke har nogen standardiseret grænseflade, der tillader udveksling af information og fjernstyring. Dette forsøger nogle aggregatorer at afhjælpe ved at opsætte dedikeret interface-udstyr, men oftest med proprietære løsninger, så de sikrer sig eksklusivitet på kunden. Der arbejdes dog i flere projekter på at fremme muligheden for at aggregere varmepumper, og flere producenter viser begyndende interesse for denne mulighed. En væsentlig udfordring ved at arbejde med aggregerede services ude i hjemmene er afregning af el. Elforsyningen til et hus sker normalt gennem en tilslutning med en afregningsmåler. Hvis en aggregator skal 10 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
12 kunne dokumentere effekten af et tiltag kan det kræve, at der opsættes målere på det udstyr, som indgår i aggregeringen. Elbiloperatøren sælger abonnementer, hvor elbilen oplades til fastpris, også når den oplades hjemme i garagen. Dette kræver naturligvis, at strømmen til elbilen ikke samtidig skal betales af kunden til basis -elleverandøren. Figur 4 Data Hub TSO Basis elleverandør Varme - Serviceleverandør Aggregator Elbil operatør Afregning Netvirksomhed Anden enhed Energi Elforbrug i Huset Heat Pump Information & styring Bimåler Ladestander Elmåler Bimåler Bimåler Elbil Note: levering af avancerede serviceydelser kan kræve, at der etableres individuelle bilmålere til enheder, der indgår i aggregering eller komplette serviceydelser, foruden kommunikation og styring til enhederne. En komplet serviceydelse kunne fx være at sælge kunden varme, der er produceret på en varme-pumpe, i stedet for at kunden betaler for el. 11 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
13 2.4. Anbefalede krav til hardware og kommunikationsinterface hos husstande og virksomheder 5 Varmepumper VP-installationen skal som minimum kunne afbrydes i et tidsrum. Det kan de fleste varmepumper, da afbrydelse af tidsrum benyttes i Tyskland. Der er dog endnu ingen varmepumper, som tilbyder fjernstyring over en åben standardiseret grænseflade. Kommunikationsvejen vil typisk være via husets internetopkobling eller direkte via mobildata. Der arbejdes i flere udvekslingsprojekter på at etablere en fælles database, hvor en eller flere tekniske aggregatorer kan formidle kontakt til grupper af varmepumper. Kommercielle serviceleverandører kan så tilgå grupper af varmepumper via serveren, uden at skulle bekymre sig om etablering af tekniske forbindelser til de enkelte installationer. Flere serviceleverandører kunne i princippet benytte samme installationer i forskellige sammenhænge, når blot samme ydelse ikke benyttes på én gang. Solcellesystemer Større solcellesystemer vil typisk kunne styres på grund af krav i Tyskland. Mindre anlæg forventes at tilbyde samme styringsmuligheder som de større systemer. Ældre solcelleanlæg vil kræve en interfaceboks for at kunne nedreguleres. SGO-projektet har sammen med Energinet.dk og Danfoss set på et forslag til et IEC subset, der i givet fald kan levere de styringsønsker, som TSO ser et behov for. Elbiler Elbiler er i dansk sammenhæg velreguleret. Da udbredelsen af elbiler er sket langsomt, er systemerne kommet på plads tidligt. Der er såvel i Danmark som internationalt etableret standarder, bl.a. ISO 15118, IEC mellem bil og lader IEC stiktyper IEC 15118: Vehicle to grid-kommunikation SAE 1772: Surface vehicle recommended practice Home Automation Til automatiseringsanlæg i private hjem, er der ikke tegn på at fælles standarder kunne være på vej. Det er et prisfølsomt produkt og stærkt konkurrence udsat. Aggregatorsoftwareløsninger og kommunikationsinterface skal typisk kunne håndtere alle de ovenfornævnte informationsudveklinger, men også: 5 Kilde: Teknologisk Institut 12 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
14 Inddata fra kontrakt med forbrugeren (rådighedsbånd for fleksibilitet) Kommunikation i nær realtid med involveret udstyr Interface til elmarkeder Prognoser, herunder vejrmeldinger Optimeringsrutiner og brugerinterface Eksempler på udbydere af softwareløsninger: Intelligent Energi AMBA (interface og dataserver teknisk aggregator) EMT (aggregeringssoftware med optimeringsrutiner m.m.) Siemens (aggregeringssoftware med optimeringsrutiner m.m.) IBM (aggregeringssoftware med optimeringsrutiner m.m.) Bosch (teknisk og kommerciel aggregator for VP-løsninger) Clever (teknisk og kommerciel aggregator for elbilers opladning) Spirae (aggregeringssoftware med optimeringsrutiner m.m.) 2.5. Rammebetingelser som driver for den forretningsmæssige værdikæde Rammebetingelserne for udvikling af den kommercielle aktør i Sydeuropa og USA har været drøftet med projektgruppen for DREAM samt med TI og SE i forbindelse med arbejdsmøder i regi af WP4. Konklusionen er, at bevæggrunden for at etablere en kommerciel aktør og dermed sikre implementeringen af smartgrid i Sydeuropa og USA er hyppige nedbrud af elnettet, som medfører, at der er en brændende platform i forhold til at indrette forsyningssystemet anderledes end i Danmark. I Danmark er der ikke den samme brændende platform, idet hyppige netnedbrud ikke er samme udfordring. I relation til etableringen af egentlige kommercielle aktører betyder dette, at rammebetingelserne i forhold til etablering af kommercielle aktører er anderledes i Danmark end i USA og Sydeuropa. Det er vurderingen på baggrund af drøftelser med parterne i WP4, at den væsentligste driver for etablering af kommercielle aktører i en dansk sammenhæng er: 13 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
15 Ønsket om at integrere mere vedvarende energi med henblik på at nedbringe CO2-forbruget Ønsket om at undgå store fremtidige investeringer til netforstærkning Ønsket om at realisere et økonomisk potentiale i forhold til fleksibilitetsprodukter. Det forhold at rammebetingelserne for etablering af den kommercielle aktør er anderledes i Danmark medfører, at det er WP4-partnernes konklusion, at de udenlandske erfaringer vedrørende smartgrid og etablering af kommercielle aktører ikke kan overføres 1:1 til danske forhold Opsummering af udenlandske erfaringer Selvom rammebetingelserne i USA og i de øvrige dele af Europa er forskellige fra Danmark, er der erfaringer fra internationale projekter, som godt kan overføres. Vi tænker her især på de erfaringer, som øvrige projekter har gjort sig i forhold til at skabe kontakt og interesse blandt forbrugerne, så man sikrer, at forbrugerne ønsker at indgå i projektet og tilbyde deres fleksibilitet til elnettet. Et af de projekter, som haft meget fokus på dette, er projekt ADDRESS, som er et større europæisk projekt. Projektet startede i 2008 og har siden offentliggjort en større mængde information. 6 ADDRESS står for Active Distribution networks with full integration of Demand and distributed energy Resources og består af et konsortium af 25 partnere fra 11 europæiske lande. Projektet beskriver den tiltænkte rolle for aggregatoren under hensyntagen til markedets modenhed eller den aktuelle fase. Formålet med studiet er at udvikle et generisk teknisk og kommercielt/markedsmæssigt koncept, som tillader aktiv deltagelse af forbrugere i elsystemet og en optimal udnyttelse af smartgridkonceptet. For at dette skal lykkedes, kræves det ifølge projektet, at aggregatoren håndterer 3 overordnede forretningsmæssige opgaver: opbygning af porteføljer med udbud af fleksibilitet (slutbrugere), porteføljer med efterspørgsel efter fleksibilitet (netselskaber og Energinet.dk) samt en intelligent håndtering af disse. Den første del af en kommerciel plan er for aggregatoren at samle en portefølje af forbrugere for at skabe et økonomisk fundament for aggregatoren. Da ADDRESS arbejder med fokus på slutbrugeren og de antropologiske konsekvenser ved en omlægning til smartgrid, er en vigtig del af ADDRESS forslag, at der udarbejdes og markedsføres tilbud, som er attraktive for forbrugerne. Tidligere studier har nemlig vist, at interessen blandt forbrugere kan være meget svingende og dermed en hindring for konceptet. ADDRESS-projektet har forsøgt med en 20% s rabat på elregningen samt variable incitamenter baseret på deltagelsesgraden under studiets forløb. For at skabe dialog mellem aggregator og forbrugeren skal der installeres hardware og software i husstanden, som tillader en detaljeret tovejskommunikation. ADDRESS-projektet omtaler en energiboks, som samler information om alle husstandens kontrollerbare eller fleksible energienheder (hårde hvidevarer, elbil mv.) og tillader aggregatoren at følge information om fleksibilitet i realtid. Boksen skal tillade forbrugere at sætte deres egne præferencer, se nuværende elpriser, respondere på fleksibilitetsforespørgsler fra aggregator mv. Denne informationsdeling vil give aggregatoren mulighed for at gemme og analysere forventet forbrug, komfortniveau mv. for hver forbruger i en database. Det vil give aktøren et overblik over udbuddet af fleksibilitet 6 Kilde: Deliverable 1.1, ADDRESS technical and commercial conceptual architectures, 2009, R. Belhomme, F. Bouffard, et al. 14 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
16 på et givent tidspunkt samt viden og analysekraft til at kunne matche udbud af og efterspørgsel efter fleksibilitet. For at kunne matche udbud og efterspørgsel nævner ADDRESS, at det er essentielt, at aggregatoren har et fuldt overblik over den geografiske lokation for både slutbrugerne og TSO en/netselskaberne. Fx skal aktøren være i stand til at starte decentrale energiproduktionsenheder ved specifikke slutbrugere, hvis distributionsnettet kun er belastet på et enkelt målepunkt. Samtidig vil det være aggregatorens opgave at samle alle efterspørgsler, således at aktøren kan identificere synergi og muligvis uregelmæssigheder. Dette vil reelt betyde, at aggregatoren bliver den balancegivende aktør, idet TSO en reelt vil udlicitere opgaven ved at betale aggregatoren for at foretage justeringer, så TSO en opdager uregelmæssigheder. 15 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
17 3. Markedsaktørernes holdning til smartgrid Med henblik på at opnå en forståelse for potentielle kommercielle aktørers/aggregatorers syn på mulighederne for at træde ind i rollen som decideret aggregator eller som leverandør til en aggregator identificerede TI og Deloitte følgende virksomheder, som det forekom relevant at indlede en dialog om markedsmulighederne: Neogrid Technologies, NEAS, OK Energi, Gridmanager, IBM og smartgridalliancen. Hertil kommer, at Deloitte har drøftet forretningsmulighederne i relation til aggregatorrollen med advokatfirmaet Two Birds, som har en førende rolle internationalt i relation til juridiske aspekter relateret til udvikling og implementering af smartgrid og kommercielle aktører. Ønskes der en uddybning af interviews og dialogen med markedets aktører, kan Rikke Danielsen (Deloitte) eller Lars Overgaard (Teknologisk Institut) kontaktes. Nedenfor opsummeres konklusionerne på baggrund af drøftelserne med markedsaktørerne: Der er en udbredt og stærk forventning blandt markedsaktørerne om, at smartgrid bliver fremtiden, og at udrulning af smartgrid vil ske inden for de næste 5-15 år. Det er også en opfattelse, at udvikling af en kommerciel aktør/aggregator er en forudsætning for, at udrulning af smartgrid kan finde sted. Markedsaktørerne peger også på, at udrulning af smartgrid formentligt kommer til at tage længere tid i Danmark end i andre lande, fordi der ikke på samme måde som i andre lande er en brændende platform i form af hyppige netnedbrud. Dette betyder, at der ikke er den samme mængde af lavthængende frugter at høste fra en økonomisk betragtning ved udrulning af smartgrid. Markedsaktørerne peger endvidere på, at der er behov for en offentlig understøttelse af aggregatorfunktionen, idet markedet p.t. ikke er modent, hvorfor en aggregator/kommerciel aktør ikke vil blive etableret på kommercielle vilkår i det nuværende marked. Hertil kommer, at markedsaktørerne peger på, at der er behov for en helhedsorienteret indsats, hvor alle aktørerne i elsystemet inddrages, hvis satsningen skal lykkedes. Markedsaktørerne har en opfattelse af, at der er behov for en aggregator, men samtidig ser virksomhederne ikke sig selv i den rolle. Derimod opfatter de sig som under-/komponentleverandører til en kommende aggregator. Dette er en kraftig indikation af, at der er behov for at understøtte en egentlig aggregator/kommerciel aktør. På baggrund af dialogen med markedsaktørerne forekommer det ikke, at der en virksomhed, der er på nippet til at gå i markedet som kommerciel aktør/aggregator. Teknologien forekommer ikke at være den ultimative udfordring. De teknologiske løsninger er allerede udviklede, og der kan etableres proof of concept. Udfordringen består i at koble de økonomiske/finan- 16 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
18 sielle løsninger sammen med de teknologiske. Der er p.t. stor teknologisk fokus på smartgrid. Fremadrettet er der behov for et mere forretningsorienteret fokus med henblik på at understøtte udrulning af smartgrid. Markedet for balanceydelser er endnu for småt til at være attraktivt for en kommerciel aktør. Et estimat fra en af markedsaktørerne er, at der hvert år bruges ca. 2 mia.kr. på balancering af elnettet i Danmark. Ved smart eller intelligent balancering af nettet er forbrugeren udbyderen af fleksibilitet, og hvis hvert led i værdikæden skal have del i gevinsten ved denne fleksibilitet, vil der være en lille bid af kagen tilbage til den kommercielle aktør. Dette synspunkt deles blandt flere af markedsaktørerne. Markedet ser i højere grad forretningsmuligheden i at sælge smarte komponenter til forbrugeren, som kan sikre forbrugeren en besparelse på varmeregningen, ved at forbrugeren forbruger strøm på billige tidspunkter. Fokus er på varmepumper og elbiler i denne sammenhæng, herunder primært varmepumper, idet markedet herfor vurderes modent. Med andre ord ser markedsaktørerne i højere grad en forretningsmulighed i et direkte salg til forbrugeren med afsættet i en økonomisk besparelse for forbrugeren frem for markedet for balanceydelser. En nødvendig rammebetingelse er, at standarder ensrettet på tværs af Europa, hvis aggregering skal lykkedes i et kommercielt perspektiv. Årsagen er, at kommunikationsenhedernes funktion har afgørende betydning for fx en varmepumpes mulighed for at respondere på prissignaler. Derfor kan der ikke etableres en kommerciel forretningssucces, hvis der skal udvikles kommunikationsdevices med forskellige stander til fx alle de forskellige europæiske markeder. Hertil kommer, at de fleste husstande har en fornuftig internetopkobling. Næste skridt er mængden af data. Der er brug for en effektiv softwareplatform, som skal understøtte både teknik og forretning. Behov for nye service providere, som kan håndtere de mere komplekse installationer i danske hjem og i anden sammenhæng. Der er behov for et full service-koncept med ingeniører, håndværkere, IT-personale og økonomer, hvis udrulning af smartgrid skal lykkedes. Vilkårene for elhandlerne skal tilpasses og forbedres, så de understøtter smartgridmarkedet, dynamiske tariffer og andre elnet-relaterede services. 17 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
19 4. Mulighed for beregning af værdiskabelse Nogle af de væsentlige bevæggrunde for gennemførelsen af WP4 har været at skabe et overblik over: Forretningen ved smartgrid hvor tjenes pengene? Værdien, som en kommerciel aktør tilfører en smartgrid-ready husstand i form af mindre elregning Værdien, som en kommerciel aktør tilfører elnettet i form af at sælge fleksibilitet. Med andre ord er der behov for et overblik over fordele og ulemper for de enkelte aktører i elsystemet i forbindelse med udrulning af smartgrid ved hjælp af en kommerciel aktør. Hertil kommer, at der er behov for at definere den økonomiske værdi ved smartgrid. Et britisk projekt kaldet SmartGrid GB har undersøgt den økonomiske konsekvens ved udrulning af smartgridkonceptet på makroniveau. 7 Studiet har undersøgt omkostninger og fordele forbundet med at omlægge elsystemet fra 2012 til 2050 og sammenlignet tallene med nødvendige investeringer i nettet, hvis det nuværende system fastholdes. Det vurderes, at investeringer i det konventionelle net vil have en nutidsværdi (NPV) på 46 mia., mens en opgradering af nettet vil have en NPV på 27 mia., altså en besparelse på 19 mia. Hertil kommer den økonomiske påvirkning, som investeringerne har på værdikæden, bl.a. produktionsvirksomheder og IT-selskaber, som projektet estimerer til 13 mia. Projektet Smart Grid i Danmark 8 har i en bilagsrapport foretaget en lignende sammenligning, hvor omkostninger til produktion og forbrug er estimeret frem til Investeringsomkostningerne er opsplittet på investeringstype og omfatter netforstærkninger, software hos TSO og netselskaber, automatik hos slutbrugeren mv. Det anslås, at disse investeringer har en nutidsværdi i 2010-priser på 9,8 mia.kr. og giver en gevinst på 8,2 mia.kr. som følge af besparelser i regulerkraft, elproduktion og andet. Resultat er således en samfundsmæssig meromkostning på 1,6 mia.kr., som skal ses i lyset af en omkostning på 7,7 mia.kr. ved traditionelle investeringer i nettet frem mod I forbindelse med WP1 i DREAM-projektet er der gennemført økonomiske analyser af rentabiliteten i forbindelse med, at en husstand, som tidligere har haft oliefyr, overgår til varmepumpe. I forbindelse med WP4 har SE udarbejdet beregninger, som viser, at en husstand med en 10 kw varmepumpe installeret kan spare 1.029,50 kr. blot ved at skifte fra en standard afregning til en afregning på spotpris. Beregningen genererer afregningen henholdsvis på en standard elaftale og en spotprisaftale ud fra forbruget time for time. Elprisen for en (SE) standard elaftale er 0,4342 kr./kwh og spotprisen er hentet fra 7 Kilde: Smart Grid: a race worth winning. A report on the economic benefits of smart grid, SmartGrid GB 8 Kilde: Smart Grid i Danmark. Bilagsrapport, Dansk Energi & Energinet.dk 18 Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
20 Nordpool tillagt et gebyr for balanceansvar. Nettariffen er i denne beregning fastholdt på 0,1425 kr./kwh. Det årlige elforbrug er på ca kwh. Hvis nettariffen også gøres dynamisk 9, uden at forbruget flyttes, falder besparelsen over for en standardpris til 981,86 kr. Til gengæld stiger besparelsen til 1.576,91 kr., når forbruget samtidig flyttes til billigere timer i løbet af døgnet. Det er her antaget, at 5-10% af forbruget i tidsrummet kl kan flyttes til om natten og sent om aftenen (efter kl. 20). I tidsrummet mellem kl hvor den dynamiske nettarif er højest (0,3 kr./kwh), forventes op til 40% af forbruget at flytte til billigere tidspunkter. Denne antagelse er baseret på, at varmepumpen er udstyret med en akkumuleringstank. Bemærk, at kunderne først kan timeafregnes fra 2020 og at der evt. vil være en ændringer i abonnementsbetalingen. Beregningerne giver en indikation af den maksimale værdi, som en aggregator kan skabe for elsystemet ved en enkelt husstand med varmepumpe. Den potentielle værdi af fleksibilitet vil naturligvis være højere, hvis der kigges ind i en husstand, som også har elbil og solceller. 9 Den dynamiske nettarif er lig med 0,03 kr./kwh fra kl , 0,1425 kr./kwh fra kl , 0,3 kr./kwh fra kl og 0,06 kr./kwh fra Rapportering af WP4 kommercielle aktører (Projekt DREAM)
ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE
ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug
Læs mereSmart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID?
Dagens program Velkommen /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Smart Grid Danmark 2.0 resultater /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi En Smart Grid leverandør
Læs mereEVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem
EVCOM og andre elbilsaktiviteter Smart Grid til integration af elbiler med elsystem Smart Grid konference 21.09.2010 Anders Bavnhøj Hansen, Senior konsulent, Civilingeniør Energinet.dk, Strategisk planlægning
Læs mereFra Vindkraft til Varmepumper
En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med
Læs mereCaverion Energi og miljø
Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:
Læs mereSmart Grid i Danmark Perspektiver
Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaberne og Energinet.dk Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk & Allan Norsk Jensen, Dansk Energi I Danmark arbejder både
Læs mereeflex projektet Poul Brath
eflex projektet Poul Brath Udgangspunktet Mere vindenergi på produktionssiden: Fluktuerende elproduktion Flere og nye elforbrugene apparater: specielt elbilen kan skabe uhensigtsmæssige effektpeaks i elnettet
Læs mereForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012
ForskEL 10469 Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper Erfaringsseminar Vind til Varme Energinet.dk 8. maj 2012 Styring af varmepumper i forhold til elmarkederne Oplæg v/ Projektleder Lotte
Læs mereIntelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel
Intelligent Fjernstyring af Individuelle Varmepumper IFIV Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel Partnere Nordjysk Elhandel, Aalborg Energitjenesten Midtjylland, Århus Varmepumper, tank,
Læs mereZEB og ipower konferencen Bygninger og Smart Grid. - Fremtidige udfordringer for distributionsnettet Niels Chr.
ZEB og ipower konferencen Bygninger og Smart Grid - Fremtidige udfordringer for distributionsnettet 19-09-2012 Niels Chr. Nordentoft Agenda 1 1) Scenen: Politiske forpligtelser til mindre CO 2 -udledning
Læs mereDe rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked
De rigtige incitamenter til at fremtidssikre vore investeringer! - Intelligent Energis anbefalinger til fremtidens elmarked MWh/h Stigende mængder fluktuerende el-produktion baseret på vind og sol nu og
Læs mereVarmepumper og fleksibelt elforbrug. forbrugerne, markedet og nye projekter
Varmepumper og fleksibelt elforbrug forbrugerne, markedet og nye projekter v/göran Wilke, Exergi Partners Exergi - Energiens nytteværdi i grænselandet energieffektivisering, grøn IT og forbrugerindsigt
Læs mereSmart Grid i Danmark Perspektiver
Smart Grid i Danmark Perspektiver Samarbejdsprojekt mellem Dansk Energi, energiselskaber og Energinet.dk Peder Ø. Andreasen, Adm. direktør Energinet.dk Trends i udviklingen der påvirker værdien af et Smart
Læs mereECOGRID 2.0. Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016
ECOGRID 2.0 Præsentation af EcoGrid 2.0 s fleksibilitetsmarked for netselskaberne, Dansk Energi 2016 EcoGrid 2.0 er et forsknings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP (Energiteknologisk Udviklings-
Læs mereWorkshop Netbelastninger Smart Gridprojekter. 5. november 2012, kl. 10-16 Hos Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia
Workshop Netbelastninger Smart Gridprojekter og løsninger 5. november 2012, kl. 10-16 Hos Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia Indhold i workshoppen 5. november 2012 Danske Smart Grid-projekter
Læs mereLEVERING AF SYSTEMYDELSER. Henning Parbo
LEVERING AF SYSTEMYDELSER Henning Parbo DET DANSKE ELSYSTEM INSTALLERET KAPACITET, PRIMO 2017 20 centrale kraftværker 6.150 vindmøller 4.200 MW 670 decentrale kraftvarmeværker 5.250 MW 96.000 solcelleanlæg
Læs mereEnergiselskabernes rolle i forhold til elbiler
Energiselskabernes rolle i forhold til elbiler Den 23. november 2011 Anders Stouge Dansk Energi Ast@danskenergi.dk Indhold Udgangspunktet for omlægning af det danske energisystem Elbilens rolle Nye aktiviteter
Læs mereEcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012
EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980
Læs mereAutomationsstrategi - hvor svært kan det være?
Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?
Læs mereDREAM. Danish Renewable Energy Aligned Market. Vi arbejder for tidlig kommerciel udrulning af Smart Grid løsninger
DREAM Danish Renewable Energy Aligned Market Vi arbejder for tidlig kommerciel udrulning af Smart Grid løsninger DREAM Workshop Hvordan bringes genereret viden og værktøjer i spil? Program 10:00 10:10
Læs mereAnalyse af samspil til energisystemet
Analyse af samspil til energisystemet Konference for demoprojekter om varmepumper Dansk Fjernvarme, Kolding, 21. januar 2016 Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse 2 Vestdanmark 2015 Energiforbrug til opvarmning
Læs mereFleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere
Det Energipolitiske Udvalg: Høring om intelligent elforbrug Fleksibelt elforbrug - Erfaringer med forsøg for at få større og mindre forbrugere til at reagere Mikael Togeby 26.2.2009 Det Energipolitiske
Læs mereEcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011
EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011 Partnere i EcoGrid EU Der er 16 partnere i EcoGrid EU 6 danske partnere Derudover partnere
Læs mereBilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne
Bilag 1 Detailmarkedet for el til forbrugerne 1 KAPITEL 1 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i dette bilag uddybet udvalgte beregningerne i rapporten om markedet for el til forbrugerne. Bilaget er
Læs mereIntelligent Energistyring AmbA
Intelligent Energistyring AmbA Ordinær Generalforsamling den 30. april 2013 1 Andelshavere ArosTeknik 2 Hvorfor et andelsselskab omkring Smart Grid? Danmark har brug for en åben IT-platform, der kan kommunikere
Læs mere2.1 Brugervenlighed i betjening af opladning. 2.2 Opladningstid. 2.3 Åbne og internationalt standardiserede løsninger
Notat Aspekter vedr. krav til elbil ladeinfrastruktur 29. september 2010 ABH/ LRO 1. Baggrund Det vurderes, at en god ladeinfrastruktur i det offentlige rum er værdifuldt for at understøtte en udbredelse
Læs mereHvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi
Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt
Læs mereSamspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir
Samspil med det intelligente elsystem Lara Aagaard, Adm.dir Ind med vind og biomasse 3 Elektrificering CO2 2 VE Mindre energiforbrug 1 Ren el og fjernvarme Ud med olie og gas Det åbenbare mod 2020 Vind
Læs merePrisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel produktion. Civilingeniør Lotte Holmberg Rasmussen Nordjysk Elhandel A/S
22. oktober 2009 - Vindmølleindustrien og Dansk Energi Vind til varme og transport Konference om CO 2 -reduktion i de ikke kvotebelagte sektorer Prisaftaler som redskab til fleksibelt elforbrug i industriel
Læs mereSmart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi
Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi
Læs mereCLEVER TEMA: Opladning
Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle
Læs mere29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18
29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen
Læs mereVarmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk
Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og
Læs mereDataHub. Kraft i Vest. 27. September 2013. John Griem, Energinet.dk
DataHub Kraft i Vest 27. September 2013 John Griem, Energinet.dk Overblik Om Energinet.dk Baggrund for at lave en DataHub DataHub ens funktionalitet Engrosmodellen Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig
Læs mereSmart grid i Danmark 2.0
Smart grid i Danmark 2.0 Implementering af tre centrale anbefalinger fra Smart Grid Netværket ¼ Koncept for smart grid ¼ Informationsmodel for formidling af data ¼ Roadmap med fokus på netselskabernes
Læs mereNotat: Forbrugernes perspektiver på fleksibelt elforbrug Februar 2017
Notat: Forbrugernes perspektiver på fleksibelt elforbrug Februar 2017 EcoGrid 2.0 is a research and demonstration project funded by EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram). The 9
Læs mereDEMONSTRATIONER I ECOGRID 2.0 S MARKED FOR FLEKSIBELT ELFORBRUG
DEMONSTRATIONER I ECOGRID 2.0 S MARKED FOR FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2017 EcoGrid 2.0 er et forsknings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram).
Læs mereHP-Hub - Hvad kan den bruges til?
HP-Hub - Hvad kan den bruges til? 1. Kort introduktion til formålet med HP-Hub en 2. Brugsscenarier for Stamdata 3. Brugsscenarier for Driftsdata (Måledata) 4. Datasikkerhed 5. Praktisk afprøvning af HP-Hub
Læs mereENERGI FYN. Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard
ENERGI FYN Forretningsudviklingschef Tommy Lykkegaard tl@energifyn.dk 22927-0236 SMART GRID OG OMSTILLING Opstilling fra produktion efter behov til forbrug der passer til produktionen Produktionen varierer
Læs mereSTATUS FOR SMART GRID OG SMART ENERGY OMRÅDET
STATUS FOR SMART GRID OG SMART ENERGY OMRÅDET EUDP-sekretariatet 24. august 2015 INDLEDNING... 4 SAMMENFATNING... 4 BESKRIVELSE AF TEKNOLOGIOMRÅDET SMARTGRID OG SYSTEMER SAMT TILHØRENDE STRATEGIER OG ROADMAPS...
Læs mereFleksibelt elforbrug eller
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende
Læs mereMobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi
Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter
Læs merePrisfølsomt elforbrug i massemarkedet
Prisfølsomt elforbrug i massemarkedet Energi Industrien i Dansk Industri Danfoss Siemens Syd Energi SEAS-NVE Ea Energianalyse Finansieret af Energinet.dk og de medvirkende virksomheder Brugerperspektiver:
Læs mereCHPCOM project CHPCOM. Combined Heat and Power Communication. IEC 61850 baseret datakommunikation i dansk kontekst
project Combined Heat and Power Communication IEC 61850 baseret datakommunikation i dansk kontekst Erfatræf i Kraftvarmegruppen v. Anne B. Holm, Grøn Energi 20. Maj 2014 Erfatræf i Kraftvarmegruppen 1
Læs mereOVERVEJER DU SOLCELLER?
OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte
Læs mereSådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM
Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM INTELLIGENTE ENERGISYSTEMER 3 ET INTELLIGENT ENERGISYSTEM BYGNINGER Omstillingen fra fossile brændsler til et el-baseret energisystem
Læs mereLotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER
Lotte Holmberg Rasmussen, R&D Project Manager, Civilingeniør INTELLIGENT FJERNSTYRING AF INDIVIDUELLE VARMEPUMPER FØRSTE PRAKTISKE ERFARINGER Nettemadag om fremtiden elsystem Trinity 24. november 2011
Læs mereIntelligente hjem og målere
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Intelligente hjem og målere Fælles infrastruktur Ejerskab Sammenskudsgilde v/ Göran Wilke, Elsparefonden Påstand Når energieksperter kommer
Læs mereDen nye energiaftale og vejen mod et smart grid. 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi
Den nye energiaftale og vejen mod et smart grid 31-10-2012 Morten Trolle, Branchechef for Intelligent Energi Agenda 1. De politiske og regulatoriske rammer for Smart Grid i Danmark 2. Regeringens smart
Læs mereMulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper
Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Ved Frank Rosager HMN Naturgas I/S 30. maj 2017 Slide 1 Visionen for 2050 Gas/el-hybridvarmepumper Problemstillinger Gasselskabets indsats Spørgsmål? Energipolitiske
Læs mereKoncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept
Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober
Læs mereMobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov Louise Jakobsen, Dansk Energi
Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereEcoGrid 2.0 er et udviklings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP
Projektet EcoGrid 2.0 er et udviklings- og demonstrationsprojekt støttet af EUDP (Energistyrelsen) Vi vil designe et marked for fleksibilitetsydelser, som passer til Engrosmodellen (Engrosmodellen blev
Læs mereBygninger skal være et aktiv i energisystemet. Danvak Dagen 2019, onsdag den 10. april 2019
Bygninger skal være et aktiv i energisystemet Danvak Dagen 2019, onsdag den 10. april 2019 Branchefællesskab for Intelligent Energi Mission: ienergi samler de centrale aktører i og omkring energisektoren
Læs mereGas og el det perfekte mix
Professor og centerleder Jacob Østergaard Center for Elteknologi (CET) Naturgas en nødvendig del af løsningen... Hotel Nyborg Strand 26. november 2010 ? Bred politisk enighed om reduktion af CO2-udledning
Læs mereEnergi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere
Energi Fyn Net A/S Fremtidens elforbrug i husholdningen baseret på fjernaflæste målere 1 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009 2 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009 3 Vindmølleindustrien 22. oktober 2009
Læs mereSamfundet bliver elektrisk
Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning
Læs mereFakta om flexafregning
Fakta om flexafregning Kontor/afdeling VE/FOR Dato April 2019 Hvorfor udrulles flexafregning? Flexafregning betyder, at alle elforbrugere får en mere fair elpris. Det sker, fordi det bliver muligt for
Læs mereSamspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB
Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat 10. februar 2010 SUB/SUB Indhold og formål Dette baggrundsnotat gør rede for de langsigtede muligheder i et elsystem baseret på store mængder
Læs mereSmart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk
Smart Grid Netværkets rapport Nettemadag 2011 24. november 2011 kbe@energinet.dk Rapportering fra Ministerens Smart Grid Netværk Rapporter tilgængelige fra 23. oktober 2011 på www.kemin.dk x x 1. Hovedanbefaling:
Læs mereElbiler og elnettet. Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport
Elbiler og elnettet Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport 11.06.2010 Anders Bavnhøj Hansen, Senior konsulent, Civilingeniør Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:
Læs mereUdvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere
Udvikling af teknologier for fleksibelt elforbrug og reduceret miljøbelastning hos store energiforbrugere Resume projektansøgning Energisystemet i Danmark står overfor en række udfordringer i forbindelse
Læs mereTransportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi
Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper
Læs mereENERGINET.DK S METODER FOR FLEXAFREGNING TILLÆG VEDR. ÅRSBASERET NETTOAFREGNING (BILAG 1)
Energinet.dk s metoder for flexafregning tillæg vedr. årsbaseret nettoafregning (bilag 1) 1/7 Til Sekretariatet for Energitilsynet NOTAT Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44
Læs mere24. juni Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt
24. juni 2019 Store varmepumper i fjernvarmeregi set fra et eldistributionssynspunkt Agenda Den grønne omstilling Nyt forbrug i el-nettet Belastningsudvikling for Evonet - Fleksibilitet Tarif Tilslutning
Læs merePrisfølsomt elforbrug i husholdninger
Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August
Læs mere2
2 3 4 5 6 Figur 1. Illustration af CHPCOM løsningens IT-kommunikation [kilde: Eurisco] 7 8 9 Figur 2 Oversigt over hovedaktørerne i interessentanalysen omkring IEC 61850 10 11 Aktør: Minimumkrav: Ønskescenarier:
Læs mereDen Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft
Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas
Læs mereMyndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug. v/ Torben Normann Schulze; Energistyrelsen 7. juni 2006
Myndighedernes engagement i prisfølsomt elforbrug v/ Torben Normann Schulze; 7. juni 2006 Energistrategi 2025 Undersøge mulighederne for at fremme et mere fleksibelt elforbrug Regeringens bevæggrunde:
Læs mereCelleprojektet. Kort fortalt
Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med
Læs mereFremtiden for el-og gassystemet
Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk
Læs mereSmart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør
Smart Grid - fremtidens energisystem 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Agenda Elsystemet i dag Elsystemets fremtidige udfordringer Er smart grid løsning? Opskriften til et smart grid
Læs mereOpkrævning for solcellekunder
side 1 / 5 Opkrævning for solcellekunder Vi skal som elhandelsselskab opkræve betaling for alt det, der omhandler køb og levering af strøm til din adresse. Vi opkræver derfor også betaling på vegne af
Læs mereKom godt i gang med solceller fra OK
1 Kom godt i gang med solceller fra OK Brug strømmen, når solen skinner få gode tips til hvordan! Hvad kan du spare med solceller? Time for time afregning hvad betyder det for dig? www.ok.dk 2 3 Solceller
Læs mereSiKKER gevinst HVER DAg! Nu KAN Du Få SOLCELLEANLæg i SONNENKRAFT KVALiTET
Sikker gevinst hver dag! Nu kan du få solcelleanlæg i Sonnenkraft kvalitet www.sonnenkraft.dk SOLENS KRAFT Og energi. Helt gratis! Solen er stået op i mere end 4,57 milliarder år. Og hver dag udsendes
Læs mereFORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - ET PILOTPROJEKT
København 16. november 2016 Årsmøde i Branchefællesskabet for Intelligent Energi FORBRUGSFLEKSIBILITET I DANMARK - ET PILOTPROJEKT Thomas Elgaard Jensen Direktør, Strategisk forretningsudvikling Energi
Læs mereIndkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser
Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb
Læs mereBrug af Big Data i Energi (og Logistik)
Brug af Big Data i Energi (og Logistik) Professor Torben Bach Pedersen Center for Data-intensive Systemer (Daisy) Institut for Datalogi. Aalborg Universitet tbp@cs.aau.dk Logistik: Big RFID Data BagTrack
Læs mereDEMAND RESPONSE I SMART GRID
RUNE HYLSBERG JACOBSEN INSTITUT FOR INGENIØRVIDENSKAB UNI VERSITET DANMARK PÅ FOSSILFRI KURS Grøn økonomi i vækst Omstilning til et energi- og transportsystem uafhængigt af fossile brændstoffer I 2020
Læs mereKapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen
Kapacitetsordning - en model for brugerfinansiering af PSO-omkostningen EU-Kommissionen har underkendt den danske PSO-ordning, fordi PSO-støtten til vedvarende energi kun gives til indenlandsk energiproduktion,
Læs mereVictor Energy Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept
Projects: Globalt partnerskab går sammen om nyt solcellekoncept For virksomheden projects har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business Fokuseret Værdikædesamarbejde været et startskud
Læs mereVarmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer
Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50
Læs mereAfsluttende selvevaluering, 5. august 2015. Resultatkontrakt. Smart Energy i Midten. 15. august 2014 1. maj 2015 Journalnummer: 1-30-76-30-12
Afsluttende selvevaluering, 5. august 2015 Resultatkontrakt Smart Energy i Midten 15. august 2014 1. maj 2015 Journalnummer: 1-30-76-30-12 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland (RM) Regional Udvikling
Læs mereFremtidens elsystem det bygger vi i dag
Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk
Læs merePRIVATE HUSSTANDE. www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET. det er ren energi
PRIVATE HUSSTANDE www.energisol.dk ENERGISOL SOLCELLEANLÆG OG RÅDGIVNING I TOPKVALITET det er ren energi Monokrystallinsk anlæg installeret af EnergiSOL. Installeret effekt 7.020 Wp. SOLCELLEANLÆG ER STADIG
Læs mereDetailmarkedet for elektricitet
15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet
Læs mereFremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder
Fremme af fleksibelt elforbrug fra små og mellemstore kunder Seminar for netvirksomheder 3. oktober 2011 1 Baggrund Bredt ønske om mere fleksibelt elforbrug - Markedets prissignaler kan sikre en effektiv
Læs mereFlexafregning for årsnettoafregnede egenproducenter 6. september 2018
Flexafregning for årsnettoafregnede egenproducenter 6. september 2018 Årsnettoafregnede egenproducenter skal fremover flexafregnes, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse udsendt den 19. juni 2018.
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereEltariffer. Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer
Eltariffer Elkedlers driftstimer og betaling af tariffer ved forskellige tariffer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereGrøn transport som vækstmotor Elbiler og infrastruktur. Præsentation af Lærke Flader, branchechef 27. august 2013
Grøn transport som vækstmotor Elbiler og infrastruktur Præsentation af Lærke Flader, branchechef 27. august 2013 Om Dansk Elbil Alliance (DEA) Vidensinstitutioner Avancerede brugere Skabe synergier, forbedre
Læs mereJ.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP
VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen
Læs merePrisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd
Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Smart Grid
Læs mereUDKAST VERS 9 PRINCIPPER OG PRISSTRUKTUR FOR ANDELSHAVERE I SELSKABET INTELLIGENT ENERGISTYRING A.M.B.A. 16. marts 2014/skj
UDKAST VERS 9 PRINCIPPER OG PRISSTRUKTUR FOR ANDELSHAVERE I SELSKABET INTELLIGENT ENERGISTYRING A.M.B.A. 16. marts 2014/skj Danmark har brug for en åben IT-platform, der kan kommunikere med elforbrugende
Læs mereAFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG
AFRAPPORTERING AF FASE 3 og 4, PROJEKT FLEKSIBELT ELFORBRUG Januar 2011 Anders Mønsted, Teknologisk Institut Projektet er støttet af Energi & Klima Center for Køle- og Varmepumpeteknik Indholdsfortegnelse
Læs mereBagerst i notatet henviser vi til fire tekniske notater, som går mere i detaljer om projektets delelementer.
Teknisk notat Dok. ansvarlig: MAC Sekretær: SLS Sagsnr.: s2013-273 Doknr: d2016-10709-8.0 Udgivelsesdato: 08-12-2016 Automationssystemer i fremtidens distributionsnet Formålet med dette notat er at præsentere,
Læs mereESWA - et Smart Grid projekt
ESWA - et Smart Grid projekt Status og resultater fra projektet, Dansk Vandkonference, 19. november 2013 Paul Kristian Thomsen Projektchef Århus Vand A/S E-mail: pkt@aarhusvand.dk Dir. +45 8947 1201 1
Læs mereSamspil mellem el og varme
Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen
Læs mereMulighederne, intentionerne og resultaterne bag SDVP2 Steen Kramer Jensen, Insero Energy
Mulighederne, intentionerne og resultaterne bag SDVP2 Steen Kramer Jensen, Insero Energy 1 En gennemgang af mulighederne, intentionerne og resultaterne bag den åbne og standardiserede IT-platform udviklet
Læs mere