Hovedstruktur Forord Hovedstruktur, Klima og bæredygtighed Rammer for lokalplanlægningen

Transkript

1 Kommuneplan 2009 Hovedstruktur Bekendtgjort Forord Kommuneplaner skal ifølge planloven revideres hvert fjerde år. Dette er den 1. kommuneplan for den nye kommune. Forslag til Kommuneplan 2009 blev vedtaget i byrådet i juni En kommuneplan styrer bl.a. arealanvendelsen. Men planen har også stor indflydelse på mange offentlige og private aktiviteter i det hele taget. Kommuneplanen koordinerer kommunens politikker på forskellige områder og danner udgangspunkt for, at kommuneplanlægningen kan blive strategisk og koordinerende for hele kommunens virke. Klima og bæredygtighed Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi forvalter fremtiden her og nu uden at gå på kompromis med kommende generationers muligheder for at få dækket deres behov. Klimaændringerne får indflydelse på mange områder som f. eks. vandforsyning, kystbeskyttelse, landbrug, infrastruktur, bygninger og natur. Den fysiske planlægning skal forebygge følgerne af klimaændringerne. Randers Byråd vedtog i 2008 en Miljø- og Naturpolitik, der bl.a. indebærer, at CO2 i kommunen skal nedbringes med 75 % inden 2030, og 75 % af energiforbruget skal senest i 2030 komme fra vedvarende eller fra CO2-neutral energi. I de kommende år vil vi have stor fokus på disse udfordringer, hvilket også har været et gennemgående tema i denne kommuneplan. Kommuneplan 2009 består af følgende hæfter: Hovedstruktur, som i brede træk beskriver planlægningen for hele kommunen. Det er dels fastlæggelse af bymønster og centerstruktur. Dels fastlægger hovedstrukturen den overordnede are alanvendelse; hvor skal der være erhverv, boliger eller grønne områder mv. Hovedstrukturen er inddelt efter emner. Frem for alt er det i hovedstrukturen, at principperne for kommunens planlægning tilkendegives. Bl.a. skal kommunens sektorpolitikker tage deres udgangspunkt i hovedstrukturen. Hovedstrukturen beskæftiger sig således ikke kun med fysisk planlægning. Det er også stedet, hvor pejlemærkerne for den samlede indsats udstikkes. Randers Kommune ønsker at bidrage til at reducere udslippet af drivhusgasser og satse på bæredygtige energi- og transportløsninger. Det kræver en målrettet og aktiv indsats overalt i samfundet, og det forudsætter, at den kommunale planlægning er gearet til at håndtere de kommende års udfordringer. Rammer for lokalplanlægningen, som dels indeholder en beskrivelse af den enkelte bydel og dels viser, hvad der skal ske i de enkelte bydele. Rammerne angiver grænser for, hvilket indhold en lokalplan kan have. Lokalplanen vil ofte indeholde skærpede bestemmelser i forhold til lokalplanrammerne. Det kan for eksempel

2 være mht. bebyggelsesprocent, etage-areal eller bygningshøjder. Lokalplanrammerne er inddelt efter bydele. I forbindelse med lokalplanrammerne for hver bydel, er der indsat en kort beskrivelse af bydelen. I beskrivelsen bliver de vigtigste potentialer og problemer i bydelen kort behandlet. Retningslinier fastlægger principperne for arealanvendelsen i kommunen. Retningslinierne udgør også et grundlag for kommunens administration af planlovens landzonebestemmelser og for kommunens administration af kompetencer indenfor anden lovgivning, bl.a. natur-, miljø-, bygge- og vejlovgivningen og husdyrloven. Retningslinierne, og de områdeudpegninger de medfører, angiver hvilke forhold, der skal tages hensyn til i administrationen og hvilke konkrete skøn, der skal foretages. Miljøvurdering. Der er foretaget miljøvurdering af kommuneplanforslaget i overensstemmelse med miljøvurderingsloven. Vurderingerne indgår som et selvstændigt dokument i kommuneplanen. Kommuneplanen vil ved den endelige vedtagelse erstatte de 6 eksisterende kommuneplaner for Randers Kommune inklusiv samtlige tillæg. Kommuneplanen erstatter herudover også en meget stor del af de gældende regionplanretningslinier. Randers Kommune lægger op til, at samtlige retningslinier, som kommuneplanen kan erstatte, ophæves. I løbet af perioden er der en række møder: 29/8: Spillet om Randers. Temadag med fokus på byudvikling. Arrangementet finder sted i Elro Arena, og kræver tilmelding. 10/9: Borgermøde i Havndal Hallen. Kl /9: Borgermøde i Assentoft Borgerhuset. Kl /9: Borgermøde i Langå Kulturhus. Kl /9: Borgermøde i Asferg forsamlingshus. Kl Endvidere har kommunen tilbudt borgerforeninger o.l. at deltage i lokale møder om kommuneplanen. Kommentarer, forslag og indsigelser til forslag til Kommuneplan 09 mærkes Kommuneplan 09 og sendes til: Randers Kommune Erhverv og Udvikling Laksetorvet 8900 Randers Eller Inger.Kristensen@Randers.dk Din indsigelse skal være kommunen i hænde inden den 12. oktober Efterfølgende vil indsigelserne blive behandlet i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplanen, der finder i november december Med venlig hilsen Høringsperioden Denne Kommuneplan er udarbejdet på baggrund af planstrategien Indholdet i planen er blevet koordineret med nabokommunerne. Henning Jensen Nyhuus Borgmester Forslag til Kommuneplan 2009 er i offentlig høring i perioden 17. august oktober Du kan finde et link til kommuneplanen på

3

4

5 Indholdsfortegnelse Side 8-13 Hovedtræk i kommuneplanen 2009 Side Bosætning - by og land Side Centerstruktur, detailhandel og privat service Side Erhverv og viden Side De grønne områder og det åbne land Side Offentlige institutioner Side Infrastruktur

6

7 Kapitel 1 Hovedtræk i kommuneplan 2009

8 Kommuneplanen Hovedtræk Kommuneplanen er et af de vigtigste redskaber til at skabe og fastholde et attraktivt lokalt samfund. Det er i kommuneplanen, byrådets visioner bliver omsat til den fysiske planlægning. Kommuneplan 2009 er den første siden den nye Randers Kommune blev en realitet i Denne kommuneplan erstatter kommuneplanerne for de tidligere 6 kommuner og regionplanen for Århus Amt, i Randers Kommune. Bosætning by og land Bosætningspolitikken er et af de højst prioriterede indsatsområder for byrådet. Befolkningsudviklingen i Randers Kommune har ændret sig meget de seneste år. Frem til ca stagnerede befolkningstallet i de tidligere kommuner, mens kommunen i dag har en befolkningstilvækst. Før 2003 var der en fraflytning. I dag er der en tilflytning på ca. 500 personer årligt. Der sker også en forskydning i aldersgrupperne, da der fødes forholdsvis få børn, og der bliver flere ældre i de kommende år. Byrådets mål er, at den samlede bosætning fortsat skal øges. Byrådets vision om at nå indbyggere i kommunen er et ambitiøst mål, der indebærer, at boligbyggeriet skal øges. Der skal være en stor bredde i byggeriet. Det almene byggeri skal udgøre en større andel af det samlede byggeri end tidligere. Der skal også være et udbud af grunde, som henvender sig til et bredt udsnit af købere over hele kommunen. I Randers by skal nyt boligbyggeri især foregå som omdannelse af gamle erhvervsområder. Byrådet vil arbejde for, at der gradvist skabes en større befolkningstæthed tæt på centrum. En målrettet byomdannelse skal åbne byen. Å, vand og by skal tænkes sammen. Der skal etableres bedre adgang til vandet og grønne kiler, der forbinder byen og åen. Der skal etableres bedre adgang til opholdssteder og faciliteter, der indbyder til ophold og rekreativ udfoldelse samt til kanaler, der trækker vandet ind i byen. I de førstkommende år vil Thors Bakke, J. O. Kraghs Plads og Kasernen have størst vægt som byudviklingsområder i Randers by. På længere sigt er områder som Agco, Bombardier og havnen oplagte. Byrådet har igangsat en masterplanlægning for et nyt byområde i Munkdrup forlængelse af Paderup-området. Den væsentligste boligudbygning i denne planperiode vil ske i tilknytning til Spentrup, Harridslev, Dronningborg, Langå, Hornbæk og Assentoft. Byrådet vil i landdistrikterne igangsætte arbejdet med at lave udviklingsplaner med fokus på byers og landsbyers særegne historie, udseende, afgrænsning mv. Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen har fokus på: At styrke Randers i konkurrencen med Århus og Aalborg og derved opretholde det nuværende befolkningsgrundlag for Randers detailhandelsopland. At koncentrere udvalgsvarebutikkerne i midtbyen og i Paderup. At styrke midtbyen som handelscentrum, herunder at muliggøre etablering af tre udvalgsvarebutikker på mere end m2 i midtbyen i planperioden. At bevare den decentrale dagligvareforsyning i lokalområderne og i de mindre byer. Kommunen er inddelt i tre centertyper, hvor der kan planlægges for butikker. Midtbyen, Paderup aflastningscenter samt bydelscentre/ centerbyer. Randers Kommune er i øjeblikket ved at udvikle en strategi for udvikling af Randers midtby. Det er vigtigt at opretholde og understøtte detailhandelen i de mindre byer. På nuværende tidspunkt er der stadig rummelighed i de omkringliggende byer og landsbyer, til at skabe de nødvendige rammer for detailhandel. Assentoft, Spentrup og Langå er centerbyer, hvor detailhandelsudviklingen udenfor Randers by centreres.

9 Erhverv Erhvervslivet i Randers har været igennem en stor forandringsproces fra traditionel til moderne industri. Der er i dag lige så mange jobs som for år siden, men typen af jobs er ændret meget. Randers er blandt landets vækstkommuner og ikke længere kun industriby. I den fysiske erhvervsplanlægning er Randers Kommunes største udfordringer at skaffe tilstrækkelig velbeliggende erhvervsjord i rette tid og udnytte tidligere erhvervsarealer som et aktiv for byens og kommunens udvikling. Kommunen skal have erhvervsjord klar til salg, svarende til to års forventet salg. Samtidig opkøber kommunen råjord til brug for fremtidige erhvervsarealer. Som minimum skal der være ledig råjord svarende til 4-5 års forventet salg. Kommunens vigtigste erhvervsområde, Sdr. Borup, skal udvikles. Nye erhvervsarealer skal udlægges. Området har en optimal placering i forhold til den overordnede infrastruktur og nærheden til E45. Samtidig undgås tung trafik gennem boligområder og eksisterende byer. Randers havn skal fortsat være en betydende trafikhavn. Arbejdet med at belyse havnens udviklingsmuligheder fortsætter i den kommende planperiode. Som et vigtigt led i dette arbejde har byrådet og Randers Havn i fællesskab iværksat en undersøgelse af mulighederne for en udflytning af havnen i forlængelse af Tronholmen mellem sejlløbet og Centralrenseanlægget på Kristrup Engvej. De grønne områder Byrådet arbejder for, at de grønne områder får større tilgængelighed, flere brugere og flere aktiviteter, og at de i højere grad bliver en del af borgernes identitet. De seneste års store byggeaktivitet har øget behovet for et overordnet redskab til at sikre samspillet mellem natur og byudvikling. Derfor vil byrådet arbejde frem mod en grøn strukturplan for Randers Kommune. Den grønne strukturplan skal: Udgøre rammerne for den fremtidige byudvikling og sikre, at der også i fremtiden er en klar adskillelse mellem by og land og at værdifulde naturområder og landskabstræk bevares. Sikre, at borgerne i den voksende by også fremover har kort afstand til grønne rekreative arealer, hvilket er med til at gøre Randers til et attraktivt sted at bo. Offentlige institutioner Randers Kommune planlægger en række nye offentlige projekter i den kommende planperiode: Udvidelse af Randers Regnskov og Randers Stadion Essex Park er to store projekter, som kommunen arbejder for at realisere. Et nyt kunstmuseum, som tænkes placeret ved Brotoften i Randers by. Der er afholdt en arkitektkonkurrence. En afløser for Kærsmindebadet - der arbejdes på en placering. Et nyt sundhedscenter skal bygges på Thor Bakke. Centeret skal rumme kommunale, regionale og private sundhedsaktører. Sundhedscenteret forventes åbnet i Side 11 Laksetorvet og Randers Regnskov

10 Udvidelse (eller nyopførelse) af hovedbiblioteket. Et moderne hovedbibliotek vil være et stærkere bibliotek med mere plads og flere aktiviteter. Udvidelse af festivalpladsen på Nordre Fælled. Hovedtræk Infrastruktur Der skal laves betydelige investeringer i infrastruktur, hvis vi skal undgå, at trafikken bryder sammen på store dele af vejnettet de næste år. Det nordlige hængsel og en ny fjordkrydsende forbindelse mellem Assentoft og Tjærby vil ikke være tilstrækkeligt til at undgå dette. Byrådet forventer, at staten anlægger det nordlige hængsel, der er en statsvej, inden for de nærmeste år. Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner arbejder for en ny forbindelse over/ under fjorden vest for Assentoft. Forbindelsen, der forbinder eksisterende statsveje, vil især få en stor regional betydning. Det er en forudsætning, at staten påtager sig etableringen. Af kommunale infrastrukturprojekter kan nævnes: En ny bro ca. 400 m øst for Randers Bro - Bolværkslinjen. Forbindelsen skal aflaste Randers Bro og skabe grundlaget for at udvikle bymidten ned til fjorden. Forbindelsen er højt prioriteret og skal etableres hurtigst muligt. Planlægningen begynder for alvor i En ny vej mellem Hadsundvej, Mariagervej og E45, således at trafik til og fra Mariagervej og Hadsundvej ledes uden om Randers. Den ydre ring i nord skal forbinde Assentoft/ Tjærby linjen med E45. I denne kommuneplan udlægges areal til vejen. En ny vej mellem Sdr. Borup og Hammelvej udenom Haslund. Vejen fjerner gennemkørende trafik fra Haslund og giver en bedre tilkobling til E45 for de trafikanter, der kører ad Hammelvej. Der udlægges i denne kommuneplan areal til vejen. Der planlægges omfartsveje omkring Langå, Spentrup, Asferg og Havndal for at begrænse den gennemkørende trafik i de mindre byer og sikre lokale bymiljøer.

11 Side 13

12

13 Kapitel 2 Bosætning - by og land

14 Bosætning I 2008 vedtog byrådet en bosætningspolitik, der baseres på målgruppen familier med børn og borgere med en arbejdsmæssig tilknytning til kommunen. Gruppen er som helhed økonomisk velfungerende, skaber dynamik og liv i kommunen og tilfører kommunen den relevante arbejdskraft. Nord for Randers er der generelt færre tilflyttere end i syd. Nord for Randers er det målsætningen at fastholde boligbyggeriet på det nuværende niveau - især i tilknytning til centerbyerne. I landsbyerne skal der være mulighed for et begrænset boligbyggeri for at understøtte deres udviklingsmuligheder. Bosætning Hertil kommer, at vækst i aldersgruppen (typisk år) udligner den aldersskævhed, som er i Randers Kommune. Befolkningsudviklingen i Randers Kommune har ændret sig meget de seneste år. Før 2003 var der en fraflytning på 500 personer årligt. I dag har kommunen en befolkningstilvækst. Der sker også en forskydning i aldersgrupperne, da der fødes forholdsvis få børn, og der bliver flere ældre i de kommende år. Der er store forskelle på befolkningsudviklingen i forskellige dele af kommunen. Der er flest tilflyttere til dele af Randers, Assentoft, Spentrup, Langå, Stevnstrup og Hornbæk. Især syd for fjorden er der flere landsbyer med en pæn tilflytning og befolkningsvækst. Der efterspørges både nye og ældre boliger. Byrådets mål er, at den samlede bosætning fortsat skal øges. Byrådets vision om at nå indbyggere i kommunen er et ambitiøst mål, der indebærer, at de seneste års byggeri på ca. 500 boliger årligt skal øges. Hvis boligbyggeriet skal øges yderligere, er det nødvendigt, at der er en stor bredde i byggeriet. Hidtil har parcelhusbyggeriet været meget dominerende, og det er næppe muligt at øge det væsentligt. Vi skal kort sagt bruge hele paletten med variation i husstørrelser, boligtyper, ejerformer, materialer etc. For at understøtte udbuddet af brugte familieboliger skal byggeriet af boliger til 50+ generationen øges. Det handler om gode tæt/lave boliger, lejligheder, etc. I nye boligområder tilstræbes en blandet boligsammensætning med hensyn til ejerform og bygningstyper. Ny bebyggelse

15 Side 17 NV N Ø V SV Boligområder oversigtskort Boligområder NØ S SØ

16 Bosætning Især hvis områder udbygges over længere tid, er der fordele ved blandede boligformer. Byrådet vil aktivt støtte eksperimenter med nye boligformer herunder miljø og trafikforbedringer på boligområdet. Endvidere ønsker byrådet, at der skal være fokus på boforholdenes betydning for integrationen af udlændinge i kommunen. Der skal arbejdes for en alsidig, frivilligt baseret beboersammensætning i kommunens boligområder. Bymønster Randers Kommune er ved kommunesammenlægningen blevet en stor kommune, som rummer bysamfund i stort set alle størrelser. Randers by er med sine indbyggere kommunens attraktive og dynamiske center for handel, service, uddannelse og arbejdspladser. Byen er et socialt og kulturelt mødested og et kraftcenter for hele Randers Kommune. Romalt, Hornbæk, Paderup, Haslund og Dronningborg fungerer som forstæder til Randers by og er mere eller mindre vokset sammen med byen. De tre større byer Langå, Assentoft og Spentrup, der har over 2000 indbyggere, fungerer som centerbyer. De seks mellemstore byer Havndal, Øster Tørslev, Harridslev, Stevnstrup, Øster Bjerregrav og Fårup har mellem 750 og 2000 indbyggere og fungerer som lokalcentre, der servicerer landsbyerne og landdistrikterne. Randers Kommune har 22 landsbyer under 750 indbyggere og 64 mindre landsbyer under 200 indbyggere. Byrådets mål er, at den enkelte by har mulighed for at udvikle sig og samtidig bidrager til at styrke kommunens sammmenhængskraft og samlede udvikling. Bymønstret understøtter og styrker en fortsat udvikling af Randers by som kommunens centrale kraftcenter, samtidig med at der er rum til en fortsat udvikling af kommunens øvrige byer med respekt for størrelse og forskellighed. Villavej i Assentoft

17 Udbyneder Udbyover Havndal Kastbjerg Dalbyneder Sødring Dalbyover Udbyhøj Enslev Vinstrup Kærby Råby Knejsted Blenstrup Gjerlev Dyrby Tørring Øster Tørslev Gassum Fårup Stouby Hald Hvidsten Tvede Asferg Spentrup Lindbjerg Bjergby Kondrup Kousted Linde Mellerup Mejlby Råsted Støvring Lem Borup Harridslev Sønderbæk Gimming Læsten Albæk Øster Bjerregrav Vestrup Tjærby Svinding Uggelhuse Randers Tånum Ålum Langkastrup Assentoft Tebbestrup ØsterVelling Helstrup Virring Stevnstrup Grensten Langå Hørning Haslund Dansvad Torup Side 19 Nørbæk Værum Væth Karlslund Årslev Jebjerg Ølst NV N NØ Ø V SV S SØ Bymønster og centerstruktur Kommunecenter Randers By Centerbyer 3 stk. over 2000 indbyggere Lokalcentre 6 stk. mindre end 2000 indbyggere Landsbyer 22 stk. mindre end 750 indbyggere Mindre landsbyer 38 stk. mindre end 200 indbyggere

18 Bæredygtig byudvikling Randers kommune lægger vægt på at fremme rent miljø og en grøn og miljøbevidst profil i både det offentlige og private rum. til arbejdspladsen, men også kort afstand til de funktioner, vi bruger i hverdagen så som indkøbsmuligheder, sportsfaciliteter, rekreative områder, institutioner mv. Bosætning Mennesker, der bor og arbejder i lyse, behagelige og rene omgivelser, er mere produktive, kreative og mindre syge. Boliger og arbejdspladser af høj kvalitet med fokus på miljø understøtter væksten i samfundet. I en tid med stigende energipriser er bæredygtig og energieffektiv byudvikling også økonomisk sund fornuft. I takt med at Randers by bliver større, vokser miljøbelastningen i nærområdet. Et af de store miljøproblemer er energiforbruget til transport. Ved at indrette vores byer så vi bruger kollektiv trafik mere end i dag, kan vi mindske energiforbruget. Vi skal tænke tæthed og tilgængelighed ind i byplanlægningen. Større tæthed i de nye, og eksisterende boligområder samt en øget tilgængelighed, til de ting vi bruger, mindske energiforbruget. Samtidig skal byens områder være et godt sted at leve-bo og arbejde. Der skal ikke alene være kort afstand fra boligen Det er også vigtigt, at tænke den måde, vi bygger vores huse på, ind i planlægningen. Det vil sige byggeri med bedre materialer, mindre energiforbrug og bedre udearealer. Når der udlægges nye boligområder, kan målet for bebyggelsen f.eks. være såkaldte 0-energihuse. Regnvand kan i større grad anvendes lokalt, og byggemodning med genbrugsmaterialer og mere holdbare materialer kan også tænkes ind. Byfortætning er også et vigtigt led i denne strategi Randers kommune vil sætte konkret handling bag de nationale målsætninger om CO2 reduktioner og energibesparelser. Det gør vi i kommuneplanlægningen og i vores sektorpolitikker. I rammerne for lokalplanlægning kan der fastsættes bestemmelser om, at lokalplanerne skal indeholde bæredygtige tiltag. Byrådet vil endvidere lave bæredygtige lokalplaner, hvor de bæredygtige elementer, planloven giver mulighed for, indarbejdes. Etageboliger i Randers

19 Randers by og store byomdannelsesområder Det er vigtigt, at der er mennesker, liv, leg og bevægelse i bykernen. Randers by har i kraft af sin størrelse med alle de funktioner og tilbud, man kan kræve af en by et fortrin i forhold til alternative bosætningskommuner. I forhold til andre byer er der et stort potentiale for fortætning. Omdannelse af gamle industrigrunde til bolig og byformål rummer et stort potentiale. Der kan bo mange mennesker, der skaber liv i byen også efter butikkernes lukketid. Det understøtter Randers funktion som storby og appellerer til de urbane målgrupper. Bykernen har mange arkitektoniske kvaliteter og ligger meget smukt i landskabet. Gaderne og de mange gamle huse viser byens historie. Disse træk skal bevares og gøres endnu tydeligere. I Randers by skal nyt boligbyggeri især foregå som omdannelse af gamle erhvervsområder. Byrådet vil arbejde for, at der gradvist skabes en større befolkningstæthed tæt på centrum, da det er vigtigt for at bevare en levende bymidte, for at udnytte den kollektive trafik, og for at understøtte handelslivet og det kulturelle liv. Dette er i sig selv vanskeligt, alene af den grund at de fleste stiller stadigt større krav til vores bolig. Blandt andet bruger vi stadigt mere plads pr. beboer i vores boliger. Omdannelse skal ikke bare give mange nye boliger, men også tilføre byen nye rekreative områder og bygge på områdets historie og egenart eller appellere til målgrupper med særlige interesser, ønsker til boform eller lignende. Hvis ikke der sker en aktiv byomdannelse, vil de gamle industriområder på sigt forslumme. Byrådet vil afsætte de fornødne midler og opkøbe relevante tomter, hvor det er muligt og gå offensivt ind i offentligt-privat samarbejde om en aktiv omdannelse af de tidligere industrigrunde. Gennem en målrettet byomdannelse skal byen åbnes og å, vand og by skal tænkes sammen. Der skal etableres bedre adgang, grønne kiler, der forbinder byen og åen, opholdssteder og faciliteter, der indbyder til hyggeligt ophold og rekreativ udfoldelse. Side 21 Dårlige bliger

20 Bosætning Randers Havn vil på lang sigt være et vigtigt byomdannelsesområde, men byggeri på havnen vil tidligst kunne begyndes omkring På havnen findes en unik mulighed for at skabe en selvstændig bydel med et meget nært samspil med midtbyen. Ved byfornyelse kan der fokuseres på forebyggende indsats og inddragelse af borgere og beboere i indsatsen. Byfornyelse skal stimulere privat selvfornyelse, og der stilles krav om privat indsats og medfinansiering. I de førstkommende år vil Thors Bakke, Falbegrunden, J. O. Kraghs Plads og Kasernen have størst vægt som byudviklingsområder i Randers by. Thorbryggeriets gamle industriarealer er under omdannelse til et mangfoldigt centerområde med mulighed for op til 230 boliger. Det markante terræn udnyttes til at etablere boliger med unikke lysforhold og udsigtsmuligheder. Den gamle Kaserne er under omdannelse til en helt ny bydel. Projektet kaldes By i byen og vil rumme op mod 400 nye boliger. Planen bevarer og genanvender de fleste af kasernens eksisterende bygninger. Det giver mulighed for nybygning af et næsten tilsvarende etageareal. Samlet bliver der mulighed for ca m² kultur, sport og fritid, ca m² uddannelse og institutioner, ca m² erhverv og ca m² boliger. Ca m² kan anvendes til særlig arealkrævende butikker eller stærkt specialiseret udvalgsvarehandel i direkte tilknytning til kulturelle formål, forlystelser, eller offentlige formål, f.eks. teater, idræt, klubber, uddannelsesinstitutioner, daginstitutioner, hospitaler, klinikker eller lignende. Agco Dele af Agco den tidligere Dronningborg maskinfabrik anvendes ikke længere til produktion. Der arbejdes med planer for at udvikle området til et boligområde med diverse mindre centerfunktioner og offentlige formål. Det drejer sig om et samlet areal på ca m². Der kan ikke siges noget præcist om antallet af boliger, før områderne er afgrænset, og der er taget stilling til vej, jernbane og de dele af virksomhederne som opretholdes, og der er truffet valg om boligformer. Skønsmæssigt er der formentligt en rummelighed på boliger. Thors Bakke Thor Byggeriet

21 Bombardier Også for Bombardier det tidligere Scandia - arbejdes der med udviklingsplaner for den fremtidige anvendelse. Området har stor betydning som byomdannelsesområde med potentiale som en samlende bydel mellem fjorden og Dronningborg. Bombardiers 22 ha. har en unik placering nær bymidten, havnen og fjorden. Forudsætningerne er til stede for at skabe en levende bydel med sin egen identitet, hvor vi blander erhverv, boliger, service og grønne rum. Byrådet lægger vægt på, at de historiske spor integreres i det fremtidige byområde. De gamle bevaringsværdige fabrikshaller og stedets eksisterende kvaliteter vil være udgangspunkt for en succesfuld omdannelse. Bombardier er en væsentlig del af kulturarven i Randers og rummer en vigtig industrihistorie. Vognfabrikken, der er grundlagt i 1861, blev en af provinsens mest markante industrivirksomheder og en hjørnesten i Danmarks togindustri. Siden 1896 har virksomheden haft sin nuværende placering i Toldbodgade. udviklingsplan, der tager hensyn til områdets nuværende funktion og samtidig udvikler området som en del af byen, efterhånden som de eksisterende funktioner ophører. Falbe Falbegrunden er et m² stort område. I byomdannelsen vil vi lægge vægt på at genanvende eksisterende bygninger i videst muligt omfang. Der er mulighed for at lave boliger, liberale erhverv og offentlige formål. Kærsmindebadet Når planerne for en afløser for Kærsmindebadet et nyt vandkulturhus er realiseret, skal arealerne ved Kærsmindebadet overgå til boliger. I området er der en rummelighed på ca. 100 boliger i nær forbindelse med det rekreative område. Der kan evt. indrettes fritids- og plejefaciliteter i dele af de eksisterende bygninger. Området åbner mulighed for rækkehuse/gårdhuse, tætlav bebyggelse, lejligheder og ældreboliger. Side 23 I dag er der kun virksomhed på en del af området. Byrådet vil lave en dynamisk og langsigtet Ladegårds bæk åbnes op på Scandiagrunden og udgør rygraden i en bypark, som en del af et sammenhængende grønt forløb langs Ladegårds bæk og Bækkestien fra nord til fjorden i syd.

22 Ny bydel: Munkdrup Byudviklingen i forlængelse af Paderup mod syd, udnytter styrkerne ved Randers infrastruktur optimalt. Området ligger godt placeret i forhold til storcenter, uddannelsesinstitutionerne, E45 og i forhold til det kommende nordlige hængsel samt en eventuelt kommende letbane til Århus. Munkdrup skal udvikles så den eventuelle fremtidige linjeføring af letbanen integreres og udnyttes bedst muligt. Munkdrup bliver et byudviklingsområde med særlig fokus på bæredygtighed. Visionen er et område, hvor den nyeste viden inden for bæredygtighed kombineres med spændende ny dansk arkitektur. Dele af området - især de områder, der er udpeget til fremtidige byudviklingsområder ligger i såkaldte OSD-områder (områder med særlige drikkevandsinteresser). Byudvikling i OSD-områder stiller helt særlige krav til planlægningen. Se kap. 5. Området byder på store rekreative naturområder langs Brusgård møllebæk. I lokalplanlægningen af boligområderne skal de grønne områder, stiforbindelser og forholdet til landskabet og beskyttelsesinteresser tænkes ind. Bevaringen af den grønne kile ved Paderup mose indgår i planlægningen. Når der bygges nye boliger i området, er det vigtigt, at vi ser på alternative bosætningsformer og bebyggelser, der kan være med til at skabe en tæthed i området. Bæredygtig planlægning skal sikre, at man på den ene side kan få de miljømæssige fordele ved en kompakt, tæt og blandet bebyggelse med lavt ressourceforbrug Bosætning service erhverv Paderup blvd. Hammelvej offentlige formål offentlige formål boliger boliger rekreativt område boliger Paderup Mose Århusvej boliger Motorvej E45 boliger rekreativt område boliger boliger De nye byudviklingsområder ved Paderup og Munkdrup. rekreativt

23 og høj udnyttelsesgrad - og på den anden side kan honorere kravene til, at moderne boliger skal have et godt dagslys, attraktiv placering samt adgang til gode friarealer. I kommuneplanens rammer sættes der særlige betingelser for bebyggelsens art, omfang og udformning, så der sikres fokus på bæredygtighed og miljøvenlighed. at der er et godt udbud af offentlige og private serviceydelser, at de fungerer som selvstændige byer med en god dagligvareforsyning og ikke mindst, at de har en optimal adgang til E45 og Århus. Disse byer vil indgå med en betydelig vægt som egentlige tilflytningsbyer og byvækstområder. I den nordlige del af Stevnstrup mod Randersvej udlægges et nyt større boligområde i denne kommuneplan. Mellemstore byer Spentrup, Helsted, Harridslev og Dronningborg har karakter af forstæder til Randers. Byerne har en stor tilflytning af borgere med arbejde i Randers og i nogen udstrækning pendlere. Helsted er stor set fuldt udbygget, men de øvrige byer skal fortsat have en betydelig boligudbygning. Dronningborg og Harridslev lider dog under de trafikale forhold ved Randers Bro. På lang sigt, får disse to byer øget betydning som byudviklingsområder, når staten måtte etablere forbindelsen over/under Randers Fjord. Langå, Hornbæk og Assentoft samt i mindre grad Stevnstrup har også karakter af forstæder, men disse byer er også efterspurgte af tilflyttere fra andre kommuner. De har alle det til fælles, På landet Randers skal være kendt for progressive og forskelligartede landsbyer og alternative boformer. Randers Kommune har med sin geografi og landsbyhistorie et enormt potentiale, som skal udnyttes. Der findes i Randers Kommune ganske særegne landsbyer som f.eks. de nedre landsbyer ud langs fjorden om end der også findes landsbyer med reelle udkantsproblemer. I disse år sker der en markant fraflytning fra landområder til de større byer i Danmark. I Randers Kommune er det ikke så udtalt; men uden for byerne og især i kommunens nordligste områder er der stagnation eller tilbagegang i befolkningstallet. Tallene er ikke høje, men tendensen er der. Dette skal modvirkes, og det kræver, at området som helhed opleves som attraktivt. Side 25 Byrådet ønsker at styrke i landdistrikterne og forebygge risikoen for forslumning og affolkning. Fokus på byernes og landsbyernes særegne historie, udseende mv. En af de store styrker på landet er, at vores kulturarv f.eks. gamle landbrugsejendomme eller bygninger fra andelstiden og vores landskab, er en synlig del af lokalområdet. Men det kan også være en af de store svagheder for en landsby. Hvis bare en enkelt bygning i en landsby er i forfald, bliver byen let valgt fra af mulige købere. Dermed er en ond cirkel begyndt. Byrådet har vedtaget en handleplan for dårlige boliger. Skilt ved Kulturhuset i Langå De landsbyer og områder, der ligger tæt på E45 og har god adgang til busser, er særligt attraktive for bosætning.

24 Boligbyggeriet skal ske, så det udnytter eksisterende veje, spildevandsanlæg mv. Byudviklingen skal finde sted inden for de udlagte byudviklingsområder. Derudover gælder at i de enkelte mindre landsbyer må boligbyggeriet altid udgøre op til 10 boliger på 4 år. I mange år har der været fokus på jordbrugsparceller. I praksis er der ikke mange, der er interesserede i denne boligform, og ofte ender de som parcelhuse på nogle meget store grunde uden sammenhæng med den øvrige landsby. Hvis der viser sig interesse, vil Randers Kommune arbejde for at etablere en eller flere mindre parceller i tilknytning til en landsby med adgang til mindre landbrugsarealer, der således kan forpagtes. Det almene byggeri skal have en øget andel af det samlede byggeri. Dette skal ikke ske i store enkeltstående områder, men spredt i kommunens boligområder blandet med andre boligformer. Det er vigtigt, at der bliver gjort en indsats for at gøre de mest ensformige boligområder mere levende. Byrådet vil arbejde for at omdanne dele af den eksisterende boligmasse og indpasse nye boligtyper. I områder med mange almene boliger - og i nogle parcelhusområder - skal der bygges nye boligtyper. F.eks. kan dele af den eksisterende boligmasse omdannes til ældreboliger, bofællesskaber, ungdomsboliger mv. Bosætning Almene boliger Byrådet vedtog en politik for det almene boligområde i Det er på det almene boligområde, kommunen har størst direkte indflydelse på boligbyggeriet. Kommunen vil deltage aktivt i udviklingen af nye almene boliger. Det er muligt at stille krav til f.eks. materialer, miljøforhold, boligstørrelse, adgangsforhold, byggeriets anskaffelsesforhold og dermed huslejeniveau. I områder med mange almene boliger skal der som udgangspunkt ikke bygges flere. Kun hvis ganske særlige forhold taler for det, kan der blive tale om yderligere udbygning - f.eks. hvis byggeriet forbedrer hele boligområdet. Parcelhuse og familieboliger Det er et grundvilkår, at der skal ændres på aldersfordelingen i Randers Kommune. De meget store ældre årgange er på vej ud af familieboligerne, og der er relativt få til at flytte ind i dem. Landsbymiljø

25 Der kommer et stigende udbud af parcelhuse og familieboliger, og det er primært i disse børnefamilierne vil bo. Randers kommune skal kunne levere varen på familieboligområdet, men vi skal også turde tænke nyt og tilbyde en bred palet af boliger til familien. Det er byrådets mål, at der er et varieret udbud af grunde, som henvender sig til et bredt udsnit af købere over hele kommunen. Randers Kommune vil udvikle nye typer af familieboliger, som kan tilbyde det samme som det klassiske parcelhus og gennemføre byggekonkurrencer om innovative kvalitetsboliger. Natur og boligområder skal sammentænkes i den kommunale planlægning. Parcelhusbyggeri er konjunkturfølsomt og afhænger i høj grad af de generelle økonomiske forhold i Danmark, men det påvirkes også af lokale forhold som udbuddet af ledige grunde mv. I blev der bygget 470 parcelhuse i kommunen. Frem til 2002 blev der bygget ganske få boliger set i forhold til andre jyske bykommuner. I dag er byggeriet i Randers tættere på de andre østjyske kommuner, og det øger presset på jord til byudvikling. Side 27 Villakvarteret på Skovsyrevej

26 Opgørelse over rammebelagte ubrugte arealer til byvækst By/Område Boligformål Antal ha. Erhverv Antal ha. Ubrugte hektar til byvækst Rammenavn Asferg B.7 Assentoft Drastrup B E.5 Blommevej E.2 Fårup B E.1 Gjerlev E.3 Hald BE.4 Bosætning Havndal B E.1 Neptunvej i Paderup C.3 O. Hornbæk syd B.7 O. Hornbæk Viborgvej E.E Frederiksdalvej etape E.2 Sdr. Borup E.8 Spentrup B E.1 Tjærbyvang etape B B.12 Udbyhøj B.2 Ø. Bjerregrav B.16 I alt

27 Opgørelse over rammebelagte nye arealer til byvækst By/Område Arealudlæg i Hektar Fremtidig anvendelse Rammenavn Hornbæk: Distrikt 1 - bydel 5 Nord for Viborgvej i Hornbæk 33 Erhverv 1.05.E.3 Syd for Viborgvej i Hornbæk 29 Erhverv 1.05.E.5 Syd for Viborgvej i Hornbæk 5 Erhverv 1.05.E.2 Ved golfbanen i Hornbæk 3,5 Bolig 1.05.B.18 Nord for Fladbrovej i Hornbæk 3 Erhverv 1.05.E.4 Paderup og sydbyen Distrikt 1 - bydel 9 Nord for Paderup Boulevard 17 Erhverv 1.09.E.3 Nord for Paderup Boulevard 18 Offentlige formål 1.09.O.5 Nord for Paderup Boulevard 14 Bolig 1.09.B.18 Munkdrup 18 Bolig 1.09.B.11 Munkdrup 14 Bolig 1.09.B.12 Munkdrup 8 Bolig 1.09.B.13 Munkdrup 12 Bolig 1.09.B.14 Munkdrup 6 Bolig 1.09.B.15 Munkdrup 3,5 Bolig 1.09.B.16 Munkdrup 9 Bolig 1.09.B.17 Sdr. Borup Distrikt 1 - bydel 10 Nord for Sdr. Borup 4 Erhverv 1.10.E.9 Nord for Sdr. Borup 3,5 Erhverv 1.10.E.10 Trifolium 27 Erhverv 1.10.E.11 Dronningborg: Distrikt 1 - bydel 8 Dronningborg 32 Bolig 1.08.B.13 Tjærbyvang etape 4 nord for Tjærby 13 Bolig 1.08.B.14 Assentoft: Distrikt 2 Vest for Assentoft ved Gl. Grenåvej 5 Bolig 2.02.B.14 Assentoft 0,5 Bolig 2.02.B.13 Langå: Distrikt 3 Nord for Langå 14 Bolig 3.02.B.11 Nord for Væth 0,5 Blandet bolig og erhverv 3.06.BE.3 Syd for Randersvej og vest for Landsbygaden i Stevnstrup 3 Bolig 3.03.B.8 Syd for Randersvej og vest for Landsbygaden i Stevnstrup 3 Bolig 3.03.B.9 Helstrup landsbyrammen udvides mod sydøst 1 Blandet bolig og erhverv 3.04.BE.1 Purhus: Distrikt 4 Vest for Sneppevej i Øster Bjerregrav 3 Bolig 4.03.B.18 Syd for Erhvervsparken i Øster Bjerregrav 8 Erhverv 4.03.E.2 Sønderbæk landsbyrammen udvides 0,5 Blandet bolig og erhverv 4.06.B.1 Spentrup 2 Bolig 4.02.B.12 Nørhald: Distrikt 5 Gimming landsbyrammen udvides mod syd 0,5 Blandet bolig og erhverv 5.28.BE.1 Side 29 Mejlby øst 2,5 Bolig 5.26.B.5 I alt 316

28 Bosætning Kulturmiljøer og andre kulturhistoriske værdier Vores kulturarv er vigtig for at videreføre den historiske identitet, der er knyttet til Randers og Kronjylland. Kulturarven er vores historie om egnen, byerne og borgerne. Det er fortællingen om samfundsudviklingen frem til i dag. Det vil sige stort set alt, hvad vi har efterladt os op gennem tiderne. Netop i disse år er en stor del af vores kulturarv i fare for at forsvinde. Derfor vil byrådet bruge et bredt spektrum af redskaber for at imødegå dette. Det kan vi gøre gennem vores planlægning, administration, plejeforanstaltninger, støttemidler og gennem information. Sammen med Kulturhistorisk Museum og de lokalhistoriske foreninger arbejder kommunen for at pleje og sikre fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer samt øge befolkningens kendskab og adgang til vores fælles kulturarv. I dette arbejde spiller Bevaringsudvalget i Randers Kommune en aktiv rolle. Udvalget er nedsat af byrådet og fungerer bl.a. som rådgivende udvalg for Miljø og Teknikudvalget. Nogle kulturmiljøer og fortidsminder er fredede eller på anden måde beskyttede i form af lovgivning, beskyttelseszoner og indsigtslinier. Andre bevaringsværdige miljøer kan beskyttes gennem planlægning og sagsbehandling, mens endnu andre ikke er registrerede. I områder, hvor vi ved, at sandsynligheden for større fund er stor, er vi særligt opmærksomme på dette, når der skal etableres nye anlæg. Udpegning af bevaringsværdige kulturmiljøer Kulturmiljøer og kulturlandskaber er bygninger eller menneskeskabte landskabelige træk med betydning for opfattelsen og oplevelsen af den danske kulturarv. Det kan være i kraft af arkitektoniske, landskabelige, historiske eller kulturelle værdier. Kulturarv og kulturmiljøer kan også være mere eller mindre usynlige. F.eks. skjulte fortidsminder og bopladser. Bevaringsværdige kulturmiljøer inddeles i følgende perioder. I Randers Kommune er der vigtige temaer i alle perioder. 1. Forhistorisk tid 2. Middelalderen 3. Storlandbruget 4. Landboreformerne 5. Landbrug, industrialisering og andelsbevægelse 6. Nyere tid Udpegninger af bevaringsværdige kulturmiljøer og kirkeindsigtsområder ses på kort [x] og i retningslinjerne kap. 2. Helligåndshuset

29 Info Oplysninger om fredning og bevaringsværdier i Randers Kommune kan findes på Bevaring og styrkelse af landsbyer Landsbyer kan i kraft af deres ofte særegne struktur, særlige bebyggelsesmønster og byggestil samt indpasning til eller skarpe afgrænsning fra landskabet være vigtige kulturmiljøer. Fredede og bevaringsværdige bygninger I de tidligere Randers og Mariager kommuner er bygninger opført før 1940 registreret i kommuneatlas. Her er særligt bevaringsværdige bygninger (saveværdi 1 4) omfattet af bygningsfredningsloven, og disse må ikke nedrives eller facademæssigt ændres uden godkendelse. Dette er ikke det samme som en fredning. Fredede bygninger udpeges og beskyttes af Kulturarvsstyrelsen. Der er ikke lavet et samlet kommuneatlas i den øvrige del af kommunen. I disse områder er der ikke på samme måde en aktiv og systematisk bevaringsindsats ved sagsbehandlingen af nedrivnings- eller byggesager for en given ejendom. I løbet af planperioden vil byrådet igangsætte en samlet registrering og vurdering af bevaringsværdige bygninger. Hvor der er særlig stor koncentration af bevaringsværdige bygninger eller kulturmiljø, er byrådet indstillet på at udarbejde bevarende lokalplaner i samarbejde med borgerne. Randers bykernes arkitektoniske kvaliteter og historie skal bevares og synliggøres og lokale bevaringsværdige kulturmiljøer udpeges. Forsamlingshus, missionshus, mejeri, landsbyskole, kirke, præstegård og firlængede gårde eller særlige udstykningsformer som stjerneudstykning, kan forstærke dette kulturmiljø og dermed udgøre en bevaringsværdig og særdeles værdifuld kulturarv. Et tydeligt og velbevaret kulturmiljø er også en vigtig parameter i forbindelse med øget bosætning i landdistrikterne. Byrådet vil styrke landsbymiljøerne. Karakteristiske bebyggelser skal bevares, og fremtidigt byggeri skal indpasses i landsbymiljøet. Dette kan gøres i form af byfornyelsesstøtte, støtte fra landdistriktspuljerne eller gennem lokalplanlægning for de små lokalsamfund. Potentialet og det særegne skal udnyttes - også i landdistrikterne, som i kraft af udviklingsplaner for landsbyerne og de mindre byer skal styrkes med fokus på historie, kulturmiljøer og struktur. Planlægningen skal tænkes i nye sammenhænge mellem natur, landsbyer og nye bosætningsmuligheder med respekt for naturen og kulturmiljøet. Side 31 Det åbne land

30

31 Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

32 Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89 til Kommuneplan 2005, der blev vedtaget primo Randers Kommune er i øjeblikket ved at lave en strategi for udvikling af Randers midtby. Arbejdet, der skal kunne danne baggrund for strategisk udvikling af andre byer, støttes af Miljøministeriet og Realdania gennem de såkaldte plan 09 midler. I løbet af den kommende planperiode skal dette omsættes til kommuneplanlægningen i Randers. Detailhandelsplanlægningen har fokus på at styrke Randers i konkurrencen med Århus og Aalborg, og derved som minimum opretholde det nuværende befolkningsgrundlag for Randers detailhandelsopland. at koncentrere udvalgsvarebutikkerne i midtbyen og i Paderup at styrke midtbyen som udbyder af udvalgsvarer, herunder at muliggøre etablering af 3 udvalgsvarebutikker på mere end m² i midtbyen i planperioden. at bevare den decentrale dagligvareforsyning i lokalområderne og de mindre byer. fra Jyllands største byer giver sammen med den stadig større mobilitet i samfundet nogle udfordringer for detailhandelsplanlægningen. Randers har traditionelt et stort detailhandelsopland som følge af byens rolle som Kronjyllands centerby. Samtidig er dagligvareforsyningen i hele Randers Kommune kendetegnet ved en høj grad af decentralisering. Forbrugernes indkøbsvaner er under stadig forandring ikke mindst som følge af, at forbrugerne har fået flere penge og flere har fået bil. Samtidig er pendlingen øget især til de større byer, hvilket øger tendensen til at forbrugernes indkøb centreres i de helt store byer - Århus og Aalborg. Også de store detailhandelsprojekter i Århus og Aalborg øger presset på Randers. Det er ikke realistisk, at Randers detailhandelsopland kan øge sin geografiske udstrækning nævneværdigt, og det er heller ikke ambitionen. Målet er at fastholde det nuværende geografiske område for detailhandelen. For at imødegå denne øgede indkøbstrafik, er det vigtigt at udvalgsvarebutikkerne i Randers fremstår som et attraktivt alternativ til de store byer. Dette vil blive omdrejningspunktet for udviklingen af midtbyen. Detailhandelen i Randers er i dag i direkte konkurrence med Århus og Aalborg. Dette krydspres Dagligvareforsyningen i Randers Kommune er velfungerende og er vel repræsenteret i lokal- Panorama Gudenåen og fjorden

33 områderne. Byrådet ønsker, at den decentrale struktur skal fastholdes og styrkes. Dette gøres bl.a. ved at fastlægge retningslinjer for etablering af dagligvarer langs de yderste dele af indfaldsvejene. Bykernen Butiksudbygningen i midtbyen vil kun have marginal betydning for den udvalgsvarehandel, der i dag findes i de mindre bysamfund, der kun har en beskeden omsætning af udvalgsvarer primært som suppleringskøb. Aflastningscenteret i Paderup vil kunne opleve en øget konkurrence fra midtbyen. Resterende rummelighed i bykernen Den samlede resterende rummelighed til detailhandel i bykernen er pr. 1/ m². Denne kommuneplan giver mulighed for etablering af 3 butikker på mere end m² i midtbyen i planperioden. Bykernen er kommunens centrum og trafikale knudepunkt Den indeholder de fleste arbejdspladser inden for offentlig og privat service, og den viser byens historie og identitet. Bykernens attraktion er det store udbud af butikker kombineret med byens arkitektoniske kvaliteter, atmosfæren og oplevelsesmulighederne. Det er Byrådets ambition at udbygge bykernen som kommunens overordnede butiks- og servicecenter. Men det er vigtigt, at vi samtidig bevarer og forstærker de arkitektoniske og oplevelsesmæssige muligheder i middelalderbykernen. Beliggenheden ved havn og å skal udnyttes og vises tydeligere. Dette har bl.a. høj prioritet i Østervoldprojektet. Byrådet er tilbageholdende med at etablere nye store dagligvarebutikker. Byrådet er dog opmærksom på, at der kan opstå et behov for en mindre styrkelse af dagligvareområdet i midtbyen. Bykernen De sidste 15 år er bykernens andel af butikker stort set uændret. De seneste år har væksten inden for dagligvarer og tekstil dog været mere beskeden end tidligere. Inden for andre udvalgsvarer har der været tilbagegang. Mange bygninger i bykernen er svære at udvide og modernisere, fordi der er meget lidt plads, vanskelige funderingsforhold, høje grundpriser og særlige arkitektoniske hensyn. Det er vanskeligt at indpasse nye store bygninger med tilhørende parkeringspladser og skaffe adgang for kunde- og varetrafikken. Derfor er der nu udlagt arealer til butikker over m² på J. O. Krags Plads i området ved mediehuset, den gamle gasværksgrund og syd for fjorden. Side 35

34 Centerstruktur Kort 3.1. Den fremtidige vækstretning for Randers bymidte Der skal samtidig være mulighed for en gradvis tilpasning, omdannelse eller udskiftning af de mindre rentable butiks- og serviceenheder, så bykernen kan følge med i den løbende strukturudvikling i detailhandlen. For så vidt angår møbelbutikker skal der i det enkelte tilfælde tages stilling til en placering i bymidte eller aflastningscenter. Som udgangspunkt skal møbelbutikker placeres i bymidten med direkte tilknytning til centret. Hvis butikken ikke kan placeres her, skal den placeres i aflastningscentret. Det er ikke muligt at placere større møbelbutikker i bydelscentrene, da det lokale vejnet ikke er gearet til den trafik, en sådan butik vil medføre. Bymidte Kommuneplantillæg nr. 89 til Kommuneplan 2005 inddrog området mellem Fjorden og Brotoften til bymidteformål. Derudover inddrages der ikke nye arealer til midtbyformål. Gudenåen og havnebassinet skal opleves tydeligere som en del af byen. Man skal kunne opleve mødet mellem by, å og fjord og bruge området rekreativt. Arealerne ved vandet skal derfor i det væsentlige friholdes for bygninger og høj beplantning. I forbindelse med at Kulholmsvejs forløb ændres, opstår der nye muligheder for, at de inderste arealer på pieren kan knytte midtbyen tættere på vandet. På længere sigt omdannes disse arealer fra egentlige havnearealer til et citynært servicecenter - Bolværket. Området er ikke en del

35 af city, og der kan ikke etableres detailhandelsbutikker på mere end 500 m². Derimod kan området anvendes til service og forlystelser. Syd for åen skal bebyggelsen fremtræde som større enheder i tre-fire etager. Bebyggelsen skal tilpasses proportionerne på Gudenåcentret og Tronborg. De dele af de enkelte områder, som under hensyn til støjbelastning, friarealer og beliggenhed er egnede til det, skal udlægges til boligformål. Bebyggelse langs åen og fjorden skal udformes med en høj arkitektonisk kvalitet og styrke samspillet mellem byen og vandet. Særligt arealkrævende varer Butikker der alene forhandler særligt arealkrævende varegrupper, søges centreret i erhvervsområder med god trafikal tilgængelighed efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Byrådet søger dog at centrere disse i området Hammelvej til afkørsel 43. Eksempelvis er Nikkelvej en oplagt placering, idet der allerede findes sådanne butikker. Særligt pladskrævende varegrupper omfatter varer som: biler, campingvogne, trailere, både, landbrugsmaskiner, tømmer og byggematerialer. Paderup aflastningscenter Resterende rummelighed i Paderup I Paderup er der en resterende rummelighed til butikker på m² pr. 1. januar Byrådet mener, at de eksisterende rammer giver et godt og bredt udbud i Paderup, og byrådet er generelt tilbageholdende med yderligere udlæg til dagligvarebutikker, hvis disse kan true dagligvarehandelen i lokalområderne og i de mindre byer. En udbygning af udvalgsvarer i Paderup vil have marginal betydning for den udvalgsvarehandel, der i dag ligger i de mindre bysamfund og i de enkelte bydele grundet den beskedne omsætning af udvalgsvarer i disse byer. I lyset af detailhandelskonkurrencen med Århus og Aalborg er det vigtigt med et vist råderum i detailhandelsplanlægningen til udvidelser. Byrådet vurderer at den resterende rummelighed er tilstrækkelig i en årrække. Et velfungerende aflastningscenter i Paderup vil være med til at fastholde kunderne i og omkring Randers og dermed reducere transportafstande. Når den nuværende resterende rummelighed er opbrugt, er det ikke muligt at udlægge yderligere butiksareal jf. planlovens bestemmelser. Butikker til lokalforsyning Udenfor bymidte og lokalcentre kan der etableres mindre butikker til lokalforsyning på maksimalt m² og 250 m² for udvalgsvarer. Der kan placeres enkeltstående butikker der alene tjener til lokalområdets forsyning, hvis området i forvejen har en ringe dagligvareforsyning. Placeringen skal have en god trafikal adgang til nærområdet. I det omfang et bydelscenter har behov for - men ikke plads til - nye lokalbutikker, kan byrådet undtagelsesvis og efter en konkret vurdering give tilladelse til at etablere dem uden for centrene på steder, som er velegnede til formålet. Ved placeringen af sådanne nye butikker uden for centrene vil byrådet lægge vægt på: at butikken får en central beliggenhed i forhold til det område, der skal betjenes. at butikkens størrelse tilpasses lokalområdets behov. Bruttoetagearealet kan dog maksimalt være m² for en dagligvarebutik og 200 m² for en udvalgsvarebutik. at der ikke etableres så mange butikker på et sted, at de samlet kan betjene et større område end lokalområdet. at der er gode og sikre forhold for gående, cyklende og kørende trafik samt tilstrækkelige parkeringsmuligheder omkring butikken. at placeringen og udformningen af bygningerne, kundeparkeringen og varetilkørslen tilrettelægges, så de medfører et minimum af gener for naboerne. Side 37