Indledning. 3 Problemformulering. 4 Problemstillinger. 4 Emneafgrænsning og metode. 4 Jeg vil tage udgangspunkt i en beboer fra team 3, som jeg har

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indledning. 3 Problemformulering. 4 Problemstillinger. 4 Emneafgrænsning og metode. 4 Jeg vil tage udgangspunkt i en beboer fra team 3, som jeg har"

Transkript

1

2 Indledning. 3 Problemformulering. 4 Problemstillinger. 4 Emneafgrænsning og metode. 4 Jeg vil tage udgangspunkt i en beboer fra team 3, som jeg har valgt at kalde Kurt. 4 Hvem er Kurt? 5 Hvad vil det sige at være hjerneskadet? 6 Sproglig udvikling. 8 Hvem er Howard Gardner? 9 Sproglig intelligens: 10 Syntaks, fonologi, semantik, pragmatik. 10 Musisk intelligens: 10 Skelnen mellem tonehøjde, melodi og rytme. 10 Spatial / rumlige intelligens: 11 Skelne mellem rum, retning, former og farver. 11 Logisk-matematisk intelligens: 11 Abstraktioner, tænke i sekvenser og relationer, erkende og løse problemer. 11 Krops-kinæstetisk intelligens: 12 Differentieret brug af kroppen, arbejde med genstande. 12 Intrapersonel intelligens: 12 Tilgang til egen tilstand og følelser, iagttagelser, forarbejdning og opfattelse af en selv. 12 Interpersonel intelligens : 13 opmærksomhed og skelnen mellem personers adfærd, følelser, temprament, stemning, motivationer, og intentioner. 13 Hvorfor tage udgangspunkt i Howards Gardners teori i forhold til Kurts kommunikative udvikling? 14 Episode / observation 1: 14 Analyse: 15 Episode / observation 2: 16 Analyse: 17 Er vi gode nok til at støtte ham? 18 Konklusion. 19 Perspektivering. 20 Litteraturliste. 21 Artikler og sup. materiale. 21 Bilag Fonologien : 22 Syntaks : 22 Morfonologien : 22 Sematik : 22 Pragmatikken : 22 Begrebsdannelse : 22 Bilag De syv intelligenser. 23 ÉN ELLER MANGE 24 AT LØSE DEN SAMME OPGAVE PÅ MANGE MÅDER. 25 2

3 Indledning. Det, at skulle skrive en opgave ud fra en problematik på Hasselbo, samt ud fra mennesker med nedsat fysisk / psykisk funktions evne, har været en stor udfordring og en lærerig proces for mig. Jeg ville fra starten af have belyst livskvalitet, men blev opfordret af min vejleder til at finde noget andet, som der var mulighed for at bruge i det pædagogiske arbejde på længere sigt af personalet på Hasselbo, samt specielt i team 3, hvor jeg er studerende. Derfor har jeg valg at belyse kommunikation, da det er et vigtigt element i det pædagogiske arbejde med kommunikationssvage mennesker. Men kommunikation er jo mange ting fandt jeg ud af, og da jeg generelt har haft svært ved at begrænse mig, har jeg været vidt omkring. Det har resulteret i, at jeg har haft materiale nok til at skrive et helt speciale. Men idet, at jeg skulle beskrive en problematik, samt være med til at udvikle et redskab til senere brug, har jeg valgt at tage udgangspunkt i en beboer og hans kommunikations form, og hvordan vi kan videreudvikle den. Ikke fordi jeg er i tvivl om, at der bliver arbejdet intenst på dette, men mere for at belyse vigtigheden i, at vi som pædagoger skal være meget bevist om, hvordan vi kommunikerer og agerer i samspil med vores beboere dagligt. Samt at det er vigtigt at have kendskab til kommunikations teori for at kunne videreudvikle det pædagogiske arbejde. Min opgave er bygget op således, at man får et billede af, hvad det vil sige, og hvad der skal til for at have en fyldestgørende kommunikation, samt taget i betragtning af at være kommunikations svag.. Derfor er den meget teoretisk i begyndelsen og kan godt virke lidt tung, men jeg mener det er relevant til dette emne. Senere i opgaven er det mine egne observationer og refleksioner fra dagligdagen, der er sat op mod Howards Gardners teori, som kunne være et rigtigt godt analyseredskab at arbejde med på Hasselbo i fremtiden. Jeg har derfor valgt at skitsere hans teori grundigt. Til sidst vil jeg komme med min egen holdning og refleksioner til fremtidige muligheder for at videreudvikle den ene beboer, jeg har valgt at belyse. 3

4 Problemformulering. Hvilken problematikker ligger der i Kurts kommunikationsform, og er vi gode nok til at støtte ham i hans udvikling? Problemstillinger. - Hvordan defineres kommunikation? - Hvilke problematikker ligger bag hans kommunikationsform? - Hvad gør vi som pædagoger i det daglige for at fremme hans kommunikation og begrebsverden? - Hvilken former for aktiviteter bliver han tilbudt i det daglige som kan være med til at fremme hans udvikling? - Er vi gode nok til at støtte ham, og hvad er der af nye tiltag i fremtiden? - Emneafgrænsning og metode. Jeg vil tage udgangspunkt i en beboer fra team 3, som jeg har valgt at kalde Kurt. Jeg vil læse relevant litteratur, som omhandler kommunikation, kognitiv og sproglig udvikling. Samt tage udgangspunkt i Howards Gardners intelligens teori. Derudover vil jeg inddrage observationer i det daglige pædagogiske arbejde, som er relevant i forhold til problemformuleringen. 4

5 Hvem er Kurt? Kurt er en mand på 28 år med tidlig erhvervet hjerneskade i en alder af 4 år efter et epileptisk anfald. Han bor nu på Hasselbo som er et Bo- og servicetilbud for i alt 20 beboere med moderate til svære udviklingsforstyrrelser - autisme eller tilsvarende adfærdsmønstre. Han bor sammen med 2 andre. De har hver deres værelse og deles om køkken, stue og badeværelse. Hans hverdag består i, at han om dagen er på arbejde, hvor han makulerer papir til genbrug, samt har andre arbejdsfunktioner, som han er meget glad for. Derudover har han nogle fritidstilbud, såsom gokart, cafe Amalie, motion via cykelture, lange gå ture o.s.v. Endvidere bliver der lagt stor vægt på oplevelser som ferier ca. 3 til 5 gange om året, og endags ture, socialt samvær i og uden for Hasselbos fysiske rammer. Hans kontakt til forældrene er god og med mange relationer. Den ene weekend besøger han sin far, den anden sin mor, og den 3. weekend er han på Hasselbo. Kurt er en meget social og omsorgsfuld person, i forhold til medbeboere og personale. Han kan til tider have destruktiv adfærd, hvis der bliver stillet store krav, som han ikke ønsker at udføre, eller hvis han er i en situation, hvor han ikke forstår vores budskab, hvad han skal, eller som ikke er inden for de særinteresser han besidder. Han kan være meget usikker i situationer, hvor han skal uden for de trygge rammer på Hasselbo, og i sådanne situationer er det vigtigt at forberede ham på hvad der skal ske, og være sikker på, at han har forstået, hvad vi formidler verbalt. Kurt har et normalt sprog, men på et udviklingstrin svarende til et 4-5 årigt normalt barn (tidligere Kuno Beller test fra 1997). Han bruger meget sine tidligere oplevelser, som bliver fortalt gang på gang, som en måde at bearbejde sine oplevelser på. Han kan til tider have svært ved at udtrykke, hvad han ønsker og vil. Eks. Ida kørte forbi Opel, hun så mange biler. Dette er udtryk for at han selv har oplevet det, eller godt kunne tænke sig at komme en tur ud og se på biler, som er en af hans store særinteresser. Her skal vi være gode til at spørge ind til, om det er noget, han har oplevet, eller kunne tænke sig. Få ham til at give udtryk for at det er ham, og ikke en af medbeboerne, som ønsker noget. Dette for at udvikle hans kognitive og kommunikative verden. Kurt kræver meget opmærksomhed, som han viser ved at henvende sig til os pædagoger. Eks. Ved du hvad jeg har fortalt dig her er det vendingerne, nutid og datid han ikke bemestrer, eller man kan også få slik, eller du kan også lide slik, her er det ombytning af stedord. I stedet for jeg er han tilbøjelig til at bruge 5

6 man og du. Her er det igen vigtigt så vidt muligt at gribe ind, og forsøge at vende det og forklare ham, at det er ham selv der ønsker det, og at det hedder jeg. Han kan til tider synge mange fødselsdags sange, som er udtryk for at han er til stede, eller hvis han synes, der bliver snakket for meget med de andre medbeboere, men kan være en form for mani. Det er vigtigt i Kurts verden, at alt det, han skal foretage sig er så virkelighedsnært som muligt, og at der er et formål med de ting han gør, for at han kan, og skal få så positive oplevelser ud af det som muligt. Hvad vil det sige at være hjerneskadet? At have en hjerneskade kan have mange årsager, det kan skyldes en medfødt skade, eller som i Kurts tilfælde et krampeanfald, som har medført udviklingsforstyrrelser med generel retardering til følge. Det vil sige at hans indretning og funktioner i hjernen er til dels beskadiget. Jeg vil i dette tilfælde kun beskrive hvad højre og venstre hjernehalvdele, samt det kognitive, som har en indvirkning på hans sproglige og kommunikative udtryksform. Kognitiv hænger sammen med mulighed for at opfatte, forstå og huske de indtryk man får i det daglige, samt planlægge, udføre og vurdere handlinger, som tilsammen skaber erkendelse. Hertil hører sig: Opmærksomhed, perception ( opfattelse af en helhed ), sprog, hukommelse, motoriske funktioner. Alle disse funktioner har en sammenhæng, og er altafgørende for, hvordan en person lagrer informationer og erfaringer, samt hvordan personen reagerer på omgivelserne. 1 Højre og venstre hjernehalvdels samarbejde har en stor betydning i denne sammenhæng, og er nødvendig for at kunne lære og udføre en lang række dagligdags opgaver. Højre hjernehalvdel styrer den musiske, rumlige opfattelse og helhed, som er involveret i at aflæse ansigtsmimik, kropssprog og lignende. Venstre hjernehalvdel er mest kendt for at varetage den sproglige funktion, og holde styr på rækkefølgen af ordene, så det bliver en sætning med en helhed. 2 1 Charlotte Ringsmose m.fl Ibid. 6

7 På følgende side er der en illustration af hjernen, som er relevant i forhold til det beskrevne og opgavens senere indhold. 3 3 Tina Hansen m.fl

8 Sproglig udvikling. I følgende afsnit vil jeg komme ind på, hvad der skal til for at udvikle sproget, sprogform, som senere skal danne grundlag som et kommunikativt redskab. I Kurts tilfælde, hvor han har erhvervet sig en hjerneskade i de tidlige leveår, har det indvirket at hans kommunikation og sproglige udvikling er mangelfuld. Sproget bygger på samarbejde mellem mange forskellige steder i hjernen, I den sproglige udvikling etableres der forbindelse mellem de centrale områder i den sensoriske del af hjernen, det vil sige hvor sproget registreres, samt hvor sproget giver mening. Dette område kaldes også Wernickes området. Det andet centrale område i hjernen, der er med til den sproglige udvikling, er Brocas området, som er den producerende, hvor sproget planlægges og indholdet struktureres. Gennem stimulation, oplevelser, gentagelser og imitationer i og gennem omverden, vil der efterhånden etableres hukommelsesspor i hjernen, som er samlet i Wernickers og Brocas områderne. 4 ( Se tidligere illustration af hjernen ) I sprogudviklingen er det personen selv, der skaber sproget ved at indgå i et socialt samspil med omverden. Det vil sige, at man skal høre ord og sætninger mange gange, samt verbalt gentage dem, 4 Mogens A Dalby kap 6 8

9 for at det til sidst kan blive et stationært fænomen i sprogtilegnelsen og hukommelsen, samt det at kunne forstå og anvende det i det daglige. Men sproget er bygget op af nogle grundlæggende principper, som kan variere, og som altid er under forandring og afhængig af hvilken kontekst man er i. Disse grundlæggende principper kan formuleres således: 5 1. Sproget følger grundlæggende regler i forhold til sætningsopbygning og bøjninger, som gør sig gældende for at kunne sige nye og forstå nye sætninger. 2. Sproget er meningsfuldt og giver mening for den der taler, samt for den der lytter. 3. Sproget refererer til virkeligheden, noget man er fælles om i et socialt samspil. 4. Sprog er kommunikation. Den, der bruger sproget, har et budskab, der ønskes formidlet til den anden part, som svarer, og så er der en dialog i gang. Når alle de kriterier er opfyldt har man et kommunikationsredskab, som det enkelte individ selv kan forme og fortolke Hvem er Howard Gardner? Howard Gardner er en amerikansk psykolog, som beskæftiger sig med den kognitive udvikling. Hans teori er inspireret af Piaget, men beskriver ikke udviklingen i stadier men flydende gennem handlinger mange gange. Han har gennem sit arbejde med hjerneskadede erfaret, at selvom der var tale om nedsat funktion på nogle områder, var der andre der fungerede. På baggrund af dette har han udviklet en teori, som består af 7 former for intelligenser, som er beskrevet neden for. Han erfarede at, hvis der var problemer med den sproglige intelligens, kunne det indlæres via den musiske eller den rumlige intelligens, eller af en helt anden. Men Gartner svage side i hans teori er at hans intelligenser er uafhængige af hinanden, hvorimod Keld Fredens forbinder de forskellige intelligenser. F.eks. Rummer sproget mange elementer, så som toneleje og melodi, men er ikke en musisk intelligens. Det vil sige, at man ikke kan arbejde med de forskellige intelligenser uden at de krydser hinanden. 6 De 7 intelligenser omhandler og indeholder følgende: 5 Charlotte Ringmose / Bente Sidenius Bilag - Keld Fredens 1999 / Elsebeth Kirk

10 Sproglig intelligens: Syntaks, fonologi, semantik, pragmatik. 7 Sproglig intelligens omhandler evnen til at bruge ord på en forståelig og effektiv måde både verbalt og på skrift. Evnen til at kunne bruge sproget grammatisk og fonologisk korrekt. Ligeledes at kunne fortælle, forklare, informere og udtrykke sig. At kunne bruge sin sproglige intelligens er en vigtig del af vores hverdag. At kunne udtrykke sig så man kan formidle sine følelser, ønsker, oplevelser mv. og blive forstået, er med til at styrke den inter- og intra- personelle intelligens. Stimuleringen af den sproglige intelligens kan bl.a. foregå gennem historie fortælling, rim og remser og sange. Yderligere kan den stimuleres gennem bevægelse, der indeholder rytmiske strukturer (en rytmisk betoning, der leder den lyttendes opmærksomhed hen på den del af sætningen, der giver en mening), da dette kan tilføje sproget en form for forudsigelighed. Ved at gentage rytmiske strukturer, benytter man en form for sprogtræning til forståelse for sætningsopbygning og udtale. Man kan stimulere denne intelligens ved at igangsætte aktiviteter verbalt, både gennem kollektive beskeder eller ved at give enkeltpersoner opgaver. 8 Musisk intelligens: Skelnen mellem tonehøjde, melodi og rytme. Den musikalske intelligens omhandler evnen til at kunne skelne, opfatte og/eller udtrykke sig gennem musik. Intelligensen omhandler bl.a. fornemmelse for rytme, tonehøjde og stemninger i et musikstykke. Den musikalske intelligens er vigtig, idet det er en del af det nonverbale sprog. Man kan udtrykke sig på en helt anden måde, når man benytter musikken. Musik kan være både følsom eller voldsom. Musik og sang kan give mulighed for at skabe en kontakt og opmærksomhed omkring en fælles aktivitet. Aktiviteter hvor den musikalske intelligens benyttes kan ligeledes være med til at styrke flere af de andre intelligenser fx den sproglige, den intrapersonelle samt den interpersonelle. 9 Stimuleringen af denne intelligens kan bl.a. foregå ved at synge, eller ved at bevæge sig til musik. Man kan lytte til stemningen i musikkens rytme, og bevæge sig til takterne på forskellig vis, hurtigt langsomt, kraftigt let. Ligeledes kan intelligensen stimuleres, ved at man selv deltager i at fremstille musik, rytmer og sang, fx klappe eller spille på forskellige instrumenter og synge eller rappe 10 7 Bilag Charlotte Ringmose Tina Hansen Howard Gardner Howard Gardner 1997 / Mogens Hansen 10 Tina Hansen m.fl

11 Spatial / rumlige intelligens: Skelne mellem rum, retning, former og farver. Spatial intelligens kaldes også den rumlige intelligens, hvilket betyder at have fornemmelse for rum og retning. Ligeledes at have en opfattelse af, hvor man selv er og hvor noget er i forhold til noget andet. At have flair for facon, form, farver og linier i forhold til hinanden. At have evnen til at visualisere, selv forestille sig noget og fremstille det, fx på en tegning. Det er vigtigt, at stimulere den spatiale intelligens, da det at kunne forstille sig noget er en vigtig del af at kunne udrette noget. At kunne bevæge sig hensigtsmæssigt i forhold til hvor man er og forudse forhindringer, så man ikke kommer til skade. Ligeledes at kunne efterligne noget gennem visuel perception, og kunne forestille sig en sammenhæng mellem det man ser, tænker og vil udføre. 11 Den spatiale intelligens kan man stimulere gennem at bevæge sig, ved at give opgaver, hvor man skal bevæge sig i en bestemt retning, finde en bestemt farve eller facon. Man kan også stilles overfor opgaver der indeholder bevægelse rundt i et lokale, op eller ned, samt efterligne bevægelser af fx dyr, mennesker, maskiner eller lignende. Intelligensen kan ligeledes stimuleres gennem tegning. 12 Logisk-matematisk intelligens: Abstraktioner, tænke i sekvenser og relationer, erkende og løse problemer. At have logisk-matematisk intelligens betyder at have en evne til at bruge tal effektivt, men også at have en god fornemmelse for logiske mønstre og forhold, udsagn og påstande. Med dette menes at man har en god sans for at tænke forud over opgaver og evt. forudse en given løsning. Intelligensen omhandler ligeledes at kunne kategorisere, klassificere, lave udregninger og at afprøve diverse hypoteser. 13 Stimulering af den logisk-matematiske intelligens er utrolig vigtig i forhold til, når den enkelte skal udvikle sig rent kognitivt. Kan styrkes gennem sang, rim og remser hvor der sker gentagelser, men også når der sker talmæssig forandring, her får man en fornemmelse af kronologisk struktur. Intelligensen styrkes også når sange, rim og remsen skal læres udenad, ved at huske den rigtige rækkefølge på linier og vers, her lærer man at tænke systematisk og i en sammenhæng. Man kan ligeledes øve alfabetet samt talrækker, samt lave opgaver omkring bogstaver, tal og symboler Howard Gardner Tina Hansen 13 Howard Gardner 1997 / Mogens Hansen 1997 kap.6 14 Tina Hansen m.fl

12 Krops-kinæstetisk intelligens: Differentieret brug af kroppen, arbejde med genstande. Krops-kinæstetisk intelligens vil sige, at kunne bruge sig selv og sin krop på flere forskellige måder. Bl.a. at kunne udtrykke sig nonverbalt ved at bruge sin krop og dens kompetencer, fx mime eller danse. At kunne bruge sine hænder til at forme og fremstille noget. Samtidig er det også en intelligens som dækker over forskellige fysiske færdigheder så som behændighed, balance, koordination, styrke, fleksibilitet og hurtighed samt kunne bestemme forskellige steder på kroppen med og uden brug af synssansen (kropskendskab). Både fysisk og psykisk er denne intelligens vigtig for den enkelte. Ved at opnå god kropskendskab og kropsbevidsthed samt få succesoplevelser styrker det barnets selvtillid og selvværd hvilket gør det nemmere at indgå i sociale relationer med andre. Man kan stimulere den krops-kinæstetiske intelligens ved praktisk indlæring gennem aktiviteter hvor man øger kropskendskabet og kropsbevidstheden, fx ved berøring/ taktil kommunikation og løbe, cykle, svømme m.m. finder den enkelte sine egne grænser. Intrapersonel intelligens: Tilgang til egen tilstand og følelser, iagttagelser, forarbejdning og opfattelse af en selv. Intrapersonel betyder evnen til at forstå sig selv dvs. at have selvbevidsthed, selvforståelse og selvværd til at kunne handle hensigtsmæssig ud fra den viden, man har om sig selv og andre. At vide hvor man har sine begrænsninger og styrker. At have bevidsthed om ens eget temperament og ønsker om at have selvdisciplin. At kunne erkende sine egne behov, ønsker og forhåbninger og gøre noget for at opfylde dem. At kunne arbejde med sig selv. Selvtillid og selvværd er vigtige kompetencer for at kunne være sammen med andre. Samtidig at man tør og kan sige til og fra, når det indgår i samspil på egen eller andres opfordring. Det er også vigtigt for at kunne koncentrere sig, være udholdende og kunne fordybe sig. 15 Aktivitetens udformning er ikke det vigtigste aspekt i forbindelse med denne intelligens, den skal bare være tilpasset så individet kan være med og føle at det her, det er altså noget man kan. Tilfredsstillelse og glæde ved at deltage, kan udmønte sig i øget selvtillid og selvværd Howard Gardner 1997 / Mogens Hansen 1997 kap.6 16 Tina Hansen

13 Interpersonel intelligens : opmærksomhed og skelnen mellem personers adfærd, følelser, temperament, stemning, motivationer, og intentioner. Interpersonel betyder evnen til at forstå andre dvs. menneskekendskab. At kunne sætte sig i andre personers sted og opfatte deres sindsstemning, intentioner, følelser mv. (empati) gennem deres stemmeføring, bevægelser og ansigtsudtryk. Derudover handler det om, at kunne skelne mellem forskelligheder blandt andre personer, kunne tolke deres humør og temperament; både verbalt og nonverbalt. Denne intelligens er meget vigtig, for at kunne indgå i sociale relationer. Den er uundværlig for den enkelte, idet man lærer af egne erfaringer og afprøvninger. Samtidig at beherske evnen til at sætte sig i andres sted, altså udvikle empati, gør det nemmere at indgå i et samarbejde med andre. 17 Man kan stimulere denne intelligens gennem fælles aktiviteter, hvor den enkelte skal være midtpunkt og skal stå for en aktivitet, idet man her opmuntrer til at gøre en indsats for en fælles aktivitet. Neden for er de 7 intelligenser sat ind i hvilken områder i hjernen de opererer. ( se tidligere illustration af selve hjernen.) Sproglig: Venstre temporal og fronttallapper (fx Brocas / Wermickes områder) 2. Logisk matematisk: Venstre parietallapper, højre hjernehalvdel 3. Spatial / rummelige: Bageste områder af højre hjernehalvdel 4. Krops-kinæstetiske: Lillehjernen, basal ganglier, motor cortex 5. Musikalsk: Højre temporallap 6. Interpersonel: Fronttallapperne, temporallap (især den højre hjernehalvdel), det limbiske system 7. Intrapersonel: Fronttallapperne, parietallapper, det limbiske system 17 Howard Gardner 1997 / Mogens Hansen 1997 kap.6 18 Mogens A Dalby kap 6 og 7 13

14 Hvorfor tage udgangspunkt i Howards Gardners teori i forhold til Kurts kommunikative udvikling? Jeg mener at man kan bruge Howard Gardners teori i forhold til at udvikle Kurt kognitivt og kommunikativt på længere sigt. Men det skal ses som et analyse redskab og en hjælp til at fremme hans kommunikative udvikling, ved at han selv er aktivt handlende gennem handlinger mange gange,( Rom blev jo heller ikke bygget på en dag) og at vi kan gå andre veje, end den der virker som den mest logiske og nemmeste. Jeg vil komme med et par observationer fra det daglige, analysere dem ud fra Howard Gardners teori, og stille mig de spørgsmål undervejs. hvad skete der?, hvad der gik galt?, hvordan kunne det have været gjort? Jeg vil starte med at tage udgangspunkt i en ting, som han næsten dagligt er med til, og det er, at dække bord til aftensmaden. Episode / observation 1: Kurt sidder godt tilrette i sofaen, slapper godt af sammen med de andre medbeboere og ser fjernsyn. En pædagog siger til Kurt: Kan du ikke lige dække bord? og beder ham om det gentagende gange, hvorefter Kurt rejser sig og går med pædagogen ud i køkkenet og tager de 5 tallerkner, knive, gafler o.s.v., som pædagogen sætter frem. Derefter går han ind i spisestuen og stiller de 5 tallerkner som de skal stå. Men i dag tager han og dækker bordet kun stående fra den samme side. Resultatet bliver at på den side, hvor han visuelt kan se, at sådan skal det stå (glasset foroven, tallerknen ned til bordkanten, kniven og gaflen bliver lagt hvor de skal ligges), står det rigtigt. Men så går det galt, personen der skal sidde over for, får glasset forneden, tallerknen foroven og bestikket omvendt af, som det skal ligge. Pædagogen observerer, at det ikke er stillet korrekt, går til handling, og siger: Sådan skal det ikke stå, - hvad med dem der skal sidde over for, - skal de spise med glasset stående foran sig?. Kurt står og ser på bordet, og måske kan han ikke lige se nogen løsning på problemet med det samme, hvorefter at pædagogen går ind og sætter servicet, som det skal stå. Kurt sætter sig igen hen i sofaen og er social på sin egen måde med de andre beboere og ser fjernsyn videre, indtil der er mad. 14

15 Analyse: Ud fra det, jeg observerer, er det ikke den rigtige måde at sætte sådan en aktivitet i gang på. Da Kurt er meget optaget af, hvad der sker i fjernsynet, og hans opmærksomhed er kun rettet mod dette. Derudover var der ikke nogen form for forudgående kommunikation fra pædagogen andet end kan du lige dække bord, som måtte gentages et par gange, før der skete en handling fra Kurts side, og han rejser sig op og går med ud i køkkenet. Hertil er der at sige, at de sociale og fysiske rammer er altafgørende i denne situation, da Kurt sidder og er optaget af noget helt andet. Men også den pædagogiske formidling er ikke den rette, da der ikke er øjenkontakt. Samt den verbale kommunikation er måske for abstrakt ved at sige: kan du lige dække bord, hvor formidlingen skulle være mere konkret, såsom: Kurt du skal dække bord. Pædagogen skulle samtidig have haft øjenkontakt med ham, så Kurt havde kunnet se det nonverbale sprog. Da det er meget vigtigt at sende samtidig med en verbal besked. Derudover skulle der have været en forudgående dialog i gang for at fange hans opmærksomhed, ved at evt. spørge ind til, hvad han ser, og via den vej føre det hen på borddækningen i den sidste ende. I hele denne her situation er al hans opmærksomhed på det, der sker i fjernsynet. Det vil sige, at han i denne situation bruger den sproglige intelligens ved at være lyttende til den verbale tonehøjde, igennem det der sker i fjernsynet, men også samtidig det der bliver formidlet i baggrunden, men kun som det sekundære, og derfor ikke forstår budskabet. Han bruger også den krops-kinæstetiske intelligens ved at signalere nonverbalt, at han ikke har lyst til det, ved at blive siddende i sofaen, og derefter rejser sig op og er fysisk aktiv. Hvis vi skal analysere videre, kan vi gå ind og se pædagogens næste handling. Det er at tage service til de 5 personer, som skal spise med. Hvorfor gør hun / han mon det? Kan man så spørge sig selv. Dette kunne være for at hjælpe Kurt, eller at det måske bare var den smarteste og hurtigste måde i den givne situation (men det hjælper ikke på hans kognitive / sproglige udvikling på længere sigt ). Her skulle pædagogen have overladt opgaven til Kurt, og ikke være tilbøjelig til at stille de ting frem, som der skal ind på bordet, men i stedet for at lade ham selv find ud af, hvad der skal ind på bordet. Samtidig være nærværende, støttende og vise både verbalt og nonverbalt hvor meget 5 ting er ved at bruge sin hånd og fingre, og for hver tallerken han tog ned af hylden, fjerne en finger, samtidig med at man tæller sammen med Kurt, og forsøger så vidt det er muligt at bibeholde øjenkontakten. I den givne situation, hvor pædagogen er flink at hjælpe, her bruger han kun den krops-kinæ. Intelligens, hvorimod hvis man tog mit løsningsforslag, ville han bruge samtlige 7 intelligenser. 15

16 Senere i forløbet, hvor Kurt selv dækker bord, og pædagogen får set, at det ikke er korrekt, og afbryder med en meget abstrakt formidling, skulle pædagogen i stedet have taget Kurt i hånden og gået om på den anden side af bordet og spurgt: Hvor skal glasset stå? o.s.v. og samtidig have givet Kurt lov til at selv se løsningen på problemet visuelt og givet ham tiden til at bearbejde det, samt støttet ham verbalt og forsøgt at få en dialog i gang ved at han skulle fortælle, hvor de forskellige ting skulle stå, samt hvad de forskellige ting hedder samtidig. Her igennem ville Kurt have fået styrket samtlige intelligenser og udvidet sin begrebsverden, samtidig med at han ville føle, at han havde været med til noget, som vi pædagoger skal rose ham for, for at motivere ham til at være aktivt deltagende. Episode / observation 2: Kurt skulle ud og køre gokart, som er en af de fritids tilbud, han har en gang ugentligt. Jeg møder ind, og denne dag stod jeg for at køre gokart med ham. Vi starter med at drikke en kop kaffe og slappe af, efter at han har været på arbejde hele dagen. Jeg forbereder ham på, at når vi er færdige med kaffen, skal han tage sine sko på, fordi at vi skal ud og køre gokart. Kurt udtrykker med det samme både verbalt og nonverbalt, at det har han ikke lyst til, ved at sige: Det kan jeg ikke, og begynde at være meget fokuseret på alle andre ting, der forgår omkring ham, så som fjernsynet, tørre bordet af op til flere gange, samt pille sig i håret og ansigtet. På et tidspunkt måtte jeg gå ind og bruge verbal magt, da jeg af et andet stykke personale havde fået at vide at det skulle gennemføres. For hvis jeg ikke gennemførte det, jeg havde startet, ville Kurt både miste tilliden og troen på det, jeg formidlede, samt at en anden gang ville det måske ikke kunne lade sig gøre at få ham med. Dette kunne jeg godt se det realistiske i. Den verbale magt jeg måtte bruge var det skal du, du kan godt gå ud og tage dine sko på, vi går nu, samt at jeg nonverbalt udtrykte, at jeg mente det. Kurt fulgt med, men udstrålede, at det var vitterligt ikke noget, at han gad og havde lyst til, da hans opmærksomhed var alle andre steder både før, under og efter. Ex. Jeg forsøgte at få ham til at være med til at styre gokarten, men motivationen var der ikke for det. Vi kørte 4 omgange på banen, hvorefter at jeg godt kunne konkludere, at jeg ikke kunne gøre andet end at spørge, om han havde lyst til at køre mere, hvorefter han svarede: jeg kan altså ikke mere. Jeg spurgte derefter ind til, om vi skulle kørte hjem, hvor svaret var klart: ja fra hans side. Under hele forløbet var Kurt meget stille verbalt, men udtrykte sig nonverbalt meget klart. 16

17 Analyse: I hele denne episode har Kurt formået at bruge næsten samtlige intelligenser på kryds af hinanden. Hvis vi ser på den sproglige intelligens, formår han at give udtryk for, at det er noget han ikke ønsker at deltage i, ved at sige: det kan jeg ikke, Jeg kan ikke mere og ja til, at han gerne vil tilbage til Hasselbo, både fonologisk og semantisk, så der ikke var noget at tage fejl af. Han bruger også den logisk matematiske intelligens, ved at være bevidst om, hvad der skal ske, det at køre gokart. Samt han bruger en strategi for at slippe ved at sige: det kan jeg ikke og forsøge at fastholde sig selv i dette udsagn. Derudover gør han også brug af den spatiale / rumlige intelligens. Han har på forhånd dannet sig et indre billede af, hvad han skal, et billede af gokarten, og det at skulle bevæge sig ud i andre omgivelser end dem, han befandt sig i, da det blev formidlet. Derudover brugte han meget sin krops kinæstetiske intelligens ved at signalere nonverbalt via sit kropssprog, mimik og manier, samt at hans opmærksomhed var helt andre steder under hele forløbet. Den intrapersonelle intelligens bruger han meget i form af at vise sine følelser, give udtryk for, at det ikke er det, han ønsker lige på det tidspunkt, men samtidig sidde stille og forarbejde det, der er formidlet, og dog indvillige i at deltage i aktiviteten, trods han ikke ønsker det. Den sidste intelligens, han anvender, er den Interpersonelle intelligens. Han formår at forstå, at det jeg siger, mener jeg. Men her kan man stille sig det spørgsmål. Hvad gik der galt? Ud fra denne episode, der er beskrevet, har jeg måske gået ud fra en forkert strategi, dertil skal der lige siges, at jeg kun havde været på Hasselbo i knapt 1½ måned, og ikke havde den helt store tilgang og relation til Kurt, som det er et vigtigt faktum i forbindelse med at skulle udføre aktiviteter med ham. Det, at han lige var kommet hjem fra arbejde og sad og havde det hyggeligt og virkelig slappede af og fik bearbejdet de sanseindtryk, han havde fået i løbet af dagen, da var jeg måske lidt hurtig til at sige, at han skulle ud og køre gokart, og glemte helt at fornemme, hvor han var lige på det tidspunkt. Jeg skulle havet ventet, til vi alle sammen var færdige med at drikke kaffe, og der var begyndt at være aktivitet omkring ham i huset, før jeg var kommet ind på, hvad vi skulle lave, og så havde det nok givet et andet resultat. Derudover har jeg nok ikke været god nok til at formidle / kommunikation konkret nok, samt min nonverbale kommunikation, som har skabt forvirring og utryghed og signal forvirring, da den non- 17

18 verbale kommunikation har en stor betydning for, hvordan vi forstår hinanden og oplever hinanden Derudover skulle jeg have udvist noget mere motivation for at kunne motivere ham. Ud fra denne episode kan jeg kun konkludere, at jeg ikke har formået at skabe det rigtige samspil, og at jeg ikke har set på hans styrkesider for at få ham motiveret til at deltage i aktiviteten, samt at styrke ham i han kognitive og kommunikative udvikling. Så dette er ikke måden at gøre det på set ud fra Gardners teori. Disse 2 eksempler fra dagligdagen, har jeg beskrevet i detaljer for at styrke mig selv i at kunne reflektere ud fra det, jeg observerer, samt sætte teori på. Jeg er godt klar over, at det kunne gøres på en meget enklere måde, men da det er første gang, jeg arbejder med Howards Gardners teori i praksis, har jeg valgt at gøre det på denne måde. Er vi gode nok til at støtte ham? Set ud fra mit synspunkt og taget i betragtning af Kurt udviklings forstyrrelse, mener jeg, at vi gør en stor del til, at han skal udvikle sig i det daglige, men vi kan blive bedre til det ved at være meget bevidste om, hvordan vi selv agerer i samspil med Kurt. Her mener jeg, at vi er tilbøjelige til at vælge en måde i det daglige arbejde, som er den letteste og hurtigste måde i stedet for at tage os tiden til at lade Kurt selv tilegne sig viden ved at udforske de ting, han har gang i uden vores indblanding verbalt, men støtte ham i form af at få ham til at imitere os. Her mener jeg, at jo mere vi mundtligt informerer i en arbejdsproces, han har gang i, jo mere stjæler vi opmærksomheden fra den konkrete situation, desto mere bliver han ukoncentreret, og til sidst mister han interessen for det, han har gang i. Vi skal give ham tid og plads til at opnå viden og færdigheder på det konkrete niveau, og uden indblanding, men sørge for at det bliver løst på en hensigtsmæssig måde, da det er en forudsætning for at udvikle de abstrakte sider, som findes i alle intelligenserne. Samtidig skal vi være meget obs på at styrke hans selvværd og selvtillid. Det vil få ham til at føle sig motiveret til at kaste sig ud i nye udfordringer, og vil hjælpe på hans kognitive og sproglige udvikling på længere sigt. Der, hvor jeg kan se at vi kan fremme Kurt i hans udvikling fremover, er at se på hans stærke og svage sider ud fra Howard Gardners teori. Jeg mener at Kurt rummer lidt fra hver intelligens, men 18

19 jo mere vi stimulerer ham inden for de forskellige intelligenser, jo bedre vil han blive sprogligt og kommunikativt på længere sigt. I det daglige arbejde skal vi også blive bedre til at kommunikere til ham, så han forstår, det vi formidler. Jeg har lagt mærke til, at vi mange gange taler meget abstrakt, hvor det ville være mere bekvemt at bruge en direkte og konkret kommunikations form, og undlade alt der har med ironi at gøre. Vores kropssprog følger ikke altid, det vi siger, og det mener jeg, at vi alle kan arbejde på at blive bedre til i teamet, samt være mere kreative. Konklusion. Jeg mener at kommunikation er et vigtigt element i det pædagogiske arbejde med kommunikationssvage mennesker, og vi skal være meget bevist om, hvordan vi kommunikerer og agerer i samspil med vores beboere og Kurt i det daglige. Vores formidling både nonverbalt og verbalt skal være konkret, direkte og ikke for abstrakt, og så vidt muligt skal vi undlade al form for ironi, da det kan skabe forvirring og utryghed og signalforvirring. Da den nonverbale kommunikation har en stor betydning for, hvordan vi forstår og oplever hinanden. Vores kropssprog følger ikke altid det vi siger, og det mener jeg, at vi alle kan arbejde på at blive bedre til i teamet, samt være mere kreative og se på Kurts styrkesider, for at få ham motiveret til at deltage i aktiviteten, for at udvikle ham kognitivt og kommunikativt på længere sigt. Dertil mener jeg, at vi gør en stor del til, at han skal udvikle sig i det daglige, men vi kan blive bedre til det ved at være at være mere bevidst om vores egen handling. Samtidig er det vigtigt at have kendskab til kommunikations teori for at kunne videreudvikle det pædagogiske arbejde, og her jeg mener at Howards Gardners teori, kan være et rigtigt godt analyseredskab at arbejde med på Hasselbo i fremtiden, og i forhold til at udvikle Kurt kognitivt og kommunikativt på længere sigt. Men det skal ses som et analyseredskab og en hjælp til at, fremme hans kommunikative udvikling, da Gardners teori jo går ud på at, hvis der er problemer med den sproglige intelligens, kan det indlæres via den musiske eller den rumlige intelligens, eller af en helt anden. Jeg mener at Kurt rummer lidt fra hver intelligens, men jo mere vi stimulerer ham inden for de forskellige intelligenser, jo bedre vil hans sproglige, kognitive og kommunikative tilegnelse blive på længere sigt. Jeg ved godt at taget i betragtning af hans udviklingsforstyrrelse, vil man aldrig kunne 19

20 måle Kurt 100% ud fra Howard Gardners teori, samt ud fra sproglig og kognitive udvikling, men man kan tage det, man mener han besidder, og arbejde ud fra det. Perspektivering. Det, som jeg kunne se som fremtidige nye tiltag, kunne være, at han fik en ugentligt fridag fra arbejde, hvor det kun er ham, der er fokus på sammen med en pædagog, og finde et fælles tredje som ville kunne udvide hans begrebsverden. Han har jo tidligere været igennem flere processer, såsom fra bondegården til mejeriet og oplevet hele denne proces, hvor kommer mælken fra, og hvad bliver den lavet til o.s.v. Sådan en lignende proces vil han få meget ud af, da en af hans stærke sider er at opfatte visuelt, og tilegne sig viden derigennem. Mit forslag ville være at lave en aftale med en mekaniker. Da Kurt har en særinteresse indenfor biler, og derigennem udvide hans begreber omkring, hvad sådan en indeholder. Eller man kunne måske besøge Malaco, og herigennem se processen, hvordan man laver lakrids og vingummier. ( Det er kun fantasien der sætter grænser) Derudover mener jeg, at vi skal arbejde på at give ham flere kasketter på i det daglige. Det kunne være at han fik opgaven at være postmester, og gå med post op til postkassen på Rosenkildevej. Eller hente og bringe ting fra 51. Det kunne også være små opgaver for pedellerne på Hasselbo, hvor han ville få brugt sin værktøjskasse. Jeg tror på at jo flere kasketter han til dagligt vil få, jo mere selvværd, selvtillid og motivation vil det give ham til at kaste sig ud i flere og nye udfordringer, som på længere sigt skulle udvide hans begrebs, kognitive og kommunikative verden. 20

21 Litteraturliste. Charlotte Ringsmose m.fl. Hjerne og læring Munkholm forlag, 1 oplæg, Howard Gardner. De mange intelligensers pædagogik kap. 1 og 2. Red af : Per fibæk Lauersen Gyldendal forlag, 1 oplæg, Mogens A Dalby m.fl. Bøen der er anerledens kap. 2, 6 og 7. Dansk psykologisk forlag, 2 oplæg, Mogens Hansen. Intelligens og tænkning kap. 7. Åløkke forlag, 1 oplæg, Bente og Lena Sidenius. Sprogstimulering af børn Socialpædagogisk Bibliotek, 1 oplæg, Artikler og sup. materiale. Ernst Weber. Total kommunikation Intro kursus 26 aug Tina Hansen og Tina Ludvigsen m.fl. Bevæg dine intelligenser Speciale Apr Slagelse Sem. Keld Fredens. De syv intelligenser Ergoterapeuten Elsebeth Kirk. Musik og pædagogik kap 8. Modtryk forlag, 5 oplæg,

22 Bilag 1. Fonologien : Det vi sige at individet bemestrer at udtrykke de rette sproglyde, om der tales rent, samt magter de forskellige lyd-sammen-sætninger som kommunikationen består af. Den fonologiske udvikling er stærkt afhængig af den auditive feedback. Syntaks : Det vil sige at individet bemestrer den rette rækkefølge af ordene i en sætning, hvor lange sætninger tales der i, og hvordan er grammatikken i sætningen, forstås og indskudte sætninger. Den syntaktiske udvikling er i høj grad afhængig af evnen til at bemestrer sekventiel tankegang, som hænger sammen med miljømæssige påvirkning, og har afgørende betydning for hvor svær og kompleks sætninger man bruger og anvender. Morfonologien : Det vi sige at individet bemestrer at bøjningerne ordene og hvordan anvendes feks. Stedord, forstår man dem når de anvendes til at beskrives relationer eks. hvem var du ude og køre med Den morfologiske udvikling er afhængig af den enkles spatiale evner. ( rummelige forhold til hinanden. ) Sematik : Det vil sige at individet bemestrer ordene og som udvikles hele livet. Den er stærkt påvirket af det miljø men færdes i, men også fra hukommelsen, samt evnen til at organiserer denne hensigtsmæssigt, som er afgørende for udviklingen. Pragmatikken : Der sproglig forståelse af ord der er situationsbunden, men har en eller anden humoristisk, ironisk, sarkastisk, eller på en anden måde dobbelt sproglig udtryksform, og den er meget afhængig af den generelle kognitive funktions niveau og især evnen til at tænke abstrakt. Begrebsdannelse : Det vil sige at individet har evnen til at samle ord i en meningsfuld større enhed. Den er afhængig af evnen til at tænke abstrakt og organisere hukommelsen, som igen er afhængig af opmærksomhed, idet disse er styrende for hvilken input der bliver lagret sammen. I begrebsdannelsen er det vigtigt at både have forståelse og anvendelse af overbegreber og samlebetegnelser. Eks. Hvad kalder man er Ford og en Skoda med et ord? eller hvad er en bil?. 22

23 Bilag 2. De syv intelligenser. Af Kjeld Fredens Kjeld Fredens er udviklingschef ved Vejlefjord - Center for udvikling og genoptræning. Han har tidligere været læge og hjerneforsker ved Århus Universitet og seminarielektor ved Skive Seminarium. Er redaktør af tidsskriftet Cognition og Pædagogik og modtog FTF's kulturpris i Bragt i Ergoterapeuten Vi er ikke i tvivl om, at nogle er kvikkere end andre; vi siger ofte, at en person er intelligent, og derved mener vi, at han eller hun har nogle generelle forudsætninger for at løse problemer bedre end andre: De er lidt hurtigere til at se sagens kerne, de tænker godt, og de kan klare forskellige udfordringer specielt af boglig og teoretisk art. Men vi har sikkert også gjort den iagttagelse, at den intelligente person ikke nødvendigvis er lige så veludviklet på et følelsesmæssigt og på et socialt plan. Det er den slags meninger, vi har med os i hverdagen. Intelligens er en eller anden generel egenskab ved hjernen eller det tempo, hvormed man løser en opgave. Nogle hjerner kører simpelthen hurtigere end andre, fordi de har en højere "mental energi". Det er intelligens. Meget klogere er vi ikke blevet. Alligevel har vi fat i noget vigtigt, at intelligens er noget generelt. Den opfattelse har de fleste og den opfattelse har intelligensforskerne haft meget Inge: Vi har én generel intelligens, og den har man målt med forskellige prøv er og udtrykt som IQ. Kort fortalt har man konstrueret forskellige delprøver indenfor specielt sprog, logik, matematik og rumlig tænkning. Resultaterne af disse mange prøver er så lagt ind i et statistisk program, som foretager en faktoranalyse i computeren, og på den baggrund har man vist, at bag disse meget forskellige delprøver er der en fællesnævner, som man har kaldt den generelle intelligens. Formålet er at give en biologisk forklaring på intelligens, en generel egenskab som nogle har mere af end andre. Man hævder nemlig at den generelle intelligens er medfødt og stort set upåvirkelig af læring. Man viste også at IQ kunne forudsige succes i en boglig uddannelse, men når det kom til forudsigelser om succes i livet, så slog den ikke til. Efterhånden kunne teorien om den generelle intelligens ikke holde skansen. For det første viste den sig at være afhængig af læring. Man opdagede f.eks. at børn i Wales har en ringere talspændvidde end engelske børn. Det betyder at engelske børn kan huske en længere talrække. Men forklaringen var overraskende den, at walisiske børn har længere sproglige udtryk for tal end engelske børn. Skal walisiske børn huske en talrække som , så gør de det med en sproglig strategi, som fylder langt mere i hukommelsen end hos engelske børn. Efterhånden viste flere og flere undersøgelser at den generelle intelligens var modtagelig for læring. Det er set fra et biologisk synspunkt heller ikke så mærkeligt. Hævder man at den generelle intelligens ligger i barnets gener, har man udtalt sig om et potentiale, der kun kommer til udtryk, hvis det udfordres. Nogle forskere begyndte at tale om intelligens A, som personens medfødte muligheder; intelligens B som det præstationsniveau, man har opnået gennem læring og intelligens C som resultatet af en intelligensmåling. Andre, som psykologen Neisser, skelnede mellem en akademisk og en praktisk intelligens. Hjerneforskeren Gazzaniga skrev en bog om Den sociale hjerne og det sidste skud på stammen er Golemans bog Følelsernes intelligens. Det har ligget længe i luften at alternati- 23

24 vet til den generelle intelligens var en teori om mange intelligenser. Det løser nogle af de problemer som teorien om den generelle intelligens rejste, men det skaber også nogle nye.det er et problem at tale om de mange intelligenser, fordi intelligens i denne sammenhæng har en anden betydning end i teorien om den generelle intelligens. Det er yderligere et problem, at teorier om mange intelligenser ikke automatisk kan fjerne muligheden for at der bagved disse intelligenser befinder sig en generel "mental energi". Derfor har nogle valgt at tale om evner i stedet for intelligenser, og når vi i det følgende taler om de mange intelligenser er det i betydningen evner og ikke i betydningen "mental energi". "Han virker efter evne", siger vi. Man kan også stræbe over evne, og så er ens evner ikke gode nok, med den undertone, at man ikke er særlig begavet. Vi evner så meget; vi kan læse og skrive, skrælle kartofler, køre bil, bruge en computer, lave mad og gøre rent, sy tøj og planlægge en ferie, spille fodbold eller tennis og undervise en klasse urolige elever. En evne er en adfærd, som kan afgrænses og som kan vurderes, så man kan få et mål for, hvor god man er til det. Samtidig er en evne en adfærd der (dog ikke altid i praksis) kan afgrænses fra personens sindstilstand, motivation og personlighed. Man kan beskrive, hvordan man skræller kartofler: kartoflen i den ene hånd og skrællekniven føres med den anden. Man kan også vurdere om én person er hurtigere til at skrælle kartofler end en anden ved at tælle, hvor mange de kan skrælle på to minutter. Det er nogle af de betragtninger, der ligger bag mange evneprøver, når man vil finde ud af, hvad man er god til, og hvor god man er. Selvfølgelig spiller motivationen og sindstilstanden en rolle for præstationen, når man testes, men i princippet er der tale om noget andet end de evner, man undersøger. Én eller mange. Howard Gardners teori om de syv intelligenser er et af alternativerne til teorien om den generelle intelligens. Når jeg har valgt at fremhæve Gardners intelligenser som evneområder, er det for samtidig at kunne fremvise teoriens styrke og svaghed. Teorien gør på en spændende måde opmærksom på, at vi med fordel kan belyse vort mentale formåen ved at fremhæve syv forskellige "intelligenser", og at vi dermed kan løse den samme opgave på forskellige måder, afhængig af hvilken "intelligens" der løser den. Teorien har derimod svært ved at vise, hvordan disse adskilte områder kan arbejde sammen, for det er der mange eksempler på, at de gør. Her er Gardner vag, når han langt overvejende (med få undtagelser) hævder at de syv "intelligenser" er uafhængige af hinanden, samtidig med at det er tydeligt for enhver at det ikke kan være tilfældet. Det er Gardners påstand at mennesket har syv intelligenser: Den kropslige, den rumlige, den musikalske, den sproglige og den logisk-matematiske; det er de fem kognitive intelligenser. Hertil kommer to, som vi i denne sammenhæng vil kalde for følelsernes intelligens og den sociale intelligens. Det er ikke nogen overraskende nyhed, for det er en velkendt neurologisk iagttagelse, at hver af disse syv områder kan beskadiges, uden at det går alt for alvorligt ud over de andre. Det nye er, at man kalder dem for intelligenser, hvilket kan vise sig at være uheldigt, hvis den generelle intelligens alligevel eksisterer på en eller anden måde. Det er værd at være opmærksom på at tre af de fem kognitive intelligenser indgår i faktoranalysen, hvor man har vist, at der findes en bagvedliggende generel "mental energi". Vælger man at beskrive de syv intelligenser som evneområder, har vi allerede set, at der bagved findes kompetencer som personlig stil, motivation og sindstilstand, og så dukker spørgsmålet op, om disse mere uformelle kompetencer kan være et udtryk for den sammenbindende faktor, der får de forskellige "intelligenser" til at samarbejde; er det et udtryk for en generel intelligens? 24

25 Vælger vi at beskrive de syv intelligenser som evneområder er det indlysende, at de hver især indeholder mange forskellige delevner. Den kropslige intelligens består af mange delevner som: grundlæggende grovmotoriske bevægelsesformer, finmotorisk manipulation, kinæstetisk rytme, balance og meget mere. Hvad binder dem sammen? Hvor kommer musikkens rytme fra? Kan den have sin oprindelse som kropsrytme for sidenhen at blive til musikrytme? Er det tilfældet, hvordan arbejder de to intelligensområder da sammen? Sprog er et komplekst system; der er både tale om en syntaktisk, en semantisk og en pragmatisk dimension, og hver af disse rummer mange delelementer. Hvad binder disse delelementer sammen? Talesproget har også en melodi. Tilhører denne sprogets melodi også musikevnen, eller er der tale om en selvstændig sprogmelodi, der ikke tilhører musikintelligensen. Hvad adskiller disse to melodiformer; skal vi skelne mellem sprogmelodi og musikmelodi eller er det grundlæggende det samme? At løse den samme opgave på mange måder. Vi har kort fremhævet nogle af de udfordringer der ligger på teorier om de mange intelligenser. Nu skal vi se lidt på de fordele teorierne og specielt Gardners teori har. Gardners teori giver os et mere differentieret syn på vore evner og muligheder ved at fremhæve syv "intelligenser" hvis udvikling vægtes forskelligt fra person til person og fra kultur til kultur. Der er altså, modsat teorien om den generelle intelligens tale om "intelligenser" der både har et biologisk fundament og som er modtagelige for læring. I nogle kulturer vægtes nogle mere end andre. Den rumlige "intelligens" som bl.a. er vores orienteringsevne er langt mere udviklet hos et nomadefolk end hos et europæisk bymenneske. Intelligens er på mange måder noget man gør, siger Gardner. Teorien om den generelle intelligens forsøger at mindske individuelle forskelle, Gardner forsøger at forstørre dem. Tag dankortet som et eksempel. Man skal huske fire tal. På hvor mange måder kan man gøre det? Lad os forestille os at koden er Her vil man med den logisk-matematiske strategi opdage at det er 2-tabellen. Koden 1805 vil med den sproglige strategi kunne være H.C. Andersens fødselsår. Den rumlige strategi dukker først op, når man står overfor tastaturet; man husker nemlig at der skal trykkes på de to for neden, én i midten og en oppe i venstre hjørne. Den kropslige strategi ligger derimod i håndleddets rytme og fingrenes placering og meget mere, når man sætter fingrene i gang med at trykke tasterne ned; her er det fingrene der husker, lige som med cykellåsen. Vi har altså mange valgmuligheder og i mange forskellige læringssituationer. Det er en optimistisk melding. Gardners teori har givet os et mere differentieret syn på vore muligheder og dermed et værktøj til en mere differentieret undervisning. Det er derfor forståeligt at netop pædagoger og lærere har taget teorien til sig. Desuden får vi et mere positivt og demokratisk syn på udvikling og læring, samtidig med, at teorien har vist sig særdeles brugbar indenfor specialundervisningen. Men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål omkring samspillet mellem de mange intelligenser, som i stigende grad vil indkredse et sammenbindende princip i slægt med hjernens måde at arbejde analogt på. Dermed kan vi pludselig stå i den situation at Gardners teori faktisk fremmer beskrivelsen af en generel intelligens, så måske er disse to synsvinkler på intelligens slet ikke så uforenelige, men det vil fremtiden vise. 25

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen.

Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Indbydelse til forældresamtale i vuggestuen. Kære Vi vil gerne indbyde jer til en samtale om jeres barn. Formålet er - at drøfte barnets hverdag hjemme og i vuggestuen - dialog mellem os om jeres barns

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

De mange Intelligenser og Læringsstile

De mange Intelligenser og Læringsstile De mange Intelligenser og Læringsstile Børn lærer på hver deres måde. Børn har forskellige styrkesider, potentialer og intelligenser. Hvert barn har sin unikke læringsstil og intelligensprofil. For at

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sprog: I de første 7 år af barnets liv, grundlægges barnets forudsætninger for at kommunikerer ved hjælp af sproget. Barnet øver sig på at sætte ord på deres

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul.

OVERSIGT MODUL 1 - Fundament Styrke, selvtillid, tro på sig selv. Forståelse, indsigt, accept og kærlighed til sig selv. Grundlæggende modul. FAG Yoga FAGFORMÅL (OVERORDNET) Gennem yogaundervisning med fokus på relevante temaer vil eleverne arbejde med deres forhold til sig selv, andre og det omkringliggende samfund. De vil arbejde med deres

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde + Mentorsamtale Støtte, udfordre og fastholde + Den unges vigtigste udviklingsopgaver At den unge kender, accepterer, respekter og kan leve op til almindelige samværsregler At den unge kan tage ansvar

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil. Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Fra børnehave til skole

Fra børnehave til skole Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Psykosociale konsekvenser for børn med epilepsi - 1 Plan Introduktion Hjernen set fra psykologens stol Vanskeligheder med indlæring, opmærksomhed, social kognition Psykosociale

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Eksempler på aktiviteter, som styrker dette område er:

Eksempler på aktiviteter, som styrker dette område er: Sproglig kompetence Udvikling af den sproglige kompetence er med til at sikre, at erkendelse kan udtrykkes og formidles. Både over for sig selv og andre. I fritidspædagogikken arbejdes der med udvikling

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission

Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud. Mission Fælles pædagogisk læreplan i kommunale dagtilbud Mission Sammen med missionen indeholder den fælles referenceramme for alle medarbejdere følgende overbevisninger: Jeg har betydning i børns liv Dette kommer

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN

STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå er et musik- og teaterprojekt for dagplejere og deres børn i Aarhus Kommunes Dagpleje. Projektet er kendetegnet

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita s dagpleje Anitas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita Dalby Schneider Dich Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen

Tema aften for den Nord jyske kredsforening. Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Tema aften for den Nord jyske kredsforening Fagcenter for Autisme og ADHD Socialpædagog Maria Hansen Hvad er Autisme og ADHD - En neuro biologisk udfordring det sker i hjernen, vi ser det på adfærden -

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger.

Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Tilgange til forståelse af rytme - og periodefornemmelse i lyset af både elev og lærer forudsætninger. Af Michael Madsen www.michaelmadsen.dk Musik er fragmenteret lyd sat sammen i strukturer, og musikalitet

Læs mere

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX

Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Kevin Kvolsgaard Bertelsen cpr.nr.: XXXXXX-XXXX Status: Kevin er 8 år gammel. Han har cerebral parese, epilepsi og cortikale synsnedsættelser. Kevin har ikke talen som primær udtryksmåde. Han har svære

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.

Vi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde. Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand

Læs mere