ERFARINGSKATALOG. Fremtidssikring af udearealer i almene boligområder med udgangspunkt i Gadehavegård, Høje-Taastrup.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERFARINGSKATALOG. Fremtidssikring af udearealer i almene boligområder med udgangspunkt i Gadehavegård, Høje-Taastrup."

Transkript

1 ERFARINGSKATALOG Fremtidssikring af udearealer i almene boligområder med udgangspunkt i Gadehavegård, Høje-Taastrup.

2 Erfaringskatalog Fremtidssikring af udearealer i almene boligområder med udgangspunkt i Gadehavegård, Høje-Taastrup. December 2013 Udarbejdelsen af erfaringskataloget er iværksat af Domea og udført af COWI i samarbejde med GHB Landskabs arkitekter og støttet af Ministeriet for By, Bolig og Land distrikter. 2 Erfaringskatalog for Gadehavegård

3 Indhold Indledning 4 Fremtidssikring af udearealer 6 Hvad skal kortlægges? 6 Områdets historik 6 Klima- og terrænforhold 6 Energi 20 Planlægning og trafikale forhold 22 Tilrettelæggelse af driften 22 Sociale forhold 23 Beboernes ønsker 23 Den gode case : Om Gadehavegård 24 Hvad har vi gjort i GHG? 25 Erfaringer og inspiration 34 Erfaringskatalog for Gadehavegård 3

4 Indledning Et komplekst emne Fremtidssikring i den almene boligsektor er et komplekst emne, der omfavner både arkitektur, bygningsdeles tilstand, tilgængelighed og adgangsforhold, socialt miljø samt en række andre forhold. Klimasikring er en væsentlig del af fremtidssikringsproblematikken i den almene boligsektor. Det hænger bl.a. sammen med, at mange danske almenboligområder er bygget på et tidspunkt (typisk 1970 erne), hvor f.eks. skybrud ikke var et så synligt problem, som det er eller kan være i dag. Mange områder har også nået en alder, som gør modernisering og fremtidssikring både aktuelt og relevant. Med behovet for modernisering er det oplagt, at klimasikring tænkes ind i udviklingen af de almene boligområder. På samme vis bør elementer som energirenovering, energioptimering, tryghed og driftsoptimering indgå i den fremtidige planlægning og modernisering i almenboligsektoren. Det er en central pointe i dette erfaringskatalog, at kompleksiteten i fremtidssikring af (udearealer i) almenboliger netop skyldes, at det ikke er nok alene at betragte ét element eller én udfordring som f.eks. oversvømmelser af arealer eller utryghed blandt beboerne, når man planlægger udvikling i et boligområde. Det er derimod sammentænkningen af fl ere elementer, der understøtter en egentlig fremtidssikring. Derfor er der behov for en mere overordnet og strategisk tilgang, når man planlægger fremtidssikringen af et konkret boligområde. Vi ved også, at det smitter positivt af på oplevelsen af tryghed, sociale forhold og det gode naboskab, når der gøres en boligsocial og en fysisk indsats samtidig. Den gode case Dette erfaringskatalog handler konkret om fremtidssikring af udearealer i almenbyggeri. Kataloget henvender sig til alle, som ønsker at arbejde med fremtids- og klimasikring af almenboligområder, og særligt udearealer. Udgangspunktet og den gennemgående case for kataloget er et projekt i Høje Taastrup-bydelen Gadehavegård, som blev gennemført i løbet af 2013 i samarbejde mellem COWI og Domea og med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Det primære formål med projektet har været at frembringe et idekatalog til udvikling af Gadehavegårds udearealer med beboernes hjælp og på et solidt fagligt fundament, som sammentænker klimasikring af udearealer med forbedring af arealernes funktionelle og rekreative værdi for beboerne. I det lys kan man sige, at projektet har gået på to ben : Dels en række tekniske undersøgelser af bl.a. regnvandsforhold, og dels et klart socialt sigte om aktiv og demokratisk brugerinvolvering i de endelige løsninger. Udfordringen Udfordringen ligger i denne sammenhæng i at kombinere det nødvendige (hvad skal gøres for at klimasikre området?) med det ønskede (hvad vil beboerne?) og det mulige (de økonomiske begrænsninger). Det endelige projektresultat, Idekatalog for Gade havegård fremtidssikring af ude- og fælles arealerne, en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri, rummer nogle konkrete anbefalinger, som Gadehavegårds afdelingsbestyrelse og de øvrige beboere kan arbejde videre med i deres bestræbelser for at udvikle og fremtidssikre Gadehavegård. Du fi nder idekataloget her: Pages/Idekatalog-illustrerer-fremtidssikring-i-almene-boligomraader.aspx 4 Erfaringskatalog for Gadehavegård

5 Som led i projektet er der desuden udformet en økonomisk model, der kan bruges til at vurdere gevinster og omkostninger ved klimasikring af et almenboligområde. Udviklingen af denne model et sket i samfærd med projektet Klimatilpasning og forsikring, der også er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Hvad kan jeg bruge erfaringskataloget til? Det er vores håb, at dette erfaringskatalog kan inspirere andre, som ønsker at arbejde med fremtidssikring af udearealer i den almene boligsektor. Kataloget vil være særligt relevant for dem, som ønsker at sikre deres boligområder mod voldsomme klimahændelser (især ekstremregn), og som har et ønske om at tænke denne klimasikring ind i en større sammenhæng. Erfaringskatalog for Gadehavegård 5

6 Fremtidssikring af udearealer Det centrale afsæt for projektet i Gadehavegård var at undersøge udearealernes parathed til fremtidige klimahændelser, og i særlig grad voldsomme skybrud i stil med det, som ramte især Københavnsområdet 2. juli Samtidig var det givet, at der er behov for modernisering af udearealerne, og at en sådan modernisering bør indtænke klimadagsordenen. Klimasikring skal ses i en større sammenhæng Efterhånden som projektet skred frem, blev det klart, at det ikke var nok at betragte klimasikring isoleret. Som nævnt ovenfor er det nemlig sammentænkningen af forskellige elementer, der understøtter en egentlig fremtidssikring af et boligområde. Gadehavegårdmodellen er et forsøg på at kombinere en række tekniske overvejelser om bl.a. drift, terrænforhold, trafi k og klima med mere bløde værdier såsom beboerdemokrati og socialt samvær alt sammen inden for en overskuelig økonomisk ramme. Et udgangspunkt med en klar klimavinkel blev herved udvidet til mere bredt at handle om forbedring af udearealernes funktionelle og rekreative værdi. Hvad skal kortlægges? Når man bevæger sig fra et stramt klimafokus til et bredere fremtidssikringsfokus, bør man tage sig tid til at analysere en række forhold, før man træffer beslutning om konkrete nye tiltag eller initiativer. Nogle tiltag påvirker det fysiske klima f.eks. dem som har at gøre med varme, vand og energiforbrug. Andre tiltag påvirker klimaet indirekte, f.eks. transportadfærd og biodiversitet. Endelig er der tiltag, som har effekt på andre former for bæredygtighed, f.eks. den sociale bæredygtighed og økonomien. Her følger en gennemgang af nogle af de centrale elementer, der bør analyseres og overvejes, inden man går i gang med fremtidssikringen af sit boligområde. Områdets historik I første omgang handler det om at danne sig overblik over de historiske forhold i området. Har der tidligere været problemer med oversvømmelser? Er der tale om tilbagevendende problemer? Er der sociale problemer med f.eks. utryghed blandt beboerne til følge? Har der været problemer med enkelte bygningsdeles tilstand? Er der udfordringer med driften af de grønne områder? Osv. osv. Endvidere er det naturligvis afgørende at danne sig overblik over de økonomiske muligheder: Hvad er der at handle for? Og hvilke muligheder er der for at søge støtte til fremtidssikringen? Klima- og terrænforhold og hvorfor er det vigtigt? I lyset af de forventede fremtidige klimaændringer med bl.a. voldsomme skybrud, kan der opstå store problemer i et boligområde, hvis der ikke tages de nødvendige forholdsregler. Der er dermed også et økonomisk perspektiv i rettidig omhu, når det gælder klima-/fremtidssikring: Ved at sikre sig imod klimaændringer kan beboerne opnå besparelser, fordi forsikringspræmien ikke behøver at stige helt så meget som ellers. Hvis der ikke investeres i klimasikring, kan man efterhånden opleve en gradvist stigende forsikringspræmie samt huslejestigninger som følge af øgede udgifter til reparation og udbedring af klimaforårsagede skader. Det er ikke en ønsk- 6 Erfaringskatalog for Gadehavegård

7 værdig situation for beboerne eller for det selskab, som tager sig af administrationen af et givent boligområde. Endvidere er forøgelse af kloakkernes kapacitet under jorden en særdeles omkostningstung affære. Derfor er det vigtigt, at man gør et grundigt forarbejde med at kortlægge de lokale terrænforhold. Det vil bl.a. involvere en oversvømmelsesvurdering. Er det f.eks. nødvendigt at omforme landskabet for at lede regnvand et bestemt sted hen? Skal der etableres faskiner? Eller er der andre muligheder? Fire metoder til oversvømmelsesvurdering I forbindelse med den stigende nedbør som følge af klimaændringer vil der opstå en øget risiko for overbelastning af de eksisterende afvandingssystemer, kloakker, dræn, vandløb m.m. Når de eksisterende systemer overbelastes, vil vandet strømme på terræn, indtil det kan afl edes eller siver ned i jorden. En lavning er et område i terrænet uden naturligt afl øb, hvor overfl adevand typisk vil samles. Erfaringskatalog for Gadehavegård 7

8 Kort over Gadehavegård med terrænkoter. En kortlægning af lavninger og strømningsveje vil angive, på hvilke arealer der er størst risiko for, at vandet vil samle sig, og af hvilke veje det primært vil strømme på terræn. Sandsynligheden for oversvømmelse vil derudover afhænge af de eksisterende afvandingsforhold, herunder omfang af kloakering og dræn, andelen af asfalterede og andre befæstede arealer, jordbundsforhold m.m. Derudover vil størrelsen af oplandet til den enkelte lavning have betydning. Ved kraftig eller længerevarende nedbør er der risiko for oversvømmelser, hvor der er naturlige lavninger i terrænet. Der fi ndes fl ere måder til at undersøge, om et boligområde ligger i et område med risiko for oversvømmelser. Herunder gennemgår vi fi re metoder med stigende kompleksitetsgrad: 1 Kort med terrænkoter 2 Blue Spot-kort 3 Avanceret GIS-analyse 4 Hydraulisk modellering De første to metoder er gratis og offentligt tilgængelige på Naturstyrelsens hjemmeside. De to sidste kan en rådgiver udføre. På Naturstyrelsens hjemmeside er det muligt for brugeren at undersøge, om man ligger i et område med risiko for oversvømmelse. Dels kan man her se et kort med terrænkoter og et såkaldt Blue Spot-kort. Dette kan give brugeren en indikation af boligområdets risikoprofi l og derved en fornemmelse for, hvor presserende det er at foretage investeringer i klimatilpasningstiltag. Kort med terrænkoter Figuren side 9 viser et kort over Gadehavegård med terrænkoter. Det ses af fi guren, at de 3 parkeringspladser i den nordlige (øverste) del af området ligger lavt i terrænet. Rampen til kælderen på parkeringspladsen ved Øksen (længst mod øst/højre) kan også bemærkes. Blue Spot Blue Spot-kortet side 10 viser et billede af lavningerne i Gadehavegård. På et senere tidspunkt vil det også være mulig, på Naturstyrelsens hjemme side, at se de strømningsveje, som vand et vil følge under ekstremregn. 8 Erfaringskatalog for Gadehavegård

9 Erfaringskatalog for Gadehavegård 9

10 Blue Spot-kort over lavningerne i Gadehavegård. 10 Erfaringskatalog for Gadehavegård

11 Kort over lavningerne i Gadehavegård, hvor man yderligere kan se, hvor meget vand der skal til at fylde en lavning. Erfaringskatalog for Gadehavegård 11

12 Eksempel på en avanceret GIS-analyse. Oversvømmelsesudbredelse for henholdsvis 50, 100 og 150 mm regn (rød, gul, blå). man få en rådgiver til at udarbejde en avanceret GIS-analyse af terrænet (GIS er en forkortelse for Geografi sk InformationsSystem) eller endnu bedre en hydraulisk model af afl øbssystemer og vand på terræn. Blue Spot-kortet giver et hurtigt overblik over terrænet med lavninger, det er gratis tilgængeligt for alle, og man kan zoome ind på alle områder hele landet, så alle kan fi nde netop deres område. Kortet forholder sig kun til den enkelte fordybning og ikke til sammenhængen mellem lavningerne eller hele terrænet under ekstrem regn. F.eks. bliver visse lavninger først fyldt, når andre lavninger opstrøms er fyldt. Ved at vælge lavninger i menuen kan man se, hvor meget vand der skal til at fylde en lavning (se kortet side 11). Men disse tal tager ikke hensyn til afl øbssystemets kapacitet i området, ej heller hensyn til jordens hydrauliske ledningsevne. Jo mindre vand der skal til at fylde en lavning, jo mere kritisk er det. Blue Spot-kortet kan derfor kun bruges til en meget grov screening af, om ens ejendom ligger kritisk i terrænet i forhold til oversvømmelsesrisiko. Det bør være en rådgiver, der foretager en vurdering af Blue Spot-kortet, før man kaster sig over konkrete klimasikringstiltag. Avanceret GIS-analyse Ønsker man et mere korrekt billede af, hvordan vandet vil fordele sig under ekstrem regn, kan Med den avancerede GIS-analyse kan man se strømningsveje, og hvor meget vand der skal til at fylde de enkelte lavninger. Ydermere kan man lægge en antagelse ind om, hvor meget vand afløbssystemet forventes at kunne håndtere, samt tage hensyn til jordens hydrauliske ledningsevne (altså om vand let glider gennem overfl aden og ned under terræn). Men der regnes ikke dynamisk på vandet i modellen. Nedenstående fi gur viser en avanceret GIS-analyse for Gadehavegård. På ovenstående fi gur viser strømningsvejene, at der ikke vil strømme vand til Gadehavegård fra omkringliggende arealer. Strømningsvejene begynder i Gadehavegård og viser, at vandet vil strømme væk fra Gadehavegård. Strømningsvejene der starter i de 3 parkeringsarealer, vil først forekomme, når de er fyldt med vand, hvilket kræver urealistisk store mængder regn, eftersom parkeringspladserne ligger ca. 2 meter under de øvrige arealer. 12 Erfaringskatalog for Gadehavegård

13 Erfaringskatalog for Gadehavegård 13

14 Hydraulisk model af afløbssystem og vand på terræn (MIKE FLOOD-model) for området omkring Gadehavegård. Hydraulisk modellering Den hydrauliske model af afl øbssystemer og vand på terræn er den mest avancerede og præcise metode til at bestemme oversvømmelsesrisikoen for en ejendom. Her regnes dynamisk på vand i afl øbssystem og på terræn. Man kan se, hvor mange cm vand der vil stå op af en ejendom ved en bestemt regnhændelse. Der kan ydermere laves videoer, der viser, hvordan vandet vil strømme på terræn. Denne metode kan kun udføres på områder, hvor der er et afl øbssystem, og metoden kræver desuden detaljeret viden om systemet. Konsekvenserne af ekstremregn i Gadehavegård er beregnet med MIKE FLOOD-systemet, hvor der gennemføres detaljerede modelberegninger baseret på en model for kloaksystemet (MIKE URBAN-modellen) koblet med en model for terrænet (MIKE 21-modellen). Ved at koble kloakmodellen med en beregningsmodel for strømninger på terræn kan det beregnes, hvordan terrænoversvømmelser vil udbrede sig under hensyntagen til den aktuelle kapacitet i kloakkerne. Koblingen sker gennem brøndene i modellen, så når afl øbssystemet bliver overbelastet, stiger vandet op af brøndene og fl yder ud på terrænet. Der kommer kun vand på terræn fra brøndene. Derfor kræver en MIKE FLOOD-beregning, at der fi ndes et afl øbssystem i det område, der skal modelleres samt en pålidelig afl øbsmodel for kloaksystemet. Som grundlag for MIKE FLOOD-beregningerne anvendes en hydraulisk tilrettet terrænmodel (hvor der f.eks. er åbnet for, at vand kan løbe under broer), hvorpå der er tilføjet huse på grundlag af oplysninger i det tekniske grundkort (de enkelte celler med huse hæves 3 m over terræn). COWIs digitale højdemodel danner grundlag for denne terrænmodel. Der er opstillet en hydraulisk model af afl øbssystem og vand på terræn (MIKE FLOOD-model) for området omkring Gadehavegård. Se kortet side Erfaringskatalog for Gadehavegård

15 Erfaringskatalog for Gadehavegård 15

16 Beregningsresultatet for MIKE FLOOD-modellen i form af den maksimale vanddybde i løbet af hele simuleringsperioden. Det har ikke været muligt at få ledningsoplysninger for det østlige område af Gadehavegård. Derfor er dette område ikke modelleret med MIKE FLOOD. Modellen er baseret på ledningsoplysninger fra Høje-Tåstrup Forsyning samt ledningsoplysninger udleveret af Gadehavegårds driftspersonale. MIKE FLOOD-beregningerne viser den maksimale vandudbredelse ved en regnhændelse med en gentagelsesperiode på 100 år. Kortet side 17 viser beregningsresultatet for MIKE FLOOD-modellen i form af den maksimale vanddybde i løbet af hele simuleringsperioden. De viste maksimale dybde forekommer altså ikke nødvendigvis samtidigt. Vanddybder under 4 cm er ikke vist, for at give et tydeligere billede af de signifi kante vanddybder. Beregningerne viser ingen signifi kante oversvømmelsesproblemer. De store vanddybder der ses på ovenstående fi gur er kælderskakter, som bliver fyldt med vand i modellen, samt ved et skur op mod den vestlige P-plads. Næsten alle kælderskakter er lavet med opkant, så der ikke vil løbe vand ned i dem. Disse opkanter er ikke med i modellen. Det anbefales at have opkanter på alle kælderskakter. Alle indgange til bygningerne er hævet i forhold til terræn, så det er ikke kritisk, at modellen viser, at der står lidt vand op af nogle af bygningerne. 16 Erfaringskatalog for Gadehavegård

17 Erfaringskatalog for Gadehavegård 17

18 MIKE 21-modellering af vand på terræn uden modellering af kloaksystem. Modellering af vand på terræn Der er ydermere foretaget modellering af vand på terræn (MIKE 21), uden samtidig modellering af kloaksystemet. På denne måde kan hele området modelleres for oversvømmelse og ikke kun de områder med ledningsoplysninger. I disse beregninger er afl øbssystemets kapacitet estimeret og trukket fra den mængde regn, der falder på terræn i modellen. Der er regnet med 100 mm regn. Beregningerne viser det samme billede som MIKE FLOOD-beregningerne. Dog kan man se, at rampen ved P-pladsen ved Øksen bliver fyldt med vand. Man bør etablere et blødt bump ved denne rampe for at forhindre, at vand løber ned i den og oversvømmer kælderen. Nogle af de sydvendte haver ved bygningerne bliver vandfyldte, da de ligger lavt i terrænet. Dette vurderes ikke til at være kritisk, da det omkringliggende terræn ikke hælder ned imod disse haver. 18 Erfaringskatalog for Gadehavegård

19 Erfaringskatalog for Gadehavegård 19

20 Derudover er der lavet animationer i form af videoklip, der viser hvordan vandet strømmer på terræn. Se f.eks. denne MIKE FLOOD-video, der viser, hvordan vandet strømmer på terræn i Gadehavegård ved en 100 års-regn: Analyser af klima- og terrænforholdene er naturligvis udgangspunktet for en klimasikring af et boligområde. Det er på baggrund af disse analyser, at man kan få overblik over, hvilke klimasikringstiltag og initiativer der vil have bedst effekt, når det gælder de konkrete udfordringer, man står overfor. Overvej de arkitektoniske forhold Samtidig bør det overvejes, hvilken betydning forskellige klimatilpasningstiltag vil have for områdets arkitektoniske udtryk, og hvordan de kan indpasses i terrænet. Tekniske løsninger som pumpebrønde og faskiner vil ligge under terræn, og vil derfor ikke have betydning for sammenhængen mellem bygninger og udearealer. Urban heat og varmeøer Et andet element som bør overvejes, er det så - kaldte urban heat-fænomen. Det har at gøre med, at der i byområder med mange hårde overfl ader (asfalt, beton osv.) ofte sker en overophedning, som kan være ubehagelig for de mennesker, der bor der. Varmeø-effekt dækker over, når temperaturer er højere i byer end i det åbne land. Det gælder særligt, når byerne når en vis tæthed og størrelse. Store overfl ader af f.eks. asfalt bliver meget varme i direkte sollys, og den varme der opfanges bliver frigivet om natten, og er dermed med til at opretholde en lokal højere temperatur. Det kan have betydning for både mennesker, planter og dyreliv. Derfor bør det overvejes, om der er problemer med temperaturforholdene i det pågældende boligområde. Energi Hvis der skal ændres i terrænforholdene, f.eks. for at hindre skader på bygninger i forbindelse med skybrud, kan der være fornuft i at overveje en ændring af boligområdets energiforhold når der nu alligevel skal graves. Under alle omstændigheder vil der være både god økonomi og grøn sammenhængskraft i at tænke i energioptimering i forbindelse med en fremtidssikring af udearealerne. Belysning Ved at udskifte eksisterende traditionel belysning af udearealerne med moderne LED-belysning kan man både ændre områdernes udtryk med betydning for oplevelsen af tryghed, når man færdes i området, ligesom det vil have en stor økonomisk betydning i driftsbudgettet. Varmelagre Mange boligområder er tilsluttet fjernvarme. I et samarbejde med det lokale forsyningsselskab kan der etableres lagre for varme, som gør, at forsyningen bliver mere fl eksibel og så der lagres varme til et stykke tid. Dette kan for forsyningsselskabet eksempelvis betyde, at behovet for spidslastværker og transmissionsledninger reduceres, og man vil i højere grad kunne udnytte kraftvarme og varme fra affaldsforbrændingsanlæg. Disse fordele betyder, at forsyningen har en direkte interesse i at investere i sådanne tiltag, og at fjernvarmen evt. kan leveres billigere. For at kunne lagre varme til en dag i et område af Gadehavegårds størrelse kræves der et lager af størrelsesordenen 20x20x20 meter. Varmelagre kan etableres på mange måder udfordringen er at tænke det sammen med lagring af vand for at mindske omkostninger og pladsbehov. Nedgravningen af varmelagre kan samtænkes med en 20 Erfaringskatalog for Gadehavegård

21 Erfaringskatalog for Gadehavegård 21

22 eventuel omlægning af eksisterende fjernvarmerør samt med en eventuel omformning af landskabet for at imødegå ekstremregn. Solceller og solfangere Solceller er i stor vækst i disse år, mens solfangere har været fremme i mange år. I et alment boligselskab kan solceller bidrage til elforsyningen. Solfangere kan f.eks. integreres i boligblokkenes tage og kan evt. også levere varme ind på fjernvarmenettet, så boligafdelingen bliver varmeproducerende i forhold til omgivelserne. Vindenergi Vindenergi forbindes ikke umiddelbart med boligområder, men der er fl ere nye mølletyper på vej, som kan være egnet til placering på høje bygninger. Mulighederne for indarbejdelse af denne type teknologi bør indgå i overvejelserne i forbindelse med fremtidssikring. En rådgiver kan hjælpe med at vurdere rentabiliteten af de her nævnte og fl ere andre forslag. Planlægning og trafikale forhold Det er en god ide i forbindelse med en egentlig fremtidssikring at overveje, hvordan et område er indrettet, og hvordan det har betydning for f.eks. trafi kken. Er området arkitektonisk og planlægningsmæssigt lukket om sig selv? Findes der isolerede mørke områder, hvor man ikke kan overskue forholdene, og giver det anledning til utryghed blandt beboerne (og forbipasserende)? Er der meget eller lidt grøn beplantning og/eller mange hårde overfl ader? Disse og fl ere elementer bør man overveje. Desuden har trafi kale forhold og f.eks. mulighed for motion betydning for beboernes sundhed. Visse klimatilpasningstiltag kan indrettes, så de fremmer tryghed og muligheder for motion. Tilrettelæggelse af driften Nogle klima- og/eller fremtidssikringstiltag vil have betydning for den måde, som den daglige drift af udearealerne tilrettelægges på. I den forbindelse kan det være fornuftigt i samme forbindelse at overveje, om der kan være fordele ved på et mere overordnet niveau at omlægge eller justere driften. Typisk vil en stor del af driftspersonalets arbejdstid blive brugt på vedligeholdelse af de grønne fællesarealer. Det involverer ofte meget ensformigt arbejde: græsslåning, klipning af buske og træer og oprydning af beboernes storskrald, som ikke levner meget tid til andre opgaver. 22 Erfaringskatalog for Gadehavegård

23 sering og klimasikring sammen med oprettelsen af ude- og fællesarealer, som understøtter en større beboerintegration. Hvis arealerne er dårligt oplyst, kan det også medføre en høj grad af utryghed blandt beboerne, som tidligere nævnt. Ved f.eks. at lade visse græsområder vokse i højden kan der spares på vedligeholdskontoen, samtidig med at energiforbruget begrænses, fordi man ikke længere behøver at fylde så meget brændstof på græsslåmaskinerne. Endvidere kan det højere græs have positiv betydning for insekt- og dyrelivet. Tilsvarende har en tætklippet græsplæne næsten samme varmeø-effekt som et fast fl iseareal (se også ovenfor). Sociale forhold I mange almene boligområder er der store sociale udfordringer. Eksempelvis kategoriseres Gadehavegård som et udsat boligområde. Det vil bl.a. sige, at der i forhold til Københavnsom rådets gennemsnit er mindre trygt, mere hærværk, større arbejdsløshed og lavere indkomster. Beboersammensætningen er ofte meget fragmenteret med generations- og kulturforskelle. Det kan give udfordringer for naboskabsfølelsen og kan gøre det svært at etablere en fælles identitet. Ofte spiller det ind, at ude- og fællesarealerne ikke samler beboerne nok selv om mange måske faktisk har både behov for og lyst til at blive mere samlet som beboergruppe. Samtidig er det en udfordring, hvis der som i Gadehavegård er mange børn og unge, men få tilbud til dem, og tilsvarende meget lidt for de voksne at tage sig til i udearealerne. Det er oplagt at tænke moderni- Beboernes ønsker Helt centralt i forberedelserne inden man går i gang med fremtidssikringen af sit boligområde, står selvfølgelig beboernes ønsker til udviklingen af udearealerne og boligområdet som sådan. Det letteste er at spørge beboerne, hvad de ønsker, og hvad de ser som de store udfordringer. Er der f.eks. problemer med tilgængelighed og adgangsforhold, savner beboerne tiltag med betydning for det sociale miljø, og er der nogle beboergrupper som har ønsker, der står i modstrid med andre gruppers, eller som er for økonomisk omkostningstunge? I Gadehavegårdprojektet var beboernes ønsker fra start den drivende kraft i udviklingen af anbefalingerne i det endelige idekatalog. Det går vi mere i dybden med herunder. Erfaringskatalog for Gadehavegård 23

24 Den gode case : Om Gadehavegård Gadehavegård er et etagebyggeri i den almene boligsektor, som ligger tæt ved Høje Taastrup Station. Området er bygget , og med næsten lejligheder fordelt på 19 blokke i 4 plan og tæt ved beboere er Gadehavegård (eller GHG, som beboerne siger) en af de største almene boligafdelinger i kommunen. Gadehavegård kom i oktober 2011 på den såkaldte ghettoliste. I november 2013 blev området betegnet som Danmarks mest utrygge boligområde i Politiets Tryghedsindeks. Baggrund for projektet Som case for klima-/fremtidssikring af udearealer i den almene boligsektor søsattes i 2013 projektet Fremtidssikring af ude- og fællesarealer i Gadehavegård, Høje-Taastrup. Baggrunden for projektet var et ønske fra Gadehavegårds afdelingsbestyrelse om at fremtids- og klimasikre området. Som administrator for Gadehavegård tog Domea derfor kontakt til COWI A/S med henblik på at indgå partnerskab om en ansøgning om økonomisk støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til udviklingen af et idekatalog for fremtids-/klimasikring af området. Med på holdet var også GHB Landskabsarkitekter samt en styregruppe bestående af Høje-Taastrup Kommune og Høje Taastrup Fjernvarme. På grund af områdets alder står GHG over for en omfattende renovering og modernisering. Den seneste større renovering af området skete i Det er kort sagt på høje tid, at kvarteret (og særligt ude- og fællesarealerne) får et make-over. Efter afdelingsbestyrelsens ønske skal det ske inden for 5 år. Det er også et ønske, at udviklingen af udearealerne samtænkes med en klimatilpasning af området samt med øvrige planlagte eller igangværende projekter, f.eks. Rigspolitiets tryghedsprojekt Trygge opmærksomhedsfællesskaber, der besøgte GHG i 2013, samt f.eks. ændringer i fjernvarmetilslutningen/varmerør i terræn eller det pågående passivhus-projekt så man sikrer at der bliver tænkt på bl.a. klimatilpasning og sociale forhold i arealerne, når man alligevel graver. 24 Erfaringskatalog for Gadehavegård

25 Beboerne som drivende kraft Udgangspunktet for arbejdet bag idekataloget har været at præsentere en række ideer til omdannelse og udvikling af Gadehavegårds udearealer, dvs. de områder der ligger rundt om de 19 boligblokke og at det skal ske på en måde, som tager højde for fremtidens klimaudfordringer og via en proces, der inddrager beboerne og indtænker deres ønsker til omdannelser. Dermed har projektet også et socialt sigte, som dels handler om aktiv og demokratisk brugerinvolvering, og dels om at skabe nogle gode fællesområder og -aktiviteter for beboerne. Beboernes ønsker har fra start været den drivende kraft i projektet. Samtidig har projektet haft fokus på at udpege mulige tiltag, der har en synlig og mærkbar effekt, og som giver valuta for pengene. Det behøver ikke kræve omkostningstunge renoveringsprojekter, men kan sagtens være mindre ændringer, som beboerne kan se og mærke, f.eks. bedre belysning eller nye funktioner, frem for f.eks. renovering af kloakker eller udskiftning af belægninger. Hvad har vi gjort i GHG? Idekatalog for Gadehavegård fremtidssikring af ude- og fællesarealerne, en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri er blevet til gennem en proces, som indledtes i foråret Projektet er et forsøg på at kombinere en række tekniske overvejelser om bl.a. drift, terrænforhold, trafi k og klima med mere bløde værdier såsom beboerdemokrati og socialt samvær. Der er gennemført tekniske undersøgelser af en lang række forhold (primært for så vidt angår regnhåndtering i området), ligesom der er gennemført et grundigt beboerinddragelsesforløb. Fra start har det været et knæsat mål, at det skulle være beboernes ønsker til udviklingen af udearealerne, der skulle styre projektet naturligvis set i sammenhæng med evt. påkrævede klimasikringstiltag. Som følge af beboernes ønsker og i takt med at de tekniske undersøgelser afdækkede en meget begrænset klimaudfordring i Gadehavegård, blev fokus i projektet udvidet fra en relativt skarp klimavinkel til mere bredt at handle om forbedring af udearealernes funktionelle og rekreative værdi. På et overordnet niveau er Gadehavegårdprojektet forløbet gennem fi re faser: Fase 1: Analyser af området (februar-marts 2013) Fase 2: Udvikling af den økonomiske model (april-juli 2013) Fase 3: Brugerinddragelse og designfase (juli-oktober 2013) Fase 4: Udarbejdelse af endeligt idekatalog (august-november 2013). Erfaringskatalog for Gadehavegård 25

Idekatalog for Gadehavegård. en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri

Idekatalog for Gadehavegård. en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri November 2013 en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri November 2013 Udarbejdelsen af idekataloget er iværksat af Domea

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse I forlængelse af opførelsen af etape 3 og 4, Falhøj, er behovet for opdatering og opgradering af de eksisterende uderum i både Anhøj og Jershøj

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm Afdeling 20

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm Afdeling 20 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm Afdeling 20 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN HVAD ER EN TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE? JERES VURDERING! Sundby Hvorup Boligselskab har ønsket at få en status

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken

Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Indhold i helhedsplanen for Lærkeparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til alle rum Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Nye vandrør Ny ventilation

Læs mere

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte

Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring. alment boligområde. Et erfaringshæfte Forfattere: Finn Kjær Jensen og Tine Sønderby. Tryghedsvandring i et alment boligområde Et erfaringshæfte Erfaringshæftet er udarbejdet af Gemeinschaft og P21 i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd.

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Indhold i helhedsplanen for Granparken

Indhold i helhedsplanen for Granparken Indhold i helhedsplanen for Granparken Efterisolering af ydervægge Niveaufri adgang til lejligheden Ny fordør Åbning mellem entre, opholdsrum og køkken Nyt tilgængeligt badeværelse Ny faldstamme i badeværelse

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014

Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014 Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014 17.00 Velkomst Dagsorden Hovedtidsplan 17.05 CASE 17.10 Forrige møde / siden sidst 17.20 Sivegade Trafikløsning 17.35 Servicehus 17.50 Lejlighedsplaner - 2 eksempler

Læs mere

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING

TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING TRANEMOSEGÅRD I FORSØG OM KLIMA OG FORSIKRING I perioden fra 2010 til 2013 er der årligt afsat 10 mio. kr. til forsøg i det almene byggeri. Tranemosegård er et af de boligselskaber, som netop har modtaget

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn.

Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn. Notat Side 1/5 Beboermøde den 15.1.2015 - Angående opfølgning på 360 graders eftersyn. I mødet deltog: Beboere: 29 incl. afdelingsbestyrelsen. Afdelingsbestyrelsen: John Hansen Jan Sørensen Ellen Margrethe

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Boligselskabet Baldersbo og Ballerup Kommune onsdag den 30. januar 2013

Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Boligselskabet Baldersbo og Ballerup Kommune onsdag den 30. januar 2013 Referat til offentliggørelse fra styringsdialogmøde mellem Boligselskabet Baldersbo og Ballerup Kommune onsdag den 30. januar 2013 Deltagere: Søren Christiansen, Boligselskabet Baldersbo Michael Hesselberg,

Læs mere

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning

Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation

Læs mere

Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014

Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014 Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014 19.00 Velkomst Dagsorden Hovedtidsplan 19.05 CASE 19.10 Forrige møde / siden sidst 19.20 Sivegade Trafikløsning 19.35 Servicehus 19.50 Lejlighedsplaner - 2 eksempler

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT

TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT TILSTANDS OG VEDLIGEHOLDELSESRAPPORT Maj 2004 Eremitageparken 2800 Kgs. Lyngby Tilstandsrapport Del 1 Side 2 af 7 Indledning. Orientering. Ejendommen er opført i 1969 1970. Rapporten indeholder forslag

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj

naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj naturligt nærvær Renovering af Skanseparken Maj Renoveringen rykker nærmere Snart er der gået et halvt år, siden beboerne i afdeling 107-108-109 stemte ja til de omfattende planer for et helt nyt Skanseparken.

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering]

RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK HERLEV [Et moderne kontormiljø med suveræn placering] RING 3 OFFICEPARK - EKSPLOSIV UDVIKLING AF ERHVERVSOMRÅDE Ring 3 OfficePark er så stort et område, at det vil fremstå som sit eget

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4

Titelblad. Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet. Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Titelblad Arkitektur & Design Industriel Design v/ Aalborg Universitet Titel: Nova Periode: 02/02/09-03/06/09 Gruppe: AD10-ID4 Anders Rafn Hansen Kvist Vejleder: Kaare Eriksen Ann Pedersen Kristian Trier

Læs mere

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål

Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Udkast 1 Nyt Rosenhøj - oplæg til arbejdsgruppens visioner og mål Indledning Udarbejdelsen af projekt Nyt Rosenhøj tager sit udspring i en påkrævet renovering af bygningsmæssige forhold som fx betonskader,

Læs mere

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi.

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi. Fra bevaringsværdig til bæredygtig bevaringsværdighed. - integration af solenergi i en bevaringsværdig boligafdeling i Hvidovrebo 1 Afdeling 6 i Hvidovrebo en smuk bebyggelse fra 1950 erne. Afdelingen

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden

Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5. Dagsorden Lejerbo afd. 204 d. 10. april 2013 Indkaldelse til ekstraordinært afdelingsmøde mandag d. 29. april 2013 kl. 19.00 i selskabslokalet Bodenhoffs Plads 5 Dagsorden 1. Valg af dirigent, referent og stemmeudvalg

Læs mere

Geomatic a/s center for geoinformatik 11. marts 2009

Geomatic a/s center for geoinformatik 11. marts 2009 Find dig selv http://www.geomatic.dk/find+dig+selv eller på vores professionelle vaskehal: https://www.conzoom.eu/find-dig-selv/ Og vil du høre mere? marketing- og kommunikationschef Hans Ravnkjær Larsen

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 Projekttemamøde vedrørende facader, vinduer, altaner og tag Lyngby Almennyttige Boligselskab. 2013-02-26 TEMAAVIS for bæredygtig renovering af Sorgenfrivang II HELHEDSPLANEN

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

VELKOMMEN TIL MIDTBYEN

VELKOMMEN TIL MIDTBYEN VELKOMMEN TIL MIDTBYEN Med dette hæfte vil vi gerne give en kort beskrivelse af vores afdeling, dens muligheder og husorden. Hæftet er opdelt i tre afsnit: - DINE MULIGHEDER I MIDTBYEN - AFDELINGSBESTYRELSEN

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere