ERFARINGSKATALOG. Fremtidssikring af udearealer i almene boligområder med udgangspunkt i Gadehavegård, Høje-Taastrup.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERFARINGSKATALOG. Fremtidssikring af udearealer i almene boligområder med udgangspunkt i Gadehavegård, Høje-Taastrup."

Transkript

1 ERFARINGSKATALOG Fremtidssikring af udearealer i almene boligområder med udgangspunkt i Gadehavegård, Høje-Taastrup.

2 Erfaringskatalog Fremtidssikring af udearealer i almene boligområder med udgangspunkt i Gadehavegård, Høje-Taastrup. December 2013 Udarbejdelsen af erfaringskataloget er iværksat af Domea og udført af COWI i samarbejde med GHB Landskabs arkitekter og støttet af Ministeriet for By, Bolig og Land distrikter. 2 Erfaringskatalog for Gadehavegård

3 Indhold Indledning 4 Fremtidssikring af udearealer 6 Hvad skal kortlægges? 6 Områdets historik 6 Klima- og terrænforhold 6 Energi 20 Planlægning og trafikale forhold 22 Tilrettelæggelse af driften 22 Sociale forhold 23 Beboernes ønsker 23 Den gode case : Om Gadehavegård 24 Hvad har vi gjort i GHG? 25 Erfaringer og inspiration 34 Erfaringskatalog for Gadehavegård 3

4 Indledning Et komplekst emne Fremtidssikring i den almene boligsektor er et komplekst emne, der omfavner både arkitektur, bygningsdeles tilstand, tilgængelighed og adgangsforhold, socialt miljø samt en række andre forhold. Klimasikring er en væsentlig del af fremtidssikringsproblematikken i den almene boligsektor. Det hænger bl.a. sammen med, at mange danske almenboligområder er bygget på et tidspunkt (typisk 1970 erne), hvor f.eks. skybrud ikke var et så synligt problem, som det er eller kan være i dag. Mange områder har også nået en alder, som gør modernisering og fremtidssikring både aktuelt og relevant. Med behovet for modernisering er det oplagt, at klimasikring tænkes ind i udviklingen af de almene boligområder. På samme vis bør elementer som energirenovering, energioptimering, tryghed og driftsoptimering indgå i den fremtidige planlægning og modernisering i almenboligsektoren. Det er en central pointe i dette erfaringskatalog, at kompleksiteten i fremtidssikring af (udearealer i) almenboliger netop skyldes, at det ikke er nok alene at betragte ét element eller én udfordring som f.eks. oversvømmelser af arealer eller utryghed blandt beboerne, når man planlægger udvikling i et boligområde. Det er derimod sammentænkningen af fl ere elementer, der understøtter en egentlig fremtidssikring. Derfor er der behov for en mere overordnet og strategisk tilgang, når man planlægger fremtidssikringen af et konkret boligområde. Vi ved også, at det smitter positivt af på oplevelsen af tryghed, sociale forhold og det gode naboskab, når der gøres en boligsocial og en fysisk indsats samtidig. Den gode case Dette erfaringskatalog handler konkret om fremtidssikring af udearealer i almenbyggeri. Kataloget henvender sig til alle, som ønsker at arbejde med fremtids- og klimasikring af almenboligområder, og særligt udearealer. Udgangspunktet og den gennemgående case for kataloget er et projekt i Høje Taastrup-bydelen Gadehavegård, som blev gennemført i løbet af 2013 i samarbejde mellem COWI og Domea og med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Det primære formål med projektet har været at frembringe et idekatalog til udvikling af Gadehavegårds udearealer med beboernes hjælp og på et solidt fagligt fundament, som sammentænker klimasikring af udearealer med forbedring af arealernes funktionelle og rekreative værdi for beboerne. I det lys kan man sige, at projektet har gået på to ben : Dels en række tekniske undersøgelser af bl.a. regnvandsforhold, og dels et klart socialt sigte om aktiv og demokratisk brugerinvolvering i de endelige løsninger. Udfordringen Udfordringen ligger i denne sammenhæng i at kombinere det nødvendige (hvad skal gøres for at klimasikre området?) med det ønskede (hvad vil beboerne?) og det mulige (de økonomiske begrænsninger). Det endelige projektresultat, Idekatalog for Gade havegård fremtidssikring af ude- og fælles arealerne, en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri, rummer nogle konkrete anbefalinger, som Gadehavegårds afdelingsbestyrelse og de øvrige beboere kan arbejde videre med i deres bestræbelser for at udvikle og fremtidssikre Gadehavegård. Du fi nder idekataloget her: Pages/Idekatalog-illustrerer-fremtidssikring-i-almene-boligomraader.aspx 4 Erfaringskatalog for Gadehavegård

5 Som led i projektet er der desuden udformet en økonomisk model, der kan bruges til at vurdere gevinster og omkostninger ved klimasikring af et almenboligområde. Udviklingen af denne model et sket i samfærd med projektet Klimatilpasning og forsikring, der også er støttet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Hvad kan jeg bruge erfaringskataloget til? Det er vores håb, at dette erfaringskatalog kan inspirere andre, som ønsker at arbejde med fremtidssikring af udearealer i den almene boligsektor. Kataloget vil være særligt relevant for dem, som ønsker at sikre deres boligområder mod voldsomme klimahændelser (især ekstremregn), og som har et ønske om at tænke denne klimasikring ind i en større sammenhæng. Erfaringskatalog for Gadehavegård 5

6 Fremtidssikring af udearealer Det centrale afsæt for projektet i Gadehavegård var at undersøge udearealernes parathed til fremtidige klimahændelser, og i særlig grad voldsomme skybrud i stil med det, som ramte især Københavnsområdet 2. juli Samtidig var det givet, at der er behov for modernisering af udearealerne, og at en sådan modernisering bør indtænke klimadagsordenen. Klimasikring skal ses i en større sammenhæng Efterhånden som projektet skred frem, blev det klart, at det ikke var nok at betragte klimasikring isoleret. Som nævnt ovenfor er det nemlig sammentænkningen af forskellige elementer, der understøtter en egentlig fremtidssikring af et boligområde. Gadehavegårdmodellen er et forsøg på at kombinere en række tekniske overvejelser om bl.a. drift, terrænforhold, trafi k og klima med mere bløde værdier såsom beboerdemokrati og socialt samvær alt sammen inden for en overskuelig økonomisk ramme. Et udgangspunkt med en klar klimavinkel blev herved udvidet til mere bredt at handle om forbedring af udearealernes funktionelle og rekreative værdi. Hvad skal kortlægges? Når man bevæger sig fra et stramt klimafokus til et bredere fremtidssikringsfokus, bør man tage sig tid til at analysere en række forhold, før man træffer beslutning om konkrete nye tiltag eller initiativer. Nogle tiltag påvirker det fysiske klima f.eks. dem som har at gøre med varme, vand og energiforbrug. Andre tiltag påvirker klimaet indirekte, f.eks. transportadfærd og biodiversitet. Endelig er der tiltag, som har effekt på andre former for bæredygtighed, f.eks. den sociale bæredygtighed og økonomien. Her følger en gennemgang af nogle af de centrale elementer, der bør analyseres og overvejes, inden man går i gang med fremtidssikringen af sit boligområde. Områdets historik I første omgang handler det om at danne sig overblik over de historiske forhold i området. Har der tidligere været problemer med oversvømmelser? Er der tale om tilbagevendende problemer? Er der sociale problemer med f.eks. utryghed blandt beboerne til følge? Har der været problemer med enkelte bygningsdeles tilstand? Er der udfordringer med driften af de grønne områder? Osv. osv. Endvidere er det naturligvis afgørende at danne sig overblik over de økonomiske muligheder: Hvad er der at handle for? Og hvilke muligheder er der for at søge støtte til fremtidssikringen? Klima- og terrænforhold og hvorfor er det vigtigt? I lyset af de forventede fremtidige klimaændringer med bl.a. voldsomme skybrud, kan der opstå store problemer i et boligområde, hvis der ikke tages de nødvendige forholdsregler. Der er dermed også et økonomisk perspektiv i rettidig omhu, når det gælder klima-/fremtidssikring: Ved at sikre sig imod klimaændringer kan beboerne opnå besparelser, fordi forsikringspræmien ikke behøver at stige helt så meget som ellers. Hvis der ikke investeres i klimasikring, kan man efterhånden opleve en gradvist stigende forsikringspræmie samt huslejestigninger som følge af øgede udgifter til reparation og udbedring af klimaforårsagede skader. Det er ikke en ønsk- 6 Erfaringskatalog for Gadehavegård

7 værdig situation for beboerne eller for det selskab, som tager sig af administrationen af et givent boligområde. Endvidere er forøgelse af kloakkernes kapacitet under jorden en særdeles omkostningstung affære. Derfor er det vigtigt, at man gør et grundigt forarbejde med at kortlægge de lokale terrænforhold. Det vil bl.a. involvere en oversvømmelsesvurdering. Er det f.eks. nødvendigt at omforme landskabet for at lede regnvand et bestemt sted hen? Skal der etableres faskiner? Eller er der andre muligheder? Fire metoder til oversvømmelsesvurdering I forbindelse med den stigende nedbør som følge af klimaændringer vil der opstå en øget risiko for overbelastning af de eksisterende afvandingssystemer, kloakker, dræn, vandløb m.m. Når de eksisterende systemer overbelastes, vil vandet strømme på terræn, indtil det kan afl edes eller siver ned i jorden. En lavning er et område i terrænet uden naturligt afl øb, hvor overfl adevand typisk vil samles. Erfaringskatalog for Gadehavegård 7

8 Kort over Gadehavegård med terrænkoter. En kortlægning af lavninger og strømningsveje vil angive, på hvilke arealer der er størst risiko for, at vandet vil samle sig, og af hvilke veje det primært vil strømme på terræn. Sandsynligheden for oversvømmelse vil derudover afhænge af de eksisterende afvandingsforhold, herunder omfang af kloakering og dræn, andelen af asfalterede og andre befæstede arealer, jordbundsforhold m.m. Derudover vil størrelsen af oplandet til den enkelte lavning have betydning. Ved kraftig eller længerevarende nedbør er der risiko for oversvømmelser, hvor der er naturlige lavninger i terrænet. Der fi ndes fl ere måder til at undersøge, om et boligområde ligger i et område med risiko for oversvømmelser. Herunder gennemgår vi fi re metoder med stigende kompleksitetsgrad: 1 Kort med terrænkoter 2 Blue Spot-kort 3 Avanceret GIS-analyse 4 Hydraulisk modellering De første to metoder er gratis og offentligt tilgængelige på Naturstyrelsens hjemmeside. De to sidste kan en rådgiver udføre. På Naturstyrelsens hjemmeside er det muligt for brugeren at undersøge, om man ligger i et område med risiko for oversvømmelse. Dels kan man her se et kort med terrænkoter og et såkaldt Blue Spot-kort. Dette kan give brugeren en indikation af boligområdets risikoprofi l og derved en fornemmelse for, hvor presserende det er at foretage investeringer i klimatilpasningstiltag. Kort med terrænkoter Figuren side 9 viser et kort over Gadehavegård med terrænkoter. Det ses af fi guren, at de 3 parkeringspladser i den nordlige (øverste) del af området ligger lavt i terrænet. Rampen til kælderen på parkeringspladsen ved Øksen (længst mod øst/højre) kan også bemærkes. Blue Spot Blue Spot-kortet side 10 viser et billede af lavningerne i Gadehavegård. På et senere tidspunkt vil det også være mulig, på Naturstyrelsens hjemme side, at se de strømningsveje, som vand et vil følge under ekstremregn. 8 Erfaringskatalog for Gadehavegård

9 Erfaringskatalog for Gadehavegård 9

10 Blue Spot-kort over lavningerne i Gadehavegård. 10 Erfaringskatalog for Gadehavegård

11 Kort over lavningerne i Gadehavegård, hvor man yderligere kan se, hvor meget vand der skal til at fylde en lavning. Erfaringskatalog for Gadehavegård 11

12 Eksempel på en avanceret GIS-analyse. Oversvømmelsesudbredelse for henholdsvis 50, 100 og 150 mm regn (rød, gul, blå). man få en rådgiver til at udarbejde en avanceret GIS-analyse af terrænet (GIS er en forkortelse for Geografi sk InformationsSystem) eller endnu bedre en hydraulisk model af afl øbssystemer og vand på terræn. Blue Spot-kortet giver et hurtigt overblik over terrænet med lavninger, det er gratis tilgængeligt for alle, og man kan zoome ind på alle områder hele landet, så alle kan fi nde netop deres område. Kortet forholder sig kun til den enkelte fordybning og ikke til sammenhængen mellem lavningerne eller hele terrænet under ekstrem regn. F.eks. bliver visse lavninger først fyldt, når andre lavninger opstrøms er fyldt. Ved at vælge lavninger i menuen kan man se, hvor meget vand der skal til at fylde en lavning (se kortet side 11). Men disse tal tager ikke hensyn til afl øbssystemets kapacitet i området, ej heller hensyn til jordens hydrauliske ledningsevne. Jo mindre vand der skal til at fylde en lavning, jo mere kritisk er det. Blue Spot-kortet kan derfor kun bruges til en meget grov screening af, om ens ejendom ligger kritisk i terrænet i forhold til oversvømmelsesrisiko. Det bør være en rådgiver, der foretager en vurdering af Blue Spot-kortet, før man kaster sig over konkrete klimasikringstiltag. Avanceret GIS-analyse Ønsker man et mere korrekt billede af, hvordan vandet vil fordele sig under ekstrem regn, kan Med den avancerede GIS-analyse kan man se strømningsveje, og hvor meget vand der skal til at fylde de enkelte lavninger. Ydermere kan man lægge en antagelse ind om, hvor meget vand afløbssystemet forventes at kunne håndtere, samt tage hensyn til jordens hydrauliske ledningsevne (altså om vand let glider gennem overfl aden og ned under terræn). Men der regnes ikke dynamisk på vandet i modellen. Nedenstående fi gur viser en avanceret GIS-analyse for Gadehavegård. På ovenstående fi gur viser strømningsvejene, at der ikke vil strømme vand til Gadehavegård fra omkringliggende arealer. Strømningsvejene begynder i Gadehavegård og viser, at vandet vil strømme væk fra Gadehavegård. Strømningsvejene der starter i de 3 parkeringsarealer, vil først forekomme, når de er fyldt med vand, hvilket kræver urealistisk store mængder regn, eftersom parkeringspladserne ligger ca. 2 meter under de øvrige arealer. 12 Erfaringskatalog for Gadehavegård

13 Erfaringskatalog for Gadehavegård 13

14 Hydraulisk model af afløbssystem og vand på terræn (MIKE FLOOD-model) for området omkring Gadehavegård. Hydraulisk modellering Den hydrauliske model af afl øbssystemer og vand på terræn er den mest avancerede og præcise metode til at bestemme oversvømmelsesrisikoen for en ejendom. Her regnes dynamisk på vand i afl øbssystem og på terræn. Man kan se, hvor mange cm vand der vil stå op af en ejendom ved en bestemt regnhændelse. Der kan ydermere laves videoer, der viser, hvordan vandet vil strømme på terræn. Denne metode kan kun udføres på områder, hvor der er et afl øbssystem, og metoden kræver desuden detaljeret viden om systemet. Konsekvenserne af ekstremregn i Gadehavegård er beregnet med MIKE FLOOD-systemet, hvor der gennemføres detaljerede modelberegninger baseret på en model for kloaksystemet (MIKE URBAN-modellen) koblet med en model for terrænet (MIKE 21-modellen). Ved at koble kloakmodellen med en beregningsmodel for strømninger på terræn kan det beregnes, hvordan terrænoversvømmelser vil udbrede sig under hensyntagen til den aktuelle kapacitet i kloakkerne. Koblingen sker gennem brøndene i modellen, så når afl øbssystemet bliver overbelastet, stiger vandet op af brøndene og fl yder ud på terrænet. Der kommer kun vand på terræn fra brøndene. Derfor kræver en MIKE FLOOD-beregning, at der fi ndes et afl øbssystem i det område, der skal modelleres samt en pålidelig afl øbsmodel for kloaksystemet. Som grundlag for MIKE FLOOD-beregningerne anvendes en hydraulisk tilrettet terrænmodel (hvor der f.eks. er åbnet for, at vand kan løbe under broer), hvorpå der er tilføjet huse på grundlag af oplysninger i det tekniske grundkort (de enkelte celler med huse hæves 3 m over terræn). COWIs digitale højdemodel danner grundlag for denne terrænmodel. Der er opstillet en hydraulisk model af afl øbssystem og vand på terræn (MIKE FLOOD-model) for området omkring Gadehavegård. Se kortet side Erfaringskatalog for Gadehavegård

15 Erfaringskatalog for Gadehavegård 15

16 Beregningsresultatet for MIKE FLOOD-modellen i form af den maksimale vanddybde i løbet af hele simuleringsperioden. Det har ikke været muligt at få ledningsoplysninger for det østlige område af Gadehavegård. Derfor er dette område ikke modelleret med MIKE FLOOD. Modellen er baseret på ledningsoplysninger fra Høje-Tåstrup Forsyning samt ledningsoplysninger udleveret af Gadehavegårds driftspersonale. MIKE FLOOD-beregningerne viser den maksimale vandudbredelse ved en regnhændelse med en gentagelsesperiode på 100 år. Kortet side 17 viser beregningsresultatet for MIKE FLOOD-modellen i form af den maksimale vanddybde i løbet af hele simuleringsperioden. De viste maksimale dybde forekommer altså ikke nødvendigvis samtidigt. Vanddybder under 4 cm er ikke vist, for at give et tydeligere billede af de signifi kante vanddybder. Beregningerne viser ingen signifi kante oversvømmelsesproblemer. De store vanddybder der ses på ovenstående fi gur er kælderskakter, som bliver fyldt med vand i modellen, samt ved et skur op mod den vestlige P-plads. Næsten alle kælderskakter er lavet med opkant, så der ikke vil løbe vand ned i dem. Disse opkanter er ikke med i modellen. Det anbefales at have opkanter på alle kælderskakter. Alle indgange til bygningerne er hævet i forhold til terræn, så det er ikke kritisk, at modellen viser, at der står lidt vand op af nogle af bygningerne. 16 Erfaringskatalog for Gadehavegård

17 Erfaringskatalog for Gadehavegård 17

18 MIKE 21-modellering af vand på terræn uden modellering af kloaksystem. Modellering af vand på terræn Der er ydermere foretaget modellering af vand på terræn (MIKE 21), uden samtidig modellering af kloaksystemet. På denne måde kan hele området modelleres for oversvømmelse og ikke kun de områder med ledningsoplysninger. I disse beregninger er afl øbssystemets kapacitet estimeret og trukket fra den mængde regn, der falder på terræn i modellen. Der er regnet med 100 mm regn. Beregningerne viser det samme billede som MIKE FLOOD-beregningerne. Dog kan man se, at rampen ved P-pladsen ved Øksen bliver fyldt med vand. Man bør etablere et blødt bump ved denne rampe for at forhindre, at vand løber ned i den og oversvømmer kælderen. Nogle af de sydvendte haver ved bygningerne bliver vandfyldte, da de ligger lavt i terrænet. Dette vurderes ikke til at være kritisk, da det omkringliggende terræn ikke hælder ned imod disse haver. 18 Erfaringskatalog for Gadehavegård

19 Erfaringskatalog for Gadehavegård 19

20 Derudover er der lavet animationer i form af videoklip, der viser hvordan vandet strømmer på terræn. Se f.eks. denne MIKE FLOOD-video, der viser, hvordan vandet strømmer på terræn i Gadehavegård ved en 100 års-regn: Analyser af klima- og terrænforholdene er naturligvis udgangspunktet for en klimasikring af et boligområde. Det er på baggrund af disse analyser, at man kan få overblik over, hvilke klimasikringstiltag og initiativer der vil have bedst effekt, når det gælder de konkrete udfordringer, man står overfor. Overvej de arkitektoniske forhold Samtidig bør det overvejes, hvilken betydning forskellige klimatilpasningstiltag vil have for områdets arkitektoniske udtryk, og hvordan de kan indpasses i terrænet. Tekniske løsninger som pumpebrønde og faskiner vil ligge under terræn, og vil derfor ikke have betydning for sammenhængen mellem bygninger og udearealer. Urban heat og varmeøer Et andet element som bør overvejes, er det så - kaldte urban heat-fænomen. Det har at gøre med, at der i byområder med mange hårde overfl ader (asfalt, beton osv.) ofte sker en overophedning, som kan være ubehagelig for de mennesker, der bor der. Varmeø-effekt dækker over, når temperaturer er højere i byer end i det åbne land. Det gælder særligt, når byerne når en vis tæthed og størrelse. Store overfl ader af f.eks. asfalt bliver meget varme i direkte sollys, og den varme der opfanges bliver frigivet om natten, og er dermed med til at opretholde en lokal højere temperatur. Det kan have betydning for både mennesker, planter og dyreliv. Derfor bør det overvejes, om der er problemer med temperaturforholdene i det pågældende boligområde. Energi Hvis der skal ændres i terrænforholdene, f.eks. for at hindre skader på bygninger i forbindelse med skybrud, kan der være fornuft i at overveje en ændring af boligområdets energiforhold når der nu alligevel skal graves. Under alle omstændigheder vil der være både god økonomi og grøn sammenhængskraft i at tænke i energioptimering i forbindelse med en fremtidssikring af udearealerne. Belysning Ved at udskifte eksisterende traditionel belysning af udearealerne med moderne LED-belysning kan man både ændre områdernes udtryk med betydning for oplevelsen af tryghed, når man færdes i området, ligesom det vil have en stor økonomisk betydning i driftsbudgettet. Varmelagre Mange boligområder er tilsluttet fjernvarme. I et samarbejde med det lokale forsyningsselskab kan der etableres lagre for varme, som gør, at forsyningen bliver mere fl eksibel og så der lagres varme til et stykke tid. Dette kan for forsyningsselskabet eksempelvis betyde, at behovet for spidslastværker og transmissionsledninger reduceres, og man vil i højere grad kunne udnytte kraftvarme og varme fra affaldsforbrændingsanlæg. Disse fordele betyder, at forsyningen har en direkte interesse i at investere i sådanne tiltag, og at fjernvarmen evt. kan leveres billigere. For at kunne lagre varme til en dag i et område af Gadehavegårds størrelse kræves der et lager af størrelsesordenen 20x20x20 meter. Varmelagre kan etableres på mange måder udfordringen er at tænke det sammen med lagring af vand for at mindske omkostninger og pladsbehov. Nedgravningen af varmelagre kan samtænkes med en 20 Erfaringskatalog for Gadehavegård

21 Erfaringskatalog for Gadehavegård 21

22 eventuel omlægning af eksisterende fjernvarmerør samt med en eventuel omformning af landskabet for at imødegå ekstremregn. Solceller og solfangere Solceller er i stor vækst i disse år, mens solfangere har været fremme i mange år. I et alment boligselskab kan solceller bidrage til elforsyningen. Solfangere kan f.eks. integreres i boligblokkenes tage og kan evt. også levere varme ind på fjernvarmenettet, så boligafdelingen bliver varmeproducerende i forhold til omgivelserne. Vindenergi Vindenergi forbindes ikke umiddelbart med boligområder, men der er fl ere nye mølletyper på vej, som kan være egnet til placering på høje bygninger. Mulighederne for indarbejdelse af denne type teknologi bør indgå i overvejelserne i forbindelse med fremtidssikring. En rådgiver kan hjælpe med at vurdere rentabiliteten af de her nævnte og fl ere andre forslag. Planlægning og trafikale forhold Det er en god ide i forbindelse med en egentlig fremtidssikring at overveje, hvordan et område er indrettet, og hvordan det har betydning for f.eks. trafi kken. Er området arkitektonisk og planlægningsmæssigt lukket om sig selv? Findes der isolerede mørke områder, hvor man ikke kan overskue forholdene, og giver det anledning til utryghed blandt beboerne (og forbipasserende)? Er der meget eller lidt grøn beplantning og/eller mange hårde overfl ader? Disse og fl ere elementer bør man overveje. Desuden har trafi kale forhold og f.eks. mulighed for motion betydning for beboernes sundhed. Visse klimatilpasningstiltag kan indrettes, så de fremmer tryghed og muligheder for motion. Tilrettelæggelse af driften Nogle klima- og/eller fremtidssikringstiltag vil have betydning for den måde, som den daglige drift af udearealerne tilrettelægges på. I den forbindelse kan det være fornuftigt i samme forbindelse at overveje, om der kan være fordele ved på et mere overordnet niveau at omlægge eller justere driften. Typisk vil en stor del af driftspersonalets arbejdstid blive brugt på vedligeholdelse af de grønne fællesarealer. Det involverer ofte meget ensformigt arbejde: græsslåning, klipning af buske og træer og oprydning af beboernes storskrald, som ikke levner meget tid til andre opgaver. 22 Erfaringskatalog for Gadehavegård

23 sering og klimasikring sammen med oprettelsen af ude- og fællesarealer, som understøtter en større beboerintegration. Hvis arealerne er dårligt oplyst, kan det også medføre en høj grad af utryghed blandt beboerne, som tidligere nævnt. Ved f.eks. at lade visse græsområder vokse i højden kan der spares på vedligeholdskontoen, samtidig med at energiforbruget begrænses, fordi man ikke længere behøver at fylde så meget brændstof på græsslåmaskinerne. Endvidere kan det højere græs have positiv betydning for insekt- og dyrelivet. Tilsvarende har en tætklippet græsplæne næsten samme varmeø-effekt som et fast fl iseareal (se også ovenfor). Sociale forhold I mange almene boligområder er der store sociale udfordringer. Eksempelvis kategoriseres Gadehavegård som et udsat boligområde. Det vil bl.a. sige, at der i forhold til Københavnsom rådets gennemsnit er mindre trygt, mere hærværk, større arbejdsløshed og lavere indkomster. Beboersammensætningen er ofte meget fragmenteret med generations- og kulturforskelle. Det kan give udfordringer for naboskabsfølelsen og kan gøre det svært at etablere en fælles identitet. Ofte spiller det ind, at ude- og fællesarealerne ikke samler beboerne nok selv om mange måske faktisk har både behov for og lyst til at blive mere samlet som beboergruppe. Samtidig er det en udfordring, hvis der som i Gadehavegård er mange børn og unge, men få tilbud til dem, og tilsvarende meget lidt for de voksne at tage sig til i udearealerne. Det er oplagt at tænke moderni- Beboernes ønsker Helt centralt i forberedelserne inden man går i gang med fremtidssikringen af sit boligområde, står selvfølgelig beboernes ønsker til udviklingen af udearealerne og boligområdet som sådan. Det letteste er at spørge beboerne, hvad de ønsker, og hvad de ser som de store udfordringer. Er der f.eks. problemer med tilgængelighed og adgangsforhold, savner beboerne tiltag med betydning for det sociale miljø, og er der nogle beboergrupper som har ønsker, der står i modstrid med andre gruppers, eller som er for økonomisk omkostningstunge? I Gadehavegårdprojektet var beboernes ønsker fra start den drivende kraft i udviklingen af anbefalingerne i det endelige idekatalog. Det går vi mere i dybden med herunder. Erfaringskatalog for Gadehavegård 23

24 Den gode case : Om Gadehavegård Gadehavegård er et etagebyggeri i den almene boligsektor, som ligger tæt ved Høje Taastrup Station. Området er bygget , og med næsten lejligheder fordelt på 19 blokke i 4 plan og tæt ved beboere er Gadehavegård (eller GHG, som beboerne siger) en af de største almene boligafdelinger i kommunen. Gadehavegård kom i oktober 2011 på den såkaldte ghettoliste. I november 2013 blev området betegnet som Danmarks mest utrygge boligområde i Politiets Tryghedsindeks. Baggrund for projektet Som case for klima-/fremtidssikring af udearealer i den almene boligsektor søsattes i 2013 projektet Fremtidssikring af ude- og fællesarealer i Gadehavegård, Høje-Taastrup. Baggrunden for projektet var et ønske fra Gadehavegårds afdelingsbestyrelse om at fremtids- og klimasikre området. Som administrator for Gadehavegård tog Domea derfor kontakt til COWI A/S med henblik på at indgå partnerskab om en ansøgning om økonomisk støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til udviklingen af et idekatalog for fremtids-/klimasikring af området. Med på holdet var også GHB Landskabsarkitekter samt en styregruppe bestående af Høje-Taastrup Kommune og Høje Taastrup Fjernvarme. På grund af områdets alder står GHG over for en omfattende renovering og modernisering. Den seneste større renovering af området skete i Det er kort sagt på høje tid, at kvarteret (og særligt ude- og fællesarealerne) får et make-over. Efter afdelingsbestyrelsens ønske skal det ske inden for 5 år. Det er også et ønske, at udviklingen af udearealerne samtænkes med en klimatilpasning af området samt med øvrige planlagte eller igangværende projekter, f.eks. Rigspolitiets tryghedsprojekt Trygge opmærksomhedsfællesskaber, der besøgte GHG i 2013, samt f.eks. ændringer i fjernvarmetilslutningen/varmerør i terræn eller det pågående passivhus-projekt så man sikrer at der bliver tænkt på bl.a. klimatilpasning og sociale forhold i arealerne, når man alligevel graver. 24 Erfaringskatalog for Gadehavegård

25 Beboerne som drivende kraft Udgangspunktet for arbejdet bag idekataloget har været at præsentere en række ideer til omdannelse og udvikling af Gadehavegårds udearealer, dvs. de områder der ligger rundt om de 19 boligblokke og at det skal ske på en måde, som tager højde for fremtidens klimaudfordringer og via en proces, der inddrager beboerne og indtænker deres ønsker til omdannelser. Dermed har projektet også et socialt sigte, som dels handler om aktiv og demokratisk brugerinvolvering, og dels om at skabe nogle gode fællesområder og -aktiviteter for beboerne. Beboernes ønsker har fra start været den drivende kraft i projektet. Samtidig har projektet haft fokus på at udpege mulige tiltag, der har en synlig og mærkbar effekt, og som giver valuta for pengene. Det behøver ikke kræve omkostningstunge renoveringsprojekter, men kan sagtens være mindre ændringer, som beboerne kan se og mærke, f.eks. bedre belysning eller nye funktioner, frem for f.eks. renovering af kloakker eller udskiftning af belægninger. Hvad har vi gjort i GHG? Idekatalog for Gadehavegård fremtidssikring af ude- og fællesarealerne, en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri er blevet til gennem en proces, som indledtes i foråret Projektet er et forsøg på at kombinere en række tekniske overvejelser om bl.a. drift, terrænforhold, trafi k og klima med mere bløde værdier såsom beboerdemokrati og socialt samvær. Der er gennemført tekniske undersøgelser af en lang række forhold (primært for så vidt angår regnhåndtering i området), ligesom der er gennemført et grundigt beboerinddragelsesforløb. Fra start har det været et knæsat mål, at det skulle være beboernes ønsker til udviklingen af udearealerne, der skulle styre projektet naturligvis set i sammenhæng med evt. påkrævede klimasikringstiltag. Som følge af beboernes ønsker og i takt med at de tekniske undersøgelser afdækkede en meget begrænset klimaudfordring i Gadehavegård, blev fokus i projektet udvidet fra en relativt skarp klimavinkel til mere bredt at handle om forbedring af udearealernes funktionelle og rekreative værdi. På et overordnet niveau er Gadehavegårdprojektet forløbet gennem fi re faser: Fase 1: Analyser af området (februar-marts 2013) Fase 2: Udvikling af den økonomiske model (april-juli 2013) Fase 3: Brugerinddragelse og designfase (juli-oktober 2013) Fase 4: Udarbejdelse af endeligt idekatalog (august-november 2013). Erfaringskatalog for Gadehavegård 25

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Idekatalog for Gadehavegård. en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri

Idekatalog for Gadehavegård. en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri November 2013 en case for forbedring af miljø og klima i alment boligbyggeri November 2013 Udarbejdelsen af idekataloget er iværksat af Domea

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven

Til: Magistratens møde 1. februar Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven Til: Magistratens møde 1. februar 2016 Formål: Drøftelse vedr. fysisk omdannelse af Bispehaven BISPEHAVEN Som udgangspunkt for drøftelsen i Magistraten 1. februar 2016 giver notatet en status på det aktuelle

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene? Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Guide til tryghedsvandringer

Guide til tryghedsvandringer Forfatter: Tine Sønderby. Guide til tryghedsvandringer S. 1 / 14 Lokale aktører Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup ISBN: 978-87-92966-10-0 April 2013 S. 2 / 14 Kopiering er tilladt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Taastrupgård

Indholdsfortegnelse. Taastrupgård Taastrupgård COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 4

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse I forlængelse af opførelsen af etape 3 og 4, Falhøj, er behovet for opdatering og opgradering af de eksisterende uderum i både Anhøj og Jershøj

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24

DISPOSITIONSFORSLAG. Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 KU LIFE DISPOSITIONSFORSLAG Arealet omkring Skov & Landskab bygn. 3-21 og 3-24 Vision Hele område 3 ses som én stor sammenhængende græsfl ade, hvori der ligger spredte bygninger. Overlap/forgreninger fra

Læs mere

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Hvad er klimatilpasning? Hvordan gør vi

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på

Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på Forslag om lade-standere til el-biler Forslag om bedre parkeringsforhold for ladcykler Forslag om kameraovervågning Forslag om mere belysning på udendørs fællesområder Forslag om: Lade-standere til el-biler

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:

Læs mere

Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL 2 LOKALPLANPROCES. 2.1 Regnvandskoncept

Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL 2 LOKALPLANPROCES. 2.1 Regnvandskoncept Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL Rebild Kommune ønsker et vejledningsgrundlag for klimasikring i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan. Vejledningen

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed

Målsætning vedrørende almen social ansvarlighed Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri

AABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010

Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Håndtering af oversvømmelser opdateret klimakogebog Dansk Vandkonference 2010 Annette Brink-Kjær, Vandcenter Syd Jens Jørgen Linde, PH-Consult Nanna Høegh Nielsen, PH-Consult Lina Nybo Jensen, Lina Nybo

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Rådhushaven Opførelsesår: 1946 41 boliger, række- og parcelhuse Thorsgård Opførelsesår: 1949 30 boliger, etagehuse Engvadgård Opførelsesår: 1973 71

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm Afdeling 20

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm Afdeling 20 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm Afdeling 20 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN HVAD ER EN TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE? JERES VURDERING! Sundby Hvorup Boligselskab har ønsket at få en status

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg Miljøcenter Roskilde d. 30. august 2011 Lykke Leonardsen Oversigt over oplæg Københavns Kommunes klimatilpasningplan Udfordringer Løsninger Skybrudsplan Udfordringer i

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

Boligorganisationerne

Boligorganisationerne Boligorganisationerne må tænke nyt Vi har et problem Hvert år støtter Landsbyggefonden moderniseringer i boligafdelingerne med flere milliarder kroner. Langt hovedparten går til genopretning af bygninger,

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks

Ansøgning om prækvalifikation. Boligområdets problemkompleks Ansøgning om prækvalifikation Højvangen, september 2015 Midtjysk Boligselskab, Skanderborg Andelsboligforening og Skanderborg Kommune fremsender hermed ansøgning om prækvalifikation til en helhedsplan

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Skybrudsikring af bygninger

Skybrudsikring af bygninger Skybrudsikring af bygninger Agenda: 1. Introduktion hvorfor individuel sikring af bygninger? 2. Indledende overvejelser: 1. Hvad skal jeg selv sørge for? 2. Sikringsniveau 3. Prioritering ud fra værdier

Læs mere

Bilag 4 - Interview COWI

Bilag 4 - Interview COWI 1 2 3 Bilag 4 - Interview COWI I = Interviewer R = Respondent 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 I: Men altså som sagt, jeg er i gang med at skrive speciale om Københavns

Læs mere

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej

Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Teknik og Miljø Dorthe Fogh Monrad November 2015 Teknisk bilag: Krav til ny bebyggelse på den nordvestlige del af stadiongrunden ved Sanatorievej Områdets bebyggelse skal fremtræde som tæt-lav/etage bebyggelse,

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup

Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Ulsted Afdeling 4 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 4 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

Aktiv i boligområdet

Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Stadig flere danskere gider godt det frivillige arbejde. Vores samfund ville ikke kunne fungere, hvis ikke vi havde så mange ildsjæle. Du kan lave frivilligt

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013

INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB. Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 INDVINDING I DET URBANE VANDKREDSLØB Hydrogeolog Jan Kürstein Danva konference - November 2013 DISPOSITION Forsyningsstrukturen i HOFOR Vandkredsløbet i byerne Fælledparken Afslutning HOFOR er en fusion

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere