DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB Revideret 2011 og 2012

Transkript

1 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 2009-STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB Revideret 2011 og 2012 Denne studieordning træder i kraft den 1. september Studieordningen er revideret i foråret 2011 og 2012, og denne reviderede studieordning træder i kraft den 1. september Side 1 af 23

2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Formål 1 Formål Side 3 Kapitel 2 Tidsgrænser og eksamenssprog 2 Tidsgrænser Side 3 3 Eksamenssprog Side 3 Kapitel 3. Kursus- og eksamensaktiviteter 4 Kursus- og eksamensaktiviteter Side 3 5 Oversigt over kurser og eksaminer efter normalstudieplan Side 4 6 Kursus- og eksamensbeskrivelser Side 6 7 Projektarbejde Side 21 8 Valgfrit forløb Side 22 Kapitel 4. Semesteropbygning Side 22 Kapitel 5. Eksamen Side 22 Kapitel 6. Øvrige bestemmelser Side 23 Kapitel 7. Dispensation og ikrafttræden Side 23 Side 2 af 23

3 Kapitel 1. Formål 1 Formål Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab (BSc i Folkesundhedsvidenskab) har til formål på videnskabeligt grundlag at give de studerende et bredt kendskab til folkesundhedsvidenskabelige teorier og metoder samt færdigheder i arbejdet med befolkningens helbred i relation til dens almindelige levekår. Bacheloruddannelsen skal give de studerende kendskab til adfærds- og samfundsvidenskabelige samt sundhedsvidenskabelige fag. Endeligt skal Bacheloruddannelsen kvalificere til erhvervsmæssig beskæftigelse samt danne grundlag for videregående studie på Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. 1 Stk. 2. Efter gennemførelse af uddannelsen har bacheloren ret til at anvende titlen Bachelor i Folkesundhedsvidenskab. Den engelske titel er: Bachelor of Science in Public Health. 2 Stk. 3. Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab er normeret til 180 ECTS-point. 3 Stk ECTS er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år med en indsats svarende til et fuldtidsarbejde. Studieaktiviteten omfatter skemalagt undervisning inkl. forberedelse hertil, projektarbejde, skriftlige opgaver, selvstudium samt eksamensforberedelse og deltagelse. Stk. 5. Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab er tilknyttet Censorkorpset for Folkesundhedsvidenskab, Master of Public Health og It og Sundhed. Kapitel 2. Tidsgrænser og eksamenssprog 2 Tidsgrænser Inden udgangen af første studieår skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i 1.årsprojektet i Socialepidemiologi og folkesygdomme, Forebyggelse og sundhedsfremme og Sociologi 4, samt de tre fag: Sundhedsvæsenets struktur og funktion, Introduktion til epidemiologi og Kvalitative metoder, hvilket svarer til førsteårsprøven. Stk. 2. Førsteårsprøven, jf. stk. 1, skal være bestået inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Har den studerende ikke bestået prøven på dette tidspunkt, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg, og den studerende udskrives. 5 Stk. 3. Senest fire år efter studiestart skal den studerende have gennemført Bacheloruddannelsen. 6 Orlovsperioder medregnes ikke i den samlede studietid. Stk. 4. Studienævnet kan dispensere fra fristerne i stk. 1-3, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 7 3 Eksamenssprog Eksamen aflægges på dansk, medmindre andet er fastsat i oversigten over kursus- og eksamensbeskrivelser. Studerende, der har svensk eller norsk som modersmål, kan aflægge eksamen på dette sprog. 1 Uddannelsesbekendtgørelsens 67, stk. 2, nr. 3, litra a 2 Uddannelsesbekendtgørelsens 67, stk. 2, nr. 1 3 Uddannelsesbekendtgørelsens 67, stk. 2, nr. 4, litra c 4 Eksamensbekendtgørelsens 22 5 Eksamensbekendtgørelsens 23 6 Uddannelsesbekendtgørelsens 67, stk. 2, nr. 9 7 Eksamensbekendtgørelsens 25 Side 3 af 23

4 Kapitel 3. Kursus- og eksamensaktiviteter 4 Kursus- og eksamensaktiviteter 8 Nedenstående kursus- og eksamensbeskrivelser, jf. 5, beskriver, hvilke fagelementer uddannelsen er opbygget af. Omfang, indhold og evalueringsform fastlægges for de faglige moduler, der hver især og i samspil har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. 5 Oversigt over kurser og eksaminer efter normalstudieplan Studieår Kursus ECTS Ordinær eksamen Bedømmelse 1. studieår 1. Etik og videnskabsteori 5 Faget evalueres ved mundtlig eksamen med udgangspunkt i synopsis Sundhedsvæsenets struktur og funktion 7,5 Faget evalueres ved en 4-timers skriftlig eksamen. Sociologi 5 Faget evalueres efter 1. med kursusattest på baggrund af godkendt opgave og indgår efter 2. i projektopgave sammen med fagene Socialepidemiologi og folkesygdomme og Forebyggelse og sundhedsfremme. Socialepidemiologi og 5 Faget evalueres efter 1. folkesygdomme med kursusattest på baggrund af godkendt fremlæggelse og indgår efter 2. i projektopgave sammen med fagene Sociologi og Forebyggelse og sundhedsfremme. Forebyggelse og 7,5 Faget evalueres efter 1. sundhedsfremme med kursusattest på baggrund af godkendt kursusprøve og indgår efter 2. i projektopgave sammen med fagene Socialepidemiologi og folkesygdomme og Sociologi. 1. årsprojekt (Sociologi (5 15 Projektopgave med ECTS), Socialepidemiologi og efterfølgende mundtlig folkesygdomme (5 ECTS), eksamen. Forebyggelse og sundhedsfremme (5 ECTS)) Introduktion til epidemiologi 7,5 Faget evalueres ved en 4-timers skriftlig eksamen. Bedømmes efter 1. med Godkendt/Ikke godkendt. Bedømmes efter 1. med Godkendt/Ikke godkendt. Bedømmes efter 1. med Godkendt/Ikke godkendt Kvalitative metoder 7,5 Faget evalueres ved en skriftlig 8 Uddannelsesbekendtgørelsens 67, stk. 2, nr. 3, litra c Side 4 af 23

5 2. studieår studieår Humanbiologi og sygdomslære (1. af 2) Psykologi, pædagogik og kommunikation opgave over 7 dage efter kursets afslutning. Se 4. Se 4.. 7,5 Faget evalueres ved mundtlig eksamen efter kursets afslutning. Social medicin og rehabilitering 7,5 Faget evalueres ved en skriftlig opgave over 7 dage efter kursets afslutning. Demografi 5 Faget evalueres ved skriftlig opgave over 48 timer. Humanbiologi og sygdomslære (2. af 2) 20 Faget evalueres ved en 4-timers skriftlig eksamen. International sundhed 10 Faget evalueres ved mundtlig eksamen efter kursets afslutning. Medicinsk sociologi 5 Faget evalueres ved en kursusopgave. Organisationsanalyse 5 Faget evalueres med en skriftlig opgave over 48 timer. trinsskalaen med intern Se Miljøfaktorer, arbejdsmiljø og helbred 7,5 Faget evalueres ved projektopgave over 7 dage efter kursets afslutning. Sundhedspolitiske analyser 2,5 Faget evalueres ved skriftlig Bedømmes med kursusopgave som afleveres ved Bestået/Ikke bestået uden kursets afslutning. Økonomi og sundhedsøkonomi 10 Faget evalueres ved skriftlig eksamen under forudsætning af kursusattest for obligatorisk hjemmeopgave. Introduktion til statistik 10 Faget evalueres ved mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis, som udarbejdes over 7 dage efter kursets afslutning. Valgfag 10 Evalueringen af valgfag kan tilrettelægges ud fra prøveformer, der fremgår af 15 i Studieordningernes fællesdel. Erhvervsorienteret 10 Evalueres ved projektopgave. Bedømmes med projektforløb Bestået/Ikke bestået uden Bachelorprojekt 20 Projektopgave med efterfølgende mundtlig eksamen. Side 5 af 23

6 6 Kursus- og eksamensbeskrivelser 9 Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab indeholder følgende kurser: Navn på dansk: Etik og Videnskabsteori Navn på engelsk: Ethics and Philosophy of Science Placering: 1. Indgangskrav: Ingen Målsætning: Faget omfatter en introduktion til videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger med relation til folkesundhedsvidenskab. Det giver redskaber til at forstå de forskellige videnskabsteoretiske problemstillinger der er knyttet til humanistiske, samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige tilgange til det folkesundhedsvidenskabelige felt. Endvidere introducerer det generel normativ etisk teori, samt anvendelsen af etisk teori i forbindelse med forebyggelse, prioritering af sundhedsydelser og diskussionen om lighed i sundhed. Målet er, at den studerende tilegner sig en indsigt i centrale problemstillinger, begreber og teorier inden for hovedtemaerne: videnskabelig metode; årsagsbegrebet; basal erkendelsesteori; forholdet mellem videnskab og værdier; etikkens grundbegreber; etik og forebyggelse; fordelingsretfærdighed og prioritering af sundhedsydelser. For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne: gøre rede for de centrale filosofiske problemstillinger indenfor hovedtemaerne; kritisk diskutere de forskellige etiske og videnskabsteoretiske opfattelser, der indgår i pensum; analysere og diskutere folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger på grundlag af relevante teorier eller begreber og begrunde disses relevans. Omfang: 5 ECTS Evalueringsform: Faget evalueres ved mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis, som udarbejdes på 7 dage efter kursets afslutning. Synopsis udarbejdes individuelt eller i grupper på op til fire studerende. Eksaminationen vil foregå individuelt. trinsskalaen med ekstern Navn på dansk: Sundhedsvæsenets struktur og funktion Navn på engelsk: Health Care Systems Placering: 1.. Målsætning: Faget giver en introduktion til og overblik over det danske sundhedsvæsen via gennemgang af sundhedsvæsenets historiske udvikling, centrale aktører og processer samt væsentlige aktiviteter og programmer. En række empiriske felter gennemgås med udgangspunkt i 9 Uddannelsesbekendtgørelsens 67, stk. 2, nr. 4. Side 6 af 23

7 nyere samfundsvidenskabelige teorier med relevans for folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger. Der lægges vægt på at skabe en forståelse af, hvordan forskellige styringsredskaber og rationaler former sundhedsvæsnet. Målet er, at den studerende tilegner sig indsigt i centrale problemstillinger inden for hovedtemaerne: Det danske sundhedsvæsens struktur og funktion; sundhedsvæsenets aktører og processer; styring og kvalitet i sundhedsvæsenet. Herudover er målet med kurset, at den studerende bliver i stand til selvstændigt at kunne analysere og vurdere sundhedsvæsnets aktiviteter med udgangspunkt i samfundsvidenskabelige teorier og begreber. For at opnå karakteren 12 skal den studerende med udgangspunkt i pensumlitteraturen kunne: Demonstrere viden om og overblik over det danske sundhedsvæsens struktur og funktion, dets centrale aktører og processer samt de vigtigste styringsredskaber og kvalitetsfremmende aktiviteter; demonstrere overblik over pensum og anvende relevant samfundsvidenskabelig litteratur i analysen af konkrete empiriske problemstillinger; selvstændigt og kritisk forholde sig til det ved eksamen udleverede kildemateriale; selvstændigt og kritisk analysere de forskellige styringsredskaber, deres grundantagelser og mulige implikationer. Omfang: 7,5 ECTS Evalueringsform: Faget evalueres ved en 4-timers skriftlig eksamen. Navn på dansk: Sociologi Navn på engelsk: Sociology Placering: 1. Indgangskrav: Ingen Målsætning: Faget omfatter en introduktion til almen sociologi med gennemgang af udvalgte klassiske og nyere teorier samt af sociologiens grundlæggende begreber og forklaringsmodeller med relevans for folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger. Målet er, at den studerende tilegner sig en indsigt i centrale problemstillinger, begreber og teorier inden for hovedtemaerne: samfundsstrukturer og moderne institutioner; kulturelle forhold, social organisation og sociale grupper; individet i det sociale liv. For at opnå en kursusattest for godkendt opgave efter 1. skal den studerende med udgangspunkt i pensumlitteratur kunne: redegøre for udvalgte teoretiske retninger; forklare disse retningers relevans for et folkesundhedsvidenskabeligt problemområde; diskutere udvalgt litteratur. For at opnå karakteren 12 i 1.årsprojektet skal den studerende med udgangspunkt i pensumlitteraturen: Side 7 af 23

8 Med egne ord kunne beskrive de vigtigste teoretiske retninger; kunne redegøre for forskelle og ligheder mellem disse; demonstrere overblik over pensum og evne til at udvælge relevante sociologiske begreber eller sociologisk teori til belysning af et folkesundhedsvidenskabeligt problemområde; være i stand til at forklare denne relevans; påpege og argumentere for stærke og svage sider ved forskellige teoretiske retninger eller begrebsanvendelser i relation til et folkesundhedsvidenskabeligt problemområde; kunne reflektere over samspil mellem samfund og sundhedsmæssige problemområder; være i stand til kritisk at forholde sig til litteraturen. Omfang: 5 ECTS Evalueringsform: Faget evalueres efter 1. med kursusattest på baggrund af godkendt opgave og indgår efter 2. i projektopgave sammen med fagene Socialepidemiologi og folkesygdomme og Forebyggelse og sundhedsfremme. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Ikke relevant. Beståelsesfrist: Inden den studerende indstiller sig til 1.årsprojektet. Navn på dansk: Socialepidemiologi og folkesygdomme Navn på engelsk: Social Epidemiology and Public Health Placering: 1.. Målsætning: Kurset omfatter en introduktion til de vigtigste folkesygdomme/folkesundhedsproblemer i Danmark, en introduktion til hvorledes man kan måle og definere sygdom, den sociale ulighed i helbred, sammenhængen mellem sundhedsadfærd og helbred samt sammenhængen mellem sociale relationer og helbred. Kurset indeholder også en kort introduktion til epidemiologisk metode. For at opnå en kursusattest for godkendt fremlæggelse efter 1. skal den studerende med udgangspunkt i en videnskabelig artikel kunne: redegøre for det videnskabelige rationale for artiklens problemstilling; forklare og med egne ord beskrive metode og materiale samt de resultater, der beskrives i artiklen; bedømme og diskutere disse resultater samt artiklens folkesundhedsvidenskabelige relevans. For at opnå karakteren 12 i 1.årsprojektet skal den studerende med udgangspunkt i pensumlitteraturen kunne: beskrive de vigtigste folkesygdomme samt beskrive udbredelsen heraf i Danmark; beskrive sygdomsbegrebet og kende forskellige måder, hvorpå man kan definere og måle sygdom; beskrive den sociale ulighed i helbred i forskellige grupper af befolkningen samt den sociale uligheds betydning for sundhed og sygdom; beskrive sundhedsadfærdsbegrebet samt beskrive fordelingen og ændringer i sundhedsadfærd i befolkningen og sundhedsadfærdens betydning for sundhed og sygdom; beskrive begrebet sociale relationer samt de sociale relationers betydning for sundhed og sygdom; læse og forholde sig kritisk til videnskabelige artikler inden for fagets område. Omfang: 5 ECTS Side 8 af 23

9 Evalueringsform: Faget evalueres efter 1. med kursusattest på baggrund af godkendt fremlæggelse og indgår efter 2. i projektopgave sammen med fagene Sociologi og Forebyggelse og Sundhedsfremme. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Ikke relevant. Beståelsesfrist: Inden den studerende indstiller sig til 1.årsprojektet Navn på dansk: Forebyggelse og sundhedsfremme Navn på engelsk: Disease Prevention and Health Promotion Placering: 1.. Målsætning: Faget omfatter: gennemgang af strategier og politikker for forebyggelse og sundhedsfremme; eksempler på forebyggelse af specifikke helbredsproblemer og adfærdsformer i specifikke befolkningsgrupper og sociale arenaer; gennemgang af adfærdsteori gennemgang af planlægningsmodeller for forebyggelse og sundhedsfremme. For at opnå en kursusattest efter 1. skal den studerende bestå en to-timers, skriftlig intern kursusprøve på kursets sidste dag. Ved kursusprøven, som evalueres med karakteren Bestået/Ikke bestået, skal den studerende for at bestå: kunne beskrive og analysere de vigtigste strategier og politikker for forebyggelse og sundhedsfremme kunne forklare de vigtigste teorier for sundhedsadfærd kunne forklare og diskutere de vigtigste planlægningsmodeller for forebyggelse og sundhedsfremme. For at opnå karakteren 12 i 1.årsprojektet skal den studerende med udgangspunkt i pensumlitteraturen kunne: anvende centrale begreber og strategier inden for forebyggelse og sundhedsfremme; anvende centrale teorier inden for moderne forebyggelse og sundhedsfremme, herunder teorier om sundhedsadfærd og sundhedskommunikation, empowerment, planlægning og intervention, herunder kunne foreslå metoder til ændring af relevante individuelle risikofaktorer (downstream løsninger) og samfundsmæssige betingelser (upstream løsninger); analysere behovet for forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for et givet sundhedsproblem, en given samfundsmæssig arena eller befolkningsgruppe; redegøre for væsentlige nationale og internationale forebyggende/ sundhedsfremmende programmer og strategier over for væsentlige sundhedsproblemer. Omfang: 7,5 ECTS Evalueringsform: Faget evalueres efter 1. med kursusattest på baggrund af godkendt kursusprøve og indgår efter 2. i projektopgave sammen med fagene Social epidemiologi og folkesygdomme og Sociologi. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Ikke relevant. Beståelsesfrist: Inden den studerende indstiller sig til 1.årsprojektet. Side 9 af 23

10 Navn på dansk: 1.årsprojekt i Socialepidemiologi og folkesygdomme, Forebyggelse og sundhedsfremme og Sociologi Navn på engelsk: 1st year s Project in Social Epidemiology and Public Health, Disease prevention and Health Promotion, and Sociology Placering: 2.. Indgangskrav: Sociologi, Socialepidemiologi og folkesygdomme og Forebyggelse og sundhedsfremme på 1.. Målsætning: 1.årsprojektet omfatter et tværfagligt, problem- og gruppebaseret arbejde med inddragelse af tre fag: Socialepidemiologi og folkesygdomme, Forebyggelse og sundhedsfremme samt Sociologi. Projektet gennemføres under vejledning og skrives i grupper på 3 til 5 studerende. Projektarbejdets mål er, at den studerende skal demonstrere tilegnet viden ved skriftligt og mundtligt at kunne opstille og behandle en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling under inddragelse af relevante elementer fra fagene Social epidemiologi og folkesygdomme, Forebyggelse og sundhedsfremme samt Sociologi. Endvidere er det målet, at den studerende i projektforløbet tilegner sig kompetencer i: problemorienteret samarbejde med andre; fælles ansvarstagen for opgaveløsning; planlægning og projektstyring. For at opnå karakteren 12 i 1.årsprojektet, der inddrager fagene: Socialepidemiologi og folkesygdomme, Forebyggelse og sundhedsfremme samt Sociologi, skal den studerende kunne demonstrere: selvstændig afgrænsning af problemfelt; problemorienteret arbejdsform, herunder udarbejdelse af en præcis problemformulering, der kan besvares med inddragelse af de tre fag; udførelse af relevant litteratursøgning; inddragelse af den fra de tre fagområder udvalgte litteratur, der bedst muligt kan bidrage til besvarelse af den udarbejdede problemformulering; faglig forståelse og fordybelse (se målbeskrivelser (1. ) for de tre fag, der indgår i projektet); kritisk refleksion; disponering, strukturering og akademisk argumentation; syntetisering; gennemføre en logisk sammenhængende og velunderbygget argumentation fra problemformulering over analyse til konklusion; skriftlig og mundtlig akademisk fremstilling. Omfang: 15 ECTS (= 5 ECTS for hvert af de tre fag: Socialepidemiologi og folkesygdomme, Forebyggelse og sundhedsfremme samt Sociologi). Undervisnings- og arbejdsformer: Projektarbejde. Evalueringsform: Faget evalueres ved projektopgave med efterfølgende mundtlig eksamen. Det skriftlige projekt vejer tungest i bedømmelsen. Beståelsesfrist: Inden udgangen af 2. studieår (4. ), jf. 2 stk. 1 og 2. Navn på dansk: Introduktion til epidemiologi Navn på engelsk: Introduction to Epidemiology Placering: 2.. Side 10 af 23

11 Målsætning: Faget omfatter en generel introduktion til epidemiologi med en gennemgang af de basale begreber inden for faget. Målet er, at den studerende efter kursets afslutning har tilegnet sig viden med henblik på at kunne gengive, forklare og kritisere videnskabelige artikler på sundhedsområdet. For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne: redegøre for og forklare det epidemiologiske årsagsbegreb; redegøre for og anvende epidemiologiske frekvens- og associationsmål; forklare og afgøre forskelle og ligheder i epidemiologiske studiedesigns, herunder kunne diskutere dette for case-control og follow-up studier; bedømme fejlkilder i epidemiologiske studier, herunder forskellige former for informationsog selektionsbias; forklare confounding og begrebet effektmodifikation; diskutere anvendelsen af attributable risk og population attributable risk. Omfang: 7,5 ECTS Evalueringsform: Faget evalueres ved en 4-timers skriftlig eksamen. Beståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen Navn på dansk: Kvalitative metoder Navn på engelsk: Qualitative Methods Placering: 2.. Målsætning: At de studerende kan anvende kvalitativ metode til behandling af en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling. Den studerende skal kunne udføre relevant dataindsamling, forklare og diskutere forskellige analytiske tilgange samt væsentlige kvalitetskriterier inden for kvalitativ forskningsmetode. For at opnå karakteren 12 skal den studerende med udgangspunkt i pensumlitteraturen kunne: redegøre for anvendelsen af det kvalitative forskningsinterview, fokusgruppe-interviewet, deltagerobservation og feltarbejde; redegøre for samfundsvidenskabelige og humanistiske analysemetoder til behandling af kvalitative data; diskutere brugen af de gennemgåede analytiske tilgange i relation til udvalgte problemstillinger; planlægge et studiedesign med anvendelse af kvalitativ metode og diskutere rationalet for det valgte design; diskutere empirisk forskning inden for folkesundhedsvidenskab, hvor undersøgelserne er gennemført med en eller flere kvalitative forskningsmetoder; diskutere etiske problemstillinger i relation til forskningsprojekter baseret på kvalitative data. Omfang: 7,5 ECTS. Evalueringsform: Faget evalueres ved en skriftlig opgave over 7 dage. Opgaven løses individuelt eller i grupper på to til fire studerende. trinsskalaen med intern Side 11 af 23

12 Navn på dansk: Humanbiologi og sygdomslære Engelsk titel: Human Biology and Diseases. Placering: Målsætning: Faget omfatter cellebiologi og metabolisme; mikrobiologi; cancer; bevægeapparatet; immunsystemet; nervesystemet; psykiske lidelser; fordøjelseskanalen og bugspytkirtlen; lever og galdeveje; endokrinologi; reproduktion; nyrer og urinveje; hjerte og kredsløb; det respiratoriske system; almen medicin. Fagets overordnede mål er, at de studerende kan redegøre for hovedtrækkene i det raske menneskes opbygning og funktion (humanbiologi) og de i det danske samfund mest betydende sygdomme (sygdomslære). For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne: redegøre for den eukaryote celles hovedbestanddele og funktion; redegøre for det raske menneskes energiomsætning; redegøre for opbygning og funktion af knogler, led, muskler, immunsystemet, nervesystemet, fordøjelseskanalen, bugspytkirtlen, leveren, galdevejene, endokrine kirtler, kønsorganer, nyrer, urinveje, hjerte, kar, blod og lunger; beskrive befrugtning, graviditet, fødsel og amning; beskrive infektiøse mikroorganismer, smitte, hygiejne og behandling af smittede; beskrive udvikling af tumorer, udredning ved mistanke om cancer og behandling af cancer; redegøre for forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, komplikationer, diagnostik, forebyggelse og behandling af betydende sygdomme relateret til bevægeapparatet, immunsystemet, nervesystemet, psyken, fordøjelseskanalen, bugspytkirtlen, leveren, galdevejene, endokrine kirtler, nyrer, urinveje, hjerte, kar, blod og lunger; beskrive den diagnostiske proces, forebyggelse og sundhedsfremme i almen praksis; anvende medicinsk terminologi relateret til humanbiologi og sygdomslære. Omfang: 20 ECTS. Evalueringsform: Faget evalueres efter 4. ved en 4-timers skriftlig eksamen. Bedømmes efter 7- Tilladte hjælpemidler til eksamen: Ingen. Navn på dansk: Psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation Navn på engelsk: Psychology, Learning Theory and Health Communication Placering: 3.. Målsætning: Faget omfatter introduktion til almen psykologi, sundhedspsykologi, pædagogik og sundhedskommunikation. Formålet er, at de studerende tilegner sig tilstrækkelig viden om psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation til, at de kan medinddrage disse fagområder i analyser af folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger. For at opnå karakteren 12 skal den studerende med udgangspunkt i pensum kunne: Side 12 af 23

13 demonstrere et basalt kendskab til begreber, metoder og teorier inden for almen psykologi, udviklingspsykologi, socialpsykologi, klinisk psykologi, sundhedspsykologi, pædagogik og sundhedskommunikation; demonstrere et bredt kendskab til og overblik over de dele af ovenstående fagområder, som er særligt centrale for folkesundhedsvidenskaben; demonstrere et bredt kendskab til og overblik over de psykologiske og pædagogiske metoder, som er særligt relevante i folkesundhedsvidenskaben; demonstrere færdigheder i at kommunikere på baggrund af psykologisk og pædagogisk empiri, begreber og teorier; demonstrere evne til selvstændigt at integrere og reflektere over fagets fagområder og problemstillinger og deres relation til andre fagområder inden for folkesundhedsvidenskaben. Omfang: 7,5 ECTS. Evalueringsform: Faget evalueres ved mundtlig eksamen med forberedelse. Navn på dansk: Social medicin og rehabilitering Navn på engelsk: Social Medicine and Rehabilitation Placering: 3.. Målsætning: Faget omfatter en introduktion til og gennemgang af centrale områder inden for socialmedicin og rehabilitering. Faget rummer teorier om socialmedicinske begreber samt eksempler på, hvordan disse teorier håndteres i praksis i social- og sundhedsvæsenet - såvel blandt børn, voksne og ældre i et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv. Faget rummer derudover teoretisk og praktisk undervisning i rehabilitering med speciel fokus på kronisk sygdom og integreret indsats i sundhedsvæsenet som led i en socialmedicinsk intervention. Målet er, at den studerende tilegner sig en indsigt i centrale problemstillinger, begreber, teorier samt håndtering af hovedemnerne: social marginalisering, fattigdom, afvigelse og misbrug; sociale årsager til og følger af sygdom, belastning og svækkelse; rehabilitering muligheder i relation til kronisk sygdom og sammenhængende patientforløb; samfundets foranstaltninger til forebyggelse, behandling og rehabilitering. For at opnå karakteren 12 skal den studerende med udgangspunkt i pensumlitteraturen kunne: foretage en afgrænsning af et problemfelt; udarbejde en folkesundhedsvidenskabelig problemformulering; udføre relevant litteratursøgning samt indsamle relevant materiale til løsning af en konkret opgave; disponere, strukturere og akademisk argumentere i et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv; analysere og kritisk diskutere en konkret socialmedicinsk problemformulering ud fra fx epidemiologiske undersøgelser, forebyggelses- og/eller behandlingsinitiativer herunder rehabiliteringsmuligheder - set ud fra borgerens, familiens eller samfundets synsvinkel. Omfang: 7,5 ECTS Side 13 af 23

14 Evalueringsform: Fagets evalueres ved en projektopgave over 7 dage efter kursets afslutning. Udarbejdes individuelt eller i grupper på op til 3 studerende. trinsskalaen med ekstern Navn på dansk: Demografi Navn på engelsk: Demography Placering: 3.. Målsætning: Fagets mål er at give de studerende grundlæggende viden om demografiske begreber og metoder og om de vigtigste demografiske kendsgerninger og udviklingslinier. Det drejer sig om fødsel, giftermål, vandringer og død, studeret alders-, køns- og kalendertidsspecifikt og stratificeret geografisk. Adfærdsmæssige, socioøkonomiske og biologiske determinanter indgår i den analytiske demografi og berøres kort i kurset. For at opnå karakteren 12 skal den studerende med udgangspunkt i pensumlitteraturen kunne: gøre rede for de basale demografiske principper som udtrykt i værktøjerne Lexis-diagram, overlevelsestavle, basale aldersspecifikke rater og distinktionen mellem periodesynspunktet og kohortesynspunktet; kende til danske demografiske datakilder; benytte disse kilder og værktøjer til at løse simplere konkrete demografiske problemstillinger af typer, som forventeligt vil være almindeligt forekommende i mange arbejdsfunktioner i f.eks. offentlig forvaltning mv., hvor cand.scient.san.publ. kan forventes ansat; læse og forstå i detaljer demografiske videnskabelige artikler, i det omfang de hviler på de værktøjer, som kurset behandler; præsentere en vis paratviden om de mest basale danske og internationale demografiske kendsgerninger, udviklingstendenser og de almindeligst forekommende forklaringsmodeller. Herunder have et elementært kendskab til aktuelle demografiske problemstillinger i udviklingslande. Omfang: 5 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelsestimer. Evalueringsform: Faget evalueres ved en skriftlig opgave over 48 timer. Beståelsesfrist: Inden afslutningen på bacheloruddannelsen. Navn på dansk: International sundhed Navn på engelsk: International Health Placering: 4.. Målsætning: Kursets formål er at introducere de studerende til sundhedssystemer og de sundhedsrelaterede problemstillinger, der specifikt gælder lav- og mellemindkomstlande og derved give et internationalt perspektiv på folkesundhedsvidenskab. Side 14 af 23

15 Kurset vil give et overblik over de vigtigste sundhedsproblemstillinger i lav- og mellemindkomstlande. Kurset vil prioritere rollen af forebyggelse, og i mindre grad organisering af, begrænsninger ved og betingelser for diagnostiske og kurative interventioner. Den historiske udvikling og hovedstrategierne inden for udviklingsbistand, med et særligt fokus på sundhedssektoren, vil blive diskuteret. For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne: identificere væsentlige sundhedsproblemstillinger og deres relative betydning; identificere udsatte grupper samt væsentlige risikofaktorer for de vigtigste sygdomme og andre sundhedsproblemer; diskutere implementeringen af forebyggende og kurative interventioner; diskutere hvordan forskellige dele af sundhedstjenesten spiller en rolle for behandlingssøgende adfærd; diskutere forebyggende interventioner; diskutere de fundamentale begreber i den epidemiologiske transition og dens determinanter, såvel som de væsentligste mål og barrierer for international udviklingsbistand. Omfang: 10 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og ekskursioner. Faget udbydes på engelsk. Evalueringsform: Faget evalueres ved mundtlig eksamen med forberedelse. Eksamen kan aflægges på enten dansk eller engelsk. Navn på dansk: Medicinsk sociologi Navn på engelsk: Medical Sociology Placering: 4.. Indgangskrav: Sociologi og Socialepidemiologi og folkesygdomme fra 1.. Målsætning: Målet er primært at udbygge den studerendes sociologiske kompetencer med medicinsk-sociologiske begreber og teorier og dermed give et bedre grundlag for at kunne analysere de strukturer, aktører og processer i samfundet, der former befolkningens sundhed og handlemuligheder i forhold hertil. For at opnå karakteren 12 skal den studerende: kunne redegøre for og sammenligne centrale teorier og begreber inden for medicinsk sociologi; kritisk kunne diskutere samspillet mellem faktorer på individuelt og kontekstuelt niveau i empiriske, videnskabelige studier med helbredsudfald; kunne udvælge og anvende relevante medicinsk sociologiske teorier og begreber i forhold til en analyse af aktører og processer inden for et givent område; kritisk kunne diskutere og vurdere de anvendte teorier; demonstrere overblik over pensum og evne til at udvælge relevant pensumlitteratur i udarbejdelsen af en medicinsk sociologisk problemstilling og besvarelsen af denne. Omfang: 5 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning med inddragelse af studenteroplæg. Evalueringsform: Faget evalueres ved en kursusopgave, der afleveres ved kursets afslutning. Side 15 af 23

16 Navn på dansk: Organisationsanalyse Navn på engelsk: Organisation Analysis Placering: 4.. Målsætning: Faget omfatter en introduktion til folkesundhedsvidenskabelig organisationsanalyse med gennemgang af udvalgte klassiske og nyere teorier og centrale begreber i organisationsteorien og andre relevante fagområder med relevans for analyse af organisatorisk praksis i sundhedsvæsenet. Målet er, at den studerende tilegner sig en indsigt i centrale begreber og teorier brugt i analysen af sundhedsfaglige organisationer og ser sig i stand til selvstændigt at analysere folkesundhedsvidenskabeligt relevante organisatoriske problemstillinger. For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne: gøre rede for de vigtigste teoretiske retninger og deres respektive grundantagelser og erkendelsesinteresser; redegøre for forskelle i ontologi og epistemologi i forskellige tilgange til organisationsanalyse; begrunde teoriernes relevans for udvalgte emner; påpege og argumentere for stærke og svage sider ved forskellige teoretiske retninger eller begrebsanvendelser i relation til udvalgte folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger; præsentere selvstændige indsigter og velbegrundede, kritiske refleksioner i forhold til det emne, der diskuteres. Omfang: 5 ECTS Evalueringsform: Faget evalueres ved skriftlig opgave over 48 timer. Navn på dansk: Miljøfaktorer, arbejdsmiljø og helbred Navn på engelsk: Environmental and Occupational Health Placering: 5.. Målsætning: Faget omfatter en introduktion til miljø- og arbejdsmiljøfaktorer og eksponeringsomstændigheder, som medfører helbredsproblemer, risiko for helbredsproblemer eller gener, samt midler og strategier, der anvendes til forebyggelse og regulering heraf. Målet er, at den studerende tilegner sig en indsigt i centrale problemstillinger, begreber og teorier inden for hovedtemaerne: toksikologi; betydningen af miljø- og arbejdsmiljøfaktorer for helbredet baseret på relevant epidemiologisk, toksikologisk og eksponeringsmæssig viden; vurdering af risiko af miljø- og arbejdsmiljø-eksponeringer. For at opnå karakteren 12 skal den studerende med udgangspunkt i pensumlitteraturen kunne: anvende de vigtigste toksikokinetiske begreber og toksikologiske virkningsmekanisme; Side 16 af 23

17 anvende dosis-respons sammenhænge og faktorer, herunder forskelle i sårbarhed, der bidrager til samspillet mellem eksponering og helbredseffekt; fremskaffe og anvende information om miljø- og arbejdsmiljøbetingede helbredseffekter og helbredsproblemer; anvende resultater af toksikologiske testmetoder; inddrage fysiske, biologiske og kemiske eksponeringer i miljø- og arbejdsmiljøet, som er forbundet med risiko for helbredsproblemer; anvende risikovurderingskonceptet på konkrete problemstillinger og forholde sig kritisk til størrelsen af risici. Omfang: 7,5 ECTS. Evalueringsform: Faget evalueres ved en skriftlig opgave over 7 dage. Tilladte hjælpemidler: Alle. Beståelsesfrist: Inden afslutningen på bacheloruddannelsen. Navn på dansk: Sundhedspolitiske analyser Navn på engelsk: Health Policy Analysis Placering: 5.. Indgangskrav: Sundhedsvæsenets struktur og funktion på 1.. Målsætning: Faget giver en introduktion til og overblik over sundhedspolitikken, dvs. den politik, der omhandler sundhedsvæsenets aktiviteter, indretning og styring samt forebyggelse og sundhedsfremme. De studerende skal efter endt kursus have viden om: Policyformulering og dagsordenssættelse; beslutningsprocesser; magtudøvelse; politiske ideologier; aktører og beslutningskompetencer på forskellige niveauer i det danske sundhedsvæsen. De studerende skal med udgangspunkt i samfundsvidenskabelige teorier og begreber selvstændigt kunne analysere og vurdere sundhedspolitiske processer og beslutninger. For at bestå skal den studerende med udgangspunkt i pensumlitteraturen kunne: redegøre for forskellige politiske ideologiers betydning for sundhedspolitikkens indhold; redegøre for de centrale aktører i den sundhedspolitiske proces og deres formelle beslutningskompetencer; redegøre for centrale teorier og begreber til brug for analyse af dagsordenssættelse og beslutningsprocesser; redegøre for relevante magtudøvelsesteknologier inden for sundhedspolitikken; demonstrere overblik over pensum og evne til at udvælge relevant pensumlitteratur i udarbejdelsen af en sundhedspolitisk problemstilling og besvarelsen af denne; selvstændigt og kritisk forholde sig til den udvalgte litteratur. Omfang: 2,5 ECTS Evalueringsform: Faget evalueres ved en kursusopgave. Bedømmes med Bestået/Ikke bestået uden Side 17 af 23

18 Navn på dansk: Økonomiske principper og sundhedsøkonomi Navn på engelsk: Principles of Economics and Health Economics. Placering: 5.. Målsætning: Økonomiske principper-delen er en introduktion til økonomisk teori og økonomiske anvendelser med fokus på en række grundlæggende økonomiske begreber og modeller. Sundhedsøkonomi-delen omfatter en introduktion til sundhedsøkonomiske problemstillinger og rummer en gennemgang af udvalgte klassiske og nyere teorier med relevans for folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger. I Sundhedsøkonomi-delen tages udgangspunkt i den basale økonomiske viden opnået i kursets første del, og denne baggrund benyttes til at analysere markeder i sundhedssektoren. Målet med faget er, at den studerende tilegner sig en indsigt i centrale problemstillinger, begreber og teorier inden for mikro- og makroøkonomiske modeller samt sundhedsøkonomi. For at opnå en kursusattest for godkendt obligatorisk hjemmeopgave skal den studerende: demonstrere kendskab til de grundlæggende økonomiske sammenhænge (prisdannelse og marked, velfærd og økonomisk regulering, konjunkturer) anvende relevante metoder til løsning af opgaven analysere sig frem til besvarelse af de enkelte spørgsmål vurdere de fundne løsninger på opgavens problemer For at opnå karakteren 12 i den skriftlige eksamensopgave efter endt kursus skal den studerende med udgangspunkt i pensumlitteraturen kunne: redegøre for mikroøkonomisk adfærdsteori for virksomheder og forbrugere; opstille ligevægte og målsætninger i mikroøkonomi; vælge instrumenter, der kan gøre ligevægte lig med målsætninger i mikroøkonomi; opstille ligevægte og målsætninger i makroøkonomiske modeller (reale og monetære modeller); vælge instrumenter i makroøkonomiske modeller, der kan fremme målsætninger; beskrive efterspørgsel og udbud af sundhedsydelser; forklare finansiering af sundhedsvæsenet og forsikringsmæssige aspekter; udvælge hovedaktører i sundhedssektoren; analysere markedet for lægemidler; diskutere fordelingsmæssige aspekter: adgang, lighed, regulering, og efficiens i udbuddet af sundhedsydelser. Omfang: 10 ECTS. Undervisnings- og arbejdsform: Forelæsning og holdundervisning. Evalueringsform: Faget evalueres ved 4-timers skriftlig eksamen under forudsætning af kursusattest for en godkendt obligatorisk hjemmeopgave. trinsskalaen med ekstern Navn på dansk: Introduktion til statistik Navn på engelsk: Introduction to Statistics Placering: 5. Side 18 af 23

19 Indgangskrav: Introduktion til epidemiologiske metoder på 1.. Målsætning: Fagets mål er at give introduktion til elementære statistiske metoder, omfattende deskriptive metoder, statistiske modeller, vurdering af usikkerhed ved statistiske beregninger samt statistisk afprøvning af hypoteser. Fokus er på enkle metoder til analyse af primært nominale og ordinale data og i et begrænset omfang måledata fra tværsnitsstudier med henblik på anvendelser i folkesundhedsvidenskab. Faget indeholder basal sandsynlighedsregning, elementære statistiske begreber, anvendelsen af marginale analyser, stratificerede analyser til kontrol for konfounding og effekt-modifikation samt logistisk regression. Målet er, at den studerende skal: være rustet til at læse og vurdere forskning inden for folkesundhedsvidenskab, hvor ovenfor nævnte metoder er benyttet; kunne formulere et enkelt folkesundhedsvidenskabeligt spørgsmål som et statistisk problem; kunne gennemføre de ovenfor nævnte statistiske analyser til at belyse problemstillingen; kunne opstille forskellige statistiske modeller, estimere modellernes parametre, foretage relevante statistiske tests samt kunne fortolke modellerne og forholde dem til hinanden i en statistisk analyse. For at opnå karakteren 12 skal den studerende med udgangspunkt i pensum kunne: redegøre for og anvende centrale begreber inden for sandsynlighedsregning og statistik; formulere et folkesundhedsvidenskabeligt spørgsmål som et statistisk problem; karakterisere stikprøvens funktion i forhold til estimation af en parameter og usikkerheden på parameterestimatet; diskutere de statistiske modellers forudsætninger og anvendelighed under forskellige omstændigheder; gøre rede for og gennemføre de statistiske analyser; belyse de oprindeligt formulerede folkesundhedsvidenskabelige hypoteser ved hjælp af statistiske analyser; inddrage overvejelser omkring statistiske fejl og disses konsekvenser i forskellige sammenhænge; sammenholde forskellige modellers resultater til en samlet sammenhængende konklusion; oversætte resultater fra statistiske analyser til lægmandssprog. Omfang: 10 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelsestimer. Evalueringsform: Faget evalueres ved mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis, som udarbejdes over 7 dage efter kursets afslutning. Synopsis udarbejdes individuelt eller i grupper på op til fire studerende. Eksaminationen skal foregå individuelt. trinsskalaen med ekstern Beståelsesfrist: Inden afslutningen af bacheloruddannelsen. Valgfrit forløb: Erhvervsorienteret projektforløb Navn på dansk: Erhvervsorienteret projektforløb Navn på engelsk: Internship Placering: 6.. Side 19 af 23

20 Indgangskrav: Bestået minimum 90 ECTS af Bacheloruddannelsen. Målsætning: Formålet med forløbet er at give den studerende indsigt i arbejdsopgaver og arbejdsbetingelser på arbejdspladser, der er relevante for bachelorer i Folkesundhedsvidenskab. Formålet er desuden at give den studerende mulighed for at afprøve sine kompetencer i en jobsituation, som ligner den, der tilbydes nyuddannede bachelorer i Folkesundhedsvidenskab. Den studerende skal med projektopgaven beskrive arbejdsbetingelser og arbejdsopgaver i forløbet samt diskutere og reflektere over disse med udgangspunkt i de kompetencer, der er erhvervet på bacheloruddannelsen. Den studerende skal for at opnå bedømmelsen Bestået kunne: beskrive kort og informativt den pågældende arbejdsplads og dens opgaver; beskrive kort og informativt den studerendes opgaver i erhvervsforløbet; beskrive løsningen af en eller nogle få hovedopgaver, herunder kunne beskrive og bedømme anvendelsen af sine folkesundhedsvidenskabelige kompetencer ved løsning af opgaverne; diskutere folkesundhedsvidenskabelige relevante overvejelser over arbejdsstedet og/eller de opgaver, den studerende har været involveret i. Omfang: 10 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Vejledning, aktiv deltagelse på arbejdsstedet og selvstændig udarbejdelse af projektopgave. Evalueringsform: Forløbet evalueres ved projektopgave. Bedømmes med Bestået/Ikke bestået uden Valgfag Navn på dansk: Varierer Navn på engelsk: Varierer Placering: 6.. Indgangskrav: Beskrives særskilt for hvert valgfag. Målsætning: Beskrives særskilt for hvert valgfag, se appendix. Undervisnings- og eksamenssprog vil fremgå af appendix. Omfang: 10 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Beskrives særskilt for hvert valgfag. Evalueringsform: Evalueringen af valgfag kan tilrettelægges ud fra prøveformer, der fremgår af Studieordningernes fællesdel for alle uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Beskrives særskilt for hvert valgfag. Bachelorprojekt Navn på dansk: Bachelorprojekt Navn på engelsk: Bachelor Thesis Placering: 6.. Indgangskrav: Minimum 90 ECTS af Bacheloruddannelsen skal være bestået. Målsætning: Målet er, at den studerende selvstændigt kan behandle, analysere og diskutere en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling. Side 20 af 23

21 For at opnå karakteren 12 skal den studerende med udgangspunkt i bacheloruddannelsens fagelementer kunne: behandle en afgrænset og klar folkesundhedsvidenskabelig problemstilling; dokumentere en struktureret og fokuseret litteratursøgning med fremdragelse af relevant litteratur; argumentere for valg af metode i relation til den valgte problemstilling; diskutere relevant teori og viden om det valgte genstandsområde; analysere og fortolke empirisk datamateriale; kritisk diskutere teori og materiale; konkludere og perspektivere; gennemføre en logisk sammenhængende og velunderbygget argumentation fra problemformulering over analyse til konklusion; dokumentere evnen til både skriftlig og mundtlig akademisk fremstilling. Omfang: 20 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Vejledning og projektarbejde. Indtegningsbetingelser til eksamen: Indstilling til eksamen er betinget af, at den studerende har indleveret og fået godkendt en bachelorprojektsynopsis. Evalueringsform: Skriftlig projektopgave med efterfølgende mundtlig eksamen. Bedømmes efter 7- Karakteren gives på grundlag af en samlet vurdering af den mundtlige eksamination og den skriftlige bacheloropgave. Det faglige indhold af projektopgaven skal vægtes tungest. Projektet skal udstyres med et resumé på engelsk på højst en normalside med maks anslag. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse. 7 Projektarbejde Projektarbejdet har til formål, at den færdige Bachelor i Folkesundhedsvidenskab skal tilegne sig kompetencer i: - problemorienteret arbejde; - inddragelse af flere fagområder til løsning af en problemstilling; - selvstændig afgrænsning af problemfelt; - udførelse af relevant litteratursøgning; - faglig fordybelse; - kritisk refleksion; - strukturering og akademisk argumentation; - syntetisering; - problemorienteret samarbejde med andre; - fælles ansvarstagen for opgaveløsning; - planlægning og projektstyring; - skriftlig akademisk fremstilling. Stk. 2. Ved bedømmelsen af projektet skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. 11. Det faglige indhold skal vægtes tungest. Stk. 3. I bacheloruddannelsen indgår 2 projekter. 1.årsprojektet og bachelorprojektet. Side 21 af 23

22 1.årsprojekt Formålet med projektet er, at den studerende skal demonstrere evnen til skriftligt og mundtligt at kunne behandle en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling under inddragelse af elementer fra fagene Socialepidemiologi og folkesygdomme, Forebyggelse og sundhedsfremme og Sociologi. Projektarbejdet gennemføres under vejledning og skrives i grupper på tre til fem studerende. Det evalueres ved mundtlig eksamen med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Der gives individuel karakter. Syge- og reeksamen finder sted i samme eksamenstermin. Projektet kan genindleveres ved revideret opgavebesvarelse ud fra samme opgaveformulering. Det tværfaglige projektarbejde i grupper på studiets 1. år har til formål, at ovennævnte kompetencer søges oparbejdet allerede fra studiestarten. Således vil de studerende på et tidligt tidspunkt få mulighed for at tilegne sig basale studiekompetencer, der vil være relevante for det fortsatte studieforløb. Gruppestørrelsen på mellem tre og fem studerende har vist sig at være hensigtsmæssig under udvikling af ovennævnte kompetencer. Endvidere anses en tværfaglig tilgang at være en grundlæggende egenskab ved uddannelsen i Folkesundhedsvidenskab og er således væsentlig at tilegne sig allerede på studiets 1. år. For kursus- og eksamensbeskrivelse se 4-6. Bachelorprojekt På studiets 6. skal den studerende udarbejde et bachelorprojekt. Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et relevant, afgrænset fagligt emne 10. Projektet skal udstyres med et resumé på engelsk på højst en normalside med maks anslag. Resuméet skal sammenfatte problemstilling, anvendt metode, væsentlige resultater, evt. diskussion og konklusionen. Projektarbejdet gennemføres under vejledning og skrives individuelt eller i grupper på maksimalt tre personer. Det evalueres ved mundtlig eksamen med ekstern censur og bedømmelse efter 7- trinsskalaen. Karakteren gives på grundlag af en samlet vurdering af den mundtlige eksamination og det skriftlige projekt. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af bachelorprojektet. 11 For kursus- og eksamensbeskrivelse se Valgfrit forløb Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab omfatter et obligatorisk valgfrit forløb på 10 ECTS. Det valgfrie forløb kan gennemføres enten som erhvervsorienteret projektforløb eller som valgfag. Forløbet kan fastlægges som modul enten forud for eller parallelt med bachelorprojektet. Stk. 2. Studienævnet sikrer, at bachelorstuderende har adgang til minimum 2 valgfag af hver 10 ECTS. Valgfagene beskrives i et appendix, der offentliggøres senest 1/4 eller 1/10 et før. Stk. 3. Beskrivelsen af valgfagene godkendes i Studienævnet senest året inden afviklingen af de pågældende fag. Stk. 4. Studienævnet udbyder valgfagene under hensyn til formålet med Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab, jf. 1, stk. 1. Kapitel 4. Semesteropbygning og obligatoriske studieelementer Kapitel 5. Eksamen 10 Uddannelsesbekendtgørelsen 16 stk Eksamensbekendtgørelsen 11 stk. 2 Side 22 af 23

23 Kapitel 6. Øvrige bestemmelser Ovenstående kapitler fremgår af Studieordningernes fællesdel for alle uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, se: Kapitel 7. Dispensation Når det er begrundet i særlige forhold, kan studienævnet dispensere fra de regler i denne studieordning, som alene er fastsat af studienævnet. 12 Ikrafttræden Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2009 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med denne termin. Studieordningen er revideret i foråret 2011 og i foråret 2012, og denne reviderede studieordning træder i kraft den 1. september Uddannelsesbekendtgørelsen 24 stk. 7 Side 23 af 23