DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 2009-STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

Transkript

1 DET SUNDHEDSVIDENSKABLIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 2009-STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB Revideret 2011 og 2012 Denne studieordning træder i kraft den 1. september Studieordningen er revideret i foråret 2011 og 2012, og denne reviderede studieordning træder i kraft den 1. september

2 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Kandidatuddannelsens formål Side 3 1 Formål Side 3 Kapitel 2. Adgangskrav, tidsgrænser og eksamenssprog Side 3 2 Adgangskrav Side 3 3 Tidsgrænser Side 3 4 Eksamenssprog Side 3 Kapitel 3. Kandidatuddannelsens struktur og indhold Side 4 5 Struktur og indhold Side 4 6 Oversigt over kurser og eksaminer efter normalstudieplan Side 4 7 Obligatoriske metodefag Side 5 8 Valgfag på Folkesundhedsvidenskab Side 8 9 Individuelt studieforløb Side 8 10 Erhvervsorienteret projektforløb Side 9 11 Speciale Side 10 Kapital 4. Semesteropbygning og obligatoriske studieelementer Side 11 Kapitel 5. Eksamen Side 11 Kapitel 6. Øvrige bestemmelser Side 11 Kapitel 7. Dispensation og ikrafttræden Side 11 2

3 Kapitel 1. Kandidatuddannelsens formål 1 Formål Formålet med kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab er på videnskabeligt grundlag at kvalificere til beskæftigelse i offentlig og privat virksomhed med opgaver inden for sundhedsplanlægning, sundhedsadministration og sagsbehandling samt analyse, udvikling, planlægning, rådgivning, undervisning og forskning i relation til sundhedsområdet med henblik på sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger. Stk. 2. Formålet med kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab er at udbygge de kundskaber, som den studerende har erhvervet under bacheloruddannelsen samt sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende videregående elementer af folkesundhedsvidenskabelig teori og metode og kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde. Stk. 3. Efter endt uddannelse har kandidaten ret til at anvende titlen Kandidat i Folkesundhedsvidenskab, cand.scient.san.publ.. Den engelske titel er: Master of Science in Public Health. Stk. 4. Kandidatuddannelsen er et 2-årigt heltidsstudium svarende til 120 ECTS. Stk ECTS er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år med en indsats svarende til et fuldtidsarbejde. Studieaktiviteten omfatter skemalagt undervisning inkl. forberedelse hertil, projektarbejde, skriftlige opgaver, selvstudium samt eksamensforberedelse og deltagelse. Stk. 5. Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab er tilknyttet Censorkorpset for Folkesundhedsvidenskab, Master of Public Health og It og Sundhed. Kapitel 2. Adgangskrav, tidsgrænser og eksamenssprog 2 Adgangskrav En bacheloruddannelse i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen. Stk. 2. Ansøgere med en bacheloruddannelse i Folkesundhedsvidenskab fra et andet dansk universitet kan uden supplering optages på kandidatuddannelsen, såfremt der er ledige pladser. Stk. 3. Hvis antallet af kvalificerede ansøgere overstiger optagelseskapaciteten, vil ansøgningerne blive vurderet af et optagelsesudvalg. Udvælgelsen sker på baggrund af en helhedsvurdering, hvori indgår bl.a. karaktergennemsnittet på bacheloruddannelsen, forskningserfaring og fagligt relevante udlandsophold. Stk. 4. For ansøgere med andet adgangsgrundlag end en bacheloruddannelse i folkesundhedsvidenskab fra et dansk universitet foretages en individuel vurdering af den enkelte ansøgers kvalifikationer. Vurderingen foretages af et optagelsesudvalg. For at blive optaget på kandidatuddannelsen kræves som minimum en afsluttet bacheloruddannelse på universitetsniveau. Det kan være en uddannelse inden for samfundsvidenskab eller sundhedsvidenskab eller en bacheloruddannelse, der indeholder elementer af begge videnskaber. Det kan også være en bacheloruddannelse, der i kombination med anden uddannelsesaktivitet eller tilsvarende kvalifikationer, opnået gennem erhvervserfaringer opfylder følgende krav: Dokumenteret kendskab til: Elementære statistiske metoder, herunder brug af statistisk programpakke Elementær epidemiologi Elementære kvalitative metoder Grundlæggende viden om sygdomme, erhvervet gennem et kursus i sygdomslære eller et 3

4 kursus i socialepidemiologi og folkesygdomme. Sundhedsvæseners organisation og funktion Forebyggelse og sundhedsfremme. Ansøgeren skal besidde kvalifikationer inden for hvert af de her nævnte fagområder svarende til en uddannelsesindsats på universitetsniveau på min. 5 ECTS (28 timer x 5, i alt 140 timer) for hvert fag. 3 Tidsgrænser Maksimal studietid for kandidatuddannelsen er 3 år. Orlovsperioder medregnes ikke i den maksimale studietid. Studienævnet kan dispensere fra studietidsreglerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 4 Eksamenssprog Eksamen aflægges på dansk, medmindre andet er fastsat i oversigten over kursus- og eksamensbeskrivelser. Studerende, der har svensk eller norsk som modersmål, kan aflægge eksamen på dette sprog. Kapitel 3. Kandidatuddannelsens struktur og indhold 5 Struktur og indhold Kandidatuddannelsen omfatter de samme fagområder som bacheloruddannelsen, men med særligt henblik på udbygning og avanceret anvendelse af de erhvervede kundskaber. Stk. 2. Ved kandidatuddannelsen skal der lægges vægt på følgende fagområder (jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 59): Det samfundsvidenskabelige, det sundhedsvidenskabelige samt videnskabsteori og forskningsmetoder. Stk. 3. Kandidatuddannelsen opbygges, så obligatoriske fag udgør 30 ECTS, valgfrie forløb udgør 60 ECTS, og specialet udgør 30 ECTS. Stk. 4. Skriftlige opgaver (herunder specialet) kan udarbejdes individuelt eller i grupper med op til tre studerende. Dog kan eksamensopgaver i Kvalitative analysestrategi og videnskabsteori og Statistik udarbejdes af i alt fire studerende.. Stk. 5. Afløsningsopgave kan erstatte den ordinære eksamen efter godkendelse af Studienævnet. Stk. 6. Specialet består af en større selvstændig afhandling, der skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende de videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset folkesundhedsvidenskabeligt emne. Specialet udarbejdes individuelt eller i grupper på højest tre studerende. Specialeeksamen skal være den afsluttende eksamen på kandidatuddannelsen. 6 Oversigt over kurser og eksaminer efter normalstudieplan Studieår Kursus Omfang Ordinær eksamen Bedømmelse 1. semester Statistik 10 ECTS Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis, som udarbejdes efter kursets afslutning. 1. semester Spørgeskemakonstruktion Bedømmes efter 7- trinsskalaen med ekstern censur. 5 ECTS Kursusopgave. Bedømmes med Bestået/Ikke bestået uden 4

5 1. semester Kvalitative analysestrategier & Videnskabsteori censur. 10 ECTS Kursusopgave. Bedømmes efter 7- trinsskalaen med ekstern censur. 1. semester Epidemiologi 5 ECTS Skriftlig opgave efter kursets afslutning. Bedømmes efter 7- trinsskalaen med ekstern censur. Varierer semester Valgfag Varierer. Evalueringen af valgfag kan tilrettelægges ud fra prøveformer, der fremgår af 15 i Studieordningernes fællesdel Erhvervsorienteret 10, 15 eller 20 ECTS Skriftlig projektopgave. Bedømmes med semester projektforløb Bestået/Ikke bestået uden censur Individuelt 2,5, 5, 7,5, 10, 15 Skriftlig projektopgave. Bedømmes efter 7- semester studieforløb eller 20 ECTS trinsskalaen med ekstern censur. 4. semester Speciale 30 ECTS Skriftlig projektopgave med Bedømmes efter 7- efterfølgende mundtlig trinsskalaen med ekstern eksamen. censur. OBLIGATORISKE METODEFAG 7 Følgende obligatoriske fag udbydes hvert år: Statistik Spørgeskemakonstruktion Kvalitative analysestrategier og videnskabsteori Epidemiologi Navn på dansk: Statistik Navn på engelsk: Statistics Placering: 1. semester. Indgangskrav: Ingen. Målsætning: Undervisningen i Statistik på kandidatniveau skal ses i sammenhæng med den undervisning, der tidligere er givet på bachelorniveau på bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab, idet de to kurser reelt skal betragtes som et indholdsmæssigt sammenhængende (men tidsmæssigt afbrudt) forløb. De to kurser giver tilsammen en introduktion til elementære statistiske metoder, omfattende deskriptive metoder, statistiske modeller, vurdering af usikkerhed ved statistisk estimation samt statistisk afprøvning af hypoteser. Fokus i kurset i Statistik er på enkle metoder til analyse af tælledata, måledata og overlevelsesdata med henblik på anvendelser i folkesundhedsvidenskab. Faget omfatter: analyse af case-control-data ved hjælp af logistisk regression, generelle lineære modeller, poisson-regression, overlevelsesanalyser og skalavalidering. Fagets mål er at ruste den studerende til at læse og vurdere forskning inden for folkesundhedsvidenskab, hvor undersøgelserne er gennemført med en af metoderne fra pensum. Desuden skal den studerende kunne formulere et folkesundhedsvidenskabeligt spørgsmål som et statistisk problem samt kunne gennemføre de relevante statistiske analyser til at belyse problemstillingen. Analysen omfatter at kunne opstille forskellige statistiske modeller, estimere 5

6 modellernes parametre, foretage relevante statistiske tests samt kunne fortolke modellerne og forholde dem til hinanden. For at opnå karakteren 12 skal den studerende med udgangspunkt i pensum kunne: redegøre for og anvende centrale begreber inden for sandsynlighedsregning og statistik; formulere et folkesundhedsvidenskabeligt spørgsmål som et statistisk problem; karakterisere stikprøvens funktion i forhold til estimation af en parameter og usikkerheden på parameterestimatet; diskutere de statistiske modellers forudsætninger og anvendelighed under forskellige omstændigheder; gøre rede for og gennemføre de statistiske analyser; belyse de oprindeligt formulerede folkesundhedsvidenskabelige hypoteser ved hjælp af statistiske analyser; inddrage overvejelser omkring statistiske fejl og disses konsekvenser i forskellige sammenhænge; sammenholde forskellige modellers resultater til en samlet sammenhængende konklusion; oversætte resultater fra statistiske analyser til lægmandssprog. Omfang: 10 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelsestimer. Evalueringsform: Mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis, som udarbejdes over 14 dage efter kursets afslutning. Synopsis udarbejdes individuelt eller i grupper på op til tre studerende. Eksaminationen skal foregå individuelt. Bedømmelse efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle Navn på dansk: Spørgeskemakonstruktion Navn på engelsk: Questionnaire Construction Placering: 1. semester. Indgangskrav: Ingen. Målsætning: De studerende skal efter endt kursus kunne vurdere spørgeskemaers kvalitet, kende principper for udarbejdning og testning af spørgeskemaer og kunne udarbejde et basalt spørgeskema. For at bestå faget skal den studerende med udgangspunkt i pensum kunne: formulere en problemformulering, der lægger op til et studiedesign med brug af spørgeskema; identificere nøglevariable og udarbejde variabelliste; forklare og illustrere konceptualisering; diskutere principper for item-konstruktion; designe præ- og pilotundersøgelser; anvende metoder til belysning af indholds-, begrebs- og kriterievaliditet samt reliabilitet; beskrive og diskutere metoder til måling af helbredsstatus; diskutere valg mellem standardspørgeskemaer versus specifikke spørgeskemaer; gennemføre spørgeskemaundersøgelser; overveje basale forhold vedrørende skalakonstruktion og skalavalidering. Omfang: 5 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdtimer. 6

7 Evalueringsform: Faget evalueres ved en skriftlig kursusopgave. Bedømmes med Bestået/Ikkebestået uden censur. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle. Navn på dansk: Kvalitative analysestrategier og videnskabsteori Navn på engelsk: Qualitative Studies and Philosophy of Science Placering: 1. semester. Indgangskrav: Ingen. Målsætning: Kursets formål er med udgangspunkt i det kvalitative perspektiv at give de studerende færdigheder i at analysere konkrete empiriske fænomener. I forelæsninger præsenteres de studerende for de klassiske videnspositioner inden for samfundsvidenskabernes filosofi og deres betydning for udvikling af kvalitative forskningstraditioner. Gennem forelæsninger og holdundervisning gøres de studerende bekendt med de mest almindelige kvalitative forskningstraditioner og får et mere grundigt kendskab til udvalgte kvalitative forskningstraditioner. De studerende skal gennem undervisning og selvstændig opgaveskrivning udarbejde en analysestrategi inden for udvalgte traditioner og på baggrund heraf foretage en kvalitativ analyse af konkrete empiriske fænomener. For at opnå karakteren 12 skal den studerende med udgangspunkt i pensumlitteraturen kunne: definere sin vidensposition, herunder; o redegøre for den valgte vidensposition og dens placering i relation til andre traditionelle videnspositioner; o demonstrere kendskab til de centrale elementer/begreber inden for den valgte vidensposition; o etablere sammenhæng mellem den valgte vidensposition og den valgte analysemetode. udarbejde en analysestrategi, herunder; o definere en klar problemstilling, der er tilgængelig for kvalitativ analyse; o udvælge, afgrænse og/eller producere analysemateriale; o udforme et analyseapparat, der er egnet til en given problemformulering; o anvende relevante analysemetoder på et materiale; reflektere over og vurdere den viden, der er opnået i forhold til relevante kvalitetskrav og den valgte vidensposition. Omfang: 10 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdtimer. Evalueringsform: Faget evalueres ved en kursusopgave. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle. Navn på dansk: Epidemiologi Navn på engelsk: Epidemiology Placering: 1. semester. Indgangskrav: Ingen. Målsætning: Faget konsoliderer og udbygger kendskabet til de basale epidemiologiske begreber og metoder, de studerende har opnået på bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab, med en 7

8 uddybet gennemgang af de epidemiologiske metoders anvendelsesområder, forudsætninger, muligheder og begrænsninger. Målet er, at den studerende bliver fortrolig med de basale epidemiologiske begreber og metoder, introduceret på bacheloruddannelsen, og opnår et indgående kendskab til teoretisk epidemiologi som basalt metodefag i såvel videnskabelige som anvendelsesorienterede studier af folkesundheden. For at opnå karakteren 12 skal den studerende med udgangspunkt i pensumlitteraturen kunne: definere epidemiologi og kende det epidemiologiske årsagsbegreb; definere, beregne og fortolke epidemiologiske frekvens- og associationsmål; beskrive de forskellige hovedtyper af epidemiologiske studiedesigns (interventionsstudier, kohortestudier, case-kontrol studier og tværsnitsstudier) og kende deres styrker og svagheder; definere og forstå betydningen af confounding og kende metoder til at tage hensyn til confounding i design og analyse; definere og forstå betydningen af informationsbias i epidemiologiske undersøgelser; definere og forstå betydningen af selektionsbias i epidemiologiske undersøgelser; definere og forstå betydningen af effektmodifikation og interaktion; have et overordnet kendskab til mediering og betydningen af intermediære faktorer; have kendskab til de kausale modeller (kausale grafer, counterfactual model, sufficientcause model), der anvendes inden for epidemiologien; foretage en kritisk gennemgang af videnskabelig litteratur som omhandler analyse af data fra epidemiologiske undersøgelser. Omfang: 5 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdtimer. Evalueringsform: Faget evalueres ved en 48-timers skriftlig opgave efter kursets afslutning. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle. VALGFRIT FORLØB Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab omfatter et obligatorisk valgfrit forløb på 60 ECTS. Det valgfrie forløb kan gennemføres som valgfag og erhvervsorienteret projektforløb i enten ind- eller udland. 8 Valgfag på Folkesundhedsvidenskab Studienævnet tilstræber en spredning af valgfagsudbuddet, sådan at de fleste dele af folkesundhedsvidenskabens fagområder bliver dækket i løbet af en rullende toårsperiode. Stk. 2. De valgfrie forløb skal dække folkesundhedsvidenskabens fagområder. Studienævnet sikrer, at der hvert år udbydes en række valgfrie fag, som samlet udgør mindst 60 ECTS. De udbudte valgfag skal have omfang af enten 5 eller 10 ECTS-point. Stk. 3. Valgfag til mindst 20 ECTS skal udbydes på engelsk hvert semester. Stk. 4. Valgfagene beskrives i et appendix, der offentliggøres senest 1/4 eller 1/10 semesteret før. Stk. 5. Evaluering af valgfag kan tilrettelægges ud fra de prøveformer, der fremgår af Studieordningernes fællesdel for alle uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Valgfag bedømmes efter 7-trinsskalaen eller med Bestået/Ikke bestået. Der kan anvendes enten ekstern eller intern censur. 8

9 Stk. 6. Studienævnet kan fastsætte en øvre grænse for antallet af studerende på et valgfag. Såfremt der er flere studerende, der ønsker et givet valgfag, end der er pladser, prioriteres de studerende således, at de studerende, der har opnået flest ECTS på kandidatuddannelsen, har første ret. Navn på dansk: Varierer Navn på engelsk: Varierer Placering: semester. Indgangskrav: Afhængigt af hvilke valgfag der udbydes. Kursets målsætning: Beskrives særskilt for hvert valgfag, se appendix. Undervisnings- og eksamenssprog vil fremgå af appendix. Omfang: 5 eller 10 ECTS Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdtimer og eventuelt ekskursioner. Evalueringsform: Evalueringen af valgfag kan foregå ved en af de prøveformer, der fremgår af Studieordningernes fællesdel for alle uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Varierer. 9 Individuelt studieforløb Studerende kan, såfremt de ressourcemæssige rammer tillader det, efter individuel vurdering og godkendelse af Studienævnet, få tildelt op til 10 timers vejledning til gennemførelse af individuelle studieforløb inden for folkesundhedsvidenskabelige fagområder. Studienævnet fastsætter ECTSpoints for selvstændige studieforløb. Studerende kan maksimalt aflægge 20 ECTS som individuelt studieforløb, men Studienævnet kan dispensere op til 30 ECTS ved særligt fagligt velbegrundede ansøgninger. Navn på dansk: Individuelt studieforløb Navn på engelsk: Individual Study Programme Placering: semester. Indgangskrav: Forløbet skal forhåndsgodkendes af Studienævnet. Målsætning: Formålet med det individuelle studieforløb er, at den studerende i en skriftlig opgave behandler en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling. For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne: behandle en afgrænset og klar folkesundhedsvidenskabelig problemstilling; planlægge, udføre og dokumentere en struktureret og fokuseret litteratursøgning med fremdragelse af relevant litteratur; udvælge, forklare og diskutere relevant teori; udvælge, forklare og anvende en for problemstillingen relevant videnskabelig metode; planlægge og gennemføre en selvstændig analyse med udgangspunkt i problemstillingen og forholde sig kritisk til sine resultater; konkludere, kritisk diskutere og perspektivere den viden, der er fremkommet i opgaven; gennemføre en logisk sammenhængende og velunderbygget argumentation fra problemformulering over analyse til konklusion; dokumentere evnen til skriftlig akademisk fremstilling. Omfang: 2,5, 5, 7,5, 10, 15 eller 20 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer: Vejledning. 9

10 Evalueringsform: Skriftlig projektopgave. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle. 10 Erhvervsorienteret projektforløb Op til 20 ECTS kan udgøres af et eller flere erhvervsorienteret projektforløb, som afsluttes med udfærdigelsen af en projektopgave. Navn på dansk: Erhvervsorienteret projektforløb Navn på engelsk: Internship Placering: semester. Indgangskrav: Projektforløbet skal godkendes af Studienævnet. Kursets målsætning: Formålet med projektforløbet er at give den studerende indsigt i arbejdsopgaver og arbejdsbetingelser på arbejdspladser, der er relevante for kandidater i Folkesundhedsvidenskab. Formålet er desuden at give den studerende mulighed for at afprøve sin viden og sine færdigheder og kompetencer i en jobsituation, som ligner den, der tilbydes nyuddannede kandidater i Folkesundhedsvidenskab. Målsætning: Den studerende skal med projektopgaven beskrive arbejdsbetingelser og arbejdsopgaver i erhvervsforløbet samt diskutere og overveje udførelsen heraf med udgangspunkt i den viden og de færdigheder og kompetencer, der er erhvervet på kandidatuddannelsen. For at bestå skal den studerende kunne: give en kort og informativ beskrivelse af den pågældende arbejdsplads og dens opgaver; give en kort og informativ beskrivelse af den studerendes opgaver i erhvervsforløbet; beskrive og forklare løsningen af en eller nogle få hovedopgaver, der er blevet stillet under erhvervsforløbet; forklare og diskutere, den folkesundhedsvidenskabelige viden og de færdigheder og kompetencer, som den studerende har udvalgt og anvendt ved løsning af opgaverne; kritisk bedømme og overveje de vilkår, hvorunder de stillede opgaver er blevet løst; gennemføre en analyse ud fra et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv på arbejdsstedet og/eller af de opgaver, den studerende har været involveret i. Omfang: 10, 15 eller 20 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer: Vejledning og erhvervsforløb. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle. Evalueringsform: Skriftlig projektopgave. Bedømmes med Bestået/Ikke bestået uden censur. KANDIDATSPECIALET 11 Speciale Kandidatspecialet afslutter uddannelsen jvf. uddannelsesbekendtgørelsen 19, stk. 5. Navn på dansk: Speciale Navn på engelsk: Master s Thesis Placering: 4. semester. Indgangskrav: Specialeeksamen skal afslutte kandidatuddannelsen. 10

11 Målsætning: Specialet skal dokumentere, at den studerende selvstændigt kan udvælge og anvende videnskabelige teorier og metoder under behandlingen og analysen af et afgrænset emne med folkesundhedsvidenskabeligt sigte. For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne: behandle en afgrænset og klar folkesundhedsvidenskabelig problemstilling; planlægge, udføre og dokumentere en struktureret og fokuseret litteratursøgning med fremdragelse af relevant litteratur; udvælge, forklare og diskutere relevant teori; udvælge, forklare og anvende en for problemstillingen relevant videnskabelig metode; planlægge og gennemføre en selvstændig analyse med udgangspunkt i problemstillingen og forholde sig kritisk til sine resultater; i fald der inddrages foreliggende empirisk materiale: udvise kritisk stillingtagen til dette materiales design, metodevalg, kvalitet, evt. forskningsetiske overvejelser; i fald der inddrages eget indsamlet empirisk materiale: begrunde design, metodevalg, diskutere det indsamlede materiales kvalitet, herunder anføre evt. forskningsetiske overvejelser; konkludere, kritisk diskutere og perspektivere den viden, der er fremkommet i specialet i relation til anvendelse, aktualitet, teori- eller metodeudvikling; gennemføre en logisk sammenhængende og velunderbygget argumentation fra problemformulering over analyse til konklusion; dokumentere evnen til både skriftlig og mundtlig akademisk fremstilling. Omfang: 30 ECTS. Undervisnings- og arbejdsformer: Vejledning. Evalueringsform: Skriftlig projektopgave med efterfølgende mundtlig eksamen på grundlag af det skriftlige arbejde. Den skriftlige del af specialet vægter tungest i bedømmelsen af specialet. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Projektet skal udstyres med et resumé på engelsk på højest 1 normalside med maks anslag. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af kandidatspecialet. Ved bedømmelsen af kandidatspecialet skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold skal vægtes tungest. Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle. Beståelsesfrist: Inden afslutningen på kandidatuddannelsen Kapitel 4. Semesteropbygning og obligatoriske studieelementer Kapitel 5. Eksamen Kapitel 6. Øvrige bestemmelser Ovenstående tre kapitler fremgår af Studieordningernes fællesdel for alle uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, se: Kapitel 7. Dispensation Når det er begrundet i særlige forhold, kan studienævnet dispensere fra de regler i denne studieordning, som alene er fastsat af studienævnet. 1 1 Uddannelsesbekendtgørelsen 24 stk. 7 11

12 Ikrafttræden Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2009 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med denne termin. Studieordningen er revideret i foråret 2011 og i foråret 2012, og denne reviderede studieordning træder i kraft den 1. september