Til internt brug og til støtte for udviklingen af en evalueringskultur
|
|
- Kristen Bertram Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 + 0 IP. nr.: Til internt brug og til støtte for udviklingen af en evalueringskultur Til medarbejdere, der indgår i undervisningen Skema 3 + 0
2
3 + 2 Skoletype. Sæt kryds Almindelig specialskole... 1 Heldagsskole... 2 Intern skole på døgninstitution... 3 Andet... 4 Skolens primære målgruppe (sæt op til to krydser) Opmærksomhedsforstyrrelser og/eller socioemotionelle vanskeligheder... 1 Autismespektrumforstyrrelser... 1 Generelle indlæringsvanskeligheder... 1 Tale/sprog- og læsevanskeligheder... 1 Fysiske funktionsvanskeligheder... 1 Multiple funktionsvanskeligheder... 1 Synsvanskeligheder... 1 Hørevanskeligheder... 1 Anden målgruppe... 1 Er du? Lærer... 1 Pædagog... 2 Pædagogmedhjælper
4 + 3 Hovedindikator B: Skolens tværprofessionelle samarbejdsrelationer B.1. Samarbejdet med andre faggrupper (fx talepædagog, psykolog og LPkonsulent) B.1.1. Samarbejdet med følgende andre arbejdsgrupper Talepædagoger... Psykologer... Pædagogiske konsulenter... LP-konsulenter... Fysioterapeuter... Ergoterapeuter... Ledere og lærere fra almenskolerne... Andre... B.1.2. Det primære indhold på møderne med andre faggrupper Møder om elever... Møder om undervisning... Møder om personlig pleje og behandling... Møder om selvevaluering... Møder om evaluering af elever... Møder om dokumentation af praksis... Møder om udvikling af undervisningen
5 + 4 B.1.3. Samarbejdets omfang med andre faggrupper Skolens faste medarbejdere samarbejder med og får sparring fra andre faggrupper... Ledelsen støtter og muliggør samarbejde og sparring med andre faggrupper... Andre faggrupper inddrages i udarbejdelsen af handleplaner... Andre faggrupper inddrages i opfølgningen af handleplaner... Ledelsen støtter og muliggør samarbejde og sparring med de lokale skoler... Skolens medarbejdere samarbejder og sparrer med de lokale skolers medarbejdere... Samarbejde og sparring med de lokale skoler skaber muligheder for, at elever inkluderes i almenskolens undervisning... B.2. Samarbejdet mellem lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere B.2.1. Engagement og kreativitet i samarbejdet Lærere er engagerede i fagligt samarbejde om eleverne... Lærere er engagerede i samarbejdet med pædagoger... Pædagoger er engagerede i samarbejdet med lærere... Personalet har et godt samarbejde med ledelsen... Personalet har et godt samarbejde med PPR... I samarbejdet i lærerteams udvikler vi ideer sammen om en bedre undervisning... I det tværfaglige samarbejde udvikler vi ideer sammen til en bedre undervisning
6 + 5 B.2.2. Klar rollefordeling mellem fagpersoner Undervisningen er forberedt i et samarbejde mellem pædagogmedhjælpere, pædagoger og lærere... Alle tre faggrupper ved, hvilken rolle de har i planlægningen af undervisningen... Alle tre faggrupper ved, hvilken rolle de har i gennemførelsen af undervisningen... Teamundervisning benyttes med henblik på at styrke det kollegiale samarbejde... Når der er mere end en voksen i klassen, tages der et fælles ansvar for, at undervisningen får et godt forløb... Relationen mellem elever og medarbejdere observeres, diskuteres og evalueres... B.3. Forældresamarbejdet B.3.1. Hyppighed af møder med forældre 0 gange gange om året gange om året... 3 Over 5 gange om året
7 + 6 B.3.2. Det primære indhold på møderne: Viden om elevernes hjemmeliv... Møder om evaluering af elevernes læring (forældresamtaler)... Møder om evaluering af elevernes trivsel (forældresamtaler)... Møder om visitering... Møder om elevernes diagnose... Andet... Andet indhold på møde, skriv: B.3.3. Inddragelse af forældre Der arbejdes kontinuerligt med inddragelse af viden om elevernes familie/hjemmeliv som en del af planlægning og målsætning for undervisningen... Forældrene giver udtryk for, at samarbejdet om eleven bidrager til elevens udvikling og læring. Forældrene inddrages i processen om at nå de opsatte mål fx via løbende dialog og evaluering + 6
8 + 7 Hovedindikator C: Fysisk undervisningsmiljø C.1. God orden i klasserummet I klasselokalet er der daglig visuel struktur for dagen... Der er klare regler for det at være i fællesskabet/ klassen... Støjniveauet hænger sammen med arbejdsprocessen... Klasselokalet er indrettet, så der tages hensyn til gruppens visuelle behov... Klasseværelset er indrettet, så eleverne føler sig hjemme i det... C.2. Funktionel indretning i klasserummet C.2.1. Klasserummet Indretningen af klasserummet understøtter klasseteamets pædagogiske og didaktiske mål... Indretningen af klasserummet er tilpasset alle elevers behov... Der er individuelle arbejdspladser... Der er mulighed for gruppearbejde ved fælles bord(e)... Klasselokalet er bl.a. indrettet efter ergonomiske principper... Der er god udluftning og et godt indeklima... Der er god belysning... Der er tilstrækkelig plads til eleverne (antal m 2 pr. elev)
9 + 8 C.2.2. Øvrige rum Der er faglokaler til fx fysik og billedkunst... Der er sanserum til eleverne... Der er mulighed for pauserum til elever, der har behov for hvile eller hellested... Eleverne har adgang til udearealer... C.3. Læringsstøttende hjælpemidler I klasselokalet findes det IT-udstyr eller de hjælpemidler, der er behov for... I klasselokalet er nødvendige visuelle støtteredskaber (fx piktogrammer)... Materialer, der anvendes dagligt, er lette at få fat i.. I klasselokalet fremvises elevernes arbejdsresultater... Alle elever har de læringsstøttende hjælpemidler, som de har brug for... Hovedindikator D: Læringsfremmende kultur D.1. Undervisningsledelse D.1.1. Tid til læring Indhold og metode er afklaret, inden undervisningen påbegyndes... Lærer og medhjælper er enige om indholdet af undervisningen... Der er god styring af tiden... Møder og andre organisationsmæssige opgaver er fjernet fra tiden med elever
10 + 9 D.1.2. Inden undervisningen Undervisningens indhold er klart formuleret, inden undervisningen påbegyndes... I planlægningen af undervisningen er der gjort overvejelser over, om det er faglige og/eller sociale færdigheder, undervisningen retter sig imod... Undervisningsforberedelsen, fx kopiering, foregår inden undervisningen... Lærere, pædagoger og medhjælpere er enige om indholdet af undervisningsaktiviteter... D.1.3. I undervisningen Lærere overholder mødetidspunkter Elever overholder mødetidspunkter... Der varieres mellem opgaver/aktiviteter gennem undervisningslektionen... Der er opmærksomhed på, om eleverne keder sig... Der veksles mellem aktive lærefaser og pauser... Eleverne deltager aktivt i undervisningen... Der er sammenhæng mellem målet for undervisningen og arbejdsresultaterne... Der er klar rollefordeling mellem lærer, pædagog og medhjælper i undervisningen... Undervisningslektionen anvendes på læringsaktiviteter
11 + 10 D.2. Gensidig respekt Der gives udtryk for respekt for eleverne... Der er et ordentligt og ikke-nedsættende sprog lærer-elev imellem... Eleverne taler pænt til hinanden; uden nedsættende bemærkninger og øgenavne... Der lægges vægt på, at eleverne lærer selvregulering/indre styring... Der gives eleverne varierede muligheder for at bidrage til fællesskabet... Der er god stemning, engagement og entusiasme i læringsrummet... Eleverne giver udtryk for glæde ved at lære noget... Eleverne mødes med både krav og empati... D.3. Tryghed ved, at reglerne respekteres Regler og rutiner i klassen er konsekvente og tydelige... Det forklares, når særregler tages i brug... Der arbejdes med turtagning, modtagelse af kollektive beskeder etc.... Der sættes tid af til at udvikle sociale spilleregler i klassen sammen med eleverne... Der er tætte relationer til eleverne, som er baseret på tillid... Eleverne forberedes på kommende aktiviteter... Elever og lærere evaluerer efter gennemførte forløb... Eleverne modtager passende omsorg... Eleverne støttes i at udvikle autonomi
12 + 11 D.4. Fælles ansvar og elevinddragelse Eleverne oplever et tilhørsforhold til et læringsfællesskab... Eleverne bliver inddraget i at gøre klassemiljøet bedre... Eleverne er med til at lave regler for arbejde og læringsadfærd i klassen... Eleverne gives ansvar for konkrete opgaver i klassen til gavn for fællesskabet... D.5. Retfærdighed over for den enkelte og over for gruppen som helhed Alle elever bliver mødt med passende forventninger til, hvad de kan præstere... Alle elever bliver set og værdsat på deres egne præmisser... Skolens medarbejdere har et godt blik for elevernes muligheder for at bidrage til fællesskabet... Skolens medarbejdere undgår at danne sig fastlåste forestillinger om elevernes evner baseret på det, de aktuelt præsterer... Der arbejdes systematisk med konflikthåndtering og -mediering
13 + 12 D.6. Læreren viser omsorg for eleverne, som også viser omsorg for hinanden Eleverne bliver opmuntret til at hjælpe og støtte hinanden... Eleverne lærer at være sammen og hjælpe hinanden... Så mange som muligt af eleverne får lejlighed til at prøve at hjælpe hinanden... Der er ingen mobning... Eleverne gives vide muligheder for at opbygge relationer til hinanden... Hovedindikator E: Strukturering i(af) undervisningen, målsætning og evaluering E.1. Klasseledelse og et godt læringsmiljø Der er kommunikeret tydelige forventninger til elevernes adfærd og samspilsformer Eleverne lever op til forventninger til adfærd og samspilsformer... Eleverne ved, hvad der forventes af dem... Der er en daglig visuel struktur for dagen... Eleverne støtter og hjælper hinanden i undervisningen... Eleverne respekterer hinandens forskelligheder... Der er skemaer for alle dage, som er tilpasset den enkelte elev og klassens samlede læringsfællesskab... Klimaet i klassen er støttende, anerkendende og engagerende... Slet ikke + 12
14 + 13 E.2. Klar rollefordeling mellem fagpersoner Viden og metoder fra andre faggrupper integreres i undervisningen... Undervisningen er forberedt i et samarbejde mellem pædagogmedhjælpere, pædagoger og lærere... Alle faggrupper ved, hvilken rolle de har i planlægningen af undervisningen... Alle faggrupper ved, hvilken rolle de har i gennemførelsen af undervisningen... E.3. Tydelig sammenhæng mellem mål, midler og metoder Der er en tydelig sammenhæng mellem undervisningens mål, midler og metoder... Undervisningens faser og aktiviteter er planlagt i forhold til elevernes læreprocesser... Undervisningens forløb består af en indledning, en arbejdsproces og en sikring af læringsresultater... Der er en tydelig markering af hver enkelt fase i undervisningen... Der er en klar skelnen mellem de elevcentrerede og de lærercentrerede faser i undervisningen
15 + 14 E.4. Klare mål Der er klare mål for den enkelte elev... Målene for den enkelte elev tager udgangspunkt i elevens forudsætninger og potentialer... Eleverne deltager så vidt muligt i formuleringen af faglige, sociale og personlige mål... Der arbejdes i undervisningen med de personlige mål for øje... De personlige mål formuleres under hensyntagen til Fælles Mål... Det er i undervisningen muligt at forene faglige, sociale og personlige mål... Der foregår en forventningsafstemning mellem lærer og eleverne i forhold til formuleringen af personlige mål... Der foregår en forventningsafstemning mellem lærer og forældre i forhold til formuleringen af mål... Eleven er klar over, hvilke mål og delmål der arbejdes på... Der gives hyppigt tilbagemelding på de opstillede mål til eleven... Eleven er med til at justere mål og delmål... Der arbejdes med elevplaner med konkrete mål, som løbende evalueres... Der er adgang til evalueringsredskaber, der er relevante for de processer og mål, der opstilles... Der anvendes forskellige former for evalueringsredskaber... Opgaver præsenteres på en klar og forståelig måde for eleverne... Der gives rigelige og målrettede tilbagemeldinger om de fremskridt, der bliver gjort i læringen
16 + 15 Hovedindikator F: Undervisningsledelse F.1. Indholdsmæssig klarhed Eleverne forberedes løbende på kommende læringsaktiviteter... Der arbejdes med modeller og andre billedmæssige udtryksformer, som en konkretisering af undervisningen... Undervisningen tager afsæt i elevernes egne erfaringer og hverdagsforestillinger... Undervisningsindholdet struktureres i mindre dele og afpasses elevens tempo, rytme og læringsstil... Eleverne støttes i at opøve færdigheder, de kan anvende på tværs af deres forskellige livssammenhænge... Der arbejdes i undervisningen med dokumentation i form af fx skriftlig nedfældelse, IT, logbøger mv.... Der er materialevariation... Fejl og eksperimenter tillades i undervisningen... En opmærksomhed på emnet fastholdes hos lærere og elever... Undervisningen støttes af visuelle hjælpemidler, illustrative undervisningsmaterialer og konkrete eksemplificeringer (og konkreter)... Elevernes læringsresultater (inklusive delresultater) fastholdes og dokumenteres skriftligt... IT indgår som metode til at skabe variation og eksemplificeringer... IT indgår i forhold til elevernes aktive deltagelse i læringsaktiviteter... Der foretages regelmæssige gentagelser og sammendrag i undervisningen... Der arbejdes systematisk med elevernes koncentrationsevne... Der forekommer kun få korrektioner til planlægningen, og de bliver plausibelt forklaret
17 + 16 F.2. Tilegnelse af nye færdigheder I mindre Træningen tilrettelægges sådan, at den støtter op om de formulerede faglige og sociale mål... Før træning sættes eleven ind i målet med træningen... Eleverne støttes i at udvikle relevante træningsstrategier i forhold til de formulerede faglige og sociale mål... Eleverne støttes i at opøve færdigheder, de kan anvende på tværs af deres forskellige livssammenhænge... Træningsopgaver er forskellige og tilpassede den enkelte elev... Eleverne gives målrettet hjælp til træningen af personalet... Eleverne oplever, at træningen er relevant for de mål, de arbejder på... Eleverne oplever, at træningen styrker de færdigheder, de arbejder på at mestre
18 + 17 Hovedindikator G: Individuelle hensyn og differentiering G.1. Individuelle hensyn Eleverne har i undervisningen mulighed for at arbejde ud fra individuelle interesser og engagement... Undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs forudsætninger... Der arbejdes med individuelle elev- og handleplaner som del af grundlaget for undervisningen... Eleverne deltager i formulering og reformulering af de individuelle elev- og handleplaner... Der foregår en forventningsafstemning mellem lærere og elever om elevernes forskelle i behov, potentialer og ressourcer... Der er individuelle arbejdspladser/ koncentrationsøer... Der tages i planlægningen af undervisningen hensyn til viden om elevens ønsker for fremtiden... Undervisningens mål er tilpasset elevernes forskellige forudsætninger
19 + 18 G.2. Differentiering G.2.1. Læringstilgange Der tilrettelægges individuelle forløb, der forbinder sig til arbejdet med de fælles mål... Eleverne lærer på mange forskellige måder: visuelt, konkret, eksemplarisk, aktivt, varieret, individuelt og fælles... Udgangspunktet for læringsaktiviteter er elevens nærmeste udviklingszone... Eleverne har indflydelse på, hvordan de lærer... Der er et samspil og en dialog mellem elev(er) og fagpersoner, som skaber engagement hos eleverne... Der er læringstilbud, der passer til elevernes forudsætninger... G.2.2 Arbejdsformer Arbejdsformerne i undervisningen skaber mulighed for fordybelse... Arbejdsformerne i undervisningen støtter elevernes selvstændige arbejde... Arbejdsformerne i undervisningen skaber mulighed for at eleverne kan samarbejde... Arbejdsformer i undervisningen skaber mulighed for at eleverne kan være aktive
20 + 19 G.2.3. Materialer Undervisningsmaterialer er tilpasset elevernes forudsætninger og er spejlet i Fælles Mål... Undervisningsmaterialer er varierede... Undervisningsmaterialer er nye... Undervisningsmaterialer skaber visuelle og konkrete eksempler på undervisningsindholdet... Der arbejdes med undervisningsmateriale, som giver mulighed for forskellige måder at lære på... G.2.4. Elevens deltagelse i læringsfællesskabet Eleverne udnytter egne potentialer i samarbejdsrelationer med andre elever... Den enkelte elev støttes i at udvikle forudsætninger for at deltage i det fælles... Eleverne gives varierede muligheder for at deltage aktivt i undervisningen
21 + 20 Hovedindikator H: Elevinddragelse H.1. Meningsdannende kommunikation H.1.1 Redskaber Elevplaner og handleplaner udarbejdes i samarbejde med eleven... Elevplanerne har fokus på trivsel, livsduelighed og livskompetence... Der bliver afholdt elevsamtaler dagligt... Hver enkelt elev har skemalagte solotider med en voksen... Logbøger bliver udarbejdet for hver enkelt elev... H.1.2. Mødeaktivitet Eleverne deltager ved elevkonferencer, der omhandler dem selv... Eleverne deltager, når der afholdes tværfaglige samarbejdsmøder, der omhandler dem selv... Eleverne deltager ved statusmøder, der omhandler dem selv... Eleverne inddrages i at fastsætte mål for egen udvikling og læring
22 + 21 H.2. Deltagelse i undervisningen Eleverne deltager aktivt i undervisningen... Eleverne er motiverede og viser interesse for undervisningen... Eleverne inddrager egne oplevelser i undervisningen... Eleverne kan relatere undervisningen til deres dagligdag... Eleverne har indflydelse på valget af emne i undervisningen... Eleverne har indflydelse på valg af materialer og brugen af dem... Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes interesser... Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger... Eleverne har rettet deres opmærksomhed mod læreren i undervisningen... H.3. Deltagelse i målsætningen Instruktionen til eleverne om undervisningsindholdet er tydelig... Eleverne kender til arbejdsforløbet i undervisningen... Eleverne kender til målet for undervisningen... Eleverne er med til at diskutere arbejdsforløb og mål med undervisningen... Eleverne oplever, at lærerne kender til deres interesser og udfordringer... Målene for undervisningen justeres løbende, og eleverne inddrages i de justerede mål
Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler
+ 0 IP. nr.: Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler Til personalet Skema 2 + 0 + 0 Skoletype. Sæt kryds Almindelig specialskole... 1 Heldagsskole... 2 Intern skole på døgninstitution... 3
Læs mereKvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler. Til ledere
+ 0 IP. nr.: Kvalitetsvurdering af undervisningen i specialskoler Til ledere Skema 1 + 0 + 0 Skoletype. Sæt kryds Almindelig specialskole... 1 Heldagsskole... 2 Intern skole på døgninstitution... 3 Andet...
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereKvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole
Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Lærergruppen Vester Mariendal skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen i opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Forskerne ved
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereVelkommen til Dr. Alexandrines Børnehave
Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereInklusionsstrategi: Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Inklusionsstrategi: Stjernevejskolen Udarbejdet: Januar 13 Hvad forstår vi ved inklusion? Inklusion er den måde vi tænker og er på. Inklusion handler om anerkendelse, deltagelsesmuligheder og fællesskaber
Læs mereK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens K-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte K-klasse, er du velkommen
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereMålet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mere2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 37 70 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereVI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING
VI STÅR SAMMEN OM TRIVSEL OG MOD MOBNING HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen
Læs mereBørnehuset Mariendal AFTALE NOVEMBER 2014
Børnehuset Mariendal AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereAftale mellem. Randers Byråd og Vesterbakkeskolen 2012 & 2014
Aftale mellem Randers Byråd og Vesterbakkeskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereSEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereNetværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs meredii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf
Grøfthøjparken 2 8260 Viby J Tlf. 4185 5723 Indhold Indledning s. 04 Relationer s. 05 Pædagogens rolle s. 06 Børns kompetencer s. 08 Krop og bevægelse s. 09 Børns venskaber s. 10 Læring og kvalitet s.
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereKommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder
Læs mereCitater fra Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse, Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år
Nogle børn, der bruger briller, kommer til at se normalt. Andre børn har trods brug af briller, stærkt nedsat syn. Børn, der ser under 6/18* med briller, tilmeldes Synsregisteret og tildeles en lokal synskonsulent.
Læs mereBilag 4 Børn og unge i trivsel
Bilag 4 Børn og unge i trivsel Det tætte samarbejde vil give både elever, forældre, lærere og pædagoger en oplevelse af, at indskolingen fungerer som en helhed. Det vil signalere et fælles værdigrundlag,
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereInformationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen
Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en
Læs mereLevendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole
Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag
Læs mereStrukturklasser og indskolingsklasser
Strukturklasser og indskolingsklasser - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35
Læs mereTemapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Bestilling af en Temapakke Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR, Pia Elisabeth Toft, mail pit@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få
Læs mereSanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereSanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består
Læs mereSanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mere