PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen"

Transkript

1 PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007

2 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport 564 Lærer Forældre Elev

3 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole 9b: Jeg har det godt med mine kammerater i skolen 9c: Jeg har det godt med mine lærere i skolen 9d: Jeg synes elever og lærere har det godt med hinanden på skolen 2

4 9e: Jeg er sikker på, at jeg vil klare mig godt i skolen 2a: Jeg finder ofte på nye måder at gøre tingene på 2b: Jeg synes, det er spændende, når jeg skal finde nye måder at gøre tingene på 3

5 2c: Når jeg skal lære noget nyt, finder jeg ud af, hvordan det passer sammen med det, jeg allerede har lært 3a: Jeg kan godt se, når andres ideer er bedre end mine 3b: Jeg er god til at prøve, hvad der virker, inden jeg vælger den endelige idé 3c: Jeg er god til at få den bedste idé til at blive til noget 4

6 3d: Jeg er god til at få mange ideer sammen med andre 4a: Jeg kan lide at løse problemer, jeg ikke har mødt før 4b: Når der er noget, jeg ikke forstår, prøver jeg at finde ud af det 4c: Når jeg skal lære noget svært, prøver jeg at finde ud af, hvad det er, jeg ikke forstår 5

7 5a: Jeg kan lede arbejdet i en gruppe, så vi når det, vi skal 5b: Jeg kan arbejde sammen med de fleste elever i klassen 5c: Jeg lærer mest, når jeg arbejder sammen med andre elever 6a: Jeg ved hvilke mål, jeg skal nå i de fleste af mine fag 6

8 6b: Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå i dansk 6c: Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå i matematik 6d: Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå i engelsk 6.1a: Jeg har en individuel elevplan med de mål, jeg skal nå 7

9 6.1b: Læreren har udarbejdet en plan for de mål, vi skal nå i klassen 7a: Jeg får ofte opgaver, der er svære, men som jeg godt kan løse 7b: Jeg får ofte opgaver, der er for nemme 8a: I de fleste fag ved jeg, hvad jeg skal gøre for at blive bedre 8

10 8b: Mine lærere fortæller mig, hvad jeg er god til 8c: Mine lærere fortæller mig, hvad jeg skal blive bedre til 8.1a: Hvor ofte får du at vide, hvad du skal gøre for at blive bedre i dansk? 8.1b; Hvor ofte får du at vide, hvad du skal gøre for at blive bedre i matematik? 9

11 8.1c: Hvor ofte får du at vide, hvad du skal gøre for at blive bedre i engelsk? 10a: Jeg tænker tit på, hvordan jeg kan blive bedre i skolen 10b: Jeg tænker tit på det, jeg lærer i skolen 10

12 10c: Jeg er med til at bestemme hvilke mål, jeg skal nå 11a: Jeg har ro til at arbejde i timerne 11b: Lærerne er gode til at skabe ro i klassen 11

13 11c: Jeg er tryg på skolen 11d: Jeg er tryg i klassen 12

14 3. Forældrenes svar 1a: Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns indsats i skolen 1b: Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns adfærd i skolen 1c: Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns resultater i skolen 13

15 1d: Jeg har et klart billede af, hvordan mit barn klarer sig i skolen 1e: Jeg har et klart billede af, hvordan mit barn kan gøre det endnu bedre i skolen 1.1a: Hvor ofte får du information om dit barns indsats? 1.1b: Hvor ofte får du information om dit barns adfærd? 14

16 1.1c: Hvor ofte får du information om dit barns resultater? 2a: Jeg har et klart billede af, hvordan jeg kan støtte mit barns læring 15

17 2b: Lærerne hjælper mig til at forstå, hvordan jeg kan støtte mit barns læring 3a: Jeg bruger den viden, jeg får fra lærerne om mit barns indsats, adfærd og resultater til at støtte mit barn i at lære 16

18 4. Lærernes svar 9a: Skolen har ambitiøse mål og har en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever 9b: Skolens ledelse stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever 9c: Jeg har indgående kendskab til de krav, ledelsen stiller 17

19 9d: Jeg har indgående kendskab til de forventninger, som ledelsen har til os som lærere 10a: Skolens ledelse sikrer, at skolens mål omsættes til praksis 10b: Ledelsen sætter dagsorden for den pædagogiske praksis på skolen 11a: Ledelsen følger op på resultaterne af min undervisning 18

20 11b: Ledelsen følger op på resultaterne af lærerteamets undervisning 12: Skolens ledelse er generelt synlig i skolens undervisningsmiljø 12.1: Hvor ofte er ledelsen fysisk til stede i din undervisning? 19

21 12.2: Hvor ofte observerer ledelsen systematisk din undervisning? (her tænkes på, hvor lederen observerer undervisningssituationen og det faglige indhold) 13a: Det er et centralt mål for skolen, at evaluering skal understøtte kvalitetsudvikling af undervisningen Der er en fælles forståelse blandt skolens ledelse og lærere om mål for evalueringen af undervisningen 20

22 14a: Jeg har været i dialog med ledelsen om mål for evaluering af undervisningen 14b: Jeg diskuterer mål og indhold i evaluering på møder mellem ledelse og lærere 15: Jeg arbejder aktivt for at praktisere skolens mål for evalueringskultur 21

23 16a: Skoleledelsen interesserer sig for, hvad der sker i undervisningen 16b: Skoleledelsen ved, hvad jeg foretager mig i min undervisning 17a: Skoleledelsen deltager som sparringspartner og vejleder, når jeg udvikler undervisningen 22

24 17b: Jeg er i konkret dialog med ledelsen om min undervisning 18a: Skoleledelsen bidrager gennem en målrettet pædagogisk linje aktivt til, at skolen når de ønskede resultater for elevernes udbytte af undervisningen 18b: Ledelsen hjælper mig til at nå de ønskede resultater 23

25 18c: Jeg følger den formulerede pædagogiske linje i min undervisning 19a: Skoleledelsen tydeliggør krav om tryghed og arbejdsro på skolen 19b: Skoleledelsen følger op på kravene til tryghed og arbejdsro 24

26 19c: Jeg arbejder aktivt for at skabe tryghed og arbejdsro for eleverne i undervisningen 20: Jeg giver eleverne positive tilbagemeldinger på deres præstationer 21: Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen 25

27 22: Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen 23a: Jeg er i stand til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i mine fag på mange forskellige måder 23b: Jeg ved hvilke tilrettelæggelsesformer, der særligt tilgodeser bestemte elevgruppers behov 26

28 24: Jeg tilrettelægger undervisningen, så hver enkelt elev kan opnå progression i henhold til de behov, evalueringen af eleven viser, de har 25: Jeg fortæller forældrene, hvordan de konkret kan støtte deres børns læring 26: Langt hovedparten af forældrene bruger den viden, som jeg formidler om elevernes resultater og indsats til at støtte deres børns læring 27

29 27: I vores team inddrager vi altid den nyeste viden om didaktik i tilrettelæggelsen af undervisningen 28a: I vores team drøfter vi ofte de enkelte elevers indsats, resultater og adfærd 28b: I teamet tager vi stilling til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges efter elevernes individuelle behov 28

30 28c: Jeg har indenfor det sidste skoleår justeret undervisningen, så den passede bedre til elevgruppens behov 28.1: Hvor tit diskuterer du med dine kolleger, hvordan du/i kan gøre undervisningen bedre? 29a: Jeg varierer min undervisning med hensyn til metoder 29

31 29b: Jeg varierer min undervisning med hensyn til træning af grundlæggende færdigheder 29c: Skolens ledelse understøtter mulighederne for, at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt 29.1: Hvordan fordeler din undervisningstid sig ca. på følgende undervisningsformer? 30

32 Elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde 30a: Jeg tager stilling til, hvordan elever med særlige behov kan integreres i den almene undervisning 30b: Det almene undervisningstilbud og specialundervisningen samarbejder om udvikling af metoder til at sikre integration af elever med særlige behov 31

33 30c: Skolen udarbejder planer for, hvordan hver enkelt elev med særlige behov kan fastholdes i det almene undervisningstilbud 30d: Kommunalbestyrelsen har formuleret et mål for samarbejde mellem lærere i almene undervisningstilbud og specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene undervisning 31a: Jeg kan i samarbejde med mine kollegaer prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 32

34 31b: Skolens ledelse prioriterer ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 31c: Kommunalbestyrelsen prioriterer res-sourcerne således, at elever der er visiteret til specialundervisning modtager un-dervisningen på distriktsskolen 32a: Jeg får faglig sparring fra ressourcepersoner således, at elever med særlige behov kan fastholdes i den almene undervisning 33

35 32b: Skolens ledelse prioriterer, at jeg eller skolens lærere hurtigt får hjælp eksempelvis i form af faglig sparring omkring et barn med særlige behov 33a: Jeg har en klar opfattelse af, hvornår en elev skal visiteres til specialpædagogisk bistand 33b: Jeg oplever, at elever med særlig behov identificeres og visiteres ensartet 34

36 33c: Kommunen har klare retningslinier for, hvornår elever med særlige behov skal modtage et alment undervisningstilbud, og hvornår eleverne skal modtage specialundervisning 34a: Undervisningen af elever med særlige behov sker struktureret efter en bestemt tilgang eller metode 34b: Undervisningen af elever med særlige behov sker i et roligt miljø 35

37 35a: Jeg har en klar opfattelse af, at alle elever har potentialer 35b: Mine kolleger har en klar opfattelse af, at alle elever har potentialer 35c: Skolens ledelse understøtter, at vi på skolen tager udgangspunkt i elevernes ressourcer og potentialer uanset hvilken baggrund, ele-verne har 36

38 36a: Jeg arbejder aktivt på at etablere gode relationer til elever med særlige behov 36b: Mine kolleger arbejder aktivt på at etablere gode relationer til elever med særlige behov 36c: Jeg arbejder aktivt for, at mine elever har det godt med hinanden 37

39 36d: Jeg synes, elever og lærere har det godt med hinanden 37a: Jeg giver elever med særlige behov tilbagemeldinger på selv små fremskridt 37b: Jeg giver systematisk elever med særlige behov hyppigere tilbagemeldinger sammenlignet med de øvrige elever 38

40 37c: Skolens ledelse er opmærksom på, hvordan elever med særlige behov udvikler sig 39

41 5. Skoleledelsens svar 4a: Skolen har ambitiøse mål og har en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever 4b: Jeg stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever 4c: Jeg ved, at lærerne har indgående kendskab til de krav, ledelsen stiller 40

42 4d: Jeg ved, at lærerne har indgående kendskab til de forventninger, ledelsen stiller til dem som lærere 5a: Jeg sætter dagsorden for skolens pædagogiske praksis 5b: Jeg sikrer at skolens mål omsættes til praksis 6a: Jeg følger op på resultaterne af den enkelte lærers undervisning 41

43 6b: Jeg følger op på resultaterne af lærerteamets undervisning 7a: Hvor ofte er du som leder fysisk til stede i en undervisningssituation? 7b: Hvor ofte observerer du systematisk som leder undervisningen? 42

44 8a: Det er et centralt mål for skolen, at evaluering skal understøtte kvalitetsudvikling af undervisningen 8b: Der er en fælles forståelse blandt skolens ledelse og lærere om mål for evalueringen af undervisningen 43

45 9a: Jeg har været i dialog med lærerne om mål for evaluering af undervisningen? 9b: Jeg diskuterer mål og indhold i evaluering på møder mellem ledelse og lærere 9c: Jeg følger konsekvent op på evalueringen af undervisningen og børnenes udbytte, hvis der er behov herfor 10: Det pædagogiske personale støtter aktivt skolens mål for evalueringskultur 44

46 11a: Jeg har overblik over, hvad der sker i den enkelte lærers undervisning 11b: Jeg har overblik over, hvad der sker i lærerteamets undervisning 12: Jeg er sparringspartner og vejleder for lærerne, når de udvikler undervisningen 45

47 12.1: Hvor ofte er du i konkret dialog med en lærer om vedkommendes undervisning? 12.2: Hvor stor en andel af din arbejdstid anvender du ca. på at fungere som sparringspartner og vejleder for lærere i deres udvikling af undervisningen? 13a: Jeg er tydelig i min formidling af de krav til tryghed og arbejdsro, som vi har på skolen 46

48 13b: Skolens medarbejdere efterlever skolens politik/retningslinier om tryghed og arbejdsro for eleverne 13c: Jeg arbejder aktivt for at skabe tryghed og arbejdsro for eleverne på skolen 14a: Langt hovedparten af lærerne er i stand til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen på mange forskellige måder 14b: Langt hovedparten af lærerne ved, hvilke tilrettelæggelsesformer, der særligt tilgodeser bestemte elevgruppers behov 47

49 15: Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever 16a: Drøfter skoleledelsen og den kommunale forvaltning den enkelte skoles bidrag til kvalitetsrapporten? 16b: Tænkes kvalitetsrapporten sammen med kommunens målsætninger for skoleområdet? 48

50 16c: Drøfter skoleledelsen og den kommunale forvaltning løbende sammenhængen mellem kommunens og skolens mål og ind-sats? 17a: Arbejdet med kvalitetsrapporten understøtter en systematisk målstyring og kvalitetsudvikling af undervisningen på min skole 17b: Arbejdet med kvalitetsrapporten bidrager til at sætte fokus på elevernes udbytte af undervisningen 17c: Arbejdet med kvalitetsrapporten bidrager til at fremme en konstruktiv kommunal dialog om, hvordan elevernes udbytte af undervisningen kan øges 49

51 18: Der er formuleret tydelige mål om, at vores skole skal være så rummelig som mulig og forebygge, at elever bliver henvist til specialundervisning? 18.1: Hvor mange elever af skolens samlede elevtal er visiteret til specialpædagogisk bistand på skolen via PPR pr. 5. september dette skoleår? 19: Skolens ledelse understøtter mulighederne for at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt 19.1: Hvor stor andel af skolens undervisningstid anvendes til holddannelse? 50

52 19.2: Er den angivne andel i forrige spørgsmål af skolens undervisningstid anvendt til holddannelse baseret på dokumentation eller skøn? 20a: Jeg tager stilling til, hvordan elever med særlige behov kan integreres i den almene undervisning 20b: Det almene undervisningstilbud og specialundervisningen samarbejder om udvikling af metoder til at sikre integration af elever med særlige behov 20c: Skolen udarbejder planer for, hvordan hver enkelt elev med særlige behov kan fastholdes i det almene undervisningstilbud 51

53 20d: Kommunalbestyrelsen har formuleret et mål om samarbejde mellem lærere i almene undervisningstilbud og i specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene undervisning 21a: Lærerne kan i samarbejde med deres kollegaer prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 21b: Skolen kan prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 52

54 21c: Kommunalbestyrelsen prioriterer ressourcerne sådan, at elever der er visiteret til specialundervisning modtager undervisningen på distriktsskolen 22a: Kommunen lægger vægt på, at PPR og familieafdelingen arbejder sammen, når et barn med særlige behov skal visiteres til et specialtilbud 22b: Kommunen lægger vægt på, at PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde på skolen 53

55 24a: Jeg har en klar opfattelse af, hvornår en elev skal visiteres til specialpædagogisk bistand 24c: Kommunen har klare retningslinier for, hvornår elever med særlige behov skal modtage et alment undervisningstilbud, og hvornår eleverne skal modtage specialundervisningen 24b: Jeg oplever, at elever med særlige behov identificeres og visiteres ensartet 54

56 55

57 Forvaltningens svar Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolernes elever Kommunalbestyrelsen har opstillet ambitiøse mål og har en klar forventning om at skabe gode resultater for skolernes elever Kommunalbestyrelsen engagerer sig i skolepolitikken gennem drøftelser af områdets mål og udvikling 56

58 Drøfter skoleledelsen og den kommunale forvaltning den enkelte skoles bidrag til kvalitetsrapporten? Tænkes kvalitetsrapporten sammen med kommunens målsætninger for skoleområdet? Drøfter skoleledelsen og den kommunale forvaltning løbende sammenhængen mellem kommunens og skolens mål og indsats? 57

59 Arbejdet med kvalitetsrapporten understøtter en systematisk målstyring og kvalitetsudvikling af undervisningen på skolerne Arbejdet med kvalitetsrapporten bidrager til at sætte fokus på elevernes udbytte af undervisningen Arbejdet med kvalitetsrapporten bidrager til at fremme en konstruktiv kommunal dialog om, hvordan elevernes udbytte af undervisningen kan øges 58

60 Kommunalbestyrelsen har formuleret tydelige mål om, at skolerne skal være så rummelige som muligt og forebygge at elever bliver henvist til specialundervisning? Kommunalbestyrelsen har formuleret det som et mål, at der er et samarbejde mellem lærere i almene undervisningstilbud og specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene undervisning Kommunalbestyrelsen prioriterer ressourcerne sådan, at elever der er visiteret til specialundervisning modtager undervisningen på distriktsskolen 59

61 Kommunen lægger vægt på, at PPR og familieafdelingen arbejder sammen, når et barn med særlige behov skal visiteres til et specialtilbud Kommunen lægger vægt på, at PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde på skolen 60

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

S A M M ENLIGNET MED 200 7

S A M M ENLIGNET MED 200 7 S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen

Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse KL, den 23. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målinger ved brug af Rambøll Results 3 3. Elevernes udbytte af undervisningen

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Udvalgsplaner og resultataftale Politikker Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Den sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge har som overordnet vision, at Alle børn og unge

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010 Politikker, mål og resultataftale Politikker på folkeskoleområdet...3 Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge...3 Horsens Kommunes Børnekulturpolitik...5

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen

Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Skoleleder Ulla Andersen, uda@furesoe.dk, tlf. 7235 7000 Syvstjerneskolen samarbejder med

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Grundoplysninger: Kultur og særkende. Muldbjergskolen et læringssted for alle

Grundoplysninger: Kultur og særkende. Muldbjergskolen et læringssted for alle UCN: Udkast til Uddannelsesplaner på de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til

Læs mere

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Harboøre SKole 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv?

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Partnerskab om folkeskolen

Partnerskab om folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om folkeskolen Aftale mellem 35 kommuner og KL 2007-2009 Baggrund Der er i disse år stort fokus i kommunerne på at styrke fagligheden i folkeskolen. Der er også vedtaget

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Specialundervisning, inklusion og fællesskab Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole

Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed

Læs mere

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Målstyret undervisning vidensinformeret skoleudvikling Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Professionsdidaktik } Mål: } En bestemt udvikling af praksis og den enkeltes professionelle kompetencer som

Læs mere

Kvalitetsrapport Lyngholmskole

Kvalitetsrapport Lyngholmskole Kvalitetsrapport 2008-2009 Lyngholmskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation

Læs mere

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer.

Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer. Uddannelsesplan Dronninglund Skole og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer. Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale

Skoler Udvalgsaftale Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5 Områdespecifikke indsatsområder

Læs mere

Formål med guiden Organisering Visitationsudvalgenes rolle Visitation af supplerende undervisning på skolen (under 9 timer)...

Formål med guiden Organisering Visitationsudvalgenes rolle Visitation af supplerende undervisning på skolen (under 9 timer)... august 2013 sguide Vedr. visitation til supplerende undervisning og specialpædagogisk bistand på skoleområdet Indhold Formål med guiden... 2 Organisering... 2 sudvalgenes rolle... 2 af supplerende undervisning

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes.

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Pkt.nr. 6 Handleplan for specialundervisning 519725 Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Endvidere

Læs mere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere

Kvalitetsrapporten. Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere Kvalitetsrapporten Tabelrapport - spørgeskemaundersøgelse blandt landets skoleledere 2011 Kvalitetsrapporten 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere