Inkubator med fokus på arttech

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inkubator med fokus på arttech"

Transkript

1 Inkubator med fokus på arttech behovsafdækning og anbefalinger Christina Melander og Tanja Bisgaard Oktober 2013 Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V, Tel ,

2 Sammenfatning 3 Indledning 5 Perspektiv 5 Teknologi i alt 5 Globale udfordringer som driver for innovation 6 Motivation for arttech i københavn 7 Hvad er arttech? 7 Eksempler på arttech 8 Hvorfor en inkubator for arttech 10 Behovsafdækning 11 Metode 11 Kreative uddannelser 13 Tekniske uddannelser 16 Merkantile uddannelser 19 Iværksættermiljøer 20 Undergrundsmiljøer 25 Rådgivning / Faciliteter 28 Kreative start-ups 30 Inspiration fra udlandet 32 Anbefalinger 40 Bilag Bilag 1: Liste over kreative aktører 42 Bilag 2: English summary 43

3 Sammenfatning I forbindelse med behovsafdækningen har Dansk Design Center (DDC) talt med en række aktører i København, som på en eller anden måde kan tænkes at være relevante i forbindelse med en inkubator for arttech iværksættervirksomheder. Et inkubatormiljø kan eksistere både på uddannelsesinstitutioner så vel som i forskerparker eller som selvstændige initiativer. Det vigtige for iværksættervirksomheder inden for arttech er internationale netværk, interaktion med andre i lignende situationer, men som gerne har andre kompetencer end dem selv, samt adgang til mentorer. Uddannelsesinstitutioner i København Det første sted, en studerende har mulighed for at få hjælp til at starte en virksomhed op, er ofte på studiestedet. DDC har derfor talt med uddannelsesinstitutioner i København, som enten har et direkte eller indirekte link til det kreative miljø, og hvorfra arttech virksomheder kan udspringe. Interviews blandt de kreative uddannelser er blevet afholdt med Kunstakademiets Designskole, Kunstakademiets Arkitektskole, DADIU (Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning) og Copenhagen Institute of Interaction Design. Blandt de tekniske uddannelser har DDC talt med Danmarks Tekniske Universitet, IT Universitetet og Aalborg Universitet København. Endelig har DDC undersøgt, hvad der eksisterer af tilbud på Copenhagen Business School. Der tilbydes forholdsvis mange inkubatoraktiviter til studerende med idéer og/eller lyst til at starte virksomhed op, hvor bl.a. DTU Skylab og ITU innovators kan nævnes. Der er formelle samarbejder mellem de tekniske universiteter og CBS. Bortset fra Green House på DADIU og CIIDs Nest pilot findes der ikke formaliserede iværksættermiljøer på de kreative uddannelser, som kan understøtte de studerende, der har gode idéer, eller som har lyst til at skabe egen virksomhed. Det er ligeledes værd at bemærke, at der ikke er formaliserede samarbejder med hverken DTU eller CBS i relation til at skabe møder mellem de respektive studerende, som har interesse i at etablere egen virksomhed. De kreative uddannelser anerkender et stort behov og potentiale for at styrke samarbejder uddannelserne imellem måske til de eksisterende og meget formaliserede samarbejder, der er mellem bl.a.a DTU og CBS. Det er hypotesen, at et langt tættere samarbejde mellem de kreative, merkantile og tekniske uddannelser vil bidrage til at øge antallet af arttech iværksættervirkomheder. Iværksættermiljøer Der findes allerede en række inkubationsmiljøer i København, hvor det er muligt at få inspiration til, hvordan en inkubator for arttech kan udvikles. DDC har talt med Interactive Denmark, som er et forløb til iværksættere, der arbejder med digitale løsninger (vægt på computerspil), og som bl.a. er et inkubatorforløb for kreative. For at få inspiration til hvordan et succesfuldt inkubatorforløb kan struktureres og finansieres, har DDC talt med forskerparken Symbion om deres Accelerace program. Alternativt kan iværksættere, som ønsker at arbejde videre med at etablere deres virksomhed efter endt studie, vælge at slå sig ned på et kontorhotel med andre kreative. Her findes der en række gode muligheder i København og DDC har talt med nogle få af dem. Interviews blev afholdt med Republikken og Københavns Projekthus. 3

4 Der eksisterer rigtig mange aktører, miljøer og ikke mindst ordninger, som bidrager til at hjælpe kreative iværksættere. I forbindelse med denne behovsafdækning står det klart, at vi i København og hovedstaden generelt har gode forudsætninger for at skabe en inkubator med fokus på arttech, og at det primært handler om at etablere nye samarbejder med afsæt i eksisterende platforme. Undergrundsmiljøer i København Nogle iværksættervirksomheder opstår fra undergrundsmiljøer. Der findes en række miljøer i København, hvor arttech iværksættere mødes. DDC har talt med Illutron og Labitat for at give nogle eksempler på, hvad der foregår i disse miljøer. Der foregår mange perspektivrige aktiviteter i arttech undergrundsmiljøerne, og disse miljøer er helt centrale for udviklingen af arttech løsninger og -virksomheder. Det anbefales at betragte disse typer af miljøer som centrale aktører i økosystemet for arttech, men med en respekt for at det er undergrundsmiljøer, og at disse miljøer fungerer, fordi de ikke er underlagt regler, systemer og rigide strukturer. Rådgivning/Faciliteter Mange kreative iværksættere har behov for at kunne udvikle prototyper til at teste deres idéer og har derfor behov for adgang til værksteder. I København findes der rigtig mange værksteder, hvor kreative iværksættere har adgang til 3D printere, laserskærer og andet elektronisk eller digitalt udstyr. På mange af uddannelsesinstitutionerne, kontorhotellerne og i undergrundsmiljøerne findes der værksteder, som kan tilbyde state-of-the-art udstyr. Derudover har København etableret et FabLab i Valby. For iværksættere, som har behov for rådgivning, findes der ligeledes en række tilbud i København. Nogle tilbud er målrettet de kreative, mens andre er for alle typer virksomheder. DDC har talt med Opfind.nu samt undersøgt, hvad der tilbydes hos CKO og LaunchPad Danmark for at give et par eksempler på, hvad der findes. Inspiration fra udlandet Endelig har DDC været i Sverige, UK og Holland for hente inspiration til, hvilke elementer en inkubator for arttech kunne indeholde i København. Der er blevet afholdt interviews med MINC i Malmø, IDEON i Lund, Google Campus og Tech Hub i London og Rockstart i Amsterdam. De udenlandske inkubatorer betragter sig selv som en del af et samlet økosystem, hvor man har fokus på at gøre det, man er bedst til og derudover samarbejde med andre. I London er der fokus på arttech som et community, og der inviteres et stort antal virksomheder ind. Ikke fordi et stort antal start-ups nødvendigvis er lig med god kvalitet, men fordi en stor kritisk masse giver en synlighed og sender et tydeligt signal om en egentlig branche til samfundet og til andre brancher. Der lægges stor vægt på mentorer og på local heros, som har succes indenfor arttech branchen. I Sverige og Amsterdam deltager iværksætterne i strukturerede programmer, hvor de afprøver deres idéer, får hjælp til at udvikle prototyper og får adgang til kapital. 4

5 Indledning På vegne af Københavns Kommune har Dansk Design Center undersøgt mulighederne for at modne og etablere en inkubator for arttech iværksættervirksomheder i København. Initiativet sker som led i Københavns Kommune s arbejde for at styrke København som kreativ metropol. Perspektiv Det har fået momentum at starte virksomhed i Europa. Både i England og Sverige er start-up lysten ifølge kilder steget markant i løbet af de sidste 5-10 år. Mindsettet i Skåne er blevet ændret efter IDEONS etablering, hvor ønsket om at starte sin egen virksomhed ikke var noget, der tiltrak hverken forskere eller andre erhvervsaktive, til at ca. 50% af personer i Skåne gerne vil være iværksættere. Hans Möller, CEO, IDEON It is about maturing the ecosystem in the long run. It is evolving very quickly, there is a momentum going on, where more and more people are going into start-ups. Eze Vidra, Head of Google Campus Måske er det en effekt af flere års finanskrise, måske er det blot en effekt af vores samtid, der handler om skabertrang. Eller måske er det resultatet af en stor kreativ ungdom, der har svært ved at se sig selv i de traditionelle erhverv. Blandingen af kunst og teknologi og i en bredere formulering blandingen af kreativitet og videnskab er ved at udvikle sig til en vigtig kilde til innovation i mange industrier, som ikke tidligere har haft mange berøringsflader med de kreative industrier. Teknologi i alt Den teknologiske udvikling sker i øjeblikket eksponentielt. Og mulighederne er uanede. Flere og flere produkter indeholder teknologi, og mange virksomheder og offentlige organisationer tilbyder serviceydelser og/eller produkter, som er internetbaserede. Og de kreative kan og bør spille en stor rolle i denne udvikling. Designs og kreativitets opgave er at hjælpe med menneskets håndtering af forandring. Vores traditionelle lineære opfattelse af udviklingen omkring os er anderledes end den teknologiske, eksponentielle udvikling, der foregår, og vores forskellige måder at opfatte forandring bevirker, at kreative skal gøre denne forandring brugbar og meningsfyldt for samfundet. Når man ser på, hvilke personer der står bag nogle af verdens mest værdifulde firmaer som Amazon, Sims Video, Kickstarter, Tumblr, YouTube, Flicker, Instagram, Twitter og Apple, så har de alle en baggrund i kunst, design eller musik, kombineret med en mere teknisk uddannelse eller kunnen. Nille Juul-Sørensen, CEO, Dansk Design Centre 5

6 Globale udfordringer som driver for innovation Vi står over for en række komplekse nationale og globale samfundsudfordringer. Udfordringerne kræver nye løsninger inden for eksempelvis bæredygtig energiforsyning, reduktion af miljø- og klimabelastningen, sund og sikker fødevareforsyning, sikring af rent vand, billigere og bedre sundheds- og velfærdsløsninger samt en mere effektiv offentlig sektor. Efterspørgslen efter nye løsninger er global og stigende. Derfor rummer fremtidige løsninger på samfundsudfordringer et vækst- og eksportpotentiale for de lande og virksomheder, der er i stand til at skabe holdbare produkter. Nye løsninger stiller krav om viden, innovation og samarbejde. 1 European start-ups are moving away from products that appeal mostly to the tech community and me too products that are copies of others. We are seeing an increasing number of start-ups aiming to really solve problems. They focus on areas such as cost savings for large companies, helping workers to be more effective, solving environmental and sustainability challenges, or products related to customers health. Elizabeth Varley, co-founder og CEO, Tech Hub Denne udvikling bør være et klart incitament til at sikre bedre og langt mere effektive vilkår for kreative tech iværksættere med en grundlæggende trang til at skabe et bedre og mere bæredygtigt samfund på kommercielle vilkår. 1 6

7 Motivation for arttech i København Den kreative industri er et af de største erhverv i København og kan blive en af fremtidens store jobskabere. 2 Der er meget, der tyder på, at de kreative industrier kommer til at spille en vigtig rolle i fremtidens globale konkurrence på innovation, fordi innovative løsninger i de kreative industrier har en afsmittende effekt på andre erhvervsområder og i stadig stigende grad går ind i løsningen af samfundsudfordringer. I 2007 var der beskæftiget næsten personer i de kreative industrier i København, svarende til 15% af den samlede beskæftigelse 3, hvilket gør de kreative industrier til et af de største erhverv i København. Sammenlignet med andre metropoler i Europa er København en af de byer, som er mest specialiseret inden for de kreative industrier og ligger på en fjerde plads efter Stockholm, London og Oslo. København er en af de metropoler i verden, der er mest specialiseret inden for særligt design, arkitektur og software og udgør den største globalt konkurrerende erhvervsklynge i København med mere end beskæftigede. De kreative industrier er blandt de mest innovative og har sammen med højteknologisk produktion og vidensintensiv service en stigende produktivitet, mens mange andre erhverv har stagnerende eller faldende produktivitet. Kreative virksomheder har en tendens til at lokalisere sig i nærheden af andre kreative virksomheder og danne klynger. 4 Ifølge Richard Florida er denne tendens mere udbredt blandt kreative virksomheder end blandt andre typer af virksomheder. 5 Men en kreativ klynge udvikler sig anderledes end andre erhvervsklynger. I traditionelle brancher sker innovation, når virksomhederne bliver mere specialiserede inden for den branche, de beskæftiger sig med. Men innovation og vækst i en kreativ klynge opstår i stedet, når forskellige typer af kreative industrier mødes, og kompetencer sammensættes på tværs. Et eksempel er miljøerne i Øresundsregionen inden for kunst og teknologi, også kaldet arttech, som udgør et af Europas største og mest aktive netværk på området. Undersøgelser viser, at virksomheder, som åbner op over for andre i deres udviklingsprocesser, og som blander f.eks. kunst og teknologi, synes at være arnested for radikal nytænkning, der sætter spor i andre kreative virksomheder og kan få betydning for innovation i alle typer af virksomheder i stort set alle brancher. Det er naturligvis afgørende, at kreativiteten, legen og den kunstneriske stræben i den kreative undergrund stimuleres og ikke dræbes. Det kunne have store og interessante konsekvenser, hvis der kunne skabes rammer og miljøer, hvor blandingen af kreativitet og nye videnskabelige erkendelser og teknikker kunne udforskes yderligere, og hvor aktører fra den kreative undergrund kunne møde virksomheder fra andre erhverv, der søger nye muligheder. Hvad er arttech? Begrebet arttech er et udtryk, som stammer fra, at kreative personer har søgt nye udtryksformer ved at bruge teknologi især digital teknologi. Men begrebet skal ikke tolkes for snævert og bør opfattes som blandingen af kreative og videnskabelige kompetencer og teknikker. Denne blanding trives især i de kreative industriers undergrund, og selv om det er kreativiteten og eksperimenter, der driver værket, viser der sig nogle gange interessante kommercielle muligheder, som både er relevante for de kreative virksomheder, for virksomheder fra andre erhverv og ikke mindst for samfundet generelt. Arttech løsninger omfatter typisk produkter, systemer, processer, serviceydelser og digitale platforme hardware såvel som software. 2 Det Kreative København, FORA Rapport, august Det Kreative København, FORA Rapport, august NESTA, Creative Clusters and Innovation, November Florida, The Rise of the Creative Class, London Basic Books,

8 Eksempler på arttech Arttech kreativitet og teknologi favner meget bredt. I dette afsnit beskrives henholdsvis et eksempel på en arttech løsning og et eksempel på en virksomhed, der beskæftiger sig med arttech, som en del af deres ydelser. Eksemplerne er udvalgt tilfældigt og det er vigtigt, at de ikke opfattes som praktiske definitioner på arttech, men som to eksempler ud af mange. littlebits: En art tech løsning littlebits er en New York baseret start-up virksomhed, som blev etableret i september littlebits har én mission: At gøre det muligt for alle at blive opfindere ved at gøre elektronik tilgængeligt som et materiale. littlebits er et såkaldt open source bibliotek bestående af elektroniske moduler, som sætter sig sammen ved hjælp af bittesmå magneter til brug for prototyping, læring eller bare for sjov. littlebits består af små printkort. Hvert printkort har en specifik funktion (lys, lyd, sensorer, knapper, indgange, puls, motor osv.) og er konstrueret til at sætte sig sammen ved hjælp af magneter. Ingen lodning, ingen ledninger, ingen programmering blot magneter, som giver muligheden for at skabe større kredsløb. Lige som LEGO hjælper dig til at skabe komplekse strukturer med meget begrænset konstruktionsviden, er littlebits små, enkelte, intuitive klodser, som gør udvikling med sofistikeret elektronik til et spørgsmål om at sammensætte små magneter. Photo: littlebits, Med et stadigt voksende antal moduler har littlebits en klar målsætning om at flytte elektronik fra den sene fase i designprocessen til de helt tidligere front-end faser og fra eksperternes hænder over til artister, makers, studerende og designere. Bag littlebits står Ayah Bdeir (1982, Montreal, Canada). Hun er interaktionskunstner og ingeniør. Virksomheden opnåede seed kapital i september 2011 og Series A financing i juni littlebits har vundet 20 priser. Yderligere information: 8

9 Local Project: Et art tech agency Local Projects er en medie- og designvirksomhed, der primært arbejder for museer og med offentlige rum. Virksomheden genopfinder offentlige rum gennem forskellige medier og udvikler mening og forbindelser i rum så forskellige som 9/11 Memorials, Times Square og i forbindelse med kunstinstallationer. Local Projects fokuserer på at engagere publikum gennem følelser og teknologi og ved at udvikle nye måder for mennesker til at interagere med kunst, byer og med hinanden på. Local Projects har blandt andet udviklet en specialfremstillet software applikation med det formål at assistere i placeringen af tæt på navne på de mænd, kvinder og børn, som mistede livet d. 11. september. Navnene vil blive indgraveret i bronze på muren, som omslutter mindestedet for tvillingetårnene. Designer Michael Arad forklarer, at designkonceptet tillader os at placere navnene på de, som blev dræbt den dag ved siden af hinanden på en meningsfuld måde. Navnene placeres ikke i f.eks. alfabetisk rækkefølge, men i relation til afdødes familieforbindelser og vennerelationer, som også mistede livet den dag, og dermed mindes alle personer på den måde, de levede deres liv. The 9/11 Memorial og Local Project gennemførte en omfattende proces i form af at indsamle informationer om relationer og slægtskab på ofrene og skabte derved en omfattende database med viden om ofrene og deres indbyrdes relationer. Local Project udviklede en specialfremstillet applikation, som kan krydsreferere alle slægtskaber, og dermed udvikle et layoutudkast til mindevæggene. Dette layout løste 99% af alle slægtskaber, hvor nogle grupper består af op mod 100 navne. Local Projects har vundet et hav af priser, herunder National Design Award for Interaktionsdesign, Fast Company Masters of Design, Webby Gold, Muse Gold og AIGA Gold. De indtog i 2011 andenpladsen som det mest innovative design studio og figurerede i 2012 på Public Interest listen sammen med blandt andre Bill Clinton og the Knight Foundation. Photo: Local Projects, Yderligere information: 4 Kildehenvisning. Jeg husker ikke, hvilke rapporter det blev diskuteret. 9

10 Hvorfor en inkubator for arttech? I København er der endnu få virksomheder, der arbejder inden for arttech, men nogle kreative iværksættere og virksomheder er startet med at eksperimentere med at blande forskellige former for digital teknologi med design og inspiration fra andre kreative brancher. Men selv om ambitionerne, forudsætningerne og idéerne er tilstede, kan det være svært at udnytte mulighederne for at blande kreativitet og teknologi, fordi vilkårene ofte er svære, og potentialerne derfor ikke kan realiseres. Det gælder bl.a. blandt studerende på kreative uddannelser, der blander det kreative med teknologi. Udfordringen er, at de dygtige studerende ofte rejser til udlandet efter endt uddannelse, fordi der ikke findes de rigtige tilbud i København. Mange af disse studerende har potentiale til, og ønske om, at starte egen virksomhed, men der findes i dag ikke egnede faciliteter eller inkubationsmiljøer i København for denne gruppe. 10

11 Behovsafdækning På vegne af Københavns Kommune har Dansk Design Center undersøgt mulighederne for at modne og etablere en inkubator for arttech i København. Der er afsat 1,0 mio. kr. til modning og etablering af en inkubatorordning for bl.a. studerende fra de førende kreative uddannelsesinstitutioner i København med fokus på arttech. Heraf bliver kr. sendt i udbud blandt aktører, som ønsker at byde på opgaven. Metode DDC har i perioden august til oktober 2013 kortlagt uddannelsesinstitutioner, der beskæftiger sig med arttech i København. DDC har talt med en række aktører i København, som på en eller anden måde kan tænkes at være relevante i forbindelse med en inkubator for arttech. Der er også blevet indhentet erfaringer fra lignende initiativer i udlandet, herunder navnlig Sverige, hvor man har haft stor succes med inkubatorer for arttech. Behovsafdækningen er gennemført ved hjælp af såvel deskresearch som interviews. Behovsafdækningen omfatter en række udvalgte uddannelsesinstitutioner og inkubations- og rådgivningsmiljøer. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er blevet gennemført interviews med alle relevante aktører. Grundet den tidsbegrænsede periode til denne afdækning har det ikke været muligt at tale med alle, ligesom det ikke er blevet vurderet nødvendigt for at skabe et retmæssigt billede af eksempler på, hvad der findes, samt hvad behovene er. Se Bilag 1: Aktørliste Et inkubatormiljø kan eksistere både på uddannelsesinstitutioner så vel som i forskerparker eller som selvstændige initiativer. Det første sted, en studerende har mulighed for at få hjælp til at starte en virksomhed op, er ofte på studiestedet. DDC har derfor talt med uddannelsesinstitutioner i København, som enten har et direkte eller indirekte link til det kreative miljø, og hvorfra arttech virksomheder kan udspringe. Interviews blandt de kreative uddannelser er blevet afholdt med Kunstakademiets Designskole, Kunstakademiets Arkitektskole, DADIU (Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning) og Copenhagen Institute of Interaction Design. Blandt de tekniske uddannelser har DDC talt med Danmarks Tekniske Universitet, IT Universitetet og Aalborg Universitet København. Endelig har DDC undersøgt, hvad der eksisterer af tilbud på Copenhagen Business School. Der findes allerede en række inkubationsmiljøer i København, hvor det er muligt at få inspiration til, hvordan en inkubator for arttech kan udvikles. DDC har talt med Interactive Denmark, som er et forløb til iværksættere, der arbejder med digitale løsninger (vægt på computerspil), og som bl.a. er et inkubatorforløb for kreative. For at få inspiration til hvordan et succesfuldt inkubatorforløb kan struktureres og finansieres, har DDC talt med forskerparken Symbion om deres Accelerace program. Iværksættere, som ønsker at arbejde videre med at etablere deres virksomhed efter endt studie, kan vælge at slå sig ned på et kontorhotel med andre kreative. Her findes der en række gode muligheder i København, og DDC har kun talt med nogle få. Interviews blev afholdt med Republikken og Københavns Projekthus. Nogle iværksættervirksomheder opstår fra undergrundsmiljøer. Der findes en række miljøer i København, hvor arttech iværksættere mødes. DDC har talt med Illutron og Labitat for at give nogle eksempler på, hvad der foregår i disse miljøer. 11

12 Mange kreative iværksættere har behov for at kunne udvikle prototyper for at teste deres idéer og har derfor behov for adgang til værksteder. I København findes der rigtig mange værksteder, hvor kreative iværksættere har adgang til 3D printere, laser skærer og andet elektronisk eller digitalt udstyr. På mange af uddannelsesinstitutionerne, kontorhotellerne og i undergrundsmiljøerne findes der værksteder, som kan tilbyde state-of-the-art udstyr. Derudover har København etableret et FabLab i Valby, som DDC kort beskriver. For iværksættere, som har behov for rådgivning, findes der ligeledes en række tilbud i København. Nogle tilbud er målrettet de kreative, mens andre er for alle typer virksomheder. DDC har talt med Opfind.nu samt undersøgt hvad, der tilbydes hos CKO og LaunchPad Danmark for at give et par eksempler på, hvad der findes. For at få en bedre forståelse af, hvad potentielle brugere af en inkubator har behov for, har DDC interviewet to arttech iværksættervirksomheder, line og DoseCan. Endelig har DDC været i Sverige og UK for at hente inspiration til, hvilke elementer en inkubator for arttech kunne indeholde i København. Der er blevet afholdt interviews med MINC i Malmø, IDEON i Lund, Google Campus og Tech Hub i London, og Rockstart i Amsterdam. 12

13 Kreative uddannelser Der er i denne behovsafdækning taget udgangspunkt i de kreative uddannelser lokaliseret i København og som uddanner studerende, der beskæftiger sig med kreative discipliner indenfor arttech feltet såsom industrielt design, produktionsdesign, spil- og interaktionsdesign samt computerspil. Kunstakademiets Designskole 6 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Designskolen Designskolen har i mere end 135 år bidraget til udviklingen af dansk design og kunsthåndværk med international rækkevidde. Skolen er en kultur-, uddannelses- og forskningsinstitution, hvor danske kultur- og designtraditioner går hånd i hånd med innovation, ny viden og kreativitet. Designskolen udspringer af den nordiske designtradition, hvor funktionalitet og æstetik går hånd i hånd med forretningssans. I dag er Designskolen en moderne, forskningsbaseret designskole, hvor nye samarbejder, ambitiøse udsyn og nye teknologier spiller sammen med kreativ kunstnerisk udvikling og professionelle nyskabelser. Skolen har ca. 600 studerende i København og 70 på Kunstakademiets Designskole Bornholm. Designskolen giver de studerende mulighed for at uddanne sig indenfor bl.a. visuel kommunikation, produktionsdesign, industrielt design og spil- og interaktionsdesign. Designskolen har i dag ingen mulighed for at tilbyde inkubatoraktiviteter til særlige talentfulde studerende eller studerende med særlig gode idéer. Et mindre antal af designskolens studerende tager et DADIU semester, hvor der er mulighed for efterfølgende at gennemgå et Green House forløb (se DADIU), hvor omdrejningspunktet er entertainment og computerspil. Hos Designskolen udtrykker man et stort behov for en inkubatorordning samt iværksættermiljøer, der sigter mod at stimulere mødet mellem art, kreativitet, design, tech og f.eks. naturvidenskab. Hos Designskolen har man derudover den holdning, at en inkubatorordning bør målrettes små virksomheder eller projekter med mere end en person bag. Og endeligt mener man, at en inkubatorordning fint kunne placeres på Refshaleøen og gerne i tilknytning til de uddannelser, som findes der. Mere information: Kunstakademiets Arkitektskole 7 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Designskolen Det Kongelige Danske Kunstakademi blev grundlagt i 1754 og hedder i dag Kunstakademiets Arkitektskole. Skolen optager hvert år knap 300 studerende og udover at uddanne aktitekter, der beskæftiger sig med bygninger, restaurering, indretning, udvikling af offentlige byrum o.lign., tilbyder skolen også uddannelse i design af objekter. Arkitektskolen har i dag ingen mulighed for at tilbyde inkubatoraktiviteter til særlige talentfulde studerende eller studerende med særlig gode idéer. Men skolen oplever et stort behov for at styrke fødekæden fra idé til projekt videre til forretning og støtter derfor op om inkubatorinitiativet. 6 Tine Kjølsen, Fagleder/ Head of School of Design. 7 Anders Brix, professor, Institut for design og kommunikation, Kunstakademiets Arkitektskole. 13

14 På Arkitektskolen udtrykker man, at en inkubatorordning ikke bør omfatte egne fab lab faciliteter. Men derimod bør inkubatoren indgå samarbejdsaftaler med institutioner med en bred vifte af prototypefaciliteter. Det er omkostningstungt at have et eget fab lab og det vil være meget krævende at sikre, at et eget fab lab vil indeholde de nyeste maskiner til moderne prototyping og indenfor et bredt felt. Man vurderer, at et begrænset antal egne maskiner vil være en begrænsning for kreativiteten fremfor partnerskaber med et bredt udvalg, som virksomheder under inkubatorordningen kan få adgang til om nødvendigt. På Arkitektskolen udtrykker man endvidere, at en inkubatorordning for arttech i den udstrækning, at ordningen vil være relevant for dimittender fra skolen ikke bør placeres i umiddelbar nærhed af f.eks. Arkitektskolen. Man vurderer, at ordningen bør have et business præg og dermed gerne placeres i god afstand væk fra det studentikose. Mere information: DADIU 8 DADIU er Det Danske Akademi for Digital, Interaktiv Underholdning og er en sammenslutning af universitetsuddannelser og kunstskoler i hele Danmark. Computerspil er kommet for at blive, og derfor skal der uddannes folk til at udvikle og producere spil. Udgangspunktet for akademiet er at skabe en række uddannelser, der skal gøre det samme for computerspilsbranchen, som Den Danske Filmskole har gjort for filmbranchen. De skal udvikle et fælles sprog og dermed en fælles forståelse af, hvad computerspil er. DADIU-forløbet er et fuldtidssemester løbende fra september til december. Januar kan de enkelte institutioner bruge til rapportskrivning, evaluering og eksamen. De studerende kommer fra forskellige universiteter bl.a. digital design og audiodesign fra Århus Universitet, medialogi, datalogi eller interaktive digitale medier fra Aalborg Universitet, media technology and games fra IT-Universitetet, animationsinstruktøruddannelsen fra Den Danske Filmskole og fra Designskolen. DADIU Greenhouse. DADIU Greenhouse hjælper tidligere DADIU-studerende med at komme videre med deres spil. Forløbet kører hvert år i forlængelse af DADIU-semesteret fra februar til september og fungerer som en slags inkubator. I DADIU Greenhouse får man adgang til konsulenter (mentorer) og deres netværk i spilindustrien. Hver måned mødes de deltagende hold med mentorerne såvel som andre relevante personer fra spilindustrien og får feedback på deres spil og fremdrift. Deltagerne i DADIU Greenhouse specificerer selv deres egne mål og handlingsplaner, og binder sig til at arbejde hårdt frem mod målet. DADIU udtrykker et stort behov for inkubatorordninger og -initiativer, som er målrettet projekter og virksomheder, der udnytter potentialerne i tværdisciplinære samarbejder som f.eks. arttech. Endvidere pointerer DADIU vigtigheden af, at CBS og/eller business mindsettet integreres i nye initiativer. Businessvinklen er en mangelvare p.t. på uddannelsesforløbet og kan også blive meget stærkere i DADIU Greenhouse projekterne. Som DADIU selv udtrykker det, så er udfordringen, at der er masser af gode idéer, men at det typisk bliver for småt, fordi den kommercielle vinkel ikke indgår naturligt. Mere information: 8 Gunnar Wille, Instruktør, forfatter og billedskaber, Leder af DADIU 14

15 CIID Copenhagen Institute for Interaction Design 9 Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID) blev oprettet i 2006 og består af 3 aktiviteter: uddannelse, forskning og konsulentydelser. Uddannelsen modtager ca. 25 studerende hvert år til et et-årig forløb. Størstedelen af de studerende kommer fra lande udenfor Europa. Efter 3 måneder har halvdelen fået arbejde i erhvervslivet på bl.a. designvirksomheder, mens resten starter deres egen virksomhed. Efter endt uddannelse vil iværksætterne gerne blive i København for at arbejde videre med en idé, de har til at starte en virksomhed. De har som regel 6 måneders studentervisum, som kan bruges efter endt uddannelse til at finde et arbejde. I den tid vælger mange at arbejde på deres egne idéer. Men efter de 6 måneder ender mange med at rejse hjem p.g.a. vanskeligheder med finansiering eller forlængelse af visum og lignende. Iværksætterne, som udspringer fra CIID, foretrækker at blive på CIID i stedet for at sætte sig på et andet kontorhotel, når de arbejder med deres idé. På CIID har de adgang til netværk og kompetencer via undervisere og andre studerende. Miljøet er internationalt og de er fagligt beslægtede med hinanden. CIID har startet et forsøg CIID Nest hvor de huser disse iværksættere i 6 måneder, så de kan arbejde videre med deres idéer. En af iværksættervirksomhederne arbejder på at udvikle et nyt produkt og ny service inden for diabetes. Iværksætterne har bl.a. været i kontakt med Launchpad Denmark (http://launchpaddenmark.com), som er et nyt initiativ startet af Erhvervs- og Vækst Ministeriet, og som skal tiltrække iværksættere til Danmark fra hele verden. Mere information: Betragtning Det er værd at bemærke, at der bortset fra Green House på DADIU og CIIDs Nest pilot ikke findes formaliserede iværksættermiljøer på de kreative uddannelser, som kan understøtte de studerende, som har gode idéer eller som har lyst til at skabe egen virksomhed. Det er ligeledes værd at bemærke, at der ikke er formaliserede samarbejder med hverken DTU eller CBS i relation til at skabe møder mellem de respektive studerende mhp. iværksætteri. Det er vurderingen, at der med relative få midler kan indløses et værdifuldt potentiale. 9 Simona Maschi, co-founder og CEO, CIID 15

16 Tekniske uddannelser Der er i denne behovsafdækning taget udgangspunkt i de tekniske uddannelser lokaliseret i hovedstadsområdet og som uddanner studerende, der beskæftiger sig med tekniske discipliner indenfor arttech feltet såsom design og innovation, IT, bioteknologi, kommunikations- og softwareteknologi. ITU Innovators på IT Universitetet 10 ITU Innovators er et initiativ, som blev startet i 2011 af en række studerende på IT Universitetet. Organisationen har ca. 35 medlemmer. Medlemmerne mødes omkring events, som handler om, hvordan man kan starte sin egen virksomhed. De tager emner op som f.eks., hvordan man pitcher sin idé, hvordan tester man en idé og deltager i events, hvor de kan oparbejde et netværk, få viden og kompetencer. Nogle medlemmer deltager ligeledes i konkurrencer som f.eks. Venturecup eller Startup Bootcamp. Medlemmer, som gerne vil etablere deres egen virksomhed, søger samarbejdspartnere, viden og kompetencer hos bl.a. Copenhagen School of Entrepreneurship og i forbindelse med deres Fredagsbar, som foregår en gang om måneden. Typisk bliver en virksomhed en realitet, når en person fra ITU mødes med en person fra CBS. Det er svært for f.eks. designere alene at få en virksomhed op at stå de er afhængig af en tovholder. Der er ikke nogle fysiske lokaler tilknyttet ITU Innovators. Iværksættere som gerne vil arbejde videre med deres idéer, finder kontorpladser rundt omkring i byen, eller sidder derhjemme og arbejder. Mere information: DTU Danmarks Tekniske Universitet DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation. Universitetets hovedaktiviteter er forankret i 19 institutter, et nationalt laboratorium for bæredygtig energi og 8 andre universitetsenheder. DTUs mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet studerende uddanner sig her til fremtiden, og medarbejdere har hver dag fokus på uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til øget vækst og velfærd. DTU tilbyder 15 forskellige bachelorretninger, såsom design og innovation, bioteknologi, IT og kommunikationsteknologi, produktion og konstruktion samt softwareteknologi. I forlængelse af bachelor tilbyder DTU 28 forskellige kandidatretninger som bl.a. design og innovation, bæredygtig energi, digitale medieteknologier, fysik- og nanoteknologi samt informationsteknologi. DTU og inkubationsmuligheder. Biblioteket på DTU tilbyder faciliteter til studiemiljø, hvilket i høj grad er de samme faktorer, der udgør grundlaget for et succesfuldt innovationsmiljø. Ud over alle mødefaciliteterne, IT-ressourcerne, trykkeriet og det understøttende eventområde, har biblioteket fokus på vidensdeling gennem deres nye Walls. De fungerer som DTU totempæle med mulighed for at være et samlingspunkt for formidling og kobling af viden. 10 Interview med Sine Astrid Morris, Formand. 16

17 DTU Skylab. DTU Skylab blev etableret i en gammel forskningshal og åbnet i marts Initiativet er en prototype og den eksisterende version bliver revet ned om et år. Inden da skal forslag til den næste version ligge klar. På en travl dag kommer der ca. 50 personer ind i DTU Skylab. Der er et åbent kontor med skriveborde, hvor man kan sidde og arbejde, 4 kontorer, som virksomheder må låne i op til 6 måneder, samt et prototype og elektronik værksted. Der er også møde- og konferencelokaler, man kan låne. Udover at bruge værkstederne på DTU Skylab bruger de studerende andre værksteder, hvor der f.eks. er adgang til andre typer af maskiner. Der er ingen brugerbetaling og de studerende skal heller ikke betale for materialerne, de bruger på værkstederne. Det er særligt studerende fra Design og Innovation, som benytter DTU Skylab. DTU Skylab er åbent for alle. Dog kræves det, at der for teams eller start-ups, der kommer udefra, er mindst en person fra DTU tilknyttet. Formålet er at skabe et sted, hvor studerende fra mange forskellige studieretninger kan mødes og samarbejde tværfagligt. DTU Skylab vil gerne skabe et sted, hvor de studerende kan teste vilde idéer, og hvor det er ok at fejle. Stedet skal tiltrække talenter, som kan opkvalificeres via arbejdet i DTU Skylab for efterfølgende at kunne komme i kontakt med økosystemet omkring iværksætteri, som f.eks. adgang til kapital eller deltagelse i inkubatorprogrammer. Der er allerede eksempler på start-ups, som er ved at etablere sig som virksomheder, som f.eks. et studieprojekt om sikre vacciner til børn i Afrika, som nu er blevet finansieret, og som skal samarbejde med UNICEF om at udbrede produktet. Der er fokus på tre områder hos DTU Skylab. Det første er at hjælpe de studerende med deres idéer og med at starte en virksomhed op. Det andet er at formidle kontakt mellem de studerende og f.eks. kommuner eller virksomheder, som gerne vil have hjælp til at løse konkrete opgaver. Det tredje er at afholde kurser for de studerende, ofte i samarbejde med andre som f.eks. CBS. DTU Skylab har intet formelt samarbejde med de kreative uddannelser. DTU Skylab afholder en række events, som spænder fra Case Competition til succesfulde iværksættere, som kommer til torsdagsbar og fortæller om, hvordan de har gjort. I takt med at det er et prototypeår, bliver events igangsat via en lean start-up metode for at se, om der er interesse for dem f.eks. via Facebook. Finansiering: DTU og regionsmidler fra Viden i Udvikling, finansierer prototypeåret for DTU Skylab med 5,5 mio. kr. Mere information: Stardust-DTU. Entreprenørorganisation og et netværk for studerende ved DTU. Organisationen er nonprofit og fokuserer på at skabe et entrepreneur- og innovationsmiljø for studerende gennem gratis events og workshops. Stardust-DTU har det ene formål at opmuntre og sprede viden til studerende med fokus på entreprenørskab. Mere information: 17

18 Aalborg Universitet København 11 Aalborg Universitet København flyttede i 2012 til Nokias forhenværende danske hovedkvarter i Sydhavnen. I dag udbyder Aalborg Universitet København 8 bacheloruddannelser og 21 kandidatoverbygninger med indskrevne studerende. Studerende med idéer til at starte virksomhed op har muligheden for at sidde på campus. Der er i øjeblikket ca. 10 iværksættervirksomheder samt 6 større virksomheder, som f.eks. er datterselskaber af Volvo. De studerende tilbydes ikke et formelt forløb, men har mulighed for at diskutere deres idéer med de ansatte, som er tilknyttet fra Aalborg Universitet København. Derudover har Aalborg Universitet København sammen med Microsoft og Nokia etableret Danish App Lab, som tilbyder iværksættervirksomheder 6 måneders gratis husleje samt sparring og rådgivning. Mere information: Betragtning Der tilbydes forholdsvis mange inkubatoraktiviter til studerende med idéer og/eller lyst til at starte virksomhed op, såsom bl.a. DTU Skylab og ITU innovators. Der er formelle samarbejder mellem universiteterne og CBS. Der er ingen formelle samarbejder med de kreative uddannelser. 11 Jakob Stolt, Master ind Leadership og Specialkonsulent, AAU Innovation. 18

19 Merkantile uddannelser Copenhagen School of Entrepreneurship på Copenhagen Business School Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) blev etableret i 2008 og tilbyder de studerende et inkubatorforløb på Copenhagen School of Entrepreneurship Lab, der er opdelt i tre faser. I den første fase, Proof of Idea, kan teams pitche og teste deres idé på forskellige eksperter. Når idéen er på plads, starter anden fase, Proof of Concept, hvor de studerende tilbydes et 3-måneders forløb, hvor idéen skal sandsynliggøres ved at f.eks. lave prototyper, markedsundersøgelser eller oprette partnerskaber. I den tredje fase, Proof of Business, tilbydes teamet et 6-måneders forløb, hvor de modtager rådgivning om forretningsudvikling, en mentor, adgang til kapital og kontorfaciliteter. CSE har et netværk af professionelle erhvervsledere og iværksættere, som rådgiver de studerende i løbet af inkubatorprogrammet. Udover Copenhagen School of Entrepreneurship er Copenhagen Business School med i en række netværk for at fremme iværksætteri blandt de studerende. Nogle af dem er kort beskrevet nedenfor: Gate to Create. Gate to Create er en frivillig studenterdreven NGO, der blev etableret i foråret 2010 for at styrke iværksætteri blandt studerende på Danmarks otte universiteter. Foreningen skaber kontakt blandt iværksætternetværkene på universiteterne og formidler også kontakt til andre partnere og erhvervslivet. Udover Copenhagen Business School, er syv andre danske universiteter med i iværksætternetværket Gate to Create. Det er Aalborg universitet, Aarhus Universitet (inkl. Herning og TEKO), Roskilde Universitet, IT Universitetet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet i Odense. Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab (CIEL). Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab er et netværk bestående af Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Universitet, som blev etableret i efteråret De tilbyder en række events og kurser, som de studerende kan deltage i, hvor de lærer, hvordan de kan arbejde med deres idé og starte en virksomhed op. De hjælper også de studerende med at få et overblik, hvor de kan få rådgivning, kontorpladser og funding i løbet af de forskellige stadier af virksomheden. Future Entrepreneurs of Denmark (F.E.D). Future Entrepreneurs of Denmark er et talentnetværk, som blev etableret i august Netværket består af Krebitat (Roskilde Universitet), Stardust-CBS (Copenhagen Business School), Stardust-DTU (Danmarks Tekniske Universitet), UCEC (Københavns Universitet), ITU Innovators (ITUuniversitetet KBH), Kickstart AAU (Aalborg universitet i København), Startit Aarhus (Århus Universitet), Startit Herning (Herning Universitet) og Idéeme (Odense Universitet). I løbet af efterårssemesteret 2013 udvælges 50 iværksættere blandt de studerende, som har et potentiale til at etablere deres egen virksomhed. De modtager undervisning og rådgivning i løbet af fem workshops. Styrken i netværket ligger i muligheden for at studerende fra en række forskellige uddannelser og faggrupper mødes og danner tværfaglige teams for at etablere iværksættervirksomheder. Ingen af netværkene har dog skoler fra de kreative uddannelser med som partnere. Mere information: Betragtning. De kreative uddannelser anerkender et stort behov og potentiale for at styrke samarbejder uddannelserne imellem måske til de eksisterende og meget formaliserede samarbejder, der er mellem bl.a. DTU og CBS. Det er hypotesen, at et langt tættere samarbejde mellem de kreative, merkantile og tekniske uddannelser vil bidrage til at øge antallet af arttech start-ups, ligesom at det vil stimulere mødet med andre end ligesindede. 7 Art & Technology i København. Opr. Cit 19

20 Iværksættermiljøer I dette afsnit beskrives forskellige såvel tekniske som kreative inkubationsprogrammer og -miljøer. Som anvist i bilag 1, findes der mange gode aktører indenfor den kreative (delvis tekniske) gren, og i dette afsnit beskrives et lille udsnit. Interactive Denmark 12 Interactive Denmark er et offentligt/privat samarbejde mellem Producentforeningen, CAT Science og Shareplay v. Århus Kommune, der arbejder for at skabe flere arbejdspladser i spilindustrien og beslægtede digitale brancher. Interactive Denmark henvender sig til alle aktører, der har et kreativt udgangspunkt, men som ønsker at arbejde med en digital løsnings- og forretningsmodel. Gennem målrettede forretningsudviklingsforløb arbejder Interactive Denmark for at styrke opstartsvirksomheder samt sikre, at etablerede virksomheder får adgang til målrettet rådgivning, kapital og internationalt netværk. Interactive Denmarks aktiviteter kan betragtes som en værdikæde: 1. Spilbar. Netværksmøde, der består af et par timers oplæg fra relevante fagfolk fra ind- og udland samt tid til uformel mingling med aktører fra relevante brancher. 2. Growing Games. Specialiseret heldagsworkshop, hvor der er fokus på spilindustrien og beslægtede brancher. Gennem ekspertoplæg, branchenetværk og sparring med andre virksomheder giver det deltagerne mulighed for at få pitchet deres forretningsidé. 3. Inkubationsforløb. Forløbet har fokus på at hjælpe virksomheder med at komme fra idé til produktpræsentation og salg mhp. at hjælpe deltagerne til hurtigst muligt at få forretningsmæssig succes. Forløbene målrettes den enkelte virksomheds behov og der indgår bl.a. hjælp til at rejse kapital samt praksisorienteret mentorordning. 4. Accelerationsforløb. Dette forløb retter sig mod særligt lovende virksomheder, der har et særlig stort vækstpotentiale. Forløbet omfatter forretningsudvikling, som gør virksomheden i stand til at skabe solid vækst. Målet med forløbet er, at virksomheden erobrer markedsandele, der svarer til den vækst, der finder sted på det globale marked. Hos Interactive Denmark er der ligeledes stort fokus på at skabe en kapital værdikæde, som matcher værdikæden for organisationen aktiviteter. Accelerace Venture capital Inkubation Fond Growing Games Seed Cap Spilbar F.F.F* * F.F.F: Familiy, Friends and Fun Interactive Denmark har selvsagt stort fokus på gaming, men arbejder også for at styrke såvel udbud af som efterspørgsel efter andre digitale løsninger bl.a. løsninger, som kan være svar på samfundsmæssige udfordringer. 12 Jan Neiiendam, Projektdirektør Interactive Denmark. 20

21 Interactive Denmark modtager støtte fra Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Region Midt & Nord samt private partnere, som foruden stifterne af foreningen, medregner Microsoft i Danmark. Mere information: -vækst-og-arbejdspladser-i-spilbranchen Symbion 13 Symbion har to aktiviteter; henholdsvis udlejning af kontor og Accelerace. Accelerace. Accelerace er et inkubatorforløb for iværksættervirksomheder inden for IT, Life science, Cleantech og Industrivirksomheder. To gange om året ansøger 250 opstartsvirksomheder om at deltage i Accelerace og der udvælges virksomheder. Virksomhederne kommer fra hele Danmark og placerer sig, hvor de ønsker det er ikke et kriterium, at de skal lokalisere deres virksomhed i Symbion. Symbion investerer i 5-10 virksomheder efter hvert Accelerace forløb fra en af de 3 fonde, som Symbion forvalter (på 260 mio. kr. i alt). For at kunne deltage i Accelerace skal virksomheden have en idé med potentialer for at komme på markedet. En virksomhed som er på idéudviklingsstadiet kvalificeres ikke til at deltage i Accelerace. Accelerace forløbet varer 6-18 måneder og består af 4 elementer: 1. Camps. I løbet af de første 6 måneder afholdes der 3-4 camps, hvor formålet er at give virksomhederne inspiration til at komme videre med deres virksomhed og bruge tid til at tænke over deres forretning. Personer fra hele verden kommer for at holde indlæg, og serieiværksættere deltager i workshops, hvor virksomhederne kan teste deres idéer og skabe nye netværk. 2. Rådgiver. Hver virksomhed får tilknyttet en personlig rådgiver, som sidder hos virksomheden 1 dag om ugen. Rådgiveren har selv startet mindst to virksomheder op. Hver rådgiver har maksimum 3 virksomheder tilknyttet. 3. Labs. En gang om måneden samles hele virksomheden, rådgiveren og eksterne eksperter i 3-4 timer og arbejder med virksomhedens forretningsmodel (ud fra en model som succesfulde iværksættere benytter). Hypoteser afprøves, og der designes eksperimenter, som skal afprøve markedspotentialet. 4. Netværk. Accelerace alumi sparrer med opstartsvirksomhederne og via Accelerace forløbet kommer virksomheden i kontakt med hele netværket, som er blevet opbygget siden Accelerace startede op. 13 Peter Torstensen, direktør, Symbion. 21

22 Model som succesfulde iværksættere benytter. På baggrund af forskningsprojekter i regi af Symbion har Symbion udarbejdet en model for at forstå, hvordan succesfulde serieiværksættere træffer beslutninger. Accelerace forløbet skal lære iværksætterne at bruge modellen hurtigt, effektivt og ressourcebesparende. Succesfulde iværksættere udarbejder hele tiden hypoteser om, hvordan markedsvilkårene o.s.v. er for deres virksomheder, og baseret på de hypoteser igangsætter de en række handlinger. Modtage feedback Udføre eksperimenter Udføre eksperimenter Modtage feedback For at teste hypoteserne laver de eksperimenter, hvor de hurtigt kan få feedback. Ved at kigge på mønstrene i den feedback de får, beslutter de, hvordan konceptet skal udvikles, inden de igen tester det nye koncept ved hjælp af den samme model. Se figur nedenfor: Finansiering. Accelerace er udskilt som en separat virksomhed. I starten modtog Accelerace 100% finansiering af Erhvervsstyrelsen. De sidste år er finansiering fra Erhversstyrelsen reduceret til 50%, mens de resterende 50% kommer fra Regionerne og fra private virksomheder som Danfoss og Færch Plast. Hidtil har virksomhederne, som deltager i Accelerace forløbet ikke betalt for at deltage. Men som noget nyt skal virksomheder til at betale kr. for at deltage i Accelerace forløbet ud fra en betragtning om at drive Accelerace på 100% kommercielle vilkår. Mere information: Republikken 14 Republikken er et kontorfællesskab for kreative iværksættere på Vesterbrogade i København, som blev etableret i Der er åbne kontorlandskaber med plads til ca. 75 personer og kontorhotel med 13 kontorer i forskellige størrelser, der kan huse 1-5 personer. 14 Emil Steglich-Petersen og Morten Sylvest, Republikken. 22

Inkubator med fokus på arttech

Inkubator med fokus på arttech Inkubator med fokus på arttech behovsafdækning og anbefalinger Christina Melander og Tanja Bisgaard Oktober 2013 Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V, Tel 3369 3369, www.ddc.dk

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

VISION, STRATEGI OG ANBEFALINGER

VISION, STRATEGI OG ANBEFALINGER Side 1 KREATIVE ERHVERV KØBENHAVNS KOMMUNE 2014 2017 VISION, STRATEGI OG ANBEFALINGER Side 2 sfortegnelse 1.0 Introduktion 3 2.0 3 3.0 Vision 4 4.0 Strategi 5 5.0 Anbefalinger 5 Anbefaling 1 Et hus for

Læs mere

Erhvervsstrategi for kreative industrier

Erhvervsstrategi for kreative industrier Diskussionsoplæg til: Erhvervsstrategi for kreative industrier Anne Dorthe Josiassen Jørgen Rosted Maj 2013 Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, 1553 København V, Tel 3369 3369, www.ddc.dk

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET Vi gør Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it OM IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-Universitetet i København er et selvstændigt,

Læs mere

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder

Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Innova&onsmiljøerne og investeringer i industrivirksomheder Direktør Lars Stigel CAPNOVA A/S Formand for FOIN, Forskerparker og Innovationsmiljøer i Danmark Kort om innova+onsmiljøerne Risikovillig statslig

Læs mere

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN

FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN FAKTA OM REGION HOVEDSTADEN 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Hovedstaden Region Hovedstaden har godt 1,7 mio. indbyggere, og indbyggertallet har været stigende de senere år. Beskæftigelsen

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6.

Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. Vision med den nye sammenlægning til CAPNOVA i relation til såvel etablerede som nystartede Life Science virksomheder, 6. November 2014 Innovationsmiljøer giver biotek den kolde skulder. Medwatch 3.11.2014

Læs mere

Innovation og iværksætteri

Innovation og iværksætteri Innovation og iværksætteri Fritz Henglein, afgående innovationsambassadør Kenny Erleben, tiltrædende innovationsambassadør KUs udviklingskontrakt 2006-08 Resultatmål: 14. Øge antallet af samarbejdskontrakter

Læs mere

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN

BilagØU_110919_pkt.09_03 ØRESUNDSBROEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN KØBENHAVN KØBENHAVNS LUFTHAVN (CPH) ØRESTAD ØRESUNDSBROEN HVIDOVRE KOMMUNE VESTEGNEN Hvidovre Erhvervspolitik 2011-2014 1 Pejlemærker for en proaktiv erhvervspolitik i Hvidovre Kommune Vi tager aktivt

Læs mere

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Støtte og stimuering af talenter med henblik på at skabe en ny generation af vækstorienterede entreprenører og intraprenører Pål Fernvall, Projektleder,

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Hvad er de kreative erhverv?

Hvad er de kreative erhverv? Hvad er de kreative erhverv? 11 kreative brancher: Arkitektur Bøger og presse Design Film og video Indholdsproduktion og computere Musik Kunst og kunsthåndværk Mode og beklædning Møbler og interiør Radio

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

københavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE

københavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE københavns universitet VÆKSTHUS FOR STUDERENDE HVAD ER KATAPULT? Væksthuset Katapult er et tilbud til studerende på de naturvidenskabelige og sundhedsfaglige uddannelser på Københavns Universitet. Vi er

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker.

Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. Bilag 8 Deltagere: Aarhus: Louise, Jannik, Jane, Pauline, Anna og Mark. Roskilde: Mette, Hanne, Stine, Allan og Henriette. Birgit deltog som følgeforsker. 1. Aarhus fremlægger output fra rum 1 med udgangspunkt

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

Jørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk

Jørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk Jørgen Andersen Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S og medlem af en række energi- & eksport netværk Et OPP projekt i Vejle Baggrunden for Green Tech Centeret At skabe

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

CFI Mission. CFI - Vision CFI er i 2017 et synligt samlingspunkt, et udviklingsmiljø og et netværk

CFI Mission. CFI - Vision CFI er i 2017 et synligt samlingspunkt, et udviklingsmiljø og et netværk CFI Mission Udvikling, vækst og synlighed for Viborgs industriproduktion og -uddannelser Etablering af flere industri- og produktionsvirksomheder Skabelse af flere arbejdspladser CFI - Vision CFI er i

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri

Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri Sådan kommer Danmark tilbage i førerfeltet inden for digitalt iværksætteri 10 anbefalinger fra serieiværksættergruppen GEIST til, hvordan det danske erhvervsfremmesystem får flere digitale iværksættere

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN OG DA VINCI UNGDOMSUDDANNELSERNE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske,

Læs mere

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu!

hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! hub north - 3rd announcement Bliv bedre endnu! Hub North inviterer til gratis, målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Det er sidste chance for at sikre sig en af de

Læs mere

Fremtidens UDFORDRINGER

Fremtidens UDFORDRINGER HUB NORTH - 2ND ANNOUNCEMENT Fremtidens UDFORDRINGER skal loses nu! Hub North inviterer til målrettet forretningsudvikling under ledelse af specialiserede konsulenter. Du kan sikre dig en plads ved at

Læs mere

Ansøgning om støtte til udvikling af EUCROMA

Ansøgning om støtte til udvikling af EUCROMA DEN DANSKE FILMSKOLE & DADIU Ansøgning om støtte til udvikling af EUCROMA Den europæiske Cross Media uddannelse i København 23-01-2012 EUCROMA The European Cross Media Academy Indholdsfortegnelse 1. Ansøgning

Læs mere

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018

Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Annoncering efter operatør til Vækstforums initiativ More Creative i perioden 2016-2018 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING BLIV BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING HVEM STUDERER SOFTWAREUDVIKLING? Verdens mest succesfulde virksomheder som Google og Apple er skabt af mennesker

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013

smart cities rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook rens digitale forretningsmodel Dansk IGF 2013 rnetdrevet innovation ital demokrati global interne overnanceoutlook smart cities rens digitale forretningsmodel Program 9.00 Registrering og morgenkaffe 9.30 Velkomst ved Erhvervsstyrelsens direktør,

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2014 SÅDAN DELTAGER DU I IDÉKONKURRENCEN KORTE OG MELLEMLANGE UDDANNELSER SAMT KUNSTNERISKE DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende,

Læs mere

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011

Kapital til vækst. Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Kapital til vækst Væksthus Hovedstadsregionen, 15. november 2011 Take-away fra de kommende minutter Et par tanker om: 1. Eksterne investorer er det en god idé, og hvordan har finanskrisen ændret spillereglerne?

Læs mere

København 5. februar 2013

København 5. februar 2013 København 5. februar 2013 REFERAT DDAs Uddannelses- og Forskningsudvalg Onsdag d. 30. januar 2013 kl. 13.30-16.00 Dagsorden 13.30 Velkommen 13.40 Planlægning af workshop, 13. marts 2013 14.20 Input fra

Læs mere

Innovation i Vandsektoren fra Idé til Produkt

Innovation i Vandsektoren fra Idé til Produkt Innovation i Vandsektoren fra Idé til Produkt Hvad skal man gøre hvis man har en god idé?! Presented by Hans G. Enggrob, DHI Definition på cleantech: Cleantech is new technology and related business models

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

(Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til. økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015)

(Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til. økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015) (Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til temadrøftelsen omiværksætteri vil blive gennemgået på økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015) Temadrøftelse om iværksætteri i Økonomiudvalget Tirsdag

Læs mere

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling

C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4-medlemskab Viden Netværk udvikling C4 Hillerød C4 Hillerød er en interesseorganisation for alle vækstorienterede virksomheder i hovedstadsregionen. Det er vores mission at gøre regionen attraktiv for

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

One-Stop-Science-Shop

One-Stop-Science-Shop One-Stop-Science-Shop - én indgang til universitetet for erhvervslivet Betydningen af OSSS for DTU og andre universiteter Knut Conradsen Professor, DTU Informatik Industribeskæftigelsen 1995-2009 FoU udgifter

Læs mere

Oplevelsesbaseret innovation

Oplevelsesbaseret innovation Oplevelsesbaseret innovation I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser oplevelser som fremtidens konkurrenceparameter i fødevarebranchen

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Konkrete forslag til initiativer:

Konkrete forslag til initiativer: Konkrete forslag til initiativer: 1. At forsøge at involvere udvalgte erhvervsvirksomheder som kunne være relevante for projektet. Her drejer det sig om virksomheder indenfor lys, lyd og nye medier f.eks.

Læs mere

Det danske marked for venturekapital

Det danske marked for venturekapital 21 Det danske marked for venturekapital UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Venturekapital er risikovillige og langsigtede investeringer i unoterede virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale.

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Innovation - en styret proces

Innovation - en styret proces Copenhagen School of Innovation - en styret proces Entrepreneurship Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE) Entrepreneurship in prac4ce - Innovation & Entrepreneurship in practice Innovation en styret

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Netværk for Dansk Lydteknologi Den multidisciplinære innovationsproces frugtbart samspil på tværs af faglige kulturer

Netværk for Dansk Lydteknologi Den multidisciplinære innovationsproces frugtbart samspil på tværs af faglige kulturer Netværk for Dansk Lydteknologi Den multidisciplinære innovationsproces frugtbart samspil på tværs af faglige kulturer DTU Informatik, Richard Petersens Plads, Bygning 321, 2800 Kongens Lyngby www.lydteknologi.dk,

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

VIDENBYEN FREDERIKSBERG. Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner

VIDENBYEN FREDERIKSBERG. Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner VIDENBYEN FREDERIKSBERG Sådan får man viden i spil - Om samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommuner GENERELLE TENDENSER OM INNOVATION Partnerskaber om innovation: I dag skabes

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

MAKER. festival og værksted. Vi løfter maker-kulturen i Danmark gennem en eksperimenterende festival og et ambitiøst teknologisk værksted.

MAKER. festival og værksted. Vi løfter maker-kulturen i Danmark gennem en eksperimenterende festival og et ambitiøst teknologisk værksted. MAKER festival og værksted Vi løfter maker-kulturen i Danmark gennem en eksperimenterende festival og et ambitiøst teknologisk værksted. Tilskud til Maker - festival og værksted Foreningen Maker søger

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Tale til studiestart 25. august 2015

Tale til studiestart 25. august 2015 Tale til studiestart 25. august 2015 1 Velkommen God morgen God morning! Hjertelig velkommen til Ingeniøruddannelserne på Syddansk Universitet. A very warm welcome to Engineering at SDU My name is Henrik

Læs mere

KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING

KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING KREATIVE PARTNERSKABER OG FORRETNINGSUDVIKLING ERHVERVSPARK 12.000 kvm. fordelt på 2 bygninger + 80 virksomheder Ca. 650 personer arbejder i Filmby Aarhus Filmby Aarhus havde 10-års jubilæum i 2013 SHAREPLAY

Læs mere

EU STØTTE: CREATIVE EUROPE CULTURE

EU STØTTE: CREATIVE EUROPE CULTURE CREATIVE EUROPE CULTURE 2014-2020 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK EU STØTTE: CREATIVE EUROPE CULTURE 2014-2020 CREATIVE EUROPE CULTURE CREATIVE EUROPE CULTURE 3 Hvad er Creative Europe? Creative Europe er Europa-Kommissionens

Læs mere

Væksthuset byder velkommen

Væksthuset byder velkommen Velkommen Væksthuset byder velkommen Det er vores mål at fordoble antallet af vækstvirksomheder i regionen. Væksthuset skal være internationalt førende og være det naturlige omdrejningspunkt for vækstiværksættere

Læs mere

Risikovillig kapital til vækstvirksomheder. Erhvervsudviklingsdøgnet 14 maj 2014 Henning Klausen

Risikovillig kapital til vækstvirksomheder. Erhvervsudviklingsdøgnet 14 maj 2014 Henning Klausen Risikovillig kapital til vækstvirksomheder Erhvervsudviklingsdøgnet 14 maj 2014 Henning Klausen Dagsorden Innovationsmiljøernes formål BOREAN Innovation Arbejdsmetode og proces Hvordan kan vi hjælpe? Erfaringer

Læs mere

Inspirationskatalog. Introduktion

Inspirationskatalog. Introduktion Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

VIDEA Herning var vært for Startup Weekend

VIDEA Herning var vært for Startup Weekend Antoniya Doneva (ANTD) Fra: Antoniya Doneva (ANTD) Sendt: 13. december 2013 08:27 Til: Antoniya Doneva (ANTD) Emne: EiUs nyhedsbrev december EiUs nyhedsbrev udsendes hver anden måned for at give overblik

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

VISION & STRATEGI 2013-2015

VISION & STRATEGI 2013-2015 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Philip de Langes Allé 10 1435 København Danmark +45 4170 1500 info@kadk.dk www.kadk.dk KADK KADK I TAL PR. 1.10.2012 ARKITEKTUR

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse

Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk. Udkast til afslag på godkendelse Erhvervsakademi MidtVest eamv@eamv.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Erhvervsakademi MidtVests ansøgning om godkendelse

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Iværksætning iværksat

Iværksætning iværksat Iværksætning iværksat Tekst: Freja Eriksen, BA i retorik og ansat i iværksættervirksomhed Efter en aften fuld af innovation, inkubator og start-up spirit burde man måske være bedøvet af buzzwords. Jeg

Læs mere

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING

KICK-OFF-MØDE NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING NY BORNHOLMSK INNOVATIONSPLATFORM BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING FRA KL. 13-15 PÅ BRIGHT PARK SKIFT GEAR. KOM I GANG MED EN BÆREDYGTIG FORRETNINGSUDVIKLING. BLIV EN DEL AF BRIGHT GREEN ISLAND-VISIONEN.

Læs mere

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser

Høringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser 28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Internationaliseringsudvalget Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Horsens d. 18. august 2014 NOTAT Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Horsens er en international studieby

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD 2012 Ungdomsuddannelser DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARD Regler for deltagelse Alle elever og studerende, danske og udenlandske, samt undervisere og ledere tilknyttet en dansk

Læs mere