Præsentation af Tranegårdskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Præsentation af Tranegårdskolen"

Transkript

1 Præsentation af Tranegårdskolen

2 Præsentation af Tranegårdskolen Vi vil kendes på Tranegårdskolen ønsker at være et godt sted at være og at være et godt sted at lære: In schola villae gruis cum discimus tum sumus beati. Vi kalder os selv Modern Classic. Det vil sige, at vi er en skole fast forankret i traditioner, men med mod på fornyelse og fremtid. Vi gør det, vi er gode til, og vi er gode til det, vi gør. Dagligdagen er styret af vores værdigrundlag, visioner og læringsgrundlag, som er udarbejdet af forældre, elever, lærere, pædagoger og ledelse i fællesskab. De er kendetegnet ved en meget stor overensstemmelse og enighed mellem de forskellige grupper. Vi arbejder konstant på at implementere og følge dem op, så de til stadighed fremstår levende og vedkommende. Nedenfor har vi beskrevet Tranegård i vores øjeblikkelige selvforståelse. Vi vil være i top 2 % bedste folkeskoler i Danmark Vi udvikler hele mennesker Vores værdier er fællesskab, faglighed og ordentlighed Torben Lind Skoleleder 2

3 Ambitioner Vi ønsker at ligge fast i top 2 % bedste danske folkeskoler målt på vores værdier. Der er 1542 folkeskoler, så det betyder, at vi arbejder på at ligge i blandt de bedste skoler i Danmark. Vores målepunkter tager udgangspunkt i vores 3 værdier: Faglighed, ordentlighed og fællesskab. I faglighed måler vi os i karakterer, læsning og optaget på en ungdomsuddannelse, i ordentlighed måler vi os i respekt og tolerance, selvværd og livsduelighed og livsglæde og ansvarlighed, mens vi i fællesskab måler os i sociale relationer, læring og kompetencer, trygge og velkendte rammer og venskab, tryghed og nærhed. Det er ukompliceret at måle sig i karakterer, læsning og optaget på en ungdomsuddannelse, mens det er mere kompliceret at måle os i værdierne ordentlighed og fællesskab. Når det gælder faglighed, er vi eksperterne, men når det gælder værdierne ordentlighed og fællesskab er forældrene ligeværdige i forståelsen af rigtig for forkert. Derfor arbejder vi sammen med forældrene på, at forstå, hvordan vi måler os her. Vision Vores vision er, at Tranegård både i skole og fritid danner og uddanner hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig selv godt, og som føler, at de selv og andre er værdifulde både som individ og som en del af de sociale sammenhænge. Mennesker som er nysgerrige og har lyst til at lære. 3

4 Værdier Vi er styret af værdier som fællesskab, faglighed og ordentlighed i en tro på, at man lærer bedst et sted, hvor man trives. Fællesskab betyder På Tranegårdskolen har eleven ikke "Ansvar for egen læring". Til gengæld har alle: Ledelse, lærere, pædagoger, elever og forældre et medansvar for i fællesskab at skabe en god skole. Medansvar betyder, at den enkelte ikke bare skal sørge for sig selv, men at alle er gensidigt ansvarlige for, at Tranegårdskolen er en god skole. Medansvar er at være ansvarlige for hinanden. Det er tanken om, at skolen ikke er en god skole for mig, hvis den ikke også er det for dig. Individets glæde hænger sammen med fællesskabets glæde. En del af en god skolegang er, at de andre også har en god skolegang. Fælles understreger samme pointe og ligger i tråd med holdningen hos ledelse og bestyrelse om, at det ikke kun er den enkelte elev og individet, der skal i centrum, men også klassen og fællesskabet. Individet kan være nødt til at lære at indordne sig i fællesskabet. Det er ikke altid mig og mine behov, der er i centrum. Nogle gange er det os og vores. Det er f.eks. grunden til, at vi anbefaler, at man ikke tager børnene ud af skolen for at tage på ferie. Ikke fordi det skader det 4

5 enkelte barn, men fordi det kan skade klassen både socialt og fagligt, når mange elever er fraværende i perioderne før og efter ferier. Skole er et forsøg på at brede læringsbegrebet ud. Det er ikke kun det intellektuelle, der skal være fokus på, men også kammeratskab, social adfærd, respekt for hinanden og for de fysiske rammer mm. På Tranegårdskolen er der fokus på sammenhængen mellem tryghed og fagligt udbytte. Derfor er der stor fokus på mobning og de sociale fællesskaber. Kun ved at sikre en god skole kan vi sikre dygtige elever. Elever, der hjælper hinanden og tager vare på hinanden og skolens fysiske rammer, bliver også fagligt dygtige elever, for de har tid og ro til at fordybe sig. Elever, der oplever gensidig respekt i forhold til lærere og kammerater og rene og pæne klasser og fællesarealer, er også selv med til at skabe disse rammer. Og de har tryghed og mod til at udfordre sig selv og hinanden fagligt, så skolen kan bidrage til udviklingen af mennesker, der både fagligt og socialt kan bidrage positivt til andres liv. Fællesskabet fremmes på mange måder fx klassen, morgensang, Nykredit Cup, hvor vi hvert år møder frem med det meste af skolen for at spille håndbold, skolekomedie, Traniske Lege og mange andre tiltag, uanset om det er i den lille gruppe eller hele skolen. Faglighed betyder Faglighed betyder meget her. Vi er en fagfaglig skole. Den faglige udvikling og progression samt pædagogiske og didaktiske drøftelse vægtes meget højt. Eleverne er her for at lære noget. Vi forventer en arbejdsindsats af alle involverede parter. Ikke mindst eleverne, forældrene og lærerne. Uanset om det gælder engagement, involvering eller faget. Der vil være forberedelse og lektier. Det forekommer naturligt, at man skal øve sig for at blive bedre. Vi stiller krav og har forventninger. Både til os selv, eleverne og forældrene. 5

6 Ordentlighed betyder Vi har blik for hele mennesket. Uddannelse skal ses sammen med dannelse. Hvad hjælper det at komme ud med et flot karaktergennemsnit, hvis man ikke er et ordentligt menneske? Sammenhæng og helhed. Læringsgrundlag Vision og værdier er skrevet sammen i vores læringsgrundlag. Læringsgrundlaget siger noget om, hvordan vi praktiserer, hvad god undervisning er her, og hvordan det foregår. Vision, værdigrundlag og læringsgrundlag gælder for alle. Ansvar for læring Vi mener ikke, man kan lade børnene tage ansvar for egen læring. Det er et voksent ansvar, som børnene gradvist kan samarbejde med de voksne om, efterhånden som de bliver større. Men det fjerner ikke den grundlæggende opfattelse, at de voksne må påtage sig ansvaret, og at de gør det. 6

7 Rammesætning og organisation Hvor andre bryder ned og fjerner grænser, er vi ikke bange for at bygge op og være rammesættende i en tro på, at den enkelte trives i en overskuelig og tydelig ramme. Friheden indenfor rammen er større end friheden udenfor rammen. Mennesker trives ikke i det grænseløse. Vi har en meget tydelig og gennemsigtig struktur. Vi har valgt at tage udgangspunkt i klassen, klasseværelset og klasselæreren. Det er en grundliggende værdi i skolens virke, at klassen er den bærende enhed. Klasselæreren er det centrale omdrejningspunkt både for den enkelte elev og klassen, men også for de øvrige lærere omkring klassen og klassens forældre. Lærerne er organiserede i klasseteams, støttecenterteam, Pædagogisk Udviklingscenter og fagteams, hvor fagteams sikrer faglig sammenhæng og udvikling af skolen og de enkelte fagområder. Forventninger og krav Vi er tydelige og er ikke bange for at forvente noget af os selv og vores omgivelser. Det er vigtigt at afstemme forventninger. Vi er åbne overfor, at vores omgivelser også har forventninger og krav til os. 7

8 Strategi Strategien er enkel: Ledelsesnærvær og social kapital. Vi tror på, at forskellen mellem den gode skole og den virkelig gode skole er ledelsesnærvær og tillidsbaserede relationer mellem medarbejderne og ledelsen og omfanget af selvledelse hos medarbejderne. Ledelsesnærvær vil sige, at ledelsen skal være der, hvor resultaterne skabes. På gulvet sammen med lærere og pædagoger. Ledelsen skal supervisere, være nærværende, synlige, coache, kvalitetssikre og udvikle. Social kapital (trivsel), det vil sige synergieffekten i vores netværk og relationer. Vi præsterer som et hold og er sammen som et hold. Skolen udgør en helhed, hvor alle er afhængige af hinanden. Det stiller store krav til samvær og glæden ved at være sammen og præstere sammen. Trivslen her er stor. Trivselsundersøgelser dokumenterer, at alle interessentgrupper er glade for at være på Tranegårdskolen. Vi oplever da også en stor søgning til skolen, både elever, pædagoger og lærere, hvad vi er glade for. Det betyder ikke, at der ikke kan være problemer her, men at vi prøver at løse dem, inden de vokser sig store. Skolen er ikke bedre, end det man oplever på egen krop. 8

9 Krav for at præstere 3 ting er afgørende for at præstere: Engagement, at der er et fælles fokus på mål og retning Overensstemmelse mellem medarbejdere og ledelse Prioritering af opgaver og resurser: Kernestof og merværdi Kerneydelse Vi gør det, vi er gode til, vi er gode til det, vi gør, og det vi gør, gør vi godt. Vi har fokus på vores kerneydelser, dannelse og uddannelse. Det, vi gør, skaber merværdi, ellers gør vi det ikke. Når lærerne valgte at blive lærere, var det primært for at kunne undervise, være sammen med børn og samarbejde med kolleger og ikke for at gå til møder eller administrere. Det har vi (allerede) andre, der er gode til. Vi holder kun de nødvendige møder, og de tager kun den nødvendige tid. Vi tror på, at det, der udvikler skolen, er små men sikre skridt i den rigtige retning, da det i længden vil føre os længst, og vi vælger det, der flytter os mest muligt. Det nytter ikke at tro, at vi kan være gode til det hele. Vi bliver nødt til at vælge for at være gode til noget. Man skal nyde, før man kan yde. Derfor skal der i alt, hvad ledelsen laver, kunne læses anerkendelse og værdsættelse ind i det. Medarbejdere, der trives, præsterer bedre. Hvorfor hoppe over hegnet, hvor det er højest, hvis man kan komme over det laveste sted. Der er rigeligt at bruge sine kræfter på. Mindst muligt bedst muligt. Vi er modige, vi er de professionelle, og vi kan noget Vi skal som skole have modet til at være de professionelle. I mødet med elever og forældre har vi noget at byde på, som er unikt. Det kan godt være, at forældrene er verdens bedste læger og advokater, men vi er de bedste pædagoger og lærere. Vi skal også have modet til at gøre noget. Ikke mindst modet til at gøre en forskel. Det kan betyde, at vi fejler undervejs. Men det er vigtigere at gøre noget end at undlade at gøre noget af frygt for at gøre noget forkert. 9

10 Traditioner Vi er en skole fast forankret i traditioner, men med mod på fornyelse. Morgensang, tranedage og teater er vigtige bestanddele i vores hverdag. De er med til at give struktur og selvforståelse samt dannelse og ikke mindst identitet og historie. Forældrene Skolen er som en trebenet skammel. Hvor benene udgøres af elever, forældre og ansatte. Man sidder bedst, hvis benene er lige lange, og der er balance. Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere. Jo mere vi kan inddrage og involvere forældrene, jo bedre kan opgaven løses. Forældrene udgør skolens skjulte resurse, som det gælder om at få i spil, hvis vi skal lykkes. Vi arbejder på, at fremelske en kultur, hvor forældrene tilbyder sig i alle sammenhænge af skolens liv. Det gælder både i klassen, skolebestyrelsen, Tranefonden og alle andre steder i skolens liv. 10

11 Ledelsen Som ledelse er vi tydelige, åbne, synlige, nærværende og har fokus på resultater. Det er i hverdagen vi skaber vores resultater. Resultater skabes i fællesskab især sammen med kolleger, elever og forældre. Vi har holdninger og tør have forventninger og stille krav. Både til os selv men også til vores samarbejdspartnere ikke mindst vores elever og deres forældre. Når rammen er klar skabes der ro og overblik. Det er derfor vigtigt med en ledelse, der er skarp på grænser. En skole med klare grænser og en klar ledelse trives. Når rammen tydeliggøres, kan energien formålsrettes. Ledelsens opgave er ifølge vores konklusion af statusrapporten at bane vej og være det enzym, der får tingene til at ske, at sætte kursen, afgrænse, vælge, opmuntre og coache. Ledelsen skal have tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for elever, pædagoger og lærere, sikre, at mål omsættes til praksis, følge op på undervisningen, observere undervisningen systematisk, være synlig, være fysisk tilstede i undervisningen, sørge for sparring og vejledning og være i dialog med lærerne og pædagogerne om mål og indhold. Ledelsen skal kunne stille krav og give support til medarbejderne på samme tid. Ledelsen skal signalere stolthed, brændende engagement samt tydeligt og offensivt lederskab, på en måde så man ikke betvivler, at det også har en afsmittende positiv effekt blandt medarbejderne, elever og forældre, men også i Skole og Fritid og blandt vores politikere. Ledelsen har udarbejdet et ledelsesgrundlag, som løbende bliver diskuteret i ledelsen og i skolebestyrelsen. Ledelsesgrundlaget fortæller om de forventninger og krav, der er på ledelsen. 11

12 Vurdering af kvaliteten Vores væsentligste berettigelse er undervisning. Hvis vi ikke skulle undervise, ville vi ikke være her. Alt andet knytter an til det. Derfor er undervisningseffekten et væsentligt kriterium at måle os på. Vores hidtil bedste placering i Danmark er en 4. plads ud af de 1542 danske folkeskoler. Holder man desuden undervisningseffekten op mod vores vilkår sfx plads per elev 1, antal elever i klasserne 2 og økonomi per elev, fremstår vores undervisningseffekt endnu bedre. 1 Vi er den skole i Gentofte med mindst plads per elev og klasseværelser på ca. 45 m2 2 Vi er den skole i Gentofte med størst klassekvotient, knapt 26 elever per klasse. 12

13 Udfordringer i den nærmeste fremtid: En af forudsætningerne for at være unik er, at man har en klar viden om, hvem man er, og hvad man står for, og hvad man vil. Tranegårdskolen har et gennemarbejdet værdigrundlag, visioner, målsætninger og læringsgrundlag og er i gang med at implementere dem. For at være et anvendeligt styringsredskab skal alle medarbejdere kende og handle ud fra værdigrundlaget, visionerne, målsætningerne og læringsgrundlaget. Vi skal arbejde videre med den fælles identitet og selvforståelse. Vi er et hold, hvor alle arbejder for holdet. Alle er afhængige af alle i bestræbelsen på at lykkes. Vi re-loader kulturen på Tranegård. Vi har udarbejdet et ledelsesgrundlag, der tydeliggør, hvad ledelsen står for, kompetencer og ansvar. Ledelsen skal virkeliggøre strategien om ledelsesnærvær. Ledelsen skal sørge for, at alle medarbejdere forstår, hvad der forventes af dem, og hvilke krav de skal leve op til. Det samme gælder forældrene. Det kræver opfølgning og synliggørelse af forventninger og krav. Sideløbende skal vi have udfærdiget en strategisk kompetenceudviklingsplan. Vi mødes af konstante udfordringer. For at være bedst muligt rustet til at møde fremtiden, skal vi forholde os til, hvilke kompetencer vi har brug for at udvikle, og hvordan vi gør det. Skolens organisation omkring klasseteam og fagteam er tydeliggjort, så der er ro til at skabe resultater, og ledelsesstrukturen er indrettet, så den matcher skolens organisation og kravene til resultater. De kommende år skal vi vurdere resultaterne af dette. Ved siden af klassestrukturen skal vi udvikle sociale strukturer, der fleksibelt kan befordre den gode læring. Vi arbejder derfor med Household-tanken og forebyggende handlinger sfx bevægelser hver dag for alle, luftudskiftning, kost, læsning og skak. Bevægelse, luftudskiftning og kost er nogle af de områder, vi vil dyrke op, da de hver for sig og sammen indeholder et stort potentiale for øget indlæring og det gode liv. Læsning er grundlaget for al læring og skal kunne ses ind i alle fag. Skak indeholder muligheder for fordybelse og koncentration. Som styringsredskab og middel til overblik har vi udarbejdet en overordnet udviklingsplan. Planen beskriver dynamisk, hvad der skal arbejdes med, hvem der er tovholder, arbejdsgruppe, mål, handlinger, succeskriterier, deadline og evaluering. Grundlaget for alle aktiviteter er orden i økonomien. Vi skal derfor arbejde med holdninger og strukturer, der sikrer, at vores resurser udnyttes maksimalt, så vi altid har overskud. Forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere. Vi skal have skabt en kultur af frivillige, der byder sig til i skolens hverdag, uanset om det gælder hjælp i den daglige undervisning, deltagelse i vores arrangementer, hjælp til at få ting til at ske eller andet, der er forskellen på en god eller dårlig dag. Forældrenes engagement, tid og interesse er en uvurderlig resurse. Alt sammen samtidig med at vi arbejder med mål- og kvalitetssikring. Vi vil derfor arbejde med følgende mål i vores kontrakt: 13

14 Kontraktlige mål Vi har en læsestrategi, der sikrer en tidlig og målrettet indsats, TL Vi har en bevægelsesstrategi, der understøtter elevernes mulighed for at lære mere, AB Alle lærere kan lave en målrelateret årsplan, AB Vi har en kompetenceudviklingsplan, AB Ledelsen er nærværende, TL Ledelsen er afklaret på kompetencer og ansvar, TL Vi har en økonomistrategi, der sikrer, at alle vores resurser er i balance, TL Beskrevne projekter: Re-load kulturen på Tranegård, TL Collaborative Learning, AB Bevægelse, AB Inklusion og læringsmiljøer, AB Overgange i børns liv og science, TL Skak som forebyggende specialundervisning, TL Vi tror på fremtiden, den er kommet for at blive. 14

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Tranegårdskolen Februar 2015 Generelle oplysninger Adresse Tranegårdskolen Lindorffs Allé 5 2900 Hellerup Telefon: 3998 5300 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15

Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Aftalestyring på Dagtilbudsområdet 2014-15 Nedenstående udgør de overordnede mål og indsatsområder på dagtilbudsområdet i 2014-15. Disse vil danne baggrund for og være styrende for de generelle initiativer

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Den gode kommunikation

Den gode kommunikation Engdalskolen Den gode kommunikation Strategi Aftalt april 2014 Engdalskolens kommunikationsstrategi har til formål at skabe tydelighed om skolens værdier, styrke samarbejdet og forventningsafstemningen

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO

ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde. Fjordskolen, Lysholm. Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO ROSKILDE KOMMUNE Special Center Roskilde Fjordskolen, Lysholm Navn: CPR.: Individuel Undervisningsplan skole og SFO Skoleåret 2012/2013 1 Forord Lovgrundlag Lovgrundlaget for specialundervisning 1 foreskriver,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Søgårdsskolens læringsgrundlag

Søgårdsskolens læringsgrundlag Søgårdsskolens læringsgrundlag Januar 2010 1 Indhold 1 INDLEDNING...3 1.1 Hvad er et læringsgrundlag... 3 1.2 Værdierne... 3 1.3 Det overordnede læringsgrundlag... 3 1.4 Proces... 4 2 LÆRINGSGRUNDLAG...4

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

SELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Område Slangerup omfatter: Børnehuset Troldhøj Børnehuset Kroghøj Børnehuset Strandstræde Specialbørnehaven Stjernen Børnehuset Bakkebo Børnehaven Øparken Børnehuset

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet

Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet 2014 Kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet Sags-id: 28.00.00-P20-6-13 Inden for følgende områder: o Læringsmiljøer o Inklusion o Tidlig forebyggende indsats o Overgang fra dagpleje til daginstitution

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014 INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere