Grishøjgårds Krat (skov nr. 79)
|
|
|
- Ludvig Gregersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grishøjgårds Krat (skov nr. 79) Beskrivelse Generelt Grishøjgård Krat er en del af det nordlige udkantsområde af Store Vildmose. Det meste af arealet er afgravet, men ca. 50 ha er stadig nogenlunde intakt højmose. Der findes flere steder birkebevoksning, og hvis denne ikke holdes i ave, vokser alt til i birk. Arealet er fredet og desuden a 2000 område, hvilket er i delvis modstrid med hinanden. Der er et par større søer fra tørvegravning, og disse huser til tider et rigt fugleliv. Skovarealer arealer m.v. Andre arealer Andet løvtræ 4,0 Søer m.v. 4,2 Vej 0,2 Eng 85,2 Andet 0,2 Mose 72,5 Strandeng m.v. I alt 4,0 161,9 0,3 166,3 Kort & Matrikelstyrelsen Arealet er overført fra Fredningsstyrelsen i 1978 i forbindelse med nedlægningen af fredningsplanudvalgene.
2 Geologi og jordbund Arealet ligger på den næsten helt flade slette, der under istiden og efter istiden i Stenalderen var havdækket. Grishøjgårds Krat ligger i det, der har været den meget våde nordkant af Store Vildmose. Hele arealet har været tørvedækket, men store dele er afgravede, så den underliggende sandbund er afdækket. Der er dog en del uafgravede arealer på midten og sydsiden. Her er tørvelaget omkring to meter tykke. Grishøjgård Krat er sammen med to andre dele af Store Vildmose udpeget som nationale geologiske interesseområder. Landskab Alt er fladt. De højeste punkter er gravhøjene. Den store landbrugsflade, der omfatter naboarealer mod nord, øst og syd, er usædvanlig stor. Fladen brydes af Grishøjgårds Krat, sammen med det krat, der ligger vest for. Der er meget stille ingen større veje eller andet. Det bidrager til en lidt speciel landskabsoplevelse; en lille plet at højmosen som stadig er tilbage, gravhøjene og sporene fra tørvegravningen, hvis man vover sig ind på arealet. Skoven Der findes birkekrat omkring P-pladsen på vestsiden af arealet. Tillige i sydkanten og på et felt i den nordlige del. Alt er selvsået. Der vokser multebær på arealet. Der er få dårligt markerede stier på arealet, to rastepladser og et antal piktogrampæle. Der er støbt fundament til et fugletårn i forbindelse med den vestlige rastplads. Området ligger ikke umiddelbart på nogle af de normale turist ruter og der er ca. 5 km til den nærmeste større cykelrute. Faciliteter i grishøjgård Krat Facilitet Information Pladser Veje og stier Ardsporkasse 1 Bord / bænkesæt 5 Bro 3 Rasteplads 2 Infostander 3 Kædebom 3 Piktogramstander 1 Tårn 1 Vandresti 2 Vandresti-pæl 21 Grishøjgårds Krat er en rest af Store Vildmoses nordlige rand, der har undgået egentlig opdyrkning, men som er stærkt påvirket af tørvegravning, afvanding og tilførsel af næringsstoffer via atmosfæren. Området har inden opdyrkningen af vildmosen i begyndelsen af 1900-tallet bestået af åben, træfri højmose og naturlig kantskov domineret af birk. Inden højmosen bredte sig over området omkring år e. Kr. har der i jernalderen været opdyrket agre og anlagt gravhøje. Området består i dag af åbne, kreaturgræssede tørveenge, ugræsset mose i forskellige stadier af tilgroning med især birk og brunvandede tørvegravssøer. Ingen af birkebevoksningerne repræsenterer mosens oprindelige kantskov, men er alle selvsået på tidligere tørvegravede arealer. Endelig findes (i den nordlige del af afd. 1065b) en 21 hektar stor flade, hvor tørvegravning ikke har fundet sted, og som derfor repræsenterer en lille del af den oprindelige vildmose. Denne flade indgår i et nationalt overvågningsprogram for højmoser og er blevet undersøgt i hhv og 1996 af Danmarks Miljøundersøgelser. Fladen er ret tør som følge af drænvirkning fra de afgravede randområder, og de for intakte højmoser karakteristiske våde lavninger (høljer) er ikke til stede. Hedelyng, tue-kæruld og revling er dominerende og smalbladet mangeløv, tranebær, rosmarinlyng, multebær (helt overvejende
3 hanplanter), mosebølle og klokkelyng er ret almindelige. En række højmosefremmede arter forekommer, især bølget bunke, eng-rørhvene, gederams og dun-birk. I 1988 var fladen kreaturgræsset og under kraftig tilgroning med dun-birk. På DMU s anbefaling ophørte græsningen og birkene blev ryddet i og efterbehandlet med round-up i Senere pleje er udelukkende foretaget mekanisk. I øvrigt er interne grøfter i området i de seneste år blevet lukket i størst muligt omfang. Grishøjgårds Krat indgår i sin helhed som en del af Habitatområde nr. 12 Store Vildmose. Der er en stor vildtbestand. Der er ikke så mange ræve, idet det er svært at etablere rævegrave på grund af grundvandstanden. Ofte vælges gravhøjene som gravkompleks, hvilket er uheldigt set fra et fortidsmindesynspunkt. Der er rugende traner hvert år, om end ynglesuccesen er svingende. I øvrigt mange vadefugle og ænder i søerne. I området findes der 11 gravhøje, 2 stenkredse og en trædestensrække. Et areal, hvor der tidligere er blevet lavet undersøgelser af ardspor, står stadig delvist åbent. Her ud over findes 5 lokaliteter optegnet hos Det Kulturhistoriske Centralregister. Gældende udpegninger Regionplanlægning Udpegninger i Nordjyllands Amts regionplan (2005): Udpeget som regionalt naturområde. Værdifulde kulturmiljøer. Større uforstyrret landskab og særligt værdifuldt landskab. Geologisk beskyttelses- og interesseområde. Vandløb i skoven er målsat til forureningsgrad II-III. Økologiske forbindelser. Beskyttet natur. Internationale beskyttelsesområder 163,7 ha ligger i natura2000 område nr. 12 (Store Vildmose), der består af habitatområde nr. 12. Habitatområder er udpeget for at beskytte en række neg og mosenaturtyper, hvor af i hvert fald følgende findes i Grishøjgårds Krat: 4030 tør hede, 6230 artsrigt surt overdrev, 7110 aktiv højmose, 7120 nedbrudt højmose og 91D0 sumpskov på tørvebund. Bilag II arter: Forekomst af odder. Potentielt levested for hedepletvinge. Fredninger og vildtreservater Arealet er i sin helhed fredet ved Fredningsnævnets kendelse af 20. marts 1973, reg. nr Arealet er 166 ha. Fredningens formål er dels at beskytte de historiske/arkæologiske interesser, sikre almenhedens mulighed for ophold og færdsel og at sikre det landskabelige helhedsindtryk. Arealet skal henligge som moseareal. Der må ikke foretages afvandende foranstaltninger, dog er oprensning af de tilgrænsende kanaler tilladt. Bestemmelser om landskabspleje. skov Der er ikke udpeget naturskov. Jagt Jagten administreres af SNS Vendsyssel og udøves meget moderat. Der er et ret stort jagttryk på naboarealerne. Fiskeri Der er intet fiskeri.
4 Målsætninger Områdets tilgængelighed med to rastepladser skønnes passende. Der opsættes et fugletårn i den vestlige kant. Herfra kan man se ud over arealet. Det bør tilstræbes at holde publikum fra de centrale dele af højmosen på grund af slid på vegetationen. En P-plads ved Sneppevej bør opgraderes. Adgangen til højmosen skal forbedres. Formidlingen af højmosen kan evt. foregå i samarbejde med projekt Vildmoseporten og Vildmosens naturskole. Den nuværende afgræsning af engene (afd. 1065a, 1066a), som omtrent dækker områdets nordlige halvdel, bibeholdes. I den sydlige halvdel (afd. 1065b, 1066b), herunder området omkring søerne, lades udviklingen mod birkeskov foreløbig uforstyrret. Den uforstyrrede højmoseflade nord for søerne i 1065b holdes dog fortsat ryddet for birk. Denne pleje har absolut højeste prioritet og bør foretages hyppigt og omhyggeligt. Der er i princippet potentiale for genopretning af højmose i størstedelen af området. En eventuel beslutning herom afventer den samlede forvaltningsplan for hele habitatområdet, som skal være udarbejdet i 2009, og vil kræve inddragelse af betydelige landbrugsarealer omkring Grishøjgårds Krat. Fortidsminderne i Grishøjgårds Krat ser godt ud. Fortidsminderne skal sikres mod skader fra kreaturer. Det gøres ved og sådan er det da også blevet gjort - at hegne fortidsminderne fra. De hegn der findes nu er ikke noget kønt syn. Så hvis der kunne laves nye, lidt lettere og pænere hegn, hegn som også let kan tages ned, når ikke der er kreaturer på marken, så ville det være godt. Vær opmærksom på, at hegnet skal være mindst 2 m fra højenes fod, men meget gerne lidt mere. Og vær så også opmærksom på, at der er registreret en ny fredet høj i området, 812:56, som ikke er hegnet. Om den gravhøj er i øvrigt at sige, at den har et hul i S-foden, som bør fyldes med jord. Trædestensrækken ses kun ved ekstremt lavvande, og det skal der ikke ændres på. De 2 stenkredse bør med mellemrum aftørves, for ikke helt at forsvinde. Det åbne felt med ardspor forbliver åbent. Landskabsplan Målet er, at bevare højmosen så naturlig som mulig, med den naturlige kratvegetation. Skovudvikling og naturnær skovdrift De eksisterende bevoksninger bibeholdes- også i forfald. Et areal med birk samt eng og mose overgår til græsningsskov. Køb og salg Evt. supplerende opkøb i forbindelse med et større naturgenopretningsprojekt i Store Vildmose. Plan og konsekvenser SNS Vendsyssel vil arbejde for bl.a. at gennemføre følgende i planperioden: - Vestlige P-plads renoveres og opgraderes til besøgscenter. - Opsætning af udkigstårn. - Udvidelse af p-plads. - Der anlægges en ny vandresti i det vestlige område.
5 - Der laves en folder med kort over området. Evt. i samarbejde med projekt Vildmoseporten. Den nordlige del fremstår åben med græsning. Den sydlige ende omkring søerne konverteret til åben birkeskov. Højmosearealerne ryddet og underlagt detaljeret plejeplan. Evt. genetablering af tidligere højmoseflade foretaget. SNS Vendsyssel vil arbejde for at der bl.a. gennemføres følgende i planperioden: - Et felt med ardspor er friholdt og overdækket, som en del af områdets information. Dette felt holdes opdateret. - Hegnene omkring gravhøje reetableres. - Trædesten friholdes for overgroning. Landskab Rydning af uønsket træopvækst. Skov Der er udlagt følgende skovudviklingstyper på arealet. SUT kode 92 Driftsklasse Græsningsskov Andet løvtræ 4,0 Ubevokset 33,0 I alt 37,0
Nybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
Fårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Kajholm (skov nr. 52)
Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Bavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose
Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F69 Kogsbøl og Skast Mose 557 hektar Kogsbøl og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum,
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Slettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.
Buksør Odde (Areal nr. 28)
Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede
Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Kollerup Plantage (Areal nr. 90)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,
Blokhus klitplantage (skov nr. 71)
Blokhus klitplantage (skov nr. 71) Beskrivelse Generelt Blokhus klitplantage ligger syd for Blokhus by, fra havet og indtil et par kilometer ind i landet. Den vestlige del blev opkøbt omkring 1895 på grund
Mårup Kirke (skov nr. 50)
Mårup Kirke (skov nr. 50) Beskrivelse Generelt Mårup Kirke er opført i midten af 1200-tallet. Da den blev opført, lå Mårup Kirke centralt i sognet et godt stykke inde i landet, men kystnedbrydningen har
Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Klostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Sundby Sø (Areal nr. 24)
Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal
Mosbjerg (skov nr. 63)
Mosbjerg (skov nr. 63) Beskrivelse Generelt Ved Vester Højen mellem Sindal og Vogn har Vendsyssel Historiske Museum opbygget et museum om landskab og landbrug. Museumsområdet omfatter de to ejendomme,
Naturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Rønhede Plantage (Areal nr. 12)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen
Lilleheden Plantage (skov nr. 43)
Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Beskrivelse Generelt Lilleheden ligger umiddelbart øst for Hirtshals. Den vestlige del af plantagen ligger ud til Tannis Bugt mens den østlige del følger bugten ca. 500
Højmose. Højmose i Holmegårds Mose. Foto: Miljøcenter Nykøbing.
fladen er ekstremt næringsfattig, idet den er hævet over grundvandet og modtager sit vand som nedbør. vegetationen er lysåben og består af tuer, som er højereliggende partier med dværgbuske, og høljer,
Natura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens
Fuglebeskyttelsesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose
Fuglebeskyttelsesområde Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose 1 1. Beskrivelse af området Fuglebeskyttelsesområde: F62 Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose 919 hektar Området består
Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)
Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem
Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø. Dato: 29. september 2014
Billund Kommune Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Att. Natur og Miljø Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at afgræsse og rydde enge, moser og heder ved Ansager Å Billund Kommune har på vegne af lodsejere
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose
På jagt med øjne og ører i Lyngby Åmose Om brochuren Dette lille hæfte er lavet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Lyngby- Taarbæk Kommune. Vi håber, at det vil kunne give jer en ekstra
Thy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden
Tømmerby Kær (Areal nr. 74)
Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels
Vindum Skov - areal nr. 201
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Vindum Skov - areal nr. 201 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Vindum Skov ligger på sydsiden af den lille tunneldal Rindbækdalen, forholdsvis langt fra
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,
Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter, at der er modtaget tilskud til rydning og hegning. De
Plejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?
Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright
Anmeldelse af Life+ Naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose projektområde C2, C3, C4 og C9
Aalborg Kommune Kopi til: Naturstyrelsen Tværgående Planlægning Aalborg arealforvaltning J.nr. NST-4160-00001 Ref. bea Den 7. september 2012 Anmeldelse af Life+ Naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose
Legind Vejle (Areal nr. 29)
Legind Vejle (Areal nr. 29) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Legind Vejle er beliggende mellem Nykøbing Mors og Legindbjerge Plantage. Arealet gennemskæres mod øst af statsvej nr. 26. Oversigtskort 1.2 Geologi
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11
Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand
Naturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Lisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Stenholt Skov og Stenholt Mose
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stenholt Skov og Stenholt Mose Natura 2000-område nr. 228 Habitatområde H228 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Stenholt Skov og Stenholt Mose Udgiver: Silkeborg
Plejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Skagen Klitplantage (skov nr. 21)
Skagen Klitplantage (skov nr. 21) Beskrivelse Generelt Skagen klitplantage ligger umiddelbart syd for Skagen by og spærrer for byens udviklingsmuligheder mod syd. Plantagens areal strækker sig fra Kattegat
Uggerby Plantage (skov nr. 42)
Uggerby Plantage (skov nr. 42) Beskrivelse Generelt Uggerby Plantage ligger ud til Tannis Bugt, midt mellem Hirtshals og Tversted. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Foto: Mogens Holmen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave Titel: Natura 2000-plejeplan
LIFE LILLE VILDMOSE. Introduktion til projektområde og delprojekter. Roar S. Poulsen Aalborg Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen
LIFE LILLE VILDMOSE Introduktion til projektområde og delprojekter Roar S. Poulsen Aalborg Kommune LIFE - Lille Vildmose - introduktion til projektområdet Lille Vildmose Rammerne: Oprindelse Udstrækning
Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.
ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe
"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Natura 2000-handleplan Frøslev Mose. Natura 2000-område nr. 97 Habitatområde H87 Fuglebeskyttelsesområde F70
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Frøslev Mose Natura 2000-område nr. 97 Habitatområde H87 Fuglebeskyttelsesområde F70 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Frøslev Mose Udgiver: Aabenraa Kommune År:
Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.
Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod
Våd hede. Den våde hede har sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjylland.
Våde hede findes typisk som større eller mindre flader i lavninger på heder eller som fugtige bælter mellem mose og hede på indlandsheder og klitheder og i kanten af højmoser. Typen omfatter således både
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken
Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i
Gammelmosen i Vangede
Gammelmosen i Vangede Danmarks ældste naturfredning 1844 2005 Johannes Kollmann & Kristine K. Rasmussen Højmoser generelt Tværsnit Lagg Kantskov Højmoseflade Kantskov Lagg 1 Sømudder ( gytje ) 2 Tagrørtørv
Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Skov 51 Tved Plantage
Skov 51 Tved Plantage Afgrænsning mod Hanstholm Vildtreservat, oversigtskort 1. Kalkskrænt ved Sårup mm. 750abc (HED 10.5 ha, ENG 8.4 ha, ORE 2.4 ha) i alt 21.3 ha. Kreaturgræsset klithede, eng og stejl,
Natura 2000-handleplan Ovstrup Hede og Røjen Bæk
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Ovstrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Ovstrup Hede og Røjen Bæk Udgiver: Herning Kommune
Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder. Peter Witt, Linnea Consult
Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder Peter Witt, Linnea Consult Hvorfor lave plejeplaner? Lovkrav (ved naturpleje på fredede, ikke statsejede naturområder) Et godt redskab i naturpleje
Christian d. 3. kanal ved Randers.
Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).
Ålbæk Plantage (skov nr. 31)
Ålbæk Plantage (skov nr. 31) Beskrivelse Generelt Ålbæk Plantage er beliggende umiddelbart sydvest for Ålbæk by, ca. 20 km nordvest for Frederikshavn. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af
Oustrup Hede og Røjen Bæk
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:
