Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)"

Transkript

1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience Technology) Gældende for studerende optaget fra og med september 2013 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.

2 1 Jobprofiler Bachelor i lærings- og oplevelsesteknologi er en multidisciplinær ingeniøruddannelse på bachelorniveau med mulighed for en overbygning på civilingeniør, der sigter mod jobfunktioner, hvor en stor faglig viden om teknologiens samspil med omgivelserne er af afgørende betydning for succes. Dimittender ansættes primært til udviklings- og formidlingsopgaver i udviklingstunge virksomheder og konsulentvirksomheder. En bachelor i lærings- og oplevelsesteknologi arbejder i såvel den private som den offentlige sektor. Overordnet beskæftiger bacheloren sig med: Udvikling Teknologiske aspekter af forretningsudvikling og -dannelse Formidling Rådgivning Projektledelse Inden for: vedligeholdelse af intelligente systemer til oplevelser og leg (spil, legetøj, legepladser, mv.) udvikling og vedligeholdelse af intelligente læremidler analyse af behov for intelligente systemer til oplevelser, leg og læring samt design af løsninger hertil udvikling og vedligeholdelse af intelligente systemer til genoptræning og terapi Bacheloren vil også være velegnet til at bestride generelle systemudviklingsjob, hvor der er særlig fokus på brugerinteraktion og software udvikling af robotteknologiske systemer. 2

3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Efter endt bacheloruddannelse i lærings- og oplevelsesteknologi er den studerende kvalificeret til at forstå, formidle og løse systemudviklingsopgaver såsom at designe og implementere intelligente systemer til spil, leg, læring og interaktion. Den studerende kan på en forskningsbaseret baggrund forstår, reflektere og formidle videnskabelige problemstillinger indenfor systemudvikling og domæneområdet. Efter gennemført uddannelse som bachelor vil de primære kompetencer, der er blevet erhvervet været, at den færdiguddannede: Viden (1) forstå domænerne i en kulturel og social kontekst (2) udvælge og anvende komponenter og teknologier (3) kunne forklare forhold omkring teknologi i institutioner og virksomheder og det omkringliggende samfund (4) forstå og designe interaktion mellem mennesker og maskiner (robotter) (5) forstå kunstig intelligens og intelligente systemers fysiske dimension Færdigheder (6) anvende udviklingsmetoder og teknikker til udvikling af intelligente systemer til domænerne spil, leg og læring (7) anvende domænespecifikke programmeringsteknikker (8) anvende domænespecifikke systemudviklingsmetoder (9) anvende teori om leg til at udvikle, designe og vurdere legeprodukter (10) anvende læringsteori i beskrivelse og analyse af læringsplatforme (11) anvende brugerinddragelse i forbindelse med design af løsninger (12) anvende avancerede softwareteknologier til udvikling af intelligente systemer til spil, leg og læring (13) anvende værktøjer til programmering af hardware til intelligente systemer til spil, leg og læring (14) anvende adaptive metoder til intelligente systemer Kompetencer (15) kunne formidle teknisk viden (16) evne livslang læring (17) evne at søge løsninger selvstændigt og i samarbejde med andre 3

4 Hvordan de ovenstående kompetencer tænkes indlært under civilingeniøruddannelsen i Velfærdsteknologi er nærmere beskrevet i tabellen herunder: Viden Indhold: dette gøres ved... (1) forstå domænerne i en kulturel og social kontekst (2) kunne forklare forhold omkring teknologi i institutioner, og virksomheder og det omkringliggende samfund (3) forstå kunstig intelligens og intelligente systemers fysiske dimension (4) forstå og designe interaktion mellem mennesker og maskiner (robotter) (5) forstå kunstig intelligens og intelligente systemers fysiske dimension...at den studerende gennem studiet opnår forståelse for, hvordan man i konstruktionen af intelligent legetøj og legeredskaber samt af indlæringssystemer kan tage hensyn til brugernes viden, kunnen og behov...at den studerende i undervisning introduceres til teknologiers sociale og kulturelle betydning og i projekter inddrager sociale og kulturelle forhold...at den studerende har forståelse af intelligensbegrebet i relation til robotteknologi og andre teknologier. at den studerende modtager undervisning i relevante metoder og lærer at beherske disse gennem opgaveløsning og deltagelse i projekter....at den studerende har forståelse af intelligensbegrebet i relation til robotteknologi og andre teknologier. Færdigheder Indhold: dette gøres ved... (6) anvende udviklingsmetoder og teknikker til udvikling af intelligente systemer til spil, leg og læring (7) anvende domænespecifikke pogrammeringsteknikker (8) anvende domænespecifikke systemudviklingsmetoder...at den studerende modtager undervisning i relevante metoder og teknikker og lærer at beherske disse gennem opgaveløsning og deltagelse i projekter....at den studerende gennem studiet får kendskab til generelle programmeringstekniske metoder og det objektorienterede paradigme. at den studerende gennem studiet lærer at beherske teknikker, som er målrettet spil, leg og læring, f.eks. collision detection, styring af online flerbrugerspil, tidslinjestyret programmering, dynamiske websider....at den studerende gennem øvelser og projekter bliver i stand til at programmere løsninger med et robust og gennemtænkt design til komplicerede problemer, evt. med relativt stort teknisk indhold....at den studerende undervises i teori, historie, baggrund og praktiske eksempler af anvendelse af relevante systemudviklingsmetoder. 4

5 ...at den studerende gennem projekter oparbejder en betydelig praktisk erfaring i systemudvikling inden for de specifikke domæner. (9) anvende teori om leg til at udvikle, designe og vurdere legeprodukter (10) anvende læringsteori i beskrivelse og analyse af læringsplatforme (11) anvende brugerinddragelse i forbindelse med design af løsninger (12) anvende avancerede softwareteknologier til udvikling af intelligente systemer til spil, leg og læring (13) anvende værktøjer til programmering af hardware til intelligente systemer til spil, leg og læring (13) anvende adaptive metoder til intelligente systemer.. at den studerende undervises i leg, legekulturens og oplevelsesøkonomiens teori og praksis at den studerende i projekter arbejder med design af leg og oplevelser som en integreret del af udviklingsprocesser...at den studerende gennem studiet med tilhørende projekter bliver i stand til at analysere læreprocesser og udvikle eksempler på læremidler, hvori der indgår intelligente læremidler....at den studerende i undervisningen introduceres til brugerstudier og brugerdrevet innovation og i studiets projekter samarbejder tæt med brugere fra alle relevante domæner. at den studerende modtager undervisning i relevante avancerede softwareteknologier og lærer at beherske disse gennem opgaveløsning og deltagelse i projekter at den studerende modtager undervisning i relevante værktøjer og lærer at beherske disse gennem opgaveløsning og deltagelse i projekter at den studerende modtager undervisning i relevante metoder og lærer at beherske disse gennem opgaveløsning og deltagelse i projekter Kompetencer Indhold: dette gøres ved... (15) kunne formidle teknisk viden (16) evne livslang læring (17) evne at søge løsninger, selvstændigt og i samarbejde med andre...at de studerende løbende igennem studiet formidler resultatet af deres opgaver og projekter til medstuderende, lærere og til repræsentanter fra det omgivende samfund. Formidlingen sker såvel mundtligt, skriftligt som på elektronisk form....at gennemførelsen af studiet kræver initiativ, selvstændighed og ansvarlighed af den studerende....at en stor del af studiet organiseres og gennemføres som projektarbejder i grupper....at studiets projekter kræver tværfaglighed, og samarbejde med andre faggrupper. 5

6 Kvalifikationsmatrix EN BACHELOR I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI HAR OB-GP OB-UC OB-DP OB-ISL OB-DW OB-IDS OB-HR OB-TL X-PMA1 OB-PLA OB-HWR OB-FI F-EIT5 RB-IFVT OB-TLH6 OB-EAT6 OB-BAP6 VIDEN OM (1) forstå domænerne i en kulturel og social kontekst x x x x x x (2) kunne forklare forhold omkring teknologi i institutioner, og virksomheder og det omkringliggende samfund x x x x x x x x (3) forstå kunstig intelligens og intelligente systemers fysiske dimension x x x (4) forstå og designe interaktion mellem mennesker og maskiner (robotter) x x x x (5) forstå kunstig intelligens og intelligente systemers fysiske dimension x x FÆRDIGHEDER TIL AT KUNNE (6) anvende udviklingsmetoder og teknikker til udvikling af intelligente systemer til spil, leg og læring x x x x x x x x x (7) anvende domænespecifikke programmeringsteknikker x x x x x x x x x (8) anvende domænespecifikke systemudviklingsmetoder x x x x (9) anvende teori om leg til at udvikle, designe og vurdere legeprodukter x x (10) anvende læringsteori i beskrivelse og analyse af læringsplatforme x x (11) anvende brugerinddragelse i forbindelse med design af løsninger x x x x x x x x (12) anvende avancerede softwareteknologier til udvikling af intelligente x x x x x x x x x

7 systemer til spil, leg og læring (13) anvende adaptive metoder til intelligente systemer x KOMPETENCER TIL AT KUNNE (15) kunne formidle teknisk viden x x x x x x x (16) evne livslang læring x (17) evne at søge løsninger, selvstændigt og i samarbejde med andre x x x x x 7

8 3 Uddannelsens fagsøjler De kompetencer, som en bachelor i lærings- og oplevelsesteknologi erhverver, opbygges ved, at den studerende arbejder med emner fra 3 fagsøjler. Der er progression indenfor alle emner, der leder hen imod de endelige kompetencer. De faglige søjler er: Software Engineering og robotteknologi Interaktion Spil, leg og læring Fagsøjlen Software Engineering og robotteknologi indeholder følgende hovedemner: - Objektorienteret programmering o Klasser, objekter, typer, kontrolstrukturer, metoder, datastrukturer, algoritmisk kompleksitetsanalyse - Systemudviklingsmetode o Objektorienterede og agile metoder o Forundersøgelsesmetoder - Programmering i øvrigt o Robotteknologiske agenter o Webprogrammering o Databaseprogammering o Client server programmering o Grafisk brugergrænseflade o Spilprogrammeringsteknikker - Projektledelse o Roller, etablering, risikostyring, estimering, planlægning, opfølgning, brandslukning og evaluering. Fagsøjlen interaktion indeholder følgende hovedemner: - Human Computer Interaction (HCI) - Human Robotic Interaction (HRI) - Interaktionsdesign - Menneskers kognitive sansning og forståelse at deres omgivelser - Æstetisk design - Meningsfuld interaktion mellem menneske og agent - Brugerinddragelse i udviklingsprocesser Fagsøjlen spil, leg og læring indeholder følgende hovedemner: - Spil o o Forståelse af ludologi og moderne computerspil Computerspillets egenart

9 o o - Leg o o o Spilaktiviteten Analyse og design af computer- og robotteknologiskespil Leg og legekultur Centrale filosofiske, psykologiske og sociologiske teorier Udvikling, design og vurdering af intelligente legeprodukter - Læring o Læringsteoretiske paradigmer o Analyse og design af digitale læringsplatforme o Didaktik hvor der indgår intelligente systemer 9

10 4 Uddannelsens struktur Semestertemaer Bachelor i læringsog oplevelsesteknologi Temaer 6. semester Bachelorprojekt 5. semester Agenter og interaktion 4. semester Leg og agenter 3. semester Design og interaktion 2. semester Læring 1. semester Spil 10

11 5 Modulernes Placering Semester Software Engineering og robotteknologi (10 ECTS, semester) Domænespecifikke kurser (10 ECTS, semester) Projekt (10 ECTS, semester) 6. Videnskabsteori og videnskabelig metode RB-IFVT / 3 ECTS Tendenser indenfor digitale læremidler og HCI OB-TLH6 / 3,5 ECTS Etik og teknologi OB-EAT6 / 3,5 ECTS Valgfag 5 ECTS Bachelorprojekt OB-BAP6 / 15 ECTS 5. Programmering af HW og robotteknologi til lege- og læringsformål OB-HWR / 7,5 ECTS Valgfag 5 ECTS Fysisk interaktionsdesign OB-FI / 7,5 ECTS Experts in Teams 10 ECTS F-EIT5 / 10 ECTS 4. Hardware og robotteknologi OB-HR / 5 ECTS Valgfag 5 ECTS Teori om leg OB-TL / 5 ECTS Projektledelse X-PMA1 / 5 ECTS Semesterprojekt: Tema om leg og agenter (evt. med andre typer studerende) OB-PLA / 10 ECTS 3. Dynamiske webapplikationer OB-DW / 10 ECTS Udvikling af interaktive, digitale systemer til mennesker OB-IDS / 20 ECTS 2. Distribueret programmering OB-DP / 10 ECTS Udvikling af intelligente systemer til læring OB-ISL / 20 ECTS 1. Grundlæggende programmering OB-GP / 10 ECTS Udvikling af computerspil (portefølje og projekt) OB-UC / 20 ECTS ECTS

12 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester SEMESTERTEMA Spil VÆRDIARGUMENTATION På uddannelsens 1. semester introduceres den studerende til hovedemnerne Software Engineering og Spil. De studerende får en indføring i spil både teoretisk og i praksis. De studerende skal forholde sig analyserende og skabende til spil. Derudover introduceres de studerende til objektorienteret programmering, som er en kompetence som der bygges videre på op gennem uddannelsen. KOMPETENCEMÅL De studerende skal derfor på 1. semester indføres i: - Ludologi, computerspillets egenart og spil aktiviteten - Elementære og generelle programmeringstekniske begreber som er specifikke for spilprogrammering - Konstruktion og styling af web pages. Elementær webprogrammering. - Projektarbejdsformen, som igennem et semesterprojekt kæder semestrets teori sammen SEMESTERINDHOLD OB-GP Grundlæggende programmering (10 ECTS) OB-UC Udvikling af Computerspil (portefølje og projekt) (20 ECTS) Begge modulerne er obligatoriske og udgør tilsammen førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Semestertemaet spil er medvirkende til at skabe horisontal sammenhæng på første semester. De studerende får et analytisk og reflekteret forhold til spil og samtidig laver de i praksis spilprototyper. 1. semester har et semesterprojekt, hvor de studerende i praksis arbejder med at få teorien fra Software Engineering til at hænge sammen med teorien om spilaktivitet og spilopbygning. Introduktion til web pages hænger sammen med undervisningen på andet og tredje semester, hvor de studerende lærer at konstruere dynamiske, brugervenlige webapplikationer til både stationære og mobile enheder. Vertikalt hænger kurserne i programmering sammen med de Software Engineering kurser som de studerende vil møde de næste semestre. På de tre første semestre vil der være fokus på at de studerende får en god forståelse af objektorienteret programmering og webprogrammering. 12

13 7 Semesterbeskrivelse 2. semester SEMESTERTEMA Læring VÆRDIARGUMENTATION 2. semester bygger videre på 1. semesters programmering ved at sætte fokus på forståelse og udvikling af distribuerede systemer. Domænet for applikationerne er på dette semester læring. Det er derfor oplagt at analysere eksisterende applikationer og designe nye interaktive distribuerede applikationer, som kan bruges i en didaktisk sammenhæng. KOMPETENCEMÅL De studerende skal derfor på andet semester: - kunne redegøre for læringsteoretiske paradigmer - anvende læringsteori til analyse og design af læringsplatforme - reflektere over didaktiske og læringsteoretiske problemstillinger - anvende programmeringsteknikker til støtte for distribution - arbejde med webinterfaces til stationære og mobile enheder - udarbejde et digitalt læringsprodukt som kan indgå i en didaktisk sammenhæng SEMESTERINDHOLD OB-DP Distribueret programmering (10 ECTS) OB-ISL Udvikling af intelligente systemer og læring (20 ECTS) Begge modulerne er obligatoriske. SAMMENHÆNG Læring er semestrets tema, som naturligt kæder webprogrammering og læring sammen i udvikling af læringsapplikationer. Disse applikationer tænkes brugt i en didaktisk sammenhæng. I praksis kædes semestret horisontalt sammen af semesterprojektet, hvor der designes en digital læringsprototype. Vertikalt bygges der videre på Software Engineering i en distribueret praksis. 13

14 8 Semesterbeskrivelse 3. semester SEMESTERTEMA Design og interaktion VÆRDIARGUMENTATION På 3. semester er der fokus på at forstå forholdet mellem mennesker og intelligente systemer. Det er derfor vigtigt at have en forståelse for hvordan mennesker kognitivt sanser og forstår verden. Denne viden skal bringes i anvendelse for at kunne designe systemer som er intuitivt forståelige for mennesker. Og det er også vigtigt at sigte efter optimale systemer hvor dialogen mellem menneske og intelligent system er meningsfuld. I Software Engineering fagsøjlen er der fokus på design og udvikling webapplikationer. Det er også her de studerende for første gang møder systemudviklingsmetoder, som er egnede til udvikling af større systemer. De studerende er nu så dygtige til programmering, at de kan lave større systemer, som kræver en metode og et design sprog som både grafisk og sprogligt kan strukturere designet af cross-platform software. Der lægges vægt på at anvende en udviklingsmetode, som bygger på brugerinddragelse. Der lægges desuden vægt på at metoden er iterativ. I systemudviklingen introduceres softwarearkitektur, især mønstre relevante for webapplikationer. Der undervises også i et objektorienteret programmeringssprog, som giver forudsætninger for at konstruere serverside applikationer og apps til smartphones. KOMPETENCEMÅL De studerende skal opnå kompetencer indenfor: - udvikling dynamiske, moderne webapplikationer - metode til design af software som understøtter iterativ udvikling og brugerinddragelse - forståelse af menneskers samspil med digitale systemer - forståelse af menneskets kognitive sansning og forståelse af omverdenen - æstetisk design - interaktionsdesign - projektarbejde hvor der indgår analyse og design af webapplikation med fokus på Human Computer Interaction og hvor der anvendes iterativ systemudviklingsmetode SEMESTERINDHOLD OB-DW Dynamiske webapplikationer (10 ECTS) OB-IDS Udvikling af interaktive, digitale systemer til mennesker (20 ECTS) Ovenstående moduler er obligatoriske. 14

15 SAMMENHÆNG Studieordningens Kapitel 9, Civilingeniør i Lærings- og Oplevelsesteknologi bachelordel, Horisontalt kædes semestret sammen af semester temaet design og interaktion. På Software Engineering er det bl.a. metode til design af software som er i fokus. På brugergrænsefladen er det de kvalitative interaktive egenskaber, som er i fokus gennem forståelse af menneskers kognitive sansning. Design indadtil i systemer og design af interaktion mellem menneske og intelligent system er de nødvendige forudsætninger for at skabe sammenhængende og nyttige applikationer. I design af webprogrammer er det også oplagt at sætte fokus på meningsfuld interaktion. Vertikalt vil der på de efterfølgende semestre også skulle bygges videre på interaktionsbegrebet i sammenhæng både med datamater og robotteknologiske systemer. 15

16 9 Semesterbeskrivelse 4. semester SEMESTERTEMA Leg og agenter VÆRDIARGUMENTATION På 4. semester tages der hul på analyse og design af robotteknologisk legetøj. Dette legetøj kan være udstyr som anvendes til underholdning, læring eller terapi. De studerende tager udgangspunkt i eksisterende produkter eller skaber nye produkter af eksisterende komponenter. For at kunne lavet brugbart intelligent legetøj er det vigtigt at forstå, hvad leg er i en kulturel sammenhæng. Robotteknologiske og autonome artefakter bliver ofte benævnt agenter. KOMPETENCEMÅL De studerende skal opnå kompetencer indenfor: - leg og legekultur i teori og praksis - analyse af interaktive intelligente legeprodukter - forståelse af hardware og robotteknologi - forståelse af kropsligt forbundet intelligens - forståelse af samspillet mellem menneske og robotteknologi - forståelse for adaptivitet - forståelse for og anvendelse af de vigtigste aspekter ved projektledelse, speciel itprojektledelse med involvering af brugere fra andre domæner SEMESTERINDHOLD OB-HR Hardware og robotteknologi (5 ECTS) OB-TL Teori om leg (5 ECTS) X-PMA1 Projektledelse (5 ECTS) OB-PLA Semesterprojekt: Tema om leg og agenter (10 ECTS) Ovenstående moduler er obligatoriske. Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 5 ECTS. SAMMENHÆNG Semestret er horisontalt kædet sammen af temaet leg. Leg bliver udfoldet i en kulturel og teknologisk sammenhæng. Teknologisk vil der blive arbejdet med kropsligt forbundet intelligent legetøj. De studerende vil desuden skulle styre et teknologisk projekt efter projektledelsesprincipper. Vertikalt er der på Software Engineering taget hul på hardware og robotteknologi. Dette tema vil forsætte på 5. semester. 16

17 10 Semesterbeskrivelse 5. semester SEMESTERTEMA Agenter og interaktion VÆRDIARGUMENTATION På 5. semester arbejdes der videre med robotteknologi og interaktion. De skal arbejde med den særlige type af interaktion, der knytter sig til fysisk intelligente systemer. De studerende skal selv designe fysisk interaktion til robotteknologiske produkter. Produkter der arbejdes med kan f.eks. være til leg, læring eller terapi. KOMPETENCEMÅL De studerende skal opnå kompetencer indenfor: - forståelse af fysisk interaktion - forståelse for Human Robotic Interaction - kunne videreudvikling af robotagentsystemer - skal gennem test have forståelse for kommercielle robotteknologiske produkter SEMESTERINDHOLD OB-HWR Programmering af hardware og robotteknologi til lege- og læringsformål (7,5 ECTS) OB-FI Fysisk interaktionsdesign og tilrettelæggelse af rummelige installationer (7,5 ECTS) F-EIT5 Experts in Teams (10 ECTS) Ovenstående moduler er obligatoriske. Derudover indgår der i semestret valgfag svarende til 5 ECTS. SAMMENHÆNG Semestret er kædet sammen af temaet interaktion og agenter. Interaktion bliver på dette semester kædet sammen med forholdet mellem menneske og agent. Det er f.eks. dialogen mellem menneske og autonom robot der er i fokus. Tidligere på uddannelse har de studerende arbejdet med interaktion i relation til computer (Human Computer Interaction). Det er derfor naturligt at følge om med at udvide interaktionsbegrebet til også at rumme interaktion med agenter. De studerende skal i praksis designe interaktion med agenter på 5. Semester. 17

18 11 Semesterbeskrivelse 6. semester SEMESTERTEMA Bachelorprojekt VÆRDIARGUMENTATION Bachelorprojektet er placeret på 6. semester og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Derudover skal de studerende kunne forholde sig videnskabsteoretisk til deres felt. KOMPETENCEMÅL De studerende skal opnå kompetencer indenfor: - udarbejdelse af bachelorprojekt inden for området intelligente systemer til spil, leg og læring - forståelse for videnskabsteori og videnskabelige metoder - forståelse for samspillet mellem etik og teknologi - kendskab til nye tendenser inden for design af digitale læremidler og HCI SEMESTERINDHOLD RB-IFVT Videnskabsteori og videnskabelig metode (3 ECTS) OB-BAP6 Bachelorprojekt (15 ECTS) OB-TLH6 - Tendenser indenfor digitale læremidler og HCI (3,5 ECTS) OB-EAT6 - Etik og teknologi (3,5 ECTS) Ovenstående moduler er obligatoriske. Derudover indgår der i semesteret valgfag svarende til 5 ECTS. SAMMENHÆNG Gennem udarbejdelse af et større projekt får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning og kan anvende de metoder og redskaber, der er indlært gennem studiet. Som en del af perspektiveringen er det vigtigt også at forholde sig til de rammer som den grundlæggende ingeniørvidenskabelige tilgang giver. 18

19 12 Censorkorps og studienævn Uddannelsen hører under Studienævnet for Uddannelserne ved det Tekniske Fakultet og Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps. Moduler, der udbydes af det Humanistiske Fakultet, hører under det humanistiske censorkorps. 13 Ikrafttræden 1. Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 20. august Studieordning 2013 godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 17. september 2013 (Version 1.0) 3. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 23. juni 2014 (Version 1.1) 4. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og af Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 12. november 2014 (Version 1.2) 19

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience

Læs mere

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel

CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION

Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.

Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer. Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Læreprocesser og robotsystemer Design af læreprocesser med robotter som medier og børn som med-designere Lektor, ph.d., Gunver Majgaard Mærsk Mc-Kinney

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende

Læs mere

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics

Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Indhold Indledning

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014

Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014 Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Ændringer på Diplom i it

Ændringer på Diplom i it Student Affairs and Programmes Direkte tlf.: 7218 5094 E-mail: aeli@itu.dk 24. marts 2015 Ændringer på Diplom i it Kære studerende på Diplom i it, IT-Universitetet i København stopper optaget på Diplom

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering

DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i jordbrugsøkonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2005 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2 NOVEMBER, 2012. Bachelororientering IT SPECIALISERINGSVALG.

DATALOGISK INSTITUT DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2 NOVEMBER, 2012. Bachelororientering IT SPECIALISERINGSVALG. 2 NOVEMBER, 2012 Bachelororientering IT SPECIALISERINGSVALG csaudk Bachelororientering hvorfor? Bachelor Specialisering Kandidat.Alle skal træffe valg i løbet af bachelorudannelsen, som kan have indflydelse

Læs mere

Du skal være opmærksom på følgende obligatoriske kurser, hvis du ikke allerede har taget dem:

Du skal være opmærksom på følgende obligatoriske kurser, hvis du ikke allerede har taget dem: Student Affairs and Programmes Direkte tlf.: 7218 5094 E-mail: aeli@itu.dk 24. marts 2015 Ændringer på Diplom i it Kære studerende på Diplom i it, IT-Universitetet i København stopper optaget på Diplom

Læs mere

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design

Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2008 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION

DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2015, Version

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 - juni 2010 Institution HTX Sukkertoppen/Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (Velfærdsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Welfare Technology)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (Velfærdsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Welfare Technology) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (Velfærdsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Welfare Technology) Studieordning

Læs mere

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn.

Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Matematik og Datalogi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2015 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.3 Revideret august 2015 Side 0 af 12 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet Studieordning for Faglig supplering i Samfundsfag ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1. november 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Studienævn...3 3. Optagelse...3 4. Uddannelsens betegnelse

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Rolf Fagerberg Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Studiestart, 1. september, 2014 1 / 15 Hvad arbejder du med bagefter?

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Programmering i folkeskolen

Programmering i folkeskolen Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I INTERAKTIONSDESIGN Fra User Experience og digitale designprocesser til innovation og konceptudvikling MASTER I INTERAKTIONSDESIGN Masteruddannelsen er til dig, som

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Studieordning del 3-2014

Studieordning del 3-2014 Studieordning del 3-2014 Valgfag Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 6 del 3 Valgfag 1. Valgfrie uddannelseselementer...2 2. Valgfaget Android...2 3.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget.

f. Eksamensbestemmelser ændres til følgende. Rettelserne er understreget. Rettelsesblad til Studieordning for Tilvalgsuddannelsen i webkommunikation 2015 Gælder kun for studerende indskrevet pr. 1. september 2015 og kun for undervisning i foråret 2016 26. It-pædagogik udgår

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere