DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI
|
|
- Jonathan Therkildsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Robot Systems Studieordning 2017, Version 1.1 Gældende for studerende optaget fra og med september 2017 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.
2 1 Jobprofil Diplomingeniøren i robotteknologi skal kunne bestride jobs inden for: - integration og udvikling af robot- og automationsteknologi i en anvendelsesorienteret kontekst i en produktions- og logistikvirksomhed. - udvikling, test og vedligeholdelse af IT-applikationer med stort teknisk indhold inden for robot- og automationsteknologi samt computer vision systemer. - udvikling, test og vedligeholdelse af computersystemer og PLC er til robot- og automationsteknologi samt computer vision systemer. - rådgivning om valg af teknologi ved indførelse af automation. - planlægning af arkitekturen i større installationer med automationsteknologi. 2
3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Viden Den færdiguddannede diplomingeniør i robotteknologi: - har kendskab til og indsigt i områderne robotteknologi og automation, herunder anvendelsen af automation i industrielle sammenhænge med brug af manipulatorer, sensorer, aktuatorer, netværk, PLC ere og software. - kender til robotters kinematiske opbygning samt de nødvendige simuleringsværktøjer og matematiske værktøjer til beskrivelsen af denne. - kender til området computer vision og har viden om repræsentationen af det digitale billede, kameraets model, simple operationer på billeder samt diverse filtreringsmetoder. - har viden om computerens opbygning, talsystemer, forskellige programmeringssprog, objektorienteret programmering, UML, designmønstre, iterative og agile softwareudviklingsmetoder, softwarearkitektur, datastrukturer og algoritmer indenfor det robotteknologiske område samt deres tidskompleksitet. - kender til teorien bag simple kredsløb med modstande og transistorer samt signalbehandling af analoge og digitale signaler. - har viden om anvendelsen af hardwarenære systemer, herunder realtidssystemer, til styring og regulering af mekaniske systemer og robotter samt samspillet mellem højniveau softwareapplikationer og de hardwarenære platforme. - har kendskab til matematisk logik, matematiske regler, metoder og teknikker samt deres anvendelse i praktisk tekniske og fysiske sammenhænge. - kender de vigtigste videnskabsteoretiske begreber. Færdigheder Den færdiguddannede diplomingeniør i robotteknologi kan: - analysere, simulere og løse problemer indenfor robotteknologi og automation med henblik på integration af robotter i netværksbaserede automationssystemer, konstruere software og hardwarenære systemer samt anvende robotteknologiske algoritmer med benyttelse af kinematiske modeller for robotter. - anvende programmering indenfor computer vision teknologier i robotteknologiske løsninger til brug for industriel automation. - anvende forskellige programmeringssprog, realtidssystemer, algoritmer og datastrukturer samt dokumentere og implementere programmer på computere og PLC ere til anvendelse indenfor det robotteknologiske område. - forstå centrale dele af computerens opbygning med specifikation af CPU, hukommelse og I/O.. - redegøre for elektriske signaler, sampling og rekonstruktion, anvende digitale filtre, analysere, dimensionere og implementere digital regulering af lineære og tidsinvariante systemer. - redegøre for de vigtigste softwareudviklingsmetoder og har overblik over softwares livscyklus og softwarearkitektur. 3
4 Kompetencer Den færdiguddannede diplomingeniør i robotteknologi kan: - sammensætte og implementere robot- og automationsløsninger i produktions- og logistikvirksomheder. - udvikle robotteknologiske løsninger til industrielle miljøer med udviklingskompetencer indenfor it og PLC ere. - simulere og løse komplekse opgaver, som involverer samspillet med industrirobotter, automationsudstyr og computer vision teknologier forbundet i et netværk. - samt analysere og udvikle hardwarenære programmer til computere og PLC ere. - anvende sine færdigheder til at analysere, designe og realisere signalbehandlingssystemer. - anvende og implementere klassiske og moderne reguleringsteknikker for at kunne styre og regulere robotter og andet automationsudstyr hurtig og præcist. - udvikle it-løsninger på baggrund af en specifikation. 4
5 3 Uddannelsens fagsøjler De kompetencer, som diplomingeniøren i robotteknologi erhverver, opbygges ved, at den studerende arbejder med emner fra fem fagsøjler. Der er en progression inden for alle emner, der leder hen imod den samlede viden samt de endelige færdigheder og kompetencer. Denne progression er skitseret i nedenstående skema. UDDANNELSENS FAGLIGE SØJLER OG FAGLIGE KOMPETENCER Automation og regulering Matematik og robotteknologi Industriel programmering Software Personlige og læringsmæssige kompetencer (PL) samt Videnskabsteori (VT) -Klassisk regulering -AI-baseret kontrol -Digital signalbehandling -Simulering af robotsystemer -Differentialligninger -Lineær algebra -Transformationer og kinematik -Komplekse tal -Statistik -Sandsynlighedsregning -C++ -PLC-programmering -Avanceret udvikling vha. automationsudstyr -Matlab -Objektorienteret pro grammering -Algoritmer og datastrukturer -Objektorienteret analyse og design -Softwarearkitektur -Softwareudviklingsmetoder herunder agile metoder -Databaser -Engagement, initiativ, ansvar, etik, perspektivere egen læring -Analyse og vurdering af data -Formidling af arbejdsresultater -Arbejdsformer som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed -Videnskabsteori De faglige emner bindes sammen på de enkelte semestre af semestertemaer, der danner rammen om et semesterprojekt og en teoretisk gennemgang af de aktuelle emner. Det faglige indhold vil fremgå af semesterbeskrivelserne og kursusbeskrivelserne.
6 4 Uddannelsens semestertemaer Semester Semestertemaer 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. Algoritmer, statistik, experts in teams og valgfag 4. Regulering og simulering af automationsanlæg 3. Signaler i robotsystemer 2. Software og robotter 1. Programmering i automation 6
7 5 Uddannelsens struktur og moduler Semester Moduler RD7-AFP AFGANGSPROJEKT RD6-IPD INGENIØRPRAKTIK 5. (a) Ophold på et udenlandsk partneruniversitet 3 eller 5. (b) 4. RD4- SIM 1 RB-IFVT 2 3. RD3-SWU VIDEREGÅENDE SOFT- WAREUDVIKLING F-EIT5 EXPERTS IN TEAMS 2. RD2-SWC SOFTWARE DESIGN I C++ Internationalisation at Home (IaH) T-STAT STATISTIK RD4-AAR ANVENDT AUTOMATION OG REGULERINGSTEKNIK RD3-FYS FYSIK 1. RD1-POP PLC OG OBJEKTORIENTERET PROGRAMMERING RB-ADA5 ALGORITMER OG DATASTRUKTURER RD3-SCV SIGNALBEHANDLING OG INDUSTRIEL COMPUTER VISION RD2-KDI ROBOTKINEMATIK OG DIGITAL INTERFACING RD1-MRA MATEMATIK OG INTRODUKTION TIL ROBOTTER I AUTOMATION RD4-PRO SEMESTERPROJEKT I REGULERING OG SIMULERING AF AUTOMATIONSANLÆG VALGFAG VALGFAG RD3-PRO SEMESTERPROJEKT I SIGNALER I ROBOTSYSTEMER RD2-PRO SEMESTERPROJEKT I SOFTWARE OG ROBOTTER RD1-PRO SEMESTERPROJEKT I PROGRAMMERING OG AUTOMATION ECTS ) RD4-SIM: Simulering (2 ECTS) 2) RB-IFVT: Ingeniørfagets videnskabsteori (3 ECTS) 3) Studerende opfordres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet. Vær opmærksom på at kurserne skal godkendes i studienævnet. Alternativt kan studerende følge et IaH-forløb på SDU. Læs mere om IaH-forløb under semesterbeskrivelsen for 5. semester. Farvekoder Fælleskonstituerende fag Valgfag Udlandsophold/Internationalisation at Home (IaH) 7
8 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester SEMESTERTEMA Programmering i automation VÆRDIARGUMENTATION Programmering er en helt central aktivitet i arbejdet med robotter og automation. Det samme gælder kendskabet til den nødvendige hardware, der styrer systemerne. KOMPETENCEMÅL Faglige kompetencer Den studerende kan: Anvende tillærte matematiske fagligheder i semesterets øvrige aktiviteter. Validere mindre projekter indenfor automatisering med produktions-it og grundlæggende styringsteknik. Anvende PLC en til at løse udviklingsopgaver i forskellige sprog ved brug af simpel I/O samt D/A og A/D konvertering. Løse problemer ved hjælp af modellering og implementering af computerprogrammer i et objektorienteret programmeringssprog. SEMESTERINDHOLD RD1-POP RD1-MRA RD1-PRO PLC og objektorienteret programmering (10 ECTS) Matematik og introduktion til robotter i automation (10 ECTS) Semesterprojekt i programmering i automation (10 ECTS) De tre ovennævnte moduler, som alle er obligatoriske, udgør sammen med projektet på 2. semester (RD2- PRO) førsteårsprøven. SAMMENHÆNG De tre obligatoriske moduler evalueres hver for sig, men er alle tæt integreret i semestertema- og projekt. Det mere detaljerede indhold kan ses i de respektive kursusbeskrivelser (RD1-POP, RD1-MRA, RD1-PRO). 8
9 7 Semesterbeskrivelse for 2. semester SEMESTERTEMA Software og robotter VÆRDIARGUMENTATION Software spiller en helt afgørende rolle for robotters og automationsanlægs anvendelighed. Det er således helt vigtigt, at de studerende får dyb indsigt i softwareudviklingsdisciplinens væsentligste præmisser. Disse suppleres på dette semester med grundlæggende færdigheder i kinematik og den dertil hørende matematik samt mikroprocessorer. KOMPETENCEMÅL Faglige kompetencer Den studerende kan/har: skrive relativt simple, velfungerende programmer i C++ på baggrund af en specifikation. udvikle et mindre it-system efter en iterativ softwareudviklingsmetode. kendskab til softwareudviklingsmetoder og procesmodeller. opstille modeller for robotter og anvende disse til opbygning af en virtuel robotscene med opbygning vha. CAD modeller og homogene transformationer for beskrivelsen af disse dele. opbygge, modificere og måle på et grundlæggende elektrisk kredsløb med henblik på interfacing af digitale integrerede kredsløb SEMESTERINDHOLD RD2-SWC RD2-KDI RD2-PRO Softwaredesign i C++ (10 ECTS) Robotkinematik og digital interfacing (10 ECTS) Semesterprojekt i software og robotter (10 ECTS) Ovenstående moduler er obligatoriske. Modulet RD2-PRO udgør sammen med modulerne på 1. semester førsteårsprøven. SAMMENHÆNG De tre obligatoriske moduler evalueres hver for sig, men er alle tæt integreret i semestertema- og projekt. Det mere detaljerede indhold kan ses i de respektive kursusbeskrivelser (RD2-SWC, RD2-KDI, RD2-PRO). 9
10 8 Semesterbeskrivelse for 3. semester SEMESTERTEMA Signaler i robotsystemer VÆRDIARGUMENTATION Signalbehandling er en central kompetence for en civilingeniør i robotteknologi, idet robotter må forventes at skulle udstyres med et stadigt stigende antal og typer af sensorer; det være sig optiske, akustiske, elektriske, kameraer mv. Disse censorer vil være nødvendige dels for at styre, manipulere og overvåge robottens bevægelser, dels for at tilgodese, at den kan løse sine konkrete opgaver. Fagligheden understøttes primært af grundlæggende emner i computer vision. Hertil kommer emner i fysik og videregående softwareudvikling. KOMPETENCEMÅL Faglige kompetencer Den studerende kan/har: færdigheder, der sætter ham/hende i stand til at analysere, designe og realisere signalbehandlingssystemer, der omfatter A/D-konvertering, digital signalbehandling og D/A-konvertering. opstille simple modeller af et fysisk system viden om softwarens livscyklus og arkitektur. udvikle softwareapplikationer, som er understøttet af en relationel database. SEMESTERINDHOLD RD3-SWU RD3-FYS RD3-SCV RD3-PRO Videregående softwareudvikling (5 ECTS) Fysik (5 ECTS) Signalbehandling og industriel computer vision (10 ECTS) Semesterprojekt i signaler i robotsystemer (10 ECTS) Ovenstående moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG De fire obligatoriske moduler evalueres hver for sig, men er alle tæt integreret i semestertema- og projekt. Det mere detaljerede indhold kan ses i de respektive kursusbeskrivelser (RD3-SWU, RD3-FYS, RD3-SCV, RD3-PRO). 10
11 9 Semesterbeskrivelse for 4. semester SEMESTERTEMA Regulering og simulering af automationsanlæg VÆRDIARGUMENTATION Det er vigtigt, at en robotingeniør kan anvende og implementere klassiske og moderne reguleringsteknikker for at kunne styre og regulere en robot hurtig og præcist. Disse kompetencer vil blive viderebragt den studerende i kombination med en række emner inden for videregående automation. Herudover tilbydes en række relevante valgfag. Disse giver den studerende mulighed for selv at præge retningen for specialisering indenfor uddannelsen. Disse valgfrie fagligheder vil det være muligt at videreudvikle i ingeniørpraktikken og afgangsprojektet på de efterfølgende semestre. KOMPETENCEMÅL Faglige kompetencer Den studerende kan/har: omsætte kredsløbsbeskrivelser i form af funktionstabeller til VHDL. designe en synkron tilstands maskine og dokumentere den med tilstands diagrammer, samt beskrive den med VHDL. analysere, dimensionere og implementere såvel kontinuert som tidsdiskret regulering af lineære tidsinvariante og stokastiske systemer. designe programmerbar logik med gængse principper og strukturer til anvendelse i CPLD og FPGA kredse. dimensionere motorer, encodere, gear og invertere til automationsanlæg samt anvende en OPC-AU server for at optage relevante data. skrive software til en PLC platform, der understøtter IEC standarden. simulering af simple automationssystemer for at afgøre cyklustider beskrive og analysere ingeniørers rolle i den teknologiske udvikling. vurdere etiske problemstillinger og hvorledes de bør iagttages under ingeniørarbejde. SEMESTERINDHOLD RD4-AAR RD4-SIM RB-IFVT RD4-PRO Anvendt automation og reguleringsteknik (10 ECTS) Simulering (2 ECTS) Ingeniørfagets videnskabsteori (3 ECTS) Semesterprojekt i regulering og simulering af automationsanlæg (10 ECTS) Ovenstående moduler er obligatoriske. Derudover indgår der 5 ECTS valgfag. SAMMENHÆNG De fire obligatoriske moduler evalueres hver for sig, og de to første er tæt integreret i semestertema- og projekt. Det mere detaljerede indhold kan ses i de respektive kursusbeskrivelser (RD4-AAR, RD4-SIM, RB- IFVT, RD4-PRO). De valgfrie kurser tilfører den studerende viden indenfor nogle specifikke faglige emner; dels som fordybelse i udvalgte faglige emner, som den studerende allerede har stiftet bekendtskab med og 11
12 dels som nye faglige emner, der videreudvikler de allerede opnåede faglige kompetencer indenfor uddannelsens fagsøjler. 12
13 10 Semesterbeskrivelse for 5. semester SEMESTERTEMA Algoritmer, statistik, experts in teams og valgfag VÆRDIARGUMENTATION Tværfagligt samarbejde er et centralt element i robotteknologens kompetenceprofil. Det at kunne arbejde i dybden med specielle dele af uddannelsens fagområder er en anden af hans kompetencer. Begge disse kompetencer udbygges gennem det tværfaglige samarbejde med studerende fra andre uddannelser. Herigennem tydeliggøres relevansen af de forskellige fagligheder i uddannelsens obligatoriske del. Samtidig med dette arbejde uddybes og styrkes uddannelsens kernekompetencer med algoritmer, datastrukturer og statistik. Herudover tilbydes en række relevante valgfag. Disse giver den studerende mulighed for selv at præge retningen for specialisering indenfor uddannelsen. Disse valgfrie fagligheder vil det være muligt at videreudvikle i ingeniørpraktikken og afgangsprojektet på de efterfølgende semestre. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal efter 5. semester kunne: Beskrive, problemformulere og udføre et tværfagligt projektarbejde sammen med studerende fra andre uddannelsesretninger. Tilegne sig kompetencer beskrevet i de selvvalgte valgfrie kurser. Forklare og anvende de grundlæggende modeller og metoder indenfor statistik. Forstå og anvende velkendte, almindelige og avancerede datastrukturer og algoritmer. SEMESTERINDHOLD RB-ADA5 T-STAT F-EIT Algoritmer og datastrukturer (5 ECTS) Statistik (5 ECTS) Experts in teams (10 ECTS) Ovenstående moduler er obligatoriske. Derudover indgår der 10 ECTS valgfag. SAMMENHÆNG De valgfrie kurser tilfører den studerende viden indenfor nogle specifikke faglige emner; dels som fordybelse i udvalgte faglige emner, som den studerende allerede har stiftet bekendtskab med og dels som nye faglige emner, der videreudvikler de allerede opnåede faglige kompetencer indenfor uddannelsens fagsøjler. INTERNATIONALISERING Studerende opfordres til at afvikle 5. semester på et udenlandsk universitet. Vær opmærksom på at kurserne skal godkendes af studienævnet. Alternativt kan den studerende deltage i Internationalisation at Home-aktiviteter. 13
14 11 Semesterbeskrivelse for 6. semester SEMESTERTEMA Ingeniørpraktik VÆRDIARGUMENTATION Praktikken er med til at karakterisere diplomingeniøruddannelsen som professionsrettet og praksisnær. Den udgør derfor en central del af uddannelsens indhold. I semesteret fokuseres på praktisk anvendelse af de under studiet erhvervede kompetencer, en udvidelse af den studerendes virksomhedsforståelse og på at skabe sammenhæng mellem teori, praksis og erfaring. De studerendes kompetencer udvikles ved at deltage i virksomhedens projekter og derved træne den indlærte teori og projektarbejdsform. Der opbygges personlige netværk, som kan bruges ved udarbejdelse af afgangsprojekt og jobsøgning. KOMPETENCEMÅL At uddybe den studerendes virksomhedsforståelse, udvikle den studerendes kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner og give den studerende flere af følgende kompetencer: - erfaring med at transformere uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførlige projekter. - erfaring i at tilegne sig ny viden i forbindelse med gennemførelse af projekter. - forståelse af en virksomheds organisatoriske, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forhold. - indsigt i en virksomheds sociale og administrative miljø, herunder kommunikationen og samarbejdet mellem medarbejdere på flere niveauer samt regler og administrative rutiner. - erfaring med fremlæggelse af arbejdsresultater i såvel mundtlig som skriftlig form i forskellige fora bestående af modtagere med forskelligt arbejde, uddannelse og baggrund. SEMESTERINDHOLD RD6-IPD Ingeniørpraktik (30 ECTS) Modulet er obligatorisk. 14
15 12 Semesterbeskrivelse for 7. semester SEMESTERTEMA Afgangsprojekt VÆRDIARGUMENTATION Uddannelse afsluttes med et afgangsprojekt, hvor den studerende demonstrerer en selvstændig eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. Den studerende trænes, i samarbejde med en intern vejleder og en ekstern virksomhed, i professionel problemløsning. KOMPETENCEMÅL Den studerende kan: - omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer. - kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder og derigennem selvstændigt udvikle løsninger til praktiske ingeniørmæssige problemstillinger. - planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer. - forholde sig kritisk reflekterende til erfaringer fra ingeniørpraktikken. - sammenligne og perspektivere de opnåede resultater ud fra projektafgrænsningen og problemformuleringen. - i skrift og tale formidle projektarbejdet til en foruddefineret målgruppe. SEMESTERINDHOLD RD7-AFP Afgangsprojekt (30 ECTS) Modulet er obligatorisk. 15
16 13 Ikrafttræden og ændringer 1. Studieordning 2017 er godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 16. maj Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 23. oktober 2017 (Version 1.1). 16
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september
Læs mereDIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Software Technology Gældende for studerende optaget fra og med
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereCIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studieordning
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2011, Version 1.2
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Gældende for
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Gældende for
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 1 Jobprofiler
Læs mereBACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende
Læs mereDiplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Studieordning 2018, Version 1.0 Gældende for
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2006 1 Jobprofiler Dataingeniører
Læs mereBachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK BACHELOR OF ENGINEERING in ELECTRONICS and COMPUTER ENGINEERING Studieordning 2017,
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Studiestart september
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september
Læs mereKapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION
Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen
Læs mereBACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP) BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL POWER ENGINEERING Studieordning 2012, Version
Læs mereStudieordning for IT-teknolog National del Februar 2018
Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereStudieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København
Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I STÆRKSTRØMSTEKNIK (EP) BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL POWER ENGINEERING Studiestart september 2011,
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science (MSc) in Structural Engineering Studieordning 2015, Version
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning
Læs mereErfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018
Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018 Baggrund Revision af ST SO som led i Selvevalueringshandlingsplan
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereSVAGSTRØMSINGENIØR (ET)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til SVAGSTRØMSINGENIØR (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2007 1 JOBPROFILER Svagstrømsingeniører
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRISK ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRISK ENERGITEKNOLOGI BACHELOR OF ENGINEERING IN ELECTRICAL ENERGY TECHNOLOGY Studieordning 2016, Version
Læs mereBACHELOR (BSc) I FYSIK OG TEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) I FYSIK OG TEKNOLOGI Bachelor of Science in Engineering (Physics and Technology) Studiestart september 2006,
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2012, Version 1.0
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTRONIK OG DATATEKNIK BACHELOR OF ENGINEERING in ELECTRONICS and COMPUTER ENGINEERING Gældende for studerende
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereELEKTROTEKNIK STÆRKSTRØM (EP)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til ELEKTROTEKNIK STÆRKSTRØM (EP) BACHELOR OF ELECTRICAL ENGINEERING Studiestart september 2009 1 1 JOBPROFILER
Læs mereELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til ELEKTROTEKNIK - SVAGSTRØM (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2009 1 1 JOBPROFILER
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2010, Version
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Experience
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen
Læs mereSTÆRKSTRØMSINGENIØR (EP)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til STÆRKSTRØMSINGENIØR (EP) BACHELOR OF ELECTRICAL ENGINEERING Studiestart september 2006 1 JOBPROFILER Stærkstrømsingeniører
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereDIPLOMINGENIØR I PRODUKTION
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2017, Version
Læs mereVi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde
Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, sommeren 2012 Kære kommende bachelor Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde dette
Læs mereDIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2013, Version 1.1 Gældende for studerende
Læs mereIT-EFTER- UDDANNELSE \ FRA AUTODIDAKT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA FAGLÆRT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA AKADEMIUDDANNET TIL DIPLOMUDDANNET
IT-EFTER- UDDANNELSE \ FRA AUTODIDAKT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA FAGLÆRT TIL AKADEMIUDDANNET \ FRA AKADEMIUDDANNET TIL DIPLOMUDDANNET BLIV BEDRE TIL DET, DU GØR. Det bedste du kan gøre i en foranderlig
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning
Læs mereSVAGSTRØMSINGENIØR (ET)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen til SVAGSTRØMSINGENIØR (ET) BACHELOR OF ELECTRONIC ENGINEERING Studiestart september 2006 1 JOBPROFILER Svagstrømsingeniører
Læs mereDIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2011, Studieordningen er delt op i
Læs mereStudieordning del 3 - valgfag
Studieordning del 3 - valgfag Automationsteknolog (AK), Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automation Engineering Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2018 Revideret 31. juli 2018 Indhold
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning 2017,
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereSTUDIEORDNING. erhvervsakademiuddannelse inden for automation (automationsteknolog AK) for. August (National del)
STUDIEORDNING for erhvervsakademiuddannelse inden for automation (automationsteknolog AK) (National del) August 2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 11 nationale fagelementer...
Læs mereStudieordning. for diplomingeniøruddannelsen på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum
Studieordning for diplomingeniøruddannelsen på Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum Gældende for studerende optaget mellem september 2003 og februar 2006 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i bestemmelserne
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning 2018,
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Lærings- og oplevelsesteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Learning and Eperience
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I FYSIK OG TEKNOLOGI Master of Science in Engineering (Physics and Technology) Studieordning 2017,
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2009 (Rev. 2017) Indholdsfortegnelse
Læs mereInformations- og Kommunikationsteknologi
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniørstudiet i Informations- og Kommunikationsteknologi Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology Studiestart
Læs mereStudieordning del 3 - valgfag
Studieordning del 3 - valgfag Automationsteknolog (AK), Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automation Engineering Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2017 Revideret 6. april 2017 Indhold
Læs mereDIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2014, Version 1.0 Gældende for studerende
Læs mereDe overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).
STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mere1) Mennesker, computere og interaktion. Her er omdrejningspunktet basale forudsætninger for interaktion mellem mennesker og computere.
Semesterbeskrivelse OID 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mere1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereBACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Robotteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Robot Systems) Gældende for
Læs mereBACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) i teknisk videnskab (fysik og teknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Physics and Technology)
Læs mereDIPLOMINGENIØR I PRODUKTION
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2015, Version
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2011, Version
Læs mereBACHELOR (BSc) I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I LÆRINGS- OG OPLEVELSESTEKNOLOGI Bachelor of Science in Engineering (Learning and Experience Technology) Studiestart
Læs mereBACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (Velfærdsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Welfare Technology)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (Velfærdsteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Welfare Technology) Studieordning
Læs mereDIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2010, Version 1.1 Studieordningen er delt
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereSTÆRKSTRØMSTEKNOLOGI
Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI Diploma of Engineering in Power Engineering Studiestart september 2010 Studieordningen
Læs mere