Sprog og leg. Camilla F. Scharling Helene E. Kamp 4s0746, E08 4s0814, D08

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprog og leg. Camilla F. Scharling Helene E. Kamp 4s0746, E08 4s0814, D08"

Transkript

1 Bachelorprojekt (Må gerne udlånes) Gruppe 19 Vejleder: Ulla Nalepa UCSJ Campus Storstrøm Vordingborg Periode: 10/ / Eksamensdato: 16/ Anslag: Sprog og leg Camilla F. Scharling Helene E. Kamp 4s0746, E08 4s0814, D08

2 Side 2 af 90

3 Resumé: Sproget dannes i kommunikationen og stimuleres i legen. Denne opgave handler om, hvordan vi som pædagoger kan støtte børn i deres sproglige udvikling, gennem leg og aktiviteter. Her mener vi at det er vigtigt at belyse, hvilke faktorer som påvirker sproget. Samt hvilke faktorer som spiller ind, hvis børn ikke udvikler sproget optimalt, og derfor har sproglige vanskeligheder. Her vil vi redegøre for, hvordan man som pædagog, kan arbejde med sprogscreeningstest, og på den måde blive bevidste om de børn som har sproglige vanskeligheder. Vores teoretiske viden om børns sproglige udvikling og børn med sproglige vanskeligheder, har vi stillet op imod 2 kvalitative interviews, med børnehaver som arbejder med børns sproglige udvikling, samt hvordan man som pædagog, kan støtte de børn som har sproglige vanskeligheder. Ud fra dette har vi valgt at kigge på hvilke sprogstimulerende øvelser/lege som kan hjælpe børn med fonologiske forstyrrelser, samt børn som har vanskeligheder med at artikulere ord og bogstaver. Herefter har vi valgt at belyse legen, og hvilke fordele formelle og uformelle legeprocesser har, og hvilken betydning voksen-barn og barn-barn-leg, har i forhold til sprogudviklingen. Side 3 af 90

4 Indholdsfortegnelse Indledning: Fælles... 6 Problemformulering: Fælles... 7 Afgrænsning: Fælles... 7 Metode: Fælles... 7 Teori:... 9 Hvad er sprog?: Helene... 9 Sanser: Camilla Pædagogiske læreplaner: Helene Sprogscreening: Camilla Interview med institution 1 (uddrag): Fælles Interview med institution 2 (uddrag): Fælles Sproglige vanskeligheder: Camilla Vokaler og konsonanter: Camilla Mundmotoriske øvelser: Camilla Hvad er leg?: Helene Pædagogens rolle: Fælles Formelle/uformelle legeprocesser: Camilla Formelle legeprocesser: Camilla Uformelle legeprocesser: Camilla Tilbageholdende børn: Camilla Rum: Camilla Fortælling: Fælles Voksen-barn-leg: Helene Barn-barn-leg: Helene Analyse og diskussion: Fælles Side 4 af 90

5 Konklusion: Fælles Handleforslag: Fælles Litteraturliste: Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Side 5 af 90

6 Indledning: Sproget er en stor del af menneskets udvikling, og uden sprog kan det være problematisk at kommunikere med andre mennesker. Med sproget mener vi ikke kun det verbale sprog, men også mimik, udtryk, samt det nonverbale sprog. Fra børn er små, forsøger voksne at tyde deres signaler på hvad de gerne vil, og jo mere børnene udvikler sig desto nemmere bliver de at tyde. Når børnene udvikler sig, pga. den stimulering og støtte de får fra både voksne og børn, skaber de et forståeligt sprog, og voksne kan nu forstå hvad præcis børnene gerne vil have. Herved får børnene nemmere ved at indgå som et helt individ i deres eget nærmiljø, og senere i samfund og verden. Vi har i vores opgave valgt, at fokusere på børns sproglige udvikling gennem leg. Inspirationen til at skrive om dette emne, har vi fået igennem vores uddannelse på skolen og i vores praktikker, hvor vi har beskæftiget os med sproget. Med vores teoretiske viden og vores praksiserfaringer, har vi erfaret hvor betydningsfuldt sproget er i barnets liv, og for barnets videre udvikling. Vi har valgt at beskæftige os med børnehavebørn, i alderen 3-6 år, da vi er af den overbevisning, at det er i denne aldersgruppe, hvor man specielt har meget fokus på børns sproglige udvikling, samt det er her man gør den første indsats, for at støtte børn med sproglige vanskeligheder. Børn tilbringer en stor del af deres hverdag, i institutionerne. Nogle børn bliver afleveret ml. 6-7 om morgenen og først hentet igen ved lukketid. Herved bliver en stor del af ansvaret, for børns udviklingen lagt på pædagogernes skuldre, og de får en stor betydning for børns udvikling. I de senere år har der været en politisk opmærksomhed, på førskolebørns sprog. Lovgivning indførte i 2004, at børnehaver skulle tilrettelægge deres arbejdsmetoder ud fra de pædagogiske læreplaner, hvor sprog er et særligt fokusområde. Børnehaverne skal nu være mere mindede, på at gøre børnene parate til skolen. Når pædagogerne yder denne indsats, mener politikkerne at det er et godt fundament for børnenes senere indlæring, bl.a. læsning. Forældre får i dag et tilbud, om at lade deres treårige børn blive sprogscreenet. Her er det i første omgang pædagogen, som skal vurdere barnet. Pædagogen kan senere inddrage forældrene og talepædagogen, hvor man kan få en mere nuanceret vinkel af barnets sprog. Når man erfarer at et barn har sproglige vanskeligheder, skal børnehaven efterfølgende lave nogle sproglige aktiviteter med børnene, som kan være med til at styrke børnenes sprog. Det er i denne sammenhæng vigtigt, når man som pædagog skal tilrettelægge aktiviteter, skal de være skræddersyet til det enkelte barns sproglige vanskeligheder, hvorpå man kan opnå det bedst mulige resultat. Side 6 af 90

7 Problemformulering: Hvordan kan vi som pædagoger støtte og stimulere det enkelte børnehavebarns sproglige udvikling gennem leg? Afgrænsning: Vi vil i vores opgave, beskrive og analysere begreberne sprog og leg. Derudover vil vi se på sammenhængen mellem den formelle leg, og barnets sproglige udvikling. Vi tager udgangspunkt i børnehavebørn, mellem 3-6 år, inden for normalområdet. Vi har valgt, at vi kun vil ligge vores fokus på danske (etsprogede) børn, da vi er nødsaget til af afgrænse os med brug af teori og litteratur, og har valgt den børnegruppe, som vi har beskæftiget os mest med. Vi beskriver den generelle udvikling af børns sprog, for at få en forståelse af hvordan sproget tilegnes, men herudover har vi primært valgt at fokusere på børn med sproglige vanskeligheder. I vores afsnit om sanserne, vælger vi meget kort at beskrive hjernen, for at give en samlet forståelse af børns sprogtilegnelse gennem sine sanser. Men vi vil ikke gå i dybden med hjernens funktion. Vi har under sanserne, også beskrevet de 5 kognitive systemer. Her vælger vi kun at uddybe det sproglige system, da det har mest relevans ift. vores valgte problemformulering. I sprogscreeningsmaterialet, som vi har modtaget fra den børnehave som vi tilsendte et spørgeskema, fremgår det at de har 2 forskellige sprogscreeninger, alt efter om det er en pige eller en dreng de skal observere. Dette har vi valgt ikke at fordybe os i, men vi belyser børn som et samlet hele. I vores teori belyser vi, at der kan være flere årsager til at børn har sproglige vanskeligheder, nemlig de neurologiske, socioemotionelle og fonologiske forstyrrelser. Her vil vi kun uddybe de fonologiske forstyrrelser. Vi har valgt at beskrive de pædagogiske læreplaner, hvor vi nævner de 6 temaer, som man skal tage højde for i det pædagogiske arbejde. Dette er for at give en forståelse af, hvordan de pædagogiske læreplaner er bygget op, men det er ikke noget vi vil belyse yderligere. Metode: Vores opgave er lavet ud fra vores undren om, hvad man som pædagog kan gøre for at sprogstimulere børn, og med særligt rettet fokus på børn med sproglige vanskeligheder. Vi vil igennem 2 kvalitative interviews (til Side 7 af 90

8 dels et spørgeskema og et mundtligt interview), med erfaringer fra praksis og den indsamlede teori, arbejde os frem til nogle brugbare arbejdsmetoder, som kan fremme børn sprog. Vi vil belyse hvordan man i en børnehave, kan arbejde med sprogudvikling og sprogudviklende aktiviteter/lege, samt være med til at støtte og hjælpe børn med sproglige vanskeligheder, så de udvikler et mere nuanceret og korrekt sprog. Hertil vil vi belyse hvilken betydning barn-barn og barn-voksen legene, har for børns sproglige udvikling. Men for at kunne belyse dette, mener vi det er vigtigt først at redegøre hvad sprog er, og hvordan sproget udvikles. Samtidig vil vi belyse, hvorfor det er så betydningsfuldt for det enkelte barn, at have et normalt udviklet sprog. Samt hvordan vi som pædagoger kan opdage og gribe ind, når vi bliver bevidste om, at et barn har sproglige vanskeligheder. Vi har anvendt teori af Bente Sidenius, som giver en god beskrivelse af hvad sprog er, og hvordan sproget udvikles hos det enkelte barn. For at få en mere nuanceret synsvinkel på sproget, har vi valgt at supplere Bente Sidenius teori, med teorier fra 3 andre teoretikere. Vi har valgt Bente Sidenius teori, om sproget, da hun har børns sproglige udvikling i fokus. Vi synes hendes teori er meget spændende, og giver en god forståelse af hvordan sproget tilegnes. Børns sprogtilegnelse bliver påvirket af barnets sanser, derfor vil vi fremhæve de mest betydningsfulde sanser for sprogets udvikling. Vi vil hertil beskrive de pædagogiske læreplaner, som er en del af den daglige pædagogiske praksis, og er en af grundende til børnehavernes særlige fokus på børns sproglige udvikling. Vi vil derefter belyse og redegøre for hvad leg er. Her har vi anvendt teorier af Hanne Eir og Bente Sidenius. De belyser begge legen, hvor man får en forståelse af, hvad legen er, samt hvilken betydning legen har for sprogets udvikling. Vi synes det er nogle gode teoretikere, som giver os et nuanceret syn på hvad leg er. Hertil vil vi belyse pædagogens rolle i arbejdet med børns sproglige udvikling, og børn med sproglige vanskeligheder. Her vil vi bl.a. komme ind på pædagogens organisering af formelle lege, hvordan de er med til at inspirere børnene til at lege videre med sproget, og hvordan de formelle lege kan udvikle børns sprog. Vi vil sammenfatte vores teorier i analysen, hvor vi vil stille vores teoretiske viden op mod vores 2 kvalitative interviews. Vi har valgt at stille de 2 institutioners arbejdsmetoder op mod hinanden, som hver især har deres arbejdsmetoder for at fremme børns sprog. Hertil vil vi fagligt begrunde hvad vores holdning er til deres arbejdsmetoder. Side 8 af 90

9 Til sidst i vores opgave, vil vi afslutningsvis lave en samlet konklusion, hvad legens betydning har for børns sprogtilegnelse, og hvordan vi som pædagoger kan gøre en effektiv indsats for at støtte og hjælpe børn i deres tilegnelse af sproget. Samt hvordan vi kan hjælpe børn med sproglige vanskeligheder, ved at vi som pædagoger organisere formelle lege. Teori: Hvad er sprog?: Sproget er først og fremmest et kommunikationsmiddel mellem mennesker, og ifl. Bente Sidenius m.fl. bruges sproget til kommunikation. Sproget har forbindelse med menneskets udvikling, det er kropsligt, sansemæssigt og danner grundlag for tænkningens udvikling.(sidenius & Sidenius, 2001, s. 15) Sproget er underordnet mange regler, love og traditioner for kvalitet, når det handler om at udtale, sætningsopbygning og grammatik, og så er det både nonverbalt og verbalt, samtidig med at det har en tæt forbindelse med fantasien.(sidenius & Sidenius, 2001, s. 15) Bente Sidenius mener at børn og voksne igennem sproget, formidler oplevelser, erfaringer, fantasi, meninger og tanker.(sidenius, 2009, s. 27) Bente Sidenius mener, at følgende punkter har stor betydning for udvikling af sproget: Sprog er socialt i den forstand, at det er et middel til at skabe forbindelse og kommunikation mellem mennesker. Sprog er et sammensat kommunikationssystem, en kombination af kropssprog, lyd, ytringer, ord og tanker. Sprog er verbalt, hvilket vil sige, at man udtrykker sig med ord, som opstår gennem det billedlige og konkrete i virkeligheden (metaforer), som blandt andet har forbindelse med den rumlige opfattelse. Sprog er også nonverbalt, hvilket vil sige, at man udtrykker sig ved kropssprog, holdning, mimik, tegn, stemmeføring, intonation. Sprog er også ord, der frembringes af taleorganerne (kæber, læber, tunge, resonansrum, stemme og vejrtrækning). Sprog er et middel til at udvikle tænkning og muligheden for at udføre bevidst handlinger og forstå årsagssammenhænge. (Sidenius, 2009, s. 27) Side 9 af 90

10 Bente Sidenius mener, at der skal tages højde for disse punkter/aspekter, hvis børns sprog skal udvikles bedst muligt. Ifølge Sidenius er sproget fælles for det enkelte barn, og samtidig individuelt. Sproget udvikles i et miljø, sammen med andre børn og med ansvarlige voksne, der giver barnet tid og ro til at udvikle sit sprog.(sidenius, 2009, s. 28) Ifølge Bente Sidenius er alle børn forskellige, når det drejer sig om at lære at tale, og udvikle deres sprogfunktioner. Hun siger, at man sjældent taler om hvad et godt sprog er, og at mange mennesker mener at et godt sprog, er et som ligner de voksnes. Hvilket vil sige, et sprog som børnene kan klare sig med senere i deres liv, og derfor tester man og arbejder hovedsagelig med at stimulere barnets udtale, sætningsopbygning, ordforråd mm.(sidenius, 2009, s. 28) Ifølge Trine Larsen m.fl. bygges sproget grundlæggende op af tre elementer form, indhold og funktion. Da sproget er et middel til kommunikation, er det vigtigt at kommunikationen giver mening for eks. de to mennesker der taler sammen. Hun mener for at børn kan få de bedste muligheder for at lære sproget, skal de inddrages i en kommunikation.(jørgensen, 2007, s. 67) Niels Mors definerer: 1. Formen: Opbygningen af sproget, det handler om at udtale, sætningsopbygning og stavemåde. 2. Indhold: Betydning af ordene, altså betydningslære og talekunst. 3. Funktion: Det er sproget i brug. Når man bruger sproget har man en mening, hensigt og intention med det man gerne vil fortælle.(jørgensen, 2007, s. 19) Bente Sidenius mener at det ikke er nok, da sproget er langt mere end kun det verbale sprog, det er eks. det nonverbale, skrift, tegn og kropssprog osv. Det er igennem disse sprog, at mennesker udtrykker tanker følelser og forstår andres.(sidenius, 2009, s. 28) Bente Sidenius mener, at alle børn lærer at tale, medmindre de forhindres af noget fysisk eller psykisk. Hun mener at nogle af forudsætninger for at børn lærer sprog, er at de hører og oplever sproget/ordene for at udvikle det. De skal desuden have opfyldt deres grundlæggende behov for kærlighed, tryghed, bevægelse, mad, sansepåvirkninger og kontakt. Hun antyder at en hensigtsmæssig hjernefunktion og et optimalt stimulerende miljø, er to faktorer som sproget er afhængig af, for at kunne udvikle sig.(sidenius, 2009, s. 29) Sansernes stimulation har også en vigtig betydning, for barnets sproglige udvikling. Når barnet bruger sine sanser, (synet, hørelsen, følesansen, motoriske, smagssansen og lugtesansen) er det med Side 10 af 90

11 til at give barnet nogle erfaringer, som giver barnet en forståelse af sin omverden. Det er samtidig med til, at udvikle barnets fantasi og nysgerrighed.(sidenius, 2009, s. 35) Bente Sidenius mener at, nygerrigheden er en vigtig del i udviklingen til at tilegne sig sproget. Barnet modtager de mange synsindtryk og lyde, som omgiver det, og man kan se at der er system og orden i den måde, hvorpå barnet oplever omverdenen.(sidenius, 2009, s. 36) Bente Sidenius m.fl. siger, at sproget udvikler sig i trin 1 (Sidenius & Sidenius, 2001, s. 42) Bente Sidenius mener at, børn kommer igennem udviklingstrinene i samme rækkefølge, men ikke nødvendigvis i samme tempo og på samme tid. Dette afhænger af fysiologi og miljø. Når børn får oplevelser og bliver påvirket af andre, udvikles sproget.(sidenius, 2009, s. 35) Bente Sidenius m.fl. mener, at man i stedet for at interesserer sig for meget for udviklingen af, det perfekte sprog, bør man bruge tid sammen med børn, for at give dem muligheden for at skabe erfaringer med kommunikationen, og med at bruge deres sprog.(sidenius & Sidenius, 2001, s. 44) Sanser: Når vi skal definere hvad sproget er for en størrelse, og hvordan sproget bliver indlært, er menneskets sanser en vigtig forudsætning for at lære det verbale sprog. Hanne Eir m.fl. mener, at de sanseimpulser børn får fra deres krop, er næring for deres hjerne. De mener, at barnet modtager sanseimpulser fra hele sin krop. Bl.a. øjne, øre, næse, hænder, mund, muskler og led. Når børn modtager de mange sanseimpulser, skal de ordnes og sorteres, så de samles og bliver til en helhed i hjernen, hvor det er det samlede slutbudskab som giver mening for barnet, og som gør at barnet er i stand til, at bruge sine sanselige erfaringer til noget.(eir & Gregersen, 2002, s. 29) Lis Thrane Mortensen mener, at når vi gentager den sanselige stimulering med barnet, vil barnet lagre informationer i hjernen (hukommelsen), hvor skemaet vil blive mere og mere nøjagtigt hver gang man gentager forløbet.(mortensen, 1988, s. 24) Bente Sidenius mener, at vi besidder 5 kognitive systemer, hvoraf den ene er det sproglige system. Det sproglige system er i stand til at modtage sanselige informationer, fra synssansen, høresansen og berøringssansen. Disse 3 sanser er muligvis de mest centrale for udviklingen af sproget. Hun mener, at sanserne alle har det til fælles, at de kan registrerer begivenheder.(sidenius, 2009, s ) 1 Se bilag 1. Side 11 af 90

12 Hun belyser at høresansen er en afgørende faktor, for om man kan indgå i dialog med et andet menneske, og derved lærer sproget. Når man indgår i dialog med andre, er det synssansens rolle, at aflæse kropsbevægelser og mimik.(sidenius, 2009, 19-20) Bente Sidenius m.fl. mener, at barnet lærer at tolke det verbale sprog, samtidig med kropssproget. Barnet vil opleve med alle sine sanser og hele sin krop, før barnet begynder at kunne forstå ordene, og vil nu kunne begynde at koble genstande og begivenheder sammen med sproget.(sidenius & Sidenius, 2001, 31) Mogens Sørensen mener at, når et barn skal lære nye ord, er det en fordel hvis barnet oplever hukommelsesspor, fra mere end én sansemodalitet ad gangen. På den måde vil barnet bedre kunne genkende og huske ordene. Han mener at, når barnet præsenteres for eks. et billedekort, hvorpå man har skrevet et ord, så vil der i barnets sproglige hukommelse blive lagret 2 forestillingsbilleder af ordet, et visuelt og et auditivt. Dette vil danne en forbindelse i hjernen, som vil blive aktiveret hver gang barnet hører eller ser ordet.(sørensen, 2007, 61-62) Pædagogiske læreplaner: Læreplanerne er grunden til, at institutionerne har så stort fokus på sproget. Derfor vil vi belyse hvad læreplaner er, og hvad de indeholder. Tidligere i institutionerne var kvaliteten knyttet til omsorg og tryghed, men den sættets nu lig med læring. I 2004 vedtog folketinget at der i alle daginstitutioner, skal udarbejdes læreplaner. Børns udvikling og læring skal indgå som det sjove, fantasifulde, spontane og legende i hverdagen.(lind, s. 2 2 ) Ifølge Bente Sidenius var baggrunden for læreplanerne, de resultater som PISA 3 havde lavet af danske børn, om deres læse- og skrivefærdigheder (Sidenius, 2009, s. 139) og derfor skal institutionerne lave en plan indenfor følgende 6 temaer, der skal støtte børns udvikling og skoleparathed: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 2 Se bilag 2. 3 PISA: Program for International Student Assessment. Det er bl.a. danske amter og kommuners forskningsinstitutter. Side 12 af 90

13 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. (Lind, s. 4) Læreplanen beskriver læringsområder, og hvordan institutionen vil arbejde med dem. Det pædagogiske arbejde i institutionerne, handler om at formulere værdier, planlægge oplevelser og skabe rum for børns leg, hvor målet er at socialisere børnene til deres videre færd i livet. Leg aktiviteter hverdagsliv En læreplan indebærer, at man forholder sig til, hvordan man arbejder med børns læring. Læring er ikke kun noget voksne sætter i gang. Det sker også på børnenes eget initiativ. Daginstitutionen er barndommens gade. Den danner rum for børnefællesskaber, og det betyder, at læring også foregår, når børnene leger sammen uden voksne. (Lind, s. 6) I forbindelse med børns læring er det en vigtig voksenopgave, at skabe støttende læringsmiljøer med muligheder og voksenstøtte.(lind, s. 7) Bente Sidenius fortæller at institutionerne, udover at de skal lave læreplaner for at støtte børns udvikling, også skal dokumentere og evaluere det arbejde der udføres, for bl.a. sprogudviklingen.(sidenius, 2009, s. 145) Sprogscreening: I dette afsnit vil vi redegøre for en metode, hvor man som pædagog kan blive opmærksomme på, om det enkelte barn har sproglige vanskeligheder, samt hvilke. I dag får alle forældre tilbuddet om, at få deres 3-årige barn sprogscreenet. Dette tilbud om sprogscreening af 3-årige børn, er et lovkrav som trådte i kraft d. 1. august 2007.(Klausen & Hodal, 2009, s. 44) Dorthe Bleses m.fl. mener, at når man sprogscreener børn, er det en forebyggende procedure, som man laver med henblik på at identificere problemer, inden det bliver et større og mere behandlingskrævende projekt. Det er en test som anvendes inden for en række udviklingsområder, som er blevet skønnet til at være afgørende for barnets trivsel, både nutid og fremtid. Side 13 af 90

14 Det er en test, hvor man har til hensigt at fange de børn der udvikler sig langsommere, eller udvikler sig på en anden måde end flertallet af andre børn. Som derfor kan have behov for en tidlig målrettet indsats, for at støtte barnets fortsatte udvikling.(bleses & Højen, 2009, s. 205) De mener, at selvom de fleste børn udvikler sig normalt, så skønnes det at bl.a. børns sproglige udvikling, har så afgørende en betydning for barnets videre udvikling, at det er det sikreste at undersøge alle børn, så man sikre ikke at overse børn, som kunne have behov for særlig støtte.(bleses & Højen, 2009, s. 205) Man kan lave sprogscreeningen fra 2 vinkler, en direkte og en indirekte. Den direkte er ved at barnet, bliver undersøgt ved hjælp af en test 4. Den indirekte foregår ved at observere barnet, eller ved at få de primære omsorgspersoner 5 til at besvare et spørgsmålsark om barnet.(bleses & Højen, 2009, s. 205) Mona Gerstrøm mener, at de daglige observationer er uundværlige, da det er her man oplever barnet kommunikere og bruger sproget med sin omverden, som er en tydelig indikator for hvor barnet er i sin udviklingsproces, samt hvad barnet er optaget af at lærer, på det pågældende tidspunkt.(gerstrøm, 2008, s ) Dorthe Bleses m.fl. beskriver, at sprogscreeningsprocessen er delt op i 2 trin, som er selve screeningen og den efterfølgende indsats. Sprogscreeningen er i sig selv ikke i stand til at løse barnets sproglige vanskeligheder, men det er pædagogens eller talepædagogens indsats, som skal være med til at hjælpe det enkelte barn med sproglige vanskeligheder. De mener, at jo tidligere man sprogscreener børnene og iværksætter en indsats, desto mere effektivt virker det på børnene. Dette mener de skyldes, at børn er meget mere modtagelige mens de er små, samt at det giver længere tid at arbejde med børnene i.(bleses & Højen, 2009, s. 210) Testen er en stikprøve, hvor man ud fra denne vurderer barnets samlede kompetence på det givne tidspunkt.(bleses & Højen, 2009, s. 208) Bente Sidenius mener at sproget er en integreret del af barnets personlighed, som har sammenhæng med andre udviklingsområder. Som de mener at de forskellige sprogscreeningstest også burde tage højde for, hvordan barnet udvikler sig på andre områder, fx på der sociale, det motoriske og på det sansemæssige.(sidenius & Sidenius, 2001, s. 99) 4 Se bilag 3 5 Se bilag 4 Side 14 af 90

15 Interview med institution 1 (uddrag 6 ): Vi vil nu fremhæve de 2 institutioners arbejdsmetoder, for hvordan de støtter børn med sproglige vanskeligheder, samt hvordan de arbejder med sprogscreeningstestene. Vi kan teste børnene fra de er 2 år og 8 måneder, men det skal dog helst være når de er 3 år, så det forsøger vi så vidt muligt. Det er politikerne som har indført testen, og i første omgang bestemt at testen skulle udføres på alle børn i den relevante alder. Nogle år efter vi startede med at teste, og så småt var færdige med de mange kurser, bestemte regeringen at vi dog kun skulle teste de børn hvor vi kunne se der var et muligt problem. Men Næstved kommune bestemte at vi stadig skulle teste alle børn. Inden den kan gå i gang, har vi indsamlet s fra forældre og sendt en forældre test som de skal sende tilbage, før vi kan teste børnene og når det så er sket. Så skal det hele tastes ind på pc en og først der efter kan vi se resultatet af testen, også se hvad og om der er noget vi skal arbejde på. Sprogscreeningstesten udføres på en stue, som ikke er i brug. Det er kun barnet og den voksne til stede, og vi er to på min arbejdsplads som kan udføre testen. Vi arbejder med sprog i hverdagen, sådan at det barn med sprog problematikker, forsat kan være en del af fælles skabet. Vi arbejdet med at gentage det børnene siger, f.eks. et barn siger Ma mad, og vi gentager sætningen Tak for mad, men ikke for at rette barnet, men for at oplyse barnet om hvordan man siger det, det er en god måde at lærer på, uden at føle man som barn gør noget forkert. Vi synger samtidig sange, og snakker om hvad vi har lavet i løbet af dagen, som er med til at styrke børnenes udtale af ordene. Hvis børn har mangel på ord, eller har svært ved at genkende hvilke ord og ting som hører sammen, tager vi billeder af ting og taler om hvad det hedder og hvad man bruger det til, som en form for piktogrammer. Men vi tager ikke børn fra til at lave øvelser, men vi arbejder mere med sproget i hverdagen, sådan at det barn med sprog problematikker forsat kan være en del af fælles skabet. Vi arbejder med børns sprog, indtil vi ser fremskridt og til vi ser at barnet udvikler sig sammen med de andre børn. Vi forsøger at arbejde med de problematikker som testen viser, og så gentester efter nogle måneder og er udfaldet ikke blevet bedre, sender vi testen videre og der bliver sat det nødvendige i gang. Men nu er det jo ikke os der kan tilbyde den store hjælp. Kun det vi kan hjælpe med i hverdagen, men vi kan teste og konstatere om der er behov for hjælp. 6 Se bilag 5 Side 15 af 90

16 Vi oplever ofte at det er hørelsen, som er årsag til børns sproglige vanskeligheder. Vi arbejder også med sanser og har på min stue bl.a. arbejdet med regn, sne, sol og blæst og der er mange sanse oplevelser i det, vi lavet regn inden for og blev godt våde og vi rørte ved is og pustet til vat og meget mere. Interview med institution 2 (uddrag 7 ): Jeg har denne her tale gruppe, og når jeg går ind sammen med dem, så starter vi først med at lave mundmotoriske øvelser. Vi laver billedlotteri. Vi læser bøger. Vi laver pusteøvelser, såsom at puste balloner op, og puste sæbebobler. Det er lidt en form af de her mundmotoriske øvelser. Det kommer meget an på børnegruppen også den dag. Nogle gange skal de op og hoppe lidt, fordi der har de simpelthen så meget energi. Så kan vi finde på at snakke lidt om, hvad vi har lavet i weekenden. Fordi mange gange hvis dem der har de her sprogvanskeligheder, når de snakker i en stor gruppe, fx til samlingen, så kan de godt blive usikre. Fx et barn som vi har stammer, han bliver så ivrig at han stammer endnu mere. Så er det meget bedre, at sidde i de her små talegrupper. Vi har sådan noget med de der små m&m s, hvor de skal suge med et sugerør på den her lille m&m s og lægge den over på en plade, hvor fx der er én prik. På næste plade, der er to, så skal de tage to m&m s op og sætte derover. Det er sådan, at det kommer ind med legen, fordi det synes de jo er smadder sjovt. Så kan vi bruge saltstænger, hvor de skal have hænderne bag på ryggen, og sidde og tage saltstangen op med munden, så de bliver bevidste om sine mundbevægelser. Vi bruger også spejle, så når vi sidder og laver de her mundmotoriske øvelser, så bliver de bevidste om deres ansigtsmuskulatur. Der er et hav af ting som man kan lave med dem. Det kommer helt an på hvad det er for en børnegruppe. Nogle er meget generte, og vil helst ikke sige så meget, når vi sidder derinde. Jeg tror det er i forhold til, at de andre børn sidder der. Men de børn som bliver generte i den her lille gruppe, det er også dem der kan have svært ved at sige noget til samling, det er det der med at være i fokus, samtidig med at de har de her sprogvanskeligheder. Sprogscreening viser fx at der er et barn der skal have fokuseret hjælp, og så går vi ligesom ind og starter derfra. Man kan sige allerede inden den her sprogscreening, der har vi jo måske gjort os nogle iagttagelser, der siger at det her barn har behov for det. Så det er måske allerede kommet i talegruppen på det tidspunkt. Til samlingen, der kan jeg jo også godt finde på at lave mundmotoriske øvelser, fordi alle børn har godt af lave de her motoriske øvelser så de bliver bevidste og ligesom hvor er min tunge når jeg gør sådan. 7 Se bilag 6 Side 16 af 90

17 Hvis et barn har svært ved at sige s og k-lyde, så får jeg nogle papirer af den tilknyttede talepædagog, som viser hvad det er for nogle øvelser, jeg kan lave med det her barn. Og så er det derigennem, at jeg udvider det selv. Forældrene er også informeret, de får også de her ark de skal øve med derhjemme. Hvis nu fx jeg observerer, der er et eller andet med et barn, så laver jeg en indstilling til talepædagogen, og så kontakter talepædagogen så mig, og så kommer hun og kigger barnet, og snakker med barnet sammen med forældrene den første gang. Vi snakker løbende sammen og ligesom finder ud af, hvordan går det og skal der nogle flere tiltag til, er der noget andet jeg kan gøre. Når man sidder i denne her talegruppe, jamen så går jeg ind til det enkelte barn, men de andre børn er jo med til også at lære det, som dét barn. Og da kan man godt nogle gange puha, man skal nå rundt om dem alle sammen. Noget af det som de fælles har svært ved udtale, så gør det igennem en leg, fx et billedlotteri eller vi snakker, så kommer jeg faktisk rundt om alle børnene med de her lyde de skal sige, og med pusteøvelserne og med sugeøvelserne. Vi sprogstimulerer børnene indtil vi kan se, nu har barnet ikke behov for det mere, og det kan være hele børnehaveperioden, at vi har barnet med inde. Selvfølgelig skal det ikke være sådan at der ikke sker fremskridt i denne her periode, men barnet kan have så mange sprogvanskeligheder, så det har behov for det lige indtil skolealderen, og så tager skolen over der, med talepædagogen. Så der bliver sat noget i værk derovre med det samme. Det kan godt ske at barnet kommer ind i en periode, hvor at der er lidt tilbagegang. Det har vi haft med det her barn der stammer. Der i en periode stammer rigtig rigtig meget. Der var jeg ikke stoppet med det her med talegruppen, overhoved, og forældrene foretager jo også de ting her ting de skulle gøre derhjemme. Men det ser man altså lige pludselig, at der er noget andet som barnet måske er i gang med i sin udvikling. Mange gange så kan de ikke gøre det hele på en gang. Efter vi er startet med de sprogstimulerende øvelser, synes jeg faktisk at det er blevet bedre. Da jeg startede her, der var vi to tilkoblede, en på min kollegas stue, og jeg var. Vi havde faktisk ca. 4-5 børn hver. Det er så kortet ned nu, hvor det kun er mig der har talegrupper/talebørnene, og jeg har de der 4 børn nu. Men det svinger meget, det er meget i perioder synes jeg. Det første jeg skal gøre, når jeg bliver opmærksom på at et barn har sprogvanskeligheder, er at spørge om barnet har været til ørelæge. Som regel kommer forældrene og siger, jamen der var ikke noget, altså barnet hører fint. Børn der har haft meget mellemørebetændelse, hvor de ikke hører så Side 17 af 90

18 godt, kan der være en tilbagegang i udviklingen af sproget. 2 af børnene i talegruppen har dræn i ørene. Hvis det et barn er godt i gang med at lege snakker med de andre børn, og børnene ikke vil med ind til talegruppen, jamen så vurderer jeg, så er det okay at du er derude og lege, fordi der snakker vedkommende/eller barnet jo med de andre børn, og får det lidt igennem. Så kan det nogle gange være, så tager jeg måske lidt mere kontakt med det her barn, og derigennem snakker med det her barn, uden barnet faktisk er bevidst om at det er talegruppe, hvor jeg øver lyde med barnet. Så kan jeg følge med i hvor er barnets udvikling, på nuværende tidspunkt. Der var et barn som jeg kunne mærke, at han havde det faktisk ikke ret godt, i denne her forsamling, fordi han følte sig lidt flov, måske. Han var generelt en meget genert dreng. Da tog jeg ham faktisk nogle gange med ind for mig selv. Men det handler jo også om at få dem socialiseret med de andre børn, og få sat ord på, og det er okay at du snakker sådan, jeg vil gerne hjælpe dig. Samtidig er der nogle børn der skal ha det ind langsommere end andre. Sproglige vanskeligheder: Når pædagogerne har bearbejdet sprogscreeningstestene, vil det fremgå om det enkelte barn har sproglige vanskeligheder, samt hvilke. Dorthe Bleses m.fl. definerer, når et barn har en eller flere sproglige vanskeligheder, kan det komme til udtryk ved, at barnet kan være forhindret i at udfører hverdagsaktiviteter, samt når barnet bliver afskåret fra nogle samfundsmæssige situationer.(bleses & Højen, 2009, s. 234) Louise Bjar m.fl. belyser, at ca. 7 % af alle 5-årige har en sprogforstyrrelse uden at der er en påviselig årsag. Men de beretter, at procenten af børn med sprogforstyrrelser, falder med stigende alder. Børn der har alvorlige sprogforstyrrelser, hvor barnet har problemer med flere forskellige sproglige niveauer, forekommer hos ca. 1-2 % af alle børn.(bjar & Liberg, 2004, s. 199) Louise Bjar m.fl. nævner flere årsager til sproglige vanskeligheder, som kan være neurologiske 8, socioemotionelle 9 eller fonologiske forstyrrelser. De mener, at de fonologiske forstyrrelser alene, er de mest almindelige, samt mindst alvorlige sproglige forstyrrelser. I de fleste tilfælde forenkler børnene ordene, eller erstatter vokaler og 8 Medfødte nervesygdomme (Hjernen) 9 Forstyrrelse af adfærd, kontakt og trivselsproblemer. Side 18 af 90

19 konsonanter med andre vokaler og konsonanter, som de har nemmere ved at artikulere/udtale.(bjar & Liberg, 2004, s ) Mona Gerstrøm mener, at der også kan være nogle andre faktorer som spiller ind, når et barn har svært ved at artikulere ord og bogstaver. Det kan bl.a. være hørelsen, som er en forhindring for at barnet kan tilegne sig sproget, og udtale ordene korrekt. Det kan være i form af vokspropper eller væskeansamlinger, som hæmmer lydens styrke.(gerstrøm, 2008, s. 94) Bente Sidenius m.fl. mener, at nedsat hørelse er den mest almindelige årsag til at børn kan have en uhensigtsmæssig udtale.(sidenius & Sidenius, 2001, s. 67) Louise Bjar m.fl. belyser, at børn med fonologiske forstyrrelser, kan i mange tilfælde også have problemer med at forstå sprog, samt at kommunikere med sin omverden.(bjar & Liberg, 2004, s ) Vokaler og konsonanter: Nogle børn har vanskeligheder med, at artikulere vokaler og konsonanter. Bente Sidenius m.fl. mener, at udtalelsen af vokalerne korrekt og tydeligt, spiller en vigtig rolle. Det er muligt at aflæse de enkelte vokaler på mundens opstilling, alt efter hvordan vores læbe- og kæbe-stilling er. Når man skal udtale de enkelte vokaler, skal ens taleorganer (læbe, tunge og kæbe), sættes i en bestemt stilling, så den lyd som kommer fra stemmebåndet, får en bestemt klang. Man anvender samtidig også hulrummene i næsen samt kæbehulen.(sidenius & Sidenius, 2001, s ) Bente Sidenius m.fl. inddeler vokalerne i forskellige grupper: Fortungevokaler: Er lyde hvor tungen er fremme i munden. Det er vokaler som i, ø og æ. Bagtungevokaler: Er lyde hvor tungen er bagud i munden. Det er vokaler som u, å og o. Højtstillede vokaler: Er lyde hvor tungen er hævet i mundhulen. Det er vokaler som i, y og u. Lavtstillede vokaler: Er lyde hvor tungen ligger lavt i mundhulen. Det er vokaler som (haj og hej) og ə (aske) Rundende vokaler: Lyde med rundende læber. Det er vokaler som y, u og å. Brede vokaler: Lyde med bred læbestilling. Det er vokaler som i og a.(sidenius & Sidenius, 2001, s ) Side 19 af 90

20 Bente Sidenius m.fl. beskriver, at stort set alle konsonanter, med undtagelse af nasaler, er orale, som betyder at ganesejlet er hævet, som således vil spærre for næsen, så der kun er passage gennem munden. Ligeledes inddeler de også konsonanterne i forskellige grupper: Lukkelyde: Som er lyde, der har et fuldstændigt mundlukke. Det er konsonanter som b, m, d og n. Særligt i denne gruppe, skelner man mellem b og d hvor man har lukket næsen. Samt m og n, hvor der er fri passage i næsen, disse er også kaldet nasaler. Frikativer: Her bliver passagen for udåndingsluften indsnævret, som resulterer i at der dannes støj. Det er konsonanter som f, s og v. Lateraler: er konsonanter hvor munden har midtlukke og sideåbning. Det er konsonanter som l. Ved udtalelsen af disse nævnte lydtyper, sker der en indsnævring et eller andet sted, som kan være: Ved hjælp af begge læber, f.eks. b og m. Mellem underlæbe og fortænder i overmunden, f.eks. f og v. Mellem tungespids og gummeranden bag fortænderne i overmunden, eks. d, n, s, l. Mellem fortungen og ganen bag gummeranden, f.eks. i j Mellem tungen og mundloftet længere tilbage end j, k, g, ng. Mellem bagtunge og drøbel r. Lydene kan endvidere være stemte, f.eks. v, eller ustemte f.eks., f (f i»hof«). Lukkelydene kan være aspirerede, dvs. at der umiddelbart efter lyden følger en h-lyd f.eks. p og k. For at danne et korrekt s, skal fortungen sættes mod gummeranden enten i overmunden eller i undermunden. Der laves en rille midt i tungen, og luftstrømmen frembringer lyden»s«. Det er svært at artikulere et korrekt s. (Sidenius, 2009, s. 56) Bente Sidenius mener, at selve artikulationen af konsonanter og vokaler, afhænger til dels af den enkeltes mundmotoriske færdigheder, samt af den enkeltes taleorganer (læbe, tunge og kæbe). Samtidig mener hun at udviklingen af hørelsen, har en vigtig betydning for udtalen, samt ens skelneevne for lyd, og til at sætte de rigtige lyde, til de rigtige ord.(sidenius, 2009, s. 56) Side 20 af 90

21 Mundmotoriske øvelser: Dette er en metode hvorved, man som pædagog kan støtte og arbejde med det enkelte barn, som har sproglige vanskeligheder. Såsom børn med artikulatoriske vanskeligheder eller fonologiske forstyrrelser. Anja Bau m.fl. mener, at når man får børn til at udøve mundmotoriske øvelser, er det med til at træne, læbe-, tunge, kæbe og ganesejlsmotorikken. Ved disse øvelser, optræner man musklerne i disse områder, som kan have positiv effekt på den mimiske evne. Samtidig mener de også, at taleproduktionen bliver bedret ved at man træner de muskler, som er relevante for den motoriske del af taleprocessen.(bau & Schöps, 2004, s. 5) Mette M. Andersen m.fl. mener, når man udøver mundmotoriske øvelser med børn, skal det helst foregå 2-3 gange dagligt, for at opnå den mest optimale effekt. De mener, at det er bedre at man laver nogle korte og præcise programmer for barnet/børnene. Når man skal lave et stimulationsprogram, med mundmotoriske øvelser, er det vigtigt at tage udgangspunkt i de vanskeligheder, som det enkelte barn har.(andersen, Hass, Laurizen & Schmidt, 2003, s. 278) Anja Bau m.fl. mener, når man underviser børn i mundmotoriske øvelser, kan øvelserne til tider forekomme ret kedelige, og hun mener derfor at det er vigtigt, at man pakker øvelserne ind i en sjov og motiverende leg eller i et spil, for at bevare barnets interesse. Når man tilrettelægger øvelserne, skal man udvælge øvelserne med omhu, som er skræddersyet efter det enkelte barn.(bau & Schöps, 2004, s. 6) Anja Bau m.fl. har erfaret, at børn med udtalefejl, både fonologiske og artikulatoriske, har mulighed for at opnå gode resultater, ved at man tilrettelægger nogle præcise mundmotoriske øvelser til det enkelte barn, som passer til den eller de lyde, som barnet skal træne.(bau & Schöps, 2004, s. 9) De mener det er vigtigt, at barnet bliver bevidst om sine mundmotoriske egenskaber. Det kræver at barnet har mulighed for at se sig selv, så derfor er et spejl enormt vigtigt, så barnet får en direkte visuel feedback.(bau & Schöps, 2004, s. 18) Lis Klausen m.fl. kommer med en række eksempler på, hvordan man kan styrke børnenes mundmotorik. Her tilpasser man øvelserne efter hvilke bogstaver, børnene har svært ved at udtale. Dette skyldes at bogstavernes udtale ligger forskellige steder i munden: Side 21 af 90

22 Øvelser for læberne: puste- og sugeøvelser med sugerør; samle rosiner og andre spiselige ting op med læberne; spise snørebånd; lave ansigter (sur, glad, trutmund m.m.); forme bred/smal mund og sige som en ambulance i-y,i-y,i-y Øvelser for mundhulen: Mundgymnastik med rosiner eller tyggegummi; føle former (agurk, gulerod); mærke mundhulen med tungen. Øvelser for tungen: Bevæge tungen op/ned og side/side; slikkechokolade fra mundvigen; lægge rosin på tungespids og lade tungen vandre på over- og undertænder; lufte rosin på tungespidsen uden for munden; slikke yoghurt fra en skål som en kat. Øvelser for bagtunge/gane: Drikke med forskellige sugerør (forskellig tykkelse, længde); suge fisk/former i papir op med sugerør; gurgle hals. (Klausen & Hodal, 2009, s. 241) Hvad er leg?: Legen er et redskab til at stimulere sproget og sanserne, derfor vil vi belyse hvilken betydning legen har for sprogets udvikling. Samt betydningen af at man som pædagog omsætter læring til leg. Hanne Eir m.fl. mener at ordet leg i daglig tale, bruges i mange betydninger. Hun siger ordet leg, bruges når børn lægger puslespil, spiller kort eller bytter klistermærker, og at leg herved bliver en fællesbetegnelse for alt det, som børn gør, når de er sammen.(eir & Gregersen, 2002, s. 73) Ifl. Hanne Eir m.fl. bruger barnet sig selv i legen. Barnet bearbejder sine erfaringer og indtryk, og det bruger den viden, som det har fået. Hun mener at det specielle ved legen er, at den altid er lystbetonet, og at det er selve processen det handler om, og ikke det færdige produkt. Forskellen på leg og indlæring er, at når barnet leger, bruger barnet den viden, det har i forvejen, men når det indlærer, tilegner det sig ny viden.(eir & Gregersen, 2002, s. 73) Bente Sidenius mener, når børn leger bearbejder de oplevelser, erfaringer og de kommunikerer. Hun mener at leg er både kropslig, nonverbal og verbal i sit udtryk, og at det der er vigtigst er selve legen, og det at have nogen at lege med. Evnen til at lege, hænger sammen med en evne til at kommunikere, og legen vil udvikle børnenes evne til at kommunikere.(sidenius, 2009, s. 184) Bente Sidenius mener, at kommunikationen i legen sker på forskellige planer. Da den dels har et konkret indhold og dels består af signaler, som fortæller hvordan legen skal leges. I legen kan reglerne være skjulte, og derfor er kommunikationen i legen vigtig, for at deltagerne ikke misforstår budskaberne, og derved kan legen gå i stå.(sidenius, 2009, s. 184) Side 22 af 90

23 Hanne Eir m.fl. mener, at kendetegnende for lade som om legen, er at det er barnets egen leg. Når børn leger, henter de inspiration fra det virkelige liv, fra eventyr, historier, oplevelser og fjernsyn. Det er barnets virkelighed, der er udgangspunktet for legen, men det er fantasien, som er med til at udvikle legen.(eir & Gregersen, 2002, s. 74) Pædagogens rolle: I dag tilbringer det enkelte barn mellem timer, i en form for institution. (0-14, nr. 3/1996, s. 23) Dette betyder, at vi som pædagoger tilbringer rigtig meget tid sammen med børnene, og har en stor betydning for børnenes udvikling. Liv Vedeler mener, vi som pædagoger har en betydningsfuld rolle, ved at vi kan tilrettelægge og organisere leg, hvor vi kan opfordre børn til at lege sammen. Det er her børnene indgår i relation til hinanden, og hvor det giver det enkelte barn mulighed for udvikling.(vedeler, 2008, s.146) Bente Sidenius belyser, nogle vigtige faktorer man skal medtænke, når man som pædagog arrangerer formelle lege, som er: overskuelighed, forudsigelighed og gentagelser. Samtidig konstaterer hun det er vigtigt, at man altid arbejder med barnet ud fra barnets funktionsalder, og ikke barnets biologiske alder. Det kan også være vigtigt, at tage børn med sproglige vanskeligheder fra i mindre grupper, hvor det enkelte barn kan have nemmere ved at overskue relationerne i gruppe, og hvor pædagogen har mulighed, for at følge op på det enkelte barn særlige behov for støtte.(sidenius, 2009, s ) Bente Sidenius fremhæver vigtigheden af at pædagoger, anerkender børn med sproglige vanskeligheder, med positiv feedback. Det kan være med til at stimulere det enkelte barn, til at udforske og udfolde sit sprog.(sidenius, 2009, s. 56) Bente Sidenius m.fl. mener at pædagoger, har en afgørende rolle i børns sproglige udvikling. Hun mener, pædagogen selv skal indeholde følgende punkter, for at hjælpe børn med deres sproglige udvikling: Kunne kommunikere Være ansvarlig for kommunikationen med barnet Være model Være samtalepartner (Sidenius & Sidenius, 2001, s. 107) Med dette mener de, at det ikke er ligegyldigt, hvordan pædagoger bruger deres kommunikation og sprog overfor børnene. Når man som pædagoger, er bevidste om deres egen kommunikation og Side 23 af 90

24 formulering, samt deres nonverbale udtryk, som skal være tydeligt og nuanceret, kan det have en vigtig betydning for børns sproglige udvikling.(sidenius & Sidenius, 2001, s. 107) Birgitta Knutsdotter Olofsson mener, at det har en vigtig betydning at pædagoger kan tilrettelægge lege, og samtidig er deltager i børnenes lege. Men hun fremhæver at det er mindst lige så vigtigt, at vi lader børn være børn, hvor de får lov at lege i fred.(olofsson, 1992, s. 173) Formelle/uformelle legeprocesser: Vi vil i dette afsnit definere formelle og uformelle legeprocesser, og deres betydning for børns sproglige udvikling. Formelle legeprocesser: En formel leg, betyder, at det er en voksen styret leg/aktivitet, der bliver sat i gang.(sørensen, 2007, s ) Sue Roffey m.fl. mener, at hovedformålet med de formelle legeprocesser, er at pædagogerne kan skabe nogle situationer, og nogle rum for børnene, hvor de indgår i fællesskab med andre mennesker. Dette kan både være mellem barn og voksen, men også barn og barn. De mener kontakten og kommunikationen, som foregår i formelle legeprocesser, har en særdeles god virkning. Sue Roffey m.fl. mener, vigtige ligheder bliver afsløret, og børn på den måde begynder at vise interesse for hinanden, som med tiden kan udvikle sig til en større forståelse og accept. Formelle legeprocesser er en måde hvorpå pædagoger, kan skabe forbindelse mellem børnene.(roffey, Tarrant & Majors, 1999, s. 151) Liv Vedeler mener det er vigtigt, at pædagoger er forgangsmænd for de formelle lege, og at de virker motiverede, for på den måde bliver børnene også mere motiverede, for at involvere sig i legen. Samtidig mener hun det er vigtigt, at man inden en formel leg, skal instruere børnene i aktiviteten, som kan være en fordel for nogle børn, så de bedre kan leve sig ind i legen.(vedeler, 2008, s.146) Birgitta Knutsdotter Olofsson beskriver, at det er pædagogerne som viser børnene vejen, i de formelle legeprocesser. Hun mener at børn ikke kan lære lade-som-om-legen, uden den voksnes hjælp.(olofsson, 1992, s. 114) Mogens Sørensen belyser også rim og remser, som værende en formel leg. Han mener at pædagoger med faglig indsigt i børn og sprog, kan med hjælp af rim og remser, være med til at inspirere børnene til selv at lege videre med sproget.(sørensen, 2007, s. 229) Side 24 af 90

25 Mona Gerstrøm mener, at under en formel legeproces, hvor pædagogen er i centrum, vil børnene forsøge at spejle sig i pædagogen. Hun mener, at man skaber mulighed for barnet aktivt kan lytte, som giver barnet mulighed for sprogtilegnelse. Det er i de formelle legeprocesser, hvor pædagogen kan anvise, hvordan man bruger sproget i kommunikation, og kan lære børnene nye ord. Men barnet skal sandsynligvis have gentaget de nye ord flere gange, for at kunne huske dem.(gerstrøm, 2008, s ) Selvom det er en formel leg, kan pædagogen spørge barnet til råds, for at fører handlingen fremad, så barnet på den måde har medindflydelse på legen.(olofsson, 1992, s. 161) Birgitta Knutsdotter Olofsson mener, at formelle legeprocesser hæmmer børnenes fantasi, og påvirker børnenes lyst, til at indgå i sociale sammenhænge med andre børn. Hun mener, børnehavens materialer og pædagogens indstilling til leg og beskæftigelse, er med til at bestemme hvad børnene vælger at lege med, i de uformelle legeprocesser.(olofsson, 1992, s ) Men samtidig belyser Birgitta Knutsdotter Olofsson, at det er i de formelle legeprocesser, hvor pædagogerne kan introducere børnene for nye former for leg, og lære børnene de grundlæggende regler. Hvis pædagogerne opmuntrer til leg, bliver børnenes leg, rig, varieret og udviklet.(olofsson, 1992, s ) Uformelle legeprocesser: Birgitta Knutsdotter Olofsson mener, at børns egne forestillinger, erfaringer og erindringer kommer til udtryk, i de uformelle legeprocesser.(olofsson, 1992, s. 24) Hun mener, når børn indgår i fri leg med andre børn, er det med til at lære det enkelte barn nye ord og begreber, samt de får adgang til andre børns erfaringer. Når børn fx leger lade-som-om-lege, viser børn ofte at de behersker et større ordforråd, end det de anvender til hverdag. Det skyldes når børnene indgår i nye roller, bruger de en samtaleform, som passer til den enkelte rolle. Hun mener også, at et barn kan tilegne sig et større ordforråd, alt efter hvor mange roller barnet spiller i legene.(olofsson, 1992, s ) Birgitta Knutsdotter Olofsson belyser, at de formelle legeprocesser har en vigtig betydning for børn, men det er lige så vigtigt, at børn får lov til at lege i fred, når de leger godt og koncentreret.(olofsson, 1992, s. 173) Side 25 af 90

26 Tilbageholdende børn: Når vi som pædagoger skal i gang sætte formelle lege, hvor vi med vores baggrundsviden om barnbarn og barn-voksen legenes betydning for børnenes sproglige udvikling, er det vigtigt også at huske de børn, som enten er ekskluderet af gruppen, eller dem som er lidt generte og tilbageholdende. Birgitta Knutsdotter Olofsson mener, at der i de fleste børnegrupper observeres børn, som sjældent leger. De gør sig ikke bemærkede, og tager sjældent initiativ til at lege med de andre børn. Disse børn kendetegnes ofte ved, at de sidder for sig selv og leger med konstruktionsmateriale (fx at bygge et slot af sand, eller lave et fotografiapparat af lego). Samtidig er det også de børn, som er meget voldsomme, og som ofte skaber konflikter. Hun mener det er børn som gerne vil lege, men som sjældent bliver inkluderet af de andre børn. Hun ser disse børn, for at være pædagogernes største udfordring.(olofsson, 1992, s. 111) Birgitta Knutsdotter Olofsson belyser en metode, hvorpå pædagogerne kan medinddrage de tilbageholdende og ekskluderede børn. Hun mener at pædagogen, i de formelle lege, kan med materiale, opmuntring og eventuelt egen deltagelse, lokke de sjældent legende børn med ind i legen. Her er de under den voksnes beskyttelse og støtte, som kan give de enkelte børn ro til at koncentrere sig om legens tema, og kan opnå fordybelse.(olofsson, 1992, s ) Hun belyser, det er nemmere for pædagogerne, at få de ekskluderede børn med i de formelle/uformelle lege, hvis man selv deltager i legen. Samtidig er der mulighed for at pædagogen kan få et større kendskab til alle børnene, og se børnene fra en ny synsvinkel, hvis pædagogen deltager i legen.(olofsson, 1992, s. 163) Rum: I børnenes formelle og uformelle lege, spiller miljøet omkring børnene, en vigtig rolle for legens udvikling. Her spiller institutionens opbygning en væsentlig rolle, samt hvilke materialer og pladsmuligheder, børnenes har for at udvikle deres leg.(olofsson, 1992, s. 121) Helle Grangaard belyser, at en vigtig del af miljøet omkring barnet, er selve indretningen af institutionen, om den besidder små rum, hvor børnene kan lege sammen i fred og ro, i små grupper. Her har børnene mulighed for, at fordybe sig i en leg eller aktivitet. I disse små rum, kan man opnå tæt kontakt mellem barn-barn og barn-voksen. Hun mener, man kan indrette de små rum, så de har et særligt tema, og et særligt formål. Dog er det vigtigt, man kun har en aktivitet i gang adgangen, Side 26 af 90

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard

Heidis dagpleje. Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk. Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard Heidi s dagpleje Heidis dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Heidi Birk Petreavej 9 6622 Bække Tlf.: 24 67 10 08 hjj-birk@mail.dk Heidi Birk Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Berits dagpleje. Kontakt oplysninger: Berit Skovlund Poulsen Birkevænget 19, Askov 6600 Vejen Tlf.: 60957188

Berits dagpleje. Kontakt oplysninger: Berit Skovlund Poulsen Birkevænget 19, Askov 6600 Vejen Tlf.: 60957188 Berit s dagpleje Berits dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Berit Skovlund Poulsen Birkevænget 19, Askov 6600 Vejen Tlf.: 60957188 Berit Skovlund Poulsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389

Anitas dagpleje. Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita s dagpleje Anitas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anita Dalby Schneider Dich Dalgårdsvej 128 6600 Vejen Tlf.: 25573389 Anita Dalby Schneider Dich Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende:

Dokumentation. Vores forventninger til projektet er følgende: Dokumentation Vi startede projektet sprog, med en fælles dag. På fælles-dagen lavede vi bl.a. historie fortællinger, rim og remser, klappe maskine (sangleg) og derefter gik vi ud i grupperne og hilste

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehaven Tangloppen 2014 2015. 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, hvori målene er konkretiseret. Årshjulet findes på vores hjemmeside. Dokumentationen af arbejdet med de

Læs mere

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016.

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile 2015 2016. Personlige kompetencer / alsidig personligheds udvikling børnenes udvikling og At give plads til at børnene udvikler sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. At skabe

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47

Gunhilds dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild s dagpleje Gunhilds dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Gunhild Rask Jensen Guldagervej 7 6670 Holsted Tlf. : 26 84 66 47 Gunhild Rask Jensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Åses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Åse Clausen Byagervej 68 6650 Brørup Tlf.: 21 35 87 58. Åse Clausen Redigeret af Maria Moesgaard

Åses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Åse Clausen Byagervej 68 6650 Brørup Tlf.: 21 35 87 58. Åse Clausen Redigeret af Maria Moesgaard Åse s dagpleje Åses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Åse Clausen Byagervej 68 6650 Brørup Tlf.: 21 35 87 58 Åse Clausen Redigeret af Maria Moesgaard Hej forældre! Velkommen i dagplejen. Jeg glæder mig

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER PÆDAGOGISKE LÆREPLANER FOR HØJGÅRDENS BØRNEHAVE INDLEDNING Servicelovens 8a siger, at det enkelte dagtilbud skal udarbejde en pædagogiske læreplan for børn i aldersgruppen ½ - 2 år og aldersgruppen fra

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Annys Dagpleje. Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com

Annys Dagpleje. Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com Anny s dagpleje Annys Dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anny Schlünsen Kronborgvej 1 B 6600 Vejen Tlf: 26 25 51 67 Mail: annyschlunsen@gmail.com Anny Schlünsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Birgits dagpleje. Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492

Birgits dagpleje. Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492 Birgit s dagpleje Birgits dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Birgit Müller Nielsen Toften 40 6650 Brørup Tlf.: 75384292 Mobil: 40452492 Birgit Müller Nielsen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset. Hasselhusets Værdier. Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: 87 13 83 04. Respekt.

Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset. Hasselhusets Værdier. Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: 87 13 83 04. Respekt. Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: 87 13 83 04 Hasselhuset er en del af Solbjergs dagtilbud 8411. Vi er en integreret institution, som åbnede i foråret

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i praksis

Pædagogiske læreplaner i praksis Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073 Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Dit barns læring. = et fælles ansvar

Dit barns læring. = et fælles ansvar Dit barns læring = et fælles ansvar Indhold Kære forælder Indledning... 3 Integritet og selvstændighed... 4-5 Trivsel og tryghed... 6-7 Sociale kompetencer... 8-9 Kommunikation og sprog... 10-11 Læringskompetence...

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Pædagogisk Læreplan 2013-2014

Pædagogisk Læreplan 2013-2014 Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg

Læs mere

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014

2 trins raket. Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune. Indhold i dag 28-01-2014 Kick-off for KROP og BEVÆGELSE Dagplejen i Viborg Kommune v. Lektor Fysioterapeut Ulla Lind Holt, PPR Viborg Fysioterapeut Pernille Pallesen, PPR Viborg 2 trins raket Kick off, mest teori Hvad ved vi?

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Sprog. At børnene synger, bruger rim og remser, fortæller historier og kigger i bøger.

Sprog. At børnene synger, bruger rim og remser, fortæller historier og kigger i bøger. Sprog Sproget er det umiddelbare kommunikationsmiddel i dagligdagen. Børnene lærer at udtrykke deres meninger og behov i dialog med andre. Gennem talesproget, skriftsproget, tegnsproget (babytegn), kropssproget

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning.

Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. DAGPLEJEN SPROG Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere