REFERAT. af møde i Udvalget for et Levende Land Landdistriktsudvalget den 3. juni 2013

Transkript

1 1 Center for Arealtilskud BAKA REFERAT af møde i Udvalget for et Levende Land Landdistriktsudvalget den 3. juni 2013 Følgende medlemmer deltog; Desuden deltog: Anette Prilow Danske Regioner Barbara Kallan NaturErhvervstyrelsen Bjarne P. Johansen Dansk Gartneri Hans Jørgen Langfrits NaturErhvervstyrelsen Camilla Rosenhagen KL (Kommunernes Landsforening) Henrik Skoven NaturErhvervstyrelsen Carsten Ørting Andersen Landdistrikternes Fællesråd Jess Jørgensen NaturErhvervstyrelsen Christina Kaaber-Bühler Friluftsrådet Knud Bjerre NaturErhvervstyrelsen Henrik Wejdling Dansk Ornitologisk Forening (DOF) Lene Sørensen NaturErhvervstyrelsen Inger Taylor Kommunerne - en fælles repræsentant Lone Pinnerup NaturErhvervstyrelsen Jørn Jensen Naturstyrelsen Marianne Nielsen NaturErhvervstyrelsen Karen Munch Mortensen Landbrug og Fødevarer Mikael Jonsson NaturErhvervstyrelsen Kirsten Birke Lund LAG Morten Blom Andersen NaturErhvervstyrelsen Lise Thillemann Sørensen Sammenslutningen af Danske Småøer Morten Brandt - Pedersen NaturErhvervstyrelsen Lone Rosen Vækst- og Erhvervsministeriet Olga V. Pedersen NaturErhvervstyrelsen Marie-Louise Bretner Skovforeningen Pia Jørgensen NaturErhvervstyrelsen Niels Lindberg Madsen Landbrug og Fødevarer Poul Hoffmann NaturErhvervstyrelsen Rita Munk Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Samir Babali NaturErhvervstyrelsen Sarah Børner (Formand) NaturErhvervstyrelsen Steen Bonde NaturErhvervstyrelsen Tarja Tiainen-Balsby Torben V. Lauridsen Tue Rasmussen Fosdal Følgende medlemmer deltog ikke; Europa- Kommissionen Økologisk Landsforening Europa- Kommissionen Birgitte Echwald/Niels Chresten Andersen Gitte Hestehave/Lars Zøfting- Larsen Jesper Lund Larsen Louise Piester/Ulla Heiden Mogens Eliasen/Helle Thomsen Pernille Sørensen Rikke Lundsgaard/Thyge Nygaard Søren Beltofte/Jakob Buhl Vestergaard Region Sjælland DI Fødevarer 3F Fødevareministeriets Departement Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderne Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Danmarks Naturfredningsforening Finansministeriet

2 2 Mødets dagsorden: 1. Velkomst v. formanden 2. Godkendelse af dagsorden 3. Meddelelser 4. Drøftelse og godkendelse af årsrapport Status for ny landdistriktsforordning Status for fremdrift af landdistriktsprogrammet Særlig pulje til kommuner og regioner 8. Status på tilsagn og udbetalinger for Lokale AktionsGrupper 9. Kommende møde 10. Eventuelt Ad. 1 Velkomst Sarah Børner bød velkommen til udvalget. Hun rettede en særlig velkomst til de nye deltagere, Tarja Tiainen-Balsby, vicekontorchef i EU Kommissionen, og Camilla Rosenhagen fra Kommunernes Landsforening, som erstatter Troels Gaarde Rasmussen, der fremover er suppleant. Ad. 2. Godkendelse af dagsorden Sarah Børner beklagede, at flere bilag var blevet sendt meget sent ud. Dagsordenen blev godkendt. Ad. 3 Meddelelser Afrapportering fra LEADER -komiteen Rita Munk orienterede Udvalget om to begivenheder. Den første var et møde i LEADER subkomiteen den 17. april 2013, som var en opsamling og drøftelse af tanker og erfaringer med LEADER-metoden. Den anden var en udstilling den april 2013 i Bruxelles. Her deltog repræsentanter for mange europæiske lande, som på markeds-stande præsenterede projekter, ideer eller metoder for hinanden. Afrapportering fra forvaltningskomiteen Samir Babali orienterede Udvalget. Status for arbejdet med at forberede den kommende programperiode er: Medlemslandene skal blive enige om basisakterne. Man forventer en fælles indstilling. Detailregler, herunder gennemførelsesbestemmelserne som vi kan designe ordninger efter, afventer vedtagelsen af basisakterne (LDP forordningen). Vi afventer stadig grønt lys for at kunne igangsætte det juridiske arbejde med gennemførelsesbestemmelserne. Der forventes at komme skred i regelarbejdet i andet halvår Samir Babali fortalte endvidere, at i april 2013 fik vi godkendt en programændring, der er en forudsætning for en finansieringsplan med fuld hjemtagning. Dette vil være et solidt fundament til den resterende del af programperioden. Niels Lindberg Madsen spurgte til, hvad der ligger i finansieringsplan?

3 3 Samir Babali forklarede, at finansieringsplanen er styrende for, hvad vi må og ikke må. Den giver anledning til serviceeftersyn af udbetalingerne for at sikre, at udbetalingsplanerne holder. Sarah Børner tilføjede, at Finansieringsplanen afspejler finansloven. Steen Bonde mindede om, at programændringen havde været i skriftlig høring i efteråret Marie-Louise Bretner spurgte, hvor langt man er nået med basisakterne, og hvornår vi kan forvente, at den nye forordning ligger klar. Morten Blom Andersen svarede, at Rådet er færdigt med forhandlingerne, så det nu er op til trilogen mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet at arbejde videre. Det Irske formandskab ønsker at lukke aftalen inden sommerferien. Den formelle vedtagelse afventer, at budgettet er på plads. Niels Lindberg Madsen beklagede, at Danmark modtager færre penge end andre lande. Knud Bjerre svarede hertil, at det er korrekt, at det ser ud som et fald for budgettet , men at det skyldes, at Danmark i en årrække har fået en smule mere end andre lande. Hvis man ser det over en årrække, får Danmark således ikke mindre. Afrapportering fra Evalueringskomitéen Henrik Skoven orienterede Udvalget om arbejdet i komitéen, der har været centreret om at opsamle erfaringer fra den indeværende periode til brug for evalueringsplanen for den kommende periode. Der har været afholdt to møder: Den 20. marts 2013 drejede det sig om kontekst-indikatorer til evalueringsplanen for den kommende programperiode. Den 30. april 2013 arbejdede man videre med problemstillingerne, der opstår, hvis der mangler data til evalueringerne: Vil det i så fald være muligt at extrapolere og intrapolere? For det vil være sådan, at 2013-data ikke kan foreligge ved programmets begyndelse. Det næste møde bliver 19. juni 2013 hvor færdigt udkast til evalueringsplan skal drøftes. Kirsten Birke Lund gjorde opmærksom på, at flere fra Udvalget ønsker at deltage mere aktivt i forhold til planlægningen af den kommende programperiode. Hun spurgte, hvordan dette ville kunne lade sig gøre? Steen Bonde takkede for dette tilbud om arbejdskraft. Han foreslog, at alle gode Idéer sendes til Henrik Skoven, der vil stå for at sende dem videre til Kommissionen. Han forklarede, at lige nu er det Kommissionen, der har bolden, så vi afventer deres udspil. Han mente endvidere, at effektindikatorer er kommet for at blive. Kirsten Birke Lund mente, at processen omkring evalueringsplanen er som at lægge beton oven på beton, mens det, der er brug for, er en hel ny arkitektur. Steen Bonde huskede Kirsten Birke Lunds bidrag til diskussionerne om evaluering gennem tiden, som et forsvar for de bløde værdier, idet man jo ikke kan måle alt væsentligt.

4 4 Henrik Skoven tilføjede, at der havde været et fokusgruppemøde om indikatorer i november 2013, hvor Kirsten Birke Lund også deltog. Kirsten Birke Lund gav udtryk for, at hun ikke forventede, at det i fremtiden ville blive enklere at evaluere. Meddelelser fra NaturErhvervstyrelsen Natur- og Landbrugskommissionens rapport og Landdistriktsprogrammet Louise Bünemann (NaturErhverstyrelsen) orienterede Udvalget. Regeringen nedsatte kommissionen for at kunne stå på noget fagligt i miljø- og landbrugspolitikken. Rapportens anbefalinger lægger op til, at vi kan få både mere og bedre natur og mere landbrug. Anbefalingerne går i tre retninger, der handler om vækst, vand og natur. Alle tre områder skal tilgodeses gennem ny og mere målrettet regulering, ny kontrolstrategi samt naturnetværk og en Naturfond, som skal skabe rammerne for mere samlet natur i Danmark. LDP nævnes flere gange i rapporten, bl.a. fordi der ikke følger ny finansiering med anbefalingerne. Forslagene prioriteres ikke, så det er op til regeringen at udvælge og bruge forslagene indenfor allerede given finansiering. Anbefalingerne har afstedkommet tre store udredningsprojekter: 1. Strategisk naturnetværk: afklaring af kriterier og principper for et nationalt netværk, der skal optimere de eksisterende naturområder, der er for små og for spredte. 2. Målrettet miljøregulering: dels som målrettet arealregulering (opsamling af viden om effekter og virkemidler i forhold til udledning af kvælstof), dels som emissionsbaseret regulering af husdyranlæg. 3. Nyt retentionskort: detaljeret kortlægning af N-indholdet i jorden. Sarah Børner forklarede, at implementering af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger vil ske i en faseopdelt proces. Fase 1 er , som tager udgangspunkt i den situation omkring vandplaner, som vi har nu. Fase 2 er fra 2016 og frem, og den fase skal tænkes sammen med anden generation af vandplaner. Steen Bonde gjorde rede for situationen omkring de nationale vandplaner, der blev kendt ugyldige i december 2012, og hvad dette betyder for tilskudsordningerne under LDP: Kun tilskudsordningerne under artikel 38 beror på vandplanerne. Der er tale om to ordninger: Randzonekompensation, som er i gang, og Ændret vandløbsvedligehold, som endnu ikke er sat i søen. Da vandplanerne blev kendt ugyldige, skrev NaturErhverstyrelsen den 15. januar brev til Kammeradvokaten. Vi forventede på det tidspunkt, at nye gyldige vandplaner ville være klar inden tidspunktet for udbetaling af randzonekompensation i Kammeradvokaten støttede i sit svar vores opfattelse, at vi kan udbetale randzonekompensation, så længe der er gyldige vandplaner. Vi fortsatte sagsbehandlingen på ordningen.

5 5 I april-maj blev vandplanerne yderligere forsinket med den virkning, at de tidligst ville kunne være på plads september Vi ville derfor ikke være i stand til at udbetale randzonekompensationen under LDP som planlagt i Derfor fandt vi på en de minimis-ordning for Denne løsning er ikke helt så god, fordi der er lofter for støtte, som især ansøgere med store bedrifter kan løbe ind i. Men det er det bedste, vi kan få i denne situation. Vi håber på at kunne udbetale randzonekompensation under LDP i Ordningen Ændret vandløbsvedligehold er taget ud af programmet. Lene Sørensen gjorde rede for, hvordan situationen omkring de ugyldige vandplaner har haft indflydelse på Vådområde-projekterne. Der er ingen ændringer for de kommunale- og privatevådområde-projekter samt 20-årigt fastholdelsestilsagn til vådområder, idet de ikke kræver vedtagne vandplaner. De statslige vådområder samt forfor-vådområder blev derimod påvirket, fordi et geografisk udvælgelseskriterium henviste til vandplanerne. Ordningerne fortsætter derfor ved hjælp af et midlertidigt udvælgelseskriterium, indtil der foreligger nye vedtagne statslige vandplaner. Marie-Louise Bretner undrede sig over, at en statslig ordning så hurtigt kunne komme op at stå, idet den slags ellers normalt afvises med henvisning til, at det kan virke konkurrenceforvridende. Steen Bonde svarede, at det netop er derfor der er støtteloft på de minimis ordninger. Det medfører, at omfanget af støtten ikke bliver for omfattende og dermed konkurrenceforvridende. En de minimis- ordning kan højst udbetale i alt euro per landbruger over tre år. Kirsten Birke Lund gjorde opmærksom på, at landmændene ikke har bedt om bræmmerne. De får kompensation, som de heller ikke har bedt om. Der kan ikke være tale om konkurrenceforvridning her. Sarah Børner sagde, at den nationale randzonekompensationsordning ikke får konsekvenser for LDP. Steen Bonde tilføjede, at den eneste konsekvens for LDP, man kan pege på, vil være manglende afløb, idet støtten ikke udbetales over programmet. Niels Lindberg Madsen spurgte, hvad der ville ske med randzonekompensationen i Steen Bonde svarede, at vi forventer at udbetale under LDP i Høje fejlrater Hans Jørgen Langfrits adresserede et problemfelt, som er rejst af Kommissionen over for alle medlemslande, og som også vedrører Danmark. Revisionsretten har for 2011 på EU-niveau opgjort en fejlprocent på 7,7 pct. Selvom de danske kontroller afslørede fejl inden udbetalinger på mere end 4 pct., så slipper der for mange fejl igennem. Således er det konstateret ved flere på hinanden følgende revisionsbesøg: For høje fejlrater, der ikke bliver bedre med de tiltag, vi allerede har taget i anvendelse, og som risikerer at ende med underkendelser.

6 6 Hans Jørgen Langfrits talte ud fra en Power Point præsentation. Ved den femte slide spurgte Niels Lindberg Madsen, hvordan nummereringen skulle forstås? Var prioriteringen udtryk for omfanget af økonomiske konsekvenser ved de enkelte fejl? Hans Jørgen Langfrits svarede, han ikke kendte den økonomiske betydning for hver enkelt fejl. Det kan man først regne ud efter 3-5 år, når den afsluttende revisionsrapport er færdig. Kirsten Birke Lund spurgte til den økonomiske betydning af manglende skiltning (fejl nr. 4). Hans Jørgen Langfrits svarede, at det er en blandt flere støttebetingelser, der skal opfyldes. Der bør være proportionalitet mellem forseelsen og størrelsen af sanktionen/reduktionen i støtten, som den skal medføre. Forholdet forventes afklaret med Kommissionen i forbindelse med deres revision. Christina Kaaber-Bühler spurgte, om den meget høje fejlprocent på Pleje af græs var udtryk for at ordningen er for kompliceret? Hans Jørgen Langfrits svarede, at det kunne der godt være noget om, og han henviste til sidste slide, som netop handler om forenkling af ordningerne under den kommende programperiode. Han pointerede, at nogle af problemerne vil kunne løses i den kommende periode igennem færre ordninger, færre regler, mere målrettede ordninger, der har dokumenteret nytte. Annette Prilow spurgte til de mulige konsekvenser af fejlene for den resterende del af det nuværende program. Vil udbetalingerne blive stoppet? Hans Jørgen Langfrits forklarede, at vi fortsætter med at udbetale, men at ansøgerne vil opleve, at vi strammer kontrollen og krav til dokumentation i forbindelse med udbetalinger. Den nuværende kontrolmodel med brug af revisorerklæringer vedlagt bilagslister er blevet kritiseret af revisorer fra EU og har desværre vist sig at være en kilde til væsentlige fejl, der er konstateret ved revisioner. Vi er derfor ved at se på en ny kontrolmodel som medfører, at NaturErhvervstyrelsen skal indhente alle bilag for administrativ kontrol. Der vil blive kommunikeret ud om den nye kontrolmodel på den anden side af sommerferien. Jørn Jensen spurgte, hvordan Danmark placerer sig i det samlede billede med hensyn til fejl? Hans Jørgen Langfrits svarede, at det ved vi ikke præcist, da vi ikke har adgang til tallene for de øvrige medlemslande. Men henviste til fejlprocenten opgjort af Revisionsretten for 2011 for hele EU. Torben V. Lauridsen spurgte, om der er en ordning, der er særlig hårdt ramt? Marianne Nielsen svarede, at større kompleksitet giver anledning til flere fejl. Derfor er Netværksordningen og LAG hårdest ramt. Kirsten Birke Lund spurgte, hvor vi skal sætte ind: skal det være overfor projektholderne, overfor kontrollen eller kan vi afvente næste programperiode og se om tingene ikke løser sig der? Hans Jørgen Langfrits svarede, at vi ikke bare kan vente. Vi har et problem, og vi skal gøre det bedre.

7 7 Tarja Tiainen-Balsby bemærkede, at EU også kan få problemer, hvis ikke man kan garantere, at pengene bruges efter hensigten og efter reglerne. Det er ikke noget nyt. Carsten Ørting Andersen sagde, at det er lidt sært, at der kun afsættes et meget lille beløb af projektpengene til revision, idet behovet ser ud til at være meget større. Han spurgte, om der måske skulle laves om på dette? Marianne Nielsen svarede, at det tværtimod kommer til at gå den anden vej. Vi arbejder på en model, hvor revisorerne helt skal ud, fordi kontrollen af bilag mv. skal udføres af direkte af NaturErhverstyrelsen. På den måde kommer der mere nærhed til ansøgerne og pengene mere direkte til projekterne. Sarah Børner bemærkede, at vi allerede har fulgt op på mange henstillinger fra revisionsbesøgene. Nu skal vi til at tænke ordningerne anderledes, hvis vi vil fejlraterne til livs. Ordningerne skal være forståelige, administrerbare og kontrollerbare. Derfor har vi arbejdet med servicetjekket af alle ordningerne under LDP. Ad. 4 Drøftelse og godkendelse af årsrapport 2012 Sarah Børner beklagede, at Årsrapporten var blevet sendt ud meget sent, og at den ikke var helt færdig. Hun spurgte derfor udvalget, om det ville stille sig tilfreds med at godkende rapporten i en skriftlig proces. Kirsten Birke Lund gav udtryk for, at hun syntes, at det ville være ærgerligt med en skriftlig proces, fordi vi på den måde ikke får en diskussion af rapporten, og hvad den kan bruges til. Sarah Børner foreslog derfor, at vi kunne indkalde til et supplerende møde til det. Steen Bonde sagde, at Henrik Skoven ganske kort ville gennemgå Årsrapporten. Han beklagede endnu en gang, at det var en ufærdig rapport, der var blevet sendt ud. Han opfordrede medlemmerne til at bruge muligheden for skriftlige kommentarer. Henrik Skoven forklarede kort, at det var kapitel 4, der ikke var blevet færdigt. Han præciserede, at rapporten kun beskæftiger sig med udbetalinger (ikke med tilsagnsgivning). Kirsten Birke Lund beklagede at de fire nye måder at opdele landdistrikter efter i rapporten gør det sværere at sammenligne med tidligere år. Henrik Skoven forklarede, at kapitlet er skrevet i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Her har man brugt et nyt begrebsapparat med nye inddelinger. Rita Munk forklarede, at man havde gjort det sådan for at beskrive landdistrikterne mere generelt (end blot i forhold til LDP). Men hvis det kun forvirrer, vil man ikke nødvendigvis holde fast i den måde at gøre det på. Kirsten Birke Lund syntes, at LAG kom til at fylde meget lidt i rapporten i forhold til hvor meget området fylder i LDP.

8 8 Niels Lindberg Madsen gav udtryk for, at han godt kunne have brugt en mere langsom, pædagogisk gennemgang. Steen spurgte derfor, om Udvalget ønskede et supplerende møde med en grundigere gennemgang? Inger Taylor spurgte, om det som hjælp til en skriftlig høringsproces ville være muligt at pege på nogle forandringer fra tidligere år? Steen Bonde svarede, at der ikke var mange ændringer, og at ændringer indarbejdes i servicetjekket. Kirsten Birke Lund sagde, at der var procentuelle ændringer på grund af flytninger mellem akserne, som gør det svært at læse og overskue rapporten. Steen Bonde konkluderede, at der skulle indkaldes til et supplerende møde. Ad. 5 Status for ny landdistriktsforordning (til udvalgets orientering) Poul Hoffman orienterede udvalget om arbejdet med CAP post13. Støttehjemlen for det kommende program skal findes i forslagene til forordninger om støtte som led i reformen af den fælles landbrugspolitik post 2013, som er tæt på den endelige vedtagelse. Der er fire forslag, der skal vedtages samtidigt, og alle fire har været drøftet i arbejdsgrupper samt i parlamentet og rådet. Forordningspakken blev drøftet af rådet og parlamentet i juni og vedtages efter planen i oktober efter plenar-afstemning om forslaget i parlamentet. Gennemførelsesbestemmelserne vedtages først ved udgangen af Ikrafttræden af nye regler for den direkte støtte under søjle 1 er udskudt et år. Søjle to-støtte efter de nye regler kommer til at lide under, at søjle 1 ikke er trådt i kraft, fordi man ikke kan designe ordningerne, før man kender baseline. En række af de nuværende aktiviteter vil kunne fortsætte i 2014, indtil de nye programmer i 2014 godkendes. For arealstøtteordningerne vil der være overgangsordninger, der giver mulighed for flerårig tilsagnsgivning med EU-refusion, mens overgangsordninger for projektstøtteordningerne endnu ikke er på plads. Der arbejdes på at opnå enighed i rådet om, at også projektstøtteordningerne kan fortsætte i overgangsåret Poul Hoffman gav en status for programskrivningen. Der er afholdt workshops om indholdet af det kommende landdistriktsprogram og om den tilhørende partnerskabsaftale for de fire EU fondsprogrammer, regional-, social, landdistrikts- og fiskerifonden. Forordningen fastlægger seks EU prioriteter for landdistriktsudvikling, hvor programmet som hovedregel bør forfølge alle seks. Det er dog ikke obligatorisk at aktivere indsatser for at forfølge dem alle. NaturErhverstyrelsen skriver sammen med relevante ministerier på et udkast til en situationsanalyse/swot-analyse, der behandler alle seks prioriteter. Forslaget er sendt til evaluator, som skal vurdere det, inden det sendes i høring i Landdistriktsudvalget, hvilket vil ske efter sommerferien. Der kommer sidst på året en offentlig høring af det endelige programudkast sammen med en strategisk miljøvurdering af samme. Torben V. Lauridsen spurgte, om man har overvejelser om at gå efter alle seks prioriteringer.

9 9 Poul Hoffmann svarede, at man I situations- og behovsanalysen skal se på alle seks, men at det ikke er til at sige, hvilke og hvor mange behov, der efterfølgende udvælges til forfølgelse via foranstaltninger i programmet. Sarah Børner sagde, at det forventes, at regeringen efter sommerferien skal tage stilling til sagen. NaturErhverstyrelsen vil lave et oplæg på baggrund af servicetjekket. Der vil blive arrangeret en workshop med henblik på at udveksle synspunkter herom. Alle gode inputs til oplægget er velkomne. Kirsten Birke Lund udtrykte, at der er to ting, der forhindrer start på det nye program, nemlig dels at CAP post13-reformen ikke er på plads, dels at vi ikke har statslige vandplaner, som kan ligge til grund for miljøordningerne. Sarah Børner sagde hertil, at det kun er ordningen Randzonekompensation, der er påvirket. Kirsten Birke Lund spurgte, om resten af søjle 2-programmet vil ligne sig selv i ? Poul Hoffmann oplyste, at der arbejdes på et udkast til en partnerskabsaftale for de fire danske fondsprogrammer. Partnerskabsaftalen skal forfølge op til 11 fælles tematiske mål (inklusive de 6 prioriterede målsætninger for landdistriktsudvikling). Fordi arbejdet med forslag til Landdistriktsprogrammet er forsinket, hænger vi i bremsen overfor de andre fonde. Lone Rosen forklarede, at Regionalfonden og Socialfonden vil være klar til at aflevere deres programforslag 8. juli. Det har været svært at fortælle historien om de fire fonde, men fordi man har arbejdet meget med de ting, der er forsinket, vil det været muligt at sige noget. Man tror på en ordning med Kommissionen, hvor ting kan implementeres senere, når de er vedtaget. Marianne Fæster Nielsen sagde, at der vil blive arrangeret en teknisk workshop sammen med MBBL, og at MBBL inviterer. Sarah Børner sagde, at der vil komme mere orientering efter sommerferien. Ad.6 Status for fremdrift af landdistriktsprogrammet Henrik Skoven gennemgik bilag 6A (udsendt sammen med dagsordenen). Han forklarede, at papiret udtrykker en forventning om, at det er sådan det vil gå med udbetalingerne i denne periode. Der kan dog godt på de store ordninger vise sig at være udfordringer med at nå det - både på tilsagnsgivning og udbetaling. Knud Bjerre uddybede, at det bliver sværere på projektstøtteordningerne end på arealstøtteordningerne, men at det vil kunne lade sig gøre med stram styring og tilpasning af finansieringstabellen i 2013, 2014 og Sarah Børner spurgte til merforbruget, om det ville blive 900 mio.? Knud Bjerre bekræftede dette.

10 10 Niels Lindberg Madsen spurgte om randzonekompensationen var med i dette tal? Henrik Skoven svarede, at pengene til Randzonekompensation er trukket ud i 2013, men lagt ind i Sarah Børner sagde, at det vigtige er, at vi sørger for en overbookning, og at denne i 2013 bliver mindre pga. randzonekompensationen. Hun tilføjede, at der mangler slutudbetalinger, og at man er ved at finde ud af, hvorfor projekterne tager længere tid. Inger Taylor spurgte, om man laver ekstra ansøgningsrunder til ikke-forbrugte midler? Sarah Børner svarede, at man kan give flere tilsagn, end der er penge til, men at man ikke kan lave nye runder. Lise Thillemann spurgte, om der kan gives tilsagn til LAG-projekter efter 31/ ? Marianne Fæster Nielsen svarede nej. Tarja Tiainen-Balsby bemærkede, at Kommissionen gør opmærksom på, at overbookning sker på eget ansvar. Niels Lindberg Madsen spurgte til, hvordan man følger op på hvorvidt det er muligt at udbetale alle bookede midler? Marianne Fæster Nielsen svarede, at man er begyndt at rykke tidligere end før, således at pengene nu skal være udbetalt senest tre måneder efter projektets slutning. Hun tilføjede, at LAG-projekter er en del af de ubekendte faktorer. Inger Taylor bemærkede, at der er en ramme for LAG, således at hver LAG ikke kan overbooke og sende flere ansøgninger ind, end de har i rammen. Rita Munk forklarede, at det er meldt ud, at rammen kan overbookes, men at der skal være en klar prioritering af projekterne, så alle pengene kan fordeles i et samspil mellem LAG en og programgruppen. Henrik Skoven gjorde opmærksom på, at bilag 6A findes i Årsrapportens kapitel 2. Steen Bonde tog fat på bilag 6B, Årsrapporten. Han talte om, at der er givet tilsagn til ha på MVJ-ordningerne, hvilket er færre end håbet. Det er utilfredsstillende, fordi ordningen er blevet forbedret og forenklet, men resultatet kan skyldes, at der har været dårlig stemning om den, og visse konsulenter har direkte advaret landmændene mod at søge ordningen. Han tilføjede, at vi efter servicetjekket må se på, hvad vi kan gøre ved det. Kirsten Birke Lund mente, at folk ikke tør søge MVJ fordi de er bange for KO-sanktioner. Niels Lindberg Madsen bemærkede, at det er en gammel historie, som gør folk nervøse, og han spurgte til, hvorvidt det er en myte eller en reel problemstilling?

11 11 Steen Bonde svarede, at der både er noget reelt i det, men også myter, som vi skal til livs. Lene Sørensen sagde, at fire ekstra KO-krav (minimumskravene til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler, jf. art. 39, stk. 3, og art. 51, stk. 1, i forordning nr. 1698/2005) i forhold til LDP, miljøvenligt landbrug, kan virke afskrækkende. Adam Conrad orienterede om ordningen Miljøteknologi. Der blev åbnet for nye ansøgninger 3. juni 2013, og der ser ud til at være stor interesse. Ansøgningsrunden løber frem til 3. september Lene Sørensen fortalte om Vådområder. En ekstra fosforundersøgelse har forsinket tilsagnsgivningen, men nu kører det igen. Forsinkelsen kom dog til at betyde, at nogle af projekterne blev trukket tilbage. Adam Conrad orienterede om den nye ordning vedrørende staldanlæg. Sarah Børner orienterede udvalget om status for programændringer. Hun gjorde rede for to programnotifikationer, som blev fremsendt til EU-Kommissionen den 7. og 8. november. Den ene som vedrører ændring af finansieringsplan blev godkendt den 19. april Den anden, som vedrører støtte til bæredygtige staldanlæg og til lavbundsarealer samt forkøbsret til vådområder, forventes godkendt i løbet af sommeren. Ad 7. Særlig pulje til kommuner og regioner Olga Vyunytska Pedersen gennemgik Power Point præsentation, som er medsendt som bilag B til referatet. Kirsten Birke Lund bemærkede, at Bornholm har en fantastisk flot udnyttelsesgrad, men at sagerne endnu ikke er blevet behandlet. Marianne Fæster Nielsen forklarede det med, at det desværre er administrativt tungt at behandle disse sager. Kirsten Birke Lund sagde, at man havde lovet hurtighed for sagerne. Annette Prilow udtrykte, at det er svært at udnytte rammen fuldt ud, og at man i regionerne er glade for løsningen vedrørende de minimis. Sarah Børner konkluderede, at man med puljen har fået mange erfaringer, som vi kan tage med i det nye program. Ad 8. Status på tilsagn og udbetalinger for Lokale AktionsGrupper Marianne Fæster Nielsen gjorde for rede status for LAG. Der er kommet rigtig mange ansøgninger, som har akkumuleret sig til en bunke. Sagsbehandlingen er tidskrævende, fordi der kræves mere dokumentation end først antaget. Og antallet af sager kræver også meget tid. Den væsentligste kritik fra kunderne er derfor også, at de oplever meget lange sagsbehandlingstider. Sagsbehandlingen drejer sig om fejl på baggrund af detaljer, der ikke er fuldt ud oplyste. Dette nødvendiggør at supplerende informationer indhentes, hvilket afføder diskussioner både mellem

12 12 NaturErhverstyrelsen og ansøgerne og ude i lokalsamfundene. Man er i NaturErhverstyrelsen i gang med at identificere muligheder for forenkling af sagsbehandlingen. Lise Thillemann spurgte, om der sættes ekstra ressourcer af til at nå sagerne før 31. december Sarah Børner svarede ja, for der skal ikke være projekter, der kommer til at mangle udbetaling på grund af manglende sagsbehandling. Marianne Fæster Nielsen forklarede, at alle ansøgninger screenes efter højst 7 dage, og der sendes rykkere efter 14 dage, hvis der mangler oplysninger. Kvitteringsbreve udsendes rutinemæssigt. Inger Taylor spurgte, om det er tilladt at overbooke? Marianne Fæster Nielsen svarede, at vi ikke kan forhindre ansøgninger, selvom der evt. er for mange, men vi kan kun udbetale indenfor bevillingsrammen. Det er derfor meget vigtigt at LAG erne har prioriteret ansøgningerne. Olga Vyunytska Pedersen sagde, at regionerne for at sikre optimal udnyttelse af bevillingsrammen kan søge om omrokering af midlerne en gang om året. Ad. 9. Kommende møde Næste møde finder sted den 19. november 2013 kl Ad. 10. Eventuelt Intet