Analyse af den aktive beskæftigelsesindsats

Transkript

1 NOTAT Analyse af den aktive beskæftigelsesindsats Del 1 Resumé Beskæftigelsesministeren igangsatte i juli 21 en handlingsplan, der skal sikre, at ledige får den hjælp, der skal til for hurtigst muligt at komme i job. Handlingsplanen indeholdt 4 konkrete initiativer, som er gennemført henover sommeren og efteråret 21. Ét af initiativerne er denne analyse af den aktive be- skæftigelsesindsats. Formålet med analysen er at belyse, om de afsatte midler til indsatsen kan anvendes bedre. Dette gøres ved først at se på den nyeste viden om, hvilken indsats, der er mest effektiv i forhold til at få ledige i job. Herefter undersøges, hvilken indsats, der tilbydes de ledige i jobcentrene. Analysen peger på, at en tidlig og intensiv kontakt virker. Samtaler tidligt i ledighedsforløbet hjælper ledige i job. Dette gælder også på langt sigt, da ledige, der får tidlige samtaler forbliver i beskæftigelse. Herudover er en virksomhedsrettet indsats den mest effektive vej ud af ledighedskøen. Ledige kommer hurtigere i job, hvis de får en virksomhedsrettet indsats særligt privat løntilskud er effektivt. De langsigtede effekter ser også ud til at være bedst ved privat løntilskud. Analysen viser, at flere ledige end tidligere får en aktiv indsats. Næsten ingen ledi- ge går i dag et år på offentlig forsørgelse uden at få et aktivt tilbud eller samtaler. Samtidig er anvendelsen af virksomhedsrettet indsats steget. Både antallet og ande- len af ledige, der modtager en virksomhedsrettet indsats er højere end tidligere. Ligeledes får flere ledige en tidlig indsats, dog med betydelige forskelle målgrup- perne imellem. Kontant- og starthjælpsmodtagere får generelt en aktiv indsats tid- end ligere dagpengemodtagere. Det gælder dog, at der er markante forskelle på omfanget af både tidlig og virksomhedsrettet indsats i de forskellige kommuner. Der er dermed et betydeligt potentiale for at styrke den tidlige og den virksomhedsrettede indsats i de kommuner, hvor omfanget er lavt.

2 Del 2 Effekter af den aktive indsats Den aktive beskæftigelsesindsats er med til at reducere strukturledigheden Et af de bærende elementer i den aktive beskæftigelsesindsats er princippet om ret og pligt til aktive tilbud, hvor ledige mod at få understøttelse, skal være aktivt job- søgende og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Til gengæld har ledige både ret og pligt til at deltage i forskellige former for aktive tilbud. Med Flere i Arbejde og Velfærdsforliget blev ret og pligt til aktive tilbud, der blev indført med arbejdsmarkedsreformerne i midten af 199 erne, gradvist fremrykket og intensiveret. Den aktive beskæftigelsesindsats har haft gavnlige effekter på strukturerne på ar- bejdsmarkedet. Aktivering kan bl.a. medvirke til at ledige får nye kvalifikationer, således at virksomhedernes arbejdskraftbehov kan dækkes. Der er bred enighed om, at aktivering har været medvirkende til at reducere strukturledigheden 1. Struk- turledigheden angiver, hvor lav et lands ledighed kan blive, før et pres på løn og priser vil få den til at stige igen. Hvis strukturledigheden falder, betyder det, at lan- det kan klare en lavere ledighed, uden at det fører til inflation. Den aktive beskæftigelsesindsats kan være med til at sænke strukturledigheden på flere måder. En aktiv beskæftigelsesindsats sikrer bl.a., at ledige intensivt søger job og er med til at forebygge, at ledige mister tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at opkvalificere dem og vedligeholde deres kompetencer. Det er med til at reducere strukturledigheden. Som det fremgår af figur 2.1, er strukturledigheden blevet kraftigt reduceret siden midten af 199 erne, hvor den gradvise intensivering af den aktive beskæftigelsesindsats i samme periode har været medvirkende til at nedbringe strukturledigheden, jf. ovenstående. I 21 ligger den strukturelle ledighed omkring 3¾ procent, hvilket er godt 6 procentpoint lavere end i Se bl.a. De Økonomiske Råd (28), Miraklet på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedsstyrelsens Samspil.info nr. 1 om OECD: Regelændringer presser ledighed ned 2

3 Figur 2.1. Udvikling i strukturel og faktisk ledighed Faktisk ledighed Strukturel ledighed Kilde: Finansministeriet. Effekter af aktive tilbud Den aktive beskæftigelsesindsats skaber en motivation for ledige til at finde job. Udsigten til at skulle have kontakt med jobcenteret eller deltage i aktivering får le- dige til at intensivere deres jobsøgning og hurtigere finde arbejde. Motivation berører alle ledige ikke kun de faktisk aktiverede. Det Økonomiske Råd har flere gange påvist positive motivationseffekter af aktivering. Rådets estimat af den samfundsøkonomiske gevinst er knap 2 mia. kr. Derudover finder rådet i de forskellige undersøgelser, at ledighedsforløb, som følge af motivationseffekten, afkortes med mellem ¾ uge og 8 dage. Rosholm og Svarer 2 har ligeledes i et studie fra 28 fundet, at motivationseffekten afkorter ledighedsforløbene med omkring 3. Motivationseffekten ser primært ud til at påvirke mænd, personer i alderen 4-5 år samt faglærte og ufaglærte. Aktive tilbud kan have flere forskellige typer af beskæftigelseseffekter, der er be- nedenfor i boks skrevet 2.1. Boks 2.1. Beskæftigelseseffekter af aktivering Effekten af aktive tilbud varierer over ledighedsforløbet. Typisk opereres der med fire effekter, hvilket er sorterings-, motivations-, fastholdelses- og opkvalificeringseffekter. Sorteringseffekten af aktivering betyder, at beskæftigede personer eller personer uden for arbejdsstyrken vælger ledighed fra på grund af, at ledighed med aktivering og rådighedsforpligtelse er mindre attraktivt end ordinær beskæftigelse eller selv- 2 Rosholm, Michael og Svarer, Michael (28): Estimating the Threat Effect of Active Labour Market Programmes, Scandinavian Journal of Economics, vol. 11,

4 forsørgelse på andre måder, dvs. allerede beskæftigede motiveres til at undgå ledighed. Motivationseffekten af aktivering viser sig ved, at udsigten til at skulle i aktivering motiverer de lediges jobsøgning. Det kan bl.a. være fordi, at deltagelse i aktivering er forbundet med tab af fritid og handlefrihed. Dette kan motivere de ledige til at søge mere intensivt efter arbejde, og hermed øges deres chancer for at finde ordinær beskæftigelse. Fastholdelseseffekten opstår, fordi deltagere under et aktiveringsforløb risikerer at blive fastholdt i ledighed, da de ofte ikke i samme grad søger job og fokuserer på at komme i beskæftigelse som før og efter aktiveringsperioden. Opkvalificeringseffekten består i, at de aktiverede efter et aktivt forløb har opnået nye kompetencer og færdigheder, der alt andet lige vil gøre dem bedre rustet til igen at finde arbejde. Effekten kan imidlertid også være negativ, hvis opkvalificeringen medfører, at ledige indsnævre deres jobsøgning. Virksomhedsrettet aktivering får ledige i arbejde En række analyser finder, at ledige kommer hurtigere i arbejde, efter de har været i et privat løntilskud også hurtigere end ved brug af andre aktiveringsredskaber. De langsigtede effekter ser også ud til at være bedst ved privat løntilskud. En undersøgelse fra Det Økonomiske Råds Sekretariat 3 viser positive opkvalificeringseffekter af privat løntilskud, og der kan samtidig ikke konstateres fastholdelseseffekter. Tilbud om løntilskudsansættelser i en privat virksomhed virker særligt positivt for faglærte og personer med grundskolen som højeste afsluttede uddannel- se. Samme analyse viser, at offentlige løntilskudsansættelser har negative opkvalifice- ringseffekter og samtidig fastholder de ledige i aktivering. Effekterne er særligt negative for mænd og for personer mellem 25 og 34 år. Omvendt viser Arbejdsmarkedsstyrelsens analyse af de langsigtede effekter af Hurtigt i gang 1 og 2, jf. nedenfor, at kombinationen af tidlige samtaler og aktive tilbud virker positivt på lang sigt, når de tidlige aktive tilbud primært er løntilskud. Deltagerne var i gennemsnit ca. 3 mere i offentligt løntilskud og knap 3 mere i beskæftigelse efter 2 år. 4 år efter har deltagerne i gennemsnit været 5 mere i beskæftigelse. En ny undersøgelse 4 af løntilskudsjob i små private firmaer viser, at privat løntilskudsjob er nye job, som ellers ikke ville være blevet oprettet. Undersøgelsen peger således på, at ansættelser med privat løntilskud ikke erstatter de ordinære jobs. 3 Kjærsgaard, Lene (29) Effekten af aktivering på køn, alder, uddannelsesniveau, regioner og ledighedstidspunkt Det Økonomiske Råds Sekretariat, Working Paper 29:1 4 Rotger, Gabriel Pons og Arendt, Jacob Nielsen (21) The Effect of a Wage Subsidy on Employment in the Subsidised Firm, AKF, Workingpaper 4

5 Et forsøg med Virksomhedscentre, hvor svage ledige aktiveres på offentlige og private virksomheder, der sætter et fast antal pladser til rådighed med tilknyttet mentorstøtte, viser, at en aktiv og virksomhedsrettet indsats også virker bedre end anden aktivering for svage ledige. For matchgruppe 4, der udgør 68 pct. af personerne i virksomhedscentre, er effek- ten af at deltage i et virksomhedscenter, at 2 pct. af forsøgsdeltagerne er i selvfor- sørgelse efter 26. Til sammenligning gælder det for omkring 13 pct. i en sammenlignelig population. Stort set al forskning vedrørende effekter af den aktive indsats vedrører arbejdsmarkedsparate. Kun meget få effektstudier har beskæftiget sig med indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate. En række effektstudier af aktiveringsindsatsen for kontanthjælpsmodtagere 5 viser, at ved offentligt løntilskud og uddannelsesaktivering er opkvalificeringseffekterne små og fastholdelseseffekterne store. Privat løntilskud har derimod en stor opkvali- ficeringseffekt, og en lille fastholdelseseffekt. Resultaterne ligger således på linje med resultaterne vedr. aktive tilbud for forsikrede ledige. Tidlig hyppig kontakt får ledige hurtigt i job En central diskussion i planlægningen af aktiveringsindsatsen er, hvorvidt en tidlig indsats er hensigtsmæssig. En tidlig indsats er hensigtsmæssig, når det medfører sorterings- og motivationseffekter. Samtidig kan en tidlig indsats betyde, at dem, som har behov for hjælp hurtigt kan få den. En tidlig indsats vil være uhensigtsmæssig, når aktivering fastholder ledige og de positive sorterings- og motivations- effekter ikke realiseres. De beskæftigelsespolitiske forsøg Hurtigt i gang 1 og 2 viser, at tidlig intensiv kontakt kombineret med fremrykket, virksomhedshedsrettet aktivering får ledige hurtigere i arbejde. De to forsøg peger på, at når nyledige får et intensivt samtaleforløb, er der positive effekter på kort sigt, og effekterne vokser over tid. Effekterne er størst, når nyledige får individuelle samtaler, men kollektive samtaler får også flere i job. Den eksterne evaluering af de to forsøg fra 29 6 af de kortsigtede effekter viste også, at tidlige, individuelle og intensive samtaler hjælper de ledige i job. Nye analyser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen peger på, at disse positive beskæftigelseseffekter af tidlige og intensive samtaleforløb varer ved. 2 år efter projektets start er der fort- sat signifikante beskæftigelseseffekter af den tidlige indsats. De kortsigtede effekter målt over 4 viste, at et individuelt, tidligt og intensivt samtaleforløb øger beskæftigelsen pr. ledig med godt 1 uge. De nye langsigtede effekter målt over 2 år 5 Graversen, Brian Krogh (24) Employment effects of active labour market programmes: Do the programmes help welfare benefit recipients to find jobs? samt Bolvig, Jensen og Rosholm (23) The Employment Effects of Active Social Policy. 6 Rosholm, Michael og Svarer, Michael (29) Hurtigt i gang 2 5

6 viser, at beskæftigelsen pr. ledig stiger med ca. 4. Analyser viser, at de øko- nomiske gevinster af den tidlige indsats vokser over tid. Målt over 2 år virker in- tensive samtaler stort set lige godt for mænd og kvinder. Resultatet understøttes af et nyt litteraturstudie af effekter af samtaler 7, der peger på, at samtaler øger selvforsørgelsen blandt nyledige dagpengemodtagere. Samtaler med fokus på job får de ledige hurtigere i job. Der er en tendens til, at samtaler har mindre effekter for langvarigt ledige. Også vismandsrapporten fra foråret 27 viste, at der var god økonomi i at give in- tensive samtaler kombineret med aktive tilbud. Den eksterne evaluering af projektet Hurtigt i gang (SFI (28) Hurtigt i gang ), som bestod af en tidlig indsats i form af intensive jobsamtaler og primært offentlig løntilskud, viste, at indsatsen virkede. Indsatsen fik nyledige dagpengemodtageres markant tidligere i selvforsørgelse. Det er dog ikke alt tidlig aktivering, som virker. En analyse, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har foretaget af de langsigtede effekter af Hurtigt i gang 1 og 2 viser, at vejledning/opkvalificering fasthol- der ledige. Det gælder både med og uden tidlige samtaler. De langsigtede effekter af Hurtigt i Gang 2 peger i samme retning, som resultaterne fra projekt Alle i gang, der var for langvarigt kontanthjælpsmodtagere. Den aktive indsats i forsøget bestod af hyppige samtaler til langvarige kontanthjælpsmodtagere. Resultatet viste, at flere fik en aktiv indsats, men at deltagerne i løbet af de første 4 ikke var kommet hurtigere i job end kontrolgruppen. Når forsøget ikke hjalp flere i job, skal det formentlig ses i lyset af, at hovedparten af meraktiveringen i forbindelse med forsøget var særligt tilrettelagte forløb (kom- munale aktiveringsprojekter). Disse forløb har i en række studier vist sig at have tvivlsomme effekter 8. Samtidig havde mange af deltagerne meget lang offentlig forsørgelse bag sig. Den gennemsnitlige forsørgelsesanciennitet for gruppen var over 4 år. Der var således tale om en gruppe med betydelig afstand til arbejdsmarkedet. Kontanthjælpsmodtagere med længere ledighed bag sig var målgruppen for den landsdækkende indsats Ny Chance, der var led i integrationsaftalen fra 25. Her skulle kommunerne give aktive tilbud til alle kontanthjælpsmodtagere, som havde været på passiv forsørgelse i et år eller mere. Kampagnen skulle sikre, at alle kontanthjælpsmodtageres sag blev taget op på ny, og målet var at få så mange som mu- ligt i job eller ordinær uddannelse alternativt i aktivering. Den aktive indsats blev forøget markant. I perioden fra medio 26 til medio 28 blev selvforsørgelsesgraden for gruppen øget med 6,5 pct. point, eller næsten fordoblet, mens andelen, der kom i job eller uddannelse steg med 7,1 pct. point. 7 Rosholm, Michael og Svarer, Michael (21) Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik 8 Se note 9, 15 og 16 for henvisninger. 6

7 En ny undersøgelse 9, der alene vedrører den aktive indsats for de ikke- arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i vinteren 25/26, viser, at der ikke kan konstateres nogen virkning af aktiveringsindsatsen for denne gruppe. Det er alene dele af effekten, der er undersøgt. Rapporten ser alene på opkvalificerings- effekten og fastholdelseseffekten. Til gengæld indgår sorterings- og motivationsef- fekter (øget jobsøgning ved udsigt til aktivering), som er en vigtig del af aktive- ringsindsatsens positive effekter, ikke i undersøgelsen. De undersøgte forløb består i høj grad af øvrig vejledning og opkvalificering (særligt tilrettelagte projekter mv.). Uddannelse i beskæftigelsessystemet bør være kort og målrettet konkrete jobs En erhvervskompetencegivende uddannelse sikrer bedst en fast og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er muligt at give ledige uddannelse som et aktivt tilbud i beskæftigelsessystemet. I beskæftigelsessystemet indgår uddannelse i aktive- ringsredskabet Vejledning og opkvalificering. Dette redskab kan dække over korte jobsøgnings- og afklaringskurser, kommunale beskæftigelsesprojekter, dag- højskoleophold, AMU-kurser og ordinær uddannelse. Dette registreringsmæssige forhold betyder, at det kan være lidt upræcist, hvilke typer uddannelse, der ind- går i analyser af uddannelsesindsatsen i den aktive indsats. En analyse peger på, at korte erhvervsrettede uddannelser også kan hjælpe ledige hurtigere i arbejde 1. Korte arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) inden for f.eks. transport, industri og byggeri samt service- og restaurationsbranchen har således vist sig at hjælpe ledige mænd hurtigere i arbejde, og uddannelsestilbud inden for service og restauration hjælper kvinder hurtigere i arbejde. En analyse fra Det Økonomiske Råds Sekretariat 11 har således vist, at uddannelsesaktivering generelt virker bedre, når det tilbydes ledige, som ikke har meget ud- dannelse i forvejen. Der er fundet positive effekter af uddannelsestilbud til ledige med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Ledige uden kompetencegiven- de uddannelse tilbydes imidlertid oftere korte erhvervsrettede tilbud, mens ledige med uddannelse bag sig oftere tilbydes længerevarende uddannelsestilbud, hvor fastholdelseseffekten er stor. Særligt tilrettelagte forløb og kommunale aktiveringsprojekter indgår også i opgørelsen af vejlednings- og opkvalificeringsindsatsen. Flere analyser peger på, at øget aktivering i kommunale aktiveringsprojekter m.v. kan fastholde borgeren i offentlig forsørgelse, og at effekten af sådanne aktive tilbud derfor er dårligere end andre tilbud. 9 Skipper, Lars (21) En mikroøkonometrisk evaluering af den aktive beskæftigelsesindfor the un- sats 1 Rosholm, Michael and Skipper, Lars (29) Is labour market training a curse employed? Evidence from a social experiment, Journal of Applied Econometrics 11 Kjærsgaard, Lene (29) Effekten af aktivering på køn, alder, uddannelsesniveau, regio- ner og ledighedstidspunkt, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Working Paper 29:1. 7

8 Følgende undersøgelser understøtter dette: Det kontrollerede forsøg Alle I Gang bestod af intensiverede samtaler for kontanthjælpsmodtagere med længere ledighed. Af evalueringen af Alle I Gang 12 fremgår det, at der for forsøget som helhed ikke var nogen effekt på selvforsørgelsesomfanget som følge af indsatsen, dog blev aktiveringsomfanget øget signifikant for deltagergruppen svarende til ca. 3 s ekstra aktivering. De aktiveringsforløb, der blev anvendt var helt overvejede særligt tilrettelagte projekter m.v. Når der ses på jobcenterspecifikke resultater i Alle I Gang, oplever de jobcentre, der øger aktiveringsomfanget, en faldende selvforsørgelsesgrad. Det peger på, at aktivering i kommunale aktiveringsprojekter ikke bringer de ledige tættere på job, men indeholder en risiko for fastholdel se. Rigsrevisionens effektundersøgelse fra belyser effekten af aktive tilbud fra starten af 26 til en gruppe af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Rigsrevisionen undersøgelse omfatter opkvalificerings- og fasthol- delseseffekt for den nævnte gruppe. Indsatsen bestod primært af særligt tilrette- lagte projekter og korte vejlednings- og afklaringsforløb. Undersøgelsen viser, at der er en negativ fastholdelseseffekt af de afgivne tilbud. 12 Rosholm, Michael og Svarer, Michael (29) Evaluering af Alle i Gang 13 Rigsrevisionen (21) Beretning om effekten af aktivering af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere 8

9 Del 3 Gennemgang af den aktive indsats i jobcentrene 3.1 Den overordnede udvikling i den aktive indsats over de seneste år Ved den aktive beskæftigelsesindsats forstås i denne sammenhæng indsatsen over for dagpenge- og kontant- og starthjælpsmodtagere. Indsatsen omfatter både sam- taler mellem ledige og jobcentrene m.v. og de aktive tilbud. Generelt er den aktive indsats blevet intensiveret over de seneste år. Flere ledige får en aktiv indsats og færre går passive. Udviklingen afspejler intentionerne med de ændringer, der har været i beskæftigelsespolitikken over de seneste år, jf. Flere i Arbejde i 22, Ny Chance til Alle, fulgt op af velfærdsaftalens fremrykninger af indsatsen m.v.. Senest er der med aftalen om En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker ændret i refusionsordningerne, således at den virksomhedsrettede indsats bliver opprioriteret. I boks 1 er vist en oversigt over de væsentligste ændringer i den aktive indsats. Boks 3.1: Ændringer i den aktive indsats de seneste år 22 Flere i Arbejde Ophævelse af krav om bestemt aktiverings volumen til hver ledig (75 pct. kravet) Gentagen aktivering mindst hver 6. måned Indførelse af intensivt kontaktforløb (min. hver 3 måned) CV og CV-samtale senest 4 s efter ledighedstilmelding Pligt til aktivering fra 1. ledighedsdag 25 Ny chance til alle Aktive tilbud til kontant- og starthjælpsmodtagere, der i mindst 1 år har været på passiv forsørgelse Gentagen aktivering for kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed Statslig refusion til kommunerne vedrørende kontanthjælp ændres til 35 pct. i passiv perioder og 65 pct. i aktiv perioder 25 Strukturreformen (trådte i kraft januar 27) Indsatsen for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samles i jobcentre. Staten har fortsat ansvaret for dagpengemodtagerne, dog oprettes der som et forsøg et antal pilotjobcentre, hvor kommunerne har ansvaret for alle målgrupper. 26 Velfærdsaftale Fremrykket aktivering efter 9 måneder (alle på 3 år eller derover) Intensiv aktivering efter 2½ år på dagpenge Yderligere harmoniseringer mellem dagpenge- og kontanthjælpssystemet Ledige skal selv registrere sig på jobnet.dk hver uge. 29 Etablering af et enstrenget beskæftigelsessystem Kommunerne overtager statens opgaver i jobcentrene Kommunerne skal medfinansiere udgifterne til dagpenge. Der er høj medfinansiering i passive perioder og lav i aktive perioder 29 Afbureaukratisering, ungeregler m.v. Første jobsamtale inden for måned for unge under 3 I figur 3.1 og 3.2 er vist et samlet overblik over udviklingen i antallet af ledige, der får en aktiv indsats. Det fremgår af figurerne, at over de seneste år er flere og flere ledige blevet omfattet af den aktive indsats. Figur 3.1 viser hvor mange ledige som inden for de seneste år ikke har fået et tilbud og figur 3.2 viser hvor mange, der ik- har fået en ke jobsamtale. 9

10 Figur 3.1 Færre ledige får lov at gå uden hjælp Andel af personer på offentlig forsørgelse i min. et år, som det seneste år ikke har fået en aktiv indsats, pct Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen Kontanthjælpsmodtagere Dagpengemodtagere Note: Figuren viser, hvor mange af dem, der har gået ledige i mindst et helt år (dvs. forløb der ikke har været afbrudt af 4 med beskæftigelse), som i det seneste år ikke har været berørt af aktivering. Målingen er opgjort på et årligt nedslagstidspunkt, og derudfra er baglæns opgjort et år. Personerne i målingen er på dagpenge eller kontant- /starthjælp på de årlige nedslagstidspunkter. Sygedagpenge tæller med som ledighed, og de fleste dagpengemodtagere som ikke får en aktiv indsats i løbet af året i 29 er syge eller deltidsbeskæftigede. Næsten ingen ledige går i dag et år på offentligt forsørgelse uden at få et aktivt tilbud. Dette fremgår af figur 3.1. I målingen indgår kontanthjælpsmodtagere, der er på barsel eller midlertidigt passive, dvs. personer, der pga. sygdom m.v. ikke kan aktiveres, og derfor ikke kan deltage i et aktivt tilbud. Det er derfor ikke muligt at få en andel uden tilbud, der er meget lavere, end hvad der er opnået i 21. Figur 3.2: Færre ledige får lov at gå uden jobsamtaler Andel af personer på offentlig forsørgelse i min. et år, som det seneste år ikke har fået en samtale, pct Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen Dagpengemodtagere Kontanthjælp Stort set ingen ledige går i dag et år på offentlig forsørgelse, uden at få en samtale med jobcentrene, hvilket fremgår af figur 3.2. Det markante fald for kontanthjælpsmodtagere fra 26 til 27 kan dels hænge sammen med en forbedret indsats og dels med indførelsen af det digitale registreringsværktøj i 25. Det digitale 1

11 registreringsværktøj er et it-system, hvor der sker en registrering af samtaler for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Der findes derfor ikke data fra før 26, der omfatter alle ledige. For at belyse indholdet i indsatsen nærmere, ses nedenfor overordnet på redskabs- sammensætningen og varigheden af aktiveringsforløbene. Redskabssammensætningen for dagpengemodtagere For dagpengemodtagere anvendes først og fremmest vejledning og opkvalifice- ring 14 og dernæst offentligt løntilskud i den aktive indsats. I perioden fra har der været visse forskydninger i redskabssammensætningen for dagpen- gemodtagere, som det fremgår af figur 3.3. Overordnet set anvendes vejledning og opkvalificering i mindre grad, og andelen har derfor siden 27 været faldende. Til gengæld er anvendelsen af virksomheds- praktik blevet markant opprioriteret fra 27 til 21. Figur 3.3 Udviklingen i redskabssammensætningen for dagpengemodtagere Figur 3.4 Udviklingen i redskabssammensætningen for kontant- og start- hjælpsmodtagere % 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Vejledning og opkvalificering Privat løntilskud 1% 8% 6% 4% 2% % Offentlig løntilskud Virksomhedspraktik Vejledning og opkvalificering Privat løntilskud Offentlig løntilskud Virksomhedspraktik Note: Der er problemer med data for voksenlærlinge fra ledighed, hvorfor disse er udeladt Note: Der er problemer med data for voksenlærlinge fra ledighed, hvorfor disse er udeladt Redskabssammensætningen for kontant- og starthjælpsmodtagere For kontant- og starthjælpsmodtagere tegner der sig et billede af en forholdsvis sta- bil fordeling mellem redskaberne. Som det fremgår af figur 3.4 anvendes der her overvejende vejledning og opkvalificering. Ligesom overfor dagpengemodtagere er anvendelsen af virksomhedspraktik blevet lidt opprioriteret. Varigheden af de enkelte aktiveringsforløb Varigheden af de enkelte aktiveringsforløb er en anden tilgang til at belyse indhol- i den aktive det indsats. 14 Det skal bemærkes, at der i opgørelsen af vejledning og opkvalificering også indgår særligt tilrettelagte forløb og kommunale aktiveringsprojekter. Det er ikke muligt at udskille disse. 11

12 Figur 3.5 viser alle afsluttede aktiveringsforløb i fordelt efter varighed for- delt på dagpengemodtagere, og jobklar og indsatsklar kontant- og starthjælpsmod- tagere. Figur 3.5 Varigheden af aktiveringsforløb fordelt efter ydelse. Fordelt efter redskaber. Afsluttede forløb 29. Figur 3.6 Varigheden af aktiveringsforløb dagpengemodtagere. Fordelt efter redskaber. Afsluttede forløb 29. 6% 5% 4% 3% 2% 1% % under over 52 Dagpenge Kontanthjælp - jobklar Kontanthjælp - indsatsklar 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % under Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik over 52 Ansættelse med løntilskud Voksenelever fra ledighed For alle ydelsesgrupper gælder, at langt de fleste aktiveringsforløb er relativt korte. En stor del af forløbene er på under 13, og der er kun meget få forløb på over 26. Dagpengemodtagere har generelt set kortere aktiveringsforløb end kontant- og starthjælpsmodtagere. Over 6 pct. af alle forløb for dagpengemodtagere er på 4 eller derunder. Jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere får kortere forløb end indsatsklar kontant- og starthjælpsmodtagere. Figur 3.6 viser varigheden af forløb fordelt på de enkelte redskaber for dagpenge- modtagere (I bilag 1 er vist tallene bag figur 3.5 til 3.8). Virksomhedspraktik må efter reglerne ikke vare mere end 4 for dagpengemodtagere. Over halvdelen af alle løntilskudsforløb er i kategorien 14-26, hvilket formentlig betyder, at mange løntilskudsforløb som udgangspunkt aftales til 26. Voksenlærlingefor- løb er næsten alle på over et år. 6 pct. af alle vejlednings- og opkvalificeringsfor- løb er på 4 eller derunder. Det er formentlig primært vejlednings og jobsøgningsforløb. Der gives stort ikke vejlednings- og opkvalificeringsforløb på over 26. Dvs. længerevarende uddannelse på dagpenge foregår i meget begrænset omfang. 15 Der er endnu ikke data for 21 for kontant- og starthjælpsmodtagere 12

13 Figur 3.7 Varigheden af aktiveringsforløb jobklar start- og kontanthjælp. Fordelt efter redskaber. Afsluttede forløb 29. Figur 3.8 Varigheden af aktiveringsforløb indsatsklar start- og kontanthjælp. Fordelt efter redskaber. Afsluttede forløb 29. 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % under over 52 45% 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % under over 52 Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Voksenelever fra ledighed Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Voksenelever fra ledighed I figur 3.7 og 3.8 er vist varigheden af aktiveringsforløb for henholdsvis jobklar og indsatsklar kontant- og starthjælpsmodtagere. Generelt er der ikke samme klare fordeling af redskaberne efter varighed. Det hænger til dels sammen med at virk- somhedspraktik for disser grupper godt må være på mere end 4. Ca. 85 pct. af alle vejlednings- og opkvalificeringsforløb for jobklar og kontant- og starthjælpsmodtagere er på under 14. Det er således langt det mest almindelige at få et kortere forløb, hvor jobsøgnings- og vejledningsforløb formentlig udgør en stor andel. Jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere får i lighed med dagpen- gemodtagere stort ikke vejlednings- og opkvalificeringsforløb på over 26. Dvs. længerevarende uddannelse foregår også kun i meget begrænset omfang for denne målgruppe. Indsatsklar kontant- og starthjælpsmodtagere får som nævnt lidt længere forløb, jf. figur 3.8. Indholdsmæssigt er hovedvægten formentlig på særligt tilrettelagt projekter og længerevarende virksomhedspraktik. 3.2 Den virksomhedsrettede indsats Erfaringer peger på, at en virksomhedsrettet aktiv indsats er den korteste vej til job. I dette afsnit ses nærmere på udviklingen i jobcentrenes brug af virksomhedsrette- de, aktive tilbud. Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i virksomhedsrettede forløb Antallet af fuldtidspersoner i virksomhedsrettede forløb er steget både for dagpen- gemodtagere, jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere og indsatsklar kontant- og starthjælpsmodtagere de seneste to år. jf. figur 3.9. En virksomhedsrettet aktiv ind- sats er her defineret som ansættelse med løntilskud på en privat eller offentlig ar- samt bejdsplads virksomhedspraktik. I december 21 var godt 21. fuldtidspersoner på dagpenge i et virksomheds- forløb, hvilket er mere end en tredobling ift. december rettet

14 Antallet af jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere, der får en virksomhedsrettet indsats, er også næsten tredoblet i løbet af de seneste to år, mens antallet af ind- satsklar kontant- og starthjælpsmodtagere, der får en virksomhedsrettet indsats, i samme periode er steget med ca. 7 pct. Figur 3.9 Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i virksomhedsrettede forløb, jan 27- dec 21. Antal fuldtidspersoner 25. Antal fuldtidspersoner jan 7 mar 7 maj 7 jul 7 sep 7 nov 7 jan 8 mar 8 maj 8 jul 8 sep 8 nov 8 jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 sep 1 nov 1 A dagpenge Kontanthjælp (Jobklar) Kontanthjælp (Indsatsklar) Anm. Kontanthjælp er inkl. starthjælp. Ki lde: Jobindsats.dk Stigningen i antallet af fuldtidspersoner i virksomhedsrettede forløb er sket i en pe- riode med markant stigende ledighed. Det er derfor interessant af se på andelen af fuldtidspersoner i virksomhedsrettede forløb ud af antallet af fuldtidspersoner på ydelsen. Også andelen af fuldtidspersoner i virksomhedsrettede forløb er steget markant, hvilket fremgår af figur Figur 3.1 Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i virksomhedsrettede forløb ift. antallet af fuldtidspersoner på ydelsen, jan 27 dec jan 7 mar 7 maj 7 jul 7 sep 7 nov 7 jan 8 mar 8 maj 8 jul 8 sep 8 nov 8 jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 sep 1 nov 1 A dagpenge Kontanthjælp (Jobklar) Kontanthjælp (Indsatsklar) Anm.: Kontanthjælp er inkl. starthjælp

15 Andelen af dagpengemodtagere i virksomhedsrettede tilbud har været stigende fra starten af 27 frem til midten af 28, hvor ledigheden i Danmark begyndte at stige. Herefter faldt andelen af dagpengemodtagere i virksomhedsrettede tilbud frem til starten af 29, hvorefter den er steget kraftigt. Andelen af dagpengemod- tagere i virksomhedsrettede tilbud var i december 21 på knap 17 pct., hvilket er ca. en fordobling siden starten af 29. Andelen af jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere i virksomhedsrettede forløb var på godt 16 pct. i december 21, hvilket ligeledes er en fordobling siden starten af 29. Andelen af indsatsklar kontant- og starthjælpsmodtagere i virksomhedsret- tede forløb var i december 21 på et betydeligt lavere niveau på knap 8 pct., men andelen er steget markant det seneste halve år. Virksomhedsrettede forløb ift. anden aktivering I tabel 3.1 ses en oversigt over antal og andel af dagpengemodtagere, jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere og indsatsklar kontant- og starthjælpsmodtagere, der var i hhv. aktive forløb og virksomhedsrettede aktive forløb i december 21. Tabel 3.1 Antal og andel fuldtidspersoner i virksomhedsrett ede forløb, december 21 Dagpenge Kontanthjælp (Jobklar) Kontanthjælp (Indsatsklar) Antal Andel Antal Andel Antal Andel Fuldtidspersoner I aktive forløb I virksomhedsrettede forløb Virksomhedspraktik Løntilskud Privat Offentlig Anm.: Kontanthjælp er inkl. starthjælp. Det fremgår af tabel 3.1, at der var godt 127. fuldtidspersoner på dagpenge i december 21. Der var knap 37. fuldtidspersoner i et aktivt forløb svarende til 29 pct. af dagpengemodtagerne, heraf godt 21. fuldtidspersoner i et virksom- hedsrettet forløb svarende til 17 pct. af dagpengemodtagerne. Tilsvarende var der 36. jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere i december 21. Af dem var knap 17. i et aktivt forløb svarende til 47 pct. af de jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere. Heraf var knap 6. i et virksomhedsrettet for- løb svarende til 16 pct. af de jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere. Der var godt 57. indsatsklar kontant- og starthjælpsmodtagere i december 21. Af dem var knap 18. i et aktivt forløb svarende til 31 pct. af de indsatsklar kon- tant- og starthjælpsmodtagere. Heraf var knap 4. i et virksomhedsrettet forløb svarende til 8 pct. af de indsatsklar kontant- og starthjælpsmodtagere. Kontant- og starthjælpsmodtagere set under ét bliver således aktiveret i større omfang end dagpengemodtagere, men ikke i samme grad i virksomhedsrettede forløb. Udviklingen i brugen af de forskellige former for virksomhedsrettede tilbud 15

16 Det er primært offentligt løntilskud, der benyttes af de virksomhedsrettede tilbud til dagpengemodtagere. Knap 12. dagpengemodtagere var i offentligt løntilskud i december 21 svarende til 9 pct. af dagpengemodtagerne. Knap 5. dagpenge- modtagere var i privat løntilskud svarende til 4 pct. af dagpengemodtagerne. Godt 4. dagpengemodtagere var i virksomhedspraktik svarende til 3 pct. af dagpen- gemodtagerne. Der har været en stigning i brugen af alle tre former for virksom- hedsrettede tilbud til dagpengemodtagere inden for det seneste år. Dette fremgår af figur 3.11 og At der er flere dagpengemodtagere i løntilskud end i virksomhedspraktik hænger sammen med, at forløb med løntilskud typisk har en længere varighed end forløb med virksomhedspraktik, jf. analysen af redskabssammensætningen i afsnit 3.1. Figur 3.11 Udvikling i virksomhedspraktik og løntilskud Fuldtidspersoner, dagpengemodtagere Antal fuldtidspersoner 25. Antal fuldtidspersoner 25. Figur 3.12 Udvikling i virksomhedspraktik og løntilskud Andele, dagpengemodtagere jan 7 mar 7 maj 7 jul 7 sep 7 nov 7 jan 8 mar 8 maj 8 jul 8 sep 8 nov 8 jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 sep 1 nov 1 Ansættelse med løntilskud (offentlig) Ansættelse med løntilskud (privat) Virksomhedspraktik jan 7 mar 7 maj 7 jul 7 sep 7 nov 7 jan 8 mar 8 maj 8 jul 8 sep 8 nov 8 jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 sep 1 nov 1 Ansættelse med løntilskud (offentlig) Ansættelse med løntilskud (privat) Virksomhedspraktik Til jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere er det primært virksomhedspraktik, der benyttes af de virksomhedsrettede tilbud. Knap 4. jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere var i virksomhedspraktik i december 21 svarende til 11 pct. af de jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere Knap 1. jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere var i offentligt løntilskud svarende til 3 pct. af de jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere. Godt 1. jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere var i privat løntilskud svarende til 3 pct. af de jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere. Også for de jobklar kontant- og start- hjælpsmodtagere har der været en stigning i brugen af alle tre former for virksom- hedsrettede tilbud inden for det seneste år. Dette fremgår af figur 3.13 og Figur 3.13 Udvikling i virksomhedspraktik og løntilskud Fuldtidspersoner, jobklar kontant- og startthjælpsmodtagere Figur 3.14 Udvikling i virksomhedspraktik og løntilskud Andele, jobklar kontant- og startthjælpsmodtagere 16

17 Antal fuldtidspersoner jan 7 mar 7 Antal fuldtidspersoner maj 7 jul 7 sep 7 nov 7 jan 8 mar 8 maj 8 jul 8 sep 8 nov 8 jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 sep 1 nov 1 Ansættelse med løntilskud (offentlig) Ansættelse med løntilskud (privat) Virksomhedspraktik jan 7 mar 7 maj 7 jul 7 sep 7 nov 7 jan 8 mar 8 maj 8 jul 8 sep 8 nov 8 jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 sep 1 nov 1 Ansættelse med løntilskud (offentlig) Ansættelse med løntilskud (privat) Virksomhedspraktik Til indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere er det også primært virksomhedspraktik, der benyttes af de virksomhedsrettede tilbud, jf. figur 3.15 og Knap 4. indsatsklar kontant- og starthjælpsmodtagere var i virksomhedspraktik i december 21 svarende til 6 pct. af de indsatsklar kontant- og starthjælpsmodta- gere Meget få af de indsatsklar kontant- og starthjælpsmodtagere er i løntilskud. Knap 7 indsatsklar kontant- og starthjælpsmodtagere var i enten offentligt eller privat løntilskud i december 21 svarende til 1 pct. af de indsatsklar kontant- og starthjælpsmodtagere. Stigningen i brugen af virksomhedsrettede forløb for de indsats- klar kontant- og starthjælpsmodtagere skyldes hovedsageligt en stigning i antallet af forløb med virksomhedspraktik. Figur 3.15 Udvikling i virksomhedspraktik og løntilskud Fuldtidspersoner, indsatsklar kontanthjælpsmodtagere Antal fuldtidspersoner jan 7 mar 7 maj 7 jul 7 sep 7 nov 7 jan 8 mar 8 maj 8 jul 8 sep 8 nov 8 jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 sep 1 nov 1 Ansættelse med løntilskud (offentlig) Ansættelse med løntilskud (privat) Virksomhedspraktik Antal fuldtidspersoner Figur 3.16 Udvikling i virksomhedspraktik og løntilskud Andele, indsatsklar kontanthjælpsmodtagere jan 7 mar 7 maj 7 jul 7 sep 7 nov 7 jan 8 mar 8 maj 8 jul 8 sep 8 nov 8 jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 sep 1 nov 1 Ansættelse med løntilskud (offentlig) Ansættelse med løntilskud (privat) Virksomhedspraktik Spredning blandt jobcentrene i brugen af virksomhedsrettede tilbud Der er stor forskel på jobcentrenes brug af virksomhedsrettede aktive tilbud. De fleste jobcentre havde i december 21 mellem 5 og 3 pct. af dagpengemodtager- i et virksomhedsrettet forløb, jf. figur ne Spredningen i brugen af virksomhedsrettede tilbud er endnu større for de jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere, jf. figur Nogle jobcentre benytter virksom

18 hedsrettede tilbud til blot 5 pct. af de jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere, mens enkelte jobcentre har over 4 pct. af de jobklar kontant- og starthjælpsmodta- gere i virksomhedsrettede forløb. Andelen af indsatsklar kontant- og starthjælpsmodtagere i virksomhedsrettede for- løb varierer mellem 2 og 24 pct. i de enkelte jobcentre, jf. figur Det er tydeligt, at der er et potentiale for mange kommuner ift. at gøre indsatsen mere virksomhedsrettet. Figur 3.17 Andel af fuldtidspersoner i virksomhedsrettede forløb i de enkelte jobcentre, december 21. Dagpengemodtagere 5 5 Figur 3.18 Andel af fuldtidspersoner i virksomhedsrettede forløb i de enkelte jobcentre, december 21. Jobklar kontanthjælpsmodtagere Figur 3.19 Andel af fuldtidspersoner i virksomhedsrettede forløb i de enkelte jobcentre, december 21. Indsatsklar kontanthjælpsmodtagere Tidlig indsats Som tidligere nævnt peger erfaringerne fra de kontrollerede forsøg på, at ledige kommer hurtigere i job, hvis de får en aktiv indsats tidligt i ledighedsforløbet, sær- i form af tidlige, hyppige ligt samtaler.. 18

19 I dette afsnit ses derfor nærmere på den tidlige indsats i jobcentrene. Tidlig indsats er i denne forbindelse defineret som en samtale indenfor en måned eller et aktivt tilbud indenfor 3 måneder efter første ledighedsdag. Forskel på indsatsen overfor dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmod- tagere En stor del af kontant- og starthjælpsmodtagerne får en samtale indenfor en måned efter de er blevet ledige. Dette gælder for ca. 8 pct. af gruppen af jobklar og 65-7 pct. af de indsatsklar og midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere 16, jf. figur 3.2. Niveauet er noget lavere for dagpengemodtagere, som ligger på ca. 35 pct. Vedr. aktive tilbud indenfor 3 måneder er billedet nogenlunde det samme. En stor del ca. 7 pct. - af de jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere får et aktivt tilbud indenfor de tre første måneder, jf. figur Det samme gælder for ca. 55 pct. af de indsatsklar kontant- og starthjælpsmodtagere 17. For dagpengemodtagerne er det derimod en væsentlig mindre andel, ca. 3 pct., der modtager et aktivt tilbud inden- for 3 måneder. Figur 3.2 Udviklingen i andelen af ledige, der modtager første samtale indenfor 1 mdr. 9 9 Figur 3.21 Udviklingen i andelen af ledige, der modtager første aktive tilbud indenfor 3 mdr jan 7 mar 7 maj 7 jul 7 sep 7 nov 7 jan 8 mar 8 maj 8 jul 8 sep 8 nov 8 jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 sep 1 Kontant og starthjælp: Jobklar Kontant og starthjælp: Indsatsklar Kontant og starthjælp: Midlertidig passiv Dagpengemodtagere jan 7 mar 7 maj 7 jul 7 sep 7 nov 7 jan 8 mar 8 maj 8 jul 8 sep 8 nov 8 jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 Kontant og starthjælp: Jobklar Kontant og starthjælp: Indsatsklar Dagpengemodtagere Anmærkn.: Faldet i slutningen af perioden vedr. andelen af ledige, der modtager første samtale indenfor en måned kan skyldes indførelsen af den ny matchmodel Der er med andre ord stor forskel på, hvornår hhv. dagpengemodtagere og kontantog starthjælpsmodtagere modtager første samtale og første tilbud på trods af, at alle gældende regler vedr. indsatsen, herunder rettidighed, er harmoniseret for de to målgrupper. Baggrunden for den store forskel kan bl.a. findes i alderssammensætningen for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere samt organise- af ringen indsatsen. 16 Det skal dog nævnes, at der er tale om relativt få ledige i sidstnævnte gruppe. 17 Gruppen af midlertidigt passive kontant- og starthjælpsmodtagere er udeladt her, da de ikke har ret og pligt til aktive tilbud. 19

20 For det første er der flere unge i gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere end i gruppen af dagpengemodtagere. Da ledige under 3 år efter gældende regler skal have samtale og tilbud tidligere end ledige over 3 år, har dette betydning for det samlede billede af, hvor mange, der modtager en tidlig indsats. For det andet er dagpengemodtagerne, i modsætning til kontant- og starthjælps- modtagerne, ikke pålagt at møde op i jobcenteret for at melde sig som ledig. Dette betyder, at jobcenteret ikke har mulighed for at have den samme tidlige kontakt med dagpengemodtagerne som de har med kontant- og starthjælpsmodtagerne. For det tredje afholdes CV-samtalen med dagpengemodtagerne af a-kassen, hvorfor jobcentrene ikke har mulighed for at afholde en jobsamtale med dagpengemodta- gerne i denne forbindelse. Udvikling over tid Ser man på udviklingen over tid, er der på landsplan siden 27 sket en væsentlig stigning i andelene af ledige, der modtager første samtale indenfor en måned. For alle målgrupper er der således tale om en stigning på pct.-points for jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere ca. 4 pct.-points. Dette dækker over en del ud- sving i perioden, jf. figur 3.2. Der er ligeledes sket en stigning i andelene af ledige, der modtager et aktivt tilbud indenfor de første 3 måneder af ledighedsperioden. Stigningen er særlig markant for dagpengemodtagere og jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere, hvor andelen er steget med ca. 2 pct.-points, jf. figur Tidlig indsats overfor unge Ledige under 3 år skal som nævnt iht. gældende regler have en indsats tidligere end øvrige ledige. Denne forskel viser sig tydeligt for både dagpengemodtagere og kontant- og start- hjælpsmodtagere, da ledige under 3 år får mere tidlig indsats end ledige over 3 år, jf. figur 3.22 og Særligt får flere dagpengemodtagere under 3 år et aktivt tilbud indenfor 3 måneder end dagpengemodtagere over 3 år.. Figur 3.22 Udviklingen på landsplan i andelen af ledige under/over 3 år, der modtager første samtale inden for 1 mdr. Figur 3.23 Udviklingen på landsplan i andelen af ledige under/over 3 år, der modtager første aktive tilbud inden for 3 mdr. 2

21 jan 7 mar 7 maj 7 jul 7 sep 7 nov 7 jan 8 mar 8 maj 8 jul 8 sep 8 nov 8 jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 sep 1 Dagpengemodtagere under 3 år Dagpengemodtagere over 3 år Kontant og starthjælp under 3 år Kontant og starthjælp over 3 jan 7 mar 7 maj 7 jul 7 sep 7 nov 7 jan 8 mar 8 maj 8 jul 8 sep 8 nov 8 jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 Dagpengemodtagere under 3 år Dagpengemodtagere over 3 år Kontant og starthjælp under 3 Kontant og starthjælp over 3 år Store forskelle kommunerne imellem Figur 3.24 og 3.25 viser andelen af hhv. dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager første samtale indenfor en måned, fordelt på kom- muner. For begge målgrupper er der en meget iøjnefaldende spredning kommunerne imellem vedr. andelen af tidlige samtaler. Andelen af kontant- og starthjælpsmodtagere er større end for dagpengemodtagere, men er også karakteriseret ved en endnu stør- re spredning kommunerne imellem. Figur 3.24 Spredningen mellem kommuner vedr. andelen af ledige, der modtager første samtale inden for 1 mdr. Dagpengemodtagere, august Figur 3.25 Spredningen mellem kommuner vedr. andelen af ledige, der modta- ger første samtale inden for 1 mdr. Kontant- og starthjælpsmodtagere, august Billedet er stort set det samme, når der ses nærmere på andelen af hhv. dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager første aktive tilbud indenfor 3 måneder, fordelt på kommuner. Igen er indsatsen karakteriseret ved en markant spredning kommunerne imellem, hvilket fremgår af figur 3.26 og Og igen er dette særligt fremtrædende på kontant- og starthjælpsområdet. 21

22 Figur 3.26 Figur 3.27 Spredningen mellem kommuner vedr. andelen af ledige, der modta- Spredningen mellem kommuner vedr. andelen af ledige, der modta- ger første aktive tilbud inden for 3 mdr. Dagpengemodtagere, juli ger første aktive tilbud inden for 3 mdr. Kontant- og starthjælpsmod- 21 tagere, juli Der er ikke noget, der peger på en sammenhæng mellem kommunernes prioritering på hhv. dagpenge- og kontanthjælpsområdet. Kommuner, der giver en tidlig indsats til dagpengemodtagere har ikke nødvendigvis et højt niveau af tidlig indsats overfor kontant- og starthjælpsmodtagere. Og kommuner, der har et lavt niveau af tidlig indsats overfor ledige dagpengemodtagere, ligger ikke nødvendigvis lavt vedr. tid- lig indsats til kontanthjælpsmodtagere. 3.4 Opkvalificering og vejledning Der findes ikke landsdækkende registreringer over anvendelsen af jobsøgningsforløb og særligt tilrettelagte forløb, og det er derfor ikke muligt at kvantificere om- fanget af jobsøgningsforløb og særligt tilrettelagte forløb præcist. Jobsøgningsforløb og særligt tilrettelagte forløb er en delmængde af vejledningsog opkvalificeringsforløb, der dækker over mangeartede tilbud, herunder fx korte jobsøgnings- og afklaringskurser, sammensatte forløb med flere forskellige ele- menter og længerevarende ordinære uddannelsesforløb. Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i vejlednings- og opkvalificeringsforløb Figur 3.28 Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i vejlednings- og opkvalificeringsforløb, jan 27- dec 21. Figur 3.29 Udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i vejlednings- og opkvali- ift. antallet af fuldtidspersoner på ydelsen, jan 27 ficeringsforløb dec

23 Antal fuldtidspersoner 18. Antal fuldtidspersoner jan 7 mar 7 maj 7 jul 7 sep 7 nov 7 jan 8 mar 8 maj 8 jul 8 sep 8 nov 8 jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 sep 1 nov Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere (jobklar) Kontanthjælpsmodtagere (indsatsklar) Anm.: Kontanthjælp er inkl. starthjælp jan 7 mar 7 maj 7 jul 7 sep 7 nov 7 jan 8 mar 8 maj 8 jul 8 sep 8 nov 8 jan 9 mar 9 maj 9 jul 9 sep 9 nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 jul 1 sep 1 nov 1 Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere (jobklar) Kontanthjælpsmodtagere (indsatsklar) Anm.: Kontanthjælp er inkl. starthjælp. Det fremgår af figur 3.28, at antallet af fuldtidspersoner i vejlednings- og opkvali- ficeringsforløb er steget både for dagpengemodtagere, jobklar kontant- og starthjælpsmodtagere og indsatsklar kontant- og starthjælpsmodtagere de seneste to år Denne stigning synes at afspejle den stigende ledighed, for set i forhold til antallet af fuldtidspersoner på ydelsen har brugen af vejlednings- og opkvalificeringsforløb kun været marginalt stigende de seneste to år 18, jf. figur Stigningen i den virksomhedsrettede indsats har således ikke umiddelbart medført et fald i brugen af vejlednings- og opkvalificeringsforløb. I stedet er stigningen i den aktive indsats båret af en stigning i virksomhedsrettede tilbud. Ordinære uddannelsesforløb udgør i hele den viste periode en meget lille del af vej- lednings- og opkvalificeringsforløbene for kontanthjælpsmodtagere (under 2 pct.). Der foreligger ikke data til, at en tilsvarende underopdeling kan foretages for dagpengemodtagere. Figur 3.3 Figur 3.31 Udviklingen i den gennemsnitlige varighed af afsluttede vejled- Udviklingen i andelen af afsluttede vejlednings- og opkvalificeringsforløb nings- og opkvalificeringsforløb, 1. kvartal kvartal 21. med en varighed på over 13, 1. kvartal kvartal 21. Uger Uger kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere (jobklar) Kontanthjælpsmodtagere (indsatsklar) 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere (jobklar) Kontanthjælpsmodtagere (indsatsklar) 18 Det skal bemærkes, at dette er ikke i modstrid med figur 3.3 og 3.4, der viser at vejlednings- og opkvalificeringsforløb udgør en faldende del af redskabssammensætningen. 23