Narkotikaindsats i København: Det handler om samarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Narkotikaindsats i København: Det handler om samarbejde"

Transkript

1 rummelighed Narkotikaindsats i København: Det handler om samarbejde Stofbrugere og politi har fælles arbejdsplads gaden. De mødes derfor hele tiden, men hvordan dette møde forløber afhænger helt af, hvilken banehalvdel man er på. Af Evy Frantzsen Narkotikaindsatsen i København er især koncentreret i de områder, hvor der i mange år har været åbenlys stofhandel, det vil sige på og omkring Vesterbro. I begyndelsen af 1990 erne iværksatte politiet den såkaldte Vesterbro-aktion, særlige politiindsatser, som skulle stoppe stofhandel og yderligere ekspansion af stofmarkedet. Aktionerne har helt frem til i dag været gennemført med skiftende styrke og intensitet. En vigtig årsag til politiets vedvarende aktioner er den illegale gadehandel med stoffer, men indsatsen er også begrundet med, at stofbrugerne er for mange og for synlige i gadebilledet. Politiet forklarer Vesterbro-aktionerne med, at man får mange klager over de mange stofbrugere fra beboere, forretningsfolk, turister og hotelejere. Mange af disse klager kommer fra tilflyttere, som er flyttet til Vesterbro i forbindelse med den nylige renovering af det gamle arbejderklasse-kvarter, og som ikke bryder sig om, at stofbrugere færdes i deres nabolag. Det næste trin i normaliseringen af Vesterbro er bortvisning af brugere fra nabolaget. Dog har hverken politiet eller andre myndigheder planer for, hvor disse mennesker i så fald skulle flyttes til. Det ens og det forskellige Sociologen Zygmunt Bauman(1) siger, at noget af det, der kendetegner bylivet, er social ensartethed og muligheden for at møde totalt fremmede. Med normalisering følger, at de, der adskiller sig fra normen med hensyn til klasse, kultur, hudfarve, seksuel orientering eller stofbrug, mere og mere opfattes som uforudsigelige og truende. En drivkraft i udviklingen af moderne byer er derfor at skabe steder, hvor muligheden for at møde fremmede mindskes, fx lukkede gårdanlæg hvor kun beboere har adgang. Det handler om at skabe de mest ensartede omgivelser og værdsætte ensheden som værn mod udefra kommende trusler. Ensartethed har dog en tendens til at gøre folk fjendtlige, reserverede og grådige og tilskynde til, at man forskanser sig i eget hjem bag TV og PC. Lukketheden gør også, at nye grupper bliver holdt udenfor, marginaliseres og kriminaliseres. I stedet for ensartethed argumenterer Baumann for, at den eneste farbare vej er at leve sammen i fællesskab baseret på forhandling, hvor man må tage de irriterende kompromisser med i købet. Fællesskab og forhandling er dog helt i modsætning til det, vi er vidne til i mødet mellem stofbrugere og politi i de forbudte zoner på Vesterbro. Som en del af Vesterbro-aktionen har politiet defineret flere torve, pladser og gadehjørner som forbudte for stofbrugere. Politiet arbejder på at skabe et område, der er så ensartet som muligt. Men kan det lade sig gøre? En af politiets mange funktioner på Vesterbros gader er at forhindre sammenstimlen. Denne funktion lægger dog store begrænsninger på forholdet mellem stofbrugerne, som samles på Vesterbro, og politiet, som møder dem hver dag i området. Den følgende beskrivelse af to centrale områder på Vesterbro, Hovedbanegården og Maria Kirkeplads, hvor politiet har forbudt stofbrugere at samles, opridser nogle af Baumans tanker om forhandling og kompromisser i byområder. Er der forskelle i den måde, ordenshåndhævelsen foregår på? Indgår politiet irriterende kompromiser i de forbudte zoner? Forbudet er baseret på Københavns Politivedtægt, 6, og rationalet bag beslutningen om at forbyde stofbrugere at opholde sig visse steder er, at de er til gene for de lokale beboere, handlende, rejsende og almindelige forbipasserende. Stofbrugere anses for at være til gene, fordi de er fremmedartede, udstødte og afhængige af stoffer, og deres tilstedeværelse menes at kunne give det indtryk, at områder, hvor de forsamles, er uden for kontrol. Politiet ræsonnerer, at stofbrugerne omdanner disse områder til en slags slum eller ghetto, og at deres tilstedeværelse skaber frygt blandt lovlydige borgere. Hovedbanegården i København Politistationen på Københavns Hovedbanegård er åben alle dage hele året fra kl. 8 om morgenen til midnat. Den er bemandet med 15 betjente, to sekretærer og af og til en håndfuld elever fra politiskolen. To betjente patruljerer hver time for at sikre orden både inde i bygningen og udenom. Politistationen er også åben for almindelige borgere, der fx vil anmelde et tyveri, har brug for en straffeattest eller andet, og på grund af stationens centrale beliggenhed bliver den også ofte kontaktet af mange asylsøgere og psykisk syge. Personalet har derfor mange forskellige opgaver, og der er altid travlhed. Som på mange andre europæiske 46

2 Artiklen er en forkortet, oversat udgave af Evy Frantzsens bidrag til NAD-publication No 43: Regulating Drugs between users, the police and social workers, Ed. Esben Houborg Pedersen & Christoffer Tigerstedt, Antologien tager udgangspunkt i samspillet og magtforholdet - mellem stofbrugere, politi og socialarbejdere. Der er bidrag om den narkotikapolitiske virkelighed fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Mere om NAD (Nordiska Nämnden för Alkohol- och Drogforskning) på banegårde, er Hovedbanegården i København samlingspunkt for stofbrugere. Uden for stationens indgang mod vest, mod Istedgade, mødes de, der primært bruger piller, metadon, øl og hash. Disse stoffer handles mere eller mindre åbenlyst samtidigt med, at området også tjener som mødested for blandingsmisbrugere, der fordriver tiden, sludrer og drikker øl. For mange er det et sted, de kommer dagligt, blandt andet for at have føling med markedet. Denne sideindgang til Hovedbanegården, og den del af gaden der omgiver den, er en af de zoner, politiet har defineret som forbudt område. Mange har fået og får stadig advarsler og bøder for at opholde sig dér. Politistationen på Hovedbanegården er i store træk ansvarlig for at holde stofbrugere væk fra indgangene og de omkringliggende gader. Betjentene kan tilkalde forstærkning fra politiets mobile enhed, specialenheden og den blå bus - et politi-køretøj, der patruljerer ved sideindgangene dagligt 1. Hvis der er tegn på, at stofbrugere samles på de forbudte områder, kan hvilken som helst af enhederne gribe ind. Det er dog primært betjentene fra Hovedbanegårdens politistation, der håndhæver kontrollen på og omkring de forbudte zoner på banegården. Det er deres banehalvdel. Lederen af politistationen på Hovedbanegården, Preben Fischer, forklarer den primære begrundelse for de forbudte zoner: Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, vi kan slippe for alle stoffer. Stofferne er kommet for at blive, det må vi nok indse. Men hvad vi kan prøve at gøre er at begrænse generne i forhold til beboerne, forretningsdrivende og turister. Og med hensyn til Hovedbanegården, og de rejsende dér, kan vi bestræbe os på at begrænse generne. Stofbrugerne skal ikke opholde sig der, de er til gene for rejsende, som føler sig utrygge. Tilstedeværelsen af stofbrugere signalerer, at myndighederne har mistet kontrollen over området. Det er derfor de patruljerende betjente på deres runder hver time tjekker sideindgangene og beder dem, der har forsamlet sig i grupper, om at flytte sig og gå længere væk. Betjentene kan uddele bøder, men gør det sjældent. I stedet går de hen mod indgangen og råber med høj røst: Farvel I kan ikke stå her farvel farvel. Stofbrugerne skynder sig til den nærmeste sidegade eller går mod Istedgade. Hvis nogen bliver tilbage og nægter at forsvinde hurtigt nok, har de altid nogle brugbare forklaringer, fx: Jeg venter på min bus, nummer 16. Den stopper lige på den anden side af gaden, og den kører om tre minutter. En af betjentene forklarede mig følgende: De må kende alle bus- og togtider ud og ind, de nævner dem altid, når vi kommer. De prøver at lade, som om de har en gyldig grund til at være her, til trods for forbudet. Men vi orker ikke at gøre så meget ved det vi kan ikke. Af samme grund har vi også valgt at tro på deres svar, når vi spørger dem om, hvilke stoffer de har på sig. Det handler alt sammen om, at vi er nødt til at have en form for samarbejde. De skal vide, at når vi spørger dem, om de har stoffer på sig, og de viser os, hvad de har, så tror vi på dem ellers er der ingen grund til at spørge dem om noget. Vi arbejder på Hovedbanegården, vi møder disse mennesker hver dag igen og igen vi er nødt til at have en form for relation til hinanden, ellers ville vores arbejdsplads ikke være til at holde ud. Af samme grund er vi ikke ivrige efter at uddele bøder, i hvert fald så længe de forsvinder, så snart vi dukker op. foto: michael jourdan Stof 3 47

3 Rummelighed..men nu hvor du er clean, hvorfor i himlens navn står du så her? Det er det eneste sted jeg har venner. Det her er det eneste sted, hvor jeg bliver accepteret, som jeg er Af og til bliver en enkelt person stående tilbage for at tale med betjentene. Det kan være en, der lige er kommet tilbage fra behandling, og som endnu ikke har et tilstrækkeligt antal advarsler, eller en der har lyst til at fortælle betjentene, at han har været stoffri i 5 eller 6 måneder. Jeg har været vidne til talrige af den slags møder. På et tidspunkt spurgte en betjent en stofbruger, som lige var kommet tilbage fra behandling: Godt nok, men nu hvor du er clean, hvorfor i himlens navn står du så her? Hvad vil du her, hvis du ikke er på stoffer og ikke hverken sælger eller køber? Hvordan vil du have, at jeg skal tro dig? Manden svarede: Det er det eneste sted, jeg har venner. Det her er det eneste sted, hvor jeg bliver accepteret, som jeg er. Forholdet mellem stofbrugerne og betjentene skaber en bestemt slags gensidig afhængighed. Dette giver så igen mulighed for, at området bliver mere rummeligt. Maria Kirkeplads Maria Kirkeplads ligger på Istedgade, kun nogle få hundrede meter fra Hovedbanegården. Som navnet antyder, ligger der en kirke på pladsen, Maria Kirken, hvor der hver dag er gudstjenester, og hvor der også er tilbud til socialt udsatte grupper, hjemløse, psykisk syge og stofbrugere. På hverdage er kirken åben fra og igen fra til 23, i weekenden er der åbent fra til 23. Politiet har defineret kirkepladsen, det omkringliggende fortov og ca. 100 meter af gaden udenfor som forbudt område for stofbrugere. Alligevel er kirkepladsen hver dag markedsplads for alle mulige slags stoffer. Hvid heroin er det mest solgte stof, men der handles også brun heroin, kokain, amfetamin, forskellige piller og hash. De fleste både købere og sælgere er stofbrugere. Siden 1989 har politiet haft et godt øje til dette område, og konsekvensen har været, at de mest ressourcestærke stofbrugere har henlagt deres stofforretninger til private lejligheder andre steder i byen. Kun de svageste stofafhængige er blevet tilbage, med følgeskab af en gruppe alkoholikere. Disse alkoholikere sælger engangs-værktøj, som de har hentet fra en sprøjtebus, der uddeler værktøjet gratis de sælger det så på Maria Kirkeplads til stofbrugere for fem kroner. Mange stofbrugere fixer på kirkepladsen til trods for meget dårlige hygiejne forhold(2). De forbipasserende konfronteres her med nogle meget stærke udtryk for misbrugsadfærd. Nåle stikkes i arme, hænder og ben, bukser trækkes ned for at kunne fixe i lysken, og andre ligger ned på asfalten, så andre kan hjælpe dem med at fixe i halsen. Stofbrugerne ved, at det er vigtigt at få nålen i venen så hurtigt som muligt efter at de har købt deres stof. Så længe nålen er stukket, ind ved de, at de kan nå at få deres injektion, selvom politiet ankommer. Og politiet kommer mange gange om dagen. Forsamlingen af stofbrugere, der så åbenlyst fixer og køber og sælger stof, er naturligvis til gene for dem, der bor og arbejder i området, eller som blot passerer forbi. Den daglige konfrontation med så megen elendighed er uden Vi er her osse... Billederne, der vises på dette opslag, er fra projektet Vi er her også. af fotograf Klavs Bo Christensen - et fotografisk projekt udarbejdet over en periode på ca. halvandet år. De portrætterede personer er nogle af de stofmisbrugere, der til daglig holder til ved Hovedbanegården og ved Maria Kirkeplads på Vesterbro i København. Projektet har fra starten været tænkt som et udstillingsprojekt og er godkendt til opsætning på metropladsen ved Kongens Nytorv i august Alle udstillingens billeder kan ses på 48

4 tvivl et meget trist syn for dem, der bor tæt på Maria Kirken. Og det er præcis med det formål, at gøre livet lettere for disse beboere, at politiet begrunder deres massive indsats på pladsen. Den mobile stofenhed, specialenheden og den blå bus deltager også i håndhævelsen af den forbudte zone. Som ved Hovedbanegården er hovedformålet for både den mobile enhed og specialenheden at forhindre handel med stoffer. Intet kvantum er for lille at konfiskere, selv en enkelt portion som en stofbruger med abstinenser har desperat behov for. Den blå bus, et politiarkiv på hjul, koncentrerer sig mest om at opretholde den forbudte zone ved at føre lister over, hvem der har fået hvor mange advarsler, hvem der er blevet bortvist fra området, og hvem der står til at få bøder for at opholde sig i området. Politikommissær Preben Mortensen fra Station City forklarer, hvordan bussen arbejder: Hvad den blå bus indeholder, redskaberne er politivedtægten, som tillader at udstede forbud, og det, der sker, er, at de kan få tre mundtlige advarsler, og det foregår sådan: Når vi ser en stofbruger, der bare står der uden at foretage sig noget, siger vi til ham: Du kan ikke blive her, find et andet sted. Forsvind. Han har nu fået en mundtlig advarsel. Dette sker tre gange, og hvis han vender tilbage til det samme sted, får han en skriftlig advarsel. Vi har alle papirerne i bussen, så det sker her og nu. Når han så overtræder det skriftlige forbud, det er så 5. gang vi møder ham, begynder vi at give ham bøder. For at kunne det skal vi dog have iagttaget ham der i mindst fem minutter. Mange af dem kan naturligvis ikke betale deres bøder, hvilket betyder, at på et eller andet tidspunkt må de sidde dem af i fængsel. Eftersom politiovervågningen af Maria Kirkeplads er så intens, betyder den ovenstående procedure, at nogle personer hurtigt får oparbejdet betydelige bøder. Mange af stofbrugerne, der hænger ud her hver dag, fortæller, at de har bøder på fra nogle få tusinde op til kr. og det er udelukkende, fordi de opholder sig på området. Nogle har været i fængsel flere gange for at sidde bøder af. Andre afdrager dem ved, at myndighederne trækker kr. hver måned fra deres i forvejen minimale kontanthjælp eller andre sociale ydelser. Det holder dem ude af fængslet. Men ofte får de nye bøder hver måned, som er dyrere end de månedlige afdrag. På denne måde fortsætter deres gæld til den danske stat med at vokse. Michael Schou, leder af specialenheden, beskriver dette som et nødvendigt onde: Det lyder jo frygteligt, at politiet kan forbyde folk at stå på fortovet, men jeg synes også, det viser, hvor stort problemet egentlig er, at vi er nødt til at gøre den slags ting. Politiet understreger også, at stofbrugere er en minoritet i samfundet, og at de fleste mennesker ikke har lyst til at leve i omgivelser, der er præget af stofbrugere. Det er derfor politiets opgave at beskytte flertallet ved hjælp af den slags lov og orden strategier. Der er ikke megen dialog mellem politiet og stofbrugerne på Maria Kir- Med projektet ønsker jeg at synliggøre stofmisbrugerne og vise, at de også er mennesker som alle andre. At der bag misbruget og narkomanien gemmer sig andet end det stereotype billede, mange har af denne udstødte og forhadte gruppe mennesker. Til daglig er der ingen, der kigger på dem. Folk kigger ned, kigger væk, går udenom eller en omvej for at undgå dem. Alle ved, de er der, men ingen bryder sig om dem eller vil se, hvordan den enkelte stofmisbruger ser ud. For de fleste er det en udefinerbar gruppe af mennesker med fællesbetegnelsen narkomanerne. Portrætterne er ikke reportage og ikke dokumentar, men portrætter en face, hvor de portrætteredes afvæbnethed og intense blikke kræver beskuerens opmærksomhed og stillingtagen til den enkelte stofmisbruger. Drivkraften bag projektet har været min nysgerrighed. Jeg har boet i kvarteret i omkring 15 år og har haft den typiske opfattelse af narkomaner som en gruppe af dybt asociale og kriminelle mennesker. Jeg har ofte bandet dem langt væk, når de har ligget og fikset på min dørmåtte, og når jeg har måttet skræve over dem for at komme ind i min lejlighed. Eller når jeg har set deres brugte kanyler ligge og flyde rundt omkring på de grønne arealer, der dengang var på Vesterbro. Eller når jeg er blevet tilbudt stoffer på gaden den ene gang efter den anden som om jeg ligner en stofmisbruger! For et par år siden blev jeg nysgerrig efter at finde ud af, hvem disse mennesker er. Hvem de er som enkeltpersoner, og hvad der har drevet dem ud i den situation, de er havnet i. Jeg ville snakke med dem, lære dem at kende og tage billeder af dem - ærlige og fordomsfrie billeder, der ikke hænger dem ud som narkomaner. Væbnet med nysgerrighed, tålmodighed og mit kamera begyndte jeg at komme i deres dagligstue: Gaden. Her har jeg hængt ud to til otte timer om dagen to til fire dage om ugen i knap halvandet år. Det meste af tiden i miljøet er gået med at lære folk at kende ved at snakke med dem. Jeg har, så vidt det har været muligt, lagt vægt på at lære folk godt at kende, før jeg fik lov til at tage billeder af dem. Klavs Bo Christensen Stof 3 49

5 Rummelighed Evy Frantzsen, cand. polit.kriminolog, gæsteforsker ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet. keplads. I modsætning til Hovedbanegården er kirkepladsen ikke politiets banehalvdel, på den måde at de ikke har en station her. Politiet arbejder her hver dag, men de møder ikke på arbejde her. Det samme gælder personalet i den blå bus og specialenheden, som begge er tilknyttet Station City, som ligger et stykke væk. Den mobile enhed har hovedkvarter endnu længere væk. Ingen af betjentene herfra skal passere Maria Kirkeplads, når de møder på arbejde. I modsætning til situationen på Hovedbanegården er betjentene fra disse enheder ikke afhængige af nogen form for samarbejde eller kompromisser med de mennesker, de kontrollerer, for at gøre deres fysiske arbejdsplads mere behagelig. Dette er kirkens plads kirkens banehalvdel, men af politiet betegnet som forbudt område. Når den blå bus pludselig dukker op på fortovet foran kirken, prøver de, som allerede har advarsler eller bøder, og de, som har stof på sig, at komme ind i kirken for at undgå at blive taget. I åbningstiden er stofbrugerne velkomne i kirken. Kirkens betingelse er, at stofbrugerne afstår fra at købe, sælge og fixe stoffer i kirkerummet. Hvis nogen gør det, bliver kirken lukket. Kirken fungerer derfor som en slags helle for stofbrugerne: Politiet tøver som regel med at forfølge nogen derind, med mindre der er tale om helt specielle omstændigheder. Mariakirken er engageret i socialt arbejde for hjemløse og andre udstødte, hvilket betyder, at man her har en helt anden tilgang til sit arbejde end politiet. Formålet med politiaktioner og forbud er at opnå politiledelsens mål om at blive af med stofbrugerne selv om de ikke har specifikke planer for, hvor denne gruppe mennesker så skulle opholde sig. På den anden side, for socialarbejderne, er det vigtigt, at folk frit kan komme og gå i kirken. Der er altså en konflikt mellem det arbejde, politiet udfører, og det arbejde kirken udfører. Der er ikke tale om samarbejde. Den nuværende situation kan ses som en slags kompromis, og for begge parter er der nok tale om nogle irriterende kompromisser. Der er ikke forhandlet en aftale på plads. Et samarbejde mellem kirkens samaritaner-ideologi og politiets lov-og-orden håndhævelse af byens politivedtægt er svært at forestille sig under de nuværende omstændigheder. Det kan derfor bedst karakteriseres som en stiltiende aftale, der indebærer, at politiet generelt afstår fra at gå ind i kirken, mens præsten og hans kolleger afstår fra at arbejde på pladsen. De sidstnævnte afstår fra at lave kirkelige aktiviteter, eller blot føre en almindelig samtale, på Maria Kirkeplads, fordi politiet opfatter den slags aktiviteter, som om kirken dermed giver stofbrugerne en legitim grund til at opholde sig på pladsen, selvom den er forbudt område. Irriterende kompromisser Forholdene på Hovedbanegården og på Maria Kirkeplads demonstrerer ikke blot forskellige politi-tilgange til at løse ubehagelige opgaver, men giver også bevis for, hvor barske omstændigheder der skabes, når man forsøger at ensarte bybilledet. Til trods for politiets beslutsomme indsats har de langt fra nået deres mål. Efter flere års arbejde forsamles stofbrugerne stadig de samme steder. Der er måske færre af dem, og de er måske mere medtagne end tidligere, men de er der stadig. Politiet har selv bidraget til dette resultat. I deres møde med stofbrugere er nærhed uundgåelig. Dette er mest tydeligt på Hovedbanegården, hvor betjentene hver dag møder de samme stofbrugere og kender mange af dem ved navn. Denne daglige nærhed har nødvendiggjort mange irriterende kompromisser mellem politiet og stofbrugerne. Sådan er det ikke på Maria Kirkeplads. Kirkepladsen hører dog til kirken, og kirkens arbejde og nærhed har gjort andre typer af kompromisser nødvendige. Her er det kirken og politiet, der laver kompromisser stofbrugerne er kun indirekte involveret. Etableringen af forbudszoner, hvor stofbrugere og andre grupper får bøder for at opholde sig, er det mest dramatiske udtryk for den tendens, der ses hen imod at ensarte byrummet. Tendensen er mest tydelig i forhold til de mest udstødte grupper, men den reflekterer et underliggende mønster i udviklingen af moderne storbyer. Der er også andre udtryk: De fleste af os kender indkøbscentre, hvor unge, specielt store grupper af unge, er fordrevet, forretninger hvor det er kvindelige kassedamer forbudt at vise deres muslimske tro ved at bære tørklæde, unge som kriminaliseres og retsforfølges, hvis de bruger byrummet til tags og graffiti, andre unge der forfølges, hvis de demonstrerer for politiske synspunkter, som fx Blitz-miljøet i Oslo og de såkaldte autonome grupper i København. Ensretningen vil føre til flere forbudszoner, som vil komme til at berøre flere og flere mennesker, og i sidste ende til omstændigheder, som dem vi ser mellem fattige, sorte ghettoer og rige, indhegnede samfund i USA. Disse udskilningsteknikker er i bund og grund designet for at nedsætte muligheden for, at normalbefolkningen møder noget eller nogen, der er anderledes. Det modsatte af dette er den forskelligartede by, hvortil der knytter sig en endeløs kæde af irriterende kompromisser. Dette modsatte landskab er den favnende by et sted hvor alle grupper kan være med til at forhandle og lave kompromisser omkring brugen af det offentlige rum. Artiklen er oversat og forkortet af STOF-redaktionen. Noter 1 Den mobile enhed består af civilklædte betjente, hvis distrikt omfatter København og omegn. Specialenheden er også civilklædt og har primært Vesterbro som arbejdsområde. Begge enheder fokuserer på narkotikahandel. Den blå bus er et rullende kontor med mindst tre uniformerede betjente, som på stedet kan uddele advarsler eller bøder til dem, der opholder sig i de forbudte zoner. Litteratur: 1 Baumann, Zygmunt: Liquid Modernity. Polity Press, Cambridge, Brünes, Nina & Fich, Charlotte: Sygeplejerapport, Københavns Kommune, Familie - og arbejdsmarkedsforvaltningen,

Narkotikaindsats i København: Det handler om samarbejde

Narkotikaindsats i København: Det handler om samarbejde STOF nr. 3, 2004 Rummelighed Narkotikaindsats i København: Det handler om samarbejde Stofbrugere og politi har fælles arbejdsplads gaden. De mødes derfor hele tiden, men hvordan dette møde forløber afhænger

Læs mere

- EN NY POLITIK I FORHOLD TIL STOFSCENEN PÅ VESTERBRO

- EN NY POLITIK I FORHOLD TIL STOFSCENEN PÅ VESTERBRO - EN NY POLITIK I FORHOLD TIL STOFSCENEN PÅ VESTERBRO 1 NARKOTIKAPOLITIK OG FORDELINGEN AF RISICI OG BELASTNINGER Forskellige slags narkotikapolitiske tiltag påvirker karakteren og fordelingen af risici

Læs mere

Feltdagbøger. Observationer onsdag d. 16. april 2014

Feltdagbøger. Observationer onsdag d. 16. april 2014 Feltdagbøger Følgende er feltdagbøger for observationer foretaget i byrummet foran Mændenes Hjem ved Istedgade. Dagbogen er skrevet i flydende form, hvilket vil sige, at der ikke forekommer punktform i

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Bilag 1: Observationsrapport

Bilag 1: Observationsrapport Bilag 1: Observationsrapport Dato: 11/10-15 Klokkeslæt: 17-19 Undersøgelsestemaer Observation Atmosfære Da vi ankommer til Mændenes Hjem og Skyen ligger vi mærke til, at der hverken ligger cafeer eller

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer. Ivan Christensen, Mændenes Hjem

Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer. Ivan Christensen, Mændenes Hjem Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer Ivan Christensen, Mændenes Hjem Mændenes Hjems aktiviteter Halmtorvet Den Runde Firkant: Sundhedsrum, Café & Stofindtagelsesrum

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

BRUGER- PERSPEKTIVER

BRUGER- PERSPEKTIVER REDIGERET AF VIBEKE ASMUSSEN OG STEFFEN JÖHNCKE BRUGER- PERSPEKTIVER FRA SOCIALPOLITIK? STOFMISBRUG TIL A A R H U S U N I V E R S I T E T S F O R L A G Brugerperspektiver Brugerperspektiver fra stofmisbrug

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Krop og læring Mere styr på eget liv

Krop og læring Mere styr på eget liv Projektevalueringskonference på Gerlev Idrætshøjskole 21. februar 2008 Fysisk aktivitet og sundhed Projektevaluering, v/ forskningsassistent Pernille Vibe Rasmussen, Syddansk Universitet Projektets målgruppe:

Læs mere

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin)

HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) HUSET Varighed ½ -1 dag Klassetrin: 7. gymnasiale uddannelser (Kan med fordel spilles som fællesprojekt på tværs af klasser og klassetrin) SYNOPSIS er et rollespil, der er inspireret af konflikten omkring

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion 2 Konflikttrappen Dias 1/19? Hør om der er spørgsmål eller kommentarer. Konflikttrappen Formålet med denne lektion er at lære konflikttrappen at kende trin for trin at give indsigt i hvordan konflikter

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet

Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Danskernes holdninger til forebyggelse af banderelateret kriminalitet Denne undersøgelse er udarbejdet på baggrund af i alt 1581 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover,

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Interviews i forbindelse med observationer:

Interviews i forbindelse med observationer: Interviews i forbindelse med observationer: Lørdag d. 10. maj 2014 Alle interviews er foretaget på hjørnet mellem Istedgade og Viktoriagade og er foretaget af én interviewer, Mennan. Interview 1: Interviewpersonerne

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1 Log skema for Stalkingbegivenheder Dato Klokkeslæt Beskrivelse af begivenhed Sted for begivenhed Vidner - Navn adresse og telefon Dokumentation / Beviser Politikontakt Navn på betjent / aftaler Oktober

Læs mere

Motivation. Indledning. Alt er muligt

Motivation. Indledning. Alt er muligt Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

64 magasinet bornholm

64 magasinet bornholm 64 magasinet bornholm DET VAR I AAKIRKEBY, JEG SÅ HAM. FØRSTE GANG. HAN FOREKOM PÅ EN GANG FREMMED - DENNE UNGE MAND KLÆDT I SORT. OG SÅ ALLIGEVEL IKKE. MEN ALENE HANS HØJDE STAK UD. OG DET KRONRAGEDE

Læs mere

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer

Bårehold i felten. Uddrag af noter fra observationer Bårehold i felten Uddrag af noter fra observationer 1: Vi får et kald til Holst Camping-området, og springer i bilen. Det er en ung pige, de har svært ved at komme i kontakt med. Vi får et fix-punkt at

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Det Store Frivilligmarked 2010

NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Det Store Frivilligmarked 2010 NYHEDSBLAD DE FRIVILLIGES HUS Særnummer om Det Store Frivilligmarked 2010 Det Store Frivilligmarked 2010 Lørdag den 28. august kl. 11.00-15.00 på Gammel Torv i Aalborg Hvert år den sidste lørdag i august

Læs mere

Tro og etik. Ærlighed

Tro og etik. Ærlighed Tro og etik Ærlighed Målgruppe: Spejdere Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Ærlighed - niveau 3 - trin for trin Idéen med at beskæftige sig med ærlighed, og ikke mindst uærlighed, er at

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Oprettet: 02-06-2010 Opdateret: 02-06-2010 En medarbejder med epilepsi blev opsagt to dage efter et anfald. Virksomheden begrundede opsigelsen med hensynet til

Læs mere

Udtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Udtalelse. Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse Til: Aarhus Byråd Den 14. januar 2013 Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Udtalelse vedrørende beslutningsforslag fra SF om at indføre Sundhedsrum for misbrugere

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

FINDINGS FROM THE ELECTION OBSERVATION

FINDINGS FROM THE ELECTION OBSERVATION FINDINGS FROM THE ELECTION OBSERVATION 5 th of March 2012 I forbindelse med det russiske præsidentvalg d. 04-03-2012 har SILBA udført en begrænset valgobservation i Skt. Petersborg. Procedure Valgobservatørerne

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

På mission med danske Egon Falk i Tanzania. 3. december, 49, 2015 Ugeavisen, Udfordringen

På mission med danske Egon Falk i Tanzania. 3. december, 49, 2015 Ugeavisen, Udfordringen På mission med danske Egon Falk i Tanzania 3. december, 49, 2015 Ugeavisen, Udfordringen Egon Falk er den eneste prædikant i Tanzania, der holder sine kampagner i landområderne, hvor ca. 70 procent af

Læs mere

Hvad er danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål?

Hvad er danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål? Hvad er danskernes holdninger til narkotikapolitiske spørgsmål? Som et led i en større europæisk kortlægning har Gadejuristen fået foretaget en meningsmåling hos firmaet Synovate http://www.synovate.com/contact/europe/dk.

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

Referat fra mødet i Kredsrådet mandag den 14. juni 2010 kl. 11.00 i Politidirektørens Parolesal på Politigården.

Referat fra mødet i Kredsrådet mandag den 14. juni 2010 kl. 11.00 i Politidirektørens Parolesal på Politigården. KREDSRÅD KØBENHAVNS POLITIKREDS Referat fra mødet i Kredsrådet mandag den 14. juni 2010 kl. 11.00 i Politidirektørens Parolesal på Politigården. DAGSORDEN: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af

Læs mere

Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen

Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen Mændenes Hjem Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser Ivan Christensen Den åbne stofscene kan enkelt defineres som et sted (gade, plads, park, etc.,) hvor flere stofbrugere har socialt

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1

HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3

Ordensregler. Hjørring Gymnasium og Hf. M i c r o s o f t. S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g. T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 Ordensregler Hjørring Gymnasium og Hf M i c r o s o f t S k o l e v a n g e n 2 3, 9 8 0 0 H j ø r r i n g T l f : ( + 4 5 ) 9 8 9 2 2 4 3 3 F a x : ( + 4 5 ) 9 8 9 0 9 1 9 0 01-10- 2 0 1 2 I. SKOLENS

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK

22 ADVOKATEN 08/12 NEW YORK SERIE NEW YORK Advokat i udlandet FARVEL, DANMARK Det kræver sin kvinde eller mand at slå igennem som advokat i udlandet. Ikke bare skal de juridiske kompetencer være på plads. Den juridiske viden skal

Læs mere

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan?

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? STOF nr. 23, 2014 Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Der er ca. 4.000 indsatte i de danske fængsler. Ca. 60 % af alle indsatte har haft et forbrug af illegale stoffer og/eller

Læs mere

Personlig stof- og alkoholpolitik

Personlig stof- og alkoholpolitik Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Dansk Journalistforbund Faglig afdeling Februar 2015 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme

Læs mere

ET ARBEJDE MED TRYGHED. Sådan kan du som fagperson indgå i en kriminalpræventiv og tryghedsskabende indsats i Gadehavegård

ET ARBEJDE MED TRYGHED. Sådan kan du som fagperson indgå i en kriminalpræventiv og tryghedsskabende indsats i Gadehavegård ET ARBEJDE MED TRYGHED Sådan kan du som fagperson indgå i en kriminalpræventiv og tryghedsskabende indsats i Gadehavegård Indhold 05 Indledning 06 Nytten af et Tryghedsnetværk 08 Utryghed i Gadehavegård

Læs mere

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø

Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Foto: Andreas Danø Se, opdag og SHAPE! af Amalie Mathilde Jacobsen (danseskribent) Hej du, tag dig lige et ekstra kig omkring. Måske du får øje på noget nyt. Stop lige op et sekund. Din hverdagsvej vil altid være der, når

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskolingen

Undervisningsmateriale til indskolingen Undervisningsmateriale til indskolingen Øvelse 1: Snak i fællesskab Du kan starte med at (gen)fortælle, at tegnefilmen bl.a. viser, at børn og voksne tit tænker forskelligt. Malthes forældre tror slet

Læs mere

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke.

Mads: Jamen det gør vi jo bare. Super. Jeg benytter jo ikke selv parken vildt meget, men jeg kører forbi næsten dagligt, ikke. Samtalevandring 1. Maj 2012. Mads, 27. Butiksassistent. Bor på Hillerødgade. Interviewer: Jeg optager, er det okay? Mads: Ja. Interviewer: Hvor bor du henne her i området? Mads: Jeg bor på Hillerødgade,

Læs mere

Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro

Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro PLADS TIL ALLE? Gennem årtier har Vesterbro udviklet sig, og bydelen er i dag hjemsted for vidt forskellige klasser og kulturer. Vesterbro rummer både

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere