Kapacitetsudnyttelsen. ved turistanleggene i. Norden rgtr. Rapport fra en proiektgruppe nedsat af Nordisk Turistr6d. i lap

Transkript

1 i lap Kapacitetsudnyttelsen ved turistanleggene i Norden rgtr Rapport fra en proiektgruppe nedsat af Nordisk Turistr6d.

2

3 FORORD Projektinitiativ og form61 I 1979 afsluttedes den fsrste undersogelse af kapacitetsudnyttelsen ved turistanleg i Norden (ruu n ). Rapporten, der byggede pd statistisk materiale fra 1976 og 1977, gav turistisk materiale, som kunne anvendes s6- myndighederne et statist vel i forbindelse med investeringsplanlegning som i forbindelse med markedsfsri ngsarbejd et. I 1982 fandt Nordisk Turistrdd det snskverdigt at f& opdateret denne rapport, og Nordisk Ministerr8ds Turistudvalg bevi1gede midler til denne opdatering. Formilet med denne 2. undersogelse af kapacitetsudnyttelsen ved turistanleg i Norden er at vise, hvor og hvorndr samt i hvilke former uudnyttet indkvarteringskapacitet findes'i de nord'iske lande. Denne registrering skal give turisterhvervet mulighed for at udvikle turistprodukter samt foretage mdlrettet markedsforing der sikrer, at den uudnyttede kapacitet belegges. Afgrensni nger Som det fremgdr af projektets formdl, er arbejdet afgrenset ti 1 en belysning af kapacitetsudnyttelsen ved jndkvarteringsanleggene. Dette er en endring i forhold tt'l den 1. underssgelse af kapacitetsudnyttelsen ved turistanleg 'i Norden, idet denne rapport endvidere summarisk behandlede kapacitetsudnyttelsen ved transportanlaeggene. Afgrensningen skal imidlert'id ses'i lyset af, at det er inden for indkvarteringsanleggene, at den stsrste ledige kapacitet eks'isterer. Behandlingen af indkvarteringsanleggene er videre vegtet, saledes at nerverende rapport 'iser koncentrerer sig omkring kapacitetsudnyttelsen pd hoteller. Arsagen ti1 denne vegtning skyldes, at netop hotellerne har de storste problemer med kapacitetsudnyttelse, hvorfor arbejdsgruppen har fundet det mest formdlstjenligt at koncentrere arbejdet omkring d'isse anlegstyper. Undersogel sesmateri a I e Belysningen af kapacitetsudnyttelsen ved turistanleggene i de nordiske lande er alene sket pd grundlag af eksisterende statistisk materiale fra de enkelte landes centrale statistiske instans. I forb'indelse med arbejdet har projektgruppen konstateret, at turiststatistikkerne i de nordiske lande varierer s&vel med hensyn til dekn'ingsomride som med hensyn ti1 indsamlingsmetode, presentationsform, detaljeringsgrad og frekvens. D'isse forhold har vanskeliggjort ar'bejdsgruppens arbejde og bestrebelser p6 at opbygge sammenl'igne1 ige nationale de1 rapporter.

4 I alle nordiske lande eksisterer en forholdsvis dekkende hotelstati st'ik med be'lysni ng af sdvel kapac'itets- som eftersporgsel sforhold. For camp'ingomrddet falder kvaliteten af statistjkken i flere af landene, hvorfor tallene relateret til camp'ingomr8det i denne rapport mi leses med nogen forsigtighed. For de svrige indkvarteringstyper eksisterer der i flere af landene slet 'ikke tilgengef ig statistik. Arbeidsgruppen tillader sig derfor at anbefale, at de nordiske landes turiststatjstikker be'lyses nermere, samt at denne belysning forer ti1 anbefalinger om en samordning af de nordiske turiststatjstikker. Det er arbejdsgruppen bekendt' at 0ECD's Turistkcrnite arbejder pd dette problem, men da udsigterne til en losning er lange i 0ECD-regj, bsr et nord'isk projekt igangsettes. Rapportens indhold og opbygning Nerverende rapport bygger prinrert pd stati stisk materiale fra ire Ved at sammenholde den 1. undersogel se af kapaci tetsudnytte sen ved turistanleg i Norden med nerverende bely ses udvi k1 i ngen s ledes over en 4-3rig periode. Arbejdsgruppen har tilstrebt at opbygge nerverende rapport sdledes, at den 'i udbred t grad er sammenlignelig med den 1. kapacitetsudnytte1 sesrapport. i nerverende rapport er ganske fi resultater fra den 1. rapport medtaget, sdledes at udvikli ngen i hovedtal I ene er be- og diagrammerne lyst over en periode. Storstedelen af tabellerne.indeholder dog alene resultater relater et til 1981, idet arbejdsigste opgave at belyse ud- gruppen jkke har anset det som den vigt vjklingen i historiske data. Arbejdsgru ppen har derimod anset det for v'igt'igst at belyse s'ituationen, som den ser ud i dag, samt komme med anbefalinger ti1 en forbedring af kapacitetsudnyttelsen ved indkvarteringsanleggene. 0nsker man derfor at vurdere udviklingen i detaljer,mi nerverende rapport sammenholdes med den 1. kapacitetsudnyttel sesrapport, hv'i I ket netop arbejdsgruppens bestrabel ser for sammenlignelighed mellem de to rapporter tillader. Rapporten er bygget over 4 kapitler. I kapitel 1 bringes de fellesnordiske konklusjoner. Dette kapite'l er et koncentrat af kapitel 2, hvor kapacitetsudnyttelsen ved indkvarteringsanleggene i Norden er belyst i sdvel verbal form som ved hjelp af tabeller og diagrammer. I kapitel 3 brjnges arbejdsgruppens anbefaf inger ti1 en forbedring af kapacitetsudnyttelsen ved indkvarteringsanleggene i de nord'iske lande. Uden at skulle formindske betydningen af de ovrjge kapitler md dette kapitel anses for verende rapportens vigtigste, 'idet det indeholder meget operationelle anbefalinger for primert hotelerhvervet. Kapitel 4 jndeholder de fem nationale delrapporter, hvor hver rapport i detaljer be'lyser kapacitetsudnyttelsen i et enkelt land. Kapitlerne er sdledes fem-delt,og som reference er benyttet forste bogstav i navnet pd hvert af de nord'iske lande. Der henv'ises endvidere tjl indholdsfortegnelsen for en mere detaljeret oversigt over rapportens indhold og opbygning. t t- a-

5 Projektorgani sation Den nedsatte arbejdsgruppe ti1 belysning af kapac'itetsudnyttelsen ved turistanleggene i Norden har haft folgende deltagere: Agneta Sundval 1 - B'irgir Thorg'ilsson Hdvard Saunes Tom Yl kdnen Erik Skjoldelev Sveri ges Turi strdd Islands Turistrid Landslaget for Reiselivet i Norge Centralen fdr turi stf riimj ande Danmarks Turi strdd ' Fi nl and Under arbejdet med undersogelsen har arbejdsgruppen veret samlet tre gange. Arbejdsdelingen i arbejdsgruppen har veret siledes, at de nat'ionale representanter har veret ansvarlige for de nationale delrapporter, medens arbejdsgruppen som helhed har veret ansvarlige for de fel lesnordiske kap'itler.

6 Generel.i ndhol dsforteqnel se S'ide: 1. FALLESNORDISKE KONKLUSIONER 1 2. SAMNORDISKE RESULTATER 3. ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF KAPACITETSUDNYTTELSEN I DE NORDISKE LANDE NATIONALE DELRAPPORTER Danmark Fi nl and Island Norge Sveri ge D1-D32 F1-F24 r 1 - r 11 N1-N23 s1-s25

7 FE;LLESNORDISK DEL

8

9 INDHOLDSFORTEGNELSE Si de: 1. FALLESNORDISKE KONKLUSIONER 1 2. SAMNORDISKE RESULTATER Saml et overs i gt over den nordi s ke 'i ndkvarteri ngs kapaci tet 2.2 Hotelkapaciteten og dens udnyttelse i de nordiske lande 2.3 Campingkapaciteten og dens udnyttelse i de nordiske lande Andre i ndkvarteri ngsanl egstyperi de nordiske lande Udvjklingen fra 1977 til 1981 i de nordiske I ande ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF KAPACITETSUDNYT- TELSEN I DE NORDISKE LANDE 3.1 Evaluering af anbefalinger fra den 1. kapac j tets udnyttel sesrapport udnyttel 3.2 Anbefal i nger til forbedring af kapacitetssen 1B 18 20

10

11 1. FALLESNORDISKE KONKLUSIONER Arbejdet med vurderingen af kapacitetsudnyttelsen ved indkvarteringsanleggene j de nordiske lande har fsrt frem til folgende konkl usioner: Aret rundt findes derinden for samtf ige indkvarteringstyper ledig kapac'itet i samtl i ge nordi s ke I ande. Der udbydes i hojsesonen dag'ligt omkring 1,5 millioner overnatn'ingsenheder i de nordiske lande. Campingpladserne tegner sig det totale kapacitetsudbud, feriehuse for?b%, hoteller herberg/vandrerhjen for 7%. for 46% af feri ebyer/ for 1 9% og Eftersporgslen efter indkvarteringskapac'itet er sterkt koncentreret omkring mdnederne iuni, iulj og august. Den samlede indkvarteringskapacitet er udvidet med ca. 2% fra 1977 til Hotellerne udbyder pd 6rsbas'is omkring 48 mi I I ioner verel ser. Kun 25,4 mi I I ioner af djsse verelser bljver belagt, og kapacitetsudnyttelsen er s6ledes blot 52,6% m61t pi verel sesbe'legn'ing. De i kke be1 agte verel ser representerer en mi stet i ndtien'ing for hotel I erne pd over 4,5 milliarder danske kroner ved en "tiibudspris" pd blof 200 danske kroner pr. verelse. I hsj sesonen st&r dagl i gt hotel - verelser ledige pa hotellerne i de nord'iske lande. I gennemsnit over &ret udbydes dagligt verelser mere end der eftersporges. De nord'iske hovedsteder har en bedre udnyttelse af hotelkapaciteten end de ovri ge geograf i s ke omrideri Norden. 78% af samtl'ige overnatninger p6 de nordiske hoteller foretages af nord'iske statsborgere. Stsrstedelen af disse overnatn'inger foretages dog af de enkelte landes egne indbyggere.

12 . De nordiske overnatninger viser mindre sesonkoncentrat'ion end i kke-nordi ske overnatn'inger. Nord'i s ke overnatni nger medvirker sdledes til en sesonudjevn'ing p6 hotel I erne.. Antal overnatn'inger pd de nordiske hoteller er steget ned 9% fra 1977 til I samme periode er hotellernes sengekapacitet imidlertid udvidet med 14%, hvorfor kapacitetsudnyttelsen er faldet i den nevnte periode. Hotel lerne ha at forbedre k i ntens i veri ng kedsforing og ovrige turisterhverv. rse I v store mu1 i gheder for itetsudnyttelsen ved en apac af produktudvi kl i ng, mar- samarbejde med aget det. Antal overnatninger pd campingpladser er steget fra 1977 til 19Bl samtidig med, at personkapaciteten pi campingpladserne er reduceret. Kapacitetsudnyttelsen pi campingpladserne er siledes - modsat pd hotellerne - forbedret 'i den navnte peri ode.. Turiststatist'ikkerne belyser kun en del af det samlede indkvarteringsprodukt og bor forbedres for at kunne v'irke som et generelt msleredskab for turismens omfang.

13 J 2. SAMNORDISKE RESULTATER?. 1.-5arle!-qver:ig!- qysr-den-lqrdi: Ke-indKyerleringstscpesi!e! Den samlede nordiske'indkvarteringskapacitet af turistmessig 'interesse er i 1981 opgjort ti senge pr.dogn. Denne indkvarteringskapacitet fordeler sig, som det fremgir af tabel 1, pd hoteller, ferjebyer/feriehuse, campingpladser og.rcrberger/vandrerhjem. Ud over disse anlegstyper eksisterer en kapacitet af turistmessig'interesse, der imidlertid ikke omhandles i denne rapport. Tabel 1. Kommercjel indkvarteringskapacitet i Norden 1981 Senqckapac i tet Bedriftstype 0a nma rk Antal (1) finland Antal l1) Norge Anlal (1"1 Sver i gf Anta I (7) I sl and Antal (7) No rde n tolal (7,) llotel l r ( t3),ts. ooo3) (41) ( ll),,0.00u2 ) (26) ) (s6)?rt 400 (lq) Stugbyar, udle.ln r ngshyt te r, sonme rhuse 2/5.000 (50)?1.000 (22\ (7) c3.000 (20) (?B) 200?lt\ CamFi ng l (35),o.ooot) (13) (66) (5? \ I.000 (r3) (46) llerberger, Vanrlrerh.iem oq andel il.000 (?l (24\ (t,t1 ll 000 (2) 300 (1l r ( 1) Ialt ( too) 12t.000 () (t00) ( ) /.900 (r00) r (too) 1) Kapacitet i canrpinghytter 2) Heri er medreqnet turisthoteller, der kan vpre lukkede udenfor sasonen (odgorelse er for.iuli lqbl) 3) Alene hotel og rctel. I den komersielle/registrerede kapacitct indqar "resandehenr oq motorhyddor" SSfr mt disse medtaqes oqes kapacileten til Den samlede sengekapacitet i Norden pa er et udtryk for det dagl i ge udbud i hojsasonen. Uden for denne seson falder sengekapaci teten drastjsk, idet mange af v'irksomhederne og over- 'i de enkelte anlegstyper lukker. Dette gor sig natni ngsenhederne 'i forste omga ng geldende for campingpladserne, men ogsi inden for de ovrige typer fjndes et stort antal sesonvirksomheder med en begrenset abnjngstid over 6ret. Den nordiske indkvarteringskapacitet er i forste omgang koncentreret omkring campingpladserne, der rdder over 46% af den samlede indkvarteringskapacitet i haiseson. Ferjebyer/feriehuse tegner sig for 28% af den samlede kapacitet. For begge d'isse anlegstyper gor sig imid.lert'id geldende, at kun en meget lille del af kapac'iteten udbydes pd drsbasis. Omregnes udbudet derfor t'il 6rsbas'is, m5 det fornodes, at hotel I erne, t'i I trods for at di s- se kun udg@r 19% af den samlede kapacitet i hojsesonen, rider over den storste samlede kapacitet.

14 Af den nordiske sengekapacitet tegner Danmark sig for det storste udbud. Dette skal imidlertid ses i lyset alene af det meget store udbud af feriehuse, der alene udgor omkring 50% af 'indkvarteringskapaciteten i Danmark. Danmarks samlede kapacitet er opgjort t'il sengepl adser. Herefter fo'lger Sverige med en kapacitet pd sengepladser, Norge pd , Finland p og endelig Island med en samlet kapacitet i hsisesonen p6, Som nevnt udgar camping pa nordisk plan det stsrste kapac'itetsudbud. Imidlertid fjndes den stsrste i Finland og pa Island inden for hotelomrddet, medens det som nevnt er feriehusene, der udgor den storste kapacitet i Danmark. I de nordiske lande er det sdledes kun pa natjonalt plan i Norge og'i Sverige,at campingpladserne tegner sig for den storste andel af den samlede indkvarteringskapacitet.?,.?,- -lglel tsc pc s r!e!e r -q g - d e r e -! d!v!!e I : e - i - d e -!e rd i e f e - I c I de Som nevnt i forrige afsnit md det formodes, at hotellerne regnet pd 6rsbas'is er den jndkvarteringskategori, der rsder over den storste kapacitet, hvorfor hotellerne jsaer har interesse 'i forbindelse med en kortlaegning af kapacitetsudnyttelsen i de nordiske lande. 2.?.1. Hotel kapacitetsudbud og kapacitetsudnyttelse Pd Srsbasis udbydes der, som det fremg6r af tabel?, j alt over 48 mi l l i oner hotel verel seri de nordi s ke l ande under 6t. Af disse blev omkring 25,4 mjllioner belagt af gester i 1981, hvilket medforer en verelseskapacitetsudnyttelse p& 52,6%. Tabel 2. Hotelkapacitetsudbud og kapacitetsudnyttelse i Norden arrua r k f tnlond No rge 5ve i ge Isldnd Norden total Arrtol dtsp- ver r0 515./00 I i1 r / , Vcrclsesbelcgrttttg 48L X 501 4t1 52,6r 5cngeLe ldgil r n r 381 Artdl udlejede vcr r U 't i.900 Artdl ledlge var i gns pr ddg l4 80{J I I

15 Af det samlede nord'iske udbud af hotelverelser tegner Sverige sig for den storste andel med omkring 18,5 mjlljoner hotelvepd Srsbasis. Udoudet 'i sivel Finland, Norge som Danmark rel ser 1 i gger p3 Srsbas'is i storrel sesordenen 9 ti I 10 m'il I ioner, ffie - dens I sland har et samlet udbud af hotelverelser pa nesten 0,6 millioner enheder. I disse talstsrrelser er der taget hajde for SESONV 'i rksomhedernes begrensede 6bni ngsti d, sdl edes at tal I ene representerer det reelle udbud af hotelverelser i For sd vidt angdr kapac'itetsudnyttelsen m31t pd verelsesbelegning varierer denne faktor meget mellem de enkelte nordjske lande. I Finland o pererer man sdledes med en verelsesbelegningsket sammenholdt med internationale opgorelser procent pi 61, hvi I ma anses som et me get tilfredsstillende resultat. Norge har en verel ses kapaci tets udnyttel se p3 56%, hvi I ket er over det nordi - ske gennemsnit pd 5 2,6%. For de ovrige tre nordiske I ande 1 iggennemsni t, ger verel seskapaci tetsudnyttelsen under det nord'iske idet verelseskapacitetsudnyttelsen er opgjort til 50 i Sverige, tjl 48 i Danmark og til blot 41% i Island. Ikke alle nordiske lande opererer med en sengekapacitetsudnytndene, der benytter denne beregnings- telsesprocent. For de af la metode, er der imidlertid god overensstemmelse mellem verelses- og sengekapaci tetsudnyttel sen. Frem f vere i I 1981 hotel I or alene at focusere pd udnyttelsen af verelserne kan det nteressant at studere den kapacitet, der ikke udnyttes. stod der sdledes 'i alt nesten 23 m'illioner verelser p& er i de nordiske lande tomme, hvilket tilsvarer et "over- udbud " pr. dogn i forhold til eftersporgslen pa 6?.600 verelser. I Sverige stod der s&ledes i 1981 i gennemsnit hotelverelser tomme pr. dogn. I Danmark var antallet i gennemsnit , i Norge , i Finland og i Island 860 tomme verel seri gennemsni t pr. dogn.?,-?,-? -lveru e l - I i n d e l - I e d i g -! q!e L!c p e s i!e! - i - d e -! q rg i e tsc - I e I de. Som det fremgir af nedenstdende diagram 1, at der findes ledig kapacitet pd hotellerne 'i samtl i ge 6rets 1 2 mineder. kan det konstateres, i de nordiske lande Af djagrammet fremgir det videre, at eftersporgslen efter hotelverelseri de nordjske lande under et topper i sommermdnederne. Selv 'i disse mest efterspurgte m8neder eksjsterer der dog rigelig ledig kapacitet'i de nordiske lande. For de ovrige mdneder stiger den led'ige kapacitet pi hotellerne for at toppe,'i m8nederne januar og december. For de nordiske lande under 6t viser diagrammet endvidere, at der opereres med kun en hojseson, idet dog eftersporgslen i marts mdned har en s6dan stsrrelse, at denne overstiger eftersporgslen i de to for&rsm6neder april og mai.

16 Diagram 1. Hvorndr findes den ledige hotelkapacitet j Norden, 1981? 5,0 Mill. vi.or. n a Uudnyttet kapaci tet Udnyttet kapac'i tet 4,A 3,0 2r0 1,0 JFfqAMJJASOND Antal d'i sponi bl e verel serial -u ( ) : - heraf be1 agte (52,6%) - Heraf ledige Den varierende hojde pd de enkelte ssjler udtrykker det varie= rendeudbud over &rets mineder. Hojdeforskellen i sojlerne forklares alene ud fra eksistensen af sasonvirksomheder samt de enkelte mdneders varierende antal dage. At udbudet stledes er mindre i februar end i januar,kan alene forklares ved :februars farre antal dage. Bag den totale eftersporgsels fordeling over 6ret j de nord'iske lande under 6t gemmer der sig store nationale variatjoner, hvilket fremgdr af diagnam 2. I dette diagram ang'ives analogt ti1 diagram 1 udbud og eftersporgsel fordelt over 8ret, men i diagram 2 prasenteres de enkelte lande sarsk'ilt.

17 Kapacitetsudbud og efterspurgte verelser fordelt pi rnineder i Norden i 1981 DANMARK F I NLAND Kapacitet og belegning 'i mill varel ser r, t 700 0,5 68t 5lr r 48I 43/ 47X 53: f ,1 r00 fl JFI{AI{JJASO JFMA JJAS r"aig vcrelseskapacitet ual.5"t varel seskapacitet 0isponible hotelvtrelser hele eret: - oeraf udnyttede : - Deraf ubetyttede I 1-ledige vaelser) 10,5 mi I l. vm. 5,1 mill. var. 5,4 mill. ver. (48) (sz) I E B"lugdu tut ob"lugd. "ut I SLAND Mlll. Kr. 1.0 NORGE 0, C o.7 : ,5 3C o JFI{AHJ Antal disponible rm - deraf udnyttede - deraf udbenyttede J.{SOND$ID s.5ss (41x)! 3r2.800 (ser) E FMAUJJASOND g SVERIGE Ldg bf LO t.l t.! to t I + o.o ql

18 Danmark udviser en ret udbredt sasonkoncentration omkring m3- nederne juli og august, og overnatningerne spreder sig som en normalfordeling ud fra disse m&neder. Denne samme tendens - dog noget mindre udbredt - viser Finland, hvor marts mdned imidlertid har en stor belegning. I Norge er det ligeledes m6- nederne juli og august, der st&r for det stgrste antal overnatninger, og som i Finland har marts m&ned stor belegning. Sverjge viser en meget jevn fordeling over 6rets msneder, idet martsmdned har den storste eftersporgsel. For Islands vedkommende er sesonkoncentrationen omkring juli og august den mest udbredte i samtlige af de nordiske lande. Som det videre fremgdr af diagrammet, eks'isterer der ledig kapacjtet i samtlige nordiske lande i samtlige m6neder Sret rundt, og selv'i de respektive landes deciderede hojseson findes der rigeligt af ledig hotel kapacitet. ac'itet i de nordi s ke I ande?'?.?, hot -lyq r - It!d9 : - led i g elbep 2 I de enkelte nordiske lande varierer kapacitetsudnyttelsen pd hotellerne fra geografisk omrdde tjl geografisk omrdde. Ligeledes opererer visse omrdder med en forholdsv'is jevn kapacitetsudnyttelse over 6ret, medens andre omrdder udv'iser en udbredt sesonkoncentration. For samtlige nordiske lande v'iser delrapporterne, at kapacitetsudnyttelsen er starst i de enkelte landes hovedsteder. Ligeledes er kapacitetsudnyttelsen ofte stsrre i de store bysamfund end for det enkelte land som helhed. I Island har Reykjavik den storste kapacitetsudnyttelse pd 6rsbasis, og i visse m8neder opereres med en kapacitetsudnyttelsesprocent p6 over 80. Tilsvarende hoje kapacitetsudnyttelsesprocent eksisterer i andre omrsder i Island i helt op ti1 5 af drets 12 mdneder.0mvendt findes der i Island omrdder, hvor varelseskapacitetsudnyttelsen j 10 af 6rets mineder ikke nflr op over 20%. Det kan sdledes konkluderes, at den ledige kapacitet i Island er meget geografisk ujevnt fordelt,samt at det i visse omrdder i hojsesonen kan vere vanskeligt at finde et ledigt hote i verel se. I Sverige har Stockholm og derefter Gsteborg den storste kapacitetsudnyttelse, idet det dog kun er i Stockholms-omrddet, at verel seskapacitetsudnyttelsen ndr op over B0%. Dette sker kun i en enkel t m6ned. Det kan derfor konkluderes, at der i Sverige findes ledig kapacitet i samtlige geografiske omrider Sret rundt. I Finland har Helsingfors og derefter Alands Len den storste kapacitetsudnyttelse. I Helsingfors er belegningsprocenten temmelig jevnt over 6ret, idet kapacitetsudnyttelsen i en enkelt mdned dog ndr op over B0%. Pe Aland nds denne verelseskapacitetsudnyttelse i to af 6rets maneder. Generelt er kapacitetsudnyttelsen forholdsvis hoj over det meste af Finland, men dette forhindrer ikke, at der j samtlige omrdder eksisterer ledig kapacitet dret rundt.

19 9 I Norge er kapacitetsudnyttelsen f igeledes stsrst 0slo, hvor der opereres med en verelseskapacitetsu over B0% i 5 af 6rets m6neder. Ud over 0s1o opnts kapacitetsudnyttelse kun i en enkelt m6ned i Akerh Kapacitetsudnyttelsen'i Norge er geografisk meget I hoveds taden dnyttelse pd denne hoje U S s -omridet. kev med omr der rdder med meget ringe kapacitetsudnyttel se. Dog eksi stere ogsa i Norge ledig kapacitet 'i sd at sige samtlige geogra fiske omrdder 6ret rundt. I Danmark er det Ksbenhavn, der pd drsbasis opererer med den hojeste kapaci tetsudnyttel sesprocent, i det udnyttel sen dog a1 - drig her ndr over B0%. Imidlertid er kapacitetsudnyttelsen meget jevnt fordelt over 6ret j Kobenhavn,og dette medvirker til Ksbenhavns placering i Danmark for sa vidt ang6r kapacitetsudnyttelsen. I Danmark opererer kun Bornholrn med en kapacitetsudnyttelse pd over 80% m61t pd verelser, hvilket dog kun sker i en enkelt m8ned. Resten af 6ret er kapacitetsudnyttelsen p3 Bornholm derimod meget ringe. Generelt er kapacitetsudnyttelsen geografisk set meget skev i Danmark' men i samtlige omr8der eksjsterer der 6ret rundt en ledig kapacitet. at der or- hold forsvinder imidlert'id i statistikkernes manglende detal- At der eks'isterer ledig kapacitet i samtlige omrflder i de nord'iske lande 6ret rundt,er selvsagt ikke ensbetydende med' alle hoteiler opererer med ledig kapacitet. Ligeledes kan j hele omr&der i enkelte dage vere helt belagt. Djsse to f jeri ngsgrad. For sd v'i dt an96r hotel I ernes stsrrel se, vi ser den svenske og danske delrapport, at der eksisterer en tet sammenheng mellem disse og kapac'itetsudnyttelsen. De smd hotelenheder har generelt den mindste kapacitetsudnyttelse. I Danmark opererer hotellerne med en kapacitet pd senge med_den hojeste kapacitetsudnyttelse, medens det i Sverige er hoteller pd over 200 senge, der har den storste kapacitetsudnyttelse.?,?,.! -lve! - s!v e! d e I - bq!e I!c p c c i!e!e! - i - de - I q rd i g!e - I c nde I p6 hotellerne i de nordiske lande blev der i 1981 foretaget nesten 36,5 millioner overnatninger, hvilket fremg&r af tabel 3. Tabel 3. Indenlandske, nordjske og ovrige udlendinges procentuelle eftersporgselsandele af hotelovernatninger i Norden i anrra rk Finland Norge Sveri ge I s land l{orden total (excl. Islano) Indeilldildske Nurdiskc ovr r!,e lalt (orrtal) 46,2 1l,1 36, t,0 r.r,0 r6,0 6i,0 l0,0?3,0 l9,2 6,8 l4,0 18X 22X 6 5il_ I.000 t3.r I

20 10 For hotellerne har de nordiske overnatninger, hvorved menes Overnatn'ingerforetaget af gester fra de ovrige nordiske lande samt indenlandske gaesters overnatninger, langt den storste betydning. Pi hotellerne j Finland, Sverige, Norge og Danmark under et udgjorde de nordiske overnatninger saledes 78% af det totale antal overnatninger, medens de resterende 22% af overnatninger blev foretaget af gester med fast bopel uden for de nordiske lande. Af det samlede antal nordiske overnatninger udgar de indenlandske overnatn'inger dog langt storstedelen. At Island 'ikke er medtaget i disse beregninger, bygger alene pa mangl ende detal jeret stati st'i k 'i I sl and. De indenlandske overnatninger har storst betydning i Sverige, hvor nesten 80% af hotelovernatn'ingerne foretages af svenskere. I Finland udgor de indenlandske overnatninger 71%, i Norge 67%, medens de i Danmark kun udgor 46%. Modsat de ovrige nord'iske lande har Danmark s&ledes flere udenlandske overnatninger end indenlandske pd hotel lerne. 0vernatningerne fra de ovrige nordiske lande har storst betydng i Danmark, hvor de tegner sig for over 17% af det samlede ni 3ntal overnatninger. I Norge og Finland udgar overnatninger fra de ovrige nordiske lande henholdsvis 10% og 13%, medens kun smt 7% af overnatningerne 'i Sverige foreta ge s af gester fra de svri - ge nordiske lande. Med Sveriges centra le beliggenhed i Norden kan det umiddelbart undre noget, at det netop er her, at overnatninger fra de avrige nordiske lande har sd lille en andel. For si vidt angir overnatninger for gester med bopel uden for de nordiske lande, har ogs6 disse storst betydning for de danske hoteller, idet 36% af samtlige overnatninger foretages af sddanne gester. I Norge stir gester med fast bopel uden for Norden for 23% af samtlige hotelovernatn'inger, medens disse tegner sig for henholdsvjs 16% og 14% i Finland og Svenige. De nordiske overnatninger i de enkelte lande har ikke blot betydning rent stsrrelsesmessigt. Som det v'il fremgd af de natjonale delrapporter,fordeler de nord'iske overnatninger sig mere jevnt over 6ret end overnatningerne fra gester med fast bopel uden for de nordiske lande. De nordiske overnatninger har s6- ledes en sesonmessig spredningseffekt ti1 trods for, at stsrstedelen af de nordiske overnatninger foretages i hojsesonen i de enkelte lande. En videreudvikling af den nordjske turisme kan s6ledes foranled'ige en jevnere kapacitetsudnyttelse pd hotellerne i de nordiske lande. Videre har de nord'iske overnatninger ogsd en mere geografisk spredning end overnatn'ingerne fra gester med bopel uden for de nordiske lande. S'idstnevnte gestegruppe har tendens tjl at koncentrere sig geografisk omkring de omrider, hvor kapacitetsudnyttelsen i forvejen ligger over de enkelte landes gennemsnit, hvori de nord'iske overnatninger er mere jevnt fordelt over landene. En v'idereudvikling af den nordiske turisme kan derfor endv'idere foranledjge en mere jevn geografisk kapacitetsudnyttelse.

21 11? =? =2 = -\er! L u : le ne r - : - bq!e 1 I e r - i - d e - lq rd i I!e - I e I d e For sa vidt angdr kapacitetsudnyttelsen pd hotellerne i de nordiske lande md det konkluderes, at denne udnyttelse under 6t 'ikke er tilfredsstillende. Det totale verelseskapacitetsudbud pa trsbasis er omkring 48,3 millioner verelser, og kun omkring 25,4 nilljoner af disse verelser udleies. Dette tjlsvarer en samlet verelseskapacitetsudnyttelse p& 52,6%. Pd &rsbas'is stdr sdl edes 22,9 ni I I 'ioner verel ser I edj ge, hvi I ket svarer ti I et gennemsnitligt dagligt overudbud af verelser p& Med en itilbudsprjs" for et verelse p3 blot dkr. 200,- svarer de ledige verelser til en mistet meromsetning pa omkring 4,5 milliar danske kroner. I nedenstsende tabel 4 er anskueliggiort den ledige kapaci tet. Tabel 4. Antal gennemsni t1 i g dagl i 9e ledige varelser i lavsesonen, samt gennemsnitl iqt for hele 1981 hoj - og for Norden 0a nrnrk Finland Norge Sver i ge tsland Norden total Max i uuil ( I av seson ) dec ) tl 320 (dec ) dec (jan. ) I 140 (oec.) Gennenrstti tl ig t 4.80{J I L ( hoj sason ) lr 000 (juli) (nrarts) (marts ) 22. (sept ) 420 (jul i ) Eftersporgslen efter hotelkapacitet i de nordjske lande varierer over Arets m8neder og koncentrerer sig omkring Sommerminederne. T'il trods for denne koncentration viser tabel 4, at der selv pd det tidspunkt p& 8ret, hvor eftersporgslen er storst' findes et ikke ubetydeligt overudbud. For Norden som helhed er dette i hojsaesonen opgiort til verelser dag'ligt. I Danmark, der sammen med Island viser den storste sesonkoncentrat'ion, er overudbudet i iuli - hvor den stsrste eftersporgsel er koncentreret - pi hele verelser pr. dagn. I Finland er overudbudet j marts mdned det mj ndste, men udgor trods dette nesten verelser. Norge har et overudbud ligeledes 'i marts mdned pa og Sverige udbyder hele 22. flere vere'lser,end der eftersporges,n6r eftersporgslen er storst. For Island er overudbudet i mest efterspurgte mined - iul'i - kun p3 420 verelser pr. dogn. I perioden med mindst eftersporgsel j de nordjske lande er overudbudet ikke mindre end varelser pr. dogn. Dette fordeler sig med verelser i Danmark, verelser i Finland' 15:400 verelseli Norge, varelser i Sverige og verelser i Island.

22 12 Det kan saledes konkluderes, at der 6ret rundt eks'isterer en stor mengde ledige verelser,og se1 v j hojsesonen er det kun i geografisk afgrensede omrdder, at det kan vere vanskeligt at leje et hotelverelse pd et hotel i de nordi ske I ande. V.idere viser de enkelte delrapporter, at kapacitetsudnyttelsesproblemerne er mest udbredt j de mindre hotelvirksomheder. Imi dl erti d eks.i sterer der 6ret rundt I edi g kapaci tet 'inden for samtl ige storrel seskategorier. For si vidt ang6r eftersporgslen,har den'indenlandske storst betydning i samtlige lande med undtagelse af Danmark. I Norden som helhed bliver omkring 78% af samtlige overnatninger foretaget af personer med fast adresse i et af de nordiske lande. Turismen fra de ovrige nordiske lande spiller en betydelig ro1- le i samtlige nordiske lande, idet den dog har storst betydning i Danmark og mindst i Sverige. Den nordiske turjsme udviser ikke samme sesonkoncentration som turismen fra de 'ikke-nordiske lande, hvorfor den nord'iske turisme er medvjrkende til en sesonudjavning, ligesom den nordiske turjsme medv'irker ti1 en geografisk spredning af turismen mod omr8der med en kapac'itetsudnyttelse, der er ringere end landsgennemsnittene C irgkqp aciteten o I dens sd tel se i de nordi:!e la de Mdlt efter udbudet af daglig kapacitet i hojsesonen udgor campingpladserne den storste indkvarterjngstype'i de nordiske lande. Imidlertid er det stat'istiske materiale vedrorende campingpladser meget mangelfuldt i flere af de nordiske lande, hvorfor det ikke er muligt at vurdere kapacitetsudnyttelsen ud fra dette materiale. I tabel 5 er gengivet nogle af hovednogletallene for campingpladserne 'i de nordiske lande. Tabel 5. Campingkapaciteten og -eftersporgslen i Norden anrra rk F i n'l and ilor9e Sverige lsland Norden total Aotal pladser Personkapaci tct 530 t Atrta l overndtninger t0.8i ? verra tnr ngs fordel ing; I ndenl drdske 62,6 liordiske 7,3 Ovr tge 30, I 67,0 I1,0?2,0 76,0 il,0 13,0

23 13 I alt eksjsterer der i de nordjske lande omkring campingpladser med en samlet daglig personkapacitet pd cirka Personkapac'iteten er jmidlertid beheftet med meget stor usikkerhed, hvorfor denne 'ikke kan danne grundlag for en beregning omkri ng kapaci tetsudnyttel sen. For sd vidt dette kun i der i 1981 f se overnatni a D o n ng6r antal overnatninger pd campingpladser,opg@res anmark, Norge og Sverige. I disse tre lande blev retaget omkring 26,2 mill'ioner overnatninger. Disger er sesonmessigt sterkt koncentreret omkring mdnederne ju ni, ju1 i og august. Trods denne sasonkoncentration md det formo es, at det kun er i de mest p d r at der opst& kapacitetsproblemer. I den hvor det stati sti ske materiale for campin udbygget, er det sdledes beregnet, at kap p6 la ndsbasis er 85. Det md s& I edi g camp'ingkapaci tet 'i samtl a bso I utte hsjseson. ju1 i mdned eksi sterer selv i den opulere ferieomr&der, anske delrapport, d gomrdde aci tets I edes f i ge nor t er meget vel - udnyttel sen i ormodes, at der di ske I ande Eftersporgslen efter campingfaciliteter er i sivel Danmark, Norge som Sverige koncentreret omkring eftersporgsel fra landenes egne indbyggere. Den nord'iske camp'ingturisme spiller kun en m'indre rolle i de tre nevnte lande. og har storst betydning i Norge og Sverige, hvor 11% af samtlige campingovernatn'inger foretages af gaster fra de ovrige nordjske lande. I Danmark udgor camp'ingturisme fra de ovrige nordiske lande kun 7% af den samlede eftersporgsel. Campingturisme fra ikke-nordiske lande har storst betydning for Danmark, idet 30% af samtlige campingovernatninger foretages af gester med fast bopel uden for de nordiske lande. De tilsvarende tal for Norge og Sverige er henholdsv-rs 2?% og 13%.?.1,. -Andre-ild\vcrlerilg:clleg:lvper- 1-de-lqrdi:!e-lcl9e Ud over hotellerne og campingpladserne udbydes der i de nordiske lande andre'indkvarteringsformer. D'isse andre indkvarteringsformer varierer meget fra land til land for sd vidt ang6r andel af det samlede indkvarteringsprodukt. I det folgende redegores for de v'igtigste andre indkvarteringsformer i de enkelte nordiske I ande. I Norge har iser herbergerne interesse. Herbergernem'inder j stort omfang om hotellerne, men da hotelbegrebet er beskyttet j Norge' opererer man selvstendjgt med denne gruppe. Herbergerne rider overen samlet sengekapacitet pd ,o9 i 1981 blev der foretaget 4,7 nill'ioner overnatninger p5 disse. For s& v'idt ang&r seionfordelingen,minder herbergernes meget om hotellerne, idet kapac'itetsudnyttelsen generelt set er ringere pd herbergene end pd hotellerne. Det m6 derfor konkluderes, at herbergerne end relt set Sret rundt r6der over en stor led'ig kapacitet.

24 14 I Island udv'ides jndkvarteringsmulighederne j den korte hsiseson med sflvel ferjehuse som bondegdrde, der stiller en del af ghiaeni areal tjl ridighed for gester. I de senere 6r er der gjort meget fra forskellige 'interessegruppels sjde for at udvioe Oetie udbud, der pd lengere sigt kan blive af afgorende betydn'ing for turismens opbygning og udvikling i Island. Der eksisterer ingen oplysninger omkring kapacitetsudnyttelsen ved d'isse anlegstyper. I Island indrettes endv'idere en del kostskoler, dei ejes af staten, 'i sommermdnederne til sommerhoteller, sdledes at det samlede udbud af denne vei udvides. I Sverige opereres der ud over hoteller og campingp'ladser med "stugbyar" (feriecentre), vandrerhjem og frit'idshuse til udlejning. I 1981 fandtes 253 stygbyar med en samlet kapacitet pd senge. Samme flr blev der pi disse anlegstyper foretaget 2,7 millioner overnatnjnger. Stugbyarne henvender s'ig primart tjl ferieturister, hvorfor overnatnjngerne er sterkt sesonkoncentrerede. I juli mined opereres sdledes med en kapacitetsudnyttelse p6 82% ligesom der opereres med hoj kapacitetsudnyttelse omkring hojtiderne. Resten af dret opererer de enkelte stugbyar med en kapacitetsudnyttelse pd mellem 10-30%, hvorfor det kan konkluderes, at der i stugbyarne eksisterer ledig [<apacitet 6ret rundt. P3 vandrerhjemmene, hvoraf der eksjsterer 220, blev der i 1981 foretaget overnatninger. Disse overnatninger er koncentreret omkring sommermsnederne, men selv 'i disse nir kapacitetsudnyttelsen kun op p6,65%, hvorfor der ogsd her eksisterer ledig kapacitet. For s& vidt angir fritidshusene estimeres det, at omkrjng af disse formidles gennem kommercielle v'irksomheder og turistbureauer. I 1981 blev der registreret 1,9 mill'ioner overnatn'ingeri disse fritidshuse. I F'inland eks'isterer ogsi et stort udbud af fritjds/feriehuse, der form'id1es gennem kommercielle virksomheder og turisterhvervet. Antallet af huse er beregnet ti1 ca.4.000, og den gennemsn'itl ige udlejningstid for d'isse huse er uger om 6ret. Disse uger er koncentreret om feriesasonen, og uden for denne eks i sterer der ri ge1 i g l edi g kapaci tet ogsd 'i nden for dette 'indkvarteri ngsprodukt. i Danmark findes ud over hoteller og campingpladser endvidere jndkvarterings-produkter i form af feriehuse, vandrerhjem og bondegsrde. Feriehusene anses for at vere Danmarks stsrste jndkvarternigsprodukt for ferieturister. Feriehusene er alie 'i privat eje, men omkring stilles til rddighed for ud]ejning enten gennem kommercielle bureauer og turistbureau eller ved privat udlejning. Udbudet varierer imidlertid meget fra &r til 6r. Det er estimeret, at der foretages omkring 10 m'illioner overnatninger i de omtalte feriehuse, der t'ilsammen har en kapacitet pd omkring Udlejn'ingen er koncentreret omkring sommermdnederne, men genere'lt set kan der selv i hojsasonen findes ledig kapacitet inden for dette 'indkvarteringsprodukt. De omkring B0 vandrerhjem i Danmark r6der tilsammen over en sengekapacitet pi I 1981 blev der foretaget omkring overnatninger pi vandrerhjemmene, og d'isse overnatninger er koncentreret omkring sommermdnederne. Visse steder i Danmark kan der i hojsasonen vare kapacitetsproblemer pd vandrerhjemmene,

25 15 men set under 6t opereres der for vandrerhjemmenes vekommende med ledig kapacitet 6ret rundt. Pd danske bondegdrde foretages der 6rligt omkring overnatnjnger' idet der er udviklet to pakkeprodukter omkring disse indkvarteringsmuligheder. 0vernatn'ingerne er koncentreret omkring Sommerminederne, men selv i denne pepiode eks'isterer der - som det gor sig geldende resten af Sret - ledig kapac'itet.?,. 5,' -U d v 1! I I I ge n - I n -!277- -!r I - 1 9q 1 - i - de - nq rd i s!e - L e n de Den 1. nordiske kapac'itetsudnyttelsesrapport byggede p6. stat'istisk materiale reiateret til Siden 1977 er der sket endri ngeli sdvel kapaci tetsudbudet som kapac'itetsudnyttel sen. Oa Iiland ikke medvirkede ved den 1. kapacitetsudnyttelsesrapport,bygger dette afsnit alene p6 materiale relateret til de ovri ge f i re nord'i s ke I ande. I forb'i ndel se med sammen'l 'igni ng me1 I em og 1981 vans kel i ggores a.nn. sammenligning ved, ai dei i F'inland og Sverige-er sket endringer i de stitisiiske metoder j denne periode.. Tallene for Finlani og Sverige i 1977 og 1981 er s6ledes ikke direkte sammenlignelige og md derfor leses med forsigtighed. Tabel 6. daqliq senqekapacitetsudbud i de nordiske lande Bedri ftstype [ndri ng Hotel I er ,1% Stugbyar, udleini ngshytter, sommerhuse ,0% Campi ng ,6% Herberger, vandrerhjem og andet ,3% Ial t ,9% Note: Sengekapc'itetsudbudet er relateret til hojsesonen. Som det fremgdr af tabel 6,er det samlede sengekapac_itetsudbudpi dagsbas'is steget med 2%'t den fire6rige periode fra 1977 til tg8t. Bag denne iorholdsvis begrt nsede kapac'itetstjlvekst i de nordiske-lande gemmer der sig imidlertid store variationer inden for de enkelte anlegstyper. Hotelkapac'iteten er siledes steget med hel e 14%, medeni cimpingkapaciteten, der pi nord'isk plan-udg;; J;r tapaiitetsmessjgt slorite anlegstype, er faldet med 4,6%. Mellem disse to yderpunkter viser stugbyar m.v. en st1gning pe 5% og irerbergerm.v. en stigning pi godt 6%.

26 16 Udv'iklingen i kapaciteten'i de enkelte nord'iske lande er forlobet forskelligt i perioden fra 1977 Ul 1981, hvilket fremgdr af nedenstdende tabel 7. Tabel 7. Dagligt sengekapacitetsudbud'i hvert af de nordiske I ande Land Andri ng Danmark s ,5% Fi nl and ,0% Norge ,7% Sveri ge ,1% Note: Sengekapac'itetudbudet er rel ateret t'il hojsesonen. For specificerede oplysninger henvises til de nationel le del -rapporter. Kapacitetsudbudet i Finland er i perioden fra 1977 t-tl 1981 udvidet med hele 33%. Som det imidlertjd fremgsr af tabellen, er Finland dog det af de nordiske lande, der rider over den m'indste kapacitet. I Norge er kapaciteten ligeledes udvidet, omend denne kapacitetsudvidelse er af noget mere begrenset karakter. De to nordiske lande med den stsrste kapacitet - Danmark og Sverige - har derimod igennem perioden reduceret deres kapacitet med henholdsvis 0,5% og 1,1%. Kapacitetsforholdene mellem de enkelte nord'iske lande er sdledes i perioden blevet udjevnet l'idt, men denne udjevning har veret sd lille, at der ti1 stadighed eks'isterer en meget stor var.iation mellem de enkelte landes kapaci tetsudbud. For si vidt angar hotellerne j de nord'iske lande,er kapaciteten m8lt i antal senge steget med omkring 14% i perioden fra 1977 til Denne kapacitetsudvidelse er sket ved udvidelse i samtlige fire lande. I samme periode er antallet af hotelvirksomheder faldet, hvilket viser, at den gennemsnitlige virksomhedsstsrrelse i perioden er steget. Sidelobende med st'igningen i sengekapaciteten er antallet af overnatningerved de nordiske hoteller ogsd steget. I 1977 blev der siledes foretaget 32,6 nill'ioner overnatninger pd de nordiske hoteller. I 1981 er dette overnatningsantal opgjort ti1 35 '4 mi I I 'ioner overnatn'inger, hv'i I ket udtrykker en saml et sti g- n'ing_over perioden p3 nesten 9%. Denne stigning i over"natningiantallet er alene kommet Danmark, Finland og Norge t'il gode, medens overnatningsantallet i Sverige er faldet ganske l.idt i peri oden.

27 17 Kapacitetsudvidelsen pi hotellerne pi 14% sammenholdt med stigningen i antal overnatninger pi kun omkring 9% har medfsrt, at kapacitetsudnyttelsen pd hotellerne i de nordiske lande er faldet i perioden fra 1977 til Dette gor sig imidlert'id kun galdende j Danmark, Norge og Sverige, medens stigningen 'i antal overnatninger har veret kraft'igere end kapacitetsudnyttelsen her. I Finland er verelseskapacitetsudnyttelsen s&ledes steget fra 56% til 61% medens den i Sverige til sammenligning er faldet fra 54% i 1977 til 50% 'i For s6 v'idt angdr campingpladserne er ssvel antallet af campingpladser som personkapaciteten faldet 'i pepioden fra 1977 t1} iggt. Kun Danmark, Norge og Sverige opgor personkapaciteten p6 campingpladser, og i disse lande er denne under et faldet med omkring 7%. Reduktionen kan dog alene tilskrives Danmark og Sverige, 'idet personkapaciteten er steget pa de norske campingp1 adser. Antallet af overnatninger pa campingpladserne er i perioden steget f ra?4,6 m'il I ioner overnatninger ti 1 26 mi I l'ioner '2 oveinatninger pd campingpladser i Danmark, Norge og Sverige, hvi I ket udlrykt 'i procent t'il svarer en sti gni ng pi 6 '6. 9ti g- ningen i antil overnatnjnger er imidlertid alene kommet Danmark og Sverige ti1 gode, medens der har veret et fald'i antal overnitningei pd campingpladser i Norge. Da Norge som nevnt i perioden enividere har udvidet personkapac'iteten, mi dette have medfsrt en faldende kapacitetsudnyttelse, medens det modsatte har gjort sig geldende'i Danmark og Sverige, der som nevnt har redirceret deies personkapac'itet men oplevet en stigning 'i antal overnatni nger. For de ovpige anlegstyper er der i lobet af perioden lige'ledes sket endringer i kapacitetsforholdene. Sengekapaciteten 'i stugbyali Sverige er udvidet fra 'i 1g7i t-ti g9.000 i 1981; medens antallet af sengepladser i lignende anlegstypeli Fi nl and er udvi det f ra ti l I Norge og-danmark har kapaciteten inden for dette omride veret konstint over perioden, idet den mangelfulde statistjk dog ikke t'illader en dybere vurdering af dette omrdde. For si v'idt angdr herberger og vandrerhiem har der j samtlige nordiske lande veret en kapac'itetsforogelse i perioden. Storst stigning er registreret 'i Finland, hvor kapaciteten er udvjdet med senge, medens Norge har udvidet sengekapgciteten med For Danmark og Sverige har kapacitetsudvidelsen her veret mere begrenset, idet Danmark har en kapacitetsudvidelse pd senge, iledens Sverige kan fremvise en kapacitetsudvjdelse pi omkring senge.

28 1B 3. ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF KAPACITETSUDNYTTELSEN I DE NORDISKE LANDE. Som det I ande me kvarteri ri nger probl em gang vi 1 er fremgset af kapite1,2 opereres der i de nordiske d en forholdsvis begrenset kapacitetsudnyttelse i ind- ngsanl aggene. Set j relatjon t'il de foretagne investe- kapacitetsudnyttelse i serdeleshed et er denne I ave for hotelerhvervet, hvorfor anbefalingeri fgrste om- mod dette bl ive rettet erhverv Evaluering af anbefalinger fra den 1. kapacitetsudnyttel :9:rsPpgr!- -- Den 1. nordiske rapport om kapac'itetsudnyttelsen ved turj leggene i Norden, der blev pubficeret i 1979, indeholdt e rekke anbefalinger ti1 forbedring af kapacitetsudnyttelse turistanleggene. D'isse anbefalinger var struktureret i fs de hovedgrupper. 1 ) Forbrugerne 2) Turi sterhvervet 3) Det offentlige For sa vidt angdr forbrugerne,peger rapporten pa de mange segmenter, der er uafhengige af den deciderede ferieseson. Disse forbrugere kunne 'i stsrre udstreknjng opfordres til at ferjere uden for hojsesonen. Rapporten refererer dog endvidere en norsk undersogelse,der pdpeger, at forbrugerne er tilfredse med det nuverende feriemonster og tidspunktet for ferien, hvorfor der skal en holdningsandring t'il for at skabe en spredning af ferieaktiviteten over &ret. Hovedvegten af anbefalingerne j den forste kapacitetsudnyttelsesrapport er relateret mod turisterhvervets muligheder. 0pstillet i stikordsform indeholdt rapporten folgende muf igheder for turisterhvervet: 1) Tilpasn'ing af udbudet til eftersporgernes krav. 2) Uges prisdiffentiering for sdvel angtr tid som kundegrupper. 3) Udvikl'ing af pakkearrangementer hvor der knyttes aktiv'iteter til indkvarteringen. 4) Udvikling af checksystemer, der gor det mere attraktivt at feriere uden for hojsdsonen. 5) Etablering af storregiona'le bookingcentral er. S tan- n n ved I gen-

29 19 Idenf de mul'i nyttel s i denne 6) Udvidet samarbejde mellem udbyderne af de enkelte turistprodukter. 7) Intensivering af markedsfsringen fra turi storgani satjonernes si de. orste kapacitetsudnyttelsesrapport pdpeges endv'idere gheder,det offentf ige har for at forbedre kapacitetsuden ved indkvarteringsanleggene. Rapportens anbefalinger henseende gdri korthed ud pd fol gende: 1) Skolemynd'ighedernes muligheder for at sprede feriesesonen. 2) Finansiel stotte til kampagnevirksomhed i sivel ud- som indland. 3) Mul i gheden for at benytte eksisterende hotelvirksomheder som plejehjem ved siden afhoteldriften og muligheden for at ind- en del af den overskydende kapacitet rette til offentl ige kontorer. 4) Nedsettelse af omsatnings- eller meromsatningsafgiften pi'indkvarteringsprodukter. Videre henstil'ler rapporten til de offentlige myndigheder, at disse 'i forste omgang ststter en konsolidering af eksisterende v'irksomheder frem for at statte etableringen af nye De nevnte anbefal'inger blev publiceret i 1979, hvorfor der har varet en fjreirjg periode til at efterkomme d'isse. Dette er imidlertid kun sket 'i et meget begrenset omfang. For si v'idt angdr anbefal'ingerne relateret mod forbrugerne mi det konstateres, at d'isse sd at sige ikke har vundet 9enk1ang. Den holdn'ingsandring, der var en nsdvendighed for at flytte visse segmenters ferieperiode uden for hojsasonen, er det s6- ledes i kke 'lykkedes at skabe. Det offentlige har ogsi kun i begrenset omfang fulgt rapportens anbefalinger. Et vist antal hotelvirksomheder er i perioden blevet overtaget af det offentlige og indrettet til plejehjem eller offentlige kontorer, men en decideret samdrift mellem hotelvirksomhed og dissesoffentfige goremil er kun sket i enkeltst6ende tjlfelde. Omsetnings- eller meromsetningsafgiften samt andre af gi fter p31 agt 'indkvarteri ngsv'irksomhederne eri kke blevet reduceret eller nulstillet pi nuverende tidspunkt' og en endring synes ikke umiddelbart forekommende. De offentlige myndigheder har i et vist omfang sat en stopper for kapac'itetsudvjdelsen - blandt andet ved at forbyde kystnert hotelbyggeri i Danmark - og har ad denne vei'indirekte stottet den eksisterende hotel kapac'i tet.

30 20 Turisterhvervet har i perioden fu19t anbefalingeri noget stsrre grad, 'idet der bl.a. er blevet etableret sdvel booking-centraler som checksystemer. Djsse tiltag er jm'idlertjd af sd ny dato, at deres effekt pd nuverende tidspunkt ikke lader sig m&le. Ligeledes er der j perioden sket en jntensivering af markedsfsringen, 'idet denne dog primert er sket mod de udenlandske markeder. En samlet evaluering af anbefalingerne lader sig s&1edes ikke gare, 'idet anbefalingerne ikke i tilstrekkeligt omfang er b1evet efterlevet. Imjdlertjd kan det konstateres, at kapacitetsudnyttelsen i perioden er faldet yderf igere, hvorfor et nyt set anbefalinger synes relevant. 3,?,. -ArDeIcL irger-!i L -IqrDedrilg-cI- Kcpesi!e!e vd!v!!el:e! Arbejdsgruppens anbefalinger t'i1 en forbedring af kapacitetsudnyttelsen 'i de nord'iske lande er struktureret s6ledes, at der dels brjnges anbefalinger som indkvarteringsvirksomhederne - primert hotellerne - selv kan iverksette, dels anbefalinger relateret mod det ovrige turisterhverv,idet det md vere i hele turisterhvervets interesse, at indkvarteringsanleggene opererer med en tilfredsstillende hoj kapacitetsudnyttelse. Vjsse anbefalinger f igger tet op af anbefalingerne fra den fsrste kapac'itetsudnyttel sesrapport. Arsagen ti'l at d j sse medtages igen er, at d'isse'ikke er blevet gennemfort i det omfang som de fortjener, hvorfor arbejdsgruppen har anset det for onskverdigt at medtage dem igen. Arbej d s gru ppen bestdr alene af medlemmer med tilknytning ti1 de nationale turi storgani sati oneri de nord'i s ke I ande, hvorbort fra de anbefalinger, der krever politiske for anbefa 1i ngerne af hotelerhvervet mdske kan angribes for verende forte oretiske og'ikke gennemforlige. Arbejdsgruppen harimi dl erti d tilstrebt et set af operationelle anbefalinger ti I forbed ri ng af kapacitetsudnyttelsen, hvorfor der er set endringer. For sa vidt angir hotellerne selv,er disses mul'igheder for at forbedre kapacitetsudnyttelsen begrenset ti1 virksomhedens handl'ingsparametre. En endring i en eller flere af disse - s6- ledes at produktudbudet t'ilpasses forbrugernes krav - vil bedre kapacitetsudnyttelsen. Der kan umiddelbart peges pfl folgende mul i gheder for hotel I erne: 1) -Brqdu!!!ilgengeligled-sg-di:!r1!s!iql 0prettelse af centrale, felles bookingenheder/-kontorer, der benytter sig af ny teknol ogi vi I forbedre savel i nd'ivi - duelle potentielle gasters som rejsebureaueli i nd- og ud'land's ti l gengel i g- hed til hotellerne. Iser for ferieturister, hvor destinatjonsvalg kan endres pi grund af vanskelig adgang til produkterne, har sidanne bookingkontorer stor betydning.