Vedtaget af Viborg Byråd 25. september Folkeoplysningspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik"

Transkript

1 Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik

2 Indhold Borgmesteren Kulturudvalgsformanden Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse... 7 Temaer Nye livsfaser Ny livsstil Nye faciliteter Nye medier

3 Borgmesteren I løbet af vores liv tager de fleste af os del i de folkeoplysende aktiviteter. Vi får sved på panden i den lokale idrætsforening, lærer at begå os i naturen hos de uniformerede krops eller styrker vores viden, krop og kreativitet i voksenundervisningen. Men de folkeoplysende foreninger bidrager med langt mere end det. Tusindvis af frivillige sørger hver dag for, at vi får forståelse for demokratiet og er en del af det forpligtende fællesskab. Foreningerne åbner døren, så alle kan få glæde af de værdier, der er i de folkeoplysende foreninger. Med folkeoplysningspolitikken ønsker Viborg Kommune at skabe gode rammer for de folkeoplysende aktiviteter og bakke op om de mange frivillige, der yder en værdifuld indsats til gavn for os alle. Rammerne skal sikre, at borgerne både på kort sigt og i et længere perspektiv finder aktiviteter, faciliteter og foreninger, der passer til deres liv. Som noget nyt vil Viborg Kommune understøtte partnerskaber mellem de folkeoplysende foreninger, Viborg Kommune og andre partnere, der kan være positive medspillere og sikre udviklingen inden for folkeoplysningen. Her ønsker vi også at involvere de selvorganiserede grupper, der skaber folkeoplysende aktiviteter. De selvorganiserede tiltrækker andre mennesker end foreningerne gør, og dermed sikrer vi, at endnu flere får del i et aktivt fællesskab. Scenen er sat for et fortsat målrettet arbejde med at skabe glæde, sundhed og trivsel gennem det folkeoplysende arbejde i Viborg Kommune. Borgmester Søren Pape Poulsen Viborg Byråd 3

4 Kulturudvalgsformanden Rigtig mange mennesker deltager i de folkeoplysende aktiviteter og med folkeoplysningspolitikken ønsker vi at sikre, at flere fastholder et aktivt og berigende fritidsliv og at nye deltagere kommer til. Vi har derfor sat fokus på fire temaer, som skal udvikles over de næste fem år. Udviklingen indenfor temaerne skal være medvirkende til, at de folkeoplysende aktiviteter passer til det liv vi lever, så vi ikke falder fra, når teenagelivet begynder eller arbejdslivet stopper. Og på samme måde skal udviklingen give eksempler på, hvordan vi kan gøre plads til de mennesker, der af forskellige årsager i dag ikke er en del af de folkeoplysende foreninger. Også i temaet faciliteter er der plads til nytænkning og målet er i højere grad at benytte naturen og inddrage eksisterende faciliteter i nye sammenhænge. Ved at afholde de folkeoplysende aktiviteter i utraditionelle rammer tilføres aktiviteterne ekstra dimensioner og nye oplevelser. Igen med ønsket om, at det tiltrækker nye mennesker til fælleskabet i folkeoplysningen. Endeligt sætter vi fokus på nye medier. Et område i konstant udvikling. Her kan de folkeoplysende aktiviteter både sikre, at borgere er klædt på til digitaliseringen, men også inspirere når nye medier dukker op. Særligt på et område er Viborg Kommune i førertrøjen: Animation. Og det er oplagt, at det også kan mærkes i de folkeoplysende aktiviteter. Med andre ord: Vi håber fortsat at kunne udfordre de nuværende deltagere og hilser nye deltagere velkommen i de folkeoplysende aktiviteter. Formand for Kulturudvalget Per Møller Jensen Viborg Byråd 4

5 Indledning I Viborg Kommune er det visionen, at aktivitetsog foreningslivet er drivkraften bag at skabe levende byer og lokalsamfund. Viborg Kommunes opgave er at støtte aktivt op om den lokale virkelyst og bidrage til udviklingen af det folkeoplysende område. Derfor tager politikken afsæt i et udviklingsarbejde i samspil med foreninger og andre interesserede parter. Folkeoplysningspolitikken hænger naturligt sammen med de øvrige politikområder, der er repræsenteret i de enkelte temaer i folkeoplysningspolitikken. Det folkeoplysende arbejde har imidlertid også en egen værdi og rummer kvaliteter, der gør det til mere end blot et redskab for andre politikområder. Folkeoplysningen skaber på egne præmisser glæde, livskvalitet og sammenhængskraft og bør som sådan forblive prioriteret og værnet om. Den foreningsbårne aktivitet rummer evnen til at stimulere og animere til aktivt medborgerskab. Rammer og afgrænsning Indenfor de økonomiske rammer støtter Viborg Kommune foreningerne ved at yde tilskud samt sikre gode, åbne og tilgængelige faciliteter/anlæg, som er en væsentlig forudsætning for folkeoplysende aktiviteter af høj kvalitet. Viborg Kommune yder tilskud efter de til enhver tid gældende regler. Et karakteristisk element ved folkeoplysende aktiviteter er, at de foregår i fællesskaber. Oftest i folkeoplysende foreninger, men de kan også foregå i selvorganiserede grupper. Både foreningerne og de selvorganiserede grupper og aktiviteter støttes ved at stille faciliteter til rådighed, ligesom begge grupper også har mulighed for at søge støtte fra start- og udviklingspuljen. Folkeoplysende aktiviteter omfatter undervisning/læring, idræt/fysisk aktivitet, idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde. Godkendelse af foreninger sker med respekt for forskellighed i holdninger, interesser, emner og idégrundlag. 5

6 Målsætninger Det er folkeoplysningsudvalgets vision at: Det folkeoplysende arbejde i Viborg Kommune anerkendes for et sundt og aktivt fritids-, idrætsog kulturliv. Viborgs folkeoplysende arbejde medvirker til udvikling af det demokratiske samfund, skaber glæde, sundhed og trivsel. Overordnet målsætning for folkeoplysningen: Det er formålet med folkeoplysningspolitikken at skabe de bedst mulige rammer for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune. På den baggrund arbejder politikken ud fra følgende overordnede målsætninger: Den folkeoplysende virksomhed understøttes for at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Den enkelte borgers engagement i samfundslivet fremmes gennem støtte til folkeoplysende virksomhed. Foreningsdemokratiet og de forpligtende fællesskabers centrale rolle i fritidslivet styrkes gennem udvikling og fornyelse. Alle borgere har lige adgang til at deltage i folkeoplysende fritidsaktiviteter, så flest muligt får mulighed for uddannelse, læring, udvikling og glæde af de værdier og kvaliteter, som de folkeoplysende aktiviteter har at byde på. Viborg Kommune vil fremme anerkendelsen af og opbakningen til de frivillige lederes, instruktørers og ildsjæles arbejde i aktivitetsog foreningslivet samt øge fokus på disses fortsatte muligheder for udvikling og motivation. Viborg Kommune vil understøtte udviklingen af den folkeoplysende virksomhed i partnerskaber med de folkeoplysende foreninger og andre lokale og nationale aktører, så udviklingen kvalificeres og sikres opbakning fra et bredt felt. 6

7 Brugerinddragelse Brugerinddragelse i forhold til den folkeoplysende virksomhed i kommunen sker dels i Folkeoplysningsudvalget og dels i samarbejde med de etablerede, formelle samråd på de forskellige interesseområder, der dækker de uniformerede korps, den folkeoplysende voksenundervisning, idrætten og handicapidrætten. Endvidere sker brugerinddragelsen i dialog med en lang række foreninger og andre partnere, der er i berøring med området. Foreningerne inddrager brugerne i det daglige arbejde, som en del af foreningsdemokratiet. Endelig tager realiseringen af politikken afsæt i etableringen af partnerskaber. Partnerskabet indeholder som udgangspunkt altid parter fra både den folkeoplysende virksomhed og de kommunale forvaltninger og institutioner, men arbejder også ud fra at finde andre lokale og nationale aktører, der kan understøtte udviklingen af det folkeoplysende område. De folkeoplysende foreninger og de selvorganiserede grupper inddrages på lige vilkår i partnerskaberne. De forskellige aktører deltager som udgangspunkt på lige vilkår og bidrager ligeligt med økonomi, arbejdstimer eller andre ressourcer. Lokale og nationale aktører Virksomheder Uddannelsesinstitutioner Ministerier Interesseorganisationer Lokale og nationale aktører Viborg Kommune Kultur, Service & Events Børn & Unge Job & Velfærd Teknik & Miljø Viborg Kommune Folkeoplysende virksomhed Folkeoplysende virksomhed Oplysningsforbund og aftenskoler Idrætsforeninger Handicapidrætsforeninger Uniformerede børne- og ungdomsorganisationer Selvorganiserede grupper 7

8 8

9 Start- og udviklingspuljen Viborg Kommunes indsats på folkeoplysningsområdet tager afsæt i de eksisterende politiske og budgetmæssige forudsætninger. Arbejdet med at skabe gode vilkår for folkeoplysningen fokuserer på følgende fire centrale temaer: En del af start- og udviklingspuljen målrettes hvert år til det af temaerne, som startes op det pågældende år. De folkeoplysende foreninger kan søge start- og udviklingspuljen, når de deltager i et partnerskab omkring temaerne. Nye livsfaser Ny livsstil Nye faciliteter Nye medier Hvert tema tager udgangspunkt i områdets status og udfordringer og sætter målsætninger og beskriver indsatsområder ud fra det. Temaerne går på tværs af de folkeoplysende foreninger, så alle sammen eller hver for sig kan bidrage til, at målsætningerne opnås. Over de fem år som politikken løber, startes et nyt tema op om året ved indgåelse af et partnerskab med aktører med interesse i området. Udviklingsarbejdet fortsætter over to år og afsluttes med, at erfaringerne videregives til de øvrige folkeoplysende foreninger.

10 Status og udfordringer Nye livsfaser Overgangen til at blive teenager I overgangen til teenagelivet sker der mange forandringer. Venner, kærester og fritidsarbejde fylder mere. Forandringerne betyder ofte, at mange teenagere fravælger de traditionelle fritidsaktiviteter. De frigør sig fra rammerne i foreningerne og vælger i stedet for aktiviteter på egen hånd og private aktører, der giver dem varierende indhold og fleksible vilkår. De går efter aktiviteter, der er spontane, nytænkende og som giver dem identitet. Overgangen til det frie voksenliv Den første del af voksenlivet byder på mange ændringer for de unge. De flytter hjemmefra, starter på en uddannelse og kommer ind på arbejdsmarkedet. De bruger meget tid på studier og arbejde og generelt er deres livsstil under forandring. De efterspørger fleksible fritidstilbud, som kan dyrkes i fællesskab med andre, men samtidig har de ikke råd til dyre tilbud. Overgangen til at blive forældre Det er en stor omvæltning at blive forældre og børnene sætter stort pres på hverdagen og forældrenes aktive fritidsliv. De fleste forældre vælger i denne periode at sætte deres egne interesser på pause for at prioritere børnenes fritidsliv. Forældrene har brug for fleksible og sociale fritidsaktiviteter og de ser muligheder i aktiviteter, der kan foregå samme tid og sted, som deres børns aktiviteter. Overgangen til seniorlivet Børnene har ikke længere brug for samme hjælp og flytter hjemmefra. Der bliver igen mere tid til arbejde og egne interesser, men det er også i denne fase at de går på pension. De går fra et aktivt arbejdsliv, hvor de udfordres og møder mange mennesker til et liv, hvor de selv skal skabe indholdet. Et indhold, hvor de har tid til fordybelse og til at udvikle nye eller genoptage gamle interesser. Generelt er mændene ikke så aktive i foreningerne som kvinderne og der er brug for aktiviteter med fokus på det sociale. Overgangen til alderdommen De oplever begyndende helbredsproblemer og for en del af dem oplever de ensomhed. De har ikke længere mulighed for at køre langt efter aktiviteterne, så de er afhængige af lokalområdets organiserede tilbud. De har brug for aktiviteter, der er tilpasset til deres muligheder og som indtænker det sociale element. Og så er det vigtigt, at fritidsaktiviteterne er synlige. Overgangen til at leve med sygdom eller handicap Sygdom eller ulykke kan være skyld i at nogle pludselig skal leve et forandret liv. De kan opleve, at der vendes op og ned på arbejdsliv og fritidsinteresser. De har brug for at afklare om de stadig kan deltage i deres tidligere fritidsaktivitet eller om der er andre aktiviteter, der er mere aktuelle. Måske er der masser af tilbud, de kan være en del af og måske skal der oprettes nye. Der er stor forskel i de fritidsaktiviteter man vælger, alt efter hvilken livsfase man befinder sig i. Det gælder både hvilken aktivitet man vælger, hvor ofte man deltager i aktiviteten og i hvilket regi man udfører aktiviteten. Det er ofte i overgangene mellem livsfaserne, at der sker en forandring i fritidsaktiviteterne. I Viborg Kommune ønsker vi derfor at arbejde for at alle har mulighed for et aktivt fritidsliv ved skift i livsfaser. 10

11 Målsætninger Indsatsområder Viborg Kommune vil: arbejde for at alle borgere har adgang til folkeoplysende aktiviteter understøtte at flere regelmæssigt deltager i aktiviteter i de folkeoplysende foreninger fremme fastholdelsen og rekrutteringen af borgere til folkeoplysende aktiviteter ved skift i livsfaser Målene nås ved: i samarbejde med de folkeoplysende foreninger at forbedre og koordinere tilbuddet af aktiviteter, så de afspejler borgernes ønsker og behov gennem partnerskaber mellem de folkeoplysende foreninger, offentlige forvaltninger og andre lokale og nationale aktører at udvikle og afprøve nytænkende aktiviteter, der tager højde for borgernes livsfaser at sikre at alle folkeoplysende foreninger får viden om udviklingen og afprøvningen af nytænkende aktiviteter, der tager højde for borgernes livsfaser 11

12 Status og udfordringer Ny livsstil Sundhed En del borgere er i et sygdomsforløb tilknyttet forskellige tilbud i offentlig regi. Efter endt forløb kan de have gavn af at fastholde og fortsætte den gode udvikling i et tilbud, der tager udgangspunkt i deres udfordringer og muligheder. På samme måde er der mange borgere, der kan have glæde af forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, der både styrker kroppen og sikrer trivslen. En del af de folkeoplysende foreninger er involveret i Gå i gang samarbejdet, men endnu flere foreninger kan være med til at tage hånd om borgerne både gennem særligt tilrettelagte hold eller gennem de aktiviteter, der i dag foregår i foreningerne. Ved at få flere foreninger med kan det sikres, at der er større geografisk spredning på aktiviteterne, så flere borgere lettere kan fastholde en aktiv og indholdsrig hverdag. Fællesskab Foreningstraditionen i Danmark er lang og mange mennesker er involveret i de folkeoplysende aktiviteter. Alligevel er der borgere, der står udenfor foreningerne og ikke får glæde af det sammenhold, som foreningerne er præget af. At være en aktiv del af foreningerne kan derfor give dem en ny livsstil og være med til at afhjælpe de udfordringer, som de står med. De fleste børn og unge tager aktivt del i foreningslivet, men desværre står en del af dem stadig på sidelinjen. Nogle voksne oplever ensomhed og kan gøre brug for det forpligtende fælleskab en forening er. Det samme gælder personer med en anden etnisk baggrund end dansk, der ikke har samme tradition for foreningsaktiviteter. Det er ikke kun ved deltagelse i aktiviteterne, at borgerne kan opnå nye kompetencer, men også ved at deltage som frivillig i aktiviteterne. Derfor kan også personer som er ledige på arbejdsmarkedet have glæde af de folkeoplysende aktiviteter. Det vil både skabe mere indhold i hverdagen og et større netværk og dermed bakke op om, at den ledige lettere kan indtræde på arbejdsmarkedet igen. De folkeoplysende foreninger afholder mange forskellige aktiviteter og har derfor muligheden for at tiltrække borgere med vidt forskellige interesser. Samtidig repræsenterer foreningerne et miljø, som kan bidrage med meget mere end blot den aktivitet, der tilbydes. Her får deltagerne mulighed for fællesskaber, demokratiforståelse og glæde af alle de værdier, der ligger i de folkeoplysende foreninger. Foreningerne byder bl.a. på mange menneskelige ressourcer og har muligheden for at tage imod borgere, der har gavn af at være en del af et integrerende miljø med fokus på trivsel, sundhed og glæde. Samtidig findes de folkeoplysende foreninger over hele kommunen, så alle borgere kan have let adgang til aktiviteter, der fremmer en ny livsstil. 12

13 Målsætninger Indsatsområder Viborg Kommune vil: arbejde for at alle borgere har adgang til folkeoplysende aktiviteter understøtte at flere regelmæssigt deltager i aktiviteter i de folkeoplysende foreninger fremme fastholdelsen og rekrutteringen af borgere, der kan have særligt glæde af de folkeoplysende aktiviteter Målene nås ved: at sikre tæt samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger, herunder særligt med fritidsvejledere i Børn og Unge, Sundhedscenter Viborg, Jobcenter Viborg, Visitation Sundhed og Omsorg og Visitation Social at sætte gang i folkeoplysende aktiviteter med fokus på opnåelse af ny livsstil i samarbejde med de folkeoplysende foreninger at tilskynde til at de folkeoplysende aktiviteter med fokus på opnåelse af ny livsstil er etableret i hele Viborg Kommune 13

14 Status og udfordringer Nye faciliteter Faciliteter i naturen Dele af de folkeoplysende foreninger har stor tradition for at benytte natur og udeliv i deres aktiviteter. Aftenskolerne og oplysningsforbundene inviterer til akvarelmaling ved vandet og på kirkegårdsvandring med plads til eftertænksomhed. De uniformerede korps sejler, bygger med rafter og laver mad på bål. Enkelte idrætsforeninger bruger naturen til f.eks. løb og cykling. Ellers bruges naturen ofte på egen hånd til gåture og andre rekreative aktiviteter. Nogle enkelte steder i kommunen er der etableret udendørsfaciliteter, som kan bruges af både foreninger, selvorganiserede grupper og enkelt personer f.eks. Viborg Trial og Parkourpark, men der er brug for at sætte fokus på udvikling og brug af faciliteter i naturen. Undersøgelser viser bl.a., at de udendørs faciliteter kun henvender sig til drengene, hvorimod pigerne mangler steder at være. Men det gælder også andre målgrupper, der kan have gavn af naturen. Nogle kommuner har afholdt rygestop kurser i naturen, hvor deltagerne har erstattet rygetrangen med gåture med en naturvejleder, der giver dem anerledes smags- og dufteoplevelser. Andre steder er nye idrætsforeninger opstået, som træner udenfor hele året rundt uanset vind og vejr. Træningsformen bruger naturen aktivt og blander elementer fra crossfit, yoga og kredsløbstræning. Oplevelsesbaserede aktiviteter Nye faciliteter kan også være at tænke de nuværende folkeoplysende aktiviteter ind i utraditionelle rammer. Nogle af de folkeoplysende foreninger gør det allerede i dag f.eks. kreative kurser, der afholdes i de inspirerende rammer omkring Viborg Kunsthal i stedet for i et klasselokale. På samme måde så kan andre folkeoplysende aktiviteter finde sted i inspirerende rammer som ikke umiddelbart har noget med selve aktiviteten at gøre. At afholde aktiviteterne i utraditionelle omgivelser giver aktiviteterne en ekstra dimension og dermed deltagerne en ekstra oplevelse. I et marked af fritidsaktiviteter, hvor der er rigtig mange tilbud, vil deltagerne vælge de aktiviteter, som giver dem en ekstra oplevelsesbaseret dimension. Når der søges efter nye faciliteter, tænkes der ofte i etableringen af traditionelle idrætshaller, spejderhytter og faglokaler, men der kan med fordel kigges i en anden retning. Vores fritidsinteresser ændrer sig nemlig hele tiden. Som barn deltager man typisk i traditionelle aktiviteter, der foregår i foreningsregi, mens de voksne de senere år er gået i retningen af nye oplevelser, der udbydes af kommercielle aktører eller på egen hånd i naturen. Den mangfoldige natur i Viborg Kommune rummer store muligheder for flere spændende aktiviteter udendørs, som kan tiltrække nye målgrupper. Samtidig er der et potentiale i at tænke de traditionelle folkeoplysende aktiviteter ind i eksisterende faciliteter, som vil give brugerne nye oplevelser og tiltrække helt andre målgrupper til de folkeoplysende foreninger, ligesom eksisterende faciliteter også kan udnyttes bedre. 14

15 Målsætninger Indsatsområder Viborg Kommune vil: tage højde for, at borgernes ønsker til faciliteter udvikler sig fremme brugen af naturen til folkeoplysende aktiviteter, så aktiviteterne tiltrækker flere og nye målgrupper understøtte at flere af de folkeoplysende aktiviteter kan afholdes i utraditionelle rammer, således de tilføres en oplevelsesdimension samt arbejde for at eksisterende kommunale faciliteter udnyttes optimalt Målene nås ved: gennem partnerskaber mellem de folkeoplysende foreninger, offentlige forvaltninger og andre lokale og nationale aktører at lokalisere og udvikle nye faciliteter i naturen at bidrage til formidlingen af de nye faciliteter i naturen til folkeoplysende foreninger, selvorganiserede grupper og borgere at arbejde for at utraditionelle rammer åbnes og kobles med eksisterende og nye folkeoplysende aktiviteter 15

16 Status og udfordringer Nye medier Kurser Den folkeoplysende voksenundervisning har stor erfaring med at tilbyde kurser til borgere, der gerne vil bruge digitale platforme og elektroniske enheder. Kurserne henvender sig ofte til personer, der har svært ved at bruge IT og det skal der fortsat være stor fokus på at tilbyde, da elektronisk kommunikation med det offentlige kun stiger i årene fremover. Kurserne kan på den anden side også henvende sig til personer, som er interesseret i at lære mere om de nye medier med et andet udgangspunkt. Det kan være personer, som ønsker at bruge medierne som en del af deres fritidsinteresser. Det kan f.eks. være spildesign, platforme til blogging samt enheder og programmer som kan bruges til at optage og redigere film. Det kan også være kurser, der tager udgangspunkt i en af Viborgs lokale styrkepositioner, animation. Dermed kan de nye medier blive en måde at tiltrække en målgruppe på, som i dag ikke er deltagere i undervisningen. Kommunikation De fleste frivillige i foreningerne er interesserede i at indgå i aktiviteterne og ikke bruge tid på administration. I dag er en del af kontakten mellem foreningerne og forvaltningerne elektronisk, men der er brug for en mere effektiv kommunikation mellem forvaltningerne og foreningerne bl.a. med det sigte, at det skal blive nemmere for foreningerne. Det samme gælder kommunikationen mellem foreningerne, deres medlemmer og potentielle medlemmer. Foreningerne har etableret hjemmesider og på kommunens hjemmeside kan man søge efter foreninger. Det er dog vigtigt at sikre, at foreningerne er godt klædt på til kommunikationen med medlemmerne og benytter sig af medierne til at skabe nye medlemmer. Det har man f.eks. gjort på voksenundervisningsområdet, hvor foreningerne har indgået aftale med aftenskole.nu om markedsføring af de folkeoplysende aktiviteter. Der opstår konstant nye medier og elektroniske enheder til at kommunikere med. Det skaber behov for ny viden både i forvaltningerne, foreningerne og hos borgerne. For nogle betyder det, at de behøver hjælp til den stigende grad af digitalisering, der er i kommunikationen med det offentlige, mens det for andre er den måde, som man kommer i kontakt med sine medlemmer på og gør dem interesserede i de folkeoplysende aktiviteter. 16

17 Målsætninger Indsatsområder Viborg Kommune vil: fremme at det er nemt og attraktivt for mange målgrupper at benytte nye medier arbejde for at kommunikationen mellem foreningerne og forvaltningerne gør det nemmere at være frivillig understøtte de folkeoplysende foreninger i deres kommunikation med nuværende og potentielle medlemmer Målene nås ved: i samarbejde med de folkeoplysende foreninger fortsat at etablere og videreudvikle kurser, således borgerne styrkes i brugen af digitale selvbetjeningsløsninger at igangsætte en undersøgelse af interesserne og mulighederne for kurser med fokus på nye medier at have fokus på nye elektroniske løsninger til kommunikation mellem forvaltninger, foreninger og medlemmer 17

18

19

20 Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune

Folkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.

Folkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder. Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1

SLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1 SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012

Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE. Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik

SILKEBORG KOMMUNE. Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2 Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Foto: Morten Clausen Indhold Forord... 4 Mission for idræts- og fritidspolitikken... 6 Vision

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr. 1251.

Lovgivningen Denne politik er et supplement til Folkeoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 854 og bekendtgørelse nr. 1251. Folkeoplysningspolitik 2013-2016 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske sundhed,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Ishøj Kommune Folkeoplysningspolitik

Ishøj Kommune Folkeoplysningspolitik Ishøj Kommune Folkeoplysningspolitik Ishøj Kommune FORORD Forord Ishøj Byråd har vedtaget en Folkeoplysningspolitik for at sikre fremdrift og dynamik i det frivillige folkeoplysende arbejde, der udføres

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund

Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund Frederikssund, én by for alle - en politik for alle borgere i Frederikssund 1 Indledning I Frederikssund ønsker vi, at borgere med handicap på linje med alle andre borgere skal opleve at være værdsatte

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011

Notat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Notat Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Afsættet for dette notat er, at Folketinget har vedtaget en ny Folkeoplysningslov der træder i kraft

Læs mere

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune Idræt og fritid Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Idræts- og fritidspolitik - vision 7 1 - Den organiserede foreningsaktivitet med fokus

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Notat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012

Notat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012 Kultur & Fritidscenter Notat 17. september 2012 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Folkeoplysningspolitik - udkast sep 20 FOLU - klj Udkast til

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Fritidspolitik. Udkast

Fritidspolitik. Udkast Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision

Læs mere

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

Kultur, Service & Events. v/direktør Lars Stentoft

Kultur, Service & Events. v/direktør Lars Stentoft Kultur, Service & Events v/direktør Lars Stentoft Kultur, Service & Events Kultur, Service & Events 10 lovområder kultur service, dvs. borgerservice events erhverv og turisme kommunikation og branding

Læs mere

Familie. Politik for Herning Kommune

Familie. Politik for Herning Kommune Familie Politik for Herning Kommune Indhold Forord Lars Krarup Borgmester Forord af Lars Krarup, Borgmester 3 Familiepolitik - Indledning - Vision - Målsætninger 4-5 1 - Familien 6-7 2 - Familieliv og

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder

15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15 Godkendelse af procesplaner for prioriterede indsatsområder 15.1 - Bilag: Reviderede procesplaner for Fritidsrådets indsatsområder DokumentID: 4123664 Procesplaner for prioriterede indsatsområder: Indsatsområde

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune

Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune Idræts- og fritidspolitikken for Helsingør Kommune er udarbejdet af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Grafik: P. Sørensen, Uddannelseshuset Foto:

Læs mere

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011

Ny folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011 Ny folkeoplysningspolitik DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 I kraft 1. august 2011 Bevirker at der skal arbejdes med en række konsekvenser

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Folkeoplysning & foreningernes rolle

Folkeoplysning & foreningernes rolle Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Biblioteker og folkeoplysning

Biblioteker og folkeoplysning Biblioteker og folkeoplysning Konkurleger Hvad er vi fælles om? Hvad adskiller os? Hvad skal vi forhandle om? Hvilke forslag kan vi enes om? Hvad er målet? 1 Målet er vi enige om! Demokratisk medborgerskab

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Godkendt i Byrådet d.10.09. 2013 Vejen Kommune 10-09-2013 Forord Vejen kommunes temaplan for Sundhed, Kultur & fritid 2014-2022 er baseret på et samarbejde på tværs

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Jammerbugt Kommunes. Kultur- og fritidspolitik

Jammerbugt Kommunes. Kultur- og fritidspolitik Jammerbugt Kommunes - og fritidspolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 8. oktober 2009 Vi udvikler gennem samarbejde! Jammerbugt Kommune betragter et levende kultur- og fritidsliv som en motor for

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter

Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Offentlig støtte til idrætsaktiviteter Danmarks Idræts-Forbund gør det nemmere for dig Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet denne vejledning for at gøre det nemmere for de lokale idrætsforeninger at

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere