Vedtaget af Viborg Byråd 25. september Folkeoplysningspolitik

Transkript

1 Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik

2 Indhold Borgmesteren Kulturudvalgsformanden Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse... 7 Temaer Nye livsfaser Ny livsstil Nye faciliteter Nye medier

3 Borgmesteren I løbet af vores liv tager de fleste af os del i de folkeoplysende aktiviteter. Vi får sved på panden i den lokale idrætsforening, lærer at begå os i naturen hos de uniformerede krops eller styrker vores viden, krop og kreativitet i voksenundervisningen. Men de folkeoplysende foreninger bidrager med langt mere end det. Tusindvis af frivillige sørger hver dag for, at vi får forståelse for demokratiet og er en del af det forpligtende fællesskab. Foreningerne åbner døren, så alle kan få glæde af de værdier, der er i de folkeoplysende foreninger. Med folkeoplysningspolitikken ønsker Viborg Kommune at skabe gode rammer for de folkeoplysende aktiviteter og bakke op om de mange frivillige, der yder en værdifuld indsats til gavn for os alle. Rammerne skal sikre, at borgerne både på kort sigt og i et længere perspektiv finder aktiviteter, faciliteter og foreninger, der passer til deres liv. Som noget nyt vil Viborg Kommune understøtte partnerskaber mellem de folkeoplysende foreninger, Viborg Kommune og andre partnere, der kan være positive medspillere og sikre udviklingen inden for folkeoplysningen. Her ønsker vi også at involvere de selvorganiserede grupper, der skaber folkeoplysende aktiviteter. De selvorganiserede tiltrækker andre mennesker end foreningerne gør, og dermed sikrer vi, at endnu flere får del i et aktivt fællesskab. Scenen er sat for et fortsat målrettet arbejde med at skabe glæde, sundhed og trivsel gennem det folkeoplysende arbejde i Viborg Kommune. Borgmester Søren Pape Poulsen Viborg Byråd 3

4 Kulturudvalgsformanden Rigtig mange mennesker deltager i de folkeoplysende aktiviteter og med folkeoplysningspolitikken ønsker vi at sikre, at flere fastholder et aktivt og berigende fritidsliv og at nye deltagere kommer til. Vi har derfor sat fokus på fire temaer, som skal udvikles over de næste fem år. Udviklingen indenfor temaerne skal være medvirkende til, at de folkeoplysende aktiviteter passer til det liv vi lever, så vi ikke falder fra, når teenagelivet begynder eller arbejdslivet stopper. Og på samme måde skal udviklingen give eksempler på, hvordan vi kan gøre plads til de mennesker, der af forskellige årsager i dag ikke er en del af de folkeoplysende foreninger. Også i temaet faciliteter er der plads til nytænkning og målet er i højere grad at benytte naturen og inddrage eksisterende faciliteter i nye sammenhænge. Ved at afholde de folkeoplysende aktiviteter i utraditionelle rammer tilføres aktiviteterne ekstra dimensioner og nye oplevelser. Igen med ønsket om, at det tiltrækker nye mennesker til fælleskabet i folkeoplysningen. Endeligt sætter vi fokus på nye medier. Et område i konstant udvikling. Her kan de folkeoplysende aktiviteter både sikre, at borgere er klædt på til digitaliseringen, men også inspirere når nye medier dukker op. Særligt på et område er Viborg Kommune i førertrøjen: Animation. Og det er oplagt, at det også kan mærkes i de folkeoplysende aktiviteter. Med andre ord: Vi håber fortsat at kunne udfordre de nuværende deltagere og hilser nye deltagere velkommen i de folkeoplysende aktiviteter. Formand for Kulturudvalget Per Møller Jensen Viborg Byråd 4

5 Indledning I Viborg Kommune er det visionen, at aktivitetsog foreningslivet er drivkraften bag at skabe levende byer og lokalsamfund. Viborg Kommunes opgave er at støtte aktivt op om den lokale virkelyst og bidrage til udviklingen af det folkeoplysende område. Derfor tager politikken afsæt i et udviklingsarbejde i samspil med foreninger og andre interesserede parter. Folkeoplysningspolitikken hænger naturligt sammen med de øvrige politikområder, der er repræsenteret i de enkelte temaer i folkeoplysningspolitikken. Det folkeoplysende arbejde har imidlertid også en egen værdi og rummer kvaliteter, der gør det til mere end blot et redskab for andre politikområder. Folkeoplysningen skaber på egne præmisser glæde, livskvalitet og sammenhængskraft og bør som sådan forblive prioriteret og værnet om. Den foreningsbårne aktivitet rummer evnen til at stimulere og animere til aktivt medborgerskab. Rammer og afgrænsning Indenfor de økonomiske rammer støtter Viborg Kommune foreningerne ved at yde tilskud samt sikre gode, åbne og tilgængelige faciliteter/anlæg, som er en væsentlig forudsætning for folkeoplysende aktiviteter af høj kvalitet. Viborg Kommune yder tilskud efter de til enhver tid gældende regler. Et karakteristisk element ved folkeoplysende aktiviteter er, at de foregår i fællesskaber. Oftest i folkeoplysende foreninger, men de kan også foregå i selvorganiserede grupper. Både foreningerne og de selvorganiserede grupper og aktiviteter støttes ved at stille faciliteter til rådighed, ligesom begge grupper også har mulighed for at søge støtte fra start- og udviklingspuljen. Folkeoplysende aktiviteter omfatter undervisning/læring, idræt/fysisk aktivitet, idébestemt og samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde. Godkendelse af foreninger sker med respekt for forskellighed i holdninger, interesser, emner og idégrundlag. 5

6 Målsætninger Det er folkeoplysningsudvalgets vision at: Det folkeoplysende arbejde i Viborg Kommune anerkendes for et sundt og aktivt fritids-, idrætsog kulturliv. Viborgs folkeoplysende arbejde medvirker til udvikling af det demokratiske samfund, skaber glæde, sundhed og trivsel. Overordnet målsætning for folkeoplysningen: Det er formålet med folkeoplysningspolitikken at skabe de bedst mulige rammer for folkeoplysende virksomhed i Viborg Kommune. På den baggrund arbejder politikken ud fra følgende overordnede målsætninger: Den folkeoplysende virksomhed understøttes for at fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab. Den enkelte borgers engagement i samfundslivet fremmes gennem støtte til folkeoplysende virksomhed. Foreningsdemokratiet og de forpligtende fællesskabers centrale rolle i fritidslivet styrkes gennem udvikling og fornyelse. Alle borgere har lige adgang til at deltage i folkeoplysende fritidsaktiviteter, så flest muligt får mulighed for uddannelse, læring, udvikling og glæde af de værdier og kvaliteter, som de folkeoplysende aktiviteter har at byde på. Viborg Kommune vil fremme anerkendelsen af og opbakningen til de frivillige lederes, instruktørers og ildsjæles arbejde i aktivitetsog foreningslivet samt øge fokus på disses fortsatte muligheder for udvikling og motivation. Viborg Kommune vil understøtte udviklingen af den folkeoplysende virksomhed i partnerskaber med de folkeoplysende foreninger og andre lokale og nationale aktører, så udviklingen kvalificeres og sikres opbakning fra et bredt felt. 6

7 Brugerinddragelse Brugerinddragelse i forhold til den folkeoplysende virksomhed i kommunen sker dels i Folkeoplysningsudvalget og dels i samarbejde med de etablerede, formelle samråd på de forskellige interesseområder, der dækker de uniformerede korps, den folkeoplysende voksenundervisning, idrætten og handicapidrætten. Endvidere sker brugerinddragelsen i dialog med en lang række foreninger og andre partnere, der er i berøring med området. Foreningerne inddrager brugerne i det daglige arbejde, som en del af foreningsdemokratiet. Endelig tager realiseringen af politikken afsæt i etableringen af partnerskaber. Partnerskabet indeholder som udgangspunkt altid parter fra både den folkeoplysende virksomhed og de kommunale forvaltninger og institutioner, men arbejder også ud fra at finde andre lokale og nationale aktører, der kan understøtte udviklingen af det folkeoplysende område. De folkeoplysende foreninger og de selvorganiserede grupper inddrages på lige vilkår i partnerskaberne. De forskellige aktører deltager som udgangspunkt på lige vilkår og bidrager ligeligt med økonomi, arbejdstimer eller andre ressourcer. Lokale og nationale aktører Virksomheder Uddannelsesinstitutioner Ministerier Interesseorganisationer Lokale og nationale aktører Viborg Kommune Kultur, Service & Events Børn & Unge Job & Velfærd Teknik & Miljø Viborg Kommune Folkeoplysende virksomhed Folkeoplysende virksomhed Oplysningsforbund og aftenskoler Idrætsforeninger Handicapidrætsforeninger Uniformerede børne- og ungdomsorganisationer Selvorganiserede grupper 7

8 8

9 Start- og udviklingspuljen Viborg Kommunes indsats på folkeoplysningsområdet tager afsæt i de eksisterende politiske og budgetmæssige forudsætninger. Arbejdet med at skabe gode vilkår for folkeoplysningen fokuserer på følgende fire centrale temaer: En del af start- og udviklingspuljen målrettes hvert år til det af temaerne, som startes op det pågældende år. De folkeoplysende foreninger kan søge start- og udviklingspuljen, når de deltager i et partnerskab omkring temaerne. Nye livsfaser Ny livsstil Nye faciliteter Nye medier Hvert tema tager udgangspunkt i områdets status og udfordringer og sætter målsætninger og beskriver indsatsområder ud fra det. Temaerne går på tværs af de folkeoplysende foreninger, så alle sammen eller hver for sig kan bidrage til, at målsætningerne opnås. Over de fem år som politikken løber, startes et nyt tema op om året ved indgåelse af et partnerskab med aktører med interesse i området. Udviklingsarbejdet fortsætter over to år og afsluttes med, at erfaringerne videregives til de øvrige folkeoplysende foreninger.

10 Status og udfordringer Nye livsfaser Overgangen til at blive teenager I overgangen til teenagelivet sker der mange forandringer. Venner, kærester og fritidsarbejde fylder mere. Forandringerne betyder ofte, at mange teenagere fravælger de traditionelle fritidsaktiviteter. De frigør sig fra rammerne i foreningerne og vælger i stedet for aktiviteter på egen hånd og private aktører, der giver dem varierende indhold og fleksible vilkår. De går efter aktiviteter, der er spontane, nytænkende og som giver dem identitet. Overgangen til det frie voksenliv Den første del af voksenlivet byder på mange ændringer for de unge. De flytter hjemmefra, starter på en uddannelse og kommer ind på arbejdsmarkedet. De bruger meget tid på studier og arbejde og generelt er deres livsstil under forandring. De efterspørger fleksible fritidstilbud, som kan dyrkes i fællesskab med andre, men samtidig har de ikke råd til dyre tilbud. Overgangen til at blive forældre Det er en stor omvæltning at blive forældre og børnene sætter stort pres på hverdagen og forældrenes aktive fritidsliv. De fleste forældre vælger i denne periode at sætte deres egne interesser på pause for at prioritere børnenes fritidsliv. Forældrene har brug for fleksible og sociale fritidsaktiviteter og de ser muligheder i aktiviteter, der kan foregå samme tid og sted, som deres børns aktiviteter. Overgangen til seniorlivet Børnene har ikke længere brug for samme hjælp og flytter hjemmefra. Der bliver igen mere tid til arbejde og egne interesser, men det er også i denne fase at de går på pension. De går fra et aktivt arbejdsliv, hvor de udfordres og møder mange mennesker til et liv, hvor de selv skal skabe indholdet. Et indhold, hvor de har tid til fordybelse og til at udvikle nye eller genoptage gamle interesser. Generelt er mændene ikke så aktive i foreningerne som kvinderne og der er brug for aktiviteter med fokus på det sociale. Overgangen til alderdommen De oplever begyndende helbredsproblemer og for en del af dem oplever de ensomhed. De har ikke længere mulighed for at køre langt efter aktiviteterne, så de er afhængige af lokalområdets organiserede tilbud. De har brug for aktiviteter, der er tilpasset til deres muligheder og som indtænker det sociale element. Og så er det vigtigt, at fritidsaktiviteterne er synlige. Overgangen til at leve med sygdom eller handicap Sygdom eller ulykke kan være skyld i at nogle pludselig skal leve et forandret liv. De kan opleve, at der vendes op og ned på arbejdsliv og fritidsinteresser. De har brug for at afklare om de stadig kan deltage i deres tidligere fritidsaktivitet eller om der er andre aktiviteter, der er mere aktuelle. Måske er der masser af tilbud, de kan være en del af og måske skal der oprettes nye. Der er stor forskel i de fritidsaktiviteter man vælger, alt efter hvilken livsfase man befinder sig i. Det gælder både hvilken aktivitet man vælger, hvor ofte man deltager i aktiviteten og i hvilket regi man udfører aktiviteten. Det er ofte i overgangene mellem livsfaserne, at der sker en forandring i fritidsaktiviteterne. I Viborg Kommune ønsker vi derfor at arbejde for at alle har mulighed for et aktivt fritidsliv ved skift i livsfaser. 10

11 Målsætninger Indsatsområder Viborg Kommune vil: arbejde for at alle borgere har adgang til folkeoplysende aktiviteter understøtte at flere regelmæssigt deltager i aktiviteter i de folkeoplysende foreninger fremme fastholdelsen og rekrutteringen af borgere til folkeoplysende aktiviteter ved skift i livsfaser Målene nås ved: i samarbejde med de folkeoplysende foreninger at forbedre og koordinere tilbuddet af aktiviteter, så de afspejler borgernes ønsker og behov gennem partnerskaber mellem de folkeoplysende foreninger, offentlige forvaltninger og andre lokale og nationale aktører at udvikle og afprøve nytænkende aktiviteter, der tager højde for borgernes livsfaser at sikre at alle folkeoplysende foreninger får viden om udviklingen og afprøvningen af nytænkende aktiviteter, der tager højde for borgernes livsfaser 11

12 Status og udfordringer Ny livsstil Sundhed En del borgere er i et sygdomsforløb tilknyttet forskellige tilbud i offentlig regi. Efter endt forløb kan de have gavn af at fastholde og fortsætte den gode udvikling i et tilbud, der tager udgangspunkt i deres udfordringer og muligheder. På samme måde er der mange borgere, der kan have glæde af forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, der både styrker kroppen og sikrer trivslen. En del af de folkeoplysende foreninger er involveret i Gå i gang samarbejdet, men endnu flere foreninger kan være med til at tage hånd om borgerne både gennem særligt tilrettelagte hold eller gennem de aktiviteter, der i dag foregår i foreningerne. Ved at få flere foreninger med kan det sikres, at der er større geografisk spredning på aktiviteterne, så flere borgere lettere kan fastholde en aktiv og indholdsrig hverdag. Fællesskab Foreningstraditionen i Danmark er lang og mange mennesker er involveret i de folkeoplysende aktiviteter. Alligevel er der borgere, der står udenfor foreningerne og ikke får glæde af det sammenhold, som foreningerne er præget af. At være en aktiv del af foreningerne kan derfor give dem en ny livsstil og være med til at afhjælpe de udfordringer, som de står med. De fleste børn og unge tager aktivt del i foreningslivet, men desværre står en del af dem stadig på sidelinjen. Nogle voksne oplever ensomhed og kan gøre brug for det forpligtende fælleskab en forening er. Det samme gælder personer med en anden etnisk baggrund end dansk, der ikke har samme tradition for foreningsaktiviteter. Det er ikke kun ved deltagelse i aktiviteterne, at borgerne kan opnå nye kompetencer, men også ved at deltage som frivillig i aktiviteterne. Derfor kan også personer som er ledige på arbejdsmarkedet have glæde af de folkeoplysende aktiviteter. Det vil både skabe mere indhold i hverdagen og et større netværk og dermed bakke op om, at den ledige lettere kan indtræde på arbejdsmarkedet igen. De folkeoplysende foreninger afholder mange forskellige aktiviteter og har derfor muligheden for at tiltrække borgere med vidt forskellige interesser. Samtidig repræsenterer foreningerne et miljø, som kan bidrage med meget mere end blot den aktivitet, der tilbydes. Her får deltagerne mulighed for fællesskaber, demokratiforståelse og glæde af alle de værdier, der ligger i de folkeoplysende foreninger. Foreningerne byder bl.a. på mange menneskelige ressourcer og har muligheden for at tage imod borgere, der har gavn af at være en del af et integrerende miljø med fokus på trivsel, sundhed og glæde. Samtidig findes de folkeoplysende foreninger over hele kommunen, så alle borgere kan have let adgang til aktiviteter, der fremmer en ny livsstil. 12

13 Målsætninger Indsatsområder Viborg Kommune vil: arbejde for at alle borgere har adgang til folkeoplysende aktiviteter understøtte at flere regelmæssigt deltager i aktiviteter i de folkeoplysende foreninger fremme fastholdelsen og rekrutteringen af borgere, der kan have særligt glæde af de folkeoplysende aktiviteter Målene nås ved: at sikre tæt samarbejde på tværs af kommunale forvaltninger, herunder særligt med fritidsvejledere i Børn og Unge, Sundhedscenter Viborg, Jobcenter Viborg, Visitation Sundhed og Omsorg og Visitation Social at sætte gang i folkeoplysende aktiviteter med fokus på opnåelse af ny livsstil i samarbejde med de folkeoplysende foreninger at tilskynde til at de folkeoplysende aktiviteter med fokus på opnåelse af ny livsstil er etableret i hele Viborg Kommune 13

14 Status og udfordringer Nye faciliteter Faciliteter i naturen Dele af de folkeoplysende foreninger har stor tradition for at benytte natur og udeliv i deres aktiviteter. Aftenskolerne og oplysningsforbundene inviterer til akvarelmaling ved vandet og på kirkegårdsvandring med plads til eftertænksomhed. De uniformerede korps sejler, bygger med rafter og laver mad på bål. Enkelte idrætsforeninger bruger naturen til f.eks. løb og cykling. Ellers bruges naturen ofte på egen hånd til gåture og andre rekreative aktiviteter. Nogle enkelte steder i kommunen er der etableret udendørsfaciliteter, som kan bruges af både foreninger, selvorganiserede grupper og enkelt personer f.eks. Viborg Trial og Parkourpark, men der er brug for at sætte fokus på udvikling og brug af faciliteter i naturen. Undersøgelser viser bl.a., at de udendørs faciliteter kun henvender sig til drengene, hvorimod pigerne mangler steder at være. Men det gælder også andre målgrupper, der kan have gavn af naturen. Nogle kommuner har afholdt rygestop kurser i naturen, hvor deltagerne har erstattet rygetrangen med gåture med en naturvejleder, der giver dem anerledes smags- og dufteoplevelser. Andre steder er nye idrætsforeninger opstået, som træner udenfor hele året rundt uanset vind og vejr. Træningsformen bruger naturen aktivt og blander elementer fra crossfit, yoga og kredsløbstræning. Oplevelsesbaserede aktiviteter Nye faciliteter kan også være at tænke de nuværende folkeoplysende aktiviteter ind i utraditionelle rammer. Nogle af de folkeoplysende foreninger gør det allerede i dag f.eks. kreative kurser, der afholdes i de inspirerende rammer omkring Viborg Kunsthal i stedet for i et klasselokale. På samme måde så kan andre folkeoplysende aktiviteter finde sted i inspirerende rammer som ikke umiddelbart har noget med selve aktiviteten at gøre. At afholde aktiviteterne i utraditionelle omgivelser giver aktiviteterne en ekstra dimension og dermed deltagerne en ekstra oplevelse. I et marked af fritidsaktiviteter, hvor der er rigtig mange tilbud, vil deltagerne vælge de aktiviteter, som giver dem en ekstra oplevelsesbaseret dimension. Når der søges efter nye faciliteter, tænkes der ofte i etableringen af traditionelle idrætshaller, spejderhytter og faglokaler, men der kan med fordel kigges i en anden retning. Vores fritidsinteresser ændrer sig nemlig hele tiden. Som barn deltager man typisk i traditionelle aktiviteter, der foregår i foreningsregi, mens de voksne de senere år er gået i retningen af nye oplevelser, der udbydes af kommercielle aktører eller på egen hånd i naturen. Den mangfoldige natur i Viborg Kommune rummer store muligheder for flere spændende aktiviteter udendørs, som kan tiltrække nye målgrupper. Samtidig er der et potentiale i at tænke de traditionelle folkeoplysende aktiviteter ind i eksisterende faciliteter, som vil give brugerne nye oplevelser og tiltrække helt andre målgrupper til de folkeoplysende foreninger, ligesom eksisterende faciliteter også kan udnyttes bedre. 14

15 Målsætninger Indsatsområder Viborg Kommune vil: tage højde for, at borgernes ønsker til faciliteter udvikler sig fremme brugen af naturen til folkeoplysende aktiviteter, så aktiviteterne tiltrækker flere og nye målgrupper understøtte at flere af de folkeoplysende aktiviteter kan afholdes i utraditionelle rammer, således de tilføres en oplevelsesdimension samt arbejde for at eksisterende kommunale faciliteter udnyttes optimalt Målene nås ved: gennem partnerskaber mellem de folkeoplysende foreninger, offentlige forvaltninger og andre lokale og nationale aktører at lokalisere og udvikle nye faciliteter i naturen at bidrage til formidlingen af de nye faciliteter i naturen til folkeoplysende foreninger, selvorganiserede grupper og borgere at arbejde for at utraditionelle rammer åbnes og kobles med eksisterende og nye folkeoplysende aktiviteter 15

16 Status og udfordringer Nye medier Kurser Den folkeoplysende voksenundervisning har stor erfaring med at tilbyde kurser til borgere, der gerne vil bruge digitale platforme og elektroniske enheder. Kurserne henvender sig ofte til personer, der har svært ved at bruge IT og det skal der fortsat være stor fokus på at tilbyde, da elektronisk kommunikation med det offentlige kun stiger i årene fremover. Kurserne kan på den anden side også henvende sig til personer, som er interesseret i at lære mere om de nye medier med et andet udgangspunkt. Det kan være personer, som ønsker at bruge medierne som en del af deres fritidsinteresser. Det kan f.eks. være spildesign, platforme til blogging samt enheder og programmer som kan bruges til at optage og redigere film. Det kan også være kurser, der tager udgangspunkt i en af Viborgs lokale styrkepositioner, animation. Dermed kan de nye medier blive en måde at tiltrække en målgruppe på, som i dag ikke er deltagere i undervisningen. Kommunikation De fleste frivillige i foreningerne er interesserede i at indgå i aktiviteterne og ikke bruge tid på administration. I dag er en del af kontakten mellem foreningerne og forvaltningerne elektronisk, men der er brug for en mere effektiv kommunikation mellem forvaltningerne og foreningerne bl.a. med det sigte, at det skal blive nemmere for foreningerne. Det samme gælder kommunikationen mellem foreningerne, deres medlemmer og potentielle medlemmer. Foreningerne har etableret hjemmesider og på kommunens hjemmeside kan man søge efter foreninger. Det er dog vigtigt at sikre, at foreningerne er godt klædt på til kommunikationen med medlemmerne og benytter sig af medierne til at skabe nye medlemmer. Det har man f.eks. gjort på voksenundervisningsområdet, hvor foreningerne har indgået aftale med aftenskole.nu om markedsføring af de folkeoplysende aktiviteter. Der opstår konstant nye medier og elektroniske enheder til at kommunikere med. Det skaber behov for ny viden både i forvaltningerne, foreningerne og hos borgerne. For nogle betyder det, at de behøver hjælp til den stigende grad af digitalisering, der er i kommunikationen med det offentlige, mens det for andre er den måde, som man kommer i kontakt med sine medlemmer på og gør dem interesserede i de folkeoplysende aktiviteter. 16

17 Målsætninger Indsatsområder Viborg Kommune vil: fremme at det er nemt og attraktivt for mange målgrupper at benytte nye medier arbejde for at kommunikationen mellem foreningerne og forvaltningerne gør det nemmere at være frivillig understøtte de folkeoplysende foreninger i deres kommunikation med nuværende og potentielle medlemmer Målene nås ved: i samarbejde med de folkeoplysende foreninger fortsat at etablere og videreudvikle kurser, således borgerne styrkes i brugen af digitale selvbetjeningsløsninger at igangsætte en undersøgelse af interesserne og mulighederne for kurser med fokus på nye medier at have fokus på nye elektroniske løsninger til kommunikation mellem forvaltninger, foreninger og medlemmer 17

18

19

20 Folkeoplysningspolitik