NOTAT. Holstebro Byråd P / P / P Kommentering af høringssvar - vindmøller nordøst for Skave

Transkript

1 Side 1/10 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Holstebro Byråd P / P / P Kommentering af høringssvar - vindmøller nordøst for Skave Dato: Dette notat er udarbejdet som et grundlag for den politiske beslutningsproces angående vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 7 og lokalplan nr for vindmøller nordøst for Skave, og meddelelse af VVM-tilladelse til projektet på baggrund af VVM-redegørelse og miljørapport for vindmøller nordøst for Skave. Planforslagene og VVM-redegørelse / miljørapport har været i 8 ugers offentlig høring fra den 14. oktober 2015 til den 9. december I forbindelse med høringsperioden er der kommet 6 høringssvar. Høringssvarerne vedrører primært selve vindmølleprojektet og anses dermed for at være kommentarer til både lokalplanforslag nr. 1100, forslag til kommuneplantillæg nr. 7 og VVM-redegørelsen/miljøvurderingen, herefter kaldet miljørapporten. Kommentarerne behandles derfor samlet i dette notat, der forelægges såvel UNMK, TU, ØK og Byrådet. Notatet indeholder et resume af hvert enkelt høringssvar. Teknik og Miljø giver bemærkninger til de dele af høringssvarene, der relaterer til konkrete forhold vedrørende vindmølleprojektet og det offentliggjorte materiale. De dele af høringssvarene, der indeholder meningstilkendegivelser om Byrådets politik eller politik på nationalt plan om vindmøller og energipolitik generelt gives der ikke bemærkninger til af Teknik og Miljø. Der foretages i yderste højre kolonne en vurdering af, om bemærkningerne og indsigelserne bør medføre ændringer i planerne. Høringssvarene er vedlagt dagsordenspunktet samlet i én pdf.

2 Side 2/10 Afsender af høringssvar 1. EnergiMidt Forsyning og Service A/S - Vedrører elanlæg og fiberbredbåndsrør langs Møgelvangvej 2. Vestforsyning - Vedrører forsyningen i området 3. Energistyrelsen, Center for Telekommunikation - Vedrører eventuelle Resume af høringssvaret Teknik og Miljøs bemærkninger Indstilling EnergiMidt Forsyning og Service A/S sender kort der viser, at der ligger elanlæg og/eller fiberbredbåndsrør langs Møgelvangvej. EnergiMidt skriver, at såfremt der skal udføres flytning/omlægning af elanlægget eller fiberbredbåndsrørene, skal udstykkeren afholde de dermed forbundne omkostninger ved en eventuel byggemodning. Vestforsyning meddeler at området ligger uden for vandforsyningens forsyningsområde, udenfor Vestforsynings Varmes forsyningsområde og udenfor Vestforsyning Nets forsyningsområde. at der ikke er spildevandsledninger i området og at Vestforsyning Belysning ikke har ledninger i området. Energistyrelsen henleder opmærksomheden på eventuelle radiokæder i området. Vindmøller bør placeres mindst 200 meter fra en radiokædes sigtelinje. Oplysningerne er umiddelbart efter modtagelsen videresendt til Lemvigegnens Landboforening, med bemærkning om at informationerne ønskes formidlet videre til bygherre. Oplysningerne har ingen betydning i forhold til planlægningen for vindmøllerne. - - Der er tale om en standardbesked som Erhvervsstyrelsen sender ud til kommunerne, når de modtager planforslag for vindmøller. Følgende fremgår af miljørapportens afsnit 2.5. I forbindelse med udarbejdelse af nærværende VVMredegørelse er der rettet forespørgsel til radiokædeoperatører og netoperatører om projektets

3 Side 3/10 radiokæder i området mulige interferens med deres respektive signaler og net. Der er rettet henvendelse til TeliaSonera, Telia Danmark, TDC, Global Connect, Hi3G Denmark og Telenor. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. Det Energistyrelsen henleder opmærksomheden på er således undersøgt. 4. Jens Kjærgaard, Skrænten 22, Sevel - Vedrører del af Rydhave Plantage Ejeren af matr. nr. 98g, Sønderhede Sevel, del af Rydhave Plantage, fremsætter indsigelse mod projektet. Afstanden mellem en del af hans ejendom og nærmeste vindmølle vil være under 1000 meter. Både visuelt og støjmæssigt vil det forringe oplevelsen ved at færdes i området. Værdien af ejendommen vil også forringes. Ejendommen ligger syd for vindmølleområdet og er på ca. 28 ha. Arealets nordlige afgrænsning ligger ca. 700 meter fra den nærmeste vindmølle. Der er ingen beboelse på ejendommen. Arealanvendelsen er en blanding af skov, hede og dyrkede marker. Da der ingen bolig er på ejendommen er der ikke udført støjberegninger for støjpåvirkningen på ejendommen. Hvorledes ejendommens arealer vil blive påvirket af støj kan bedømmes ud fra støjberegninger for andre ejendomme, der er beskrevet og vist i miljørapporten. Støjen på de af ejendommens arealer, der ligger tættest på vindmøllerne, vil ligge på lidt under det beregnede støjniveau ved beboelsen på ejendommen Møgelvang 14. Her viser støjberegningerne et støjniveau på 37,9/38,3 db(a) ved 6 m/sek. og 39/39,2 db(a) ved 8 m/sek. Ifølge støjbarometeret på side 55 svarer det til støjen fra en laptop computer i én meters afstand eller stille enmandskontor med PC. Støjen vil gradvis aftage på ejendommens sydligere beliggende arealer. Beregninger for skyggekast viser, at ejendommens arealer vil blive påvirket af 0 timers skyggekast om året.

4 Side 4/10 Fra dele af ejendommens åbne arealer vil der være udsyn til vindmøllerne. Med baggrund i ovenstående vurderes påvirkningerne af ejendommen, at blive anderledes som følge af opstilling af vindmøllerne, men at påvirkningen vil blive af minimal betydning for oplevelsen af området. 5. Heden og Fjorden på vegne af I/S Lærkenholt v/ Claus Pedersen Møgelvangvej 10 - Vedrører påvirkning af medarbejdere og køer på ejendommen - Som bilag til høringssvaret er vedlagt en artikel: Bidrag af vibrationer og støj under malkning og indflydelsen heraf på det somatiske celletal i mælk (Contribution of Vibration and Noise During Milking to the Ejeren af I/S Lærkenholt, Møgelvangvej 10, fremsætter indsigelse mod projektet. På ejendommen er der en produktion med 500 malkekøer og 510 stk. opdræt. I produktionen er der ansat 5 medarbejdere. Produktionsanlægget er etableret som åbne, lyse kvægstalde, hvorved afskærmning mod støj og skyggekast er begrænset væsentligt. I miljørapporten er redegjort for de forventede påvirkninger af mennesker ved støj og skyggekast i de nærliggende beboelser. Der er ikke tilstrækkeligt redegjort for påvirkningen af mennesker, der som følge af deres arbejde, opholder sig tæt på vindmøllene. I miljørapporten er der redegjort for de forventede påvirkninger af det vilde dyreliv. Det antages at produktionsdyr ligeledes vil blive påvirket. Husdyr har ikke samme mulighed som det vilde dyreliv at tilpasse sig ændringen, hvilket bør indgå i vurderingen. Køer opfatter lyde i samme frekvensområder som mennesker og muligt også lidt større. Køer kommunikerer med lyde i den lave ende Beregninger og vurderinger af støj og skyggekast foretages med baggrund i nabobeboelsers beliggenhed. Hvorledes driftsbygningerne på ejendommen Møgelvangvej 10 vil blive påvirket af støj kan bedømmes ud fra miljørapportens oplysninger. Kurver over støjudbredelsen viser, at støjkravene for nabobeboelse på henholdsvis 42/44 kan overholdes ved alle driftsbygningerne. Beregningerne for lavfrekvent støj viser, at støjkravet på 20 db(a) også er overholdt. Kravet på 20 db(a) gælder indendørs for beboelse, hvor beregningerne bygger på en antaget effekt af isolering. Derfor må det antages, at den lavfrekvente støj er højere udenfor ved driftsbygningerne end de 20 db(a). Der er i støjbekendtgørelsen ikke fastsat grænser for støjpåvirkning ift. en anden virksomhed. Det påpeges i høringssvaret, at køernes velvære er påvirket af støj/vibrationer, og især er man bekymret for, at lavfrekvent støj påvirker køernes velvære, da deres kommunikation foregår i det lavfrekvente område. Det påpeges, at kvæget ikke som det vilde dyreliv har mulighed for at flytte sig væk fra støj og forstyrrelse, og at støjbekendtgørelsens krav bør

5 Side 5/10 Somatic Cell Count of Milk) af frekvensområdet og det er muligt, at særligt lavfrekvent støj vil kunne påvirke køerne. Støjbekendtgørelsens regler kan være retningsgivende for hvad produktionsdyr maksimalt kan tåle, og bør overholdes ift. produktionsanlægget. Dele af produktionsanlægget ligger inden for område med over 10 timers skyggekast pr. år. Der er ikke lavet beregninger ift. produktionsanlægget, og der er dermed heller ikke taget højde for at sikre maksimalt 10 timers skyggekast ift. anlægget. Der er ikke vurderet på de forventede påvirkninger fra skyggekast på husdyr og medarbejdere og ikke redegjort for hvordan skyggekast på op til 10 timer påvirker medarbejderne og køerne. Som bilag til høringssvaret et vedlagt en artikel: Vibrationer og støjs betydning under malkning for det somatiske celletal i mælk (Contribution of Vibration and Noise During Milking to the Somatic Cell Count of Milk) overholdes ved produktionsanlæg. Der er vedlagt en artikel til at underbygge bekymringerne. Der er for produktionsanlæg som et landbrug krav om, hvor meget støj det må påføre omgivelserne. Støjkravene for landbrug til nærmeste nabo er mellem db(a) (som en gennemsnitsværdi) afhængig af tidspunkt på dagen. Derfor må landbruget reelt støje på lige fod med vindmøllerne, og det må forventes, at der i periode lokalt på ejendommen også er højere støjkilder end den støj vindmøllerne levere, for eksempel fra traktor, malkemaskine og foderblander. Der er dog ingen krav til lavfrekvent støj fra landbrug. Den vedlagte artikel behandler, hvorledes en ændring af støj og vibrationer ved malkeanlægget har indvirkning på køernes trivsel. I undersøgelsen arbejdes der med støjniveau mellem 34 og 130 db, hvilket ligger omkring grænseværdien og væsentlig højere. Der konkluderes i artiklen, at ændringen i den akustiske støj ikke giver en mærkbar ændring i dyrenes trivsel. En bedre trivsel ved køerne konstateres alene ved reduktionen i vibrationerne fra malkeanlægget. Det vurderes, at de støj- og vibrationsniveauer som artiklen arbejder med, er på et højere niveau, end den støj som de ansøgte vindmøller vil påvirke kvæget på Møgelvangvej 10 med. Der henvises i høringssvaret til, at køer kommunikerer i det lavfrekvente område. Der er lavet en undersøgelse i England med kommunikationen mellem køer og deres kalve i. Undersøgelsen viser, at koens kalden på kalven ligger i det lavfrekvente

6 Side 6/10 Dele af produktionsanlægget ligger inden for område med over 10 timers skyggekast pr. år. Der er ikke lavet beregninger ift. produktionsanlægget og der er dermed heller ikke taget højde for, at sikre maksimalt 10 timers skyggekast ift. anlægget. Der er ikke vurderet på de forventede påvirkninger fra skyggekast på husdyr og medarbejdere og ikke redegjort for hvordan skyggekast på op til 10 timer påvirker medarbejderne og køerne. område, men de øvrige typer kald ligger i et højere frekvensområde. Køerne går ca. et døgns tid med deres kalv, og i den periode er de tæt på hinanden i en boks. Det vurderes, at lavfrekvent støj omkring db(a) fra vindmøller ikke vil forstyrre kommunikationen mellem ko og kalv. Samlet vurderes støjpåvirkningen fra det ansøgte vindmølleprojekt på kvæg og medarbejdere på Møgelvangvej 10 at være begrænset, og at støjen ikke vil have en mærkbar påvirkning af kvægets velvære. Som beskrevet ovenfor foretages beregninger og vurderinger af støj og skyggekast med baggrund i nabobeboelsers beliggenhed. Hvorledes driftsbygningerne på ejendommen Møgelvangvej 10 vil blive påvirket af skyggekast kan bedømmes ud fra miljørapportens oplysninger. Driftsbygningerne vil modtage mellem timers skyggekast om året. Der vil være stor forskel på, i hvor høj grad skyggekastet vil opleves, afhængig af om man opholder sig indenfor, udenfor eller bagved bygninger. Den del af stalden, der vender ud mod vindmøllene, vil opleve det største antal skyggekast, da der her ikke er nogen afskærmning. Der er ingen viden om skyggekast påvirker kvægs velvære mere eller mindre end mennesker. Et niveau omkring 10 timers skyggekast om året vurderes at sikre, at der er taget hensyn til mennesker. Skyggekast på mellem timer udenfor driftsbygningerne og et lavere antal timer indenfor i

7 Side 7/10 dele af staldene vurderes at være på et så lavt niveau, at påvirkningen af både kvæg og medarbejdere vil være minimal. 6. Per Skjoldborg Skavevej 5, Stendis - Vedrører påvirkning af beboelsen på ejendommen Ejeren af Skavevej 5, Stendis, fremsætter indsigelse mod projektet. Nærmeste vindmølle vil stå 603 meter fra gavlen af huset, hvilket er 3 meter fra grænsen, hvor ejendommen skulle være opkøbt. Enten skal vindmøllen ikke opstilles eller ejendommen skal opkøbes. En 150 meter høj vindmølle 600 meter fra en ejendom fylder hele horisonten mod øst. Jævnfør alle studier bliver man svært berørt, hvis man bor mellem meter fra en vindmølle, der endda er mindre end 150 meter (bekræftet af Henrik Møller professor Emeritus Aalborg Universitet). Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller stiller krav om, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelser end 4 gange møllens totalhøjde. Ved 149,9 høje vindmøller er denne afstand knap 600 meter. Lovgivningens krav er dermed overholdt ved en afstand på 603 meter til boligen Skavevej 5. I miljørapporten fremgår følgende vedrørende de visuelle forhold for boligen: Der er frit udsyn over buske fra bolig og opholdsarealerne mod øst til vindmølleområdet. Ligger lidt lavere i terræn end møllerne. Visualisering A fra ejendommen Skavevej 3 giver et indtryk af hvorledes vindmøllerne vil opleves fra Skavevej 5. Henrik Møller har skrevet følgende til Per Skjoldborg (sendt til Holstebro Kommune efter den forudgående høring): En dansk undersøgelse har vist, at 53 % af dem der bor mellem 500 og 750 meter fra en stor vindmølle, bliver generet i nogen eller høj grad. Undersøgelsen fortæller desværre ikke, hvad lydniveauet har været ved den enkelte personer, men vi ved, at alle møllerne er lovlige, så det har jo i hvert fald været under 44 db, altså formodentlig noget i retning af, hvad du må forvente. Det fremgår ikke, hvilken undersøgelse Henrik Møller har informationen fra. På er der link til en række publikationer herunder Vindmøllenaboers opfattelse

8 Side 8/10 Der er tidligere gjort indsigelse mod opstilling af vindmøllerne i forbindelse med den forudgående høring. Under efterfølgende korrespondance blev svar fra Henrik Møller, Aalborg Universitet fremsendt med af den 7. dec Der udtrykkes kritik af, at der ikke er svaret på af 7. dec af vindmøller - opinionsanalyse udført af Jysk Analyse for VidenOmVind september/oktober 2012, og Supplerende materiale til Jysk Analyses rapport om naboskab til vindmøller. Af Supplerende materiale til Jysk Analyses rapport om naboskab til vindmøller fremgår søjlediagrammer visende oplevede gener ved afstandene meter, meter, meter og meter. Til spørgsmålet i hvilken grad oplever du, at der er ulemper forbundet med at bo i nærheden af vindmøllerne svarer 53 % af beboere i en afstand af meter fra møllerne i nogen eller i høj grad. Holstebro Kommune modtog i oktober 2014 en indsigelse fra Per Skjoldborg. Indsigelsen kom i forbindelse med den forudgående høring, hvor der gives mulighed for, at indsende synspunkter, idéer og forslag til det forestående planlægningsarbejde og indholdet af VVM-redegørelsen. Der blev kvitteret for modtagelse af indsigelsen. Nogle af bemærkningerne i indsigelsen var baseret på et kort vedlagt indsigelsen. Idet det var uklart, hvad kortet viste og om kortet kunne tillægges den betydning det blev tillagt i indsigelsen blev der indledt en dialog med Per Skjoldborg for at afklare, hvor kortet stammede fra og hvilke informationer der fremgik af kortet. Gennem dialogen blev dette afklaret. Med af 7. dec sendte Per Skjoldborg en med respons på denne afklaring og yderligere synspunkter vedrørende vindmølleplanlægningen. Vedhæftet var udtalelsen fra Henrik Møller (udtalelsen er kommenteret ovenfor). Synspunkter fra Per Skjoldborg, herunder synspunkter udtrykt i af 7.

9 Side 9/10 En vindmølle så tæt på vil nærmes gøre boligen ubeboelig og total usælgelig. Finder det forkasteligt, at en kommune medvirker til at ødelægge uskyldige borgeres liv, fordi nogen skal økonomisk gevinst. Det formodes at Holstebro Kommunes tilladelse til opstilling af vindmøllerne gives på baggrund af vindmølleopstillers oplysninger. Hvis disse er usande ønskes en skriftlig tilkendegivelse fra Holstebro Kommune om, at byggetilladelsen annulleres såfremt den er givet på falske forudsætninger. Ligeledes ønskes en skriftlig garanti for, at Holstebro Kommune uopfordret foretager de lovpligtige støjmålinger på et tidspunkt, hvor støjbelastningen er størst, og ikke når det passer vindmølleopstilleren bedst. dec har indgået i en tilrettelæggelse af hvad VVM-redegørelsen skal redegøre for og belyse. Synspunkterne er ligeledes blevet forelagt Udvalget for Natur, Miljø og Klima på mødet den 20. januar Ejerne af ejendommen har iht. til VE-loven mulighed for at anmelde krav om erstatning for værditab som følge af opstilling af vindmøllerne. Det er op til taksationsmyndigheden, at vurdere og fastsætte værditabet, der vurderes både ud fra den visuelle påvirkning og påvirkning af støj og skyggekast. Taksationsmyndigheden består af en række formænd (jurister, der alle opfylder betingelserne for at kunne udnævnes som dommer), samt et antal sagkyndige i vurdering af værdien af fast ejendom (statsautoriserede ejendomsmæglere). Miljørapporten er udarbejdet af vindmølleopstillers konsulent i samarbejde med Holstebro Kommune, der står inde for alle oplysningerne i rapporten. Oplysningerne viser, at lovgivningen vil være overholdt ved opstilling af vindmøllerne som beskrevet i miljørapporten, og der kan derved meddeles byggetilladelse til et projekt som beskrevet. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller fastsætter grænseværdier for støj hos naboer. Holstebro Kommune vil kræve, at der bliver udført en støjmåling efter vindmøllerne er sat i drift for at sikre, at bekendtgørelsens støjkrav bliver overholdt. Dette er beskrevet i miljørapporten på side 61. Er bekendtgørelsens grænseværdier ikke overholdt, skal mølleejeren foretage støjdæmpning af møllerne, eller

10 Side 10/10 driften skal indstilles. Støjudsendelsen skal måles både ved 6 m/sek og ved 8 m/sek. I beregningerne forudsættes det, at der er medvind fra vindmøllen, så det beregnede støjniveau i realiteten næsten altid vil være højere end den faktiske støj ved nabobeboelsen. Beskrivelse af støjmålinger fremgår af side 55 og 56 i miljørapporten. i Videnskaben.dk. Hvad siger køer, når de muh er. 5. feb. 2015