Lokalplan. Lokalplan nr L02 Boligområde ved Kystvejen og M. Kabels Vej, Lønstrup. M. Kabels Vej Kystvejen

Transkript

1 Lokalplan Lokalplan nr L02 Boligområde ved Kystvejen og M. Kabels Vej, Lønstrup M. Kabels Vej Kystvejen Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

2 Vejledning HVAD ER EN LOKALPLAN? En lokalplan er den eneste plantype, som kommunalbestyrelsen kan anvende til at fastlægge bindende bestemmelser om, hvordan de enkelte arealer i kommunen bliver anvendt og bebygget. Der skal ifølge planlovens kapitel 5 udarbejdes en lokalplan, inden et større bygge- eller anlægsarbejde bliver udført, eller der foretages væsentlige nedrivninger eller ændringer af en ejendom. Der kan altid udarbejdes lokalplan, når kommunalbestyrelsen skønner, at det er nødvendigt. I en lokalplan kan kommunalbestyrelsen fastlægge nærmere retningslinjer for, hvordan: et areal bliver anvendt, bygninger, veje og stier bliver placeret og udformet, friarealer bliver placeret og udformet, samt bevaring af bevaringsværdige huse og bymiljøer. Bestemmelserne skal medvirke til, at et område bliver anvendt og udformet under hensyntagen til de eksisterende omgivelser og i overensstemmelse med den øvrige planlægning. Offentliggørelse Inden kommunalbestyrelsen vedtager en lokalplan endeligt, bliver der offentliggjort et forslag til lokalplan i mindst 8 uger, sådan at borgerne kan sætte sig ind i forslaget og få mulighed for at kommentere det og komme med ændringsforslag. Når kommunalbestyrelsen har vurderet de indkomne bemærkninger og ændringsforslag, kan lokalplanen vedtages endeligt, hvorefter den bliver tinglyst og får bindende virkning for grundejere og brugere i området. Et forslag kan ikke vedtages endeligt, hvis en myndighed efter reglerne i 29 eller 29a har modsat sig dette skriftligt over for kommunalbestyrelsen. Forslaget kan først vedtages, når der er opnået enighed mellem parterne om de nødvendige ændringer. Ændringer af eksisterende forhold, f.eks. om- og nybyggeri eller ændret anvendelse af bestående ejendomme, skal være i overensstemmelse med lokalplanens ideer. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre betydende ændringer i en lokalplan, når det ikke strider mod planens overordnede idé.

3 Indholdsfortegnelse Oversigtskort 4 Beskrivelse af lokalplanens indhold 5 1 Lokalplanens formål 6 2 Område og zonestatus 6 3 Områdets anvendelse 7 4 Udstykning 8 5 Bebyggelsens omfang og placering 8 6 Bebyggelsens udseende 10 7 Ubebyggede arealer 13 8 Vej, sti og parkering 14 9 Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for ibrugtagning af ny bebyggelse Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Lokalplanens retsvirkninger 17 Bilag nr. 1 Matrikelkort 19 Bilag nr. 2a Lokalplanens kort 20 Bilag nr. 2b Lokalplanens kort 21 Bilag nr. 3 Illustrationsplan 22 Bilag nr. 4a Koordinatkort og -liste 23 Bilag nr. 4b Koordinatkort og -liste 24 Lokalplanens baggrund og formål 26 Lokalplanområdet 26 Lokalplanområdets omgivelser 26 Lokalplanens indhold 27 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning m.v. 30 Miljøforhold 34 Lov om miljøvurdering 36 Tilladelser eller dispensationer 36 Servitutter 37 Byrådets behandling af lokalplanen 40 Lokalplan nr L02

4 Oversigtskort Nord Lokalplan nr L02 4

5 Beskrivelse Beskrivelse af lokalplanens indhold Lokalplanen omfatter et landzone-område, beliggende i den østlige kant af Lønstrup by, mellem eksisterende by og sommerhusområder som vist på kortet side 4. Området afgrænses mod øst af Kystvejen og mod nord af M. Kabels Vej. Området er ca. 5,7 ha. stort og ubebygget, og anvendes i dag til landbrugsformål (dyrkes og afgræsses). Den nordlige del af området er forholdsvist kuperet, idet området ligger på kanten af en slugt, der gennemskærer byen fra det åbne land i øst mod nord/vest til havet. Denne beliggenhed medfører, at der fra den jst-beliggende del af området, særligt den nordlige del, er udsigt via slugten til havet. Formålet med lokalplanen er at udlægge området til boligformål med helårsanvendelse. Der gives mulighed for både åbenlav beboelse (parcelhuse) og tæt-lav beboelse (rækkehuse) indenfor forskellige delområder. Der etableres vejadgang fra Kystvejen og M. Kabels Vej, og der udlægges stier, som forbinder området på tværs. Området sikres en grøn struktur ved at friholde den laveste del af slugten for bebyggelse og udlægge grønne friarealer, som bl.a. indeholder et bredt læbælte i det syd/vestlige hjørne, der fremstår som en lille skov. På de lavestliggende friarealer gives mulighed for etablering af regnvandsbassiner, der udformes som naturlige søer, der bidrager til de rekreative elementer. De bebyggelsesmæssige bestemmelser har til formål at give mulighed for, at der kan opføres bebyggelse i både nutidig og mere traditionel arkitektur, samtidig med, at der skabes en vis sammenhæng i bebyggelsen og struktur i området. Lokalplan nr L02 5

6 Bestemmelser I henhold til Planloven, lovbek. nr. 587 af 27. maj 2013, fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål Lokalplanens formål er: 1.1 at sikre at området kan anvendes til boligformål med helårsanvendelse, 1.2 at fastlægge principper for vejadgang til området, 1.3 at fastlægge principper for bebyggelsens jde, omfang og placering, som sikrer strukturene i området, 1.4 at fastlægge principper for bebyggelsens udformning, materialer og farver, så bebyggelsen fremstår med et vist helhedspræg, 1.5 at fastlægge byggefelter for delområde I, så udsigtsmulighederne kommer fl est af de nye boliger til gode, 1.6 at sikre stiadgang fra Kystvejen til M. Kabels Vej, og 1.7 at fastlægge bestemmelser for de ubebyggede arealer, så området gives et grønt præg og det naturlige terræn så vidt muligt bevares, og så der gives mulighed for etablering af regnvandsbassiner. 2 Område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kort i bilag 1 og omfatter matr. nr., og del af, alle Lønstrup By, Mårup samt vejareal litra o samt alle matrikler, som udstykkes herfra efter 3. august Lokalplanområdet opdeles i delområderne I, II, III og IV, som vist på kort i bilag 2a og 2b. - Delområde I: ca. 1,6 m² - Delområde II: ca. 2,6 m² - Delområde III: ca. 0,7 m² - Delområde IV: ca. 0,8 m² 2.3 Lokalplanområdet ligger i landzone. Med offentliggørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan Lokalplan nr L02 6

7 Bestemmelser overføres hele arealet til byzone, ca. 5,7 ha. 3 Områdets anvendelse *) Ad 3.1. Ved krav om helårsanvendelse forstås, at det er i strid med lokalplanen at anvende bolig til eksempelvis fritidsbolig eller sommerhus. 3.1 Områdets anvendelse fastlægges til boligformål med helårsanvendelse*). Delområde I udlægges til åben-lav bebyggelse. Delområde II og III udlægges til tæt-lav og åbenlav bebyggelse. Der skal inden for hver af de fem boligklynger, jf. kortet i bilag 2b, udlægges enten åbenlav eller tæt-lav bebyggelse, således at der er ensartede bebyggelsestyper indenfor hver af boligklyngerne. Delområde IV udlægges til ubebygget, fælles friareal. 3.2 På hver ejendom i delområde I må kun opføres og/eller indrettes én bolig. **) Ad 3.3. Bygningsreglement 2010 fastsætter energiramme for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning. En bygning opfylder kravet til lavenergi, når den opfylder kravene til klasse Klasse 2015 forventes at blive det almindelige krav til energiforbruget i boliger i 2015, og der forventes samtidig fastsat et nyt, skrappere energikrav for lavenergibygning. 3.3 Boligbebyggelse skal opfylde krav til lavenergibebyggelse jf. det til enhver tid gældende bygningsreglement**). 3.4 Byrådet kan tillade, at der drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder, under forudsætning af, - at der fortsat opretholdes en selvstændig beboelse på ejendommen, - at virksomheden drives af den, der bebor ejendommen, - at virksomheden efter Byrådets skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres (f.eks. ved skiltning o.lign.), og områdets karakter af boligområde ikke brydes, - at virksomheden ikke medfører ulemper for de omboende, - at virksomheden ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på den pågældende ejendom (for tæt-lav bebyggelse kan parkering dog foregå på fælles parkeringarealer, såfremt ovenstående punkter overholdes). Ejendommene må herudover ikke benyttes til nogen form for erhvervsvirksomhed. 3.5 Delområde IV kan udelukkende anvendes til fælles friareal og kan ikke gøres til genstand for udstykning, Lokalplan nr L02 7

8 Bestemmelser arealoverførsel, bebyggelse eller terrænregulering (regnvandsbassiner undtaget), og arealet kan ikke helt eller delvist indgå som del af fællesareal for tæt-lav bebyggelse. 4 Udstykning 4.1 Udstykning i delområde I skal ske i princippet som vist på kortet i bilag 2a. 4.2 For åben-lav boligbebyggelse gælder, at ingen parcel må udstykkes under 700 m 2 og over 1200m 2, for delområde I dog ikke over m². Dobbelthuse kan kun opføres på grunde på min m² og kan udstykkes i selvstændige grunde på min. 500 m 2. * ) Ad 4.3. I henhold til Byggelovens 10 A skal tæt-lav bebyggelse opføres og anbringes således, at hver boligenhed med tilrende grundareal kan udstykkes til en selvstændig ejendom med lovlig vejadgang. 4.3 Tæt-lav bebyggelse skal placeres, således at hver boligenhed kan udstykkes til en selvstændig ejendom med tilrende grundareal på min. 400 m 2, inkl. evt. andel af boligklyngens eget fællesareal, men excl. vejadgang og andel af fællesareal uden for boligklyngen. Tæt-lav bebyggelse skal udstykkes efter en samlet plan for det pågældende delområde/boligklynge. 5 Bebyggelsens omfang og placering 5.1 For åben-lav bebyggelse (parcelhuse og dobbelthuse) fastsættes bebyggelsesprocenten til max. 30. For tæt-lav bebyggelse fastsættes bebyggelsesprocenten til max Bygninger må opføres i max. 2 etager. 5.3 Bygningsjden målt fra niveauplan til tagryg/murkrone må ikke overstige 8,5 m. 5.4 For den enkelte grund fastlægges et niveauplan iht. bygningsreglementet. Hvis der indenfor bygningens areal er terrænforskel på mere end 0,5 m, kan der fastsættes endnu et niveauplan pr. 0,5 m. Overside gulv må ikke ligge mere end 20 cm over det fastsatte niveauplan. 5.5 På bebyggelse i 2 etager kan der etableres tagterrasser. Tagterrassen må kun etableres på taget af de dele af bebyggelsen, som er i 1 etage og ikke jere end 5 m Lokalplan nr L02 8

9 Bestemmelser over det fastsatte niveauplan. 5.6 På bebyggelse med taghældning og med udnyttet tagetage (1½ plans hus) kan der etableres tagterrasse, som skæres ind i tagfl aden, således at tagterrassen placeres ovenpå stueplan. 5.7 Der kan etableres altaner med gulv, der stikker max. 2 meter ud fra bygningens facade. På grunde med byggefelt skal altanen placeres indenfor byggefeltet. For delområde I gælder endvidere: 5.8 Der kan maksimalt opføres 10 boliger, på grunde benævnt A-J, se kortet i bilag 2a. 5.9 Al bebyggelse (inkl. evt. tagudhæng) på grundene A, B, C, D, F, G, I, J skal opføres indenfor de på kortet i bilag 2a angivne byggefelter. Byggefelternes koordinater fremgår af bilag 4a og 4b til lokalplanen. Dog kan der på ejendom anført G på kort i bilag 2a opføres én garage og/eller udhusbygning uden for byggefeltet med en jde på max. 2,5 m målt i forhold til et niveauplan fastsat med udgangspunkt i vejniveau udfor bygningen For hver ny matrikel fastsættes en max. kote for bygningens jde excl. en normal udformet skorsten (dvs. målt i forhold til den jeste del af tag eller murkrone): Ejendom A B C D E F G H I J Max. kote for 23,50 28,50 32,75 31,25 33,50 27,00 27,50 32,00 23,50 23,50 bygningsjde *) *) Max. kote målt i DVR Det skrå jdegrænseplan, jf. bygningsreglementet, er ikke gældende, såfremt byggeriet er beliggende indenfor de i 5.9 udlagte byggefelter. For delområde II og III gælder endvidere: 5.12 Ved tæt-lavt byggeri er det skrå jdegrænseplan, jf. bygningsreglementet, ikke gældende bygningerne i boligklyngen imellem Boligbebyggelse i delområde III skal placeres med den ene facade i byggelinjen 5 meter fra vejskel (se byggelinje på kortet i bilag 2b). Der må ikke placeres bebyggelse imellem byggelinjen og vejareal. Lokalplan nr L02 9

10 Bestemmelser 6 Bebyggelsens udseende 6.1 Solfanger-/solcelleanlæg skal placeres på bebyggelsens tag eller facade. Anlæggene må ikke placeres på terræn. På tage med hældning skal solceller og solfangere nedfældes i tagfl aden eller ligge parallelt med og jst 10 cm over tagfl aden. Solceller og solfangere skal udgøre et eller fl ere sammenhængende rektangler eller kvadrater. Det betyder bl.a., at solceller og solfangere ikke må omkranse fx tagvinduer, kviste, ventilationshætter og skorstene, og må ikke opsættes på kvisttag. På fl ade tage kan solceller opsættes på stativer. Solcellerne skal trækkes mindst 1 m ind på tagfl aden, og stativet skal inddækkes, så det ikke fremstår synligt, men så det fremstår som en lukket kasse, der er en del af arkitekturen. Inddækningen skal foretages i materiale, som er tilsvarende bygningens øvrige materialer. På facader skal solceller og solfangere indgå som en integreret del af facaden, eller opsættes direkte på og parallelt med facaden. Solceller og solfangere skal være sorte og have sorte inddækninger, alternativt med samme farve som taget, og være anti-refl eksbehandlet. Solceller og solfangere må ikke placeres jere end den tilladte bygningsjde, jf. 5.3, for delområde I ikke jere end den fastsatte max. kote for bygningsjde, jf Tagterrassers vægge/værn skal udføres i glas, stål eller i bygningens øvrige facademateriale. Altaners værn skal udføres i glas eller stål. 6.3 På bygninger med taghældning må individuelle antenner og paraboler ikke opsættes jere end hovedbygningens facadejde. På bygninger med fl adt tag må antenner og paraboler opsættes på tagfl aden, men skal indrykkes min. 1 meter fra facaden og inddækkes tilsvarende bestemmelserne for solceller, 6.1, og ikke jere end den fastsatte max. kote for bygningsjde, jf Tag- og facadematerialer må have en glansværdi på max. 15 målt efter ISO 2813 standard. Lokalplan nr L02 10

11 Bestemmelser 6.5 Sokler må udføres i en maks. jde af 0,6 m. Således skal kældre, der på grund af terrænet har en hel eller delvis fri facade, udføres som ydervægge. Fritlagte kældre, der fremkommer pga. naturlige terrænforhold, medregnes ikke i etageantallet. *) Ad 6.6. Med fritstående menes, at garager, carporte og udhuse ikke er sammenbygget med beboelseshuset, dvs.: ikke ligger under samme tag ikke står opad hinanden og har ens taghældning, bygningsjde, facadejde og materialer. 6.6 Fritstående garager, carporte og udhuse (sekundære bygninger)*) m.v. skal udføres i samme facadeog tagmaterialer, farvevalg og taghældning som beboelsesbygningen. Alternativt kan tage på sekundære bygninger udføres med fl ade tage, belægges med sort tagpap, ligesom facader kan udføres i træ, som males i farverne sort eller hvid eller i en blanding af disse eller fremstå i træets naturlige farve. Tage kan desuden udføres som grønne tage. Drivhuse er ikke omfattet af bestemmelsen om facadeog tagmateriale. Der kan max. opføres 2 fritstående, sekundære bygninger til hver bolig. 6.7 Ved erhverv i egen bolig kan der opsættes skilte med fi rmanavn. Disse skal placeres ved ejendommens adgang fra boligvej f.eks. i forbindelse med postkasse eller direkte på facade mod boligvej og må maksimalt udgøre 0,25 m². Skilt må ikke placeres med overkant jere end 1,5 m over terræn ved kørebane. Der må ikke opsættes reklamefl ag. Der må ikke skiltes med produktreklamer, tilbud o.lign., men kun med virksomhedens logo og navn. Skiltet må ikke være lysende, som f.eks. bogstaver med lysdioder, neonskilte eller som lysarmaturkasse. *) Ad 6.8. Beregnes i forhold til den enkelte facades samlede jde x bredde, inkl. vindues- og dørpartier. For delområde I gælder endvidere: 6.8 Facader på beboelsesbygninger skal fremstå som blank murværk i tegl eller fremstå med vandskurede/ pudsede overfl ade, som er indfarvet eller efterfølgende kalket eller malet hvid. Mindre bygningsdele og mindre facadepartier (mindre end 1/3 af den enkelte facade*)) kan udføres i andre materialer, f.eks. sten, zink, skifer, fi bercement eller træ. Anvendes træ, fi bercement el.lign. på facader, skal det fremstå i farverne sort eller hvid eller i en blanding af disse eller fremstå i materialets naturlige farve. 6.9 Vinduer og døre skal udføres i komposit, træ, metal eller en kombination (f.eks. træ/alu) og skal fremstå i farverne sort eller hvid eller i en blanding af disse eller fremstå i materialets naturlige farve. Lokalplan nr L02 11

12 Bestemmelser 6.10 Tage skal udføres med fl adt tag eller en ensidig taghældning på maks. 15 og skal fremstå i farven sort. Mindre partier kan fremstå i andre farver. Der kan etableres ovenlys i tagfl aden. *) Ad Beregnes i forhold til den enkelte facades samlede jde x bredde, inkl. vindues- og dørpartier. For delområde II og III gælder endvidere: 6.11 Facader på beboelsesbygninger skal fremstå som blank murværk i tegl eller fremstå med vandskurede/pudsede overfl ade, som efterfølgende kalkes eller males hvid eller anden lys farve. Facaderne kan også fremstå helt i træ, der er malet sort, evt. i en blanding med hvid (i dækkende eller transparent farve/olie) eller som fremstår i træets naturlige farve (evt. behandlet med klar olie). Der må ikke anvendes runde/rundede bjælker og/ eller krydsede hjørnekonstruktioner. Delpartier (mindre end 1/3 af den enkelte facade*) kan udføres i andre materialer og farver. Eksempel på frontkvist med to vinduer. Kvistfl unke 6.12 Tage skal udformes som symmetrisk sadeltag med hældning på mellem grader eller fl adt, dog skal bebyggelse med 2 fulde etager altid opføres med fl adt tag eller ensidig taghældning. Tag med hældning skal udføres uden udhæng og skal belægges med røde eller sorte tagsten i tegl eller beton/cement, sort tagpap med listedækning eller sort skifer. Tage kan desuden udføres som grønne tage På tag med hældning kan der opføres kviste. Opføres der kun én kvist, skal den placeres centreret på taget. Opføres der fl ere kviste på samme hus, skal de være ens i størrelse og materialer, og de skal placeres harmonisk og rytmisk i tagfl aden, dvs. med samme indbyrdes afstand til hinanden og til tagkant eller så de følger vinduer i stueplan. Kvistene må have en bredde på max. 2 meter - på frontkviste kan tillades en større bredde. Kviste skal udføres med lodrette kvistfl unke og front, og kviste må tilsammen ikke udgøre mere end 1/3 af den enkelte tagfl ades længde. Tage på kviste skal belægges med samme tagmateriale som husets øvrige tagmateriale, på kviste med buet tag kan desuden anvendes sort tagpap eller zink. Kvistens fl unker skal udføres i samme materiale som på husets øvrige facader eller i zink, kobber eller glas. Lokalplan nr L02 12

13 Bestemmelser 7 Ubebyggede arealer 7.1 Langs skel skal hegn være levende. Der skal i skel mod sti, fællesarealer og vejareal plantes hæk af arten Sargents Æble. I delområde I skal hegn langs naboskel ligeledes være af arten Sargents Æble. Der skal i skel mod boligvejen plantes hæk af arten Sargents Æble. 7.2 Faste hegn må kun opføres omkring terrasser i direkte tilknytning til boligen. Hegnet må opføres i en jde på max. 1,2 m og udføres i glas, træ eller i bygningens øvrige materiale. I delområde I må faste hegn desuden kun opføres indenfor byggefelt. 7.3 De fælles friarealer skal fremstå med et grønt præg. Det sammenhængende fælles friareal i delområde IV kan indrettes med elementer, der understøtter den rekreative funktion, f.eks. med legeredskaber, bord & bænke m.v. Der skal i forbindelse med indretningen og beplantningen sikres, at der altid er kørende adgang til evt. regnvandsbassiner. 7.4 Den eksisterende træ-bevokning i delområde IV, jf. kortet i bilag 2b, skal fastholdes i omfang og karakter. Der skal ske genplantning og udtynding af træer i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse. 7.5 På de fælles friarealer kan der etableres bassiner til opsamling af regnvand. Bassinerne skal anlægges, så de falder ind i omgivelserne, og udformes, så de får udseende af naturlig sø eller nedsænket, grøn plæne. Der må plantes lave træer og buske ved søen, - dog kun arter, der forekommer naturligt på egnen, f.eks. hvidtjørn, røn, naur, mirabel, brombær og hunderose, klitrose m.fl. (hybenrose, Rosa rugosa, tillades ikke). *) Ad 7.6 F.eks. må der ikke ske gødskning eller brug af bekæmpelsesmidler, og der må ikke pløjes eller graves så tæt ind til diget, at det skrider ud. 7.6 Det beskyttede dige i den sydlige afgrænsning af lokalplanområdet, jf. kortet i bilag 2b, må ikke ændre tilstand*). 7.7 Terrænregulering skal begrænses, og må derfor kun foregå efter følgende retningslinjer: - Bebyggelse skal tilpasses det naturlige terræn. Der kan ske negativ terrænregulering i forbindelse med placering af garage/carport, således at denne placeres i vejniveau. - Terrasse, belægninger o.lign. arealer må ikke etableres jere end den eksisterende kote, hvori arealet placeres eller jere end den del af bebyggelsens gulvniveau, som arealet har sammenhæng med, dvs. Lokalplan nr L02 13

14 Bestemmelser max. 20 cm over det fastsatte niveauplan (jf. 5.4). Dog undtaget terræn og belægning på arealet mellem bygning og boligvej, der skal have en udformning, så niveauspringet mellem vej og grundens niveauplan optages naturligt. - Eventuelle jordskråninger skal udformes med en hældning på max. 1 : 2 (f.eks. skal et terrænspring på 0,5 m afvikles over 1,0 m). - Eventuelle støttemure må ikke have en jde, der er jere end det omgivende terræn. - Der må ikke terrænreguleres nærmere end 1 meter mod skel til naboer og fællesarealer. - På de fælles friarealer kan der ske terrænregulering i forbindelse med etablering af eventuelle regnvandsbassiner. - I delområde I skal terrænregulering afvikles indenfor evt. byggefelt, eller i en afstand på max. 1 meter fra byggefelt. Udenfor byggefeltet kan udføres negativ terrænregulering (dvs. lavere end eksisterende terræn), f.eks. i forbindelse med indkørsel fra vej. 7.8 På grunde med byggefelter (delområde I) kan der kun ske beplantning inden for byggefelt, og kun i form af lave buske og lavstammede træer, eller i skel (som levende hegn jf. 7.1). 7.9 På grunde med byggefelter må der udelukkende etableres belægning indenfor byggefelter, og på opholdsarealer i direkte tilknytning til den enkelte bolig, og der må etableres belægning fra vejareal til bygning Der må ikke henstilles både, skurvogne, uindregistrerede køretøjer, campingvogne el. lign. eller foretages anden opbevaring på områdets ubebyggede arealer. 8 Vej, sti og parkering 8.1 Lokalplanområdet har adgangsvej fra Kystvejen og M. Kabels Vej, som angivet på kortet i bilag 2a og 2b. 8.2 Der udlægges areal til boligveje, som vist i princippet på kort i bilag 2a og 2b. Vejene udlægges i en bredde på min. 8 m, med en kørebanebredde på min. 5 m. Vejene skal anlægges med asfalt eller belægningssten eller en kombination af disse. 8.3 Stamvejen A-B i delområde II skal udlægges i en bredde Lokalplan nr L02 14

15 Bestemmelser på min. 9 m, med en kørebanebredde på min. 5 m, og med 2 meter brede, grønne græsrabatter i hver side. De grønne rabatter udformes evt. med små lavninger/lave grøfter, der kan forsinke og afl ede regnvand. 8.4 Hver af boligklyngerne i delområde II har adgang fra stamvejen A-B via et torv/plads i boligklyngen, som anlægges med belægningssten. Torvet kan indrettes med gæsteparkering, og der skal tilføres grønne elementer i form af træer, lave hække, plantebede (evt. regnbede) og/eller grønne rabatter. 8.5 Der skal udlægges stier som angivet i princippet på kortet i bilag 2a og 2b. Stier skal udlægges i en bredde på min. 4 meter og anlægges som trampede stier. 8.6 For åben-lav boligbebyggelse skal der anlægges min. 2 parkeringspladser pr. bolig. Parkering skal etableres på egen grund. For tæt-lav boligbebyggelse skal der anlægges min. 1½ parkeringsplads pr. bolig. Parkeringen kan etableres som fælles parkering. 9 Tekniske anlæg 9.1 El-, telefon og evt. antenneledninger skal udføres som jordkabler. 9.2 Bebyggelse skal opvarmes i overensstemmelse med gældende varmeplan. 9.3 Bebyggelse skal tilsluttes almen vandforsyning. 9.4 Bebyggelsens regn- og spildevandsafl edning skal ske i henhold til Hjørring Kommunes spildevandsplan. 10 Miljø Ingen bestemmelser. 11 Grundejerforening 11.1 Der skal oprettes enten 1 grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere i lokalplanens område, eller 2 grundejerforeninger dels for delområde I og dels for delområde II og III. Foreningen/-erne Lokalplan nr L02 15

16 Bestemmelser skal oprettes senest, når 5 af parcellerne inden for grundejerforeningens område er taget i brug til bebyggelse, eller når Byrådet kræver det Efter grundejerforeningens oprettelse indtræder medlemspligt af foreningen ved erhvervelsen af en ejendom i lokalplanområdets/grundejerforeningens område, eller for den oprindelige ejer ved påbegyndelse af udstykning og bebyggelse i overensstemmelse med lokalplanen Grundejerforeningen/-erne har pligt til at tage skøde på fælles friarealer, veje og stier. *) Ad 11.4 Hjørring Vandselskab A/S har ansvar for den vedligeholdelse af bassinet der relaterer sig til bassinets afl øbstekniske funktion (dvs oprensning). Vedligehold herudover af æstetisk karakter skal grundejerforeningen varetage (dvs arealer omkring bassinet) Grundejerforeningen/-erne skal forestå drift og vedligeholdelse af områdets fællesarealer, herunder beplantning, adgangsveje, belysning, fællesanlæg, stier og fælles regnvandsbassiner*). Grundejerforeningen/- erne skal efter overtagelse af fællesarealer tillige forestå etablering af eventuelle nyanlæg. Nyanlæg omfatter ikke de i byggemodningen omhandlende veje, stier og fælles friarealer. Grundejerforeningen/-erne skal i øvrigt forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Hjørring Kommunes Byråd Byrådet kan beslutte, at grundejereforeningen skal lægges sammen med grundejerforeninger for tilstødende områder. 12 Betingelser for ibrugtagning af ny bebyggelse 12.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen er tilsluttet spildevandsnet efter Hjørring Kommunes anvisninger, jf Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før bestemmelserne i 8 om vej-, sti- og parkeringsforhold er opfyldt. 13 Lokalplan og byplanvedtægt Der ophæves ingen lokalplan eller byplanvedtægt. Lokalplan nr L02 16

17 Bestemmelser 14 Servitutter 14.1 Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af nærværende lokalplan ophæves følgende servitutter: Matr.nr., Lønstrup By, Mårup Tinglyst: Titel: Dokument om bebyggelse, benyttelse m.v. Påtaleberettiget: De til enhver tid værende ejere af matr. nr. 13 aæ Lønstrup og 13 aø Lønstrup. Indhold og beskrivelse: Servitutten omhandler bl.a., at ejendommen ikke må bebygges, og den er derfor i strid med lokalplanens bestemmelser. Servitutten ophæves indenfor lokalplanområdet. 15 Lokalplanens retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen,kun udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen.den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lokalplanområdet kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres. Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper. Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives. Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdelse af en ny lokalplan. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere. Hvis en ejendom, som er udlagt til offentlige formål, ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren under visse forudsætninger kræve, at kommunen overtager den. Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan han Lokalplan nr L02 17

18 Bestemmelser under visse omstændigheder kræve, at kommunen overtager den. Lokalplan nr L02 18

19 Lokalplan nr L02 19 Kort og illustrationer a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a a u bu bu bu bu bu bu bu bu bu bu bu bu bu bu bi bi bi bi bi bi bi bi bi bi bi bi bi bi bi bi bi bi bi bi bi p x 4x 4x 4x 4x 4x 4x Strandvejen Lønstru M Kabels vej Havblikvej Kystvejen Pramvej Jollevej Hyttefadet tvejen Bilag nr. 1 Matrikelkort Mål 1 : Nord Signaturforklaring: Lokalplangrænse

20 Kort og illustrationer Nord HYTTEFADET Vej JOLLEVEJ M. Kabels Vej I J IV A I B MASTEN MASTEN F G C H D E RÆLINGEN RÆLINGEN IV III A Signaturforklaring for bilag 2a og 2b: Lokalplangrænse Delområde B Byggefelt Byggegrunde Bilag nr. 2a Lokalplanens kort DELOMRÅDE I OG DEL AF IV I Delområde nummer Adgangsvej Mål 1 : Fælles friareal Div. ledninger, jf. redegørelsen Sti Grundenes matrikelafgrænsning Lokalplan nr L02 20

21 Kort og illustrationer JOLL FUGLEGRÆSV Nord PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ PRAMVEJ A I KAMILLEVEJ B F G C H D E IV II Kystvejen B III A M KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS KABELS VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ VEJ FREGATVEJ NYDALVEJ NYDALVEJ LØNSTRUPVEJ Yderligere signaturforklaring for bilag 2b: Afgrænsning af boligklynge A-B Eks. træbevoksning Eksisterende sø Vejforløb Vejadgang til boligklynge Beskyttet dige Byggelinje, jf Bilag nr. 2b Lokalplanens kort DELOMRÅDE II, III OG DEL AF IV Mål 1 : Lokalplan nr L02 21

22 Kort og illustrationer EEEJJJJ V VE V EV EE N NE N R RN R EER TTTJJJJEE S ST S ES EE K K KE K K K K K A A A B B BA B EJ EJ EV EVEJ EV S SEV S A AS A LE A LEA LE G A ALE G GA EJ EJ EJ V V VEJ ER ERV TT TT TTER TT EE V EJJJJ V VE EEV N NE RN R R EER S STTTJJJE S ØS Ø RØ R FFF FR JO JOLL JO LL LLEV EV EVEJ EJ EJ HY HYTTE HY TTE TTE TTEFA FA DET FA FADE DE DE DET T T T E EJJJJ V E S V VE SV S Æ R Æ ÆS G R RÆ E GR G G EG E G LLLE U G GL F U UG FF FU EEJJJJ V V VEEE M M MV A AM R R RA PPP PR EJ EJ VEJ V V LE LE IL LEV IL M ILLE M MIL A AM K K KA N N N TTTEEE AASSS M M MA VE VE IT IT VE VEJJJJJ IT IT ITVE N N N EEEN G G GE N N NG IIIIIN ÆLLL Æ Æ RRRÆ R M M M M M M LLLLSSSS BBBBEEEE KKK KK KAAAA VEEEJJJ V TTV TT AT A G GA G REEEG R FFFR JJJJ VVVVEEEE E V EJJJJJ E E VE V V K LIK LI KV B V B B BLI A V V VB H H A A AV H H HA S SV S AV AVSV H HAV ERH ER ER ST STER VEST VE VE LLLLØ Ø ØN Ø N NS N STTTTT SS R RRUU RR UUPPPPP VV VEE VV EJJJ EE EEJJ VVVEE AA ALLLL D DA D YYD Y N N N NNN N EEEN EEEJJJJJEEE VVV VEE TTTV S SS SS STTT Y Y Y Y Y Y K KKK K Bilag nr. 3 Illustrationsplan Mål 1 : Lokalplan nr L02 22

23 Kort og illustrationer Koordinater i ETRS89 / UTM zone 32N 1: : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : Bilag nr. 4a Koordinatkort og -liste for byggefelter på grunde A, B, C, D, F, G i delområde I. Lokalplan nr L

24 Kort og illustrationer I J Koordinater i ETRS89 / UTM zone 32N 26: : : : : : : : Bilag nr. 4b Koordinatkort og -liste for byggefelter på grunde I og J i delområde I. Lokalplan nr L02 24

25 Redegørelse Strandvejen Lønstrup By Sommerhusområder Strandvejen M. Kabels Vej Kystvejen borgerforeningens område Lønstrup By Sommerhusområder Rubjergvej Oversigtskort Lokalplan nr L02 25

26 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål Lokalplanen er udarbejdet, da Hjørring Kommune og private grundejere har fælles interesser i at byudvikle området. Lokalplanen giver mulighed for både tæt-lav og åbenlav boligbebyggelse, dog med hovedvægten på åben-lav boligbebyggelse i form af moderne parcelhuse på forholdsvis store grunde. Delområde I som i dag afgræsses. Lokalplanområdet Området er beliggende i den østlige udkant af Lønstrup by, i et landzone-område mellem eksisterende by og sommerhusområder. Området afgrænses mod øst af Kystvejen og mod nord af M. Kabels Vej. Området opdeles naturligt i en nordlig og sydlig del, både pga. terrænnet og pga. en gennemskærende sti/markvej. De to delområder har i dag også forskellige ejerforhold - den nordligste del er privatejet, mens den sydlige del er et kommunalt areal, der i dag forpagtes ud. Delområde II, som i dag dyrkes. Området er 5,7 ha. stort og er i dag ubebygget, bortset fra en mindre udhusbygning i det nordlige hjørne, som forventes nedrevet i forbindelse med byggemodningen. Området anvendes til dyrkning af grøntsager (i folkemunde kaldet Svennings gulerodsmark ) og til afgræsning af kvæg. Området ligger på kanten af en slugt, der gennemskærer byen fra det åbne land i øst mod nord/vest til havet. Denne beliggenhed medfører, at der fra den jst-beliggende del af området, særligt den nordlige del, er udsigt via slugten til havet. Den lille skov i delområde IV. Området er forholdsvist kuperet og indeholder grønne elementer, som kan bruges rekreativt i den kommende bebyggelse: Blandt andet en gruppe træer i det syd/vestlige hjørne, der fremstår som en lille skov. I forlængelse heraf en lille sø, som i dag opsamler regnvand. Herudover støder området op til fl ere friarealer fra nabo-områderne. Lokalplanområdets omgivelser Lokalplanområdet grænser mod nord op til et stort sommerhusområde med traditionelle lave sommerhuse i træ med varierende tagmaterialer og facadefarver. Den lille sø i delområde IV. Lokalplan nr L02 26

27 Redegørelse Bag læbælter mod syd og vest støder området op til boligerne i Lønstrup by. Mod vest ligger en række åben-lave boliger med varierende udtryk og materialer - jt beliggende i forhold til lokalplanområdet. Mod syd ligger et større område med tæt-lave boliger (rækkehuse), som indenfor hver klynge er forholdsvis ensartet i arkitektur og materialer. Nærmeste nabo mod øst er borgerforeningens grønne område og foreningshus på den anden side af Kystvejen, som dog ikke er synligt fra lokalplanområdet pga. et bredt beplantningsbælte. Nabobebyggelsen mod syd. Området ligger i den østlige udkant af Lønstrup by; med forholdsvis kort afstand til Strandvejen, som er byens hovedgade med indkøbsmuligheder, spisesteder, gallerier og kunsthåndværkerbutikker, og som også er vejen til stranden. Det er også langs Rubjergvej-Strandvejen, at man fi nder den ældste bebyggelse i byen. Området fremtræder velholdt og viser Lønstrup som en harmonisk og velbevaret by, der fremstår fl ot i omgivelserne. Langs Rubjergvejs nordlige del og i området ved bugten ligger mange bevaringsværdige bygninger og gademiljøer. Lønstrup by er sammen med sommerhusområderne Møllebakken og Harrerenden et af de steder, der er blevet beskrevet som kulturmiljø i Hjørring Kommune. Lokalplanens indhold Lokalplanen muliggør udbygning af et nyt attraktivt, helårs boligområde i Lønstrup. Det opnås konkret ved: Anvendelse: Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til boligformål. Der gives mulighed for både åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Det er søgt at give lokalplanen en vis fl eksibilitet, således at der indenfor en del af området kan opføres enten åben-lav eller tæt-lav, afhængig af, hvilken type boliger, der efterspørges. For at sikre at der opnås en ensartet bebyggelse indenfor hver boligklynge, fastlægger lokalplanen, at der skal opføres samme type boliger, enten tæt-lav eller åben-lav, indenfor hver hver boligklynge. Bebyggelsen: Planen fastlægger bestemmelser, der på en gang muliggør ny bebyggelse med et moderne udtryk og ny bebyggelses i en mere traditionel arkitektur, inspireret af de gamle Lønstruphuse. Derved bliver der mulighed for at opføre bebyggelse, som er i sammenspil med den omkringliggende bebyggelse, Lokalplan nr L02 27

28 Redegørelse som både rummer sommerhuse og helårshuse. Bestemmelserne sikrer således en arkitektonisk frihed, samtidig med at der opnås en forholdsvis harmonisk, og sammenhængende bebyggelse. De bebyggelsesregulerende bestemmelser for de 1½ plans huse har til formål at sikre, at bebyggelsen opføres med respekt for den stedlige byggetradition, f.eks. med tegltag og uden udhæng, mens de 1 og 2 plans huse kan opføres i en mere moderne arkitektur, f.eks. med fl adt tag og udhæng samt forskudte planer. Der gives desuden mulighed for at bygge træhuse i en moderne arkitektur. Det fastlægges, at der ikke må anvendes runde bjælker og/eller krydsede hjørnekonstruktioner, og det fastlægges at der ikke må laves huse med tagudhæng. Dette er med til at sikre, at træhusene opføres i en tidssvarende arkitektur. Det er ikke tilsigtet, at der bygges huse inspireret af f.eks. svensk ødegård eller amerikansk ranch. Ved at fastlægge bestemmelser omkring materialer og farver sikres, at der opføres en forholdsvis sammenhængende, men også forholdsvis afdæmpet bebyggelse. Disponering: Bebyggelsen i delområde I placeres indenfor byggefelter, der sikrer, at fl est mulige af de nye boliger får havkik. Der fastlægges samtidig en max. kote for bygningens jde. Derved sikres, at bebyggelsen bliver forholdsvis lav, med en max. jde på ca. 7 meter. Eksempler på træhuse i nutidig arkitektur. Bebyggelsen i delområde II er placeret i små sammenhængende klynger, omgivet af stier og grønne områder, hvilket giver et intimt miljø omkring hver boligklynge. Det fastlægges, at der skal bygges samme bebyggelsestype (tæt-lav eller åben-lav bebyggelse) inden for hver boligklynge, således der er ensartede bebyggelsestyper indenfor hver af boligklyngerne. Bebyggelsen i delområde III, som også kan bebygges med enten tæt-lav eller åben-lav bebyggelse, skal placeres, så den landskabelige slugt understreges, og den lavestliggende del friholdes for bebyggelse, og så kikket mod den eksisterende træbevoksning i delområde IV bevares. Derfor fastlægges det, at bebyggelsen skal placeres med en facade i en byggelinje mod vejen, så bebyggelsen holdes tættest på vejen og længst fra slugten. Byggelinjen sikrer samtidig, at bebyggelsen ligger med en homogen struktur mod vejen. Lokalplan nr L02 28

29 Redegørelse Landskab og beplantning: Bestemmelserne skal sikre, bebyggelsen placeres med størst mulig respekt for det eksisterende landskab og med størst udnyttelse af udsigten. Det gøres ved at hindre unødvendige ændringer af terrænet og ved at fastlægge byggefelter for en del af grundene. For at sikre et grønt præg i området, fastlægges bestemmelser om, at hegn i skel skal være levende, og at der kun kan sættes faste hegn omkring terrasser og opholdsarealer i direkte tilknytning til boligen. For at sikre et ensartet udtryk af beplantningen i området, og for at sikre, at der kun plantes en lav type beplantning i skel, fastlægger lokalplanen, at der kun må plantes Sargents Æble. Det er en lav, uklippet hæk, som vokser fi nt i et boligområde med en kystnær beliggenhed. Lokalplanen sikrer, at den eksisterende, sammenhængende træ-bevoksning mod vest bevares. Sammen med grønne rabatter, og grønne friarealer, er det med til at give området et grønt præg. Trafi k: Der udlægges adgangsveje fra M. Kabels Vej til den nordlige del af området, og fra Kystvejen til den sydlige del af lokalplanområdet. Adgangsvejen fra Kystvejen skal anlægges med grønne rabatter i hverside og de små boligklynger herfra anlægges omkring et lille torv/vendeplads. Der udlægges stier, som forbinder området internt, og som sikrer adgangen på tværs gennem området. Miljø: Lokalplanen fremmer bæredygtig udvikling, og området opføres med stort hensyn til miljøet. Der stilles krav om, at bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse, og planen giver mulighed for lokal afl edning/håndtering af regnvand (LAR). Der gives desuden vide rammer for opsætning af solceller på bygninger, og der er mulighed for at etablere grønne tage. Varmeforsyning: Lokalplanen indeholder ikke bestemmelse om at ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Det skyldes, at lokalplanen stiller krav om, at bebyggelsen opføres som lavenergi. Jf. Planlovens 19 er kommunen forpligtiget til at dispensere fra en lokalplans bestemmelser om tilslutning til et kollektivt varmeforsyningsanlæg som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, når bebyggelsen opføres som lavenergibebyggelse. Lokalplan nr L02 29

30 Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning m.v. Hjørring Kommuneplan 2009 Lokalplanområdet berører følgende af kommuneplanens retningslinjer og rammer: Kirkeomgivelser Dele af lokalplanområdet er beliggende indenfor beskyttelseszone omkring aftalekirken Vennebjerg Kirke (kommuneplanens retningslinje 2.2.6). Det nye boligområde vurderes ikke at påvirke kirkens ud- og indsigt. Det begrundes med: at området ligger langt fra kirken, at bebyggelsen ligger i direkte forbindelse med eksisterende by og sommerhusområder, at bebyggelsen max. kan opføres i 7-8½ meters jde. Den nordligste grund i delområde I er beliggende indenfor retningslinje vedr. beskyttelse af kirkers fremtræden. Lokalplanen fastlægger, at bebyggelsen i dette delområde max. må opføres i en bestemt kote, som sikrer en max. bygningsjde på ca. 7 meter. Lokalplanen vurderes derfor ikke uforenlig med denne retningslinje. Værdifulde naturområder Lokalplanområdet ligger indenfor afgrænsningen af både værdifulde naturområder og særligt bevaringsværdige landskaber. Ifølge retningslinje skal de værdifulde naturområder så vidt muligt friholdes for byudvikling, eller byudviklingen skal tilpasses naturen. Da lokalplanområdet er en naturlig afrunding af Lønstrup by, og omgivet af allerede udbyggede områder med sommerhuse og helårsboliger, vurderes udbygningen ikke at påvirke naturområdet nævneværdigt. Området er desuden rammelagt i kommuneplanen, og dermed er der allerede taget stilling til, at området kan inddrages i planlægningen. Planens disponering af bebyggelsen sikrer desuden, at slugten friholdes for bebyggelse, at den større, sammenhængende træbevoksning bevares, og at der udlægges stier og grønne forbindelser - til glæde for beboere såvel som for fl ora og fauna. Særligt bevaringsværdige landskaber Ifølge retningslinje skal de særligt bevaringsværdige landskaber så vidt muligt friholdes for byggeri og/eller anvendelse, der kan skæmme landskabet. Større og/eller Lokalplan nr L02 30

31 Redegørelse dominerende byggeri og anlæg samt større veje og tekniske anlæg, som eksempelvis husstandsmøller og antenner, skal så vidt muligt undgås. Terrænregulering, der ændrer den landskabelige karakteristik, må ikke fi nde sted. Idet slugten friholdes for bebyggelse og udlægges til grønt område, og der samtidig gives begrænsede muligheder for terrænregulering, vurderes landskabets overordnede træk ikke at blive påvirket af det nye boligområde. Desuden gives der udelukkende mulighed for lavt byggeri i op til 7 og 8½ meters jde. Området er desuden allerede rammelagt i kommuneplanen, og omafattet af nye arealudlæg til boligformål. Kystnærhedszonen Lokalplanområdet ligger indenfor den 3 km brede kystnærhedszone. I Hjørrings kommuneplan ligger hovedparten af lokalplanområdet indenfor kystnærhedszone C (kystlandskab), den nord-vestligste fl ig dog kystområde A ( særligt værdifuldt kystlandskab ). Jf. retningslinje kan der i C-områder ske byudvikling og opføres byggeri og anlæg efter kommuneplanens retningslinjer for benyttelse og beskyttelse af det åbne land, såfremt der er en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelser herfor, og såfremt den visuelle påvirkning er begrænset. Kystområde A skal som hovedregel friholdes for byudvikling (retningslinje 2.4.1). Det er i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2009 taget stilling til, at området ikke indeholder markante landskabs- og naturinteresser, hvorfor området er blevet overført fra Kystområde A til Kystområde C, og er blevet rammelagt til boligformål i kommuneplanen. De nye, udlagte arealer i kommuneplanen er forhandlet med Miljøcenter Århus i forbindelse med ringsperioden på forslaget til Kommuneplan Den lille flig mod nord, som er beliggende i Kystområde A, er blevet overset i forbindelse med overførslen af resten af området. Området indeholder ikke særlige kystlandskabelige og naturmæssige værdier i forhold til resten af lokalplanområdet, og områdets værdi formindskes yderligere af, at resten af lokalplanområdet overføres til C, så området dermed ikke har fysisk kontakt til hverken det åbne land eller til kysten. Det samlede område skal ved lokalplanens vedtagelse overføres til Kystnærhedszone B. Lokalplan nr L02 31

32 Redegørelse Se yderligere om den planmæssige begrundelse i det efterfølgende afsnit Forholdet til kysten. Drikkevandsinteresser Området er udlagt til område med almindelige drikkevandsinteresser (OD). I områder med drikkevandsinteresser opnås beskyttelsen af grundvandet via den til en hverv tid gældende lovgivning om miljøbeskyttelse Kommuneplanramme Lokalplanen er i overensstemmelse med den gældende ramme , som udlægger området til boligformål (helårsbeboelse) med åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Rammen fastlægger en max. jde på 8½ meter, 2 etager og med en max. bebyggelses% på 30 for åben-lavt byggeri og 40 for tæt-lavt byggeri. Jf. rammen, skal der fastholdes en øst-vest gående stiforbindelse gennem området og slugten skal friholdes som grøn kile. Forholdet til kysten Da lokalplanområdet er beliggende på østsiden af Lønstrup bag den eksisterende by, vurderes det, at den visuelle kontakt med kysten er begrænset. Der er kun udsigtsmuligheder mod havet for en lille del af området, og området vurderes ikke at kunne ses fra kysten. Det begrundes med, at bebyggelsen ligger knap 1000 m fra kysten, bag den eksisterende bys tætte bebyggelse. Lokalplanen giver desuden kun mulighed for at bygge i 7 og 8½ meters jde, så bebyggelsen tilpasser sig den eksisterende bys jder og vil kun give lokal og begrænset visuel påvirkning. Ligeledes er der ikke bagvedliggende bebyggelse f.eks. i det åbne land, som vil få deres udsigt til havet påvirket af nyt byggeri i lokalplanområdet. Udsigt til havet fra fotostandpunktet angivet på kortet til jre. Ca m Lokalplan nr L02 32

33 Redegørelse Lokalplanen vurderes heller ikke at påvirke kystlandskabet, da området i dag anvendes til landbrugsrelaterede formål, og ikke indeholder eller grænser op til særlige kystlandskaber såsom klitlandskaber, plantageområder eller hedeområder. Udbygningen af området kan desuden opfattes som en byudfyldning, idet området er omgivet af eks. by og sommerhusområder. Bebyggelsen opføres derfor i tæt sammenhæng med den eksisterende by. Der udlægges og opretholdes stier gennem området, som sikrer at området kan passeres såvel nord-syd som øst-vest, til glæde for både mennesker og dyr, og der udlægges et større sammenhængde friareal. Lokalplanen sikrer, at bebyggelsen falder naturligt ind i det omgivende landskab, således fastlægges bl.a. at slugten friholdes for bebyggelse, at der ikke må ske terrænregulering, at bebyggelsen ikke må opføres jere end 7 og 8½ m. Det vurderes på den baggrund, at det ikke er nødvendigt at gennemføre en yderligere visualisering for at afdække sammenspillet mellem lokalplanområdet og kysten. Og det er således Byrådets vurdering, at den kommende bebyggelse i lokalplanområdet vil påvirke kystlandskabet minimalt. Orientering om museumsloven Der kan i området være fund af betydning for den arkæologiske kulturarv. Forud for iværksættelsen af jordarbejdet skal Museumslovens iagttages. Disse bestemmelser vedrører arkæologiske forundersøgelser, udgravninger og anmeldelse af fund. Loven giver bygherren mulighed for at få en udtalelse om risikoen for fund af arkæologisk betydning, samt besked om de fi nansieringsmæssige konsekvenser. Findes der under jordarbejdet spor af fortidsminder f.eks. knogler, fl intredskaber, lerkarskår m.m. skal arbejdet standses i det omfang, det vedrører fortidsmindet. Fundet skal straks anmeldes til Vendsyssel Historiske Museum, Museumsgade 3, 9800 Hjørring. Eventuelle spørgsmål herom kan ligeledes rettes til museet. Lokalplan nr L02 33

34 Redegørelse Miljøforhold Opvarmning Området ligger udenfor Lønstrup Varmeforsynings forsyningsområde. Lokalplanen stiller krav om at bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse. Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgning om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. Grundvand Lokalplanområdet er beliggende inden for et område med almindelig drikkevandsinteresser. Drikkevand Området skal forsynes fra alment vandværk. Kloakering Der skal udarbejdes tillæg til spildevandsplanen. Hjørring Kommune prioriterer lokal nedsivning af regnvand som primær løsning. Dvs. at den enkelte grundejer nedsiver sit regnvand på egen grund. Det skal undersøges om området kan anvendes til lokal nedsivning. Viser det sig, at der ikke er optimale nedsivningsforhold, kan den lokale nedsivning evt. etableres med overløb således, at vandet kan ledes til regnvandsbassiner i tilfælde af ekstreme situationer. Lokalplanens bestemmelser giver derfor mulighed for at etablere regnvandsbassiner på de fælles friarealer. Ved udbygningen af området skal håndtering af regnvand generelt indtænkes i området. Ved at anvende metoden, kaldet LAR (Lokal Afl edning af Regnvand), bliver regnvand fordampet, nedsivet, genanvendt eller udledt lokalt, f.eks. ved at minimere områdets befæstede arealer og sikre, at store dele af de befæstede arealer bliver permeable (en befæstelse, hvor regnvand kan trænge igennem - eksempelvis leder brede fuger med porøst materiale, græsarmering, vandgennemtrængelige belægningssten eller drænasfalt vandet hurtigt gennem belægningen), ved at etablere grønne tage og facader på områdets bygninger, etablere forsinkelsesbassiner som regnvandssøer eller lignende. Trafi kstøj Den vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj i boligområder er L den 58 db. Med en årsdøgntrafi k på 710 biler på Kystvejen vurderes Lokalplan nr L02 34