beskyttelsen af vores grundvand er af højeste vigtighed

Transkript

1 Miljø Vandmiljø Fremover vil det varmere klima forårsage hyppigere og kraftigere regnfald i Danmark. Imidlertid har vi endnu ikke regnvandssystemer, som kan håndtere skybrud i vores største urbane områder som København, Århus, Odense etc. Denne mangel på kapacitet i regnvandshåndteringen er nu årsag til, at der bygges flere grønne nedsivningsanlæg end nogensinde før, hvilket er yderst positivt, da det er en fornuftig måde, at undgå oversvømmelser uden at overdimensionere kloaknettet. Imidlertid er det regnvand som bliver ledt fra de store urbane miljøer ud i disse nedsivningsanlæg for det meste forurenet med miljøbelastende stoffer fra selve bebyggelsen og miljøet i området. Ved anlæggelsen af disse tænkes der ikke på belastning af grundvandet, som der nedsives til. Vi er i den heldige situation, at grundvandet stadig kan forsyne vores vandhaner med ubehandlet rent drikkevand. En situation, som man i andre lande kun kan drømme om. Grundvandet er imidlertid ikke en uudtømmelig kilde, og hvis vi ikke er opmærksomme på at sørge for, at gendannelsen af denne ressource sker på bæredygtig vis, kan vi let uforvarende forurene og ødelægge grundvandet permanent. En yderligere problematik er udvaskning af kunstgødning fra marker. Kunstgødning stimulerer algevækst, hvilket er problematisk, da alger ødelægger økosystemet og er samtidig et problem for mennesker, da det er usundt at bade i algefyldte søer og havområder. beskyttelsen af vores grundvand er af højeste vigtighed det offentlige skal se vandets kredsløb som et helt system i stedet for opdelt mellem havvand, overfladevand og grundvand. der skal laves retningslinjer for hvordan man udlægger nedsivningsanlæg korrekt, uden af forurene grundvandet unødigt. der skal være øget fokus på forskning i konsekvenserne af skadelige stoffer i undergrunden og vores grundvand. regeringen i samarbejde med landmændene fortsat arbejder for at få nedsat udvaskningen af kunstgødning

2 Luftforurening Forureningen af vores atmosfære fra virksomheder, konventionelle kraftværker eller privatforbrug bevæger sig over landegrænser, og er derfor et regionalt problem. Denne forurening er et oplagt emne for EU, og det behandles da også allerede via EU s CO2- kvotesystem. der fortsat skal være støtte til nye og mere om sig gribende internationale aftaler, og fortsat støtte til de der står ved magt i takt med forskningen på området skal aftalerne fortsat udvikles, så de enten kan lempes eller strammes yderligere. Dette skal foregå med respekt for både økonomisk- og økologisk ansvarlighed. nye aftaler skal forsøges indgået med så mange deltagende lande som muligt. EU s CO2-kvotesystem skal reguleres, så der er bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, og så det reelt får en virkning på udslippet. Hvor der i dag er et alt for stort udbud af CO2-kvoter. Luftforurening i byerne I tæt bebyggede områder som vores byer er partikelforurening fra gamle køretøjer (herunder dieseldrevne lokomotiver) og brændeovne en af de største dræbere. Det er blevet bevist, at partikelforurening fører til astma og kræft hos både voksne, men også børn, hvis lunger er ekstra sårbare overfor denne forurening. VK-regeringen indførte en afgift på ældre dieselbiler uden partikelfilter - som fjerner op imod 80 % af udledningen af disse partikler fra motoren - men denne afgift blev sat så lavt, at det er urentabelt, at installere et sådant filter i sin bil, da filtrene relativt set så bliver for dyre. afgiften på biler uden dette filter skal fastholdes ordningen for miljøzonerne i danske storbyer skal udvides på samme basis, som de er i de tyske storbyer, hvor de mest forurenede biler ikke køre i centrum af byerne der skal føres kampagner for at oplyse borgere om problematikken omkring luftforurening fra brændeovne, når fyres forkert eller i ineffektive brændeovne.

3 ud fra brandinspektioner skal der oprettes et fælles register over brændeovne til brug i kommunalt- og forskningsmæssigt arbejde kommunen kan indføre zoner i byerne, hvor der ikke må fyres på grund af for høj målt partikelforurening. der i områder hvor der ikke er zoneret, er der automatisk ret til at fyre i brændeovn. jernbanenettet skal elektrificeres Skove, nationalparker, natur, beplantede arealer Det er vigtigt at gøre sig bemærket, at der i Danmark ikke findes deciderede naturlandskaber, hvor naturen er fri og uberørt. Det er Danmark for lille, for tæt befolket til, og vi har derfor i de sidste århundreder udelukkende haft kulturlandskaber. Af den grund er Radikal Ungdom åben for at lave ændringer i naturen, hvis det kan gavne andre formål, eksempelvis som tilfældet med vindmølletestcenteret i Østerild plantage. Men derfor er stadig vigtigt at værne om naturen, og forsøge at skabe områder hvor menneskets indblanding er relativ lille. Vi må og skal have små frirum for dyre- og planteliv. Decideret fredede områder skal bevares, men primært skal vi fokusere på at skabe flere større områder, som vi undlader at bebygge eller beplante, men hvor mennesker har mulighed for at opleve grønne områder og få fri luft. Derfor mener Radikal Ungdom at: Dansk natur er ikke hellig, og der kan og skal prioriteres i forhold til hvad vi bruger vores arealer til Af hensyn til både bæredygtigt miljø, dyre- og planteliv, samt menneskers behov for grønne områder skal der dog være ambitiøse mål vedr. tilstrækkelig grad af grønne og uopdyrkede områder, eksempelvis skove Nationalparkerne er et fremragende koncept, og der er flere steder i landet, hvor flere nationalparker kan oprettes til gavn for både naturen og befolkningen. Nanoteknologi Nanoteknologi har potentialet til at bibringe mange af de løsninger vi søger på nutidens miljøog klimaproblemer. Man skal dog passe på med at række armene i vejret og råbe hurra. For lige så meget som at denne nye teknologi ligger inde med mange potentielle løsninger, lige så mange potentielle miljørisikoer er der involveret. Den risiko, der præsenterer sig ved visse nanomaterialer er, at de har så lille en størrelse, at de kan trænge igennem biologiske membraner i alle former for levende celler. Nanomaterialer

4 vil altså i det tilfælde af, at de bliver luftbårne kunne trænge ind i menneske- og planteceller og udgør dermed en direkte miljø- og sundhedsrisici. Derudover vil de nemt kunne ophobe sig i naturen, fordi de fleste er designet til at være svært nedbrydelige. Forskningen inden for nanoteknologi kan give mange af de løsninger vi har brug for inden for vores nuværende klima- og miljøproblemer. Der inden for EU skal samarbejdes om flere fælles forskningsfaciliteter for at styrke den generelle nanoforskning på europæisk plan. Der er behov for yderligere forskning med vægten lagt inden for alle former for nanomaterialers miljø- og sundhedsbelastninger og risici ved disse. Bedømmelsen af nanoprodukter skal foregå på EU plan. Affald i Danmark Affald er et tilbagevendende emne i den danske miljødebat. Og med god grund. Noget affald er farligt for natur og mennesker. Andet er letsindig omgang med jordens materialer i en køb-ogsmid-væk-kultur. Og sidst, men ikke mindst bliver, udfordringen med at komme af med det danske affald større og større i takt med at affaldsmængderne stiger. På nuværende tidspunkt har vi tre tilgange til affald i Danmark. Vi brænder det, genanvender det eller deponerer det. Kun genanvendelse har en bæredygtig profil. I dag genanvendes ca. 64 % af alt affald i Danmark. Dette efterlader os med et stort behov for at nyindrette det danske affaldssystem. Mulige løsninger Cradle to Cradle produkter Cradle to cradle er tankegangen om fuld genanvendelse af alle former for materialer. Der er dermed ikke noget affald da materialerne i et produkt genanvendes til fremstilling af et andet produkt. Eksemplerne på cradle to cradle produkter er allerede mange i dag, og vil kunne bruges i alle typer brancher. Etablering af biocover på lossepladser Metan-emission fra lossepladser er til stadighed et problem. Der har været forsøg på Klitholm Losseplads med at etablerer et såkaldt biocover og det er på den måde lykkedes at reducere emissionen med mellem procent. Udvidet brug af affaldssortering Store mængder af det danske affald fra private husstande er emballageaffald og andet affald,

5 der kan genanvendes. Derfor skal vi i højere grad til at sortere affaldet, hvilket vil muliggøre en større grad genanvendelse; enten gennem omsmeltning af produkterne, at de bliver genanvendt på anden måde eller at emballage bliver renset og påfyldt varen igen. Affaldsorteringssytemet skal gøres så nemt som muligt for borgerne ved at det sorterede affald bliver hentet på deres hjemmeadresse. Etablering af fælleseuropæisk affaldshåndteringssystem Noget affald er så svært at håndtere eller kommer i så små mængder, at det ikke kan betale sig at håndtere det ordentligt. Dette vil kunne løses gennem etablering af et fælleseuropæisk affaldssamarbejde til håndtering af besværligt affald. Etablering af fælleseuropæisk flaskepantsystem: Flere lande er begyndt at få et flaskepantssystem og som konsekvens af borgernes mobilitet i EU vil stadig flere flaskebeholdere flytte land. For at sikre genbrugssystemet af flasker, skal flaskepantsystemet udvides til hele EU. Derfor mener Radikal ungdom at: Den danske stat aktivt skal støtte op om at få flere cradle to cradle produkter i Danmark fx via en omlægning af miljøafgifterne. At der skal etableres biocovers på samtlige danske lossepladser for at sænke metan emissionen. affaldssorteringssystemet skal standardiseres, således at principperne for inddelingen og behandlingen af affald er ens i Danmark. Dette sker for at skabe større genbrug af ressourcerne, og effektivisering af affaldshåndteringen. At Danmark aktivt skal arbejde i EU for etablering af et fælles system for håndtering af farligt eller svært nedbrydeligt affald. At EU s medlemslande skal etablere et fælles flaskepantsystem.