FaLat1ererwvering mul udvendig isolering. - og æspekt for arkitekjoniske detaljer

Transkript

1 FaLat1ererwvering mul udvendig isolering - og æspekt for arkitekjoniske detaljer

2 Facaderenovering med udvendig isolering - og respekt for arkitektoniske detaljer Byfornyelse) facaderenovering og energibesparelse bør kombineres for maksimal effekt af investeringen. Men hvordan kan facadens udtryksfulde detaljer2enskabes i moderne materialer? BUR har støttet et demonstrationsprqjekt) der åbner nye muligheder for facaderenovering. 1eknikken er også anvendt ued nybyggeri. Jtlgur 1: Saxogade. Lodret snit i overligger ved trappevindue. Eksempel på facadedl'talif' Ildf"rt i fihf'rhl'tflt/ / Projektet skulle gennemføres i på Vesterbro i København. Detailprojekt, byggetilladelse og finansiering var i orden, men uforudsete udgifter til svampeskader stoppede en realisering. Projektet indeholdt tekniske nyskabelser, som siden er anvendt ved både renovering og nybyggeri. Ved en særlige fræseteknik er det nu muligt at genskabe facadens detaljer i hård mineraluld, som derefter kan pudses Dg males. Facaderenovering med udvendig isolering bør derfor kunne gennemføres for langt flere ældre byg ninger end hidtil. Problemet Fordelene ved udvendig facadeisolering (UFI) har været anerkendt i adskillige år, bl.a. ingen indvendige arbejder eller andre ulemper for beboerne ingen kuldebroer og ingen risiko for råd og svamp bedre indeklima og færre allerg gener facadens levetid forøges, lavere udgifter til vedligeholdelse og varme. Imidlertid indeholder ældre facader ofte udtryksfulde detaljer ved tag, døre og vinduer, som gør det betænkeligt at gribe ind i facadens æstetik. UFI har derfor - trods de tekniske fordele - været mest anvendt ved isolering og renovering af mere anonyme gavle og facader. Saxogade For at belyse disse forhold udskn.. Kreditforeningen Danmark og Rock wool A/S i oktober 1983 en offentlig idekonkurrence. Fire forslag blev præmieret i 1984, og det var herefter tanken at realisere vinderprojektet på Nørrebro i København. Kommunen henviste dog i 1985 til Saxogade og Oehlenschliigersgade 53 på Vesterbro. Arkitektfirmaet Erik Korshagen NS udarbejdede i 1986 et projekt for UFI for ejendommene. Heri indgik også, at gesimser, vinduesindfatninger m.v. skulle genskabes med elementer af fiberbeton. Figur 1. I februar 1987 forelå 2 tilbud, men prisen for fiberbeton var så høj, at projektet ikke ville være interessant i et videre perspektiv. Dette pege,de på behov for en produktudvikling og evt. en serieproduktion af standardprofiler for billiggørelse. Herefter undersøgte man i 1987 mulighederne for at udføre de vanskelige facadedetaljer, dels i almindelig beton, og dels ved udfræsning i hård mineraluld. Begge disse løsninger viste sig næsten at halvere prisen for UFI-projektet. Et revideret projekt med elementer af hård mineraluld blev derfor udarbejdet, figur 2. I januar 1988 var alt klar til en gennemførelse, men i marts 1988 blev projektet stoppet af uforudsete udgifter til svampeskader. Figur 2: Saxogade. Lodret snit i overligger ved trappevindue. Eksempel på facadedetalje udført i hård mineraluld..r V2.ria!:.o:l dybåe l' r Vari:!.!:e: '::/~dc "ronl type B IB Figur 3: Saxogade. I projektet indgik 6 profiltyper afmineraluld og 9 affiberbeton. Her vises et typisk eksempel afhvert materiale.

3 Arkitektoniske synspunkter For begge ejendomme er facaderne af massivt murværk, pudset, malet og dekoreret med gesimser, indfatninger m.v. De 2 nederste etager er refendfuget med vandrette, dybe fasfuger. Mod gården er facaden malet murværk, mens gavle fremtræder som blank mur med gule sten og tilbageliggende fuge. Stueetage og 1. etage er pudset som gadefacaden. På grund afmangelfuld vedligeholdelse var der udbredt pudsafskalning, defekte gesimser og sålbænke, rådangrebne vinduer og utæt tag. Se denne folders forside. Det var afgørende at demonstrere, at en total udvendig facadeisolering kan gennemføres uden en principiel ændring af facaderne og dermed af områdets karakteristika. For OehlenscWågersgade 53 foreligger byggetilladelse til et projekt med facadedetaljer udført i fiberbeton. Heri indgår 9 typer præfabrikerede elementer, fastgjort mekanisk til facaden og malet som facadepuds. Figur 3. For Saxogade findes byggetilladelse til et projekt med 6 profiltyper, fræset eller opbygget af hård mineraluld, som fuldklæbes eller fastgøres mekanisk. Systemet kompletteres af armeringsnet, puds og siliconemaling. Dette princip er ikke tidligere anvendt. Figur 3 og 4. Samtlige profiler er forenklet, men antallet af skyggegivende spring opfattes uændret. Facadens fuger udføres ved affasning i de underliggende Rockwool Facadebatts. Hermed er facaderelief, overfladestruktur og de væsentligste dekorative elementer genskabt. For begge projekter godkendte myndighederne facadens nye udformning, ligesom Akademirådet har udtalt sig positivt. Figur 4: Saxogade. Detaljer ved vindue, udført i mineraluld. Økonomi For Saxogade var prisen for facaderenovering med mineraluld ca kr.lm 2 facade, excl. moms, men her var tale om et pilotprojekt med mange vanskelige facadedetaljer. Et mere typisk eksempel, incl. moms, er: Varmebesparelse pr. m 2 facade: 40 kr.lm 2 Dette kan dække den årlige ydelse for et lån på: 300 kr.lm 2 Traditionel renovering: 550 kr.lm 2 Renovering med isolering er attraktiv ved prisen 850 kr.lm 2 Indregnes også andre fordele, f.eks. bedre indeklima og lavere udgifter til vedligeholdelse, vil en attraktiv pris være ca kr.lm 2 facade. Dette er netop en typisk anlægspris for renovering med facadeisolering. Figur 5: Frederiks Alle, Århus. Facade før og efter renovering med udvendig isolenng.

4 Erfaringer De meget tidskrævende forhandlinger om gennemførelse viser, at den nuværende lovgivning ikke i tilstrækkelig grad omhandler procedurer og kriterier for akcept af UFI. De vanskelige facadedetaljer kan teknisk udføres i fiberbeton, men prisen er urealistisk høj. Langt billigere er tildannelse i hård mineraluld, der pudses og males. Samtidig undgås kuldebroer fuldstændigt. For begge materialer bør overvejes produktudvikling og serieproduktion af standardprofiler (katalogvarer) og dermed en reduktion afprisen. Dette må formentlig forudsætte en bredere akcept og større udbredelse af udvendig isolering. Desværre blev Saxogade-projektet ikke realiseret, men den udviklede teknik med formning af arkitektoniske detaljer er siden anvendt ved både renovering og nybyggeri. I det følgende eksempel er teknikken med hård mineraluld anvendt ved facaderenovering på en ejendom i Århus. Frederiks Alle 64 o Arhus Ejendommen Frederiks Alle 64 i Århus er opført i I tidens løb har facaden gennemgået en række ændringer og derved mistet sit oprindelige udtryk. Senest var der monteret gule aluminiumsplader på den massive ydervæg. Indvendig efterisolering var umulig p.g.a. trapper, radiatorer og smukke stuklofter. Løsningen blev en udvendig facadeisolering med Facadebatts og puds udenpå den oprindelige facade. Samtidig blev vinduerne udskiftet med nye i gammel stil. Over og under vinduerne blev den oprindelige facadeudsmykning genskabt i hård mineraluld med både runde og kantede former, svarende til udseendet på gamle fotos. Facaden før og efter renovering fremgår affigur 5. I denne slags bygninger med massiv ydermur er bjælkeender af træ udsat for store temperatur- og fugtvariationer. Udvendig isolering bringer bjælkeenderne»ind i varmen«og fjerner risikoen for råd og svamp. Andre anvendelser Palads Teatret Palads Teatret i centrum afkøbenhavn blev opført i Facaden er kraftigt profileret med gesimser, pilastre og andre dekorative elementer. Ved en ombygning og renovering i 1989 opførtes også en tilbygning, der af arkitektoniske grunde skulle fremstå med samme udtryksfulde facader som den oprindelige bygning. En traditionel udførelse var helt udelukket af økonomiske årsager. For at minimere tilbygningens belastning af de eksisterende fundamenter blev facaden opbygget afet tyndt TT-facadeelement med faststøbte 150 mm Rockwool Facadebatts. Som kuldebroisolering blev yderligere 45 mm Facadebatts mekanisk fastgjort til TT-ribberne. Gesimserne har både kantede og kurvede former, figur 6. Hertil kommer en række søjler, der blev udført af hårde Rockwool Rørskåle. Rørskålen Dlev flækket på langs, så den fremstår med et tværsnit som en halvcirkel. Derefter blev søjlen pudset og malet som den øvrige facade. De markante facadedetaljer blev genskabt i Rockwool Facadelameller som tro kopi af de eksisterende gesimser, bl.a. ved fræsning på etjilaskinsnedkeri. Efter fuldklæbning til betonelementet afsluttedes med glasfiberarmeret puds og maling i farvestrålende nuancer. Figur 6: Mange nye detaljer z Palads Teatrets farverige facade er udført i hård mineraluld.

5 Gadehusene I 1987/88 opførtes»gadehusene«i Ballerup som tæt-lavt byggeri, støttet af SBI og BUR. 6 afhusene blev udført med UFI, der hermed for første gang er anvendt på nybyggeri. Som isolering og regnskærm er anvendt 150 mm tykke Rockwool Facadelameller, klæbet til facadeelementerne. øverst på facaden er udført en dobbelt gesims, ligeledes opbygget af Facadelameller med armering, puds og maling. U-værdien for denne facade er 0,27 W/m 2 K mod Bygningsreglementets krav på 0,35 W/m 2 K. Konstruktionens samlede tykkelse er kun 290 mm. Fordelene ved dette princip for nybyggeri er bl.a. kort byggetid, energi- og pladsbesparelse, ingen kuldebroer samt let og billig udformning af arkitektoniske detaljer. Figur 7 og8. Gadehusene er bl.a. udviklet til at udfylde huller ved byfornyelse. Facadeisolering muliggør her nybyggeri i harmoni med ældre bygninger, også. hvad angår facadens æstetik. Figur 7: Gadehusene. Udsnit affacade med gesimser før overfladebehandling. Ingen kuldebroer ifacaden. London Samme teknik blev i 1990 anvendt på en tilbygning til et palæ i London for at bringe facaden i harmoni med palæet. Alle facadedetaljer er udført afhård mineraluld med puds. Facaderenovering med udvendig isolering - og respekt for arkitektoniske detaljer BUR gav til Saxogade-projektet støtte til projektering og udvikling Støttemodtager: Rockwool A/S 2640 Hedehusene Yderligere oplysning: Chefingeniør Olaf Smith-Hansen Rockwool A/S 26+0 Hedehusene Tlf Følgegruppe: Arkitektfirmaet Erik Korshagen A/S Byfornyelsesselskabet København Kooperativ Byggeindustri A/S Forsøg og udførelse: Ecoterm A/S, Gungevej 2, 2650 Hvidovre Tlf

6 Perspektiver Den vigtigste anvendelse af denne nye teknik er genskabelse af dekorative elementer ved facaderenovering og udvendig isolering af ældre bygninger. Dette marked vil være stigende i takt med behovet for helhedsløsninger til byfornyelse og energibesparelser. Desuden vil udvendig facadeisolering indgå stadig mere i ressourcebesparende nybyggeri og ved huludfyldning, hvor nedrevne bygninger erstattes af nye i harmoni med eksisterende naboejendomme. De samlede årlige udgifter til dansk byggeri er omkring mia.kr., hvoraf ca. 1/3 går til reparation og vedligeholdelse. Investeringsbehovet til byfornyelse anslås til over 100 mia.kr., hvoraf 85% i etageejendomme. Ifølge energiplanen»energi 2000«vil regeringen arbejde for,»at boliger i forbindelse med sanering og byfornyelse kommer op på energiattestniveau«, svarende til standarden for dagens nybyggeri. Dette fremgår allerede af Boligministeriets nye kvalitetsnormer for byfornyelse, der også nævner gavlisolering og indeklima, figur 9. I dette perspektiv vil udvendig facadeisolering i forhold til merinvestering, bedre indeklima og lavere fremtidige udgifter til både varme og vedligeholdelse ofte være et attraktivt alternativ til almindelig facaderenovering. Figur 8: Gadehusene. Lodret snit i 290 mmfacade med dobbelt gesims af mineraluld. Figur 9: Boligministeriets bekendtgørelse nr. 618 af29. august 1990 nævner energiattest og gavlisolering. Energiforbrug 3. Bygningens energiforbrug skal søges be grænset i et sådant omfang, at der kan udstede energiattest, jf. Byggestyrelsens bekendtgørels nr. 187 af29. apri11985 om varmesyn, energiat test og energikonsulenter 3. Stk. 2. Gavlisolering, der ikke i sig selv e rentabel, kan gennemføres, såfremt kommu nalbestyrelsen skønner, at foranstaltninge medfører en væsentlig forbedring af beboelsens indeklima. BUR/Byggeriets Udviklingsråd BUR/Byggeriets Udviklingsråd er oprettet ved lov rif19. maj 1971 omfremme afbyggeriets udvikling. BUR har til opgave affremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets kvalitet og produktivitet samt dets konkurrencedygtighed på et internationalt marked. Som et led i sit arbdde skal BUR bl.a. virkefor, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsopgaver rif betydningfor byggeriets udvikling, og at resultaterne heraf udbredes og udnyttes. BUR-resumeer, der ojfentliggøresfra afsluttedeforsøg, kanfåsgratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. BUR-rapporteringer, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kan fås gratis ved henvendelse til BUR's sekretariat. BUR-rapporter, der offentliggøresfra afsluttedeforsøg, kan købes i Byggecentrums Boghandel, W1ster Voldgade 94, 1552 København K, telefon , telefax samt i Statens lriformationstjeneste, postboks 1103, 1009København K, telefon oggennem boghandlere. Byggeriets Udviklingsråd, Stormgade 10, DK-1470 København K, telefon jj , telefaxjj r:1fya BOGllIWf(-OFFSET. GLOSTRUP ISSN