REGIONCITY PARALLELOPDRAG FOR JERNHUSEN MAJ 2015

Transkript

1 REGIONCITY PARALLELOPDRAG FOR JERNHUSEN MAJ 2015

2

3 INDHOLD ALLMÄNHETENS INTRESSE 06. Intro 07. Situa onsplaner 10. Plankoncept 12. Facader 1: Snit 1: Detaljer kvaliteter i RC MELLAN JERNHUSEN OG HYRESGÄSTEN 26. Flowdiagram plan -1 l Plan Plan -1 og Foyerer i et 42. Snit 1: Facader 1: Arkitektonisk væsentlige detaljer, facader

4

5 ALLMÄNHETENS INTRESSE

6 INTRO RegionCity 2015 De e materiale baserer sig overordnet på de beslutninger, der er truffet med Jernhusen, de to øvrige teams, samt dialog 2014/15 med Stadsbyggnadskontoret, Göteborgs Kommune. Materialet skal ses som en skitsemæssig bearbejdning og afprøvning af, om det bymæssige og indholdsmæssige koncept er holdbart, når man går et skridt tæ ere på bygningernes udformning og indhold. Denne bearbejdning tager fat i udformningen af de første bygninger, A1, A2 og C. I nærværende materiale har vi lagt vægt på at udvise høj loyalitet i forhold l de beslutninger vi har truffet dligere. Vi har lagt særlig vægt på at understø e mangfoldighed og varia on i byrummet, når man bevæger sig i gader og inde i bygninger. Kigger både langt men også opad. Vi har set kri sk på forhold der særligt kny er sig l bydelens tæthed, og hvordan man sikrer at skalaen lpasser sig Göteborg og ikke vil forekomme fremmed for byen, ligesom dagslys og sollys har ha vores fokus. RegionCity RegionCitys placering midt mellem tre vig ge trafikale årer, Centralsta on, Västlanken og Busterminalen, rummer i sig selv et helt unikt poten ale, på grund af det store menneske flow, der med den vil befolke bydelen og gaderne. RegionCity indeholder sta onsrelaterede funk oner kombineret med scentrum, der strækker sig over flere etager og som l og med, kan forbindes via gangbroer og således skabe liv og ak vitet i alle døgnets 24 mer. Oven på s og service etager, placeres kontorer i to kategorier,- større fælles kontorer, Forskningskikt, samt mindre kontoretager i tårnene. Fremover vil det være afgørende at arbejde for at der kommer forskellige programmer i de øvrige tårne, såsom boliger og hotel, så mangfoldigheden i bydelen lgodeses. Plankoncept Det byplanmæssige koncept som ligger l grund for denne viderebearbejdning, mener vi har vist sig gennem de e studie, at være både robust og brugbart. Plankonceptets rammer, giver en tryghed men rummer også muligheder for at fortolke, lføje og lege med nye elementer, uden at konceptet falder fra hinanden. 6

7 SITUATIONSPLAN REGIONCITY I GÖTEBORG 1:1000 Bergslagsgatan Västlänkens Midtopgang Resandets Plats A1 tagteresse B D1 Niels Ericson Terminal A2 tagteresse Central Plats Jubileumplats C E1 Centralstation 7

8 SITUATIONSPLAN 1:800 / DET AKTUELLE OMRÅDE FOR PARALLELOPDRAGET Der er skabt et fint hierarki i gader og pladser, og der er en logik i pladsernes placering, program og udformning. Centralpladsen er byens plads, som et sted man både passerer, med som i høj grad også indbyder l ophold. Her består inventaret af lave spejlbassiner der indbyder l leg, samt enkle opholdsbænke omkring enten plantekasser eller omkring ovenlysene l sarealer i kælder. Pladsen vil derudover møbleres af borde og bænke fra de omkringliggende kommende caféer og restauranter. Jubileumsplatsen har mere karakter af en transit plads. Her vil et enkeltstående træ udgøre et fikspunkt og et sted. På pladserne samles regnvand op i lave vandbassiner, der følger belægningsmønster. Vi foreslår en markant belægning på pladser, der tager farverne op fra Centralsta onens gulv. Arealet er rela vt stort, og det er vig gt at der skabes et smukt gulv, der skaber sammenhæng mellem de forskellige funk oner. Elementer i fladen, kanter, ovenlys, bænke og vandbassiner bør designes og udvikles i sammenhæng med udvikling af belægningen og evt. udformes i samarbejde med en kunstner. Vi foreslår at man trækker belægningen med igennem det indre strøg langs Nils Ericson Terminalen l Västlänkens midtopgang, og ind i gangzoner i plan 1, for at understrege og skabe en oplevelsen af et samlet Sta onsområde. N M ventilation stationskiosk station/ foyer til plan 0,2 og 3 entré til tårn nedkørsel til p-kælder café L el trafo tele køkken restaurant K entré til tårn café udeservering café station/ elevator udeservering køkken J entré til tårn station/ station/ I H station/ indre strøg elevator station/ gennemgang fra Nils Ericson Terminal til Torv station/ etapedeling leg og ophold Central Plats ovenlys m bænk udeservering køkken G el trafo tele station/ Nils Ericsson Terminal F entré til tårn station/ E grab and go station/ indgang varer foyer til plan 2 og 3 KT 2.8 KT 3.1 D station/ entré til tårn station/ KT 3.1 C B station/ Jubileumplats station/ elevator KT 2.8 A entré til tårn ISS

9 SITUATIONSPLAN 1:400/ DET AKTUELLE OMRÅDE FOR M PARALLELOPDRAGET N ventilation stationskiosk station/ foyer til plan 0,2 og 3 entré til tårn nedkørsel til p-kælder ha café kampanile som vender ud mod den store plads L K el trafo tele entré til tårn køkken restaurant café udeservering station/ elevator udeservering byinventar som ovenlys, bænke etc i cortenstål giver associationer til jernbaner J I H station/ station/ indre strøg elevator station/ gennemgang fra Nils Ericson Terminal til Torv station/ station/ etapedeling ovenlys m bænk leg og ophold Central Plats udeservering byinventar som ovenlys, bænke etc i cortenstål giver associationer til jernbaner G F Nils Ericsson Terminal el trafo tele entré til tårn station/ station/ ind var E grab and go station/ markbelægning som kunstnerisk udsmykning D KT 2.8 KT 3.1 entré til tårn station/ station/ KT 3.1 C Jubileumplats mindre kampanile som vender ud mod den lille plads B A station/ KT 2.8 station/ entré til tårn elevator ISS

10 PLANKONCEPTET Planens elementer Plankonceptet består helt overordnet af to bygningstyper. En base med tårne på og et fritstående element, et tårn, kaldet Kampanilen. Basen er yderligere op delt i tunge og le e bygninger, vi kalder dem byhuse. For at få lys ned i gaderne og dagslys ind i de voluminøse baser, er der lavet en terrassering af bygningen mellem de to tårne. Disse bygninger gives et let udtryk, og begrønnes. Ud over at give mere lys ned i gader og inde i bygninger, er de le e bygninger med l at skabe en ønsket varia on og mangfoldighed i facadeudtrykket i gaderne. Forslag I denne præsenta on vises begge bygningstyper. Bygning A1 og A2 der ligger mellem Nils Ericson Terminal og Centralplats, består af en base med to tårne. Bygning C, udnævnes l en lillesøster l den store Kampanile, der ligger mellem Centralpladsen og Resandets Plats. Vi har valgt at udforme Bygning C som en solitær bygning eller en lille-kampanile, af flere grunde. Bygningen er et vig gt fikspunkt side om side med Centralsta onen, og i forhold l Nordstan og det er den første bygning man r, når man kommer fra herfra. Bygning C, ligger endvidere ud l Jubileumsplatsen og vil naturligt kunne påtage sig rollen som lokomo v for rækken af bygninger langs hele nordsiden af strøget. Derudover indeholder den én af de to hovedadgange l de sammenhængende sarealer. Bygning A1 og A2 er underdelt i tre byhuse, to tunge og et let, samt de to tårne på henhv. 16 og 23 etager. Byhusene er karakteriseret ved en differen- eret udformning af de nederste tre etager, som indeholder, og en mere generel udformning af de øvre etager op l basens afslutning. Basen afslu es i bygning A, visuelt i plan 6, af flere grunde. For det første har nærmere facadestudier vist at basen ganske enkelt virker for høj, på de e sted, særligt i forhold l tårn A2, som kun er 16 etager. Med et tårn og en base på samme højde, forsvinder fornemmelsen af tårn, og facadeudrykket bliver klodset og plumt. Vi har i stedet trukket plan 7 og 8 lbage som to le e, forbundne etager, men således at vi stadig kan lgodese ønsket om fem sammenhængende større kontoretager, fra plan 4 l plan 8. CENTRALPLATSEN SET FRA NORDØST 10

11 REGIONCITY, INDRE STRØG Nils Ericson Terminal kiosker indgang plan 2 til i plan -1 INDRE STRØG MELLEM CENTRAL STATION OG NILS ERICSON TERMINAL Bygning A Bygning A får også en forstærket posi on via den overdækkede forbindelse langs Nils Ericson Terminalen. Vi har valgt at etablere overdækningen via en udkragning af bygningen,fra plan 3 l og med plan 6, hen over et indre strøg, der afslu es med en glasfacade mod Nils Ericson Terminalbygningen. De e vurderes at være både det mest nænsomme, men også en løsning der kan fungere hvis Terminalbygningen på et dspunkt må fly es. Det dobbelthøje rum får lys fra glas par er over terminal bygningen, og der etableres en spaciøs og a rak v forbindelse mellem Centralsta on, Busterminalen og Västlänken. Som en naturlig følge af denne disponering, beny es de e rum som adgang l setager både i kælderen såvel som i de to øvre etager. Rulletrapper l alle etager placeres her, og der er skabt et flow der kny er an l og leder flowet fra de e indre strøg op og rundt i bygningen, og igen kny er an l begge foyerer i henhv. A1 og C, samt videre rundt i strukturen via gangbroerne. Eksist. kiosker i terminalen, udbygges med le e transparente elementer, der sørger for at denne side af gaden får en ak v forside ind mod det indre strøg. Disse ekstra arealer kan indeholde mindre pladskrævende funk oner, som hæle-og nøglebar, blomster mm, eller være de eksist. kioskejere, der får en ekstra salgsdisk. 11

12 FACADER 1:800 / BLOK A SYD VEST NORD ØST 12

13 FACADER 1:800 / BLOK C SYD VEST NORD ØST 13

14 SNIT A-A 1:400 kontor kontor Snit A-A A1 Terminalen A2 station/ station/ C parkering Snit A-A 14

15 SNIT B-B 1:400 kontor kontor Snit B-B Snit B-B A1 Terminalen A2 station/ Indre strøg C station/ Nils Ericson Terminal parkering 15

16 SNIT C - C kontor 1 : 400 kontor A1 Snit C-C Terminalen Snit C-C A2 Indre strøg station/ Nils Ericson Terminal station/ parkering 16 C

17 SNIT D-D 1:400 kontor kontor Snit D-D A1 Snit D-D station/ Indre strøg Terminalen A2 station/ Nils Ericson Terminal C parkering 17

18 SNITT E-E 1:400 kontor kontor Snit E-E A1 Terminalen A2 station/ station/ C 18 parkering Snit E-E

19 SNITT F-F 1:400 kontor kontor A1 Terminalen Snit F-F A2 Snit G-G Snit F-F C station/ station/ Snit G-G parkering 19

20 SNITT G-G 1:400 kontor kontor A1 Terminalen A2 Snit G-G Snit F-F Snit F-F C station/ station/ Snit G-G 20 parkering

21 REGIONCITY, INDGANG VEST JUBILEUMSPLATSEN 21

22 REGIONCITY, INDGANG NORD FRA VÄSTLÄNKENS MIDTOPGANG 22 FOYER TIL PLAN 1,2 OG 3, SET FRA STATION/HANDELSETAGE I PLAN -1

23 REGIONCITY, INDGANG NORD FRA VÄSTLÄNKENS MIDTOPGANG FOYER TIL PLAN -1,1,OG 2 SET FRA STATION/HANDELSETAGE I PLAN 3 23

24 24

25 MELLAN JERNHUSEN & HYRESGÆSTEN 25

26 FLOWDIAGRAM FOR HANDEL N N M M L L K K entré til tårn J J I I H H G G F F til tårn E E D D C C B B A A PLAN -1. PLAN 1. Planer Kælder i plan -1, indre es l, og der er adgang l denne etage fra både det indre strøg langs Terminalen, men også via de to foyerer i hjørnene af henv. A1 og C. Vi har prioriteret at skabe de mest a rak ve indgange l kælderen via de to foyerer, fra henhv. Jubileumsplatsen og fra Resandets Plats. I hjørnerne på begge disse bygninger, er skabt store sammenhængende dobbelthøje rum, der leder både l kælder men også videre op i setager. Adgang l tårne sker fra det indre strøg, mens e fra tårne er ført l det fri, i syd og nordgavl. Hvis det af forskellige grunde, er mere hensigtsmæssigt at placere indgange l tårne direkte fra åbne gader, er det muligt at omdisponere planen. Plan 1, 2 og 3 er primært udlagt med sta ons- og sfunk oner i tre etager. Der er vist en indretning med bu kker, restauranter, caféer i forskellige størrelser, med gangforløb der leder rundt og videre i strukturen. Hele eller dele af etagerne ville ligeså vel kunne fungere som åbne etager med en indretning som stormagasin. De fem planer fra 4 l og med 8 er indre et med store samlede kontorarealer, der kan fungere som et større kontorfællesskab, eller som en sammenslutning af flere mindre firmaer. Udkragningen henover Terminalbygningen, er trukket med op l og med plan 6, og der er således skabt fire XL etager. For at udny e den store dybde, trækkes der lys ned via et stort kvadra sk atrium, der spænder over fire moduler. I plan 4 og 5, skabes forbindelse mellem etagerne via en stor fælles trappe, der kan beny es som - og samlingssted, l korte uformelle orienteringer, eller større r og fremvisninger. Et fleksibelt system af le e vægge kan lukke rummet af, så der kan afholdes konferencer. Fælles for plan 4 og 5 er at der er placeret en række rum, som vil kunne beny es af de øvrige kontoretager. 26

27 N N M M L L K K J J I I H H G G F F E E D D C C B B A A PLAN 2. PLAN 3. Sekundære trapper i forbindelse med atriet skaber sammenhæng i hele et. Fra plan 5 er der forbindelse l bygn C og B, som ligeledes vil kunne drage ny e af de store fælles faciliteter i bygn A. De to øverste etager i Forskningsskiktet, plan 7 og 8, er trukket helt lbage l tårnenes foda ryk. De e giver en fornyet fleksibilitet indenfor Forskningsskiktet, hvor de to øverste etager, med en høj arealeffek vitet og et meget fint dagslys, får en meget a rak v beliggenhed med adgang l store r. Tårnene starter således stadig i plan 9, med en foyer- etage, der rummer en del teknik, men som også har adgang l den sidste oven på atriet/bygningen mellem A1 of A2. Bygning C Fra Jubileumsplatsen findes hovedindgangen l bygning C. Her etableres den ene af de to foyerer der leder l både plan -1 samt l i tre etager. Gangbroer i plan 2 og 3 leder flowet l bygning A og på sigt videre langs den nordlige side af strøget. Adgang l de øvre dele af bygningen, sker ligeledes fra Jubileumsplatsen. Der skabes også her sammenhængende kontoretager omkring et atrium. Som nævnt har vi tolket vores plankoncept lidt friere i forhold l Bygning C, og således udnævnt den l en solitær bygning,- en lille-kampanile. De e greb baserer sig dels på, at gaden mellem A og C er blevet bredere, og dermed er det areal der dligere skød sig ud fra bygningen med, blevet ubetydeligt og lidt uklart rent arkitektonisk. De e greb er således en forenkling, der er med l at tydeliggøre netop de e sted og denne bygning som en vig g indgang l bydelen. 27

28 N PLAN 1. M ventilation stationskiosk station/ foyer til plan 0,2 og 3 entré til tårn nedkørsel til p-kælder 1:400 café L el trafo tele køkken restaurant K entré til tårn café station/ elevator udeservering udeservering café køkken J entré til tårn station/ station/ I elevator gennemgang fra Nils Ericson Terminal til Torv ovenlys m bænk leg og ophold køkken H station/ indre strøg station/ station/ etapedeling udeservering G el trafo tele station/ Nils Ericsson Terminal F entré til tårn station/ E grab and go station/ indgang varer foyer til plan 2 og 3 KT 2.8 KT 3.1 D station/ entré til tårn station/ KT 3.1 C B station/ station/ elevator KT 2.8 A entré til tårn ISS

29 PLAN 2. 1:400 N M L el trafo tele K forbindelse til blok B elevator J I elevator H etapedeling G el trafo tele café F café E D C B elevator A

30 N PLAN 3. M café 1:400 café L el trafo tele K elevator J I elevator H etapedeling G el trafo tele F café torv E D C forbindelse til blok A B foyer elevator forbindelse til blok E A

31 N PLAN 4. M uformelt tekøkken 1:400 depot/ reception depot L tekøkken depot K J stille arbejde reception teknik gardin/ let væg foyer café sted vue over pladsen I åben trappe film, video, konference samling fleksibelt center H etapedeling G depot/ uformelt F tekøkken stille arbejde reception tekøkken E uformelt D C tekøkken reception B A tele stille arbejde el trafo uformelt

32 N PLAN 5. 1:400 M uformelt depot/ tekøkken depot uformelt L tekøkken depot depot uformelt forbindelse til blok B spine K depot stille arbejde reception J I åben trappe film, video, konference samling H etapedeling G uformelt depot/ depot F depot reception depot E tekøkken stille arbejde tekøkken gangforløb uformelt D C forbindelse til blok A tekøkken reception B A tele stille arbejde el trafo uformelt

33 N PLAN 6. 1:400 M depot/ uformelt tekøkken reception depot uformelt L tekøkken uformelt K depot stille arbejde reception depot J I H etapedeling G depot/ tekøkken F depot tekøkken birum reception tekøkken birum uformelt stille arbejde E uformelt D C tekøkken reception B A tele stille arbejde el trafo uformelt

34 N PLAN 7. M 1:400 uformelt L K reception café sted J uformelt I H etapedeling G uformelt F reception E D C tekøkken reception B A tele stille arbejde el trafo uformelt

35 N PLAN 8. M 1:400 L K reception uformelt J uformelt I H etapedeling G F reception E D C tekøkken reception B A tele stille arbejde el trafo uformelt

36 PLAN 9. N M 1:400 L tekøkken depot K depot reception tekøkken J udgang I H udgang kølemaskinrum etapedeling G tekøkken F reception E D C tekøkken reception B kølemaskinrum kølemaskinrum tele A stille arbejde

37 PLAN N M 1:400 L tekøkken depot K depot reception tekøkken J I H etapedeling G tekøkken F reception E D C tekøkken reception B A tele stille arbejde el trafo uformelt

38 PLAN -1. N p deling 1:400 M L 1:8 K GODSKULVERT elevator J KYLMASKIN- RUM A1 250 kvm I elevator H ovenlys ovenlys G elevator ovenlys F KYL- MASKIN- RUM A2 E 263 kvm D C KYLMASKIN- RUM C 250 kvm B 38 A GODSKULVERT etapedeling

39 PLAN -2. 1:400 N M deling L 1:8 K 98 kvm 106 kvm J I elevator H G elevator F E D C B A etapedeling 39

40 FORSKNINGSSKIKT FÆLLESRUM / FOYER MELLEM PLAN 4 OG 5 40

41 ØVRE FOYER, PLAN 9 VUE MELLEM A1 OG A2 OVER REGIONCITY TAGHAVER 41

42 SNIT 1:800 / A-A (BYGN. A1 OG A2), B-B (BYGN A1), C-C (BYGN. A2) kontor kontor kontor Forskningsskiktet Forskningsskiktet 6 Forskningsskiktet 3 station / station / station / parkering -1-2 parkering -1 parkering -2 A-A 1 : 800 B-B 1 : 800 C-C 1 : 800 A-A SIGNATURFORKLARING: Trapper: B-B A1 B-B Elevator til tårne: Elevator et: C-C C-C Elevator station/ A2 42 A-A

43 SNIT 1:800 / D-D OG E-E (BYGN. C) kontor kontor 3 3 station / station / -1-2 parkering -1-2 parkering D-D 1 : 800 E-E 1 : 800 SIGNATURFORKLARING : Trapper : Elevator til tårne : Elevator station/ D-D 43

44 FACADER BLOK A / 1:400 ØST SYD 44

45 VEST NORD 45

46 FACADER BLOK C / 1: ØST SYD

47 VEST NORD 47

48 ARKITEKTONISK VÆSENTLIGE DETALJER, FACADER 1:200 / LEVENDE STUEETAGER I ØJENHØJDE Materialevalg i byhus A1 er gule tegl for at skabe en sammenhæng med Göteborgsteglen, og for at understrege sammenhængen med den nye sta on, Västlänken, som for en stor del vil være gul tegl, i interiøret. Byhus A2 er ligeledes tegl, men i en rødbrun farve. Det le e byhus udføres i glas med stålrammer som ophæng for beplantning. Vand fra tage ledes via r videre via de le e bygninger og fungerer som vanding for de begrønnede facader. Tårnene skiller sig tydeligt fra basen, ved at plan 7 og 8 udformes som glasfacader, (curtainwall) med en udvendig, neutral solafskærmning tæt på vinduesfladerne. Tårne fra plan 9 og ope er er givet en karakter hvor dækforkanter træder tydeligt frem, og hvor den udvendige solafskærmning er karaktergivende for hele bygningen. Solafskærmning i forskellige farvenuancer, placeres ude, næsten i plan med dækkanter. De e giver en reliefvirkning i tårnene, der fanger lys og skygge og giver bygningerne en foranderlighed over døgnet og året. 1:200 / SOLITÆRBYGNINGEN Kampanilen vender ud til en plads Åbne stueetager med mange indgange som kan indrettes på forskellige måder, og vender ud til alle gader Lille-kampanile Bygning C er udnævnt l en solitærbygning og som sådan adskiller den sig fra byhusene, ved at det i principppet er den samme facade, der går fra bund l top. Denne curtainwall facade er opbygget ud fra samme principper som de øvrige to tårne. Dog er afstanden mellem vinduesglas og solafskærmning ikke så markant som i de øvrige tårne. De e er bevidst valgt, for at give bygningen et slankere udtryk og et mere enkelt og ensartet udtryk hele vejen op. De røde og gule nuancer er valgt for at skabe et signal om sammenhængen og nærheden l jernbanen og Centralsta onen. Passere / gå gennem (ingen pause) 48 Ophold / siddeniche (kort pause) Længere ophold (betragte bylivet)

49 ARKITEKTONISK VÆSENTLIGE DETALJER, FACADER 1:200 / LEVENDE FACADER Relieff Lys, skygge detaljering gode materialer 1:200 / SOLITÆRBYGNINGEN 1:200 / BYHUSENE Vinklede skodder der refl ekterer lyset Ingen relief for at markere bygning som klump (gælder basen). Bygningen står på jorden. Relief for at skabe elegance og lethed (gælder tårnet) Perforerede plader i organiske mønster refererer til naturen og giver en lethed i bygningen Alle tre bygninger i blok A bruger sig af samme vinduesformater og facaderytme, men der skabes stor variation kun ved at bruge forskellige farver og materialer. Stor variation kan skabes med små midler! REFERENCER 49

50 ARKITEKTONISK VÆSENTLIGE DETALJER, FACADER SOLAVSKÆRMING OG VIND Forskellige typer af solavskærming i de to bygninger 1:200 / SOLITÆRBYGNINGEN 1:200 / SOLITÆREN Skrå skodder som foldes udefter sollyset, og med mange forskellige farver Skrå skodder som kan fl yttes i sidzled Perforerede plader giver både solafskærming og gennemsigtighed REFERENCER 50

51 ARKITEKTONISK VÆSENTLIGE DETALJER, FACADER REGNVAND OG DET GRØNNE Den grønne kile Vandopsamling Bevanding af det grønne 1:200 / DEN GRØNNE KILE Vandet fra tårnene opsamles i den grønne kile og bruges som bevandingssystem til de grønne partier Vandet bevander de grønne sedumtagene og skaber et grønt taglandskab De grønne vægge giver en sanselig oplevelse i gadeniveau, giver bedre akustik og lokalklima REFERENCER 51

52