RETSPLEJELOV. Bruxelles I-forordning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RETSPLEJELOV. Bruxelles I-forordning"

Transkript

1 BIND I

2 RETSPLEJELOV Bruxelles I-forordning

3 KOMMENTERET RETSPLEJELOV Bruxelles I-forordning Lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2012 REDIGERET AF BERNHARD GOMARD, JENS MØLLER, OLIVER TALEVSKI OG PETER THØNNINGS BIND I KOMMENTERET AF NIELS M. ANDERSEN, PERNILLE BACKHAUSEN, TUK BAGGER, ULRIK RAMMESKOW BANG-PEDERSEN, BENT CARLSEN, LASSE HØJLUND CHRISTENSEN, SVEND DANIELSEN, OLE DYBDAHL, MICHAEL ELLEHAUGE, LIS FROST, KETILBJØRN HERTZ, FINN HAARGAARD, JESPER HJORTENBERG, TORBEN JENSEN, NIELS JUHL, LONE KERNN-JESPERSEN, MICHAEL KISTRUP, LENNART LINDBLOM, CHRISTIAN LUNDBLAD, RASMUS MØLLER MADSEN, ASTRID MAVROGENIS, JENS KRUSE MIKKELSEN, PETER ARNT NIELSEN, NICOLAI PII, HENRIK ROTHE, JENS RØN, GERD DAHL SINDING, OLIVER TALEVSKI, ANNE THALBITZER OG PETER THØNNINGS 9. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013

4 KOMMENTERET RETSPLEJELOV, BRUXELLES I-FORORDNING BIND I 9. udgave, 1. oplag 2013 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Tryk: Narayana Press, Gylling Indbindning: Jysk Bogbind, Holstebro Printed in Denmark 2013 ISBN Bind I ISBN komplet Bogen er udgivet med støtte fra

5 Forord 1. udgaven af Kommenteret Retsplejelov udkom i 1939 og havde som forfattere Victor Hansen, Stephan Hurwitz og Erwin Munch-Petersen. Værket udkom 25 år senere i en 2. udgave, redigeret og kommenteret af Victor Hansen, Stephan Hurwitz og Bernhard Gomard under medvirken af Johannes Jørgensen og Torben Svenné Schmidt. I 1982 udkom der en 3. udgave med et betydeligt større antal forfattere end de foregående udgaver og nu redigeret af Bernhard Gomard og Jens Møller. I 4. udgave fra 1989, 5. udgave fra 1994 og 6. udgave fra 2000 blev stofmængden forøget væsentligt. Dette skyldtes både ny lovgivning, herunder EF s domskonvention, og udvidelse af kommentarstoffet. Udvidelsen var i nogle afsnit, bl.a. fogedretten, meget betydelig. I den 7. udgave fra 2004 blev kommentaren fortsat udbygget og kvalitetsniveauet dermed søgt fastholdt. Den 8. udgave var særlig aktuel, fordi den medtog den meget omfattende politi- og domstolsreform, der blev vedtaget i 2006, endvidere var Bruxelles I- forordningen taget med. Sigtet med Kommenteret Retsplejelov er at fremstille den gældende danske procesret ved omhyggeligt at gøre rede for lovgivning med forarbejder, retspraksis og udtalelser i litteraturen. Hvor retstilstanden ikke er entydig, indeholder kommentarerne i et vist omfang forslag til en løsning. Kritik, hvis mål er en ændring af lovgivningen, hører derimod mere naturligt hjemme andetsteds. Kommenteret Retsplejelovs mål er at bidrage til, at vort retssystem er velfungerende, ved at sikre, at de processuelle regler er let tilgængelige og klart beskrevet. Kommentarerne i 9. udgave er ajourført og nybearbejdet, men forfatterne har i denne som i de tidligere udgaver kunnet udnytte stoffet fra de ældre udgaver. Forfatterne i 9. udgave af værket er: Retspræsident Bent Carlsen, Østre Landsret, byretsdommer Gerd Dahl Sinding, Retten i Glostrup, og souschef Niels Juhl, Domstolsstyrelsen ( 1-14, 18-20b, 28-39, 42-59) Landsdommer Ole Dybdahl, Østre Landsret ( 22-27) Retspræsident Henrik Rothe, Sø- og Handelsretten ( 15-17, 225, 227) Statsadvokat Jens Røn, Rigsadvokaten ( 41-41g, 255a, 729a-d) Højesteretsdommer Oliver Talevski ( 60-67) Byretsdommer Finn Haargaard, Retten på Frederiksberg ( 68-94) Statsadvokat Lennart Lindblom, Rigsadvokaten ( ) Nationalt medlem for Danmark ved Eurojust Jesper Hjortenberg ( e, l) Generalsekretær Torben Jensen, Advokatsamfundet, tidligere afdelingschef Rasmus Møller Madsen og sekretariatschef Nicolai Pii, Advokatsamfundet ( f) Landsdommer Michael Kistrup, Østre Landsret ( , , , 224, 226, 232, a, , 255, ) 5

6 Professor, ph.d., LL.M Peter Arnt Nielsen, CBS ( 159a, 247, Lov om Bruxelles I-forordningen, Parallelaftalen, Domsforordningen) Professor, ph.d. Lasse Højlund Christensen ( , ) Konsulent, ph.d. Ketilbjørn Hertz, Justitsministeriet ( 223a-b, 448c, 448f, 456b, 479) Højesteretsdommer Jens Kruse Mikkelsen ( 254a-k, 456a, 456c-o) Landsdommer Tuk Bagger, Østre Landsret ( ) Advokat Niels M. Andersen, Advokatfirmaet Bech-Bruun ( , , d) Professor, dr.jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns Universitet ( ) Kontorchef Astrid Mavrogenis, Civilstyrelsen ( ) Advokat Pernille Backhausen, Sirius Advokater, og retspræsident Christian Lundblad, Retten i Aalborg ( , ) Højesteretsdommer Oliver Talevski og landsdommer Ole Dybdahl, Østre Landsret ( ) Landsdommer Peter Thønnings, Østre Landsret, og landsdommer, ph.d. Michael Ellehauge, Vestre Landsret ( , 477a-477g) Landsdommer Lis Frost, Vestre Landsret ( b, 448d-e, 448g-456) Fhv. landsdommer, dr.jur. Svend Danielsen ( ) Landsdommer Lone Kerrn-Jespersen, Østre Landsret ( ) Landsdommer Anne Thalbitzer, Østre Landsret ( 475a-475i)) Fhv. landsdommer Jørgen Jochimsen ( 478, , , , ) Byretsdommer Kim Rasmussen, Retten i Næstved ( ) Fhv. Ombudsmand, professor, dr.jur. Hans Gammeltoft-Hansen ( , ) Højesteretsdommer Thomas Rørdam ( h) Kommentarerne er ført ajour til 15. august Lovteksten er Justitsministeriets lovbekendtgørelse nr af 24. oktober Samlingen og redaktionen af forfatternes bidrag er udført af Bernhard Gomard, Jens Møller, Oliver Talevski og Peter Thønnings. Vi har bestræbt os for, at Kommenteret Retsplejelov har et ensartet præg. Bernhard Gomard Professor, dr.jur. Jens Møller Direktør hos Folketingets Ombudsmand Oliver Talevski Højesteretsdommer Peter Thønnings Landsdommer Østre landsret 6

7 Indholdsfortegnelse Første bog. Domsmagten m.m. Første afsnit. Domstolenes ordning (Bent Carlsen, Gerd Dahl Sinding og Niels Juhl; 15-17: Henrik Rothe; 22-27: Ole Dybdahl; 41-41g: Jens Røn; 60-67: Oliver Talevski) Kap. 1. Retterne ( 1-20b) Kap. 1a. Procesbevillingsnævnet ( 22-27) Kap. 2. Retsmøder ( 28-32d) Kap. 3. Retsbøger og sagens dokumenter ( 33-39) Kap. 3a. Aktindsigt ( 41-41g) Kap. 4. Dommere, fuldmægtige m.m. ( 42-59) Kap. 5. Tilfælde, hvor rettens personer skal eller kan vige deres sæde ( 60-67) Andet afsnit. Nævningers og domsmænds udtagelse (Finn Haargaard) Kap. 6. Almindelige bestemmelser ( 68-71) Kap. 7. Grundlister ( 72-73) Kap. 8. Nævninge- og domsmandslister ( 74-78) Kap. 9. Udtagelse af nævninger for de enkelte sager ( 79-87) Kap. 9a. Udtagelse af domsmænd for de enkelte sager ( 88-91) Tredje afsnit. Udtagelse af sagkyndige retsmedlemmer (Finn Haargaard) Kap. 9b. ( 92-94) Fjerde afsnit. Anklagemyndigheden (Lennart Lindblom) Kap. 10. ( ) Femte afsnit. Politiet (Lennart Lindblom) Kap. 11. Politiet ( )

8 Sjette afsnit. Den uafhængige Politiklagemyndighed (Jesper Hjortenberg) Kap. 11a. Den uafhængige Politiklagemyndighed ( e) Syvende afsnit. Advokater (Torben Jensen, Rasmus Møller Madsen og Nicolai Pii) Kap. 12. Beskikkelse som advokat - Udøvelse af advokatvirksomhed ( a) Kap. 13. Advokaternes møderet for domstolene - Autoriserede advokatfuldmægtige ( ) Kap. 14. Ophør af retten til at udøve advokatvirksomhed ( ) Kap. 15. Advokatsamfundet og Advokatnævnet ( a) Kap. 15a. Salærklager ( a) Kap. 15b. Disciplinærsager ( 147b-147f) Anden bog. Fælles bestemmelser for borgerlige sager og straffesager (Michael Kistrup; Peter Arnt Nielsen: 159a; Lasse Højlund Christensen: ; Ketilbjørn Hertz: 223a-223b) Kap. 16. Almindelige bestemmelser om procesmåden ( a) Kap. 17. Forkyndelser m.v. ( ) Kap. 18. Vidner ( ) Kap. 19. Syn og skøn ( ) Kap. 20. Rettens rådslagninger og afgørelser ( b) Tredje bog. Den borgerlige retspleje Første afsnit. Almindelige bestemmelser (Michael Kistrup: 224, 226, 232, a, , 255, ; Henrik Rothe: 225 og 227: Peter Arnt Nielsen; 247; Jens Kruse Mikkelsen: 254a-254k; Tuk Bagger: ; Lasse Højlund Christensen: ; Niels M. Andersen: ; Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen: ; Astrid Mavrogenis: ) Kap. 21. Saglig kompetence ( ) Kap. 22. Stedlig kompetence ( ) Kap. 23. Sammenlægning og adskillelse af krav ( ) Kap. 23a. Gruppesøgsmål ( 254a-254k) Kap. 24. Sagens parter ( ) Kap. 25. Rettergangsfuldmægtige ( d) Kap. 26. Forligsmægling ( ) Kap. 27. Retsmægling ( )

9 Kap. 28. Om parternes og tredjemands forpligtelse til at fremlægge synbare bevismidler ( ) Kap. 29. Afhøring af parter ( ) Kap. 29a. Oplysningspligt ved krænkelse af immaterialrettigheder m.v. ( ) Kap. 30. Sagsomkostninger ( ) Kap. 31. Retshjælp og fri proces ( ) Andet afsnit. Rettergangsmåden (Pernille Backhausen og Christian Lundblad: og ; Oliver Talevski og Ole Dybdahl: ; Peter Thønnings og Michael Ellehauge: ; Lis Frost: b, 448d-448e; 448g-456; Ketilbjørn Hertz; 448c, 448f, 456b, 479; Jens Kruse Mikkelsen: 456a og 456c-456o; Svend Danielsen: ; Lone Kerrn-Jespersen: ; Anne Thalbitzer: 475a-475i) Kap. 32. Almindelige bestemmelser ( ) Kap. 33. Sagsforberedelse i 1. instans ( ) Kap. 34. Hovedforhandling i 1. instans ( ) Kap. 35. Genoptagelse ( 367) Kap. 36. Anke ( ) Kap. 37. Kære ( a) Kap. 38. Ekstraordinær genoptagelse og anke ( 399) Kap. 39. Behandling af sager om mindre krav ( ) Kap. 40. Ophævet Kap. 41. Ophævet Kap. 42. Sager om ægteskab eller forældremyndighed ( ) Kap. 42a. Faderskabssager ( 456a-456o) Kap. 43. Værgemålssager ( ) Kap. 43a. Prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse ( ) Kap. 43b. Prøvelse af beslutning om adoption uden samtykke ( 475a-475i) Kap. 44. Fremgangsmåden ved at erhverve mortifikations- eller ejendomsdom ( )

10 10

11 FØRSTE BOG. Domsmagten m.m. Retsplejeloven Lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2012 om rettens pleje [1]»m.m.«sigter til, at 1. bog også indeholder regler om anklagemyndigheden, politiet og advokater. FØRSTE BOG. Domsmagten m.m.[1] Første afsnit. Domstolenes ordning[2][3] [2] Med virkning fra den 1. juli 1999 blev der på grundlag af Domstolsudvalgets betænkning nr. 1319/1996 ved to love gennemført en domstolsreform, hvis hovedsigte navnlig var at markere domstolenes selvstændige og uafhængige stilling. Ved lov nr. 401 af 26. juni 1998 om Domstolsstyrelsen blev Domstolsstyrelsen oprettet. Domstolsstyrelsen varetager domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold. Domstolsadministrationen er fortsat ressortmæssigt en del af Justitsministeriets område, men Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, ledet af en bestyrelse og en direktør. Justitsministeren har ingen instruktionsbeføjelse over for Domstolsstyrelsen. Bestyrelsen består af en højesteretsdommer, to landsdommere, to byretsdommere, en repræsentant for det øvrige juridiske personale ved domstolene, to repræsentanter for det administrative personale ved domstolene, en advokat og to medlemmer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt. Medlemmer af Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Medlemmerne beskikkes for 4 år. Ved lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af bl.a. retsplejeloven og tjenestemandsloven indsattes nye bestemmelser for dels at markere domstolenes selvstændige og uafhængige stilling, dels at indføre en mere gennemsigtig procedure i forbindelse med udnævnelsen af dommere og større indsigt i dommeres bibeskæftigelse. Der oprettedes et dommerudnævnelsesråd, som skal afgive indstilling til justitsministeren om besættelse af dommerstillinger. Dommerudnævnelsesrådet består af en højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for offentligheden. [3] I 2006 vedtog Folketinget den største samlede reform af politiet og domstolenes forhold i nyere tid, blandt andet på baggrund af Strukturkommissionens betænkning nr. 1398/2001, Retsplejerådets betænkninger om reform af den civile retspleje, rapporten»fremtidens Politi«fra Visionsudvalget (tilgængelig på samt Tinglysningsudvalgets betænkninger nr. 1461/2005 om varetagelse af tinglysningsopgaven og 1471/2006 om digital tinglysning. Alle betænkningerne er tilgængelige via Justitsministeriets hjemmeside eller via Det Administrative Biblioteks hjemmeside Ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreformen) blev der således gennemført en række ændringer i politiets organisering og i domstolenes organisering og opgaver: 11

12 Domstolsreformen Som led i domstolsreformen blev der med virkning fra 1. januar 2007 gennemført en reduktion i antallet af retskredse fra 82 til 24. Alle sager skal nu som det helt overordnede udgangspunkt anlægges ved byretterne i første instans, mens de overordnede retters ressourcer koncentreres om behandlingen af appelsager og principielle sager. Det gælder også nævningesager, hvor der er indført fælles votering om skyldsspørgsmålet mellem nævninger og juridiske dommere. Der er endvidere indført en særlig forenklet procesform, kaldet småsagsprocessen, i civile sager for krav under kr. Af andre elementer i domstolsreformen kan nævnes centraliseringen af tinglysningen og etableringen af Tinglysningsretten, ændring af Sø- og Handelsrettens kompetence, mulighed for kollegial behandling af civile sager og mulighed for medvirken af sagkyndige retsmedlemmer ved byretterne. Politireformen Den samlede politireform består primært af en række organisatoriske ændringer. Således indebærer reformen først og fremmest, at de tidligere 54 politikredse er nedlagt, og der er i stedet oprettet 12 nye politikredse, der er oplistet i 109 i lov nr. 538 af 8. juni Hver af de nye politikredse ledes af en politidirektør, der er ansat på åremål med mulighed for forlængelse. Rigspolitiet skal med reformen fungere som en overordnet styrelse for politiet i hele landet under ansvar over for justitsministeren. Politiets tidligere flerstrengede ledelsesmodel er således erstattet af en»direktoratsmodel«, hvor der som udgangspunkt er et sædvanligt administrativt over/underordnelsesforhold mellem justitsministeren, rigspolitichefen og politidirektørerne. Endvidere er den tidligere opdeling mellem ordens- og kriminalpoliti ophævet. Tinglysningsreformen Ved lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring af tinglysningsloven og forskellige andre love (Digital tinglysning) blev tinglysningsloven ændret, således at tinglysningen siden 8. september 2009 er foregået digitalt. Tinglysningen for hele landet varetages af Tinglysningsretten, jf. Rpl. 18. Kapitel 1. Retterne[1] 1[2] 1 De almindelige domstole er Højesteret[3], landsretterne[4] og byretterne[5] samt Søog Handelsretten[6] og Tinglysningsretten[7]. Stk. 2. Denne lovs regler finder alene anvendelse på rettens pleje ved de almindelige domstole[8][9], medmindre andet er bestemt i denne eller anden lov[10][11][12]. Stk. 3. Militære straffesager behandles efter militær retsplejelov[13]. [1] Kapitel 1 er affattet på ny ved lov nr. 538 af 8. juni Med hensyn til Folketingets behandling af lovforslaget henvises til Folketingstidende , tillæg A, s. 5137ff (lovforslaget som fremsat), s (justitsministerens skriftlige fremsættelse af lovforslaget), tillæg B, s. 1482ff og s. 1833ff (betænkning og tillægsbetænkning fra Folketingets Retsudvalg), og forhandlingerne s. 4666ff (første behandling), s. 7775ff (anden behandling) og s. 8137ff (tredje behandling). Lovforslaget og alle dokumenterne i tilknytning hertil, herunder spørgsmål fra Folketingets Retsudvalg i forbindelse med forslagets behandling m.v., kan findes via Folketingets hjemmeside, under lovforslag nr. L 168 ( ). Kapitel 1 er opbygget på følgende måde: de almindelige domstole og retsplejelovens anvendelsesområde ( 1), Den Særlige Klageret ( 1a), Højesteret ( 2-4), landsretterne ( 5-8), byretterne ( 9-13), Sø- og Han- 12

13 Kapitel 1 1 delsretten ( 14-17), Tinglysningsretten ( 18), fællesregler for byretterne, Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten ( 19) samt fællesregler for byretterne og landsretterne ( 20-20b). [2] Generelt om domstolenes organisation henvises til Gomard og Kistrup, Civilprocessen s. 57ff, Lindencrone og Werlauf, Dansk Retspleje, s 21ff., Max Sørensen, Statsforfatningsret 2. udg., kap. 6, Ross, Statsforfatningsret II, kap. XXXI, Henrik Zahle, Dansk forfatningsret, 3. udgave, 1 s. 232 og s. 81 ff og Backhausen m.fl., Proceduren, s. 33ff. Se endvidere Dommeren i det 20. århundrede, red. af Peter Garde, Claus Larsen og Bjarne Pedersen, navnlig s med en beskrivelse af arbejdet i de forskellige retsinstanser, Jens Peter Christensen, Domstolene den tredje statsmagt, samt Jens Røn, Politi- og Domstolsreformen, der nærmere beskriver den ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 gennemførte omorganisering af politiet og domstolene. [3] Jf [4] Jf. 5-8 og 20-20b. [5] Jf. 9-13, 19 og 20-20b. [6] Jf og 19. [7] Jf. 18 og 19. [8] De af retsplejeloven omfattede ordinære retter, dvs. domstole, der virker til stadighed, som er»almindelige domstole«, er dels retter med almindelig kompetence, dvs. byretterne, landsretterne og Højesteret, dels Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten med specielle kompetencer begrænset til bestemte arter af sager. Landsretterne og byretterne kan i borgerlige sager tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer under hovedforhandlingen, hvis fagkundskab skønnes at være af betydning for sagen, jf. 20. Tilsvarende gælder under behandling af tvister i konkursboer i byretterne eller i landsretterne, jf. 20a. Endelig kan byretterne eller landsretterne tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer i straffesager, i hvilke fagkundskab i søforhold skønnes at være af betydning, jf. 20b. [9] Den danske retsplejelov gælder ikke i Grønland eller på Færøerne. I Grønland gælder Retsplejelov for Grønland, jf. lov nr. 305 af 30. april 2008 som ændret ved lov nr af 23. december På Færøerne gælder lov for Færøerne om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 9. marts 2004, som senest ændret ved lov nr. 414 af 9. maj 2011 (se en sammenskrivning af retsplejeloven på En dansk fogedret anses dog for at være kompetent til at foretage udlæg i aktiv på Færøerne, jf. U Ø [10] Med hjemmel i lovgivningen uden for Rpl. er nedsat en række særlige domstole med speciel kompetence. Nedenfor er nævnt en række eksempler på sådanne særlige domstole og relevant litteratur. For uddybende oplysninger om de enkelte domstole og afgrænsningen mellem de almindelige domstole og de særlige domstoles kompetence henvises nærmere til speciallitteraturen om de enkelte domstole. a. Rigsretten, jf. Grl. 59 og 60 og lbekg. nr. 641 af 17. september 1986, som ændret ved 17 i lov nr. 433 af 31. maj Litteratur: Ross I, s. 457ff, Max Sørensen, Statsforfatningsret, s. 144f og 159f, Peter Germer, Statsforfatningsret, s. 33ff og 165, og Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 2, s. 203ff. b. Arbejdsretten, jf. lov nr. 106 af 26. februar 2008 med senere ændringer. Arbejdsretten, hvis sammensætning fremgår af lovens 2-4, behandler tvister om overtrædelser og fortolkning af kollektive overenskomster. Se nærmere lovens 9. Sager, der henhører under Arbejdsretten, kan som udgangspunkt ikke anlægges ved de almindelige domstole, jf. lovens 11, stk. 1, og vil i givet fald blive afvist. Litteratur, bl.a.: Ole Hasselbalch, Arbejdsret, s. 66ff, og samme, Arbejdsprocesret, Per Jacobsen, Kollektiv Arbejdsret s. 417ff og 13

14 1 Kapitel 1 433ff, Ruth Nielsen, Dansk Arbejdsret, s. 188ff c. Boligretterne. Ifølge lejel. 107 indbringes retssager om hus eller husrum, der er omfattet af lejeloven, i 1. instans for byretten, der benævnes boligret. Retten tiltrædes af 2 lægdommere, såfremt en af parterne i retssagen begærer det, eller retten bestemmer, at lægdommere skal medvirke. For hver retskreds beskikker præsidenten ved vedk. landsret et antal lægdommere, jf Lægdommerne udpeges efter forhandling med de større foreninger af grundejere og de større lejerforeninger i retskredsen. Sagen behandles efter retsplejelovens regler for byretssager, jf Indbringes en sag, der henhører under de almindelige domstole, for boligretten, eller indbringes en sag, der er omfattet af lejeloven, for en almindelig domstol, henviser dommeren efter Lejel. 111, stk. 3, jf. også Rpl. 232, stk. 2, sagen til rette domstol. Også i almenlejeloven, boligreguleringsloven og erhvervslejeloven findes bestemmelser om, at tvister efter loven skal indbringes for boligretten. Litteratur, bl. a: Kallehauge og Blom, Kommentar til lejeloven I s. 397ff, tillæg til samme 1984 s. 134ff, Niels Grubbe, Erhvervslejeloven s. 163ff og samme Boliglejeret. d. De gejstlige retter, jf. lbekg. nr. 5 af 3. januar Disciplinærsager mod præster behandles efter tjenestemandslovens regler. Kun for så vidt angår gejstlige læresager sager om forseelse mod folkekirkens bekendelsesgrundlag gælder særlige regler. En læresag, der rejses mod en præst eller en provst, indbringes i 1. instans for byretten, der tiltrædes af to teologisk sagkyndige, jf. lovens 5. Retten benævnes præsteretten. I ankesager tiltrædes landsretten af tre teologisk sagkyndige, jf. 9, stk. 2. En læresag, der rejses mod en biskop, indbringes i 1. instans for landsretten, der tiltrædes af de to efter embedsalder ældste biskopper som sagkyndige, jf. 11. Retten benævnes bisperetten. En biskop kan ikke findes skyldig i tilsidesættelse af folkekirkens bekendelsesgrundlag mod begge de teologiske sagkyndiges stemmer. Domstolsbehandling af læresager finder sted i strafferetsplejens former. Sagerne har dog ikke karakter af straffesager, men af disciplinærsager. Retsplejelovens regler er således også fraveget på en række punkter, f.eks. m.h.t. sagens rejsning, lægdommeres medvirken og ankefrister. Litteratur: Preben Espersen, Kirkeret alm. del s. 49 og 82ff og Steffen Brunés i J ff. [11] Ekstraordinære retter med dømmende myndighed kan ikke nedsættes, jf. Grl. 61, 2. pkt., men Grl. udelukker ikke ekstraordinære domstole med undersøgende myndighed. [12] Parterne i et kontraktsforhold eller parterne i en tvist kan normalt aftale, at tvister ikke skal afgøres af de almindelige domstole, men ved voldgift, jf. lov nr. 553 af 24. juni 2005 om voldgift med senere ændringer, der i det væsentligste bygger på det udkast til lovforslag, der er indeholdt i kap. 8 i en redegørelse fra Advokatrådets Retsudvalg, Reform af voldgiftsloven, 2003, som Retsplejerådet afgav en udtalelse om i Se FT , 2. samling s. 1527, s og s. 4449, og tillæg A s. 5245ff, og tillæg B. s. 676 (lovforslag 127). Der henvises især til redegørelsen fra Advokatrådet: Arnt Nielsen m.fl., Reform af voldgiftsloven. Se endvidere Ketilbjørn Hertz, Danish Arbitration Act 2005, samt Ørgaard, Voldgiftsaftalen, og Gomard og Kistrup, Civilprocessen, afsnit IX. Om begrebet voldgift, se blandt andre Hjejle, Frivillig Voldgift s. 13ff, og Gomard, Voldgift i Danmark 1979 og i ET ff. Se også om forholdet mellem domstole og voldgift i national og international sammenhæng Arne Bierfreund i ET En voldgiftsret afgør selv, om den er kompetent, uanset om en indsigelse mod dens kompetence støttes på, at tvisten ikke er omfattet af en i øvrigt gyldig voldgiftsklausul, eller at voldgiftsklausulen eller kontrakten i dens helhed er ugyldig, jf. lovens 16. Voldgiftsrettens afgørelse af kompetencespørgsmålet kan indbringes for domstolene. En sag, 14

15 Kapitel 1 1 der anlægges ved domstolene om forhold, som efter parternes aftale hører under voldgift, skal afvises, hvis en af parterne nedlægger påstand herom. Fra retspraksis om spørgsmålet om domstols- eller voldgiftsbehandling kan nævnes: Ved U H fandtes en bestemmelse om en voldgiftsrets sammensætning ikke at give den ene part den fornødne sikkerhed for en betryggende behandling af sagen. Uanset voldgiftsbestemmelsen blev sagen derfor hjemvist til landsretten til realitetsbehandling. Ved U V blev det fastslået, at en generel voldgiftsklausul i vedtægterne for et interessentskab ikke med fornøden klarhed afskar en person, der var ekskluderet som interessent, fra at få en tvist afgjort ved de ordinære domstole. I U Ø blev det anført, at en voldgiftsklausul var uforbindende, da den var generelt holdt og ikke begrænset til bestemte nærmere angivne retsforhold. Det blev anført, at klausulen var så ubestemt, at den måtte tilsidesættes som ugyldig. Heri blev der ikke givet medhold, og sagen blev afvist fra domstolene. I U Ø fandtes en voldgiftsrets kendelse i en sag mellem en faglig organisation og et medlem ugyldig, da sammensætningen af voldgiftsretten i den foreliggende situation ikke fandtes betryggende for medlemmet, idet stemmevægten var således, at det foreningsinfluerede element ville kunne ændre en afgørelse, som stred mod foreningens interesser. U H: A, der drev landbrug med produktion og salg af grise, var tilsluttet det såkaldte SPF-system med en særlig sundhedskontrol, der skal sikre, at besætningerne er fri for nogle nærmere angivne sygdomme. Omsætning af dyrene sker gennem SPF-Selskabet. Aftalerne med SPF-systemet indeholdt voldgiftsklausuler. Da der i en række besætninger, bl.a. A s, opstod ødemsyge, som ikke er en af de særlige SPF-sygdomme, anlagde A erstatningssag mod bl.a. SPF-Selskabet ved domstolene. Han henviste til, at kravet ikke var omfattet af voldgiftsklausulen, bl.a. fordi kravet var af så atypisk karakter, at det lå uden for parternes forudsætninger vedr. voldgiftsklausulens anvendelsesområde. Dette fik han ikke medhold i, og sagen blev afvist fra domstolene. U H: Apotekerforeningens love indeholdt bl.a. en bestemmelse om, at ethvert stridsspørgsmål mellem foreningen og dens medlemmer (vedr. foreningens love, vedtægter m.v.) skulle afgøres af foreningens kollegiale ret. Denne pålagde et medlem en bøde. Medlemmet fik ved domstolene medhold i, at kendelsen var ugyldig. Det, man bebrejdede medlemmet, var, at han ved en aftale med et medicinalfirma skulle have overtrådt en bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser på lægemidler. Disse bindende forbrugerpriser var fastsat som led i den samlede offentligretlige regulering, og afgørelsen af, om en sådan regulering var overtrådt, kunne ikke afgøres ved foreningsvoldgift. U H: Voldgiftsklausul i ulykkesforsikring om endelig fastsættelse af méngrad ved Arbejdsskadestyrelsen gyldig, men styrelsens udtalelse ikke bindende pga. sagsbehandlingsfejl. U Ø: Retsforholdet mellem medlem af et boligselskab og selskabet skulle afgøres efter lejeloven. Bestemmelse i selskabets vedtægter om voldgift var ugyldig efter voldgiftslovens 1, stk. 2. U /2 Ø: Vilkår om anvendelse af AB 72 ikke således fremhævet, at voldgiftsbehandling var aftalt. U Ø: Sagsanlæg afvist på grund af voldgiftsklausul. Ej hjemmel til at udsætte sag i ubestemt tid. U V: Afvisning, da tvisten var omfattet af voldgiftsaftale. U V: Tvist om forpagters krav på værdi af mælkekvote ikke omfattet af voldgiftsaftale. U Ø: Arbejdsretslovens 11, stk. 2, giver ikke valgfrihed mellem det fagretlige system og de almindelige domstole. U Ø: Henvisning til AB 92 i overslag indebar ikke aftale om voldgift. U V: Part i voldgiftssag frigjort fra voldgiftsaftale på grund af urimelig lang tid med sagsbehandlingen, uden at en afgørelse var kommet væsentlig nærmere. U Ø: En bestemmelse om, at tvister om et medlems pligt til fraflytning på grund af misligholdelse af hver af parterne 15

16 1 Kapitel 1 kunne indbringes for en voldgiftsret, var ugyldig. U S: De almindelige domstole var ikke kompetente til at afgøre, om flere voldgiftssager skulle behandles samlet. U H: Fagforening kunne ikke som mandatar for et medlem anlægge retssag med krav om godtgørelse efter funktionærlovens 2b, da kravet var omfattet af faglig voldgift. Afgørelsen er kommenteret af Ole Hasselbalch i U 2007 B U H Sag afvist under henvisning til, at det var aftalt, at sager om usaglig opsigelse i første omgang skulle føres ved Efterskolernes Forligsnævn. 1 [13] Se militær retsplejelov, lov nr. 531 af 24. juni 2005 med senere ændringer og tilhørende bekendtgørelser, og militær straffelov, lov nr. 530 af 24. juni 2005 med senere ændringer og tilhørende bekendtgørelser. Lovene finder primært anvendelse i forhold til tjenstgørende militært personel samt hjemsendt militært personel med hensyn til militære pligter, som påhviler det efter hjemsendelsen. Se nærmere Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer af Nils Black, a[1] 1a Den Særlige Klageret[2] behandler og påkender 1) begæringer om genoptagelse af en straffesag, jf. kapitel 86[3], 2) kæremål vedrørende udelukkelse af en forsvarer, jf. 737, 3) klager, der henvises efter 48[4][5], 4) sager om suspension, disciplinærforfølgning og afsked på grund af sygdom i de i 49[6], 49a, 50 og 55 nævnte tilfælde[7], 5) sager efter 54a om afsked og ændring af tjenestested[8] og 6) sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. 6, stk. 3, i lov om Domstolsstyrelsen[9]. Stk. 2.[10] Klageretten består af 5 medlemmer, der efter indstilling af justitsministeren beskikkes af kongen for en periode på 10 år[11]. Rettens medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et medlem udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse bortfalder. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted. Stk. 3. Klagerettens medlemmer skal være en højesteretsdommer (Klagerettens formand), en landsdommer og en byretsdommer, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra henholdsvis Højesteret, landsretterne og Den Danske Dommerforening, samt en advokat, der beskikkes efter indstilling til justitsministeren fra Advokatrådet, og en universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnskabelig uddannelse. Stk. 4. For hvert af rettens medlemmer beskikker kongen efter tilsvarende regler som for vedkommende medlem en første- og andensuppleant. Suppleanterne tiltræder om nødvendigt retten, således at førstesuppleanten går forud for andensuppleanten[12]. Stk. 5. Klagerettens sekretariatsopgaver udføres af Højesteret efter aftale mellem Højesterets præsident og Klagerettens formand[13]. 16

17 Kapitel 1 [1] Oprindeligt indsat i retsplejeloven ved lov nr. 113 af 15. marts 1939 og senere ændret ved blandt andet lov nr. 143 af 8. marts 1995, lov nr af 21. december 2005 og lov nr. 538 af 8. juni Bestemmelsen svarer til den tidligere bestemmelse i 1a, dog med den ændring, at henvisningen til Højesterets justitskontor er udgået som følge af, at stillingsbetegnelsen justitssekretær blev afskaffet ved lovændringen i Reglerne om klagerettens sammensætning blev desuden ændret ved lovændringen i 2005, således at der ikke kun i sager efter 1a, stk. 1, nr. 1 og 2, deltager»offentlighedsrepræsentanter«, men i alle sager, dvs. også i sager efter 1a, stk. 1 nr [2] Bestemmelser om Den Særlige Klageret findes i 48, stk. 3, 49-50, 54a, 55, 99, stk. 1, 100, stk. 2, 132, 150 a, 737, , 985 og 987, stk. 1. Om Den Særlige Klagerets virksomhed, se Bang i J ff, W.E. v. Eyben»Genoptagelse af straffesager«i Festskrift til Stephan Hurwitz 1971 s. 217ff, i U 1980B.181ff, i U 1989B.249ff og i U 1992B.289ff samt Blom-Andersen i U 1981B.1ff og i Festskrift til v. Eyben s. 63ff og Viltoft m.fl. i U 2000B.371 ff. Se endvidere note 7 til 49, hvor der er gengivet eksempler på Klagerettens afgørelser, Vagn Greve i TfK 2005 s. 439ff samt Gomard og Kistrup, Civilprocessen s. 82f og 169f. Ved U H er det antaget, at der ikke er hjemmel til at beskikke forsvarer som bistand til fremskaffelse af materiale til brug for indbringelse af en straffesag for Den Særlige Klageret. [3] Jf. Hurwitz, Strafferetspleje s. 414ff, Gammeltoft-Hansen, Strafferetspleje I s. 115, II s. 32ff, og III s og s. 192f samt Eva Smith, Straffeproces s. 212ff. U K: Klageretten anså sig efter sit virksomhedsområde inkompetent til at tage stilling til en genoptagelsesbegæring, der gik ud på, at straffesagen var behandlet på grundlovsstridig måde. [4] Der er tale om sager, hvor retspræsidenterne som udgangspunkt har mulighed for at meddele en dommer en advarsel. Hvis klagen 1a efter sin beskaffenhed findes uegnet til afgørelse på denne måde, kan den imidlertid henvises til klageretten. Se også note 8 til 48. [5] Klager over disse personers virksomhed, hvad enten den er judiciel eller administrativ, falder uden for området for ombudsmandens virksomhed, jf. 7, stk. 2, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand med senere ændringer. Ombudsmanden anså sig tidligere for kompetent til at behandle klager vedr. visse nævn m.v., uanset at formanden skal være dommer (eller skal opfylde betingelserne for at være dommer og faktisk er dommer). Se kritisk hertil Torben Jensen i U 1993B.193ff. Se endvidere herom Gammeltoft-Hansen i U 1993B.313ff og Gomard og Kistrup, Civilprocessen s. 45f. Spørgsmålet blev løst ved 7, stk. 3, i ombudsmandsloven, hvorefter ombudsmanden ikke behandler klager over nævn, der i betryggende former træffer afgørelse om tvister mellem private, selv om vedkommende nævn i anden sammenhæng betragtes som tilhørende den offentlige forvaltning. Se nærmere om denne bestemmelse Jon Andersen i J f. Om klagerettens behandling af klager over dommere i forbindelse med deres virke som medlem af et klagenævn se TfK /1, TfK /2 og TfK I disse sager udtalte klageretten, at de indklagede dommeres virke som henholdsvis formand og næstformand i Pengeinstitutankenævnet og Ligebehandlingsnævnet måtte anses som en del af udøvelsen af de pågældendes embedsvirksomhed. Afgørelserne kritiseres af Lynge Andersen i U 2011 B.267. [6] Ved lovændringen i 1998 (lov nr. 402 af 26. juni 1998) og den senere ændring ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 er Klageretten blevet gjort kompetent til at udøve disciplinærmyndighed over for midlertidigt beskikkede dommere, sagkyndige retsmedlemmer og alle fuldmægtige (fællesbetegnelse for dommerfuldmægtige og retsassessorer), jf. 55. [7] Se note 5. 17

18 1a Kapitel 1 [8] Se note 5. [9] Der er tale om kompetence til at træffe afgørelse om afsættelse af enkelte medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse. I den helt specielle situation om afsættelse af den samlede bestyrelse, jf. 6, stk. 4, i lov nr. 401 af 26. juni 1998 om Domstolsstyrelsen, ligger kompetencen hos justitsministeren. [10] Ved lovændringen i 2005 blev Klagerettens sammensætning som nævnt i note 1 1a ændret i de sager, der behandles efter 1a, stk. 1, nr. 3-6, således at Klageretten i alle sager består af 5 medlemmer. Før lovændringen deltog kun dommere ved behandlingen af sager efter 1a, stk. 1, nr [11] Der er derimod intet i vejen for, at en person, der har fungeret i en periode som suppleant, jf. stk. 5, beskikkes som medlem for 10 år. 2[1] 2 Højesteret[2] er øverste domstol for hele riget. Den har sit sæde i København og består af en præsident[3] og 15[4] andre højesteretsdommere[5]. Stk. 2. Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf[6]. Stk. 3. I præsidentens sted træder i fornødent fald den efter embedsalder ældste af rettens tilstedeværende dommere[7]. [1] Som affattet ved lov nr. 538 af 8. juni [2] Om forhandlingernes gang ved Højesteret se højesteretsinstruks af 7. december 1771 og patent af 10. november Om Højesterets anke- og kæremålsudvalg se 3, stk. 3, og om voteringen ved Højesteret 218, stk. 3, sidste pkt. Se i øvrigt Victor Hansen s. 14ff, Højesteret , bind 1 s. 487f og i J f, Lene Pagter Kristensen i Højesteret 350 år, s. 155 ff., Niels Pontoppidan i Dommeren i det 20. århundrede s. 349ff, Gomard og Kistrup, Civilprocessen, s. 76ff samt Backhausen m.fl., Proceduren, s.325ff, 414, 507ff og 871ff. [3] Præsidenten kan afgøre visse spørgsmål alene, jf. 3, 334 og 935, stk. 2. [4] I forbindelse med oprettelsen af Procesbevillingsnævnet i 1995 blev antallet af højesteretsdommere forhøjet fra 14 til 15. I forbindelse med det stigende antal udvalg, kommissioner m.v., hvortil det offentlige ønsker medvirken af en højesteretsdommer, har det været nødvendigt midlertidigt at udvide antallet af højesteretsdommere. Der er derfor ved finanslov skabt hjemmel til at ansætte flere højesteretsdommere end fastsat i retsplejeloven. Der er for tiden (marts 2013) ansat 18 dommere foruden præsidenten, hvoraf 1 dommer er formand for Procesbevillingsnævnet. [5] Om betingelserne for at blive beskikket som højesteretsdommer se 42, 43 og 44. Som noget særligt kan beskikkelse som højesteretsdommer kun finde sted, hvis den pågældende, efter at være indstillet til såkaldt prøvevotering af Dommerudnævnelsesrådet, har godtgjort sin egnethed til stillingen ved som prøve at votere først i mindst 4 sager, hvoraf mindst en skal være en civil sag. Se nærmere note 4 til 43 a. [6] I forbindelse med domstolsreformen blev der, som noget nyt indsat en udtrykkelig 18

19 Kapitel 1 3 lovbestemmelse om præsidentens ledelsesmæssige beføjelser og ansvar for de administrative opgavers varetagelse. Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for landsretterne, jf. 5, stk. 3, byretterne, jf. 10, Sø- og Handelsretten, jf. 14, stk. 2, og Tinglysningsretten, jf. 18, stk. 2. Se nærmere i note 3 til 10. [7] Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den tidligere gældende bestemmelse i 8, der var affattet ved lov nr. 209 af 23. juli Ophævet ved lov nr. 538 af 8. juni a-b (Ophævet) 3[1] 3 [2] I afgørelsen af sager ved Højesteret deltager, medmindre andet er bestemt[3], mindst 5 dommere[4]. Præsidenten træffer efter forhandling med rettens medlemmer bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne og om sagernes administrative behandling. Er i en sag det nødvendige antal højesteretsdommere ikke til rådighed, kan præsidenten tilkalde en eller flere landsdommere til at deltage i sagens behandling[5]. Stk. 2.[6] Når præsidenten ikke deltager i behandlingen af en sag, beklædes formandspladsen[7] af den dommer, præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer udpeger dertil[8]. Stk. 3.[9] Efter rettens nærmere bestemmelse kan følgende afgørelser[10] træffes af udvalg, der består af mindst 3 dommere[11], og som sammensættes af præsidenten efter forhandling med rettens medlemmer[12]: 1) Beslutninger og kendelser, der ikke træffes under hovedforhandlingen i domssager, 2) i borgerlige sager domme, hvorved anke afvises, domme i sager, hvor indstævnte møder uden at rejse indsigelse[13], og domme, hvorved der alene tages stilling til spørgsmål om sagsomkostninger[14], og 3) domme i kæresager[15]. Stk. 4. I det omfang retten finder det formålstjenligt, kan et enkelt af medlemmerne handle på udvalgets vegne. I vedtagelsen af domme og kendelser bortset fra kendelser om afvisning af kæremål[16] skal dog alle udvalgets medlemmer deltage. [1] Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, men svarer i et vist omfang til den tidligere bestemmelse i 2b, der var affattet ved lov nr. 260 af 8. juni 1979 og ændret ved lov nr. 320 af 4. juni 1986 og lov nr. 390 af 14. juni [2] Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den tidligere regel i 2a, stk. 1, men der er nu medtaget en regel om præsidentens beføjelser med hensyn til sagernes administrative behandling. [3] Se note 4, straks nedenfor, og stk. 2 og 3. [4] Mindsteantallet af dommere er fastsat ved lov nr. 61 af 31. maj Antallet blev nedsat fra 9 til 5 for at skabe mulighed for, at retten kunne arbejde i 2 afdelinger. Højesteret afgør selv, om en afdeling skal beklædes af 5 dommere eller flere, men i bemærkningerne til lovforslaget, RT , tillæg A, sp. 3342, udtales, at det forudsættes,»at retten i vigtigere sager beklædes af et større antal 19

20 3 Kapitel 1 dommere end det foreslåede mindstetal, ligesom der i enkelte tilfælde vil kunne blive tale om, at samtlige dommere deltager i sagens behandling, f.eks. hvor der opstår spørgsmål om, hvorvidt en lov måtte være forfatningsstridig«. Se således U (9 dommere), U (11 dommere) og U (11 dommere). Om udviklingen i de senere år, se Lene Pagter Kristensen i Højesteret 350 år, s. 153 ff. Højesteret fungerer i 2 afdelinger, der er ligestillede, jf. note 8. De trufne afgørelser har samme præjudikatværdi, uanset hvilken afdeling der har truffet dem, og uanset antallet af medvirkende dommere. Ved jævnlige omflytninger sikres det, at der opnås et ligeligt samarbejde mellem dommerne, og at rettens enhed derved bevares. Afgørelsen om dommertallet i den enkelte sag træffes af ankeudvalgets formand, men drøftes forinden med de mødende i det afsluttende forberedende møde. Hensyn, der kan begrunde deltagelse af et større antal dommere end det i loven fastsatte mindsteantal, kan være, at sagen er genstand for betydelig almen interesse, har vidtrækkende konsekvenser for samfundet eller bestemte samfundsgrupper, berører formodede nationale interesser eller på anden måde er ekstraordinær. Normalt forhøjes dommerantallet til 7, men der kan forekomme tilfælde, hvor antallet forhøjes yderligere, jf. f.eks. U og U (9 dommere), U , U og 622 (11 dommere, prøvevotering), U (12 dommere), U , U , U (13 dommere) samt U , 882 og 884 (plenum). Om dommerantallet se Torben Jensen i HR 1661/1986 s. 126f samt Victor Hansen s. 21f og 211f og i J , Tamm i J f, Koch- Nielsen i TfR f og Gomard og Kistrup, Civilprocessen s. 76ff. Se desuden Lene Pagter Kristensen i Højesteret 350 år, s. 153 ff. [5] Reglen er indsat i Rpl. ved lov nr. 267 af 26. juni Hermed genindføres en regel, der blev ophævet i 1953 i forbindelse med Højesterets deling i 2 afdelinger og nedsættelsen af minimumsantallet af dommere i den enkelte sag, jf. note 4. Reglen begrundes med, at flere dommere kan være forhindret i at møde i retten p.g.a. sygdom eller deltagelse i offentlige hverv. Bestemmelsen blev anvendt i U H. [6] Stk. 2 er indsat ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 og svarer til den tidligere bestemmelse i 2, stk. 2. [7] Om særlige beføjelser for formanden se 28b, 29e, 36, 148, stk. 3, 150, 151, 154, 214 og 216. [8] Højesteret fungerer i 2 afdelinger, jf. stk. 1, note 4. I 1. afdeling fører præsidenten forsædet, i 2. afdeling den i anciennitet ældste blandt samtlige dommere. Ved en af disses forfald beklæder den i anciennitet ældste af de deltagende dommere i afdelingen formandspladsen. Se Torben Jensen i HR 1661/1986 s. 126 med note 90. [9] Stk. 3 og 4 indeholder regler om Højesterets anke- og kæremålsudvalg, der blev etableret ved bekg. nr. 514 af 1. oktober Se nærmere Bet. 698/1973 s. 52ff og 70 samt Torben Jensen i HR 1661/1986, s Den dommer, der virker som formand for ankeudvalget, deltager i funktionsperioden kun i hovedforhandlinger, når der opstår forfald blandt rettens medlemmer. Mens ankeudvalget er permanent nedsat, sammensættes retten ved behandling af kæremål fra sag til sag, og sammensætningen er altså ikke sammenfaldende med ankeudvalgets. [10] Efter bestemmelsen kan også afgørelser om ekstraordinær genoptagelse og anke, jf. 399, træffes af et udvalg. [11] Højesteret afgør selv, om et større antal dommere skal medvirke på grund af sagens betydning. Som eksempler på sager med deltagelse af flere end 3 dommere, se f.eks. U , U , U , U , U , U (alle 5 dommere) og U , U , U , U (alle 7 dommere) [12] Efter bestemmelsen er det overladt til Højesteret selv at afgøre, om der skal nedsæt- 20

21 Kapitel 1 4 tes et eller flere udvalg, og om udvalgene skal være faste eller udpeges for hver enkelt sag eller for enkelte sager. [13] Se som eksempel U [14] Bestemmelsen om sagsomkostninger og processuelle straffe er indsat i Rpl. ved lov nr. 320 af 4. juni 1986 tillige med andre ændringer af Rpl. til aflastning af Højesteret. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den samtidig gennemførte ændring af 368, hvorefter særskilt indbringelse for Højesteret af sådanne afgørelser i domme kun kan finde sted med særlig tilladelse. Der krævedes oprindeligt tilladelse fra Justitsministeriet, men kompetencen er ved lov nr. 390 af 14. juni 1995 overført til Procesbevillingsnævnet, se også kapitel 1a om Procesbevillingsnævnet. [15] Cf. 49, stk. 8, hvorefter der i sager, der kæres fra Den Særlige Klageret, skal medvirke mindst 5 dommere, jf. f.eks. U /2 H. [16] Bestemmelsen om, at kendelser om afvisning af kæremål kan afsiges af et enkelt af rettens medlemmer, er indsat i Rpl. ved lov nr. 320 af 4. juni 1986 som en forenkling af arbejdet i Højesteret. Efter de før 1. januar 1980 gældende regler kunne et enkelt medlem af anke- og kæremålsudvalget selv afsige kendelser, men i praksis deltog alle udvalgets medlemmer. 4[1] 4 Fuldmægtige ved Højesteret kan optage bevis, i det omfang Højesteret bestemmer det, jf. 340, stk. 3[2]. Stk. 2. For at kunne give møde for andre under bevisoptagelse efter stk. 1 skal en advokat have møderet for Højesteret, jf Stk. 3. Klage over afgørelser truffet under bevisoptagelse efter stk. 1 fremsættes over for Højesteret. Fristen for klage er 2 uger efter, at afgørelsen er truffet. Afgørelse af klagen sker ved kendelse[3]. [1] Bestemmelsen er affattet ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, men svarer lettere omskrevet til den tidligere bestemmelse i 2b. [2] Bestemmelsen indebærer, at dommerfuldmægtige ved Højesteret bemyndiges til at optage bevis i civile sager, i det omfang Højesteret (Ankeudvalget) bestemmer det. I praksis vil bevisoptagelse som altovervejende hovedregel bestå i at optage forklaringer fra parter, vidner eller syns- og skønsmænd. En dommerfuldmægtig vil i forbindelse med bevisoptagelsen kunne træffe de beslutninger og afsige de kendelser, der er nødvendige i forbindelse med gennemførelsen af bevisoptagelsen. Afgørelsen af, om afhøringen skal forestås af en fuldmægtig i Højesteret eller som en subsidiær afhøring ved en byret eller Sø- og Handelsretten, vil bero på en konkret vurdering af, om afhøringen mest hensigtsmæssigt gennemføres i Højesteret, eller om hensynet til en part, et vidne eller en syns- og skønsmand med vægt taler for at gennemføre en subsidiær afhøring. Ifølge bestemmelsens forarbejder bør der i den forbindelse tages betydeligt hensyn til parternes synspunkter om dette spørgsmål. Punkt 7 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget taler for, at det først og fremmest har været i den situation, hvor parterne ikke ønsker afhøringen gennemført i Højesteret, at der bør tages betydeligt hensyn til parternes synspunkter om spørgsmålet. Se nærmere i forslag nr. 14 (FT ) til lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven (Varetægtsfængsling i isolation, varetægtsfængsling under domsforhandlingen, vidnebeskyttelse, vidneudelukkelse for præster fra andre trossamfund, afhøringer i sager ved Højesteret, behandling af retssager uden for retskredsen af lokalemæssige grun- 21

22 4 Kapitel 1 de samt klager over anklagemyndighedens sagsbehandling mv.) [3] Klagen kan afgøres af et af Højesteret nedsat udvalg bestående af mindst 3 domme- 4 re, jf. retsplejelovens 3, stk. 3, herunder det permanente Ankeudvalg, der i øvrigt forbereder sagen. 5[1] 5 Der skal være to landsretter: Østre Landsret og Vestre Landsret. Under Østre Landsret hører Øerne, og under Vestre Landsret hører Jylland. Stk. 2. Østre Landsret, der har sit sæde i København, består af en præsident[2] og 56 andre landsdommere[3] [4]. Vestre Landsret, der har sit sæde i Viborg, består af en præsident[5] og 36 andre landsdommere[6]. Stk. 3.[7] Præsidenten er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige og administrative forhold, der er henlagt til embedet. Præsidenten skal herunder sørge for en forsvarlig og hensigtsmæssig drift af embedet og skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf. Stk. 4.[8] Præsidenten træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om, hvem af disse der skal fungere som præsident under dennes fravær eller forfald. [1] Bestemmelsen er affattet ved lov nr. 538 af 8. juni 2006, men svarer til den tidligere bestemmelse i 4, jf. dog note 6 om stk. 3. [2] Benævnelsen»præsident«er indført ved lov nr. 325 af 3. juni 1919 som modsætning til de i medfør af 7, stk. 2, beskikkede retsformænd, der leder de enkelte afdelinger. Præsidenterne for landsretterne kan afgøre visse spørgsmål alene, jf. blandt andet 7, stk. 4, 32, stk. 4, og 456c, stk. 4. [3] Antallet af landsdommere i såvel Østre som Vestre Landsret er løbende ændret siden domstolsreformen senest ved lov nr. 652 af 15. juni Baggrunden for ændringerne har været en ændret sagstilgang i den enkelte landsret. I tillæg til de dommerstillinger, der er nævnt i retsplejeloven, kan der i finansloven være hjemmel til at udnævne ekstra dommere i særlige tilfælde, fx hvis en fast landsdommer i en periode er fritaget fra tjeneste i landsretten, fordi den pågældende er udpeget som formand for en undersøgelseskommission. [4] I afgørelsen af den enkelte sag deltager normalt 3 dommere, jf. 7, stk. 1. På det seneste er det dog forekommet, at der har medvirket flere dommere, se nærmere note 4 til 7. [5] Se note 2. [6] Se note 3. [7] Stk. 3 er ny og er indsat ved lov nr. 538 af 8. juni Der er fastsat tilsvarende regler for Højesteret, jf. 2, stk. 2, for Sø- og Handelsretten, jf. 14, stk. 2, for byretterne, jf. 10, se note 3 til denne bestemmelse, og for Tinglysningsretten, jf. 18, stk. 2. Se også Strukturkommissionens overvejelser om embedschefernes (herunder landsretspræsidenternes) administrative kompetence, der fremgår af Bet. 1398/2001, afsnit 14.4, s. 378ff. [8] En tilsvarende bestemmelse findes i 10, stk. 2, for byretterne, og 14, stk. 3, for Søog Handelsretten. 22

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Oprettelse af et procesbevillingsnævn m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1069 af 06/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. september 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-740-0267 Senere ændringer til forskriften LOV nr 539 af 08/06/2006

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1139 af 24/09/2013 Gældende (Retsplejeloven) Offentliggørelsesdato: 01-10-2013 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012 1 LOV nr 1313 af 27/11/2013 5 LOV nr

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Retsudvalget REU alm. del - Bilag 117 Offentligt Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 910 af 27. september 2005, med de ændringer,

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) LBK nr 1001 af 05/10/2006 (Retsplejeloven) Offentliggørelsesdato: 17-10-2006 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 526 af 07/06/2006 LOV nr 539 af 08/06/2006 LOV nr 1563 af 20/12/2006

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1001 af 05/10/2006

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1001 af 05/10/2006 Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1001 af 05/10/2006 Første bog. Domsmagten m.m. INDHOLDSFORTEGNELSE Første afsnit. Domstolenes ordning Kap. 1. Retterne..... 1-20 b Kap. 1 a. Procesbevillingsnævnet.....

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2014-12-09 nr. 1308 Retsplejeloven

Lovbekendtgørelse 2014-12-09 nr. 1308 Retsplejeloven Lovbekendtgørelse 2014-12-09 nr. 1308 Retsplejeloven (*) som ændret ved L 2015-02-24 nr. 176 Fremtidige lovændringer: L 2004-06-09 nr. 447, L 2006-06-08 nr. 538, L 2008-06-17 nr. 479, L 2009-06-12 nr.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1008 af 24/10/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 27. maj 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-4000-0021 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012

Læs mere

KAP17. Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292]

KAP17. Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292] KAP17-LBKG 2010-08-11 nr 961 Almenlejeloven Page 1 of 12 KAP17 Kap. 17. Beboerklagenævn og boligret 292] 96 293) I kommuner med almene boliger nedsættes et eller flere beboerklagenævn til afgørelse af

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje

Bekendtgørelse af lov om rettens pleje LBK nr 1308 af 09/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-4000-0134 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 21. juni 2013 Sag 208/2012 Konkursboet ebh-fonden (advokat Torben Byskov Petersen) mod Egon Korsbæk (advokat, dr. jur. Erik Werlauff) Jens Peter Egebjerg Hansen og

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene).

De nye regler bygger bl.a. på dele af Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene). 20. december 2007 Notat om sagsomkostninger i småsager og sager i øvrigt med en økonomisk værdi på højst 50.000 kr. samt i sager, der er omfattet af lempelsen pr. 1. januar 2008 af advokaternes møderetsmonopol

Læs mere

Kap. 1. Retterne... 1-21 a. Kap. 1 a. Procesbevillingsnævnet... 22-27. Kap. 2. Retsmøder... 28-32. Kap. 3. Retsbøger... 33-41 a

Kap. 1. Retterne... 1-21 a. Kap. 1 a. Procesbevillingsnævnet... 22-27. Kap. 2. Retsmøder... 28-32. Kap. 3. Retsbøger... 33-41 a BEKENDTGØRELSE AF LOV OM RETTENS PLEJE Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 469 af 30. juni 1993, 29

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Praktisk voldgiftsret

Praktisk voldgiftsret Praktisk voldgiftsret MED FOKUS PÅ VOLDGIFTSINSTITUTTET Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen Håkun Djurhuus Praktisk voldgiftsret med fokus på Voldgiftsinstituttet Steffen Pihlblad,

Læs mere

"Henvisning til landsret"

Henvisning til landsret Danmarks Skatteadvokater Grundloven 61. Den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov. Særdomstole med dømmende myndighed kan ikke nedsættes. 62. Retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen.

Læs mere

5) sager efter 54 a om afsked og ændring af tjenestested og 6) sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. 6, stk.

5) sager efter 54 a om afsked og ændring af tjenestested og 6) sager om afsættelse af medlemmer af Domstolsstyrelsens bestyrelse, jf. 6, stk. LBK nr 910 af 27/09/2005 (Indholdsfortegnelse i dokumentets bund) Bekendtgørelse af lov om rettens pleje Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 21. september 2004, med

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 24. april 2012 Sag 240/2010 Anklagemyndigheden mod T (advokat Mette Grith Stage, beskikket) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 1. afdeling

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 19. november 2014 Sag 135/2014 A (advokat Svend-Aage Dreist Hansen, beskikket) mod Faxe Vandforsyning A/S (advokat Sten Corfix Jensen) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. august 2015 Sag 182/2014 A (advokat Martin Cumberland) mod Den Uafhængige Politiklagemyndighed I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Aarhus den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET

VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET VEJLEDNING I UDFØRELSE AF STRAFFESAGER I HØJESTERET Maj 2008 - 2-1. Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret Sagsgangen forud for hovedforhandlingen i Højesteret tilrettelægges i samarbejde

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 156/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Henrik Juel Halberg, beskikket) I tidligere instans er truffet beslutning af Østre Landsrets 18. afdeling

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 24. maj 2012 Sag 217/2011 FTF som mandatar for Dansk Musiker Forbund som mandatar for A (advokat Pernille Backhausen) mod HORESTA Arbejdsgiver som mandatar for B

Læs mere

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse.

Nedenfor følger en nærmere redegørelse for ministeriets opfattelse. Statsforvaltningen tilsynet@statsforvaltningen.dk Sagsnr. 2014-6189 Doknr. 217161 Dato 27-04-2015 Orientering til Statsforvaltningen om Økonomi- og Indenrigsministeriets retsopfattelse vedrørende det kommunale

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 29. november 2012 Sag 180/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat J. Korsø Jensen) T2 (advokat Niels Ulrik Heine) T3 (advokat Lars Kjeldsen) T4 (advokat Niels Forsby)

Læs mere

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande)

U D K A S T. Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven (Skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande) Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. december 2013 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2013-731-0034 Dok.: 937263 U D K A S T Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 88 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. marts 2010 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ny politiklageordning

Læs mere

Politi- og domstolsreformen

Politi- og domstolsreformen Politi- og domstolsreformen This page intentionally left blank Jens Røn Politi- og domstolsreformen Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 Politi- og domstolsreformen 1. udgave, 1. oplag 2007 by Jurist-

Læs mere

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse.

Notat. I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. 19. februar 2003 Notat I. Arbejdsgruppe vedrørende dommeres bibeskæftigelse. Dommeres bibeskæftigelse foregår i overensstemmelse med den lovregulering, der trådte i kraft den 1. juli 1999. Retspræsidenterne

Læs mere

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov

Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer This page intentionally left blank Nils Black Militær Straffelov og Retsplejelov Militær Disciplinarlov med kommentarer Jurist-

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 17. december 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne Michael Kistrup, Thomas Lohse og Bo Østergaard). 10. afd. nr. B-2143-12: FTF som mandatar

Læs mere

småsager C hri s t ian DaHl ager J u ri s t- o g ø ko n o m fo rb u n d e t s fo rl ag Christian DaHlager Behandling af småsager

småsager C hri s t ian DaHl ager J u ri s t- o g ø ko n o m fo rb u n d e t s fo rl ag Christian DaHlager Behandling af småsager grad selv kan behandle deres tvister ved domstolene. Det seneste skud på stammen er reglerne om behandling af småsager. Småsager beskriver de nye regler om retssager i småsagsprocessen og redegør for,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 31. juli 2015 Sag 126/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Erling Kragh-Pedersen) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aalborg den 31. oktober 2014 og

Læs mere

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag

STRAFFE SAGENS GANG. Jurist- og Økonomforbundets. Forlag STRAFFE SAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen Jurist- og Økonomforbundets Forlag STRAFFESAGENS GANG Gorm Toftegaard Nielsen STRAFFESAGENS GANG Jurist- og Økonomforbundets Forlag København 2011 STRAFFESAGENS

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD

Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD Regler for Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret for Svinebranchen VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH PRODUKTSTANDARD og VOLDGIFTSRETTEN FOR DANISH TRANSPORTSTANDARD 1.0 Kompetence 1.1 Landbrug & Fødevarers Voldgiftsret

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 173 Folketinget 2008-09

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og forskellige andre love. Lovforslag nr. L 173 Folketinget 2008-09 Lovforslag nr. L 173 Folketinget 2008-09 Fremsat den 25. marts 2009 af justitsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje og forskellige andre love (Behandling

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 Sag 79/2014 A og B (advokat Peter Vilsøe) kærer afgørelse om nægtelse af genoptagelse i sagen: C (advokat Lars Langkjær) mod D (selv) I tidligere

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. februar 2014 Sag 186/2013 Advokat Trine Nytrup kærer Vestre Landsrets kendelse om salærfastsættelse i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat Trine Nytrup,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2013 Sag 351/2011 (2. afdeling) A (advokat Per Frydenreim Møller, beskikket) mod DI som mandatar for TDC A/S (advokat Morten Eisensee) I tidligere instanser

Læs mere

Bekendtgørelse af LOV OM RETTENS PLEJE

Bekendtgørelse af LOV OM RETTENS PLEJE Bekendtgørelse af LOV OM RETTENS PLEJE (Retsplejeloven) Herved bekendtgøres lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1. december 1989, med de ændringer, der følger af 3 i lov nr. 396 af 13.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. juni 2014 Sag 101/2012 (2. afdeling) Tommy Lund, Anna Fuhlendorf og Palle Kløve Pedersen (advokat Jørgen Chr. Dan-Weibel for alle) mod Randers Kommune (advokat Per

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 178 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. juni 2014 Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Revision af reglerne om

Læs mere

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene,

Udvalget om bedre og mere effektiv behandling af civile sager ved domstolene, Retsplejerådet Dato: 14. august 2013 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Cecilie Maarbjerg Qvist Sagsnr.: 2012-4007-0003 Dok.: 746516 Retsplejerådets notat til Udvalget om bedre og mere effektiv behandling

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. april 2013 Sag 324/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jens Henrik Bech, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hjørring den 22. marts

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 25. juni 2015 Sag 93/2015 Jan Aage Jeppesen (advokat Hans Mogensen) mod Bent Jensen (advokat K.L. Németh) og Gyldendal Nordisk Forlag A/S (advokat Martin Dahl Pedersen)

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M S293200K - KSJ UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 23. april 2012 af Østre Landsrets 10. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Michael Kistrup og Lotte Wetterling med domsmænd). 10. afd.

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsudvalget 2012-13 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 140 Offentligt (01) DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål Q vedr. Irak-retssagerne (operation Green Desert), forældelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 25. marts 2014 Sag 291/2013 Tårnby Kommune (advokat René Offersen) mod Forenede Danske Motorejere som mandatar for A (advokat Lennart Fogh) I tidligere instanser

Læs mere

Regler for udvidet voldgift om heste. af 15. april 2011

Regler for udvidet voldgift om heste. af 15. april 2011 Regler for udvidet voldgift om heste af 15. april 2011 INDLEDENDE BESTEMMELSER Voldgiftsretten har til formål at træffe hurtig og kompetent afgørelse af tvister vedrørende heste. Voldgiftsretten kan tage

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. september 2013 Sag 189/2011 (1. afdeling) A/B Klodsen (advokat Niels Hupfeld) mod A (advokat Janus Fürst, beskikket) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets

Læs mere

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser AFSNIT I DOMSMAGTEN MV. KAPITEL 1 DOMSMAGTENS ORGANISATION MV. Organisation. Retterne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser AFSNIT I DOMSMAGTEN MV. KAPITEL 1 DOMSMAGTENS ORGANISATION MV. Organisation. Retterne. 27. august 2007 EM 2007/51 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser AFSNIT I DOMSMAGTEN MV. KAPITEL 1 DOMSMAGTENS ORGANISATION MV. Organisation Retterne Til 1 Efter bestemmelsen foreslås det,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 1. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 1. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 1. oktober 2014 Sag 322/2012 (1. afdeling) Ligebehandlingsnævnets sekretariat som mandatar for A B C D E F (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) mod Scandinavian Airlines

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. marts 2012 Sag 358/2011 Anklagemyndigheden (rigsadvokaten) mod A, B, C og D (advokat beskikket for alle) I tidligere instanser er afsagt kendelse af byret den

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Udkast. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v.

Udkast. Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2013-3122 Beb 6. januar 2014 Udkast Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om psykologer m.v. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds

Læs mere

Appeltilladelser i civile sager Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser. Af sekretariatschef Hanne Kjærulff

Appeltilladelser i civile sager Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser. Af sekretariatschef Hanne Kjærulff ff Appeltilladelser i civile sager Procesbevillingsnævnets afdeling for appeltilladelser Af sekretariatschef Hanne Kjærulff Indholdsfortegnelse 1 INTRODUKTION... 4 1.1 Kriterier for at meddele appeltilladelser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015 Sag 146/2013 (1. afdeling) Vognmandsforeningen NORTRA ved formand Lars Hirsch som mandatar for Jørn Færch (advokat Nikolaj Nikolajsen) mod Trafikstyrelsen

Læs mere

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009

Rigsadvokaten Informerer Nr. 19/2009 Til samtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, Politimesteren i Grønland og Politimesteren på Færøerne DATO 30. november 2009 JOURNAL NR. RA-2009-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER RIGSADVOKATEN

Læs mere

Retningslinjer for prøvesager

Retningslinjer for prøvesager Østre Landsret Præsidenten J.nr. 81A-ØL-46-07 J.nr. 85A-VL-002-10 Revideret januar 2014 Retningslinjer for prøvesager 1. Retsplejelovens bestemmelser om prøvesager Efter retsplejelovens 133 har en advokat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. maj 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. maj 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. maj 2013 Sag 233/2012 Elin Larsen og Ulrik Torp (advokat Henrik Vang-Lauridsen, beskikket for begge) mod Elisabeth Schwartz født Tafdrups Familielegat (advokat Anne

Læs mere

20 minutter om anvendelse af syn og skøn og sagkyndige erklæringer og sagkyndige vidner i dansk ret. Ved Asbjørn Jensen

20 minutter om anvendelse af syn og skøn og sagkyndige erklæringer og sagkyndige vidner i dansk ret. Ved Asbjørn Jensen 20 minutter om anvendelse af syn og skøn og sagkyndige erklæringer og sagkyndige vidner i dansk ret Ved Asbjørn Jensen Retsplejelovens grundprincipper: Forhandlingsprincippet, 338 Parterne skal tilvejebringe

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011 Sag 63/2010 (1. afdeling) Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund som mandatar for E (advokat Peter Breum) mod A (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 3. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 3. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 3. december 2014 Sag 131/2014 Jumbo Stillads A/S (advokat Ole Bjørn Christensen) mod LogiCon Nordic A/S (advokat Jakob B. Ravnsbo) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger:

Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: Statsforvaltningens brev af 12. juni 2007 til en borger: 12-06- 2007 Ved brev af 20. august 2006 har De forespurgt om Tilsynets stilling til, at en kommunal forvaltning stiller krav om at foretage en lydoptagelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012 Sag 210/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Lars Henriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 13. september

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på www.karnovgroup.dk. Astrid Mavrogenis. Fri proces. Retshjælp

Læs mere om udgivelsen på www.karnovgroup.dk. Astrid Mavrogenis. Fri proces. Retshjælp Astrid Mavrogenis Fri proces Retshjælp Forord Kapitel 1 Indledning 19 1.1. Oversigt over fri procesreglernes systematik 19 1.2. Området for fri proces 21 Kapitel 2 Visse forvaltningsretlige problemstillinger

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 22. november 2013 Sag 109/2013 Dansk InkassoBrancheforening som mandatar for KGS Europe ApS (tidligere KGS Europe A/S) ved advokat Jane Frederikke Land kærer Sø-

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 19. april 2012 Sag 213/2011 Lars-Emil Johansen (advokat Ole Spiermann, beskikket) for Puisi A/S under konkurs Sag 216/2011 Nikolaj Ludvigsen (advokat Claus V. Seidelin-Prip,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 202/2014 (2. afdeling) Viggo Larsen (advokat Eduardo Vistisen) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 26. februar 2010 Sag 331/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Steffen Thorborg, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 24.

Læs mere

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a.

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a. (Varmeforsyning) Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a. Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor, dr. polit.

Læs mere

repræsentantskabsmøde 25.03.09

repræsentantskabsmøde 25.03.09 Procedering af advokatsalær i civile sager Danske Advokaters repræsentantskabsmøde 25.03.09 Af advokat Karsten Høj Hvem er jeg? - Medejer af Elmer & Partnere, der beskæftiger sig med ansættelses-/arbejdsret

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 1. april 2016 Sag 186/2015 Advokat Søren Beckermann kærer Vestre Landsrets afgørelse i sagen: Anklagemyndigheden mod T (advokat Søren Beckermann) I tidligere instanser

Læs mere

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget.

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget. Vedtægter 1 "Ankenævnet for Forsikring" er oprettet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension med henblik på at behandle klager fra forbrugere vedrørende forsikrings- og pensionsforhold. 2 Nævnets kompetence

Læs mere

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret)

Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) Bekendtgørelse om Patentankenævnet (Ankenævnet for Industriel Ejendomsret) I medfør af patentlovens 7, stk. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 733 af 27. november 1989, som ændret sidst ved lov nr. 1057

Læs mere

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET

DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET DISCIPLINÆR OG KLAGENÆVNET FOR BESKIKKEDE BYGNINGSSAGKYNDIGE Forretningsorden for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige Nærværende forretningsorden er udarbejdet i medfør af de

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 18. august 2014 Sag 90/2014 Advokat Steen Fosvig (selv) mod AS IB 2013 ApS under konkurs (advokat Boris Frederiksen) I tidligere instanser er afsagt beslutning af

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 11. november 2013 Sag 187/2013 DR ved generaldirektør Maria Rørbye Rønn (advokat Peter Lambert) mod A (advokat Christian Harlang) I tidligere instanser er afsagt

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. oktober 2015 Sag 179/2014 (1. afdeling) A (advokat Steen P. Husbjerg, beskikket) mod B (advokat Jørgen L. Steffensen) I tidligere instanser er afsagt dom af Skifteretten

Læs mere

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 21. maj 2008. Betænkning. over

Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 21. maj 2008. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 175 Folketinget 2007-08 (2. samling) Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 21. maj 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd og forskellige

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 26. februar 2015 Sag 230/2014 Journalist Niels Northroup og DR (advokat Tyge Trier) kærer Østre Landsrets kendelse om navneforbud i sagen Anklagemyndigheden mod

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 25. april 2014 Sag 58/2014 Tivoli A/S (advokat Jens Jakob Bugge) mod Pressalit Group A/S (advokat Claus Barrett Christiansen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere