Zoom. på arbejdsmarkedet. Landsorganisationen i Danmark

Transkript

1 Zoom på arbejdsmarkedet 28 Landsorganisationen i Danmark

2 Zoom på arbejdsmarkedet 28 Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark 1. udgave Redaktion: LO s økonomi- og arbejdsmarkedsafdeling Redaktionen afsluttet den 16. december 28 Tryk: Silkeborg Bogtryk Layout: Steven Leweson : grafisk design ISSN: ISBN: ISBN online: LO-Varenr.: 212 Rapporten kan rekvireres og læses på: Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning Indledning Sammenfatning 5 2. Fokus på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen er faldet efter år med stabile stigninger Ledigheden stiger fra historisk lavt niveau Stigende arbejdsstyrke Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitisk overblik En aktiv beskæftigelsespolitik Matchkategoriseringen i kommuner og stat LO s jobcenterindikatorer og jobcenterindeks Fleksjob og førtidspension Aftalen om justering af fleksjobordningen Udviklingen i antal personer på fleksjob og ledighedsydelse Til- og afgange fra fleksjobordningen Udviklingen i førtidspensionstilkendelser Arbejdstid Udvikling i arbejdstiden blandt beskæftigede Kortlægning af overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser Brugen af arbejdstidsbestemmelser i praksis på lokalt niveau 79

4 4 1. Indledning og sammenfatning 1.1. Indledning Aktivitetsniveauet i dansk økonomi er meget højt. Ledigheden er historisk lav og beskæftigelsen historisk høj. Udviklingen har betydet, at grupper på kanten af arbejdsmarkedet har fået mulighed for at komme i job og få fodfæste på arbejdsmarkedet. Presset på dansk økonomi er imidlertid hastigt på vej ned. Virksomhederne melder ikke længere om mangel på arbejdskraft, men beretter snarere om manglende efterspørgsel som årsag til begrænsninger i produktionen. Ledigheden inden for bygge- og anlægssektoren er steget de seneste fem måneder, og ledigheden er i oktober steget på landsplan for første gang siden juli 25. I nedgangstider er det vanskeligere at skabe grobund for at fastholde og integrere personer på arbejdsmarkedet, der er truet af udstødning forårsaget af ændrede kvalifikationskrav eller nedsat arbejdsevne. Det er derfor helt afgørende, at presset på efterspørgslen efter arbejdskraft ikke helt forsvinder. Ellers er der stor risiko for, at vi taber gevinsten af de senere års højkonjunktur på gulvet. Det er derfor meget bekymrende at konstatere, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er begyndt at stige, hvilket er et markant brud med de senere års udvikling, hvor antallet af kontanthjælpsmodtagere er reduceret betydeligt. Det viser med al tydelighed, at de svagere grupper må holde først for, når konjunkturerne vender. Kravene til beskæftigelsespolitikken bliver dermed endnu større. Nye ledige fra de svagere grupper skal sikres den hurtige og rette indsats, der giver dem mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, så de ikke glider ud af arbejdsmarkedet igen. Det betyder, at formidlingen af job skal være mere effektiv, og der skal væsentlig mere fokus på opkvalificering af de personer, hvis kvalifikationer ikke modsvarer arbejdsmarkedets behov. Omlægningen af jobcentrene til rene kommunale enheder er i denne sammenhæng et tiltag, der vil medvirke til at forstærke den negative udvikling. Det skyldes, at en stor del af kommunernes indsats i forhold til de ledige halter. Eksempelvis tilbyder man i den kommunale del af jobcentrene i mindre grad opkvalificering til de ledige end i den statslige del. Det vil sige, at kommunerne ikke tager fat i det grundlæggende problem, at folk mangler kompetencer for at kunne komme i job. Jobcentrenes hidtidige håndtering af matchkategoriseringen vidner desuden om en overraskende dynamik i kategoriseringen af kontant- og starthjælpsmodtagere. I denne gruppe er der således flere, der bevæger sig nedad i matchkategorisering. Dette er sket på trods af, at efterspørgslen efter arbejdskraft de seneste år har ligget på et meget højt niveau, hvilket må formodes at bidrage til at trække gruppen tættere på arbejdsmarkedet og dermed en bedre matchkategorisering. Udviklingen tyder på, at de svagere kontant- og starthjælpsmodtagere ikke får de rette tilbud, hvis noget tilbud overhovedet.

5 1.2. Sammenfatning 5 Kapitel 2 giver et bredt overblik over udviklingen på arbejdsmarkedet. Kapitlet viser blandt andet, at: Den samlede beskæftigelse er siden 1. kvartal 25 steget med 161. personer. Beskæftigelsen toppede i 4. kvartal 27 med beskæftigede, hvorefter den er faldet med 8. personer frem til 3. kvartal. De sidste års konstante stigning er dermed vendt. I 2. kvartal 28 faldt beskæftigelsen med 21. personer. Faldet i beskæftigelsen fra 1. til 2. kvartal 28 skal dog ses i lyset af forårets strejker på det offentlige område, som har været kraftigt medvirkende til et fald i den offentlige sæsonkorrigerede beskæftigelse på 24. personer, og der er derfor ikke tale om et reelt fald i beskæftigelsen. Beskæftigelsesfrekvensen lå fortsat på et højt niveau i 3. kvartal 28, idet 81,1 pct. af de årige var i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er øget med næsten 25 pct. fra 22 til 27. Beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere fra ikkevestlige lande er siden 24 steget med knap 14 pct. Der er sket en opbremsning i beskæftigelsesvæksten i de private erhverv. Denne udvikling er især tydelig i byggeriet, hvor beskæftigelsen er faldet i de første tre kvartaler af 28. Ledigheden inden for bygge- og anlægssektoren er mere end fordoblet siden maj, og ledigheden er i oktober steget på landsplan for første gang siden juli 25. Arbejdsstyrken steg med 44. personer i 27 til et historisk højt niveau på mere end 2,9 mio. personer. Stigningen er endda sket på trods af, at den demografiske udvikling tilsiger en vigende arbejdsstyrke. Opsvinget har dermed givet mulighed for, at flere kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder især de 5-64-årige samt indvandrere og efterkommere af anden etnisk herkomst. Kapitel 3 gennemgår den seneste udvikling i beskæftigelsespolitikken. Kapitlet dokumenterer blandt andet, at: Den samlede aktiveringsindsats for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har nærmest været uændret i perioden 2. kvartal 27 til 3. kvartal 28. Udviklingen dækker over et mindre fald i den statslige aktivering og en lille stigning i den kommunale aktivering. Faldet for dagpengemodtagere hænger naturligt sammen med den faldende ledighed, og aktiveringsgraden har været stigende i 28. Stigningen for kontanthjælpsmodtagere tyder på, at det markante dyk i starten af 27 som fulgte af overgangen til de nye jobcentre, så småt er ved at blive indhentet igen. Prioriteringen af de beskæftigelsespolitiske redskaber er fastholdt, og der er endnu langt til en harmonisering mellem de to systemer. Det betyder, at den kommunale del af jobcentrene i langt mindre udstrækning bruger opkvalificering til de ledige end i den

6 6 statslige del. Kommunerne tager dermed ikke fat i det grundlæggende problem, at folk mangler kompetencer for at kunne komme i job. Hver anden kontant- og starthjælpsmodtager bliver aktiveret i særligt tilrettelagte projekter, som typisk er ment som et redskab til svage ledige. Der er imidlertid ingen systematisk forskel på brugen af dette redskab på tværs af matchgrupper. Hvis de særligt tilrettelagte projekter primært bliver brugt til svage kontanthjælpsmodtagere, bør det være målrettet matchgruppe 4-5. Det kan derfor undre, at det er ledige i match 1, som i størst udstrækning bruger dette redskab. Aktiveringsgraden for ældre forsikrede ledige er øget markant efter ophævelsen af særreglerne vedrørende mulig fritagelse for ret og pligt til aktivering pr. 1. oktober 27. Der er store variationer i matchkategoriseringen mellem regioner og jobcentre. Det er problematisk, at den matchvisitation som den enkelte kontanthjælpsmodtager tildeles, i så høj grad afhænger af, hvilket jobcenter han eller hun er tilknyttet. Det øger risikoen for, at den enkelte ikke får den indsats og hjælp, som vil hjælpe ham eller hende videre i livet. Der er således behov for, at jobcentrene udvikler en mere ensartet praksis og forståelse for brugen af matchkategoriseringen som værktøj. En stor gruppe af kontant- og starthjælpsmodtagerne får fortsat den forkerte indsats, da der stadig er en høj grad af fejlplacering. Godt 5 pct. af de arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er således ikke tilmeldt den statslige del af jobcentret. I alt er mellem 6. og 11. kontant- og starthjælpsmodtagere fejlplaceret med udgangspunkt i deres match. Matchkategoriseringen er et dynamisk værktøj. Dynamikken viser sig i højere grad at gå mod et dårligere match end mod et bedre match. Det er ikke overraskende for dagpengemodtagerne, idet det gennemsnitlige match for denne gruppe ligger relativt højt. Det er til gengæld bemærkelsesværdigt, at det samme gør sig gældende for kontant- og starthjælpsmodtagere i en situation, hvor arbejdsgivernes slækkede krav til arbejdskraften og En ny chance til alle i sig selv burde føre til, at de ledige kommer tættere på arbejdsmarkedet og derved får et bedre match. Denne udvikling understreger indtrykket af, at de svagere kontant- og starthjælpsmodtagere ikke får de rette tilbud, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Der er meget begrænset sammenhæng mellem brugen af uddannelsesaktivering og de lediges uddannelsesniveau på tværs af jobcentre. Det er problematisk, fordi det må formodes, at personer med dårligere matchkategorisering har mest gavn af at deltage i uddannelsesaktivering. Antallet af personer på revalidering udgjorde i 1999 godt 31. personer. Siden er antallet af revalidender faldet, og i 28 har der kun været knap 1. modtagere af revalideringsydelse og knap 3. personer i gang med forrevalidering. Årsagen er, at instrumentet er blevet nedprioriteret i indsatsen, og først kan tages i brug efter andre muligheder er afprøvet.

7 Kapitel 4 undersøger effekterne af førtidspensionsreformen og aftalen om justering af fleksjobordningen. Konklusionerne er blandt andet, at: 7 Antallet af personer på fleksjob er fortsat med at vokse, mens antallet af personer på ledighedsydelse er faldet en smule det seneste år. Faldet i antallet af ledighedsydelsesmodtagere kan henføres dels til Aftale om justering af fleksjobordningen, og dels til de forbedrede konjunkturer i perioden. Fleksjobordningen i høj grad tilgodeser den målgruppe, som ordningen er tiltænkt. Hovedfødekæden til fleksjob er sygedagpenge. Den fortsatte stigning i tilgangen til fleksjobordningen skal derfor ses i sammenhæng med de senere års markante stigning i det langvarige sygefravær. Det er LO s forventning, at den nye trepartsaftale om nedbringelse af sygefraværet kan medvirke til at nedbringe tilgangen til fleksjob. Førtidspensionsreformen har ført til en reduktion i det samlede antal tilkendelser af fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension. Antallet af førtidspensionstilkendelser er således personer lavere på årsniveau i 28, end hvis tilgangsfrekvenserne fra perioden før reformen havde fortsat uændret. Kapitel 5 stiller skarpt på udviklingen i arbejdstiden. Kapitlet konstaterer, at: Danskernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er øget med 1¼ time fra 1995 til 27. Stigningen i den gennemsnitlige arbejdstid har været bredt funderet, når man ser på udviklingen inden for hovedbrancherne. I international sammenhæng er danske medarbejdere de eneste inden for OECD-området, der i dag bruger klart mere tid på jobbet end i Det er en myte, at danskere arbejder mindre end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Danske lønmodtagere præsterede gennemsnitligt timer i 27, hvilket er omkring 35 timer mere end belgierne, svenskerne og franskmændene. Overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser igennem en årrække har været kendetegnet ved, at mulighederne for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden gradvist er blevet større. Den større fleksibilitet kommer til udtryk både i den private og den offentlige sektor. En overordnet tendens har været, at der er sket en udvidelse af adgangen til varierende arbejdstid ved lokal enighed. En anden gennemgående tendens har været øget adgang til lokalt at aftale arbejdstidsbestemmelser, som afviger fra eller supplerer overenskomstens generelle arbejdstidsregler. Mulighederne for varierende arbejdstid på arbejdspladserne bliver brugt, og på enkelte områder er der ydermere indgået aftaler, som helt eller delvist fraviger de centrale arbejdstidsbestemmelser. Det gælder både inden for det offentlige og i det private. Der er en række fællestræk bag lønmodtagernes bevæggrunde for at indgå lokalaftaler om arbejdstid. Formålet har især været at sikre større indflydelse på tilrettelæggelsen af egen arbejdstid, så der bliver en bedre sammenhæng mellem fritids- og arbejdsliv.

8 8 2. Fokus på arbejdsmarkedet Dansk økonomi har oplevet en markant fremgang i de seneste år. Beskæftigelsen har nået et meget højt niveau, og ledigheden er faldet til et historisk lavt niveau. Udviklingen i de seneste måneder tegner dog et billede af en mindre gunstig situation på arbejdsmarkedet. Afsnit 2.1. viser, at stigningen i beskæftigelsen inden for den private sektor er bremset op. Især i byggeri og industri er stigningen aftaget i de seneste kvartaler. Beskæftigelsen ligger dog fortsat på et højt niveau. Afsnittet dokumenterer endvidere, at den seneste tids fremgang i økonomien har givet plads til flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på det danske arbejdsmarked. Afsnit 2.2. konstaterer, at den samlede ledighed i oktober er steget på landsplan for første gang siden juli 25. Det er især a-kasser, hvis medlemmer er beskæftiget inden for bygge og anlæg samt industrien, der har oplevet stigende ledighed. Afsnit 2.3. viser, at arbejdsstyrken steg med knap 44. personer fra 26 til 27. Stigningen sker på trods af en demografisk udvikling, som trækker i negativ retning. En stigende erhvervsdeltagelse i især de ældre aldersgrupper og blandt ikke-vestlige indvandrere har haft en positiv indflydelse på arbejdsstyrkens størrelse Beskæftigelsen er faldet efter år med stabile stigninger I perioden 1. kvartal 25 til 3. kvartal 28 steg den samlede beskæftigelse med 161. personer. Beskæftigelsen toppede i 4. kvartal 27 med beskæftigede, jf. figur 2.1. Figur 2.1. Beskæftigelse og beskæftigelsesfrekvens 1. personer Pct Beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvens (højre akse) Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet som antallet af beskæftigede i alderen år i forhold til befolkningen i samme aldersgruppe. Kilde: Danmarks Statistik.

9 I 28 faldt beskæftigelsen i 1. kvartal med 3. personer, mens den i 2. kvartal faldt med 21. personer. Det kraftige fald i beskæftigelsen fra 1. til 2. kvartal 28 skal dog ses i lyset af forårets strejker på det offentlige område, som har betydet et fald i den offentlige sæsonkorrigerede beskæftigelse på 24. personer fra 1. til 2. kvartal 28. Faldet i den offentlige beskæftigelse blev udlignet i 3. kvartal 28, hvor den offentlige beskæftigelse igen steg til 824. fuldtidspersoner. Det må derfor forventes, at en stor del af faldet i den samlede beskæftigelse i 2. kvartal er udslaget af disse strejker. I 3. kvartal steg den samlede beskæftigelse med 16. personer, hvilket betyder, at den samlede beskæftigelse alt i alt er faldet med 8. personer fra 4. kvartal 27, hvor beskæftigelsen toppede, til 3. kvartal Beskæftigelsesfrekvensen lå fortsat på et højt niveau i 3. kvartal 28, idet 81,1 pct. af de årige var i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande har været stigende i hele i perioden fra 22 til 27, dog kraftigst i perioden 24-27, jf. figur 2.2. Beskæftigelsesfrekvensen er i alt øget med næsten 25 pct. fra Beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere fra ikke-vestlige lande faldt fra 22 til 24, men er siden 24 steget med knap 14 pct. Figur 2.2. Indikatorer for beskæftigelsesfrekvensen fordelt på herkomst Indeks 22 = 1 Indeks 22 = 1 13 Indvandrere fra vestlige lande Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Dansk oprindelse Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort som fuldtidsbeskæftigede fordelt på herkomst i alderen år i forhold til befolkningen fordelt på herkomst i samme aldersgruppe. Kilde: Danmarks Statistik. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande samt personer med dansk oprindelse har fulgt samme udvikling fra som ovenstående gruppe, dog med mindre udsving. Udviklingen i beskæftigelsesfrekvenserne skal ses i lyset af den afdæmpede vækst frem til 24, som blev efterfulgt af mere konjunkturmæssigt gunstige år.

10 1 Beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere fra vestlige lande er faldet med knap 5 pct. fra 26 til 27, og det er dermed den eneste gruppe, der har oplevet et fald i beskæftigelsesfrekvensen i denne periode. Den private beskæftigelse har i de seneste årtier udgjort omkring 7 pct. af den samlede beskæftigelse. Udviklingen i den private beskæftigelse følger stort set den økonomiske konjunkturudvikling. Således faldt beskæftigelsen fra 21 til 24 med knap 4. personer i den private sektor, mens beskæftigelsen steg med godt 149. personer fra 24 til 1. halvdel af 28. I perioden 1. til 3. kvartal 28 udgjorde den private beskæftigelse personer, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1. Beskæftigelsen fordelt på privat og offentlig sektor personer Privat sektor Offentlig sektor I alt Heraf støttet Anm.: Beskæftigelsen i privat og offentlig sektor 28 er gennemsnit af 1. til 3. kvartal sæsonkorrigeret. Støttet beskæftigelse i 28 er gennemsnit af 1. kvartal og 2. kvartal sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik. Den offentlige beskæftigelse, som i vid udstrækning er politisk bestemt, har været uændret i de seneste år. I de første tre kvartaler af 28 var der gennemsnitligt i alt 816. beskæftigede i den offentlige sektor. Antallet af beskæftigede i den offentlige sektor i 28 skal dog ses i lyset af forårets strejker. Således var det sæsonkorrigerede antal beskæftigede i 1. kvartal 824. personer, mens der kun er opgjort 8. beskæftigede fuldtidspersoner i 2. kvartal 28. Idet beskæftigelsen igen steg til 824. personer i 3. kvartal 28 vurderes det, at den offentlige beskæftigelse faldt i 2. kvartal alene på baggrund af strejken. Ses der bort fra strejken vurderes beskæftigelsen i de første tre kvartaler i den offentlige sektor at være ca personer, og dermed på niveau med beskæftigelsen i 27. Opbremsning i beskæftigelsesvæksten i de private erhverv De senere års stigende beskæftigelse i den private sektor er bremset op i det seneste år. Denne udvikling er især tydelig i byggeriet, jf. figur 2.3. Efter gennemsnitlige årlige stigninger på knap 1.3 personer fra 1. kvartal 24 til 1. kvartal 27, har fremgangen været væsentlig mere afdæmpet siden 1. kvartal 27. Fra 1. kvartal 27 til 3. kvartal 28 har beskæftigelsen i byggeriet således ligget på et mere konstant niveau, og har været faldende i de seneste to kvartaler. Beskæftigelsen i byggeri- og anlæg udgør godt 7 pct. af den samlede beskæftigelse, svarende til knap 19. personer. Beskæftigelsesniveauet i industrien viste en faldende tendens fra 1998 til 25. Beskæftigelsen lå derefter næsten uændret frem til 1. kvartal 27, hvorefter den steg med ca.

11 15. personer frem mod 1. kvartal 28. I de seneste to kvartaler er beskæftigelsen i industrien faldet med ca. 5. personer. De seneste års udvikling betyder, at niveauet i 3. kvartal 28 ligger omkring niveauet fra 24. Industrien udgør godt 14 pct. af den samlede beskæftigelse, svarende til 41. personer. 11 Figur 2.3. Den samlede beskæftigelse fordelt på erhverv Indeks kvt. =1 Indeks kvt. = Landbrug mv. Bygge- og anlæg Industri Privat service Offentlig service Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. I privat service har beskæftigelsen generelt været stigende siden 199 erne. Fra 25, hvor stigningen i beskæftigelsen tog til, er beskæftigelsen i den private service steget med godt 1 pct. I det seneste kvartal har der været et mindre fald i beskæftigelsen inden for privat service, svarende til,3 pct. Næsten 48 pct. af alle beskæftigede er ansat inden for privat service, hvilket svarer til knap personer. Inden for offentlig service var beskæftigelsen næsten uændret fra 3. kvartal 27 til 3. kvartal 28 med en stigning på,2 pct. I 2. kvartal faldt beskæftigelsen med knap 3 pct. inden for offentlig service, hvilket primært kan tilskrives forårets strejke Ledigheden stiger fra historisk lavt niveau Ledigheden toppede ved årsskiftet med registrerede fuldtidsledige, jf. figur 2.4. I december 25 faldt ledigheden til under niveauet fra november 21, og siden da er ledigheden faldet støt med knap 2.5 personer pr. måned til et niveau på 44.8 registrerede fuldtidsledige i september 28. Den faldende ledighed skyldes de seneste års særdeles gunstige konjunkturer. Fra september til oktober kunne der observeres en stigning i ledigheden på 1.8 fuldtidspersoner. En stor del af stigningen kan forklares med en midlertidig lukning af Lindø-værftet i uge 4-42 samt et fald i antallet af aktiverede fra september til oktober. Vendingen i ledigheden må dog vurderes at være indtrådt.

12 12 Figur 2.4. Antal fuldtidsledige 1. personer 1. personer 2 Sæsonkorrigeret 2 Ikke-sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik. Alle ledighedsgrupper havde gavn af opsvinget i perioden 24-27, jf. figur 2.5. Således faldt antallet af ledighedsberørte i alle grupper kraftigt i perioden, bortset fra de korttidsledige med en ledighedsgrad mellem,-,2 pct., som havde en stabil udvikling i perioden. Dette er dog ikke overraskende, idet de korttidsledige består af personer, der er ledige i en kort overgang på grund af jobskifte. Således afspejler den stabile udvikling i antallet af ledighedsberørte i denne gruppe et fleksibelt arbejdsmarked. Figur 2.5. Antal ledighedsberørte fordelt på ledighedsgrad Indeks kvt.=1 12 -,2,2-,4,4-,6,6-,8,8-1, 1 Indeks kvt.= Anm.: Rullende år. Kilde: Danmarks Statistik.

13 Faldet i ledigheden er dog især kommet de langtidsledige til gode. Denne gruppe, der har en ledighedsgrad over,8, har oplevet et fald i ledigheden på omkring 66 pct. fra 1. kvartal 24 til ultimo 27. Dette er udtryk for, at den positive konjunkturudvikling kombineret med en aktiv arbejdsmarkedspolitik i væsentligt omfang har fået personer i udkanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. 13 Ledigheden har udvist en kraftig nedadgående tendens for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere siden starten af 24, jf. figur 2.6. I 24 toppede den samlede ledighed med 6,1 pct., og er senest opgjort til 1,7 pct. i oktober. Figur 2.6. Ledighedsprocent fordelt på dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere Pct. 8 Kontanthjælpsmodtagere Dagpengemodtagere I alt Pct Kilde: Danmarks Statistik. Ledigheden blandt dagpengemodtagere har typisk ligget på et højere niveau end blandt kontanthjælpsmodtagere. Det kan delvist forklares ved måden, hvorpå ledighedsprocenten for de ikke-forsikrede personer bliver beregnet, hvor antallet af ledige ikke-forsikrede sættes i forhold til antallet af ikke-forsikrede i arbejdsstyrken. Unge med fritids- eller studiejob bliver således registreret som beskæftigede og optræder dermed i arbejdsstyrken. Hvis disse personer mister deres arbejde, bliver de typisk ikke registreret som værende ledige, hvilket betyder, at de forsvinder ud af arbejdsstyrken, og dermed mindsker ledighedsprocenten for de ikke-forsikrede. Forskellen i ledighedsprocenten mellem dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere er imidlertid reduceret markant de seneste to år. Ledigheden for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere udgjorde således henholdsvis 1,8 og 1,5 pct. i oktober. A-kasserne under LO har i den seneste tid oplevet stigende eller neutrale tendenser i ledighedsprocenten, jf. figur De a-kasser, som har oplevet stigninger i ledighedsprocenten, er ikke overraskende de mest konjunkturfølsomme kasser, som er Byggefagene

14 14 og TIB. Ledigheden i Byggefagenes a-kasse er steget med 1,75 pct. point siden maj 28, mens ledigheden i TIB er steget med 1,3 pct. point siden april. TIB havde i oktober en ledighed på 3,4 pct., mens Byggefagenes ledighed udgjorde 3,2 pct., når der korrigeres for sæsonvariation. I den største a-kasse, 3F, er ledigheden aftaget med 7,1 pct. point, siden den senest toppede i december 23. Fra september til oktober er ledigheden steget med,3 pct. point til et niveau på 3,8 pct. Figur 2.7. Ledighedsprocent fordelt på udvalgte a-kasser Pct. 12 3F TIB Byggefag Pct Anm.: Egen multiplikativ sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. NNF har også oplevet stigende ledighedsprocent i de seneste måneder. Således er ledighedsprocenten steget med 1,1 pct. point siden juni 28, hvor ledigheden i NNF begyndte at stige. Stigningen betyder, at der er blevet godt 2 flere ledige i NNF fra juni til oktober. Dansk Metal har også oplevet stigning i ledigheden siden juni. Her er ledighedsprocenten steget med,7 pct. point til et niveau på 1,7 i oktober 28. I FOA og HK har ledighedsprocenten ligget mere eller mindre stabilt de seneste måneder efter flere år med betydelige fald. Begge a-kasser har en ledighed under 2 pct.

15 Figur 2.8. Ledighedsprocent fordelt på udvalgte a-kasser 15 Pct. 1 HK Metal NNF FOA Pct Anm.: Egen multiplikativ sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den kraftigt faldende tendens i ledigheden gennem de seneste år går igen for akademikere, funktionærer og tjenestemænd samt de selvstændige, jf. figur 2.9. De toppede alle omkring årsskiftet på ledighedsprocenter mellem 5,6 og 6,2 pct., og ligger nu under 2 pct. Figur 2.9. Ledighedsprocent fordelt på udvalgte a-kasser Pct. 7 6 Akademikere Funktionærer og tjenestemænd Selvstændige Pct Anm.: Egen multiplikativ sæsonkorrektion. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

16 16 Tilsvarende har faldet i ledigheden siden 24 fundet sted inden for alle aldersgrupper. Således spænder ledighedsprocenterne fordelt på alder mellem 1,1 pct. og 2,4 pct. i oktober 28 mod mellem 4,1 og 8,1 i januar 24, hvor ledigheden toppede, jf. figur 2.1. Figur 2.1. Ledighedsprocent fordelt aldersgrupper Pct årige årige 3-39-årige 4-49-årige 5-59-årige Over 6-årige Pct Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Den højeste ledighed findes i gruppen årige, men forskellene mellem grupperne er reduceret markant siden 24. Blandt de ældre aldersgrupper har de 5-59-årige den klart højeste ledighed. Den høje ledighed i denne gruppe skyldes især ledigheden for de årige. Denne gruppe har historisk haft den højeste ledighedsprocent blandt alle aldersgrupper. De årige har generelt haft den laveste ledighed fordelt på alder, men har siden maj 28 ligget lidt over gruppen 6+, der har 1,1 pct. ledige i oktober 28. På det danske arbejdsmarked benyttes en række arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, som påvirker opgørelsen af arbejdsløsheden. For at få et mere reelt billede af hvem der står uden ordinær beskæftigelse, betragtes derfor bruttoledigheden. Bruttoledigheden er her defineret som summen af registrerede ledige samt aktiverede personer i enten statsligt eller kommunalt regi.

17 Bruttoledigheden har været kraftigt faldende siden 24, jf. tabel 2.2. Udviklingen skyldes primært den kraftige nedgang i antallet af ledige, hvilket også har betydet, at antallet af aktiverede er aftaget i perioden. Den faldende aktivering er en naturlig konsekvens af den faldende ledighed og stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, idet korttidsledige udgør en større andel af den samlede ledighed. 17 Tabel 2.2. Bruttoledighed fuldtidspersoner Ledighed 158,3 16,6 141, 19,1 77,3 49,7 Statsligt aktiverede 33,3 34,1 32,1 26, 15,9 13,9 Kommunalt aktiverede 35,9 33,9 31, 28,1 22,8 24,3 - Heraf match ,9 8,6 - Heraf match , 15,8 I alt 227,6 228,6 24,1 163,2 116, 87,9 Anm.: 28 er sæsonkorrigeret gennemsnit af perioden januar-oktober 28. Antallet af kommunalt aktiverede er ikke sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Fra 26 til 27 ses dog et fald i aktiveringsgraden. Reduktion i aktiveringsomfanget kan forklares med den svære start for de nye jobcentre, der trådte i funktion den 1. januar 27. I 28 er aktiveringsomfanget dog igen tiltaget, blandt andet som følge af fremrykningen af aktiveringen for de ledige, jf. kapitel Stigende arbejdsstyrke Arbejdsstyrken, opgjort som summen af beskæftigede og ledige, steg fra 26 til 27 med knap 44. personer, jf. figur Bortset fra et konjunkturbetinget fald i 23 og 24 på i alt omkring 2. personer har arbejdsstyrken været stigende siden Den faktiske arbejdsstyrke er i 27, med over 2,9 mio. personer, den hidtil største. Den demografisk betingede arbejdsstyrke er beregnet ud fra erhvervsfrekvenserne i 27 for de årige underopdelt i tolv aldersgrupper. Den demografisk betingede arbejdsstyrke er summen af de beregnede arbejdsstyrker for de tolv aldersgrupper. Herved giver den demografisk betingede arbejdsstyrke et billede af, hvordan arbejdsstyrken ville have set ud som følge af den demografiske udvikling, hvis erhvervsfrekvenserne i alle år lignede den i 27.

18 18 Figur Faktisk arbejdsstyrke og demografisk betinget arbejdsstyrke 1. personer 1. personer Faktisk arbejdsstyrke Demografisk betinget arbejdsstyrke Anm.: Faktisk arbejdsstyrke er opgjort på grundlag af nationalregnskabet, mens den demografiske arbejdsstyrke, der er afgrænset til alderen år, er opgjort på grundlag af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Kilde: Danmarks Statistik, ADAM-banken samt egne beregninger. Ændringen i erhvervsfrekvenserne er både demografisk- og konjunkturbetinget. Aldersmæssige forskydninger i grupperne inden for de årige påvirker alt andet lige den samlede erhvervsfrekvens, da erhvervsfrekvensen varierer en del inden for de forskellige aldersgrupper. Således vil flere ældre i gruppen af årige reducere den samlede erhvervsfrekvens i kraft af deres ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. Den demografisk betingede arbejdsstyrke var stigende frem til 22, hvorefter den demografiske udvikling har givet et negativt bidrag til arbejdsstyrken. Det er derfor meget positivt, at den faktiske arbejdsstyrke har været stigende siden 22 på trods af det negative bidrag fra demografien. Det modsatte var tilfældet i starten 199 erne, hvor den faktiske arbejdsstyrke faldt i en periode med et positivt bidrag fra demografien. Arbejdsstyrken påvirkes også af konjunkturudviklingen. Gunstige konjunkturer øger erhvervsfrekvenserne, da det typisk trækker flere personer ind i arbejdsstyrken. Ugunstige konjunkturer kan omvendt bevirke, at de yngre generationer udskyder at færdiggøre deres uddannelser, mens de ældre generationer trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end planlagt. Den positive udvikling i arbejdsstyrken har i de senere år også været mere og mere præget af udenlandsk arbejdskraft 1. Det er tydeligt, at både pendlere i grænseområderne samt øget arbejdskraftindvandring både fra de nye EU-lande samt den resterende verden har en andel i den øgede beskæftigelse i Danmark, og derved den øgede arbejdsstyrke. Forskellige opgørelser af arbejdsstyrken tegner forskellige billeder af arbejdsstyrkens størrelse og udvikling. Figur viser arbejdsstyrken defineret som summen af det gen- 1) Der henvises til LO s Øje på Beskæftigelsen, november 28 for en nærmere gennemgang af udviklingen i den udenlandske arbejdskraft i Danmark.

19 nemsnitlige antal beskæftigede og ledige fra nationalregnskabet. Nationalregnskabets opgørelse må betragtes som den mest retvisende til beskrivelse af den reelle udvikling i arbejdsstyrken, da denne er designet til at beskrive den konjunkturelle udvikling. 19 Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) giver et øjebliksbillede af arbejdsstyrken blandt andet til brug for registeranalyser på individniveau. RAS kan benyttes til at fordele udviklingen i arbejdsstyrken på demografi og erhvervsdeltagelse, jf. tabel 2.3. Tabel 2.3. Udviklingen i arbejdsstyrken fordelt på aldersgrupper, Alder Arbejdsstyrke Heraf Demografi Erhvervsdeltagelse Ændring i 1. personer I alt 34,2-24,3 58, år 19,1 16,7 2, år -28,2-44,1 16, 3-39 år -31,7-41,3 9, år 44,7 39,4 5, år -13,5-23,1 9, år 43,7 28,1 15,5 Anm.: Bidraget fra demografi er givet som udviklingen i arbejdsstyrken for fastholdte erhvervsfrekvenser. Arbejdsstyrken er afgrænset til alderen år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Arbejdsstyrken givet ved RAS er samlet set steget med 34.2 personer i perioden Det dækker over et underliggende fald på 24.3 personer som følge af den demografiske udvikling og en stigning i erhvervsdeltagelsen svarende til 58.5 personer. I perioden har den demografiske udvikling indebåret et underliggende fald i arbejdsstyrken for aldersgrupperne 2-29 år og 3-39 år på henholdsvis 44.1 og 41.3 personer. Erhvervsdeltagelsen i aldersgrupperne er dog samtidigt steget svarende til 16. personer for de 2-29-årige og 9.6 for de 3-39-årige. Samlet set er faldet i arbejdsstyrken for de to aldersgrupper dermed mindre end demografien tilsiger, idet antallet af 2-29-årige og 3-39-årige i arbejdsstyrken er reduceret med henholdsvis 28.2 og 31.7 personer. Der har i samme periode været en kraftig stigning i personer i aldersgruppen 6-64 år, hvilket i sig selv har øget arbejdsstyrken med 28.1 personer. Erhvervsdeltagelsen i denne gruppe er samtidigt steget, hvilket har medført, at arbejdsstyrken samlet set er øget med 43.7 personer i aldersgruppen 6-64-årige mellem 23 og 27. Den demografiske udvikling betyder, at den potentielle arbejdsstyrke begrænses, idet forskydningerne går fra aldersgrupper, som traditionelt har en høj erhvervsdeltagelse, til grupper med lavere erhvervsdeltagelse. Det er dog tydeligt, at der også er en udvikling i erhvervsdeltagelsen i aldersgrupperne. Således er stigningen i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre en stor del af grunden til den fortsatte stigning i arbejdsstyrken. Når der ses på udviklingen i arbejdsstyrken fordelt på mænd og kvinder i perioden 23-27, er der generelt visse forskelle. Hvor den demografiske udvikling er nogenlunde

20 2 ensartet for de to køn, er kvindernes erhvervsdeltagelse samlet set steget mere end mændenes i perioden, jf. tabel 2.4. og 2.5. Tabel 2.4. Udviklingen i arbejdsstyrken for mænd fordelt på aldersgrupper, Alder Arbejdsstyrke Heraf Demografi Erhvervsdeltagelse Ændring i 1. personer I alt 8,3-13, 21, år 8,5 9,2 -, år -15,7-23, 7, år -19,5-24,6 5, år 23,2 2,4 2, år -12,7-13,3, år 24,5 18,3 6,2 Anm.: Bidraget fra demografi er givet som udviklingen i arbejdsstyrken for fastholdte erhvervsfrekvenser fra 23. Arbejdsstyrken er afgrænset til alderen år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Stigningen i kvindernes erhvervsdeltagelse skyldes især stigningerne i grupperne 5-59-årige samt 6-64-årige, hvilket tyder på, at der er flere ældre kvinder, som forbliver på arbejdsmarkedet frem for at trække sig tidligt tilbage som følge af de gunstige konjunkturer. Tabel 2.5. Udviklingen i arbejdsstyrken for kvinder fordelt på aldersgrupper, Alder Arbejdsstyrke Heraf Demografi Erhvervsdeltagelse Ændring i 1. personer I alt 25,8-11,4 37, år 1,7 7,5 3, år -12,5-21,2 8, år -12,2-16,9 4, år 21,5 19, 2, år -,8-9,9 9, 6-64 år 19,2 1, 9,1 Anm.: Bidraget fra demografi er givet som udviklingen i arbejdsstyrken for fastholdte erhvervsfrekvenser fra 23. Arbejdsstyrken er afgrænset til alderen år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Udviklingen fra fordelt på herkomst viser tydeligt, at der er kommet flere indvandrere og efterkommere i arbejdsstyrken, både fra vestlige og ikke-vestlige lande, jf. tabel 2.6. Alene antallet af indvandrere i arbejdsstyrken er steget med 35. personer, hvoraf 24.5 personer stammer fra ikke-vestlige lande. Denne stigning skyldes, at der er sket en markant stigning i erhvervsfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere, svarende til 15.7 personer, samtidigt med at der er flere ikke-vestlige indvandrere i de erhvervsaktive aldersgrupper. Dermed tegner der sig et tydeligt billede af, at ikke-vestlige indvandrere

21 i stærkt tal er kommet ud på arbejdsmarkedet i forbindelse med de seneste års økonomiske opsving og deraf store efterspørgsel efter arbejdskraft. 21 Tabel 2.6. Udviklingen i arbejdsstyrken fordelt på herkomst, Alder Arbejdsstyrke Heraf Demografi Erhvervsdeltagelse Ændring i 1. personer Indvandrere i alt 35, 17,9 17,1 Indvandrere fra vestlige lande 1,5 9,7,8 Indvandrere fra ikke-vestlige lande 24,5 8,8 15,7 Efterkommere i alt 7,7 6,9,8 Efterkommere fra vestlige lande 1,1 1,,1 Efterkommere fra ikke-vestlige lande 6,6 5,6 1, Personer med dansk oprindelse -8,5-19,4 1,9 Anm.: Bidraget fra demografi er givet som udviklingen i arbejdsstyrken for fastholdte erhvervsfrekvenser fra 23. Arbejdsstyrken er afgrænset til alderen år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

22 22 3. Beskæftigelsespolitik Hovedfokus i kapitel 3 er den aktive beskæftigelsespolitik. Kapitlet indledes med en gennemgang af de vigtigste tiltag på det beskæftigelsespolitiske område det seneste år i forhold til både politiske beslutninger og centrale regelændringer. Afsnit 3.2. kortlægger omfanget af aktiveringsindsatsen, som har været faldende under højkonjunkturen. Prioriteringen af de beskæftigelsespolitiske redskaber er fortsat stor mellem den statslige og den kommunale del af jobcentrene. Der er langt fra tale om en harmoniseret indsats. Afsnit 3.3. undersøger matchkategoriseringen af dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere. Afsnittet viser blandt andet, at redskabsviften i beskæftigelsesindsatsen er nærmest uafhængig af, hvilken matchkategori den enkelte har. Med udgangspunkt i matchkategoriseringen fremgår det desuden, at mellem 6. og 11. kontanthjælpsmodtagere er fejlplaceret i beskæftigelsessystemet. Afsnittet dokumenterer endvidere, at der er en udtalt variation i matchkategoriseringen af kontanthjælpsmodtagere både mellem regionerne og på jobcenterniveau. Matchtildelingen sker dermed meget forskelligt i de enkelte jobcentre, hvilket øger risikoen for, at den enkelte ikke får den rette indsats. Afsnit 3.4. introducerer LO s jobcenterindeks og de fem underliggende indikatorer for den statslige del af jobcentrene. Det ses blandt andet, at der er stor forskel i jobcentrenes brug af uddannelsesaktivering Beskæftigelsespolitisk overblik Siden sidste års udgivelse af Zoom på arbejdsmarkedet er der på beskæftigelsesområdet især tre aftaler, som har betydning for udviklingen på arbejdsmarkedet. For det første indgik regeringen den 28. februar 28 en aftale med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance (tidl. Ny Alliance) om en jobplan, der skal øge arbejdsstyrken. For det andet indgik LO, DA og regeringen en trepartsaftale om nedbringelse af sygefraværet den 8. oktober 28. For det tredje indgik regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance i forbindelse med finanslovforhandlingerne for 29 en Aftale om et nyt enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem, der skal træde i kraft 1. august 29. Ud over de tre aftaler nedsatte regeringen i december 27 en Arbejdsmarkedskommission, som skal komme med bud på reformer, der kan få danskerne til at arbejde mere. Baggrunden for kommissionens arbejde er et beregnet langsigtet underskud på ca. 14 mia. kr. årligt på de offentlige finanser i regeringens 215-plan. Arbejdsmarkedskommissionen skulle oprindeligt have fremlagt sine forslag i midten af 29, men i august fremrykkede statsministeren processen og fik Arbejdsmarkedskommissionen til at udgive den første

23 delrapport allerede den 29. september 28. Den fremrykkede proces indebar desuden trepartsmøder med arbejdsmarkedets parter om reformer på arbejdsmarkedet, og siden også politiske forhandlinger i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Ingen af processerne har imidlertid ført til en aftale. 23 Jobplan Regeringen indgik den 28. februar 28 en aftale med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om Jobplanen, som indeholder en række tiltag, der i løbet af et par år er vurderet til at øge arbejdsstyrken med 8-9. personer. Jobplanen indeholder endvidere en øget indsats for international rekruttering og lettere adgang for kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Jobplanens hovedpunkter er: Førtidspensionister på gammel ordning får fuld sikkerhed for, at de ikke risikerer at miste retten til førtidspension, hvis de arbejder. Folkepensionister får et ekstra bundfradrag på 3. kr. om året, og derudover nedsættes beskæftigelseskravet ved opsat pension, så man kun skal arbejde 1. timer om året (ca. 19 timer om ugen) mod 1.5 timer i dag (29 timer om ugen). Der indføres et særligt skattenedslag på op til 1. kr. for 64-årige i arbejde, hvis de har arbejdet fuld tid, siden de var 6 år. Dog må de kun have haft en gennemsnitlig årlig arbejdsindkomst under 55. kr. fra års alderen. Reglerne for supplerende dagpenge ændres, så der fremover kun kan modtages supplerende dagpenge i 3 uger inden for 14 uger. Der åbnes igen for optag på voksenlærlingeordningen i 28 med mulighed for uddannelse af yderligere 5 helårspersoner svarende til ca. 1.5 voksenlærlinge. Det gøres lettere for velkvalificeret arbejdskraft at komme til Danmark. De vil blandt andet nedsætte beløbsgrænsen i jobkortordningen fra 45. til 375. kr. om året, og Green-card ordningen udvides. Voksenlærlingeordningen Allerede i januar 28 var de afsatte midler til tilskud til voksenlærlingeordningen for beskæftigede opbrugt. Det betød, at der den 6. februar blev stoppet for nye tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne. I forbindelse med regeringens aftale om en Jobplan blev der givet en merbevilling til en stigning i aktiviteten svarende til 5 helårspersoner i 28. Denne merbevilling var allerede opbrugt i juli 28, og tilgangen til ordningen er dermed stoppet for resten af året.

24 24 Arbejdsmarkedskommission Regeringen nedsatte den 13. december 27 en Arbejdsmarkedskommission, der skal arbejde frem til sommeren 29. Kommissionen skal komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i dag. En større arbejdsindsats er ikke et mål i sig selv, men en forudsætning for at finansiere velfærdssamfundet. I regeringens 215- plan er der indbygget et krav til yderligere finansiering på ca. 14 mia. kr. om året. Der er tre forudsætninger, som Arbejdsmarkedskommissionen skal leve op til med deres forslag: 1. Velfærden skal udbygges de kommende år. 2. Skattetrykket må ikke stige. 3. Finanspolitikken skal være ansvarlig på lang sigt, hvilket indebærer, at der skal være balance mellem fremtidige udgifter og indtægter. Arbejdsmarkedskommissionen bestemmer selv, hvilke indsatsområder den vil arbejde med, men skal blandt andet analysere mulighederne for højere beskæftigelse gennem: Et mere rummeligt arbejdsmarked for personer, der i dag er uden for arbejdsstyrken. Bedre strukturer på arbejdsmarkedet, som fx kan muliggøre kortere ledighedsperioder. Bedre integration af indvandrere og efterkommere. Fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Flere deltidsansatte på fuld tid. At den gennemsnitlige arbejdstid ikke falder. Statsminister Anders Fogh Rasmussen meddelte den 7. august, at han havde bedt Arbejdsmarkedskommissionen om at fremskynde processen, og om at lave et oplæg til trepartsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter. Den 29. september 28 udgav Arbejdsmarkedskommissionen delrapporten Arbejde, vækst og velfærd med 26 forslag til reformer af det danske arbejdsmarked. Kommissionen foreslår blandt andet, at dagpengeperioden nedsættes fra fire til to år, at den aktive beskæftigelsesindsats fremrykkes og målrettes, samt at de planlagte forhøjelser af efterlønsalderen indfases allerede fra 29. Arbejdsmarkedskommissionen har regnet sig frem til, at dette vil give en samlet beskæftigelsesfremgang på op til 36. personer på kort sigt og op mod 114. personer på fem til ti års sigt. Endvidere vil de offentlige finanser blive forbedret med ca. 14 mia. kr. om året. Det lykkedes ikke regeringen i finanslovsforhandlingerne at komme igennem med forslagene på dagpengeområdet.

25 Sygefraværsaftale Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 29. september 28 en trepartsaftale om at nedbringe sygefraværet. Aftalen fokuserer blandt andet på at øge dialogen og ændre synet på sygefravær. Det centrale i aftalen er: Arbejdsgiverne skal senest i fjerde sygeuge holde samtale med medarbejdere, der er sygemeldt. Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Den sygemeldte medarbejder kan anmode om, at arbejdsgiveren og medarbejderen sammen udarbejder en fastholdelsesplan. A-kasserne skal, for at medvirke til at fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet, senest i fjerde sygeuge holde en personlig samtale med sygemeldte forsikrede ledige om, hvordan og hvornår den syge kan stå aktivt til rådighed for arbejdsmarkedet. Jobcenteret vurderer ved den første samtale med den sygemeldte inden ottende sygeuge om der er mulighed for, at den sygemeldte kan vende gradvist tilbage med en delvis raskmelding. Udgangspunktet er, at den syge vender gradvist tilbage, medmindre sygdommen forhindrer det. Jobcenteret skal have mulighed for at give alle sygemeldte både beskæftigede og ledige aktive tilbud, fx vejledning, opkvalificering samt virksomhedspraktik. Den nuværende lægeerklæring Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed afskaffes. Den skal i stedet erstattes af en samtale mellem arbejdsgiveren og den syge medarbejder samt en ny lægeerklæring en såkaldt Mulighedserklæring med fokus på, at den enkelte medarbejder kan bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Der skal etableres et større forsøg med en tidlig, målrettet og tværfaglig indsats for at afklare den syges situation og bevare hans eller hendes kontakt til arbejdsmarkedet. 25 Ændret årshjul i beskæftigelsesregionerne For at sikre større sammenhæng mellem de regionale kontrakter og planlægningsprocessen i jobcentrene, kommunale udvalg og lokale beskæftigelsesråd, fremrykkes den regionale kontraktproces. Kontrakterne mellem de Regionale Beskæftigelsesråd og beskæftigelsesministeren skal således ligge klar, inden jobcentrene begynder planlægningsprocessen, det vil sige udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for det kommende år, typisk i foråret. Det er samtidig besluttet, at de regionale kontrakter med ministeren skal have et flerårigt perspektiv.

26 26 Boks 3.1. Vigtigste ændringer i arbejdsløshedsforsikringen og aktivloven, : Firepartsaftale om integration Jobpakker, videreudvikling af trappemodellen og flere mentorer. Ny chance til alle Alle kommuner skal fra 1. juli 26 til 1. juli 28 give passive kontant- og starthjælpsmodtagere en ny chance. Der opstilles tre mål: Afgang til beskæftigelse og uddannelse, periode med selvforsørgelse samt aktiveringsgrad. 27: Implementering af velfærdsaftalen om Velstand og velfærd Ny jobrotationsordning pr. 1. januar 27, hvor virksomhederne modtager et samlet tilskud til både den beskæftigede, den ledige samt til betaling af uddannelse. Justering af voksenlærlingeordningen træder i kraft pr. 1. marts 27, hvormed det er muligt at oprette voksenlærlingepladser i brancher med flaskehalsproblemer samt i brancher med gode beskæftigelsesmuligheder. Kontaktsamtalerne hver tredje måned samt jobplansamtalen forud for udarbejdelse af en jobplan samles under betegnelsen jobsamtaler fra marts 27. Til jobsamtaler skal den ledige forelægges minimum to konkrete og relevante job. Pr. 1. juni 27 skal dagpengemodtagere mellem 25 og 3 år uden en uddannelse, der berettiger til optagelse i en a-kasse, efter 6 måneders sammenlagt ledighed have tilbud om et løntilskudsjob i den offentlige sektor. Fra 1. juli 27 er der ret og pligt for aktivering for alle. Afskaffelse af fritagelse af aktivering for de årige. Dagpengeperioden for de 6-årige forøges fra 2½ år til 4 år, således at dagpengeperiodens længde bliver den samme for alle. Intensiv formidlingsindsats 1. august 27 for ledige, som ikke får job efter henvisning. Aktivering fremrykkes til efter ni måneders ledighed den 1. august 27. Ledige skal fra 1. oktober 27 hver uge bekræfte deres registrering som ledige på JobNet. Intensiv aktivering efter 2½ års ledighed gældende efter 1. oktober 27. Minimumskrav til de lediges CV og CV-samtalen. A-kasserne skal henvise den ledige til relevant job eller pålægge den ledige at søge mindst to job. Når en arbejdsmarkedsparat ledig ikke får et formidlet job, iværksættes ny formidling. Er den ledige ikke kommet i job efter tre måneder, skal den ledige have tilbud om aktivering. 28: Implementering af velfærdsaftale om samtidig ret og pligt til aktivering Andre aktører har pr. 1. januar 28 kompetence til myndighedsudøvelse. Det vil sige, at andre aktører kan forpligte en ledig til at møde til samtaler, aktiviteter, tilbud mv. Andre aktører får ikke kompetence til at træffe afgørelser om forsørgelse. Ved tilbud på mindre end fire uger skal der ikke udarbejdes en jobplan. Den ledige kan dog anmode om udarbejdelse af en jobplan. Aktivt jobsøgende Ledige, der søger fire realistiske job om ugen, anses for at være på den sikre side i forhold til kravet om at være aktiv jobsøgende. Svage ledige skal hurtigere i arbejde Alle i gang Retten til nedsatte dagpenge bortfalder nu, når et medlem af en a-kasse har fået udbetalt nedsatte dagpenge i sammenlagt 3 uger inden for de sidste 14 uger. Medlemmet opnår ret til at begynde en ny periode med nedsatte dagpenge, når medlemmet herefter har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden inden for 12 måneder.