Finanskrisens betydning for danske pengeinstitutter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Finanskrisens betydning for danske pengeinstitutter"

Transkript

1 Department of Economics and Business Afsluttende projekt HD 1. Del Forfatter: Dorthe Hørmann Vejleder: Per Johnsen Smidt Finanskrisens betydning for danske pengeinstitutter Resume: This report is an analysis of the impact of the financial crisis on the Danish financial institutions. After a short introduction to the crisis and a brief description of the fiscal and monetary policy conducted in Denmark, it examines the requirements regarding solvency and liquidity of Danish financial institutions. Then the development within the lending, the writing down and the solvency of some specific banks is analyzed. Finally the possibility of survival of different financial institutions is evaluated.

2 Indhold 1 Indledning Problemformulering Datagrundlag og teori Krisen Pengepolitik Finanspolitik Danske hjælpepakker Krav til kapital og likviditet Kapitalkrav Likviditetskrav Finanstilsynet Solvens og likviditet Basiskapital Tilvejebringelse af kapital Risikovægtede poster Krakkede pengeinstitutter Finanskrisen og udvalgte pengeinstitutter Spar Lolland og Lollands Bank Aktiekurs og resultat Udlån og nedskrivning Solvens Fremtidsudsigter Østjydsk Bank Resultat og aktiekurs Nedskrivninger Solvens og likviditet Udlån Fremtidsudsigter Danske Bank International rating Resultat og aktiekurs Nedskrivninger Krediteksponering Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 2 af 50

3 Fremtidsudsigter Konklusion Kilder Bøger Love, bekendtgørelser og vejledninger Årsrapporter Påbud og redegørelser fra Finanstilsynet Artikler fra internettet Øvrige kilder Appendix A Boligrente og beskæftigelse USA Appendix B Repo Appendix C Statsobligationsrente DK, Eurozonen, USA Appendix D Anvendte paragraffer Appendix E Udvikling i pengeinstitutters resultat Appendix F Resultat af aktieemissioner Appendix G Udlån 2007 til Appendix H Finanstilsynets påbud i.r.t. solvenskrav Appendix I Østjysk Bank Branchefordelt udlånsoversigt Appendix J Rating skalaer Appendix K Danske Bank Branchefordelt nedskrivning Appendix L Danske Bank nedskrivninger i Danmark Appendix M Danske Bank Branchefordelt krediteksponering Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 3 af 50

4 1 Indledning Den vestlige verden er stadig i 2013 præget af finanskrisen, der startede i USA i Krisen har været årsag til, at mange danske pengeinstitutter har måttet realisere store tab og yderligere har måttet afskrive kraftigt på deres udlån. Samtidig har den betydet, at Folketinget har øget kravene til pengeinstitutternes solvens og likviditet. De store tab og afskrivninger sammenholdt med solvensog likviditetskravene har resulteret i, at sektoren har oplevet både bankkrak, overtagelser og en række mere eller mindre frivillige fusioner. Rapporten starter med en kort beskrivelse af, hvad der initierede krisen, hvorfor den bredte sig til Europa, og hvordan den har udviklet sig frem til og med I den forbindelse kommenteres finans- og pengepolitik i Danmark overordnet, da det har influeret udviklingen. Derefter analyseres, hvordan krisen har påvirket den danske finanssektor med fokus på ændringer af kravene til de danske pengeinstitutters solvens og likviditet og på pengeinstitutternes mulighed for at leve op til disse krav. Herunder vurderes de danske hjælpepakker, og det undersøges, hvordan krisen har påvirket Finanstilsynet. Med udgangspunkt i en analyse af fire udvalgte pengeinstitutter vurderes afslutningsvist, hvordan danske pengeinstitutter fremadrettet kan overholde solvens- og likviditetskravene. Der fokuseres på finanskrisens betydning for pengeinstitutterne i relation til udviklingen inden for deres deciderede bankvirksomhed (indlån og udlån). 2 Problemformulering Mange danske pengeinstitutter nedskrev stadig i 2012 væsentlig mere på udlån, end de gjorde før krisen, og selvom de fleste pengeinstitutter iflg. deres årsberetninger forventer lavere nedskrivninger i 2013, ligger forventningerne stadig over tallene fra før krisen. I medierne tales der også fortsat i første kvartal 2013 om nødlidende pengeinstitutter, og i januar 2013 gik Spar Lolland konkurs og blev overtaget af Jyske Bank. Følgerne af finanskrisen er dermed stadig meget aktuelle, og det er derfor fortsat både interessant og relevant at beskæftige sig med finanskrisen, ikke kun i et retroperspektiv men også fremadrettet. Aktualiteten understreges af, at Erhvervs- og Vækstministeriet 14. marts 2013 udpegede 5 danske banker 1 som systemisk vigtige, hvilket betyder, at det er banker, den danske stat vil bakke op om, hvis de får økonomiske problemer. Det betyder også, at der stilles større krav til disse banker. Rapportens hovedspørgsmål er: Hvad har finanskrisen betydet for danske pengeinstitutters solvens og likviditet, og hvordan sikrer de bedst fortsat overlevelse? For at besvare hovedspørgsmålet besvares først nedenstående underspørgsmål: Hvad er kravene til danske pengeinstitutters solvens? Hvordan opgøres danske pengeinstitutters solvens? Hvad er kravene til danske pengeinstitutters likviditet? Hvordan opgøres danske pengeinstitutters likviditet? Hvordan påvirker udefrakommende faktorer pengeinstitutternes solvens og likviditet? Hvordan kan pengeinstitutterne selv påvirke deres solvens og likviditet? 1 Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Nordea Bank Danmark og Nykredit Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 4 af 50

5 3 Datagrundlag og teori Indledningsvist bør bemærkes, at rapporten udelukkende baseres på sekundær data, og at der ikke er medtaget data dateret efter Beskrivelsen af finanskrisen vil tage udgangspunkt i en række artikler 2, der er fundet på internettet, suppleret med information fra bøgerne In FED we trust og More Money than God 3. Selvom de enkelte kilder ofte vil være farvede af den pågældende forfatters holdning, vil en kritisk sammenholdning af data fra disse kvalitative kilder tilsammen give et nuanceret og retvisende billede. Der anvendes generel makroøkonomisk teori til en overordnet analyse af de politiske muligheder, mens resultatet af den førte politik beskrives gennem renteudviklingen. Reglerne omkring den krævede solvens og likviditet samt beregningen heraf findes i relevante love, bekendtgørelser og vejledninger 4, hvilket betyder, at den del af rapporten, der omhandler det, er baseret på objektive data med høj validitet. De danske hjælpepakker beskrives ligeledes med udgangspunkt i de vedtagne love, og nødvendigheden af hjælpepakkerne vurderes med udgangspunkt i danske pengeinstitutters anvendelse af dem. En overordnet beskrivelse af de danske pengeinstitutter, der ikke har overlevet finanskrisen, bygger på information fra Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets hjemmesider, mens en mere detaljeret analyse af finanskrisens betydning for udvalgte pengeinstitutters solvens og likviditet baseres på tal fra deres årsregnskaber og anvendelse af generel regnskabsteori. De pengeinstitutter, der analyseres detaljeret, er dels Spar Lolland, som er det seneste offer for finanskrisen, og Lollands Bank, der er en lokalbank, som opererer i samme lokalområde. Formålet med dette er at undersøge, hvorfor den ene er gået konkurs, når den anden stadig er velfungerende. Derudover analyseres Danske Bank, som er Danmarks største pengeinstitut, og Østjydsk Bank, som muligvis bliver finanskrisens næste offer. 4 Krisen Der er generel enighed om, at finanskrisen startede i USA. Den begyndte med den amerikanske subprimekrise, som blev mere og mere omfattende i løbet af Problemet var, at mange af de amerikanere, der havde fået variabelt forrentede subprimelån 6 ikke længere kunne betale deres ydelser. Dette var forårsaget af, at den korte rente var steget fra 4,34 % primo 2004 til 8,05 % primo Da den stigende rente samtidig fik huspriserne til at falde, var der ikke tilstrækkelig sikkerhed for lånene, hvilket betød, at långiverne måtte inkassere tab, hvis husene blev solgt på tvangsauktion. At huspriserne falder, når renten stiger, følger naturligt af, at en højere rente, gør det dyrere at finansiere et lån og dermed betyder, at en given indtægt kun kan bære et mindre lån. Finanskrisen udviklede sig hurtigt til en økonomisk krise, hvilket bl.a. ses af, at arbejdsløsheden i USA steg fra 4,6 % til 7,2 % af arbejdsstyrken i løbet af 2008, mens arbejdsstyrken samtidig steg 2 Kildelisten Kildelisten Kildelisten Baseret på anerkendte økonomers artikler og udtalelser i nyhedsudsendelser 6 Lån til mindre gode betalere med sikkerhed i deres bolig 7 Se Appendix A for detaljer Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 5 af 50

6 med knap 1 mio. mennesker 8. Når finanskrisen blev international og ikke forblev amerikansk, skyldes det, at de amerikanske långivere havde solgt subprimelånene videre på det internationale finansmarked gennem oprettelse af CDO er 9. Det var lykkedes investeringsselskaberne at få gode ratingkarakterer for CDO erne, og da renten på dem samtidig var høj, havde mange europæiske banker investeret i dem og led dermed også store tab. Den høje rating kan forklares ved, dels at de dårlige lån blev pakket sammen med nogle få gode lån, dels at den generelle optimisme betød, at ratingbureauerne ikke var kritiske nok i.f.m. deres vurderinger. Den tilspidsede situation kulminerede med Lehman Brothers krak den 15. september Indtil da havde der i finanssektoren været en forventning om, at de respektive lande ville hjælpe de store finansielle virksomheder. Lehman var blevet opfattet som too big to fail, så deres krak skabte generel usikkerhed på finansmarkederne, hvilket resulterede i, at pengeinstitutterne ikke længere turde give hinanden usikrede overnight lån. Fra den ene dag til den anden blev næsten alle intrabank lån erstattet af repoer, der kan sammenlignes med lån, hvor der stilles værdipapirer som sikkerhed. En detaljeret beskrivelse findes i Appendix B. Det kan diskuteres, hvorvidt finanskrisen er ovre eller ej, men den mest udbredte holdning er, at vi ikke længere har en decideret finanskrise. Den holdning kommer direkte til udtryk i en udtalelse af Danske Banks direktør Eivind Kolding den 7. februar 2013: Jeg mener ikke, at det længere giver mening at tale om en egentlig finanskrise. Vi er i en udfordrende lavkonjunktur. 10 Opfattelsen støttes af cand. merc. i finansiering Uffe Garde, der i januar 2013 i en artikel i Berlingske Business skrev, at den økonomiske krise med lav vækst og høj arbejdsløshed ikke er slut, men at finanskrisen er forbi 11. I den sammenhæng er det også interessant at bemærke, at C20 indekset ved at være tilbage på niveauet fra ultimo Sættes indekset til 100 ultimo 2007, var det 90,4 i 2012 efter at have været nede på 51,04 i Pengepolitik Indledningsvist bemærkes, at mens finanspolitik tager tid, da et lovforslag skal fremlægges, diskuteres, behandles i Folketinget, vedtages og efterfølgende effektueres, kan pengepolitik føres umiddelbart. Chefen for national- /centralbanken er politisk uafhængig og kan på eget initiativ (eller i samarbejde med rådet som f.eks. i Den Europæiske Centralbank (ECB)) hæve eller sænke renten gennem open market operations (køb eller salg af statsobligationer). Det betyder, at centralbankchefen i praksis har forholdsvis stor magt. Om der er tale om for stor magt kan diskuteres, men formand for finansudvalget i repræsentanternes hus i USA Barney Frank udtrykte i forbindelse med Ben Bernanke 13 og Henry Paulson s 14 indgreb under finanskrisen 15 : I think they are doing well, although I think it s been inappropriate in a democracy to have them in this position 8 Se Appendix A for detaljer 9 CDO står for Collaterized Dept Obligation og er obligationer, der er udstedt af investeringsselskaber og baseret på subprimelån 10 Citat fra Danske Banks intranet 11 Jf. FKS, kildelisten Jf. C20, kildelisten Chef for den amerikanske centralbank 14 USA s finansminister 15 FED side 7, kildelisten 14.1 Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 6 af 50

7 mar-07 jun-07 sep-07 dec-07 mar-08 jun-08 sep-08 dec-08 mar-09 jun-09 sep-09 dec-09 mar-10 jun-10 sep-10 dec-10 mar-11 jun-11 sep-11 dec-11 mar-12 jun-12 sep-12 dec-12 Finanskrisens betydning for danske pengeinstitutter where they were sort of doing this stuff unilaterally. No one in a democracy, unelected, should have $800 billion to spend as he sees fit. Selvom ovenstående umiddelbart får det til at lyde som om, centralbankchefer uden videre kan føre enten kontraktiv eller ekspansiv pengepolitik efter forgodtbefindende, er det ikke så simpelt. Det er for det første vigtigt at huske, at det ikke er muligt at føre pengepolitik i et enkelt land, hvis landet er en del af et valutasamarbejde, dernæst er der en række samfundsmæssige og politiske hensyn at tage, og endelig virker pengepolitik kun til et vist punkt, jf. Keyne s teori om Liquidity Trap 16. Likviditetsfælden er et problem, der har været meget reel under den aktuelle finanskrise, hvor den lave rente har begrænset muligheden for at føre pengepolitik, og hvor der flere gange i løbet af efteråret 2012 er blevet spekuleret i, hvorvidt ECB ville sænke renten til under nul. Eftersom Danmark har valgt at bevare kronen og dermed ikke er en del af ØMU samarbejdet, kan Nationalbanken i teorien føre selvstændig pengepolitik. Men med vedtagelsen af fastkurspolitik overfor euroen, har Danmark i praksis fraskrevet sig den mulighed, idet den danske pengepolitik er nødt til at følge ECB s, jf. den udækkede renteparitet (UIP) 17. UIP siger, at med frie kapitalbevægelser søger kapitalen derhen, hvor afkastet (rente plus eventuel kursændring minus eventuel kreditrisiko) er størst. Hvis Nationalbanken selvstændigt hævede renten, ville Danmark opleve kapitaltilstrømning med deraf følgende appreciering af den danske krone (DKK) overfor Euro, hvilket ville stride imod fastkurspolitikken. Konklusionen er derfor, at Nationalbanken er nødt til at følge ECB s rente for sikre en fast kronekurs overfor Euro. I perioden før krisen var den danske rente en anelse (ca. 0,01 %) højere end ECB s rente. Det skyldes, at placering af kapital i DKK er forbundet med en lille kreditrisiko, eftersom det, trods den udmeldte fastkurspolitik, vil være muligt at devaluere kronen, men, som det fremgår af Figur 1 18, har renten siden 4. kvartal 2008 været lavere på danske statsobligationer. Det skyldes efter al sandsynlighed, at nogle af de sydeuropæiske lande i eurozonen (specielt Grækenland og Spanien) har så store statsunderskud og så stor gæld, at det har skabt frygt for, at de lande vil gå statsbankerot. Der spekuleres også med mellemrum i, om enkelte lande vil blive tvunget ud af eurosamarbejdet. Sådanne spekulationer betyder, at renten i de lande skal være højere for at opveje den større kreditrisiko, jf. UIP. 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0,00 % Danmark Eurozonen USA Figur 1 Udviklingen i renten for 10-årige statsobligationer i Danmark, Eurozonen og USA i perioden 2007 til Jf. IE, kildelisten UIP: + ρ 18 Tallene fra Figur 1 fremgår af Appendix C Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 7 af 50

8 Det ses også af Figur 1, at renten er faldet kraftigt efter juni Specielt USA reagerede hurtigt, og forsøgte gennem massive rentenedsættelser at undgå, at den begyndende finanskrise skulle udvikle sig til en økonomisk krise 19. Eurozonen og dermed også Danmark var lidt længere tid om at reagere, så selvom USA s rente i juni 2007 lå ca. 0,5 % over den europæiske, var den ni måneder senere ca. 0,5 % lavere. 6 Finanspolitik Danmark havde i årene fra 1993 frem til finanskrisens start været præget af højkonjunktur. I løbet af perioden var et underskud på betalingsbalancens løbende poster blevet vendt til et overskud. Bruttonationalproduktet (BNP) steg fra 1.159,6 mia. kr. i 1993 til mia. kr. i 2007 målt i 2005 priser, hvilket er en stigning på 40 %. Arbejdsløsheden målt som netto antal fuldtidsledige af arbejdsstyrken faldt i samme tidsrum fra 11,9 % til 2,7 % 20. Indførelsen af de afdragsfrie lån i 1993 var med til både at øge det private forbrug og at skabe en boligboble, idet lånene betød, at det, gennem valg af afdragsfrihed, blev muligt at finansiere større kreditforeningslån med en lavere indtægt. Banker og kreditforeningsselskaber var medskyldige i boligboblen, eftersom de i den periode ikke var særlig kritiske i deres vurdering af låntagernes mulighed for at betale tilbage, når afdragsfriheden udløb. De syntes at være overbeviste om, at den bagvedliggende ejendoms værdi ville være steget så meget, at der var dækning for lånet. Finanskrisen resulterede i, at arbejdsløshed steg fra 2,3 % i august 2008 til 5,5 % i august Det medførte øgede offentlige udgifter til understøttelse og lavere skatteindtægter, hvilket gav underskud på den offentlige budgetsaldo (BS). Underskuddet på BS kunne tale for, at der skulle føres kontraktiv finanspolitik for dermed at mindske de offentlige udgifter. Til gengæld kunne den høje arbejdsløshed tale for en ekspansiv finanspolitik med det formål at øge efterspørgslen og dermed mindske arbejdsløsheden. I praksis er der i Danmark ført relativ kontraktiv finanspolitik under finanskrisen. Det er i den sammenhæng vigtigt at bemærke, at der i forbindelse med ØMU samarbejdet er defineret en række konvergenskriterier, herunder et maksimalt tilladt offentligt underskud på 3 % af BNP og en maksimalt tilladt offentlig gæld på 60 % af BNP 22. Udover at deltagelse i euroen direkte forhindrer de deltagende lande i at føre selvstændig pengepolitik, begrænser konvergenskriterierne deres mulighed for at føre selvstændig finanspolitik, og konvergenskriterierne begrænser også Danmarks finanspolitiske muligheder, da Danmark også er forpligtet til at overholde dem, selvom Danmark ikke er med i ØMU-samarbejdet og derfor ikke kan idømmes økonomiske sanktioner for overtrædelse. 7 Danske hjælpepakker Finanskrisen generelt og Lehmans krak i særdeleshed resulterede i generel mangel på tillid bankerne imellem og gjorde det meget vanskeligt at skaffe den nødvendige likviditet. Regeringen fandt det derfor nødvendigt at træde hjælpende til, hvilket den gjorde gennem vedtagelsen af en række hjælpepakker. 19 Jf. FED, kildelisten Jf. DS kildelisten Jf. DS kildelisten Jf. EK kildelisten 14.6 Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 8 af 50

9 I oktober 2008, lige efter Lehmans konkurs, vedtog Folketinget Lov om finansiel stabilitet, også kendt som Bankpakke 1. Overordnet set betød loven, at der blev oprettet et nyt selskab Det Private Beredskab, og hvis et pengeinstitut valgte at blive medlem heraf, garanterede staten ubetinget for dets simple lån, herunder dets lån fra udenlandske pengeinstitutter. Som en del af medlemskabet skulle pengeinstitutterne betale garantiprovision til et samtidigt oprettet Afviklingsselskab. Desuden skulle de solidarisk, efter størrelse, dække eventuelle yderligere sektortab op til en grænse på 35 mia. kr. Bankpakke 1 udløb den 30. september 2010, og dermed ændredes den ubegrænsede dækning af lån til en dækning på op til kr., hvilket betød, at mange danske pengeinstitutter ville kunne få solvens og likviditetsproblemer. For at imødegå dette vedtog Folketinget i februar 2009 Bekendtgørelse af lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter, kendt som Bankpakke 2 (Kreditpakken). Det grundlæggende indhold af den var at tilbyde sunde danske pengeinstitutter såkaldt hybrid kernekapital, hvilket betød, at Nationalbanken tilbød pengeinstitutterne lån af ansvarlig kapital uden udløbsdato. Formålet var at sikre pengeinstitutter yderligere kapital, så de fortsat ville være i stand til at tilbyde borgere og virksomheder lån og stadig ville kunne overholde solvenskravene. Forudsætningen for at kunne ansøge om hybrid kapital var, at pengeinstituttet på ansøgningstidspunktet levede op til solvenskravene. I oktober 2010 vedtog Folketinget Bankpakke 3 (Exitpakken). Det var en afviklingsordning for nødlidende pengeinstitutter, så bankkunder ikke blev unødigt generet af en konkurs. Aktionærerne ville stadig miste deres investering, men pengeinstituttets kunder ville få tid til at skifte til et andet pengeinstitut, og i den mellemliggende periode ville deres engagementer fortsætte uændret. Det viste sig hurtigt, at Bankpakke 3 ikke virkede helt efter hensigten. Finanssektoren var stadig hårdt ramt, og de mange overtagelser (reelt konkurser) gennem afviklingsordningen betød, at danske banker blev nedgraderede af de internationale ratingbureauer med højere fundingudgifter til følge. Knap et år efter Bankpakke 3 vedtog Folketinget derfor Bankpakke 4 (Konsolideringspakken), hvis primære formål er at sikre videreførelse af konkursramte pengeinstitutter. Bankpakken giver pengeinstitutter mulighed for at få en medgift, hvis de overtager et konkursramt pengeinstituts engagementer. Samtidig er det muligt kun at overtage udvalgte dele af det nødlidende pengeinstitut og overlade de tabsgivende dele til Finansiel Stabilitet A/S til afvikling. 8 Krav til kapital og likviditet Kravene til de danske pengeinstitutter reguleres gennem dansk lovgivning 23 (primært Lovbekendtgørelse nr. 705 om finansiel virksomhed (LFV)), gennem Finanstilsynets retningslinier omkring opgørelse af solvens og solvensbehov samt gennem forordninger og direktiver vedtaget i EU. Eftersom Danmark ikke er en del af ØMU samarbejdet, er Danmark ikke direkte underlagt EU s lovgivning på området, men da de fleste danske banker agerer på det europæiske marked, er de derigennem forpligtede til at leve op til de europæiske direktiver. Der en formel forpligtelse for filialer/datterselskaber, der er placeret inden for eurozonen, men derudover er der i praksis også en reel forpligtelse for pengeinstitutter, der ønsker at interagere med pengeinstitutter i eurozonen. 23 Anvendte paragraffer findes i sin helhed i Appendix D Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 9 af 50

10 8.1 Kapitalkrav Der stilles to overordnede kapitalkrav til danske pengeinstitutter. Basiskapitalen skal mindst udgøre 8 % af de risikovægtede poster (solvenskravet), og den skal være minimum 5 mio. Euro (minimumskapitalkravet), jf. LFV 124. Det kan i forbindelse med solvenskravet bemærkes, at som udgangspunkt er en virksomhed solvent, hvis aktivernes værdi overstiger passivernes, og normalt er der rimelig frihed i forbindelse med opgørelsen af aktivernes værdi. Kravet til finansielle virksomheder, som det er formuleret i LFV 124, er mere stringent. I stedet for at tage udgangspunkt i pengeinstituttets aktiver tages udgangspunkt i dets basiskapital, der består af egentlig kernekapital, hybrid kernekapital samt supplerende kapital og kan opfattes som pengeinstituttets sikre aktiver; og i stedet for at sætte aktiverne i forhold til passiverne, sættes basiskapitalen i forhold til de risikovægtede poster, der er en vægtet opgørelse af passiverne. De risikovægtede poster er et mål for den samlede risiko for tab i forbindelse med pengeinstituttets aktiviteter. Det betyder, at der deri indgår kreditrisiko (risiko for tab på lån), renterisiko, aktierisiko, valutarisiko og operationel risiko (mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl, systemfejl og eksterne begivenheder). De kan opgøres efter forskellige metoder, idet pengeinstitutterne må bruge interne metoder til opgørelsen. Det betyder, at der er en vis usikkerhed forbundet med opgørelsen, hvilket understreges af, at Finanstilsynet flere gange er nået til et andet resultat end pengeinstituttet selv Likviditetskrav Indledningsvist bemærkes, at retligt set er insolvens ikke et spørgsmål om aktiver og passiver, men et spørgsmål om, hvorvidt skyldneren kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, jf. Konkursloven (KL) 17 stk. 2. Det er derfor særdeles relevant, at der udover kapitalkrav også stilles likviditetskrav til pengeinstitutterne, idet de, hvis ikke den nødvendige likviditet er til stede, kan erklæres konkurs, jf. KL 17. Likviditeten består pr. definition af kassebeholdningen, de fuldt ud sikre og likvide anfordringstilgodehavender hos kreditinstitutter og forsikringsselskaber samt beholdningen af sikre, letsælgelige, ubelånte værdipapirer og kreditmidler. Af LFV 152 fremgår, at likviditeten mindst skal udgøre 15 % af de gældsforpligtelser, det påhviler pengeinstituttet at betale på anfordring eller med kortere varsel end en måned. Desuden skal den mindst udgøre 10 % af pengeinstituttets samlede gælds- og garantiforpligtelser fraregnet efterstillede kapitalindskud, der kan medregnes ved opgørelse af basiskapitalen. Trods den retlige definition af insolvens har det i praksis været manglende opfyldelse af solvenskravene, som har været skyld i alle de danske bankkrak, der er set i forbindelse med finanskrisen. Det er dels en følge af de strenge krav til solvensen, men det skyldes også i høj grad, at Folketinget, gennem vedtagelsen af hjælpepakkerne, har sikret, at de danske pengeinstitutter, der lever op til solvenskravene, har haft adgang til den nødvendige likviditet. 24 Se afsnit 10 Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 10 af 50

11 8.3 Finanstilsynet Finanstilsynet er en institution under Økonomi og Erhvervsministeriet. Dets primære opgave er at føre tilsyn med finansielle virksomheder i Danmark, herunder specielt at pengeinstitutterne lever op til lovgivningens solvens- og likviditetskrav. Derudover udstikker det retningslinier for bl.a. beregning af solvenskrav, og det kan stille forhøjede krav til et pengeinstituts individuelle solvensbehov. Der kom meget naturligt ekstra fokus på Finanstilsynet og dets opgaver i forbindelse med finanskrisen i En højere prioritering af Finanstilsynets opgaver understreges af, at Finanstilsynet som en del af Bankpakke 1 fik tildelt flere ressourcer, og det kan også ses af, at der i 2008 blev brugt 145,7 mio. kr. på tilsyn med banker mod kun 108,9 mio. i Den øgede fokus og prioritering følger endvidere indirekte af, at Finanstilsynet i 2008, for at kunne tiltrække mere kvalificerede medarbejdere 25, hævede lønniveauet for deres medarbejdere generelt og øgede det yderligere for ansatte i nøglestillinger. Finanskrisen betød, at Finanstilsynet krævede, at de danske pengeinstitutter fra og med årsregnskabet 2009 skulle offentliggøre deres individuelt beregnede solvensbehov 26. Det tager hensyn til det enkelte pengeinstituts branchefordelte krediteksponering, og specielt resulterer stor eksponering indenfor enkelte brancher eller geografiske områder og store enkeltengagementer i et højere individuelt solvensbehov. Ultimo 2012 kom Finanstilsynet yderligere med strengere krav til nedskrivninger og til solvensopgørelse. De forlangte specielt, at der i forbindelse med skøn skulle anvendes en højere grad af forsigtighed, d.v.s. at der skulle foretages en mere konservativ/pessimistisk vurdering af værdien af sikkerhedsstillelse 27. De ændrede retningslinier resulterede i, at mange mindre og mellemstore pengeinstitutter måtte nedskrive ekstraordinært meget i 2012 for at leve op til de nye retningslinier. 9 Solvens og likviditet Eftersom et pengeinstituts solvens er defineret som forholdet mellem basiskapitalen og de risikovægtede poster, kan et pengeinstitut forbedre sin solvens enten ved at øge sin basiskapital eller ved at mindske sine risikovægtede poster. 9.1 Basiskapital Et pengeinstituts basiskapital er summen af dets egentlige kernekapital, hybride kernekapital og supplerende kapital. Pengeinstituttets egentlige kernekapital udgøres for banker af deres aktiekapital plus det gennem årene akkumulerede resultat, og for sparekasser af garantkapital plus det akkumulerede resultat. Eftersom de danske pengeinstitutters resultater generelt har været dårlige siden finanskrisens start, har pengeinstitutterne de seneste år ikke kunnet øge kernekapitalen mærkbart gennem akkumuleret overskud Jf. FT2008, kildelisten Jf. FS, kildelisten Jf. VBS, kildelisten Appendix E viser 6 forskellige pengeinstitutters resultater i årene 2007 til 2012 Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 11 af 50

12 Hybrid kernekapital er kapital som pengeinstituttet har lånt i mindst 30 år, og hvor der er særlige krav til eventuel tidligere tilbagebetaling. Det er i praksis den kapital, den danske stat gennem Bankpakke 2 stillede til rådighed for de danske pengeinstitutter. Renten er relativ høj, idet den er 9 % plus et tillæg, der bestemmes af bankens eksterne rating. Som supplerende kapital tæller kapital, der under visse betingelser ville kunne medregnes som kernekapital eller hybrid kernekapital. Derudover kan visse dele af den ansvarlige lånekapital medtages efter bestemte retningslinier Tilvejebringelse af kapital En ofte anvendt metode, hvis en virksomhed har brug for yderligere kapital, er at foretage en aktieemission. Fordelen ved en aktieemission er, set fra pengeinstituttets side, at det giver en umiddelbar og varig forhøjelse af egenkapitalen. Set fra de nye aktionærers side er fordelen, at de får del i pengeinstituttets overskud enten direkte gennem aktieudbytte eller indirekte gennem højere kursværdi; og over en længere tidshorisont er afkastet typisk højere end på obligationer eller opsparingskonti. Ulempen er, at aktier er usikre investeringer. Det kan bemærkes, at en emission ikke nødvendigvis er en fordel for de eksisterende aktionærer, da der bliver flere om at dele et fremtidigt overskud, og hvis kursen var lav ved emissionen, har de nye aktionærer kunnet købe aktierne relativt billigt. På den anden side vil overlevelse stadig være vigtigere end udvanding af aktierne, da en konkurs resulterer i, at aktierne bliver værdiløse. Siden 2007 er de fleste pengeinstitutters aktiekurs faldet drastisk, hvilket påvirker provenuet af en eventuel aktieemission kraftigt i nedadgående retning. Det er derfor mindre attraktivt at skaffe penge via aktieemission. Dertil kommer, at en vellykket aktieemission kræver interesserede investorer, og da bankaktier siden finanskrisens start er blevet betragtet som temmelig risikofyldte investeringer, har ikke alle pengeinstitutter været i stand til at gennemføre en aktieemission med et acceptabelt provenu. Kurs i DKK Danske Bank Nordea Jyske Bank Østjydsk Bank Sydbank Kurs som indekstal Danske Bank Nordea Jyske Bank Østjydsk Bank Sydbank , , ,0 100,0 100,0 100,0 100, , , ,0 34,2 30,4 39,7 29, , , ,0 62,2 50,5 42,5 61, , , ,5 71,5 64,4 37,4 69, , , ,5 52,4 35,1 17,3 41, , , ,0 63,4 39,1 22,5 45,5 Tabel 1 Aktiekurs i kr. for 5 udvalgte banker ultimo årene 2007 til 2012 Tabel 2 Aktiekursen ultimo året omregnet til indekstal med 2007 som basisår Det er karakteristisk, at kursen faldt kraftigt i 2008, efter Lehmans krak. Så steg kursen lidt i 2009 og 2010, hvorefter der igen var kursfald i Trods de store fald i aktiekursen valgte Nordea, Jyske Bank og Sydbank i 2009 at øge egenkapitalen gennem aktieemission med det resultat 29, at Nordea fik et provenu på 18,65 mia. kr., Sydbank fik et provenu 855 mio. kr. mens Jyske Bank, der foretog en noget mindre emission, fik et provenu på Se Appendix F Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 12 af 50

13 mio. kr. Set i forhold til bankernes egenkapital primo 2009 var der tale om forøgelse af egenkapitalen med hhv. 14 %, 12 % og 1 %. Alle danske pengeinstitutter valgte at tage imod Bankpakke 1, hvilket i praksis også var en forudsætning for at kunne opnå funding. Bankpakken har kostet Sydbank 1,1 mia. kr., Jyske Bank 1,5 mia. kr. og Danske Bank 9 mia. kr. i direkte udgifter 30, det er til gengæld ikke muligt at afgøre, hvad de har tjent på bankpakken i kraft af lavere fundingomkostninger. Det, at samtlige banker udnyttede bankpakken trods de store direkte udgifter, understreger vigtigheden af hjælpepakken. Mange danske pengeinstitutter valgte også at skaffe hybridkapital ved at benytte sig af Bankpakke 2, selvom den kapital, staten stillede til rådighed, var til en høj rente. Problemet var, at finansmarkederne stadig var (og er) præget af indbyrdes mistillid, hvilket betyder, at det er svært at skaffe den krævede basiskapital, og med udløbet af Bankpakke 1 blev den internationale rating af danske pengeinstitutter sænket med højere fundingomkostninger til følge. I 2009 valgte bl.a. Danske Bank og Østjydsk Bank, at de ikke ville udstede flere aktier, men begge foretog en aktieemission i Det gav dem et provenu på 19,8 mia. kr. hhv. 32,865 mio. kr. svarende til 18,9 % respektivt 5 % af deres egenkapital primo For Østjydsk Banks vedkommende skyldtes emissionen, at de manglede yderligere kapital, mens Danske Bank begrundede deres aktieemission med ønsket om at skaffe den nødvendige kapital til at betale den lånte hybridkapital tilbage før tid. Det lykkedes dog ikke Danske Bank at blive enig med staten om betingelserne for førindfrielse, så provenuet fra emissionen indgik i stedet som yderligere forøgelse af basiskapitalen. 9.2 Risikovægtede poster Som nævnt i forrige afsnit indgår pengeinstituttets kreditrisiko i de risikovægtede poster. Kreditrisikoen findes dels gennem risikovurdering af individuelle engagementer dels via gruppevurderinger af øvrige engagementer baseret på sektoranalyser af brancher og geografiske forhold, hvilket betyder, at en direkte måde at mindske de risikovægtede poster er at mindske udlånet, hvorfor finanskrisen har haft en afdæmpende effekt på mængden af udlån. Pengeinstitutternes nedskrivninger samt de strengere solvens- og likviditetskrav har dels mindsket pengeinstitutternes rådighedsbeløb, dels øget deres krav til sikkerhed i.f.m. udlån. Derudover er efterspørgslen efter lån faldet, for trods en lavere rente, der iflg. økonomisk teori normalt resulterer i øget efterspørgsel efter lån, har krisestemning, lavkonjunktur, frygt for arbejdsløshed og generel pessimisme overskygget dette og mindsket lånelysten. Udviklingen i udlån blandt Danmarks 5 største pengeinstitutter 32 og 4 mindre pengeinstitutter (de tre, der analyseres senere, samt Sparekassen Kronjylland, som adskiller sig fra de tre andre ved at være en sparekasse og ikke en bank) er illustreret i nedenstående Figur Tallene er fundet i de respektive bankers årsrapporter Se Appendix F, for samlet overblik over aktieemissionerne 32 Liste udarbejdet af Finanstilsynet baseret på pengeinstitutternes arbejdende kapital ultimo Tallene findes i Appendix G Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 13 af 50

14 Mio. kr Sydbank Nykredit Bank Jyske Bank Nordea Danske Bank Mio. kr Lollands Bank Østjydsk Bank Spar Lolland Sparekassen Kronjylland Figur 2 Udvalgte pengeinstitutters udlån i mio. kr. Hvad angår Danske Bank og Nordea er der kun medtaget den del af koncernernes samlede udlån, der relaterer deres danske bankaktiviteter. Endvidere er beløbene for Nordea omregnet fra Euro til danske kroner med en kurs på 7,46 kr./euro. Det er interessant, at mens det samlede udlån er faldet hos de største pengeinstitutter, er det steget hos de mindre. Det skyldes sandsynligvis i nogen grad, at kunder, der ikke har kunnet få det ønskede lån hos et af de større pengeinstitutter, er skiftet til et mindre. En anden årsag kan være, at mange danskere mener, at de store pengeinstitutter var medansvarlige for krisen, og at de derfor valgte disse fra til fordel for de mindre, lokalforankrede pengeinstitutter. Endelig skal det bemærkes, at udlånet mindskes med nedskrivningerne, og de mindre pengeinstitutter har generelt været dårligere til at foretage de nødvendige nedskrivninger, hvilket ses af, at det er de mindre pengeinstitutter, der har fået påtaler fra Finanstilsynet for utilstrækkelige nedskrivninger og for for lavt vurderede individuelle solvensbehov 34. Den store stigning i udlånet hos Sparekassen Kronjylland i 2012 skyldes i nogen grad, at sparekassen overtog dele af den krakkede Sparekassen Østjylland. Tabel 3 nedenfor viser de opsummerede udlån omregnet til indekstal er valgt som basisår, da det var det år, udviklingen vendte. Udlån som indekstal største 91,7 100,0 96,5 97,9 92,4 92,4 4 mindre 95,4 100,0 99,4 101,2 112,5 117,6 Tabel 3 Opsummering af udlån for de 5 største og for de 4 mindre pengeinstitutter omregnet til indekstal med 2008 som basisår. Det ses tydeligt af tabellen, at den relative stigning hos de mindre pengeinstitutter har været højere end det relative fald hos de større, men som det fremgår af Figur 2, er det samlede udlån faldet. 10 Krakkede pengeinstitutter Finanskrisen har ramt danske pengeinstitutter hårdt, og sektoren har oplevet flere bankkrak og en række ufrivillige overtagelser, idet pengeinstitutter i forlængelse af nedskrivninger i forbindelse 34 Jf. FTP2008 til FTP2012, FTRI 2010 til FTRI 2013, kildelisten 14.4 Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 14 af 50

15 med deres årsregnskab eller halvårsregnskab ikke har kunnet leve op til solvenskravene. Det har de, som krævet, meddelt Finanstilsynet, og de har derefter fået en kort frist til at fremskaffe den manglende kapital, hvilket ikke er lykkedes, hvorefter de i samtlige tilfælde har fået forlænget denne frist, ofte flere gange 35. Forlængelserne er givet i forbindelse med forsøg på eller indgåelse af aftaler om overtagelse af det nødlidende pengeinstitut, og information om solvensproblemerne holdes i den periode hemmelig for ikke at sætte pengeinstituttet unødigt under pres. Nedenfor følger en kort beskrivelse af de pengeinstitutter, der er blevet overtaget af andre pengeinstitutter eller af Finansiel Stabilitet (FS) i årene 2008 til Den første bank, der bukkede under for finanskrisen, var Roskilde Bank. Den meddelte i august 2008 Finanstilsynet, at de nødvendige nedskrivninger i.f.m. halvårsrapporten betød, at den ikke længere opfyldte hverken det individuelt opgjorte solvenskrav eller solvenskravet jf. LFV. Da ingen pengeinstitutter var interesserede i at overtage banken, blev den overtaget af FS. Indenfor de næste få måneder måtte både Bonusbanken, Spar Mors og EBH Bank erkende, at de heller ikke kunne leve op til lovens solvenskrav, og de gik dermed også konkurs i løbet af andet halvår I februar 2009 meddelte Løkken Sparekasse, at den havde så stort et underskud for 2008, at den ikke længere kunne leve op til solvenskravet. I løbet af de følgende måneder måtte Gudme Raaschou Bank og Fionia Bank erkende, at de heller ikke længere levede op til lovens solvenskrav, og de indgik også aftale med FS om overtagelse. Gennem 2009 havde Finanstilsynet foretaget en række undersøgelser hos Capinordic Bank og givet banken flere advarsler om, at risikoprofilen var for høj, men det havde ikke hjulpet. I januar 2010 krævede Finanstilsynet så, at banken udarbejdede en ny solvensopgørelse med behørig hensyntagen til dens risici, og i forlængelse heraf erklærede banken sig konkurs i februar. Derefter gik der over et halvt år før næste konkurs, som var Eik Banki og Eik Bank Danmark, der krakkede i efteråret Den første konkurs i 2011 var Amagerbank, der efter mange spekulationer og redningsforsøg, blev overtaget af FS. Samme år gik Fjordbank Mors konkurs i juni og Max Bank i oktober. Derefter gik der ca. et halvt år, før finanssektoren oplevede det næste bankkrak. Det var FIH, der blev overtaget af FS i marts Den eneste anden konkurs i 2012 var Sparekassen Østjylland, der i april 2012 blev overtaget af FS, hvorefter Sparekassen Kronjylland overtog de sunde dele. I relation til ovenstående er det værd at bemærke, at der oftest er gået meget kort tid fra kravet om bedre solvens til konkurs/overtagelse, og interessant nok er det kun i meget få tilfælde Finanstilsynet, der har identificeret problemet. Capinordic er et eksempel på, at Finanstilsynet tidligt identificerede en for høj risikoprofil, men trods flere advarsler fortsatte banken uændret, og det endte med en konkurs, der måske kunne være undgået. I en efterfølgende redegørelse udtaler direktør for Finanstilsynet Ulrik Nødgaard 36 : Sammenbruddet i Capinordic Bank er et forløb, som vi er forpligtede til at tage ved lære af. Vi vil også bruge vores styrkede beføjelser til eksempelvis at påbyde et stop for nye udlån, hvis vi vurderer, at en bank tager for store risici. 35 Appendix H viser en oversigt over de påbud og frister Finanstilsynet har givet i 2008 og Jf. Cap, kildelisten 14.5 Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 15 af 50

16 Det karakteristiske for de krakkede pengeinstitutter er, at de har haft en meget stor eksponering mod ejendomsbranchen, hvortil kommer, at en del af dem har været specielt udsatte grundet flere store enkeltengagementer. Desuden kan den lokale forankring have resulteret i, at der ind imellem er ydet kreditter på et ikke helt objektivt velfunderet grundlag. Derudover skyldes nogle fusioner formodentlig, at markedet generelt havde (og stadig har) for mange pengeinstitutter. Ifølge en artikel i Berlingske Business fra juni 2012 har Anders Dam, topchef i Jyske Bank, udtalt, at antallet af danske pengeinstitutter inden for den næste årrække skal halveres fra de nuværende godt 100 til mellem 40 og Finanskrisen og udvalgte pengeinstitutter Efter ovenstående gennemgang af de pengeinstitutter, der gik konkurs i 2008 til 2012, foretages en grundigere analyse af 4 udvalgte pengeinstitutter. Analysen baseres på information fra deres årsrapporter, og formålet er at undersøge, hvordan pengeinstitutterne også fremadrettet kan overholde kravene til solvens og likviditet. Analysen vil indeholde en kort gennemgang af udviklingen i pengeinstituttets aktiekurs og resultat, hvorefter der fokuseres på krediteksponering og nedskrivninger. Afslutningsvist vurderes solvens, likviditet og fremtidsudsigter. Først analyseres Spar Lolland og Lollands Bank. Det er interessant at sammenligne disse banker, da de opererer i samme lokalområde og dermed burde have samme muligheder, men alligevel er Spar Lolland gået konkurs i januar 2013, mens Lollands Bank har overskud. Dernæst undersøges Østjydsk Bank, der fortsat virker som selvstændigt pengeinstitut, men som leverede et regnskab for 2012, der kan sætte spørgsmålstegn ved deres fortsatte overlevelsesevne. Endelig foretages en analyse af Danske Bank, der med en markedsandel på 28 % i er Danmarks største pengeinstitut Spar Lolland og Lollands Bank Både Spar Lolland (SL) og Lollands Bank (LB) fremhæver i deres årsrapporter, at de er lokalt forankrede pengeinstitutter, hvis aktiviteter primært relaterer til lokalområdet. Men mens SL grundet Finanstilsynets ændrede retningslinier skulle nedskrive så meget for 2012, at de ikke længere ville kunne overholde lovens solvenskrav og derfor var nødt til at lade sig overtage af Jyske Bank, har LB haft overskud alle årene 2007 til I relation til nedenstående tal, skal det bemærkes, at SL i 2011 overtog de sunde dele af den krakkede Eik Bank Aktiekurs og resultat I juni 2007 omdannedes SL fra en garantsparekasse til et aktieselskab. I forbindelse med omdannelsen til aktieselskab fik garanterne mulighed for at ombytte garantbeviser med pålydende kr. til 4 aktier á hver 250 kr., hvilket umiddelbart syntes at være en god idé, da kursen ultimo 2007 var steget til 323 kr. Nedenstående Tabel 4 viser, hvordan kursen har udviklet sig for de to bankers aktier fra ultimo 2007 til ultimo Jf. JB, kildelisten Jf. DB2012, kildelisten 14.3 Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 16 af 50

17 År Aktiekurs Spar Lolland som i kr. indekstal Aktiekurs Lollands Bank som i kr. indekstal , , , , , , , , ,5 6, , ,9 2, ,1 Tabel 4 Aktiekurs for Spar Lolland og Lollands Bank ultimo året, dels i kr. dels omregnet til indekstal med 2007 som basisår. Som det ses er begge bankers aktier faldet drastisk siden 2007, men mens det relative kursfald var mindst for SL s aktier frem til og med 2010, gik det helt galt for dem i 2011, hvor de på et år mistede 90 % af deres værdi, mens aktierne i LB kun faldt 50 % det år. Udviklingen i de to bankers egenkapital og resultat i årene 2007 til 2012 fremgår af Tabel 5. Egenkapitalen er også omregnet til indekstal med 2007 som basisår, da indekstal gør det nemmere at sammenligne udviklingen. ÅR Spar Lolland Lollands Bank egenkapital resultat egenkapital resultat som som i kr. indekstal i kr. i kr. indekstal i kr , , , , , , , , , , , , Tabel 5 Egenkapital ultimo året i kr. og som indekstal med 2007 som basisår samt årenes resultat i kr. Det er interessant, at LB har haft overskud alle årene, mens SL ikke været i stand til at levere overskud siden En sammenligning af ovenstående resultater giver dermed ikke nogen forklaring på, at aktierne i LB faldt mest frem til 2010, nærmere tværtimod. Det er bemærkelsesværdigt, at spekulanter ultimo 2007 var villige til at betale 325 kr. for en aktie i SL, selvom den indre værdi kun var 167,6 kr./aktie og stadig i 2008 ville betale en pris, der lå over den indre værdi, idet kursen var 195 kr., mens den indre værdi var faldet til 157,3 kr./aktie. Først i 2011 indså spekulanterne tilsyneladende, hvor kritisk det reelt stod til i SL. De tilsvarende tal var for LB en kurs på kr. for en indre værdi på kr./aktie ultimo 2007, men kun 850 kr. for en indre værdi på kr./aktie ultimo Tallene for Spar Lolland for 2012 er fra deres halvårsregnskab Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 17 af 50

18 Udlån og nedskrivning Som nævnt indledningsvist opererer de to banker inden for samme geografiske område, og som små lokalbanker må de forventes at henvende sig til samme kundesegment, hvilket også fremgår af deres idégrundlag, idet begge banker skriver, at de henvender sig til private og mindre erhvervsvirksomheder. Det er derfor interessant at se på, om deres fordeling af krediteksponering på forskellige brancher kan forklare den store forskel på, hvordan de er blevet påvirket af krisen, og Tabel 6 viser tydeligt, at SL har haft en uforholdsmæssig stor krediteksponering inden for ejendomsbranchen, der er blandt de brancher, som er blevet hårdest ramt af krisen. Relativ krediteksponering i % af det samlede udlån Kredit- og finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirksomhed Spar Lolland Lollands Bank Ejendomsadministration og - handel, forretningsservice Landbrug, jagt og skovbrug Fremstillingsvirksomheder, råstofudvinding, el-, gas-, vand- og varmeværker Bygge- og anlægsvirksomhed Handel, restaurations- og hotelvirksomhed Øvrige erhverv Private Offentlig myndighed Tabel 6 Relativ fordeling af krediteksponering for Spar Lolland og Lollands Bank på brancher årene 2007 til Der er en naturlig sammenhæng mellem en banks krediteksponering og dens nedskrivninger. Det er derfor ikke overraskende, at SL, som det fremgår af Tabel 7, har nedskrevet en relativ større del af deres udlån under finanskrisen end LB. Tabel 7 Udlån og nedskrivninger for Spar Lolland og Lollands Bank Spar Lolland 1. halvår 2012 Udlån kr Nedskrivninger kr % af udlån 0,03 1,85 4,80 2,99 3,28 1,23 Lollands Bank Udlån kr Nedskrivninger kr % af udlån -0,22 1,56 2,95 2,04 1,53 2,10 I forbindelse med Tabel 7 bemærkes, at den store stigning i udlån for SL i 2011 relaterer købet af Eik Bank. Desuden er det interessant, at Finanstilsynets strengere regler i forbindelse med Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 18 af 50

19 nedskrivninger for regnskabsåret 2012 godt nok gav anledning til større nedskrivninger for LB 40, men ikke så meget, at resultatet blev negativt. Til gengæld betød de ændrede retningslinier, at SL skulle nedskrive så meget, at de ikke længere kunne leve op til lovens solvenskrav, hvilket indikerer, at bankens nedskrivninger de tidligere år har været alt for optimistiske og reelt burde have været endnu højere Solvens Finanskrisen og SL s deraf følgende negative resultater har betydet, at bankens egenkapital er faldet så meget, at den var meget tæt på grænsen for minimal tilladt solvens i forbindelse med halvårsregnskabet i Banken gjorde også i halvårsrapporten opmærksom på, at mulighed for fusion blev overvejet. Kernekapital i kr. Basiskapital i kr. Risikovægtede poster i kr. Spar Lolland juli Kernekapital procent 14,00 14,80 11,50 12,90 7,90 7,70 Solvens procent 16,70 17,80 14,00 15,68 11,20 10,20 Kernekapital i kr. Basiskapital i kr. Risikovægtede poster i kr. Lollands bank Kernekapital procent 13,80 16,20 17,66 18,50 18,51 21,00 Solvens procent 13,80 16,20 17,66 18,50 17,07 19,68 Tabel 8 Udvikling i solvens for Spar Lolland og Lollands Bank Modsat SL har LB, som det fremgår af Tabel 8, øget egenkapitalen. Da banken samtidig har holdt sine risikovægtede poster på et stabilt niveau, har de dermed forbedret deres solvensprocent Fremtidsudsigter LB har gennem alle årene 2007 til 2012 haft overskud, og banken giver i årsrapporten for 2012 udtryk for, at den dels forventer større overskud i 2013, dels forventer at kunne øge sin markedsandel på Lolland og Falster i forbindelse med Jyske Banks overtagelse af SL. Da der er tale om lokalt forankrede banker, er det meget sandsynligt, at SL s konkurs vil resultere i flere kunder hos LB, så hvis banken fastholder en fornuftig branchefordeling af sin krediteksponering og samtidig foretager en grundig kreditvurdering i forbindelse med nye lån, ser fremtiden umiddelbart meget fornuftigt ud. 40 Nedskrivningerne for hele 2012 blev D.v.s. ca. det dobbelte af første halvårs nedskrivninger Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 19 af 50

20 11.2 Østjydsk Bank Østjydsk Bank (ØB) er et mindre lokalt pengeinstitut, der iflg. deres årsrapporter primært henvender sig til private kunder, mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder samt offentlige institutioner indenfor et geografisk område, der strækker sig fra Hadsund til Vejle. Som det fremgår af nedenstående analyse, er banken blevet hårdt ramt af finanskrisen Resultat og aktiekurs Tabel 9 viser udviklingen i bankens resultat og aktiekurs fra 2007 til Resultatet er blevet dårligere fra år til år, og underskuddet i 2012 var (uden hensyntagen til rente og inflation) kr. højere end overskuddet de foregående 5 år til sammen. År Resultat som i kr. indekstal Aktiekurs som i kr. indekstal Tabel 9 Østjydsk Banks resultat, aktiekurs og indre værdi 2007 til 2012 Indre Værdi /aktie kr. / stk , , , , , , , , , , ,5 588 Aktiekursen er faldet fra kr. ultimo 2007 til 228 kr. ultimo 2012, hvilket betyder, at aktierne har mistet 77,5 % af deres værdi i løbet af de 5 år. At den indre værdi pr. aktie faldt kraftigt i 2011, hvor ØB gennemførte den tidligere omtalte aktieemission, viser, at de nye aktionærer nominelt set fik mere værdi, end de betalte for. Det også følger naturligt af, at den indre værdi pr. aktie var over aktiekursen på emissionstidspunktet. En aktiekurs væsentlig under den indre værdi viser, at forventningerne til ØB ikke er ret høje. Det kan begrundes dels i udviklingen i resultatet dels i, at de i årsrapporten fra 2012 bemærker, at der er konstateret svagheder i interne kontroller på kreditområdet, og at yderligere nedskrivninger ikke kan udelukkes. Sidstnævnte betyder, at det, trods de store nedskrivninger for 2012, må forventes, at der også skal nedskrives uforholdsmæssigt meget for Nedskrivninger ØB leverer ikke detaljerede oplysninger om hvor meget, der nedskrives på enkelte brancher, men selvom regnskaberne ikke viser nedskrivningerne på brancheniveau, oplyses det i årsrapporten fra 2010, at de primært relaterer landbrug, handel, håndværk og mindre industri. I 2011 bemærkes tilsvarende, at især mindre handels- og produktionsvirksomheder samt landbruget er skyld i de store nedskrivninger. Tabel 10 viser, hvor meget ØB har nedskrevet i årene 2007 til 2012, både som nominelle beløb og omregnet til indekstal med 2007 som basisår. Derudover vises, hvor meget der er nedskrevet i forbindelse med bankens deltagelse i Bankpakke 1, og det kan i den forbindelse bemærkes, at 18 % af bankens samlede nedskrivninger i 2009 og 11 % i 2010 kan relateres dertil. Maj 2013 Dorthe Hørmann / DH92720 / Side 20 af 50

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015

Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Supplerende/korrigerende information til HALVÅRSRAPPORT FOR 1. HALVÅR 2015 Indholdsfortegnelse: Side: 2. Ledelsespåtegning 3. Ledelsesberetning 4. Resultat- og totalindkomstopgørelse 1. halvår 2015 5.

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 30. september 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 9. november 2015 Selskabsmeddelelse nr. 8/2015 Periodemeddelelse 1. januar 30. september 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013

Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013 Sparekassen Sjælland Halvårsrapport 2013 Egenkapitalen er steget med 36,2 mio. kr. til 2.186,1 mio. kr. Solvensprocenten er steget til 20,5 pct. og kernekapitalprocenten til 18,4 pct. Resultat efter skat

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

KONSOLIDERING I DEN DANSKE BANKSEKTOR

KONSOLIDERING I DEN DANSKE BANKSEKTOR KONSOLIDERING I DEN DANSKE BANKSEKTOR Adm. dir. Lasse Nyby 11. januar 2012 Medlem af direktionen siden 1995 Adm. direktør siden 2000 Lasse Nyby Adm. direktør Udvalgte bestyrelsesposter: Finansrådet Værdiansættelsesrådet

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12. Afgjort den 22. marts 2012. Finansministeriet. København, den 21. februar 2012.

Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12. Afgjort den 22. marts 2012. Finansministeriet. København, den 21. februar 2012. Aktstykke nr. 60 Folketinget 2011-12 Afgjort den 22. marts 2012 60 Finansministeriet. København, den 21. februar 2012. a. Finansministeriet anmoder hermed Finansudvalget om tilslutning til, at Finansministeriet

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

periodemeddelelse 3. kvartal 2011 for Spar LoLLand

periodemeddelelse 3. kvartal 2011 for Spar LoLLand PERIODEMEDDELELSE 3. kvartal 2011 for Spar Lolland Indhold Indholdsfortegnelse Periodemeddelelse 30. september 2011 side 3 Resultatopgørelse for perioden 1. januar - 30. september 2011 side 7 Balance pr.

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer

Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Finanssektorens fremtid efter finanskrisen - De regulatoriske rammer Koncernchef Peter Engberg Jensen Nykredit 11. januar 2010 De regulatoriske rammer Spørgsmål som skal besvares: 2 Hvad skabte krisen?

Læs mere

Halvårsrapport for 1. halvår 2012

Halvårsrapport for 1. halvår 2012 Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Selskabsmeddelelse nr. 9 / 2012 Halvårsrapport for 1. halvår 2012 Nakskov, den 22. august 2012 Ref.: Direktionen / jc Resultat før skat på 5,3

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1.-3. kvartal 2012 NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk

Læs mere

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5

Risikostyring. Pr. 30. juni 2014. Side 1 af 5 Risikostyring Pr. 3. juni 214 Side 1 af 5 Baggrund I overensstemmelse med bilag 2 i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov nr. 295 af den 27. marts 214 gives

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer

Læs mere

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks

2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Pressemeddelelse Årsrapport 2010 Inkl. hoved- og nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Negativ kursregulering af egenbeholdning medvirker til et utilfredsstillende resultat

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007

Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Fondsbørsmeddelelse nr. 12 / 2007 2. maj 2007 Direktionen: Carsten Roth Tlf. 59 57 60 00 Kvartalsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2007 Meddelelse nr. 12/2007 Kvartalsregnskab Side 1 af 7 Kvartalsregnskab

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2014

Risikorapport pr. 30. juni 2014 pr. 30. juni 2014 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2014 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Halvårsrapport pr. 30.06.2015 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Ledelsesberetning 3 Anvendt regnskabspraksis 8 Resultat- og totalindkomstopgørelse

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Danske Andelskassers Bank A/S

Danske Andelskassers Bank A/S Danske Andelskassers Bank A/S Investorpræsentation - Opdateret november 2012 Indhold Danske Andelskassers Bank Organisation Historie Fokus på det lokale En betydende spiller Værdiskabelse for aktionærer

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit hovedtal 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 2009 2008 2007 2006 2005 Resultatopgørelse (mio. kr.) Netto

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2010 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2010 1 1 Indledning...3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov...3 2.1 Individuelt solvensbehov... 4 2.2 Udviklingen

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Århus, den 25. januar 2012 Vor ref.: bestyrelsen/direktionen

NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Århus, den 25. januar 2012 Vor ref.: bestyrelsen/direktionen NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Århus, den 25. januar 2012 Vor ref.: bestyrelsen/direktionen Selskabsmeddelelse nr. 1 2012 Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank planlægger fusion

Læs mere

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret)

Overgang til IFRS i 2005 (ikke revideret) Pr. 1. januar 2005 ændres den anvendte regnskabspraksis til at være i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder, IFRS. Overgangsdatoen er 1. januar 2004. De i Bekendtgørelse

Læs mere

ny præsentation af basisindtjeningen m.v. i ledelsesberetningen.

ny præsentation af basisindtjeningen m.v. i ledelsesberetningen. Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1067 København K Dato: 06.02.2011 Dato: Vor ref.: Jens 06.02.2011 Ole Jensen Side: Telefon: 96331 5000 e-mail: direktionen@nordjyskebank.dk Selskabsmeddelelse

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 2007 HP Hedge juli 2009 Juli måned var atter en rigtig god måned for HP Hedge, som endelig er tilbage i en kurs omkring 100. Den indre værdi er nu 100,64, og det betyder at afkastet i juli var 4,44%. Afkastet

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S 12-10-2010 TIF 4/0120-0401-0051 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Eik Bank Danmark A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 8. oktober 2010 anmeldelse af Finansiel Stabilitet

Læs mere

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015

Hvidbjerg Bank, periodemeddelelse for 1. kvartal 2015 Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København

Læs mere

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres

Pressemeddelelse. Halvårsrapport. 1. halvår 2011. Inkl. nøgletal samt faktaboks. Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Halvårsrapport 1. halvår 2011 Inkl. nøgletal samt faktaboks Må straks offentliggøres Pressemeddelelse Fortsat flot udvikling i den primære drift og markant kundetilgang Middelfart Sparekasse

Læs mere

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010

Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2010 Selskabsmeddelelse nr. 07/2010 11. maj 2010 Kontaktperson: bankdirektør Flemming Jensen tlf. 55 86 15 36 Side 1 af 8 Hovedpunkter Regnskabet for perioden 1. januar

Læs mere

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Selskabsledelse i nødlidende banker KRAKA Finanskommission Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Dagsorden Finansiel Stabilitet A/S God selskabsledelse i banker Banksammenbrud Erstatningsansvar

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2010 Offentliggjort den 10.05.2010 kl. 10.50 Hjemsted: Assens Kommune

KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 05/2010 Offentliggjort den 10.05.2010 kl. 10.50 Hjemsted: Assens Kommune KVARTALSRAPPORT Fondsbørsmeddelelse nr. 5/21 Offentliggjort den 1.5.21 kl. 1.5 Hjemsted: Assens Kommune TOTALBANKENS REGNSKAB FOR 1. KVARTAL 21 Totalbanken fordobler overskud før skat til 7,1 mio.kr. God

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Finansrapport. pr. 31. juli 2014

Finansrapport. pr. 31. juli 2014 pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Mellembalance pr. 31. august 2012 for A/S Vinderup Bank

Mellembalance pr. 31. august 2012 for A/S Vinderup Bank Mellembalance pr. 31. august 212 for A/S Vinderup Bank Ledelsespåtegning I henhold til fusionsplanen af 24. oktober 212 fusioneres Salling Bank A/S og A/S Vinderup Bank, således at Salling Bank A/S bliver

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Indledning: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for hele forløbet

Indledning: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for hele forløbet Færøudvalget 2010-11 FÆU alm. del Svar på Spørgsmål 9 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. oktober 2010 Talepapir til brug for åbent samråd i FÆU 14. oktober 2010 ad samrådsspørgsmål A alm. del stillet 6.

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge maj 2010 I maj måned, den mest volatile å-t-d, gav HP Hedge et afkast på 1,40%. Samlet set betyder det indtil videre et afkast på 10,71% i år. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det

Læs mere