Referat Socialudvalget's møde Mandag den Kl. 15:30 Myndighedsafd. s mødelokale Svinget 14, st.

Transkript

1 Referat Socialudvalget's møde Mandag den Kl. 15:30 Myndighedsafd. s mødelokale Svinget 14, st. Deltagere: Lars Erik Hornemann, Masoum Moradi, Ulla Larsen, Grete Schødts, Bjarne Hansen, Bente Bondebjerg Afbud: Tina Petersen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Resultat af PCB - screening Frigivelse af anlægsmidler til renovering af Tvedvej Ansøgning: "Forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer" Statusrapport Nye Veje Innovationsforløb Til efterretning Tillægsdagsorden: Punkt til behandling fra Enhedslisten om forbedring af syge borgeres retssikkerhed...19

2 Socialudvalget s møde den Resultat af PCB - screening 10/37281 Beslutningstema: Anlæg & Ejendom Orientering om resultatet af PCB screeningen i udvalgte kommunale bygninger i Svendborg Kommune, samt beslutning om yderligere tiltag. Sagsfremstilling: Udvalget for Miljø & Teknik vedtog på møde den 9. maj 2011 at godkende handlingsplan for PCB-screening. Sundhedsstyrelsens grænseværdi for PCB i indeluften er: Over 3000 ng / m 3 indebærer, at der skal gribes ind uden unødig forsinkelse ng/m 3 indebærer, at der skal gribes ind og udarbejdes en handlingsplan med tiltag, der nedbringer PCB-indholdet til ned under 300 ng/m³ inden for 1 år ng/m 3 indebærer, at der skal gribes ind og udarbejdes en handlingsplan med tiltag, der nedbringer PCB indholdet til under 300 ng/m 3 inden for 2 år. Der er i sagfremstillingen taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens grænseværdier. PCB screeningen er nu afsluttet. Der er i undersøgelsen ikke målt PCB niveauer i indeluften, som er alarmerende og kræver akut handling. I 6 ejendomme af de undersøgte 55 ejendomme er der ikke fundet PCB i indeluften. Der er fundet PCB i indeluften på 40 ejendomme ud af de 55 undersøgte ejendomme, hvor niveauet ligger under Sundhedsstyrelsens grænseværdi på 300 ng/m 3, og yderligere tiltag er ikke nødvendige. Der er fundet PCB i indeluften på 8 ejendomme af de 55 undersøgte ejendomme, hvor niveauet er målt mellem 300 ng/m 3 og 2000 ng/m 3, hvilket ikke er alarmerende, da det forventes, at mindre tiltag, som udarbejdelse af handlingsplan, kan nedbringe PCB-niveauet i indeluften ned under Sundhedsstyrelsens grænseværdi på 300 ng/m 3 inden for 2 år. I handlingsplanen vil indgå yderligere indeklimamålinger og en øget rengøringsfrekvens og en bedre udluftning enten mekanisk eller naturligt. Der er målt et niveau på 2225 ng/m 3 i et værkstedsrum i en sidebygning i børnehaven Filippahuset. Her vil det være nødvendigt at udarbejde en handlingsplan, der bringer PCB niveauet i indeluften ned under Sundhedsstyrelsens grænseværdi på 300 ng/m 3 inden for 1 år, samt at der foretages flere indeklimamålinger sammen med en øget 12

3 Socialudvalget s møde den rengøringsfrekvens og en bedre udluftning.pcb niveauet i Filippahuset er på det højeste målte niveau af alle undersøgte ejendomme. Samtlige tiltag foreslås iværksat snarest muligt. Specifikation af de enkelte ejendomme fremgår af bilaget. Økonomiske konsekvenser: Udgifterne til yderligere indeklimamålinger, udarbejdelse af handlingsplaner samt til øget rengøring og ventilation er ikke beregnet på nuværende tidspunkt. De kommende udgifter inden for de enkelte direktørområder afholdes af eget direktørområde. Lovgrundlag: Der er vedtaget en national PCB handlingsplan i maj 2011 for tilvejebringelse af ny og nødvendig viden, så problemer med PCB i bygninger kan løses bedst muligt på en samfundsøkonomisk og sundhedsmæssig forsvarlig vis. Indstilling: Direktionen anbefaler til udvalgets afgørelse samt vidersendelse til de øvrige fagudvalg til orientering, at Orienteringen tages til efterretning, samt at, der iværksættes yderligere nødvendige tiltag til nedbringelse af PCB i indeluften til under Sundhedsstyrelsens grænseværdi på 300 ng/m 3. Udgifterne hertil afholdes af det enkelte direktørområde. Indstilling: Administrationen anbefaler, at: Socialudvalget tager sagen til efterretning Bilag: Åben - PCB - undersøgelse i Svendborg Kommunens ejendomme Beslutning i Udvalget for Miljø og Teknik den : Godkendt. Afbud: Niels Høite Hansen. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. Beslutning i Socialudvalget den : Taget til efterretning. Tina Petersen (O) var fraværende. 13

4 Socialudvalget s møde den Frigivelse af anlægsmidler til renovering af Tvedvej 12/2767 Beslutningstema: Frigivelse af anlægsmidler til renovering af Tvedvej i 2012 Sagsfremstilling: Svendborg Kommunes sociale boliger renoveres løbende i henhold til Socialudvalgets bolighandlingsplan på det sociale område. Boligerne på Tvedvej vil være tredje etape i forbedringen af boligmassen til de mest socialt udsatte borgere. Behovet for renovering for at opnå en rimelig standard vil blandt andet være maling af klimaskærme, etablering af fjernvarme, bad i hver bolig, tagrender, fornyelse af indervægge, fornyet gulvbelægning samt indvendig maling og rengøring af loft, vægge og træværk. Renoveringen indgår i budgetforliget Boligerne kan forbedres for kr Økonomiske konsekvenser: Puljen til renovering af boligerne på Tvedvej på kr søges frigivet. Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger. Indstilling: Administrationen anbefaler, at Socialudvalget indstiller til Økonomiudvalget, at puljen til renovering af Tvedvej på kr frigives. Beslutning i Socialudvalget den : Indstilles. Tina Petersen (O) var fraværende. 3. Ansøgning: "Forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer" 12/823 Beslutningstema: Godkendelse af ansøgning til Social- og Integrationsministeriet 14

5 Socialudvalget s møde den Sagsfremstilling: Social- og Integrationsministeriet har afsat 12 mio. kr. i en pulje til forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer på ungdomsuddannelser. Puljen er en del af regeringens samlede strategi inden for området forebyggelse og tidlig indsats og skal medvirke til at fastholde de unge i uddannelse. Puljen er afsat med baggrund i en række undersøgelser på landsplan der viser, at flere og flere unge på ungdomsuddannelser har trivselsproblemer, som følge af et problematisk forbrug eller misbrug af især hash og alkohol. Puljens formål At unge på erhvervs- og produktionsskolerne får tilbud om at deltage i et gruppeforløb på deres uddannelsesinstitution, så de: bliver bedre til at reducere og håndtere forbruget af rusmidler, så rusmidlerne ikke dominerer hverdagen og skolelivet i højere grad bliver i stand til at mestre sociale og faglige udfordringer får bedre betingelser og forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Projektets fokus Gruppeforløb med et gennemgående fokus på rusmiddelbrug og de sociale og personlige problemstillinger, der ofte er forbundet med et overforbrug af rusmidler. Individuel rådgivning til unge i forhold til f.eks. boligforhold, økonomi, uddannelse eller uddybende samtaler om udvalgte gruppeforløbstemaer. Råd og vejledning til undervisere og vejledere vedrørende motiverende og støttende tilgang til målgruppen. Styrkelse af samarbejdet med relevante aktører omkring de unge. Administrationen har i samarbejde med Svendborg Erhvervsskole og Sydfyns ErhvervsForskole udarbejdet en ansøgning til puljen. Ansøgningen er vedlagt. I ansøgningen lægges der op til en stærk kobling mellem projektet og det projekt, der i forvejen er etableret mellem ungdomsuddannelserne og Svendborg Kommune, kaldet RUSK. 15

6 Socialudvalget s møde den Foruden en stærk kobling til RUSK skal projektet naturligt indtænkes i samarbejdet omkring den nye ungeenhed og kommunens øvrige indsatser til unge med rusmiddelproblemer. Der ansøges sammenlagt om 1,8 mio. kr. over 4 år. Økonomiske konsekvenser: Ingen kommunal medfinanciering Indstilling: Administrationen anbefaler, at Projektansøgningen godkendes. Bilag: Åben - Ansøgningsskema-udgaaende-indsatser Beslutning i Socialudvalget den : Godkendt. Tina Petersen (O) var fraværende. 4. Statusrapport Nye Veje 11/13392 Beslutningstema: Orientering om status på projekt Nye Veje til aktivt liv Sagsfremstilling: Socialudvalget i Svendborg Kommune besluttede i februar 2011 at have rehabilitering på ældreområdet som fokusområde i den resterende valgperiode. Socialudvalget definerede følgende formål for projektet: At gøre borgerne mere selvhjulpne og dermed give borgerne en bedre livskvalitet Økonomisk gevinst ved at borgerne har brug for mindre hjælp Projektet er inddelt i 4 faser: Fase 1 ( ): Borgere, der ikke modtager hjemmehjælp i forvejen Fase 2 (Januar 2012): Borgere på plejecentrene Fase 3 (Forår/som 2012): Borgere, der modtager hjemmehjælp i forvejen 16

7 Socialudvalget s møde den Fase 4 (Forår 2013): Fra projekt til daglig drift Der er i januar 2012 lavet en status rapport over projektets første 4 måneder. Formålet med statusrapporten er at opsamle erfaringer til brug for videreudviklingen af projektet. Statusrapporten er lavet med udgangspunkt i det foreløbige talmateriale om projektet og brugertilfredsheden samt de involverede i projektets tanker og ideer. Der er foretaget interviews med relevante medarbejdere i projektet, herunder hjemmetrænere, sektionsledere, projektterapeuter, projektvisitatorer og arbejdsgrupper. Det er administrationens vurdering, at projektet er kommet godt fra start, og at Nye Veje til aktivt liv grundlæggende fungerer efter hensigten: Knap 7 ud af 10 borgere i træningsforløb bliver selvhjulpne og vi ser muligheder i forhold til at udvide målgruppen for nye borgere, vi kan have med i træningsforløbene i Nye Veje. De (få) borgere, vi har målt livskvalitet på, har fået en bedre livskvalitet efter deltagelse i projektet, og samtidig er det sektionsledere, projektterapeuter og hjemmetræneres oplevelse, at langt de fleste borgere, beskriver glæde ved at deltage i projektet. Udgifterne til opstart og drift af budgetter er holdt indenfor eksisterende budget. Projektplanen holder. Vi har fundet en model for fase 1 - de nye borgere. Vi er i fuld gang med fase 2 - borgere på plejecentre og har fået inspiration til at gå i gang med planlægningen af fase 3 - de borgere der i forvejen modtager hjemmehjælp. Lovgrundlag: Lov om Social Service Indstilling: Administrationen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning Bilag: Åben - Statusrapport Beslutning i Socialudvalget den : Taget til efterretning. Tina Petersen (O) var fraværende. 5. Innovationsforløb 17

8 Socialudvalget s møde den /17074 Beslutningstema: Orientering om innovationsforløb indenfor udvalgsområdet Sagsfremstilling: Innovation er et strategisk tema og væsentlig tværgående indsatsområde, fordi mangel på arbejdskraft, færre ressourcer og borgernes stigende forventninger sætter velfærden under enormt pres i de kommende år. Der er iværksat en handleplan for innovationsindsatsen, hvor der bl.a. er igangsat 22 innovationsforløb i direktørområderne med fokus på at nytænke og udvikle kerneydelserne, og hvor der skal sikres en aktiv brugerinddragelse. På mødet orienteres om de innovationsforløb, der hører udvalgsområdet til. Orienteringen sker i forlængelse af temadrøftelse om innovation i Byrådet den 1. november 2011 samt drøftelse på Økonomiudvalgsmøde, hvor det blev besluttet, at arbejdet med en ny politisk struktur skal gennemføres som et innovationsforløb. Økonomiske konsekvenser: Holdes indenfor de eksisterende rammer Indstilling: Til efterretning Bilag: Åben - Handleplan Åben - Oversigt over innovationsforløb Socialudvalget Beslutning i Socialudvalget den : Taget til efterretning. Tina Petersen (O) var fraværende. 6. Til efterretning 12/1926 Beslutningstema: Til efterretning. Sagsfremstilling: 1. Orientering fra Udvalgsformanden 18

9 Socialudvalget s møde den Orientering fra Udvalgets medlemmer 3. Orientering fra Administrationen Beslutning i Socialudvalget den : Taget til efterretning. Tina Petersen (O) var fraværende. 7. Tillægsdagsorden: Punkt til behandling fra Enhedslisten om forbedring af syge borgeres retssikkerhed 12/3449 Beslutningstema: Byrådsmedlem Jesper Kiel (Ø) ønsker følgende optaget på byrådets dagsorden den 31. januar 2012: Forslag fra Enhedslisten. Forbedring af syge borgeres retssikkerhed. Baggrund Der har været utilfredshed fra syge borgeres side omkring kommunens afgørelser i sager om førtidspension og fleksjob. Det er faldet sammen med at kommunen har reduceret antallet af nye tilkendelser af førtidspension til det halve og begrænset nye fleksjob til en omkring tiendedel. Et af kritikpunkterne har været at borgerne ikke følte de blev hørt inden pensions- eller fleksjobudvalg træffer afgørelse om, der skal iværksættes en sag om førtidspension eller fleksjob. Det er ikke sagsbehandlerne på jobcenteret, men pensions- og fleksjobudvalgene, som afgør sagerne. Der er derfor et behov for at borgerne får mulighed for at tale deres sag for udvalget inden der træffes afgørelse. Forslag: Alle borgere får mulighed for foretræde for det besluttende udvalg inden en afgørelse i deres sag omhandlende fleksjob eller førtidspension I sager om førtidspension skal muligheden for foretræde være inden der efter Pensionslovens 18 træffes beslutning om at påbegynde en pensionssag eller ej. 19

10 Socialudvalget s møde den Økonomiske konsekvenser: Administrative merudgifter afholdes indenfor udvalgenes økonomiske rammer Indstilling: Det indstilles, at: der gives mulighed for foretræde jfr. vedlagte notat den ændrede praksis træder i kraft med virkning fra 1. marts 2012 Bilag: Åben - Notat om mulighederne for at foretræde for Pensions- og fleksjobsudvalg Beslutning i Byrådet den : Masoum Moradi var inhabil og deltog ikke i sagens behandling. Liste A foreslog, at sagen blev oversendt til behandlingen i Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Byrådet tiltrådte dette. Beslutning i Socialudvalget den : Indstillingen tiltrædes. Masoum Moradi (løsgænger) var inhabil og deltog ikke i sagens behandling. Tina Petersen (O) var fraværende. 20

11 Socialudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:00 Lars Erik Hornemann Masoum Moradi Ulla Larsen Grete Schødts Bjarne Hansen Bente Bondebjerg Tina Petersen 21

12 Bilag: 1.1. PCB - undersøgelse i Svendborg Kommunens ejendomme Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

13 Dato 20. december 2011 Resultater af PCB undersøgelser i Svendborg Kommunes ejendomme PCB målingerne er foretaget som luftmålinger og i tiden august og september måned Børn & Unge Daginstitutioner Børnehuset Løkken, Skolevej 50, 5874 Hesselager Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Filippahuset, Filippavej 64, 5762 Vester Skerninge Der er målt PCB i indeluften i grupperum for værksted i børnehave, bygning 1, 570,0 ng/m 3 og værksted/tøjvask/tørring, bygning 2, 2225,0 ng/m 3 der ligger på et niveau der ligger væsentligt over Sundhedsstyrelsens laveste vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der iværksættes bedre rengøring samt øget ventilation i nævnte lokaler omgående. Der foretages yderligere indeklimamålinger i øvrige lokaler i bygning 1 og 2. Udarbejdelse af handlingsplan for bygning 1 for at få bragt PCB indholdet i indeluften ned inden for 2 år, og for bygning 2 inden for 1 år. Børnely, Bagergade 28, 5700 Svendborg Der er målt PCB i indeluften på et niveau der ligger under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Ollerup Børnehus, Enghavevej 6, 5762 Vester Skerninge Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Rantzausminde Børnehave, Rantzausmindevej 172C, 5700 Svendborg Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Lundby Børnehave, Lundbyvej 43B, 5700 Svendborg Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Thurø Børnehave, Gambøtvej 2, 5700 Svendborg Der er ikke målt PCB i indeluften Kirkeby Børnehus, Assensvej 16, 5771 Stenstrup Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. 1

14 Kilen Børnehave, Sognevej 40, 5883 Oure Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Skårup Børnehus, Oluf Rings Vej 19, 5881 Skårup Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Enghaven, Enghavevej 40, 5700 Svendborg Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. 2

15 Børn & Unge Skoler Vestermarkskolen (Vester Skerninge Skole), Fåborgvej 60, Vester Skerninge Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Dog med undtagelse af måling i musiklokale i kælderplan i bygning 2, 302,5 ng/m 3. Der iværksættes bedre rengøring samt øget ventilation i nævnte lokale snarest. Der anbefales at der foretages yderligere indeklimamålinger i kælderen i bygning 2. Udarbejdelse af handlingsplan, for at få bragt PCB indholdet i ndeluften ned inden for 2 år. Øvrige målinger ligger på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningerne. Vestermarkskolen (Bymarkskolen), Skolebakken 6, 5762 Vester Skerninge Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Thurø Skole, Bergmannsvej 25, 5700 Svedborg Der er målt PCB i indeluften i grupperum for børenhaveklasse, bygning 4, 680,0 ng/m 3 Der iværksættes bedre rengøring samt øget ventilation i nævnte lokale. Der foretages yderligere målinger af indeluften i bygning 4 Udarbejdelse af handlingsplan for at få bragt PCB indholdet i indeluften ned inden for 2 år. Issø-skolen (Stenstrup Skole), Skolevej 2 4, 5771 Stenstrup Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger væsentligt over Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3 i grupperum 16, bygning 3, 970,0 ng/m 3. Der iværksættes bedre rengøring samt øget ventilation i nævnte lokale. Der foretages yderligere målinger i bygning 3. Udarbejdelse af handlingsplan for at få bragt PCB indholdet i indeluften ned inden for 2 år. Øvrige målinger ligger på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningerne. Issø Skolen,(Kirkeby Skole) Assensvej 18, 5771 Stenstrup Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3 i bygning 2. Målinger i øvrige bygninger ligger under det laveste aktionsniveau på 300 ng/m 3, derfor anbefales der ikke yderligere foranstaltninger. Sct. Michaels Skole, Hammesbrovej 7, 5883 Oure. Resultaterne ligger generelt under Sundhedsstyrelsens laveste vejledende aktionsniveau på 300 ng/m 3. Dog med undtagelse af måling i EDB-lokale i stueplan, bygning 1, 1145,0 ng/m 3. Da bygningen er sat til salg anbefales det, at fundet af PCB oplyses for køber og at der i øvrigt ikke ellers gøres noget. Øvrige målinger ligger under laveste aktionsniveau, derfor anbefales der ikke yderligere foranstaltninger eller tiltag. 3

16 Tåsingeskolen (Sundhøjskolen), Eskærvej 69, 5700 Svednborg Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningerne. Tåsingeskolen (Lundby Skole), Lundbyvej 43A, 5700 Svendborg Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Vestre Skole, Gyldenbjergsvej 31, 5700 Svendborg Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningerne. Stokkebækskolen (Gudbjerg Skole), Byvej 11, 5892 Gudbjerg Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningerne. Stokkebækskolen,(Hesselager Skole), Skolevej 50, 5874 Hesselager Der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningerne. 4

17 Børn & Unge Specialinstitutioner Byhaveskolen, Ørbækvej 47, Svendborg Der er målt PCB i indeluften i bygning K4, 340,5 ng/m 3. Der iværksættes bedre rengøring samt øget ventilation i nævnte bygning. Der bør foretages yderligere målinger i nævnte bygning Udarbejdelse af handlingsplan for at få bragt PCB indholdet i indeluften ned inden for 2 år. Målinger i øvrige bygninger ligger under Sundhedsstyrelsens grænseværdi på 300 ng/m 3, derfor anbefales der ikke yderligere foranstaltninger. 5

18 Kultur, Erhverv & Udvikling Tåsingehallen, Eskærvej 65A, 5700 Svendborg Der er målt PCB i indeluften på et niveau der ligger under Sundhedsstyrelsens grænseværdi på 300 ng/m 3. Stenstruphallen, Lærkevej 1A, 5771 Stenstrup Der er målt PCB i indeluften i mødelokale, stueplan, 314,5 ng/m 3. Der iværksættes bedre rengøring samt øget ventilation i nævnte lokale. Der bør foretages yderligere målinger i nævnte bygning Udarbejdelse af handlingsplan for at få bragt PCB indholdet i indeluften ned inden for 2 år. Skåruphallen, Åbyvejen 43A, 5881 Skårup Der er målt PCB i indeluften i tilbygningen på et niveau der ligger under Sundhedsstyrelsens grænseværdi på 300 ng/m 3. Svendborg Idrætshal, Ryttervej 70, 5700 Svendborg Der er målt PCB i indeluften i Basket-lokale på et niveau der ligger under Sundhedsstyrelsens grænseværdi på 300 ng/m 3. Tvedhallen,, Skolevej 4A, 5700 Svendborg Der er ikke målt PCB i indeluften. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Thurøhallen, Rolf Krakes Vej 20, 5700 Svendborg Der er ikke målt PCB i indeluften. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. SG-Hallen, Johs. Jørgensesvej 10, 5700 Svendborg Der er ikke målt PCB i indeluften. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Svendborg Ridehus, Porthusvej 106, 5700 Svendborg Der er ikke målt PCB i indeluften. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Høje Bøge Stadion, Skovvej 18, 5700 Svendborg Der er ikke målt PCB i indeluften. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Svendborg Bibliotek, Svinget 1, 5700 Svendborg Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. 6

19 Gudme Bibliotek, Højsagervej 6, 5884 Gudme Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Danmarksvej 1, 5700 Svendborg Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Kiosk, Færgevej 21, 5700 Svendborg Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Yogaklubben, Bagergade 67E, 5700 Svendborg Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Jessens Mole 9, 5700 Svendborg Hos Nordic Marine Consult er der målt PCB på et meget lavt niveau. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Hos CSV er der målt PCB i indeluften på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelsens grænseværdi på 300 ng/m 3. 7

20 Social & Sundhed Tåsinge Plejecenter, Syrenvej 24, 5700 Svendborg Der er målt PCB i indeluften på et niveau der ligger under Sundhedsstyrelsens grænseværdi på 300 ng/m 3. Damgården, Kærvej 8, 5881 Skårup Der er målt PCB i indeluften i sygeplejeskekontor og kontor, Dambo afd., 397,0 ng/m 3. Der iværksættes bedre rengøring samt øget ventilation i nævnte bygning. Der bør foretages yderligere målinger i nævnte bygning Udarbejdelse af handlingsplan for at få bragt PCB indholdet i indeluften ned inden for 2 år. Øvrige målinger ligger under Sundhedsstyrelsens grænseværdi på 300 ng/m 3, derfor anbefales der ikke yderligere foranstaltninger. Storkehavevej 7, 5884 Gudme Der er målt PCB i indeluften i arkiv/møderum der ligger under Sundhedsstyrelses grænseværdi på 300 ng/m 3. Thurøhus, Bergmannsvej 17, 5700 Svendborg Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Tandklinik, Eskærvej 71, 5700 Svendborg Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Byvej 27, 5892 Gudbjerg Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Storkehavevej 2, 5884 Gudme Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Trappebæksvej 58-60, 5700 Svendborg Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. 8

21 Tinghusgade 35, 5700 Svendborg Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Nyborgvej 142, 5700 Svendborg Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Ørbækvej 102B, 5700 Svendborg Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Høje Bøge Vej 5, 5700 Svendborg Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Svendborgvej 16B, 5762 Vester Skerninge Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. 9

22 Miljø & Teknik Miljø & Teknik, Svendborgvej 135, 5762 vester Skerninge Der er målt PCB i indeluften i kontor 1. Sal, 675,0 ng/m 3, kontor stueplan, 389,5 ng/m 3 og møderum, kælder 358,0 ng/m 3. Der iværksættes bedre rengøring samt øget ventilation i nævnte bygning. Der bør foretages yderligere målinger i nævnte bygning Udarbejdelse af handlingsplan for at få bragt PCB indholdet i indeluften ned inden for 1 år. Gudme Rådhus, Kirkegade 14, 5884 Gudme Der er målt PCB i indeluften i kontor, bygning 2 og hjørnekontor mellembygning, målinger ligger væsentligt Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. Lunde Kursuscenter, Højevej 29, 5771 Stenstrup Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. SIMAC, Graasvej 27, 5700 Svendborg Der er målt PCB i indeluften, på et niveau der ligger væsentligt under Sundhedsstyrelses vejledende grænseværdi på 300 ng/m 3. Der skal ikke foretages yderligere i forbindelse med anvendelse af bygningen. 10

23 Bilag: 3.1. Ansøgningsskema-udgaaende-indsatser Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 5255/12

24 Social- og Integrationsministeriet Forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer Ansøgning sendes til: Social- og Integrationsministeriet, Tilskudskontoret, Holmens Kanal 22, 1060 København K. Ansøgningsfrist 10. februar 2012 GENERELLE OPLYSNINGER A B C Projektets titel: Skriv titel her: FUUR I hvilken kommune har projektet postadresse? Skriv kommunenavn her: Svendborg Kommune Ansøger og ungdomsuddannelse: Sæt kryds: x Kommunalt misbrugscenter x Erhvervsskole x Kommunal socialforvaltning/børne- ungeforvaltning x Produktionsskole Misbrugscentrets/kommunens identifikation CVR-nummer: Ansøgers* navn Socialafdelingen - Svendborg Kommune Gadenavn, nr. Svinget 14 Postnr. & By 5700 Svendborg Telefonnummer social@svendborg.dk D Navn på kontaktperson Centerleder Gert Müntzberg Gadenavn, nr. Svinget 14 Postnr. & By 5700 Svendborg Telefonnummer / sfagmb@svendborg.dk Tilskudsansvarliges* underskrift: Undertegnede forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud. Dato Underskrift Tilskudsansvarliges navn - maskinskrevet eller blokbogstaver *En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet,

25 E der gives tilskud til. Hvilket beløb søges der om fra puljen? Udfyldes kun for perioder i overensstemmelse med projektperioden. Se afsnit om projektperiode i puljevejledningen. Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År I alt *Et projektår defineres her som 12 måneders periode. Specificeret budget skal udfyldes ved hjælp af regnearket, som er omtalt i puljevejledningens afsnit Ansøgningsprocedure i Praktiske oplysninger. F Er der til samme projekt søgt om tilskud fra andre af Social- og Integrationsministeriets puljer eller fra andre tilskudsgivere? Hvis ja, angiv nedenstående: Social- og Integrationsministeriets puljenavn: År: Ansøgt beløb i kr. Evt. modtaget tilskud i kr. J.nr.: Der er givet tilskud fra Sundhedsstyrelsen til et projekt, der skal arbejde med rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelserne. Projektet er beslægtet med nærværende projekt, da der i begge projekter skal arbejdes med at opkvalificere undervisere og vejleder på ungdomsuddannelserne. Der er således et mindre overlap i de to projekter. Et overlap, der giver en række fordele og synergimuligheder. Svendborg Kommune ønsker at koble de to projekter tæt sammen for på den ene side at skabe den størst mulige sammenhæng og effekt af indsatserne, og på den anden side for at reducere omkostningerne mest muligt. Koblingen af de to projekter betyder, at der kan iværksættes en helhedsorienteret indsats, der forener forebyggelse med et egentligt gruppetilbud til de unge, der har behov for det. Andre tilskudsgivere: År: Ansøgt beløb i kr. Satspulje til indsatser om rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelser Evt. modtaget tilskud i kr

26 PROJEKTOPLYSNINGER 1 Projektets formål: Beskriv kort projektets formål. Hvilke problemer skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring, skal det medføre for målgruppen. Se afsnit om projektets formål i puljevejledningen. Unge og rusmidler har igennem de seneste år været et særligt politisk tema i Svendborg. Kommunen arbejder for at nedbryde sektorbarrierer for at sikre den størst mulige sammenhæng og synlighed omkring tilbud og indsatser til målgruppen. Svendborg Kommune har bl.a., på tværs af fagudvalg, nedsat et koordinationsudvalg. Fokus her er på at skabe sammenhæng og helheder i kommunens tilbudsvifte. Koordinationsudvalget har udarbejdet en samlet strategi, der fungerer som kommunens pejlemærke for udvikling af området. Som en udløber af strategien etableres der fra 2012 en Ungeenhed i Svendborg Kommune. Ungeenheden går på tværs af 3 direktørområder og forener indsatser i relation til behandling, forebyggelse og arbejdsrelaterede indsatser. Ungeenheden er et mindre initiativ, som skal supplere og forene kommunens øvrige indsatser på området rådgivning, behandling og forebyggelse. I forbindelse med etablering af Ungeenheden er der afsat midler til en forankring og udvidelse af kommunens eksisterende gruppetilbud i behandlingsregi. En behandlingsform som der de kommende år sættes fokus på i Svendborg Kommune. Som led i kommunens fokus er der i 2011 indgået partnerskabsaftaler med ungdomsuddannelserne. Et samarbejde, hvor fokus primært er på forebyggelse, identificering og tidlig indsats, så vi i fællesskab kan arbejde målrettet på at få en sundere rusmiddelkultur blandt unge i kommunen. Ungdomsuddannelserne oplever, at unge med et problematisk forbrug af stoffer og alkohol er mere fraværende, både fysisk og psykisk. Det påvirker deres evne til at følge med i undervisningen, og i værste fald deres mulighed for at gennemføre uddannelsen. Samtidig oplever Behandlingscenter Svendborg en stigning i unge, der udvikler et behandlingskrævende misbrug. Begge forhold taler for udvikling af nye tilbud og indsatser til målgruppen. Udgangspunktet for nærværende projekt er, at det skal foregå på de deltagendes præmisser. Her tænkes særligt på den primære målgruppe, nemlig de unge. Det er afgørende for projektets succes, at der i forbindelse med gennemførelse, tænkes i helheder omkring og involvering og inddragelse af de unge. Så projektet bliver et projekt med de unge, ikke alene for de unge. Gruppeforløbene forudsætter, at der etableres et samarbejde med elevernes repræsentanter elevrådene. Projektet vil tage udgangspunkt i såvel teoretisk som empirisk viden om ændring af vaner og mønstre i relation til rusmiddelproblematikker. Projektet handler om at medvirke til at understøtte forandringer i den enkelte unges brug af og holdning til rusmidler. Herudover sigter projektet på at påvirke kulturer og subkulturer hos de unge således, at deres grundlæggende antagelser om og holdninger til, hvordan man forholder sig til og håndterer rusmidler i forskellige situationer og kontekster, ændres. De overordnede mål med indsatsen er, at de unge, bliver bedre til at reducere/håndtere forbruget af rusmidler, så rusmidlerne ikke dominerer hverdagen og skolelivet i højere grad bliver i stand til at mestre sociale og faglige udfordringer får bedre betingelser og forudsætninger for at gennemføre uddannelsen oplever lettere tilgang til offentlig service

27 Lærer og vejledere efterspørger ofte lettere og mere direkte adgang til videnspersoner og tilbud i offentligt regi. Derfor opstilles nedenstående mål for den sekundære målgruppe: Lærere og vejledere oplever en lettere adgang til kommunale tilbud. Der er opstillet nedenstående formål i projektet: Formål: 1. At undersøge effekten af et struktureret gruppeforløb 2. At gennemføre kompetenceudvikling af relevante aktører med henblik på at udvikle en tidlig opmærksomhed på forskellige livsstiles konsekvenser for læring og udvikling hos den unge 3. At udvikle metoder til at fremme et rusmiddelforebyggende miljø på ungdomsuddannelserne og til en tidlig opsporende og rådgivende indsats overfor unge på vej ud i et problematisk forbrug 4. At udvikle metoder til samarbejde, koordinering og idéudveksling mellem ngdomsuddannelserne, kommunen og andre aktører Svendborg Kommune og ungdomsuddannelserne har tidligere samarbejdet i forskellige projekter. Erfaringerne fra disse projekter har bl.a. været, at det har været vanskeligt at skabe varige eller permanente forandringer. Forandringerne og projekterfaringerne har ofte været kontekst- og personafhængige. Derfor sigter nærværende samarbejdet på at finde varige og permanente løsninger. Der er derfor valgt en kvalitativ tilgang til dokumentation og evaluering, men stort fokus på formidling og forankring af resultaterne i projektet. 2 Projektets målgruppe: Beskriv kort og præcist de personer, der er omfattet af projektet. Se afsnit om målgruppen i puljevejledningen. Den primære målgruppe er unge, der benytter Sydfyns Erhvervsforskole eller Svendborg Erhvervsskole. Den typiske aldersspredning vil være år. Der er indgået partnerskabsaftaler med Sydfyns Erhvervsforskole og Svendborg Erhvervsskole samlet antal elever Gruppetilbuddet henvender sig til studerende med et problematisk forbrug af hash. Unge med et problematisk forbrug af alkohol, kokain, amfetamin, ecstasy eller lignende kan opså deltage efter en konkret individuel vurdering. Unge med et egentligt misbrug af stoffer henvises til Ungeafdelingen i Behandlingscenter Svendborg. Det forventes, at minimum én af de to gruppeledere rekrutteres fra Svendborg Kommunes behandlings- eller rådgivningstilbud til unge. Dette for at sikre en misbrugsfaglighed i gruppetilbuddene, men også for at sikre lette overgange til kommunens behandlingstilbud til unge. Den sekundære målgruppe er lærere, vejledere og ledelse på ungdomsuddannelserne. 3 Antal brugere*: Angiv hvor mange brugere, der forventes at være omfattet af projektet. Svendborg Kommune har nogle særlige udfordringer omkring ungdomskulturen blandt unge i alderen år. Dette skyldes blandt andet, at Svendborg Kommune tiltrækker unge fra nabokommunerne, herunder ø-kommunerne, når de unge skal i gang med en ungdomsuddannelse. Der er derfor særlig god grund til at være opmærksom på, hvilken rusmiddelkultur de unge har med sig hjemmefra og hvilken rusmiddelkultur, der skabes, når så mange unge mødes.

28 Der foreligger ingen konkrete data på, hvor mange af de studerende, der har et problematisk brug af rusmidler. Svendborg Kommune og ungdomsuddannelserne arbejder sammen om at kortlægge det egentlige forbrug af rusmidler blandt de studerende på ungdomsuddannelserne. Resultatet af kortlægningen forventes at foreligge juni-august I denne ansøgning er der lagt op til, at der gennemføres 4 gruppeforløb det første projektår og 6 gruppeforløb årligt de 3 næste projektår. Det forventes, at der er ca. 8 unge pr. gruppe. Antallet af unge kan variere i de enkelte forløb, afhængigt af erfaringer fra de første forløb samt konkrete individuelle vurderinger i forhold til at sammensætte de mest hensigtsmæssige grupper. Projektår** Fra Til Antal forskellige brugere Dag Md. År Dag Md. År Pr. uge Pr. måned I perioden I alt 176 Plan for henvisning af unge med behov for et egentligt behandlingstilbud: Unge, der opspores med et problematisk og behandlingskrævende forbrug af alkohol og/eller andre rusmidler kan henvises til: Ungeafdelingen, som er Svendborg Kommunes behandlingstilbud til unge i aldersgruppen år med misbrugsproblemer, når misbruget omfatter andre rusmidler end alkohol, eller hvis alkoholmisbrug indgår i sammenhæng med anden rusmiddelbrug. Alkoholbehandlingen Svendborg for unge, hvis misbruget helt overvejende omfatter alkohol *En bruger defineres her som en person, som projektet har til formål at hjælpe, og som deltager i projektet. **Et projektår defineres her som 12 måneders periode, som tælles fra projektets starttidspunkt. 4 Beskriv på hvilken måde antal brugere vil blive opgjort? I skal beskrive, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. F. eks. ved registrering. Med inspiration fra Behandlingscenter Svendborgs arbejde med misbrugsproblemer og dokumentation udarbejdes et evalueringsskema. Skemaet fungerer dels som registrering af antal brugere, men samtidigt som kvalitativ opfølgning på individniveau, jf. pkt. 6. Skemaets primære funktion er at fastholde indsatsområder for den enkelte unge, men det fungerer samtidigt som refleksionsværktøj for gruppelederne. Skemaet udfyldes ved gruppeforløbets afslutning og gentages 3 måneder efter afslutning, ved en telefonsamtale. Skemaet sekundære funktion er at opsamle viden om årsager til frafald blandt de unge. Vælger en ung at udeblive fra aftaler eller ønsker ikke at deltage i gruppetilbuddet længere, angives bevæggrundene i skemaet. Det giver anledning til refleksion over indhold og handlemuligheder i forhold til de unge. Temaet er helt centralt i arbejdet med de unge, da der ikke kan arbejdes med forandring, hvis ikke de unge deltager. Derfor er viden om årsag til frafald afgørende for at tilpasse indholdet i tilbuddet, så flest muligt gennemfører med størst mulig effekt. Den systematiske tilgang gør det muligt at opsamle data på individniveau, der samtidigt giver anledning til refleksion over indhold og faglige tilgange.

29 Behandlingscenter Svendborgs tilgange og metoder til individuelle samtaler, danner iøvrigt den faglige ramme for projektet. Nedenfor er angivet en kortbeskrivelse af metoderne: Appreciative Inquiry Vi arbejder ud fra at anerkendelsen og værdsættelsen skal rettes mod både det, der skal bevares, der med fordel kan udvikles og det, der skal afvikles Motiverende samtaler/interviews (MI) Der arbejdes med strategier, der øger den unges motivation for at ændre på det aktuelle misbrug. Der fokuseres på den unges overvejelser og ambivalens i forhold til det at skulle skabe forandring. Medarbejderen lader den unge formulere grunde til forandring gennem reflekterende lytten og støtten op om brugerens selvfølelse og oplevelse af kompetence. Øger motivationen for ændring af misbrug og har fokus på den enkeltes parathed til forandring. Kognitiv adfærdsterapi Tilgangen er struktureret ud fra en kognitiv referenceramme med fokus på stofmisbrug og misbrugsrelaterede problemer. Metoden bygger på, at handling hænger sammen med tanker og følelser. Der arbejdes med bevidstgørelse af denne sammenhæng og primært med fokus på her og nu situationer, der fører til misbrug, fokus på misbrugets konsekvenser og hvordan den unge kan ændre sin måde at tænke og handle på. Højrisikosituationer kortlægges, hvorefter der udarbejdes tilbagefaldsstrategier. Den unge træner og tilegner sig redskaber til at holde sig stoffri og håndtere trang, slip eller tilbagefald Social færdighedstræning / Kognitiv miljøterapi Den unge støttes i at reflektere over adfærd i forbindelse med dagligdagsproblematikker der opstår i, eller udenfor Dagbehandlingen. Disse problematikker kan skabe rammen for at opbygge strategier for bedre at kunne håndtere disse situationer i fremtiden. Systemisk tilgang / løsningsfokuseret Den systemiske tilgang tager udgangspunkt i, at problemer og måder at forstå tingene på ikke kun handler om det enkelte individ, men opstår og vedligeholdes i det sociale samspil. Man må derfor inddrage flere "systemer" i forståelsen og i løsningen af et givent problem; det kan være familien, vennerne, arbejdspladsen og i det hele taget alle de sammenhænge, som påvirker i højere eller mindre grad Det løsningsfokuserede handler om, at man på en anerkendende måde ser på, hvad der tidligere har virket for personen, hvad der virker nu og hvad der mon vil kunne virke fremover. Fokus er at se på personens muligheder, ressourcer, ønsker og mål, samt evner til at udvikle tiltag, som kan løse problemerne. Tanken er at der allerede før mødet med terapeuten, er afgørende elementer af løsningstiltag i og omkring personen, som vil kunne være vigtige at se mere på og udvikle. 5 Køn: Er projektet målrettet? Se afsnit Køn skal tænkes ind i projekterne i puljevejledningen Sæt kryds:

30 Kvinder Mænd x Både kvinder og mænd 6 Projektets mål på brugerniveau. Målene er de forventede resultater og en konkretisering af projektets formål, og skal bruges til at styre projektet. Se særlig vejledning om dette spørgsmål sidst i spørgeskemaet. Mindst 70 % af de unge i tilbuddet gennemfører hele forløbet Mindst 70 % af de unge har reduceret deres rusmiddelforbrug betydeligt Mindst 60 % der gennemfører forløbet oplever en større trivsel i forhold til skolegang og hverdagen Mindst 60 % oplever et fald i fravær 7 Dokumentation af opnåelse af målene/resultaterne: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, hvilke resultater I opnår. I forbindelse med projektet udarbejdes der en rapport. Rapporten skal samle projektet i en form, der gør den let fat formidle. Rapporten skal dels beskrive projektets forløb, dels den dokumentation, der foreligger, og samtidig fungere som kvalitativ evaluering af indsatsen, i et ungeperspektiv og et gruppelederperspektiv. Rapporten udarbejdes løbende i projektet i takt med, at erfaringerne gøres. Det er hensigten, at rapporten er dynamisk og under udarbejdelse under hele projektperioden for at sikre en konstant og løbende fokus på erfaringsopsamling og vidensdeling. Herved bliver det også muligt at bruge rapporten som styrepind i forhold til retning i projektet og kommunen generelt set. Svendborg Kommune ønsker at afsøge nye og innovative metoder til arbejdet med evaluering og dokumentation på brugerniveau. Svendborg Kommune vil derfor tilknytte en lokal innovationskonsulent til dokumentationsarbejdet. 8 Aktiviteter og tidsplan: For at opnå målene/resultaterne, skal I iværksætte forskellige aktiviteter. Beskriv kort de centrale aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Beskriv sammenhængen mellem aktiviteterne, og hvordan aktiviteterne bidrager til opnåelsen af målene/resultaterne. Se puljevejledningens afsnit Støtteegnede projekter ansøgningspuljens anvendelsesområde. Dette projekt samtænkes med det eksisterende RUSK projekt, der er etableret i samarbejde med ungdomsuddannelserne. RUSK fokuserer blandt andet på at udarbejde politikker og handleplaner på ungdomsuddannelserne, med henblik på at fremme et rusmiddelforebyggende miljø på ungdomsuddannelserne. Det er hensigten, at en stærk kobling mellem de to projekter vil medføre synergieffekter. Nærværende projekts aktivitet er koordineret med aktiviteter og faser i RUSK. Nærværende projekt er opdelt i følgende faser Fase 1. Projektopstart (juni 2012 aug. 2012) 1. Etablering af projektorganisation (styregruppe, projektgruppe, følgegruppe og lokale samarbejdsfora på ungdomsuddannelserne) 2. Fokus på, at projektorganisationen skal være dynamisk så den afspejler behovet for samarbejdet. Løbende udvikling af hensigtsmæssige metoder til samarbejde, koordinering og idéudveksling kommunen og ungdomsuddannelserne imellem.

31 3. Styregruppemøde, hvor projektgrundlaget etableres og formål og mål drøftes og præciseres. Endvidere udarbejdelse af skitse til projektplan og planlægning af kommende faser. 4. Rekruttering af gruppeledere. Fase 2. Konkretisering og forberedelse af gruppetilbuddene (aug sept. 2012) 1. Gruppelederne arbejder med indholdet i gruppetilbuddene. 2. Muligheden for gruppetilbud formidles til de studerende. Fase 3. Start af gruppeforløb (aug okt. 2012) Fase 4. Kompetenceudvikling af udvalgte lærere og vejledere (sept dec. 2012) 1. Temamøde for hver af skolerne for lærere/ledere/vejledere, som opkvalificerer dem i forhold til at kunne gennemføre anerkendende processer med eleverne omkring skabelse af dialog og refleksion vedrørende anvendelse af rusmidler. Der fokuseres også på opsporing. 2. Udvalgte lærere/funktioner fra skolerne gennemfører en kompetenceudvikling af fx tre dages varighed med henblik på at kunne understøtte og coache lærerkolleger til at gennemføre anerkendende og involverende processer i forbindelse med skabelse af dialog og refleksion samt aktiviteter omkring rusmiddelforebyggelse 3. Kompetenceudvikling af samtlige lærere og udvalgte elever i forbindelse med at skærpe opmærksomheden i forhold til at forebygge negative konsekvenser af brug af rusmidler gennem opsporing af stor- og problematisk forbrug samt behov for behandling Fase 5. Evaluering af første gruppeforløb (okt. 2012) Fase 6. Start af anden generation af gruppeforløb (okt dec. 2012) Fase 7: Evaluering og afslutning (marts 2016 maj 2016) 1. Projektets resultater dokumenteres og formidles. 2. Forankring drøftes. 9 Dokumentation af aktiviteter: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, at aktiviteterne blev gennemført. Se pkt Projektets organisation og ledelse: Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. Hvilke ansatte er der i projektet, projektlederens rolle, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. Vedlæg dertil en samarbejdsaftale indgået mellem den relevante forvaltning/misbrugscentret og Produktions- og/eller Erhvervsskolen, om etablering af gruppetilbuddet på en eller flere af disse ungdomsuddannelser. Ja Nej Samarbejdsaftale er vedlagt

32 x Projektledelse Projektlederrollen varetages af lederen af Svendborg Kommunes misbrugsbehandlingstilbud til unge. Her ud over ansættes 2 gruppeledere. Den ene gruppeleder forventes rekrutteret fra Behandlingscenter Svendborg, Ungeafdelingen. Herved sikres, at der er viden om rusmidler og misbrugsbehandling, motiverende tilgange, gruppedynamik og -ledelse samt kendskab til kommunens øvrige indsatser og tilbud til målgruppen Samtidigt sikres overgangen til behandling for de unge, der har et egentligt behandlingskrævende forbrug eller misbrug af stoffer. Den anden gruppeleder forventes rekrutteret eksternt. I rekrutteringen lægges vægten på kendskab til uddannelsesområdet og erfaring i at arbejde med forandringer hos unge. Projektgruppe: Projektleder 2 gruppeledere En ung fra hver skole En studievejleder fra hver ungdomsuddannelse Misbrugsbehandler fra Ungeafdelingen Styregruppe: (Deltagelse på chefniveau for at sikre ledelsesmæssig opbakning) 2 unge valgt blandt projektgruppens unge Marianne Horstmann, sundhedschef Finn Boye, Socialchef Børn og Unge chef p.t. vakant Jens Jacobsen, adm. dir. Svendborg Erhvervsskole Kjeld Rommerdahl, Sydfyns Erhvervsforskole Følgegruppe: For at sikre forankring og sammenhæng med øvrige indsatser i kommunen såvel internt som eksternt, etableres en følgegruppe, der kan komme med sparring i forhold til oplevelser i det daglige arbejde med de unge før og efter de går på ungdomsuddannelserne og i deres fritid. Unge fra uddannelserne Kaj Kruse, Nærpolitiet Annemarie Berntsen, Alkoholbehandlingen Kristian Kunkel, SSP-konsulent Cathri Jepsen, Ungdomsskolen Lene Brund Skov, Rådgivnings- og Familiecentret Psykolog, De fynske gymnasiers sammenslutning Deltagere fra de omkringliggende kommuner, Ærø, Langeland og Fåborg Midtfyn 1-3 ungdomsuddannelser i Region Syddanmark Lokale samarbejdsfora På hver ungdomsuddannelse etableres et lokalt samarbejdsforum bestående af elever, lærere, vejledere/ledere og forældre (evt. i form af eksisterende bestyrelse eller lignende).

33 Særlig vejledning til skemaets pkt. 6 Projektets mål på brugerniveau. Målene kan opstilles og bearbejdes via sikring af opfyldelse af kravene i den såkaldte SMART-model. De SMART sikrede mål er en konkretisering af projektets formål og skal bruges til at styre projektet. De skal til sammen give et godt billede af de resultater, der skal nås for at opfylde formålet. F.eks. hvor mange borgere, projektet regner med at kunne hjælpe til hvilken forbedring i deres tilværelse og hvornår. Udvælg nogle få og væsentlige målepunkter, så målingsarbejdet begrænses. Målene viser/dokumenterer hvilke konkrete forandringer, der skal ske for målgruppen, for at projektets gennemførelse kan betragtes som en succes. En forandring kan også være, at en dårlig udvikling for målgruppen stoppes eller sinkes. Men der skal være nogle beviser for, at projektet er en succes. Overvej hvilke synlige forandringer, man skal kunne identificere hos målgruppen, når projektet er slut. Det er lettere at arbejde med målsætningen, når mål kvalitetssikres efter SMART-modellen. S Specifikt (konkret, præcist, detaljeret). Hv-spørgsmål kan hjælpe jer til at gøre målet tilstrækkeligt specifikt. F.eks.: Hvem er involveret? Hvad skal der ske? Hvorfor er det vigtigt? Hvordan skal det ske? M Målbart. Et mål skal kunne måles. Hvordan kan I vide, at ændringen er indtrådt? Kan målingen gennemføres? A Accepteret. Er der enighed om målet blandt de vigtigste aktører og i målgruppen? Er det et godt mål for, hvad der vil blive opfattet som en succes? Er der evt. nogen som vil modarbejde, at målet opfyldes? R Realistisk. Et accepteret mål er ikke nødvendigvis realistisk. Er det sandsynligt, at målet kan nås med de ressourcer, der er til rådighed? Er der en klar og logisk sammenhæng mellem mål og midler? T Tidsafgrænset. Hvornår skal det måles, om målet er nået? Tidsfristen skal være realistisk og opnåelig.

34 Bilag: 4.1. Statusrapport Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 26524/12

35 Nye veje til aktivt liv For perioden september til december 2011 Status januar 2012 nye veje til aktivt liv

36 Indledning Socialudvalget i Svendborg Kommune besluttede i februar 2011 at have rehabilitering på ældreområdet som fokusområde i den resterende valgperiode. Socialudvalget ønskede at iværksætte et projekt omkring Hjælp til selvhjælp i forbindelse med visitation til, og udførelse af, hjælp på ældreområdet. I 2010 fik borgere i Svendborg Kommune over 70 år hjemmehjælp. Det svarer til 24 % af borgerne i aldersgruppen. Hvis 24% af de + 70-årige fortsat modtager hjemmehjælp i 2025, vil det være borgere. Det vil sige en fordobling af borgere i Svendborg Kommune over 70 år, som modtager hjemmehjælp, på 15 år. Disse tal indikerer, at det vil være nødvendigt med indsatser i forhold til, at borgerne kan klare sig længst muligt selv. Socialudvalget besluttede følgende formål for projektet: At gøre borgerne mere selvhjulpne og dermed give borgerne en bedre livskvalitet Økonomisk gevinst ved at borgerne har brug for mindre hjælp Tanken var, at projektet skal indgå som en strategi for arbejdet på ældreområdet i Svendborg Kommune. Projekt Nye Veje til Aktivt Liv blev svaret på denne udfordring. (Herefter omtales projektet oftest bare Nye Veje ). Projektet forventes at kunne indeholdes indenfor ældreområdets eksisterende budget, da projektet forventes at kunne finansieres ud fra besparelser på visiteret hjemmehjælp. Projektet er samtidig Myndighedsafdelingens innovationsprojekt, hvorfor de innovative metoder anvendes i projektet. Nye veje til aktivt Liv startede i drift den 1. september Denne statusrapport er en opsamling af erfaringer og data fra projektets første 4 måneder. Statusrapporten I de første 4 måneders har fokus været på indkøring og opstart og knap så meget på dataindsamlingen. Derfor vil denne statusrapport heller ikke fremkomme med endegyldige konklusioner og økonomiske anbefalinger. Formålet med statusrapporten er derimod at opsamle erfaringer til brug for videreudviklingen af projektet. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i det foreløbige talmateriale om projektet og brugertilfredsheden samt de involverede i projektets tanker og ideer. Der er foretaget interviews med relevante medarbejdere i projektet, herunder hjemmetrænere, sektionsledere, projektterapeuter, projektvisitatorer og arbejdsgrupper. Grafisk Layout: Ulrik Krog Larsen, Svendborg Kommune Tryk: Grafisk Afdeling, Svendborg Kommune Oplag: 100 stk. 3

37 Udvikling af projekt Henover foråret tog Projekt Nye Veje til Aktivt Liv form organisatorisk og indholdsmæssigt. Der blev nedsat en projektorganisation med en styreog en projektgruppe og 5 arbejdsgrupper alle bredt sammensat med repræsentanter for ældreområdet og interessenter i forhold til ældreområdet. De 5 arbejdsgrupper er: Hvad er der sket i efteråret? Organisering Projektet startede op med Kick off for alle medarbejdere og samarbejdspartnere på ældreområdet i august Der er blevet oprettet 2 hjemmetrænersektioner, hvortil borgerne i Nye Veje tilknyttes, og ansat 2 projektterapeuter. Se figur 1 - organisering. Træning/visitation (i forhold til ændringer i hjemmeplejen) Uddannelse Velfærdsteknologi Formidling Rehabilitering på plejecentrene Vi valgte at inddele projektet i 4 faser: Øst Figur 1 - organisering. Sektionsleder hjemmetrænerne Hanne Martinussen Vest Sektionsleder hjemmetrænerne Kirstine Nielsen Fase 1 - Nye borgere, der henvender sig omkring hjemmepleje visiteres til projektet. Januar 2012 Fase 2 - Rehabilitering opstartes på plejecentrene Visitator Anette Rasmussen Projektterapeut Randi Werliin Jensen Visitator Lene Høgh Bünger Projektterapeut Helle Jensen Billede 1- første hold hjemmetrænere for plejecentrene ved afslutningen af deres uddannelse. Forår/sommer 2012 Fase 3 - Eksisterende borgere i hjemmeplejen inddrages i projekt Nye Veje Forår 2013 Fase 4 - Fra projekt til daglig drift Juni 2013 Afslutning på projekt Uddannelse Der er uddannet 66 hjemmetrænere - 44 i hjemmeplejen og 22 på plejecentrene, og der er afholdt temaeftermiddage for sygeplejersker. Hjemmetrænerkurserne er 11-dags kurser, som er udarbejdet i et samarbejde mellem Svendborg Kommune og SOSU-skolens kursusafdeling. Der deltager ledelsesrepræsentanter fra ældreområdet ved afslutning og opstart af alle hjemmetrænerkurser. For at gøre undervisningen praksisnær og nærværende for kursisterne, har kommunale repræsentanter også deltaget i kursernes undervisning eksempelvis omkring dokumentation og hjælpemidler. Desuden er sygeplejersker og projektterapeuterne tilknyttet som ressourcepersoner. Vi har systematisk arbejdet med at give hjemmetrænerne stolthed i forhold til deres nye titel, eksempelvis i forbindelse med afslutning af kurserne, hvor der er af ældrecheferne er overrakt kursusbeviser, blomster og bog om motivation. På de planlagte 3 dags kurser i rehabilitering vil der også deltage kommunale repræsentanter i undervisningen omkring tværfaglighed. Desuden vil der deltage ældrechefer på sidste kursusdag for at svare på eventuelle tvivlsspørgsmål fra kursisterne. Formidling For at sikre viden om projektet både internt og eksternt, har der været nedsat en formidlingsgruppe. Formidlingsgruppen har fundet navn til projektet, udarbejdet logo, valgt projektfarve, sørger for indkøb af gule trøjer til hjemmetrænerne, lavet badges med titlen hjemmetræner osv. Formidlingsgruppen har endvidere lavet foldere, pjecer, pressemeddelelser og en hjemmeside, hvor der hele tiden informeres om udviklingen i projektet. For at få fokus på at fremtidens borgere i ældrepleje ændrer profil, har gruppen lavet et lille hæfte til medarbejderne omkring De nye ældre. Formidlingsgruppen følger projektet med formidlingsbriller og sørger for at have fokus på, hvad der skal informeres ud omkring. Hvad sker der lige nu i projektet? Opstart af rehabilitering på plejecentrene. Vi er i fuld gang med at overføre resultaterne fra hjemmeplejen og skabe egne resultater på plejecentrene. Innovationsgruppe borgerne skal dels inddrages omkring deres ønsker til fremtidens hjemmepleje. Dels skal modtagere af hjemmehjælp inddrages i forhold til Nye Veje for borgere, der allerede modtager hjemmehjælp. Der er planlagt 3 hold kurser for nye hjemmetrænere i foråret og 2 hold til efteråret. Der er planlagt 8 hold 3-dags kurser i rehabilitering. Uddannelse af sektionsledere og myndighedspersoner. Status- og ideudviklingsdag den 25. januar Her skal der tages hul på at planlægge fase 3, hvor de eksisterende borgere i hjemmeplejen skal involveres i Nye Veje. 4 5

38 Talgrundlaget Det talmateriale, som her vil blive gennemgået, omhandler som nævnt projektets første fire måneder. Der har i perioden været 224 henvendelser omkring hjemmehjælp i ældreområdet. 167 borgere heraf har været i målgruppen for Nye Veje til Aktivt Liv. Dette svarer til 75 % af henvendelserne. Heroverfor er 57 borgere, svarende til 25 % af henvendelserne, vurderet som ikke værende i projektets målgruppe. Se figur 2. Borgere, der ikke er vurderet i målgruppen for Nye Veje De 57 borgere, som ikke var i projektets målgruppe, er blevet afvist af følgende årsager: Afslag pga. ikke-værende i målgruppe for hjemmehjælp (4 borgere) Borgere, som ikke lever op til kravene i Serviceloven og kommunens kvalitetsstandarder for at modtage hjemmehjælp. Ej træningsegnet (24 borgere) Borgere, som vurderes aktuelt ikke at være træningsegnede, eksempelvis borgere der er nyopererede, eller har lidelser, hvor der ikke er træningspotentiale. Der foretages altid en konkret faglig vurdering af borgerens træningspotentiale. Figur 2 antallet af nyhenvendelser i perioden. 224 nyhenvendelser vedr. hjemmehjælp Demens (10 borgere) Fremskreden eller invaliderende demens kan betyde, at borgeren ikke er i stand til at samarbejde og/eller instrueres i øvelser. Demens er ikke i sig selv et eksklusionskriterium. Kognitive problemer (5 borgere) Denne kategori dækker over borgere, som mentalt ikke kan eller vil samarbejde omkring træning. Det kan f.eks. dreje sig om misbrugere, borgere med erhvervet hjerneskade på grund af f.eks. blodprop eller borgere med andre funktionsnedsættelser. Kompenserede hjælp (4 borgere) Når en familie selv passer en plejekrævende borger, kan kommunen yde familien kompenserende rengøringshjælp. I disse situationer visiteres til hjemmehjælp, da det handler om aflastning. Terminal syg (8 borgere) Hvis en borger med en terminal diagnose ikke selv ønsker at deltage i projektet, eller er for syg til at deltage, kommer de ikke med i projektet. Særlige årsager (2 borgere) Kategorien bruges til borgere, som f.eks. er tilflyttet Svendborg Kommune fra anden kommune og allerede er visiteret til hjemmehjælp. Det kan også være borgere, som overtager hjemmehjælp visiteret i ægtefælles navn efter vedkommendes død samt gæster på besøg i kommunen. Overvejelser i forhold til de borgere, der er blevet afvist i projektet De ikke træningsegnede 24 af de borgere, der ikke er vurderet som værende i målgruppen for projektet, er afvist som værende ikke træningsegnede. Det er således knap halvdelen - 42 % af afvisningerne - der sker med denne begrundelse. Ser man nærmere på disse 24 borgere gælder det for 15 af borgerne, at de har fået midlertidig hjemmehjælp, f.eks. efter en operation eller kræftbehandling. Erfaringen i projektperioden er, at vi i starten af projektet har afvist for mange borgere med midlertidigt behov som ikke træningsegnede. Vi har i perioden ændret praksis, så flere nyopererede er kommet med i projektet, selv om de ikke har haft træningspotentiale fra dag 1. Det giver hjemmetrænerne bedre muligheder for at påbegynde træningen, så snart borgeren er klar, og vi kan derfor gøre borgeren hurtigere selvhjulpen. Demente borgere 10 borgere, svarende til 17,5 % af de borgere der er vurderet som ikke værende i målgruppen for projektet, er afvist på grund af demens. I forhold til de demente borgere, der har været med i projektet, er erfaringen, at de har større træningspotentiale end forventet. Derfor vil vi i den kommende periode have større fokus på vurdering af demente borgeres træningspotentiale. Terminale borgere 8 borgere, svarende til 14 % af de borgere, der er vurderet som ikke værende i målgruppen for projektet, er afvist på grund af terminal sygdom. I starten af projektperioden lod vi de terminale borgere vælge selv, om de ville være med i projektet. Det har dog vist sig, at nogle terminale borgere er for svækkede til projektet. For de meget svækkede terminale borgere er det vigtigt, at hjemmeplejen, borgeren og familien kommer ind på hinanden tidligere i forløbet for at kunne give borgeren den optimale hjælp i den sidste tid. I de tilfælde hvor vi vurderer, at en terminal borger er for svækket, tilbydes den terminale borgere ikke deltagelse i projektet, men visiteres med det samme til hjemmehjælp. 224 nyhenvendelser vedr. hjemmehjæ 57 borgere var ikke projektets målgruppe 167 borgere i projektets målgruppe 57 borgere var ikke projektets 6 7

39 Borgere i projekt Nye Veje til aktivt liv I perioden er 167 borgere blevet vurderet som værende i målgruppen for Nye Veje. Ud af disse 167 borgere fik to tilbudt hjælpemidler og klarer sig selv med disse. 31 borgere har fravalgt deltagelse i projektet og klarer sig således uden hjælp fra kommunen. Endelig er 134 borgere opstartet i egentlig træningsforløb. Se figur borgere har været i målgruppe for projektet Figur 3 borgere i projektet. De, der klarer sig med teknologi De to borgere, der klarer sig med teknologi, er 2 kvinder på henholdsvis 67 og 73 år. Borgere i træningsforløb - karakteristik 134 borgere har som nævnt gennemgået et egentlig træningsforløb i Nye Veje, og 104 borgere har afsluttet et træningsforløb. Der er stor spredning i alderen Figur 5 kvinder og alder. Kvinder for disse borgere. Den yngste person har været en kvinde på 25 år og den ældste en kvinde på 94 år. 83 kvinder og 51 mænd er startet et træningsforløb. Se endvidere figur 5 og 6 for alder og køn. 31 borgere har fravalgt hjælp 2 borgere selvhjulpne med teknologi 134 borgere i træningsforløb Over 80 år år år Under 40 år De borgere, som har fravalgt Nye Veje 31 borgere svarende til 18,6 % af de, som var i målgruppen for Nye Veje, har fravalgt hjemmetræning. Det vil sige, at knap hver 6 borger, som er blevet tilbudt træning gennem Nye Veje, har fravalgt dette. De, der har fravalgt træningen og klarer sig uden hjælp fra kommunen, fordeler sig mellem 21 kvinder og 10 mænd i alderen 24 år til 90 år. Se figur 4. Tabel 4 borgere, som har fravalgt deltagelse i projektet En stor gruppe vurderer ved visitationsbesøget, at de kan klare sig selv, f.eks. med hjælp fra pårørende eller hjælp til hovedrengøring. I en række tilfælde tales der om indretning af hjemmet og hjælpemidler, hvilket gør, at borgeren føler sig parat til at klare sig selv igen. I andre tilfælde har borgeren fået det bedre siden henvendelse og føler ikke længere behov for hjælp. Figur 6 mænd og alder. Mænd Over 80 år år år Under 40 år Jeg har fået troen på at jeg selv kan tilbage (kvinde 85 år) 2 0 Under 40 år år år Over 80 år Ser man nærmere på borgeres konkrete begrundelser for at fravælge rehabilitering gennem Nye Veje, viser det sig, at der kun er 3 borgere, som siger de har fravalgt hjælpen, fordi det kræver personlig træning med henblik på at blive selvhjulpen. Der er indsamlet data for, hvor mange borgere, der før Nye Veje selv frafaldt ønsket om hjælp. Dette viser, at procentvis flere borgere fravælger træning og ønsker at klare sig selv, hvis tilbuddet involverer træning end hvis tilbuddet indebærer hjemmehjælp. Tendensen er mest markant i forhold til ansøgninger om hjemmehjælp til rengøring. 8 9

40 Hvad er der leveret hjælp til Den hjemmetræning, der er leveret i projektet, er oftest træning i forhold til personlig pleje og dernæst træning i forhold til rengøring. Borgere i træningsforløb - resultater Af de 134 borgere, som er begyndt i et træningsforløb er 30 borgere stadigvæk i gang med deres træningsforløb. Der er således 104 borgere, der har afsluttet et forløb i Nye Veje. De borgere, der har gennemgået et træningsforløb, har i gennemsnit været projektet i en periode på ca. 22 dage. Dette er fra første møde med visitator, hjemmetræner og projektterapeut til de afsluttes. Dette er en langt kortere periode end forventet. Ud af disse 104 forløb er 32 borgere overgået til hjemmehjælp, 3 er døde og 69 er selvhjulpne. Det vil sige, at knap 7 ud af 10 bliver helt selvhjulpne efter et træningsforløb. Se figur 7. Tabel 7 Borgere, som har gennemgået træningsforløb. 32 modtager hjemmehjælp Man ved jo ikke om man kan, før man har prøvet (kvinde 95 år) Hjemmetræneren gav mig troen på at jeg selv kunne bage julesmåkager (kvinde 82 år) Modtager hjemmehjælp 32 borgere modtager efter endt træningsforløb hjemmehjælp. Enten varig eller midlertidig. Hjemmetrænerne vurderer, at udrednings- og træningsforløbene i langt de fleste tilfælde har betydet, at borgerne har nået et bedre fysisk niveau end uden træning, dog uden at blive 100 % selvhjulpne. For at kunne dokumentere, hvorvidt der er tale om mindre hjælp, blev der i december indført såkaldt skyggevisitering. Det vil sige, at visitatorerne når de visiterer borgere til Nye Veje samtidig foretager en fiktiv visitering af den hjemmehjælp, man før projektets start ville have fået. Herved kan vi fremadrettet se nærmere på, om de borgere, der har været gennem et træningsforløb og senere overgår til hjemmehjælp, modtager mindre hjemmehjælp end de ellers ville have modtaget. Jamen. Jeg vil jo egentlig også helst selv (mand, 86 år) 104 borgere i træningsforløb 3 døde 63 klarer sig hjemme Døde 3 borgere er døde i den perioden de har været tilknyttet Nye Veje. De selvhjulpne A. Klarer sig i hjemmet (63 borgere) Det er de borgere, der efter at have været med i projektet, klarer sig helt uden hjemmehjælp. 69 selvhjulpne 2 ude anden årsag 4 klarer sig med hjælpemidler efter træningsforløb Nogle af de borgere, som afsluttes som selvhjulpne, vil forventeligt komme tilbage og anmode om hjælp igen. I projektperioden har 2 borgere henvendt sig om hjemmehjælp igen efter at have været afsluttet som selvhjulpne i projektet. B. Uden anden årsag (2 borgere) Kun 2 borgere har så særlige afgangsårsager, at de er blevet i kategorien uden anden årsag. C. Klarer sig med hjælpemidler (4 borgere) 4 borgere er igennem hjemmetræningen blevet instrueret i brugen af et hjælpemiddel, og herfor i stand til igen at klare sig selv. I alt 4 borgere klarer sig med teknologi/hjælpemiddel. To kvinder på henholdsvis 40 år og 66 år samt to mænd på henholdsvis 66 og 86 år

41 Opsummering af erfaringer Projektets resultater Der har været 224 henvendelser omkring hjemmehjælpsydelser i de første 4 måneder i Nye Veje. 167 borgere er vurderet som værende i målgruppen for projektet. 57 er vurderet som ikke værende i målgruppen for projektet. Erfaringen har vist, at der skal være større fokus på kategorien ikke træningsegnet og dement, idet nogle af borgerne i disse grupper formentlig vil kunne drage fordel af at være med i projektet. Omvendt er erfaringen, at de terminale borgere i højere grad skal vurderes som ikke værende i målgruppen for projektet. Af de 224 borgere, der har henvendt sig, er 134 kommet i gang med træningsforløb i Nye Veje, svarende til 60 % af borgerne. Samlet set er forventningen fremadrettet, at en større andel af de borgere, der henvender sig omkring hjemmehjælp, blive tilknyttet Nye Veje. I alt 102 borgere - svarende til 61 % af borgerne i målgruppen for Nye Veje - modtager i dag ingen form for hjælp enten fordi de har fravalgt hjemmetræning eller blevet er selvhjulpne. Det bedste ved at være hjemmetræner er at opleve den store glæde borgerne får ved at kunne selv igen (Hjemmetræner) Af de 104 borgere, der har gennemført træningsforløb, er 66 % i dag selvhjulpne og 31 % er overført til midlertidig eller varig hjemmehjælp. Borgerne har i gennemsnit været i træningsforløb i ca. 22 dage. Formidling og kommunikation er vigtigt, når der skal ændres arbejdsgange og holdninger i et stort ældreområde. I forhold til at sikre formidlingen af projektet både internt og eksternt har der været gode erfaringer med at afholde en stor kickoff dag. Desuden er der gode erfaringer med hjemmeside og spisesedler omkring projektet. Opfattelsen af projektet i medierne har været positivt med fokus på de gode resultater, der er fremkommet. Ressourceforbrug i projektet Udgiften for at køre to nye hjemmetrænersektioner har til og med november isoleret set været ca kr. Den månedlige udgift for hjemmetrænersektionerne forventes fremover at ligge på ca kr. Herudover forventes en udgift på ca kr. for plejecentrene. Forventet årlig udgift i 2012 forventes herfor at ligge på 4-5 mio. kr. Dette skal finansieres ud fra reducerede udgifter til hjemmehjælp. Nettoudgiften (fratrukket veu-godtgørelsen) for at uddanne et hold hjemmetrænere ligger på omkring kr. Der har således været udgifter i forhold til uddannelse af hjemmetrænere på ca kr. i Dette er betalt af ældreområdet. Hertil kommer udgiften for temaeftermiddagene med sygeplejersker, myndighedspersoner og ledere. Da Nye Veje startede i september 2011 var borgere tilknyttet hjemmeplejen. I januar 2012 var tallet faldet til borgere i hjemmeplejen inklusiv Nye Veje. Der har været et fald i antallet af borgere i samtlige hjemmeplejesektioner og således samlet set et fald på 88 borgere svarende til 4,6 %. Man kan ikke entydigt sige, at baggrunden for dette fald er opstarten af Nye Veje. Der kan opstilles business cases for hvad det koster, at en borger får hjemmehjælp. Timeprisen i 2011 var for henholdsvis praktisk bistand 309 kr/t, dagvagt 365 kr/t, aftenvagt 495 kr/t, weekendvagt 455 kr/t og nattevagt 661 kr/t. Ét eksempel på en business case er borgere, der får hjælp til kompressionsstrømper 10 minutter om morgenen og 10 minutter om aftenen. Her er den årlige udgift for kommunen kr. Bliver bare to borgere selvhjulpne omkring kompressionsstrømper, er der sparet over kr. om året. Fra februar 2011 til oktober 2011 har 28 flere borgere modtaget hjælp til støttestrømper. Tænk. For bare 14 dage siden troede jeg ikke, at jeg kunne undvære hjælp (mand, 82 år) Jeg troede, at jeg var glad for mit job før, men det her er meget bedre (hjemmetræner) Udgifter til opstart af projekt, uddannelse og hjemmetræning er holdt indenfor eksisterende budget

42 Erfaringer i forhold til proces, indhold og metoder Proces Borgerne er blevet afsluttet i projektet hurtigere end forventet. I gennemsnit efter 22 dage. Dette er positivt i forhold til borgere og ressourceforbrug. En konsekvens af dette er, at vi ikke har haft brug for at ansætte så mange hjemmetrænere i projektet, som vi havde planlagt. Det har givet mulighed for, at der i hjemmeplejesektionerne også arbejdes med hjemmetræning. Omvendt giver det en udfordring for de hjemmetrænere, der ikke er kommet med i projektet. Det kan være svært at holde gryden i kog. Der er allerede en markant anderledes kultur i hjemmetrænersektionerne, hvor der i langt højere grad end i den almindelige hjemmepleje er fokus på udvikling og resultater samt at afslutte borgeren. Det kræver dog et konstant fokus på muligheden for at afslutte et forløb, hvis hjemmetrænerne ikke skal vende tilbage til almindelig praksis. Som en hjemmetræner udtaler: Det er svært at holde hænderne på ryggen. Indhold Jeg har endelig fået lov til at arbejde med det, jeg synes er det vigtigste (hjemmetræner) Borgerne har generelt været langt lettere at rehabilitere end forventet og opbakning blandt pårørende større end forventet. Der har også været borgere, som har været meget svære at motivere, og pårørende der ikke synes det har været rimeligt, at deres pårørende skulle træne. Der er særligt borgere, som ellers ville få midlertidig hjemmehjælp, som er vanskelige at motivere. Eller borgere med en opfattelse af, at de har krav på hjælp. I disse tilfælde er der brugt meget tid på at kommunikere med borgeren og pårørende i håbet om at motivere dem. De få målinger, der er gennemført, viser en klar tendens til en positiv udvikling i borgerens livskvalitet. Erfaringen fra hjemmetrænernes forløb med borgerne peger i samme retning. Hjemmetrænerne beskriver borgerne generelt som meget motiverede og meget glade for f.eks. selv at kunne tage bad igen. Hjemmetrænerne, som er tættest på borgerne oplever altså i høj grad, at projekt Nye Veje øger borgernes livskvalitet. Jo tættere på kroppen, hjælpen behøves, desto større motivation (hjemmetræner) Der er eksempler på borgere i hjemmeplejen, som henvender sig fordi de udelukkende ønsker besøg af medarbejdere med hjemmetræneruddannelsen. Det drejer sig om borgere, der ønsker fokus på træning frem for hjælp og har oplevet at hjemmetrænere har nogle særlige kompetencer hertil. Desuden har borgere selv henvendt sig i forhold til at komme med i projekt Nye Veje. Disse eksempler antyder alle, at ønsket om at blive selvhjulpen er højt for mange borgere, at hjemmetrænerne er kvalificerede og at projektet generelt opleves positivt. Erfaringen er, at motivationen og ønsket om at blive selvhjulpen er størst, når det drejer sig om træning til personlig pleje f.eks. bad og toilet og knap så stort når det drejer sig om rengøring. Det er vurderingen, at den store opmærksomhed på brugen og effekten af hjælpemidler i Nye Veje smitter positivt af på hjemmeplejesektionerne. F.eks. er flere hjemmeplejesektioner blevet opmærksom på hjælpemiddel til påtagning og aftagning af støttestrømper. Hjælpemiddelafdelingen mærker også den øgede interesse for brugen af hjælpemidler i hjemmeplejen. Metoder Det fungerer godt med små, særskilte hjemmetrænersektioner, hvor der er fokus på at træne og afslutte borgerne. Det giver gode muligheder for sparring og tæt koordinering, når projektterapeuten er tæt på og der er tid til at nå rundt om alle borgere. Hjemmetrænerne føler sig meget støttet i deres arbejde med borgeren. Eget depot af mindre hjælpemidler i hjemmetrænersektionerne fungerer godt. Metoden med fokus på udredning af borgeren har vist sig at fungere. Det er samtidig større fokus på effekten af velegnede hjælpemidler. Hjemmetrænerne føler, at der er tid til borgeren og ro omkring deres arbejde. I forhold til mange borgerforløb føles indsatsen ikke særlig stor. Det drejer sig ofte er et kærligt puf, ros og opmuntring. Med andre ord - motivation. Det giver meget, når projektterapeut, hjemmetræner og visitator er med på første besøg. Jo mere komplekse problemstillinger borgeren har, desto større er betydningen af de fælles opstartsmøder. Hjemmetrænerne opleves som kompetente og det opleves som attraktivt at være hjemmetræner. Hjemmetrænere er meget opmærksomme på at præsentere sig som hjemmetrænere og ikke f.eks. sosu-assistent, idet det giver borgerne nogle andre forventninger til ydelsen. Det giver en stor arbejdsglæde at se borgernes glæde ved en positiv udvikling. I forhold til at måle på borgernes livskvalitet, forstillede vi os ved projektstart at bruge et redskab, der hedder COPM. COPM en er meget omfattende og det er kun projektterapeuterne, som kan foretage den. Vi fravalgte derfor tidligt i projektet at bruge COPM til alle borgere, og har derfor ikke kvantitative data på livskvalitet. Det giver mig livskvalitet at kunne tage på fisketur med min kammerat igen (mand 72 år) Fra januar 2012 vil to andre måleredskaber Barthel 20 og EQ5-d blive benyttet. Disse måleredskaber udtrykker borgerens helbredsrelaterede livskvalitet og borgerens grad af afhængig af hjælp og kan benyttes som før og efter målinger. Hjemmetrænerne kan desuden selv gennemføre målingerne. Fremadrettet forventer vi derfor at kunne dokumentere effekterne i forhold til livskvalitet. Overdragelsen af borgeren til hjemmeplejen er vigtig, når borgerne ikke kan trænes mere, således at de resultater træningsforløbet har givet, bliver fastholdt og videreført. Her er det en god ide at prioritere et overdragelsesmøde

43 Videreudvikling af Nye Veje til aktivt liv i hjemmeplejen I forhold til nye borgere - fase 1 I forhold til videreudvikling i hjemmetrænersektionerne, hvor de nye borgere modtages, kan vi arbejde med følgende: Fastholde udvikling af kultur med fokus med rehabilitering og afslutning af borgeren. Skabe endnu større fleksibilitet i forhold til hjælpemidler, f.eks. endnu større eget depot i hjemmetrænersektionerne. Få projektet implementeret i aftenvagtslaget og sammen med plejecentrene implementeret i forhold til gæsteboligerne. Arbejde med faste overdragelsesmøder med hjemmeplejesektion, når borgerne ikke kan trænes mere. Udvikle supplerende redskaber til at nå de borgere, der har de mest komplicerede problemstillinger, herunder misbrugsproblemer og andre psykosociale problemstillinger. Sikre flere redskaber til hjemmetrænerne til de ikke-motiverede borgere. Udbygge samarbejdet med både interne og eksterne samarbejdspartnere. I forhold til borgere, der allerede modtager hjemmehjælp fase 3 Finde model for opstart af eksisterende borgere, der sikrer størst mulig motivation for borgere og medarbejdere. Involvere eksisterende borgere i forhold til deres tanker omkring et ændret tilbud. Innovationsgruppen vil bidrage her. Involvere relevante medarbejdere, ledere og myndighedspersoner i forhold til deres tanker om opstarten af eksisterende borgere. Formulering af udvælgelseskriterier for de borgere, der allerede modtager hjemmehjælp indeholdende blandt andet vurdering af potentiale og vurdering af mulighed for succes i forhold til funktionsniveau. Planlægge organiseringen af opstarten af de eksisterende borgere, så det er hensigtsmæssigt både for hjemmetræner- og hjemmeplejesektionerne. Udvide det tværfaglige arbejde i forhold til hjælpemiddelterapeuter, sygeplejerske, trænende terapeuter og diætist eller lignende. Arbejde videre med en kultur, hvor vi synes det er en god hjælp til borgeren, at de kommer til at klare sig selv. Sikre tættere dataindsamling, ud fra nye muligheder med Barthel og Eq5-d og skyggevisitation. Konklusion på statusnotat Dette er - som tidligere nævnt - et statusnotat på et projekt, der kun har kørt 4 måneder. Vi kan derfor ikke lave endelige konklusioner og anbefalinger på grundlag af dette. Men det er vores oplevelse, at projektet er kommet godt fra start, og at Nye Veje til aktivt liv grundlæggende fungerer efter hensigten: At gøre borgerne mere selvhjulpne og dermed give borgerne en bedre livskvalitet Økonomisk gevinst ved at borgerne har brug for mindre hjælp Knap 7 ud af 10 borgere i træningsforløb bliver selvhjulpne og vi ser muligheder i forhold til at udvide målgruppen for nye borgere, vi kan have med i træningsforløbene i Nye Veje. De (få) borgere, vi har målt livskvalitet på, har fået en bedre livskvalitet efter deltagelse i projektet, og samtidig er det sektionsledere, projektterapeuter og hjemmetræneres oplevelse, at langt de fleste borgere, beskriver glæde ved at deltage i projektet. Udgifterne til opstart og drift af budgetter er holdt indenfor eksisterende budget. Projektplanen holder. Vi har fundet en model for fase 1 - de nye borgere. Vi er i fuld gang med fase 2 - borgere på plejecentre og har fået inspiration til at gå i gang med planlægningen af fase 3 - de borgere der i forvejen modtager hjemmehjælp. Indarbejde rutiner i forhold til IT

44 18 19

45 svb 2608

46 Bilag: 5.1. Handleplan Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 21290/12

47 INNOVATION HANDLEPLAN Direktionen har valgt innovation som et væsentligt tværgående indsatsområde, fordi mangel på arbejdskraft, færre ressourcer og borgernes stigende forventninger sætter velfærden under enormt pres i de kommende år. Målet er derfor at udvikle en stærkere innovationskultur, end vi har i dag, hvor innovation er en del af det daglige arbejde. En kultur, hvor vi har lyst og mod til at tænke nyt og vende kendte rutiner på hovedet, er risikovillige, eksperimenterer og afprøver nye ideer systematisk. At skabe en innovationskultur er en længerevarende forandringsproces, som forudsætter vedvarende fokus samt prioriterede og koordinerede indsatser men også at vi et vist omfang er nødt til at lægge stenene mens vi går. TILBAGEBLIK I har de centrale indsatser været rettet mod at Sætte innovation på dagsordenen Sikre ledelsesmæssig forankring og ejerskab Opbygge innovative kompetencer samt skabe fælles sprog og metodisk tilgang Der har eksempelvis været afholdt en innovationsdag for ledere og tillidsvalgte, temamøder for ledergrupper og MED-udvalg samt gennemført en innovationskonsulentuddannelse med fem tilhørende innovationsforløb. MØDER MED CHEFGRUPPER I forlængelse af drøftelser i direktionen har der i april-maj 2011 været holdt møder med samtlige chefgrupper med henblik på at få en status på, hvordan de enkelte områder arbejder med innovation, hvor langt de er kommet, hvilke planer de har, hvilke konkrete innovationsforløb de påtænker igangsat, samt hvilke behov de har mht. viden, inspiration, kompetencer, bistand etc. Erfaringerne fra drøftelserne i direktionen og chefgrupperne danner udgangspunkt for nærværende handlingsplan for innovationsindsatsen Side 1 af 6

48 STATUS Direktørområderne har generelt arbejdet med mange forskellige innovations- og udviklingsfokuserede tiltag. Overordnet kan konkluderes at: Der har generelt ikke været arbejdet systematisk med innovation Der har ikke været specifikt fokus på udefra-ind tænkning via brugerperspektivet Der er et forskelligt vidensniveau om innovation Der er generelt behov for bistand og faglig viden i forbindelse med igangsætning af innovationsforløb Direktørområderne har bl.a. peget på følgende barrierer for innovation: Inddragelse af brugere/borgere er en udfordring (udefra-ind perspektiv) Der arbejdes i dag meget struktureret med fokus på at finde løsninger og træffe hurtige beslutninger Manglende risikovillighed Arbejdspres Der arbejdes primært i eget direktørområde og meget lidt på tværs. FOKUS I På baggrund af drøftelserne med chefgrupper og i direktionen anbefales i at sætte fokus på at: Øge og sikre ledelsesmæssigt ejerskab og forankring Øge vidensniveauet i organisationen om innovation Sikre udefra-ind tænkning ved f.eks. at gå på opdagelse hos brugerne Udnytte tværfaglighed Videndele på tværs Opnå gode erfaringer og konkrete resultater af prioriterede innovationsforløb Indsatserne foregår i 4 sideløbende spor: SPOR 1: INNOVATIONSFORLØB I HVERT DIREKTØROMRÅDE Alle afdelinger igangsætter og driver et innovationsforløb med fokus på at udvikle og nytænke de områder og kerneydelser, hvor der forventes at være et potentiale. Innovationsforløbene kan både: Spor sigte 4: efter På tværs radikalt nye løsninger eller Kommunikation/videndeling. Innovationsdag. Innovationspris Side 2 af 6

49 mindre forbedringer af eksisterende praksis foregå i enkelt afdeling eller på tværs af direktørområde(r) PROCES- OG RESULTATKRAV Direktionen har vedtaget et sæt fælles proces- og resultatkrav, som tager udgangspunkt i viden, metoder og mindset fra innovationsuddannelsen, f.eks. fastlæggelse af ønsket merværdi, nye måder at inddrage brugere på for at sikre udefra-ind tænkning og tværfaglighed. OPFØLGNING Den formelle opfølgning på innovationsforløbene - fremdrift og effekt sker løbende i det enkelte direktørområde med henblik på at sikre vedvarende ledelsesfokus og ejerskab. Direktionen følger løbende op på innovationsforløbene. Opfølgningen anses som værende lige så vigtig som opfølgningen på budgettet. En gruppe af innovationskonsulenter og ledere kommer med et oplæg til, hvordan der kan skabes et samlet overblik over innovationsforløbene, samt hvordan der kan ske en anderledes opfølgning f.eks. på tværs ved at deltage i hinandens chefmøder. VIDENDELING I EGET DIREKTØROMRÅDE OG PÅ TVÆRS Det enkelte direktørområde har ansvaret for at formidle i eget område med henblik på at fastholde fokus, skabe interesse, inspirere til nye handlinger og dermed bidrage til at udvikle en innovationskultur. Videndeling og erfaringsudveksling på tværs af organisationen understøttes centralt jf. spor 4. Side 3 af 6

50 SPOR 2: PÅ ARBEJDSPLADSEN Den enkelte arbejdsplads opkvalificeres med viden om innovation, så de bedste forudsætninger for en innovationskultur kan skabes. Afdelingschefer og ledere beslutter, hvordan og hvornår opkvalificering skal ske, så det sker i takt med behov og koordineret med øvrige tiltag på området. Der er mulighed for at hente bistand og inspiration fra innovationskonsulenterne. SPOR 3: TEMADRØFTELSER I BYRÅD OG FAGUDVALG Formålet med indsatsen i forhold til det politiske niveau er at Give viden om innovation og behovet herfor Sikre politisk ejerskab, opbakning og involvering Der foreslås afholdt et temamøde om innovation forud for et Byrådsmøde, f.eks. med følgende indhold: Indsigt i arbejdskraftudfordringen i Svendborg Introduktion til innovation definition, begreber mv. Eksempler på innovation fra kommunen Dialog hvordan tænker vi innovation i Svendborg, hvad har vi gang i? Formidling/profilering i forhold til innovation Hvordan kan Byrådet understøtte arbejdet Temamødet efterfølges af drøftelser i de respektive fagudvalg om de konkrete innovationsforløb og udfordringer. Derefter skal der tages stilling til den videre proces vedr. spor 3. SPOR 4: TILTAG PÅ TVÆRS AF ORGANISATIONEN Som led i at udvikle en innovationskultur foreslås nedenstående tiltag iværksat med det formål at Understøtte videndeling og erfaringsudveksling på tværs Inspirere til nye handlinger, processer, løsninger Fastholde den samlede organisations fokus på innovation Skabe fællesskab og opmærksomhed omkring arbejdet med innovation Anerkende innovative tiltag, løsninger mv. Side 4 af 6

51 KOMMUNIKATION OG VIDENDELING PÅ TVÆRS De gode historier fra innovationsforløb i alle direktørområder processer, oplevelser, ideer, tiltag, effekter osv. samles, formidles og deles på intranettet på nye temasider og synliggøres via tydelig banner på forsiden. Formålet er at samle og sprede viden om innovation, inspirere til indsatser samt dele læring og erfaringer med hinanden på tværs af organisationen. Formen skal være let, og vinklingen have fokus på, hvad der kan interessere og inspirere på tværs. Temasiderne kan evt. suppleres af dialogtiltag, ex. blog eller en spørgekasse, hvor man kan stille spørgsmål og efterspørge ideer. I praksis tænkes kommunikationsafdelingen i samarbejde med HR at have ansvaret for at sikre, at formidlingen om innovationsindsatsen bliver levende og dynamisk. En praktikant fra SDU foreslås fra 1. august at have hovedansvaret for at opsøge og fortælle de gode historier. INNOVATIONSDAG FOR LEDERE OG TILLIDSVALGTE EFTERÅR 2011 Ledere og tillidsvalgte samles på tværs til en fælles innovationsdag, som betales af AKUTmidler. Formålet med dagen er: Viden om innovation Sikre ejerskab Gode eksempler/historier samt erfaringsudveksling på tværs Konkret inspiration/sparring til innovationsforløb Innovations-Lege foreslås som overordnet rammesætning og set-up for dagen, som f.eks. kan indeholde en åbningsceremoni, forskellige valgfrie discipliner indenfor innovation, så man tilgodeser de forskellige vidensniveau, interesser og behov, træning i innovation samt et konkurrenceelement med præmieoverrækkelse. Innovationskonsulenterne udvikler i samarbejde med repræsentanter fra MEDhovedudvalget et nærmere oplæg til dagen. INNOVATIONSPRIS 2012 Formålet er at fremhæve, anerkende og belønne de innovative tiltag, som er i gang på arbejdspladserne samt inspirere til nye tiltag. Prisen tænkes uddelt under festlige rammer i f.eks. Scala eller Teatret i forbindelse med et spændende fyraftensoplæg i løbet af Innovationsprisen annonceres på innovationsdagen, så den kan være med til at inspirere og motivere til handlinger. Side 5 af 6

52 INNOVATIONSKONSULENTER Direktørområderne har tilkendegivet, at de alle i forskelligt omfang har et behov for og ønske om bistand fra innovationskonsulenterne. Der har i skrivende stund allerede været flere forespørgsler om bistand. Det er tanken, at innovationskonsulenterne kan rekvireres på tværs af organisationen, og at de kan være med til at sprede viden, begrebsapparat, metoder og erfaringer i hele organisationen og til de nye innovationsforløb. Kontakten til en innovationskonsulent kan ske direkte. Det forudsættes, at den enkelte innovationskonsulent er afklaret med egen chef. Det forudsættes desuden, at innovationskonsulenterne deltager i planlægning og afvikling af centrale tiltag som innovationsdag og innovationspris. BISTAND Innovationskonsulenterne kan bl.a. tilbyde: Sparring, inspiration og bistand i forhold til innovationsforløb, f.eks. o Indledende fokusering af opgave og fastlæggelse af ønsket merværdi o Planlægning af proces o Metoder til at gå på opdagelse hos brugerne o Metoder til ideudvikling o Procesbistand Sparring, inspiration og bistand til ledere og arbejdspladser, f.eks. o Teoretisk oplæg om innovation (hvad er innovation, centrale budskaber og begreber, proces og metoder) Det anbefales at søge uforpligtende sparring hos innovationskonsulenter så tidligt som muligt i planlægningsprocessen. Innovationskonsulenterne videndeler og udveksler erfaringer igennem opgaveløsningen, hvorved fortsat fokus på innovation styrkes Side 6 af 6

53 Bilag: 5.2. Oversigt over innovationsforløb Socialudvalget Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 26503/12

54

55

56

57

58

59

60

61

62 Bilag: 7.1. Notat om mulighederne for at foretræde for Pensions- og fleksjobsudvalg Udvalg: Socialudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 28624/12

63 Inddragelse af borgere ved behandling af sager om førtidspension og fleksjob Enhedslistens forslag: alle borgere får mulighed for foretræde for det besluttende udvalg inden en afgørelse i deres sag omhandlende fleksjob eller førtidspension. I sager om førtidspension skal muligheden for foretræde være inden der efter Pensionslovens 18 træffes beslutning om at påbegynde en pensionssag eller ej. Dato: 2. februar 2012 Sagsnr:12/3449 Ref. ACJ Dir. Tlf Socialfagligt Centers kommentarer til Jesper Kiels forslag Procedure ifm. med tilkendelse af førtidspension. Jobcentret undersøger borgerens arbejds- og erhvervsevne. Vurderer man, at arbejdsevnen er så væsentligt og varigt nedsat, at der kan tilkendes førtidspension, oversendes sagen til Socialfagligt Center v/ pensionsudvalget, der har bevillingsmyndigheden (pensionslovens 18). Pensionsudvalget tager på et møde stilling til, om der kan påbegyndes sag om førtidspension (dette er i praksis stort set lig med en egentlig bevilling/ afslag, men proceduren er lovbestemt) På et efterfølgende møde i udvalget bevilges førtidspensionen. Borgeren kan også ønske sin sag forelagt for pensionsudvalget på det foreliggende materiale - sagen er ikke sagsbehandlet i jobcentret ( 17) I dag er praksis således, at borgere der ønsker sager afgjort på det foreliggende grundlag har ret til at møde op for udvalget når der tages stilling til påbegyndelsen. Borgere der indstilles til førtidspension til førtidspension har i dag (et lovbestemt ) krav på, at få et tilbud om at møde op, inden udvalget træffer afgørelse om tilkendelse. I forhold til den første pind vedr. førtidspension, er dette allerede i dag et lovkrav. Alle borgere får skriftligt et tilbud om foretræde for udvalget før den endelige tilkendelse. Det er der få borgere der benytter sig af. Svendborg Kommune Direktørområde Økonomi Ramsherred Svendborg Tlf Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag