Den Grønne Ring. Sundhed i Naturen. Projektkatalog Projektgruppen

Transkript

1 Projektgruppen Den Grønne Ring Sundhed i Naturen Struer Kommune: Leila Boel Lisbeth Werngreen Jane L. Hansen Flemming Jørgensen Kirstine Gade DGI: Projekt og Landskabsværkstedet Finn Refslund Bo Fisker Projektkatalog 2008

2 Den Grønne Ring - Sundhed i Naturen Indledning Baggrund Samarbejdsprojekt Den Grønne Ring - Sundhed i Naturen Sundhed, bevægelse og grønne områder Borgerlunden Grønnedalen Lystanlægget Smedegade Havnen Jernbanestien Kyststien Østre Strandpark Naturstranden Ådalen Parcellerne Udsigtshøjene 1

3 Indledning Vi vil ud Vi vil ud og opleve Vi vil ud og bevæge os Vi vil ud og bevæges Den Grønne Ring - Sundhed i Naturen Projektet mellem Struer Kommune og DGI har arbejdet med en gen forening af den fysiske aktivitet og landskabet for at kunne sætte vores hvedagsmotion, det sundhedsmæssige perspektiv ind i nye sammenhænge. Et grønt bevægende samspil mellem natur og det urbane for derigennem at bibringe udøveren en oplevelses dimension en oplevelse af naturen i ens egen krop i samspil med den omgivende natur. Samarbejdet om Den Grønne Ring - Sundhed i Naturen giver et bud på, hvordan det moderne samspil mellem mennesker, grønne områder, byens rum og vores bevægelse kan ses i et sammenhængende forløb ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Tak for godt samarbejde. Projektgruppen: Struer Kommune: Flemming Jørgensen Leila Boel Lisbeth Werngreen Jane L. Hansen Kirstine Gade DGIProjekt og Landskabsværkstedet: Finn Refslund Bo Fisker Tak til Foreningen Landskabsværkstedet v. Søren Præstholm for faglig sparring. Baggrund Projektet "Den Grønne Ring - Sundhed i Naturen" er skabt på baggrund af en række fælles møder vedr. muligheder for tiltag, som kunne fremme kommunens målsætninger indenfor natur, sundhed og bevægelse. Samarbejdsprojekt Opgave Samarbejdsprojektets opgave har været at udarbejde et oplæg til Den Grønne Ring - Sundhed i Naturen med udgangspunkt i et sundhedsperspektiv samt et idékatalog til planlægningsmæssige tiltag i forbindelse med udviklingen af et sammenhængende stisystem. Arbejdsprocessen Samarbejdet startede med en række møder, som udmøntede sig i udarbejdelsen af et idéoplæg. I foråret 2008 blev der indgået en samarbejdsaftale med det formål at konkretiserer projektet. Der blev nedsat en tværgående projektgruppe i kommunen, hvor DGI`s bidrag var en konsulent og en arkitekt. Projektgruppen: Leila Boel Sundhedskonsulent, Struer Kommune Flemming Jørgensen Skov-og parkingeniør, Struer Kommune Lisbeth Werngreen Landskabsarkitekt, Struer Kommune Jane L. Hansen Arkitekt og byplanlægger, Struer Kommune Kirstine Gade Projektkoordinator, Struer Kommune Finn Reflund Arkitekt, DGI Projekt- og Landskabsværksted Bo Fisker Konsulent, DGI Idrætspolitisk afdeling Arbejdet har været organiseret som en løbende arbejdsproces med 6 evaluerings- og arbejdsmøder i løbet af arbejdsperioden. Projektet afsluttes med udarbejdelse af følgende: - 12 plancher - et projektkatalog - et katalog med skitser og tegninger Arbejdsprocessen har været præget at et åbent og tværgående forløb. Der er sket en løbende udvikling af projektet, hvor de forskellige indput er indarbejdet med opgavens målsætning som retningsgiver. Den Grønne Ring - Sundhed i Naturen Byrummet og de grønne områders fornemmelser for bevægelse Struers geografiske placering med vand på tre sider og det åbne land, som både indgang og bagtæppe, giver byen gode planlægningsmæssige linjer, se fig. 1. Fig.1 2

4 Den Grønne Ring, som en del af et overordnet perspektiv Hvordan kan et rekreativt stisystem indtænkes i planlægningen. Her eksemplificeret gennem fire ringe i og omkring Struer. Den Grønne Rings forløb ( fig. 2, blå ring nr. 2) skaber sammenhæng mellem kysten, byrummet og det åbne land. Fig.2 Et væsenligt element ved planlægningen af det rekreative stiforløb har været idéen om at skabe et samlet forløb med tolv knudepunkter/mødesteder. Således at stiforløbet ikke har et startsted og et slutsted, men mange forskellige fleksible indgange, samtidig med at disse knudepunkter har deres egen identitet. Et andet væsenligt element har været at skabe et stiforløb, som kobler det rekreative rum og kropsoplevelsens rum sammen. Med udgangspunkt i de 12 forskellige knudepunkter/mødesteder i Den Grønne Ring. Se fig 3. Koblingen understøtter den stigende interesse for brug af uderummet til motion og sundhedsfremmende aktiviteter. Samtidig skaber Den Grønne Ring både nærhed og afstand i forhold til befolkningens flexible tilgang til motionsaktiviteter. Fig.3 Sundhedspolitik Struer Kommune Den Grønne Ring sætter fokus på de mange forskellige rums muligheder for at undersøtte et sundhedsmæssigt perspektiv. Det gælder både de mere urbane rum og de store og små natur rum. Struer Kommunes sundhedspolitik indeholder elementer, der skal fremme netop sammenhængen mellem oplevelse, rum og bevægelse ikke mindst i de grønne rum. Vision: Sundhed er en del af hverdagen for alle i Struer Kommune - uanset sociale tilhørsforhold. Struer kommune placerer sig i toppen i Region Midtjylland, når det gælder borgernes sundhed. Strategisk fokusområde: Bevægelse og oplevelser i naturen Kilde: Sunde borgere i Struer Kommune, Sundhedspolitik Den Grønne Ring skal understøtte sundhedsstrategien ved at sætte fokus på det grønne rums sundhedsfremmende og oplevelsesmæssige kvaliteter. Rum og rammer skaber ikke i sig selv kultur, men det gør mennesker. Derfor er det afgørende for et projekt som Den Grønne Ring, at der sker en løbende involvering af borgerne i udviklingen af liv og aktivitet i de forskellige områder. en af borgerne og foreningslivet i de forskellige områder vil skabe en aktiv bevægelse i rummet. Nye idéer som realiseres gennem landskabsprojekter og rum er med til at skabe og omforme vor opfattelse af hverdagsbrugen af vores grønne områder. Det sker i et kompliceret mod- og medspil mellem de forskellige aktører. Derfor er det vigtigt, at der sker en involvering og et samarbejde mellem de forskellige aktører. Sundhedsstrategien og det forbyggende arbejde er på den politiske dagsorden. Et projekt om en samlet grøn sti med udgangspunkt i et sundhedsperspektiv er udtryk for samarbejde på tværs med udgangspunkt i en politisk vedtaget strategi. Det er vigtigt for strategiens succes, at der skabes samarbejdsflader med borgerne, erhvervslivet, foreningslivet og kommunen. Kommunen kan ikke i sig selv løse opgaven, det gælder ikke mindst i skabelsen af en bevægelseskultur. Det er væsentligt, at indsatsen for mere bevægelse og fysisk aktivitet bliver forankret i hverdagen. Derfor skal der sættes fokus på udviklingen af samarbejde/partnerskabskulturen mellem de forskellige sektorer i kommunen. Projektudvikling Projektets sammenhængende karakter giver gode muligheder for involvering af borger, foreningsliv og erhvervsliv i enkelte delprojekter. Samtidig er der mulighed for at bruge den overordnede idé i forbindelse med projekter, som ser mere overordnet på sammenhængen mellem bevægelse, sundhed, grønne områder og formidling. Den Grønne Ring som projektidé vil kunne være løftestang for et naturvejlederprojekt. Et spændende udviklingsprojekt hvor natur, by og bevægelse sættes i sammenhæng med det sundhedsfremmende og planlægningsmæssige perspektiv. Fremtidens park er til at røre sig i skrev C. Th. Sørensen i bogen Parkpolitik i Sogn og Købstad allerede i C. Th. Sørensens forudsigelse fra 1931, om parker og grønne områders potentialer, ser således efter 70 år ud til at gå i opfyldelse. Den nye viden om parkers og grønne områders indflydelse på menneskers fysiske og - ikke mindst - mentale helse peger på mange nye anvendelsesmuligheder af de grønne områder 3

5 Sundhed bevægelse og grønne områder Vi rammes stadig af velfærdssygdomme samtidig med at vi dyrker idræt og motion som aldrig før(larsen, 2003). Et par gange motion og idræt om ugen kan ikke hamle op med vores inaktive hverdag. Alle ved det, bevægelse og fysisk aktivitet er godt og der skal mere fysisk aktivitet ind i dagligdagen. I de seneste årtier er livsstilsrelaterede sygdomme tiltaget i takt med, at det moderne liv er blevet mere inaktivt og stillesiddende. Fysisk inaktivitet medfører en øget risiko for udvikling af velfærdssygdomme. For alle disse sygdomme gælder, der er stærk eller moderat effekt af at dyrke fysisk aktivitet (Klarlund & Saltin, 2003, Skive, 2003). Samtidig har flere undersøgelser påvist, at ophold i grønne områder forebygger og risikominimerer sygdomme. (Grahn & Stigsdotter 2003, Kaplan & Kaplan 1989) Samtidig underbygger andre undersøgelser, at grønne områder har en helbredende effekt i forbindelse med forskellige sygdomsforløb (Ulrich 1984 og 1991, Kaplan & Kaplan 1989, Harrtig 2003, Grahn 2005) Sveriges Landbruksuniversitet (SLU) har i et spørgeskema undersøgt, hvordan tilfældigt udvalgte svenskere, fra ni større byer, oplever relationen mellem deres helbred og deres brug af grønne områder. Projektet, som gennemførtes af Patrik Grahn & Ulrika Stigsdottir (2003),konkluderer, at flere grønne arealer i boligkvartererne, tæt på folk, kan have en væsentlig indvirkning på byboernes helbred. Særligt med henblik på at skabe stressrekreation. De opfordrer lokale forvaltninger; sundhedsplanlæggere, byplanlæggere og landskabsarkitekter til, at udvikle et sundhedsperspektiv på tværs af den sektoropdelte forvaltning. Fra Holland viser et forskningsprojekt fra 2003, at der kan dokumenteres en positiv sammenhæng mellem antallet af grønne områder i boligområder og den enkeltes helbred. De udenlandske erfaringer viser, at byens grønne områder bør bevares og udbygges samt gøres mere tilgængelige og nytænkes i et sundhedsperspektiv. De skal være mere attraktive for flere af byens beboere og indgå i bestræbelserne på at forebygge velfærdssygdomme. Svenske og danske spørgeskemaundersøgelser (Hansen 2005, Grahn & Stigsdottir 2003, Stigsdottir 2005, Berggren-Barring 1995, Holm & Jakobsen 2001)) har undersøgt barrierer for ophold i grønne områder. Der er flere forskellige forklaringer på opholdsfrekvensen, også i forhold til forskellige målgrupper og længden af ophold i grønne områder. Blandt de vigtigste årsager er : Mængden af fritid Afstand mellem grønt område og beboelse Formål med besøg Områdets kvaliteter og faciliteter Sammenhængene mellem grønne områder og sundhed peger på at nærhed og kvantitet er vigtigst, medens områdets indhold eller kvalitet har mindre betydning for sundhedseffekten. Men samtidig vil en sammenhæng mellem nærhed, kvantitet, indhold og kvalitet samt en aktiv kulturskabelse have stor indvirkning på en samlet sundhedsstrategi. Et sammenhængende system af grønne områder, med en aktiv kulturskabelse er vigtigere for byboernes sundhed end ét stor central aktivitetsanlæg, selvom den sidstnævnte måske foretrækkes af andre grunde, bl.a. byens branding, image og tiltrækningskraft. (De Vries 2004). Foto: DGI Fysisk aktivitet må tænkes ind i nye rammer. Flere og længere ophold i grønne omgivelser med fokus på natur og bevægelsesoplevelser og ikke bare som sur forpligtende sundhedsmotion. Fysisk aktivitet skal direkte forbindes med en positiv oplevelse. Overordnet er problemstillingen at en mere aktiv hverdag forudsætter vanskelige livsstilsændringer. Det er ikke gjort med div. projekter alene. Hvis forskningsresultaterne om fysisk aktivitet skal omsættes i ændret livsførelse, for den halvdel af befolkningen, som ikke bevæger sig mindst 30 min. om dagen, peger det i retning af den grønne ressource. Her er potentiale og ramme for et mere aktivt hverdagsliv. (Klarlund & Saltin, 2003) Resultaterne peger på at ophold i grønne områder har en positiv indvirkning på den enkeltes sundhed bredt forstået. Hvis fysisk aktivitet og naturoplevelser sam-tænkes, kan vi måske fastholde og skabe muligheder for en mere aktiv livsførelse i hverdagen. Foto: E.Habenkost Der må skabes flere lettere tilgængelige og bedre sammenhængende indholdsmæssigt attraktive grønne områder. Her finder vi grundlaget for at nytænke byens Idræt/ friluftsliv i et sundhedsfremmendende perspektiv. Det betyder til gengæld at udformning og forvaltning af grønne områder må tillægges et nyt sundheds- og oplevelsesperspektiv, samt opprioteres i den forebyggende strategi. 4

6 1.0 Borgerlunden Struer Lystanlæg ligger i byens centrum. I forlængelse af anlægget ligger Borgerlunden, som støder op til bowlinghallen. Arealets historie Borgerlunden er anlagt og plejes, som et arboret med ca.100 træer. Det første træ blev plantet i 1970 erne i forbindelse med plant et træ projektet. Borgerlunden er et transport knudepunkt. Her mødes fire stier i en trekantet rundkørsel. Her er der mulighed for at gå på opdagelse i arboretets mange forskellige træer. Arealet er omfattet af byplanvedtægt PB 7. Borgerlundens værdi er den centrale placering, tæt ved beboelse og dermed den lette tilgang til arealet. Arealets åbne karakter af et grønt torv, med tag af trækroner og grønne vægge, skaber en god variation af lys og skygge. 1. Lokale- og Anlægsfonden 2. Friluftsrådet 3. Idrætsorganisationernes udviklingspuljer 4. Trykfonden Borgerlunden som centralt knudepunkt i byens grønne kile. En lund/plads, som rummer mulighederne for et bevægelsestorv med vægge og tag i grønt løv.trekantområdet i Borgerlunden er knudepunkt for flere stier i området, som gør området tilgængelig for hele familien. Her kan der trænes, leges og spilles på tværs af alder. Der er muligheder og udfordringer for de forskellige aldersgrupper indenfor samme rum. Hele familien kan se og blive set bevæge sig i det grønne bevægelsesrum. Trekanten afgrænses af en kant. Træerne stammes op. Græsfladen erstattes af et fast grusareal, som kan bruges til div. kegle- og kuglespil. Der placeres skakborde, bordtennisborde, træningsredskaber samt bænke i rummet. Det udendørs fitnesscenter etableres med forskellige træningsredskaber og afgrænses mod nord med en væg af hvidtjørn. På de to stiben, som kommer fra Grønnedalssiden etableres der vægge af træer. Langs væggene opbygges der en bevægelsestrappe. Trappen kan bruges både til at sidde på og bevæge sig på. Den bygges op af betonklodser, som gør trappens muligheder og konstruktion flexibel. 1. Gymnastikforeningen 2. Motions- og fitnesscentret 3. Bowlingcentret 4. Naboerne 5. Hjertesti Bevægelsestorvet ville kunne være med til at skabe en bevægelseskultur mellem forening, hal og beboerne i nærområdet. Processen kræver involvering og vil kunne udfordre den indendørs træningskultur. MOTIONSRUM SPIL OG LEG BEVÆGELSESBÆNK Rydning og jordarbejde Redskaber til udendørs træningscenter incl. montering Beplantning: 100 m hvidtjørn Genplantning af træer Etablering af 2000 m2 grusareal Etablering af 90 m trappeanlæg Dræning Skiltning, træningsvejledning Bænke 3 stk Ialt Hertil kommer udgifter til planlægning, projektering, arealbehandling og drift af området. LØBESTI ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. 5

7 2.0 Grønnedalen Arealet starter ved tunnelen under Ringgaden og slutter hvor Borgerlunden starter. Grønnedalen gennemskæres af en asfaltsti. Det grønne areal foran Grønnedalen er idag udlagt som et stort græsareal med spredte buskbeplantninger. Sumpen er karaktiseret af vådområdets bevoksning. Området gennemskæres af to stier, som er en del af trampestien i skovbevoksningen. I den nordlige ende inden overgangen til lystanlægget findes der en legeplads. Området har karakter af et dalstrøg med vådområde og stejle skrænter. Her finder vi indenfor et meget begrænset område gode landskablige oplevelsesmulighed i mini format. Derudover er tilgængeligheden og nærheden til boligområderne væsentlig for området. Arealet ligger indenfor kommuneplanens rammeområde 1.B.11 og 1.D.13. Skabe et sammenhængende område på tværs af ådalen samt understrege spændingen mellem det mere tilrettelagte og det mindre tilrettelagte uderum. Det grønne areal udvides med lege- bevægelserum og mødesteder. Sumpen gøres tilgængelig ved etablering af stier gennem det utilgængelige vådområde. Arealet samles ved etablering af stier, som går på tværs af den gemmengående asfaltsti. Der etableres en multibane, et udekøkkenområde og to bevægelseshuller. Bevægelseshullerne skabes gennem en udsparring i landskabet. Her er der mulighed for at spille bold op ad væg samt klatre. Stativer til frisbygolf placeres på arealet således, at der kan ske bevægelse på kryds og tværs. Der etableres et stisystem. Der bruges evt. træplanker i sumpen. 1. Boligministeriet - Kvarterløftprojekt 2. Byfornyelsesmidler 3. Integrationspuljer - Idrætsorganisationerne 4. Lokale- og Anlægsfonden 2. Friluftsrådet 1. Beboerforeningen 2. Boligforeningen I 2009 drøftes projektplanerne med boligselskabet. LEGEPLADS GRØNNEDALEN BEVÆGELSE, LEG, GLÆDE OG SAMVÆR TRAMPESTI Sumpsti 120 m Legepladsrenovering Borde bænke til madpakkepladsen Ialt Hertil kommer udgifter til planlægning, projektering, arealbehandling og drift af området. Etablering af udekøkken Grønnedalsprojektet Etablering af bevægelseshuller Grønnedalsprojektet Skiltning Grønnedalsprojektet ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. 6

8 3.0 Lystanlægget Struer Lystanlæg udspringer fra byens centrum og strækker sig mod syd. I forlængelse af anlægget ligger Grønnedalen og Borgerlunden. Arealets historie Lystanlægget er over 100 år gammelt. Anlægget har ændret sig gennem årene. Som eksempler kan nævnes, at der var et vandløb i anlægget indtil 1950érne. Der har været friluftsbad og tennisbaner indtil 1970érne samt en pavilion med spisning, musik og dans indtil 1980érne. Lystanlægget bliver brugt på mange forskellige måder. Det bakkede landskab rummer bl.a stauder i en blomsterflod, der giver mulighed for at opleve en interessant mangfoldighed af farver, former og dufte fra forår til efterår. I anlægget finder man en skov, en rododendronhave, en friluftsscene, en naturlegeplads og en andedam. Struer Lystanlæg er anlagt og plejes som en engelsk landskabshave. Det betyder, at bløde linjer afgrænser stier, skovbryn og bede. Lystanlægget er en del af byens grønne kile - byens grønne lunge - et grønt fristed. Den beskuende grønne æstetik er en væsenlig kvalitet. Samtidig er tilgængeligheden for både børn og ældre god. Her finder vi både en børnehave og et ældrecenter. Her er både åbne og lukkede rum, store og små stier og vand. Et sanse paradis midt i byen. Arealet er omfattet af Lokalplan L 245. I forbindelse med Den Grønne Ring skabes der nye sammenhænge mellem den beskuende æstestik og kroppens muligheder for bevægelse. - Minut/hjertestier i smukke omgivelser - Scene/danseplads med fleksibelt tag af stof - Skovmotion med tingsted og mødeplads - Genoptræningsrum for ældrecentret Den nuværende scene udvides, og der etableres et flexibelt tag af stofsejl samt et flexibelt trægulv til bla. dans. Den nuværende sceneplads og det tilsvarende trappeanlæg udvides. Ved Enggården etableres et udendørs træningsrum, som afgrænses ved en udvidelse af den bølgende bøgehæg. I skoven nedtages eksisterende legeredskaber, og der etableres et udendørs træningsrum med træredskaber. Omkring den store eg placeres syv store sten, som danner pladsens centrum - et tingsted. På den lille høj med udsigt over anlægget etableres et mødested med bænke, borde samt en træpavillion. Samarbejde med Hjerteforeningen vedr. stisystemerne. De andre anlæg bør indgå i en fælles ansøgning til Lokale- og Anlægsfonden vedr. etablering af flere forskellige udendørs trænings- og mødesteder. 1. Hjerteforeningen - hjertestier/minutstier 2. Ældrecentret 3. Danse/gymnastikforeninger 4. Børnehaven 5. Folkets Hus Skovmotion- og mødested Forberedende arbejde, rydning mm Mødested/halvtag Etablering med redskaber Danseplads og friluftsscenen Asfalt 440 m2 Jordarbejde scene og trappe Dansegulv Sejl eksempel 4 stk. - 6x6x6 m. Bøsninger og stænger Motion rum - Ældre/dagcentret Forberedende arbejde, rydning mm Redskaber (4 stk.) Beplantning 10 lindetræer 120 m asfaltsti, bredde 1,5 m Løbestier Skilte og afmærkning Skiltning Skiltning Ialt DANSEPLADS OG FRILUFTSSCENE LØBESTIER SKOVMOTION OG MØDESTED ENGGÅRDEN ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. Hertil kommer udgifter til planlægning, projektering, arealbehandling og drift af området. 7

9 4.0 Smedegade Smedegade er en centralt placeret gade i byens centrum og danner idag baggård til gågaden i Struer by. Smedegade er i dag en p-plads og en gennemkørselsgade. Smedegade er under forvandling til et bredt moderniseret gadestrøg med gode gang- og kørselslinjer og p-pladser adskilt af små torverum. Smedegade får efter renoveringen en ikke uvæsentlig byrumsværdi. Gågadens baggård får en rummelig fornyelse med mulighed for at skabe liv og bevægelse i et p-plads areal. Ikke mindst i kraft af de to torve og taghaven, som er med til at skabe tilgængelighed mellem for- og baggården. Smedegade bliver på en gang bagdør og en udvidelse af byrummets centrum. Torverummene kan opfattes som flexible bevægelsesrum, hvor skupturelle installationer kan opfordre til bevægelse. - store stole - betonklodser i pyramideform - soppebassin eller springvand man kan gå på - musisk danseplade - træningspavillioner - flexibel dansegulv - klatreskulptur - flexible p-pladser, som kan omdannes til boldspilsbaner 1. Byfornyelsesmidler 2. Lokale- og Anlægsfonden 3. Realdania 4. Handelstandsforeningen 5. Nykredits Fonden 6. Albani Fonden 1. De lokale handlende i forbindelse med etablering af bevægelsesevents i byrummet 2. Lokale kunstnere i forbindelse med udarbejdelse af bevægelsesskulpturer 3. B&O i forbindelse med udarbejdelse af musisk danseplade 4. Lokale gymnastik-, danse- og teaterforeninger i forbindelse med brug af torvene til events Kunst, idræt og byrum Det ville være interessant og udfordrende at få kunstnere, idrætsfolk og arkitekter til at samarbejde om at bygge faciliteter i byrummet. Funktionelle by-installationer, der kunne eksperimenteres med skulpturer og vægge, som kunne bruges til forskellige bevægelsesformer. I strøgforretningernes baglommer, som vender ud mod Smedegade, kan der etableres træningsaktiviteter i samarbejde med de handlende. Struer Kommune 8

10 5.0 Havnen Havnearealet afgrænses af Bredgade og Fjordvejen og strækker sig frem til det gamle banespor ved Godthåbsvej. Der er tale om et areal ud mod havnebassinet og et areal ind mod jernbanedæmningen. Arealets historie Arealet er en del af det gamle havneareal, hvor jernbanen støder op til havnen. Arealet har idag forskellige funktioner som en del af havnepladsen, ophold, transportvej og p-plads. Havnemiljøet er delt op mellem lystbådehavnen i den østlige del og den gamle havn i den vestlige del. Byens centrum er adskilt fra havneområdet ved en jernbane og en transportvej. Struer havneareal har stor rekreativ værdi, ikke mindst i forhold til en fremtidig planlægning, hvor der skabes sammenhæng mellem byens centrum og havnemiljøet. Med byen i ryggen åbner fjorden sig mod det store havnerum, når vi kommer fra gågaden og Jernbanegade ned ad Bredgade. Havnen er et spændende og udfordrende areal i moderne byplanlægning. Havnearealet skal i forbindelse med Den Grønne Ring binde byrummet/bredgade sammen med det gamle jernbaneareal. Ud fra et rekreativt og bevægelsesmæssigt synspunkt vil en udvidelse af det nuværende havnetorv være med til at skabe en sigte/bevægelseslinje frem mod Jernbanestien. Derved skabes en direkte forbindelse mellem bymidte og Øster Strand. En udvidelse af det lille torv og en flytning af p-plads arealet vil understøtte havnen som mødested. Den nuværende træbeplantning bevares og understøttes af skiftevis flisebelægning og grus/sandarealer. Der placeres faste betonkonstruktioner, som adskillelse mellem arealerne. Konstruktionerne kan både bruges til at sidde på og bevæge sig på. P-pladserne flyttes til sydsiden af Fjordvejen. Arealet er ca. 290 m2. Arealet vil kunne rumme ca. 15 p-pladser incl. en handicap p-plads, afhængig af hvordan p- pladsen udformes. 1. Byfornyelse HAVNETORV P-PLADS Forberedende arbejde, mm. Etablering af 15 p-pladser, 290 m2 Etablering af 350 m2 flisebelægning Etablering af 264 m2 kalkgrusareal Etablering af 150 m betonbænk med sæde af træ Opfræsning af asfalt ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. Arealet er omfattet af lokalplan 207. Ialt ca kr. Ændringer af havnemiljøet kræver involvering af ejerne af havnen. Derudover anbefaler vi en proces, hvor der skabes en marsterplan for hele arealet med tilstødende arealer. Hertil kommer udgifter til planlægning, projektering, arealbehandling og drift af området. 9

11 6.0 Jernbanestien Øst for havnen langs Godthåbsvej ligger det gamle havnespor. Arealet er ca m2 - ca. 900 meter langt og mellem 7 og 15 meter bredt - fra indgangen på havnen til nedgangen til stranden ved de sidste fiskerhuse. Arealets historie Jernbanestien bliver indgangsport til byens rekreative transportsti til Østre Strandpark. Den direkte vej mellem Øster Strand, havnen og byens centrum. Som bynært promenadeareal for cyklende, gående og løbende. INDGANGSPORT JERNBANESTIEN Arealet er det gamle havnespor, der forbandt banearealet med havnen. Arealet ligger i dag hen som et ubenyttet jernbanespor. Der er tæt tilgroning af træer og buske på sporet og pga. tæt brombærkrat, er det ufremkommeligt. Jernbanesporet fyldes op med grus/ stenmel, så der skabes et fast underlag. Arealet hegnes mod jernbanearealet. Den eksisterende beplantning beskæres, så stien får grønne vægge. Hvor stien starter på havnen etableres en indgangsportal. Den rekreative værdi findes i selve tilgroningen, der skaber en grøn væg mod jernbanearealet. Den grønne kile kan underbygges ved etablering af et stiforløb. Arealet har en kulturværdi i forhold til jernbanestationens historie og betydning for byen. Arealets naturkvalitet, forstået som biologiske mangfoldighedsværdi, vurderes ikke som væsentligt pga. arealets tidligere brug. Bane Danmark 1. Byfornyelsesmidler Forberedende arbejde, rydning m.m. Etablering af 900 meter sti m. kalkgrus 0,4 Støttemateriale - stabilgrus Efterbeplantning Indgangsport Skiltning 900 meter hegn ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. Området ejes af Bane Danmark og indgår ikke i den nuværende togdrift. Der er ingen planer om at genoptage togdriften. For at kunne bruge arealet skal der udarbejdes en brugskontrakt/lejekontrakt med Bane Danmark. Inden en brugskontrakt/lejekontrakt kan indgås skal Holstebro-Struer Havn ansøge trakfikstyrelsen om nedlæggelse af havnesporet. Arealet ligger indenfor kommuneplanens rammeområde 1.D.5. Ialt Hertil kommer udgifter til planlægning, projektering og evt. erhvervelse/leje af arealet, samt udgifter til arealbehandling og drift af området. ca kr. 10

12 7.0 Kyststien Området starter ved fiskerhusene og slutter ved Øster Strand. Stiens længde er ca. 500 meter og bredden varierer mellem 4 8 meter. Arealet størrelse er ca. 2 ha. og har en stensætning mod havet samt en stejl skråning mod det nuværende jernbaneareal. Arealets historie Struer Kommune har etableret en kystnær sti på arealet. Den nuværende sti istandsættes med kalkstabilgrus. Skrænten ind mod jernbanearealet beskæres og klippes til som en lodret væg. Der sker genbeplantning, hvor det er påkrævet for etableringen af den grønne væg. Beplantningen tager udgangspunkt i den eksisterene beplantning. Der etableres to trappenedgange af beton, som hver ender i en platform. Langs hele sigtelinjen placeres der betonklodser fire steder. Disse klodser kan bruges som bænke og bevægelsesredskaber. NEDGANG KYSTSTIEN NEDGANG Arealet bruges som kystnær sti. Forbindelsen til byen sker gennem Godthåbsvej. Der optages forhandlinger med Bane Danmark og Kystdirektoratet i forbindelse med den fortsatte udvikling af Kyststien. JERNBANESTIEN Arealet har stor rekreativ værdi som kystnær areal. Der er umiddelbar ikke en sammenhæng til byen. Arealets kulturværdi er tilknyttet jernbanens arealsikring og de kystnære kolonihaver. Kysten og havet præges af den nordvendte skrænt og bugtens stillestående vand. Området ejes af Bane Danmark. Arealet ligger indenfor kommuneplanens rammeområde 1.D Byfornyelsesmidler Forberedende arbejde, rydning mm. Etablering af sti Etablering af nedgange Etablering af bevægelseslinje Efterbeplantning Ialt ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr Stien ændres til at have promanade karakter. Det sker ved at skabe en grøn væg ind mod skrænten og et antal bevægelsesbænke som sigtelinje. To steder er der betontrapper ned i vandet. Det nederste trin vil skiftevis være under og over vandoverfladen alt afhængig af vandstandens højde. Hertil kommer udgifter til planlægning, projektering og evt. erhvervelse/leje af arealet, samt udgifter til arealbehandling og drift af området. 11

13 8.0 Østre Strandpark Øster Strand ligger øst for Struer bymidte og har tilkørsel fra Nørgårdvej. Arealets historie Øster Strand har oprindeligt været et lille fiskerleje. Stranden har aldrig været Struers væsenligste rekreative badestrand. Øster Strand bruges i dag som børnevenlig strand. Der er etableret p-plads, toiletfaciliteter og sket sandopfyldning. Øster Strand huser et bådlav, som har en bade/bådebro. Øster Strand kan få stor værdi som bynær strandareal. Kysten er lavvandet, og stranden er bynær. En modernisering af det nuværende facilitetsareal, med udgangspunkt i et fiskerleje, vil understrege arealets kulturmiljø. Arealet er omfattet af lokalplan L.166 Arealet er omfattet af strandbeskyttelseszoner 23 fg. Den vestlige del Gimsing 23 fc. Den vestlige del Gimsing Skabe en attraktiv strandpark i byens østlige del, hvor områdets kvaliteter fremhæves. Strandarealet udvides og gennemskæres af den grønne sti. Her er der mulighed for strandleg og spil for hele familien. Faciliteterne udbygges med et multifunktionelt mødested i tilknytning til toiletfaciliteterne. Her kan bådlavet, vinterbaderne, naboerne, havkajakklubben og skolerne mfl. have deres redskaber - et mødested med pit-stop muligheder. En udbygning af broen til en badeanstalt vil understrege områdets karakter. En moderniseret strandpark med udgangspunkt i historiske traditioner. og involvering Udviklingen af Østre Strandpark bør foregå gennem forskellige faser, hvor ikke mindst de nuværende brugere og naboer involveres i forløbet. Skoler og foreninger, som kunne have interesse i udviklingen af Østre Strandpark bør også involveres. A. Udvidelse af sandarealet B. P-plads C. Mødested - fiskerhuse D. Renovering af pumpehus E. Badeanstalt med bro 1. Trygfonden 2. Lokale- og Anlægfonden 3. Friluftsrådet - blå flag strand P-PLADS MØDESTEDET KYSTSTIEN Etablering af sandskab/700 m2 Etablering af p-plads/800 m2 Etablering af fiskerhuse Redskaber Renovering af pumpehus I alt Hertil kommer udgifter til planlægning, projektering, arealbehandling og drift af området. ØSTRE STRANDPARK BADE/BÅDEBRO ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. 12

14 9.0 Naturstranden Naturstranden ligger øst for Østre Strandpark. Stranden er ca. 1 km. lang og ender ved å-udløbet, hvor Den Grønne Ring svinger op i ådalen. Arealets historie Strand- og kystområde med bagvedliggende landbrugsjord. Som overgang fra Østre Strandpark til Naturstranden opstilles en informationstavle om stiforløbet langs stranden og ådalen. Her vil både være praktiske informationer og geologiske/biologiske informationer om stranden og ådalen. På Naturstranden kan vi trækkes os tilbage og finde et stille tænksomt sted med udsigt over bugten. Her er udfordringen, at der tilsyneladende ikke er noget. NATURSTRANDEN NATURLIG KYSTSTI Kyst- og strandlinjen ligger idag som et stykke naturstrand. Naturstrandens værdi findes i overgangen fra by til åbent land. Her forskydes vores sanser fra den synlige urbane tilrettelæggelse til den mere usynlige tilrettelæggelse i det åbne land. Arealet er omfattet af strandbeskyttelseszoner 20 a. /20cl Den vestlige del Gimsing 1bm./ 1c Kvistrup Hgd. Gimsing Arealet er omfattet af åbeskyttelseslinjer Arealet ligger indenfor kommuneplanens rammeområde 1.L.1 Som overgang fra Østre Strandpark til Naturstranden opstilles en informationstavle om stiforløbet langs stranden og op gennem ådalen. Hvor åløbet løber ud i bugten etableres en overgang ved hjælp af trædesten eller bro. Lodsejerene involveres i arbejdet. Der skal etableres lodsejeraftaler ikke mindst i forbindelse med stiens forløb op gennem ådalen. Stiforløbet på Naturstranden og ådalen kunne evt. indgå i projekt "Spor i landskabet". Etablering af 300 m. sti med flis Etablering af å-overgang/sten. 1,5 meter granitsten eller bro Skiltning I alt TRÆDESTEN ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. Hertil kommer udgifter til planlægning, projektering og evt. erhvervelse/leje af arealet, samt udgifter til arealbehandling og drift af området. 13

15 10.0 Ådalen BEVÆGELSESTUNNEL Ådalen ligger sydøst for Struer by mellem åudløbet og Hjermvej. Åen løber under tre broer; Vinderupvej, Holsterbrobanen og Skivebanen. Arealets historie Arealet ligger indenfor kommuneplanens rammeområde 1.L.1 Arealet er omfattet af åbeskyttelseslinjer Arealet er omfattet af strandbeskyttelseszoner 20 a. /20cl Den vestlige del Gimsing 1bm./ 1c Kvistrup Hgd. Gimsing STEN OG TRÆSTAMME JERNBANE Arealet er en del af et det gamle landbrugsland. Arealet bruges idag delvist som landbrugareal. Skabe sammenhæng mellem udfordrende bevægelse og naturoplevelser nær ved byen. Her er åløbets spændende liv, vandets rislende lyd og stiens udfordrende karakter sat i fokus. BEVÆGELIG BRO UDSIGTSBÆNK Ådalens naturoplevelsesværdi er knyttet til spændingen mellem det udyrkede og dyrkede areal samt selve åløbet. Rislende vand og de tilstødende våde områder giver rige muligheder for oplevelser af naturens mangfoldighed. Spændingsfeltet mellem ådalens gennemskæring af jernbanespor, veje og selve åens forløb skaber forstyrrende oplevelser af vores natursyn. Dette underbygges af at vi går nede i dalen og toget kører oppe. JERNBANE STI LANGS Å OG AGERJORD Der opsættes klatrenet og broer i to tunneler og trædesten placeres i åløbet. Der etableres en slynget sti gennem Ådalen, som går igennem de forskellige togbroer. Stien slynger sig op og ned ad Ådalens bakker og krydser åen tre til fire steder. Overgangen etableres ved hjælp af trædesten, træstammer og en balanceplankebro. På to centrale steder på stiens højeste punkter placeres træbænke. Stien etableres som et spor i landskabet ved hjælp af buskrydning. Der indgåes aftaler med lodsejerne gennem forhandlinger. Forberedende arbejde, rydning mm. Etablering af 2 bænke Etablering af 4 x overgange Etablering 1 km. sti med flis Skiltning I alt P-PLADS ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. SVÆLLEBRO OG LEGEBÆK BEVÆGELSESTUNNEL UDSIGTSBÆNK 1. Stiforløbet i Ådalen kunne indgå i projekt Spor i Landskabet 2. Friluftsrådet 3. Lokale- og Anlægsfonden 4. Grønne fonde Hertil kommer udgifter til planlægning, projektering og evt. erhvervelse/leje af arealet, samt udgifter til arealbehandling og drift af området. Etablering af bro og klatremuligheder i de to broer undersøges nærmere sammen med Natur/miljø og Banestyrelsen. 14

16 11.0 Parcellerne Nyt boligområde syd for Struer. Boligområdet er under etablering, og derfor er stiforløbet ved Kjeldinghøj ikke endeligt fastlagt. I samarbejde med den lokale grundejerforening og skolen søger kommunen LOA om projektilskud til tre træningspavillioner. Det nye boligområde har pga. landskabets karakter stor udsigtsværdi. I forbindelse med den fortsatte udvikling af områdets rekreative og kropslige udfoldelsesmuligheder involveres skolen, grundejerforeningen og de lokale beboere i den nye udstykning. Arealet er omfattet af lokalplan L.283 Arealet er omfattet af kirkefredningen, Provst Exner 300 m beskyttelseszone for Gimsing kirke Afrtaleområde, zone 2 for Gimsing kirke 100 m beskyttelseszone for fortidsminde Den Grønne Ring indrammer området og skaber dermed en nærhed til de rekreative muligheder, stiforløbet skaber. Stiforløbet bliver en del af boligområdet. Ved motionsruten med tre træningspavilloner kan børn, voksne og familier få mulighed for bevægelsesaktiviteter tæt på egen bolig. Der etableres et stiforløb således, at stien nord for Drøwten (ved friskolen) fortsættes ned midt igennem området og syd om boligområdet, så der dannes forbindelse til Ådalen. Hjermvej indgår i motionstien med en cykelsti. Der placeres tre træningspavilioner, som indgår i treklangen mellem beboelse, skole og Den Grønne Ring. Forberedende arbejde, rydning m.m. Etablering af tre mini træningspavillioner Skiltning og træningsopslag ca kr ca. ca. ca kr kr kr. Ialt ca kr. Kort: Struer Kommune Hertil kommer udgifter til planlægning og projektering, arealbehandling og drift af området. Foto: DGI 15

17 12.0 Udsigtshøjene Udsigtshøjene ligger i den sydøstlige del af Struer by mellem Drøwten og Gimsinglundvej. Arealet støder op til boligarealer og et institutionsområde. Arealets historie Broncealderhøje Arealet klippes en gang om året. En asfaltsti med lys indrammer området og forbinder de forskellige boligområder. Selv om arealet er tæt på beboelse, og tilgængeligheden er god, bruges området fortrinsvis til hundetræning og transportgennemgang. Udsigten fra højene er en kvalitet med et synsfelt mod nord over Struer by, mod syd ud over det åbne land, mod vest nedover Klosterheden og mod øst ud over fjorden. De fem broncealderhøje har kulturhistorisk oplevelsesværdi. Derudover giver områdets asfaltsti gode bevægelsesmuligheder. En væsentlig værdi er områdets åbenhed og højde kombineret med de monumentale gravhøje samt nærheden til boligarealerne. Arealet er omfattet af byplanvedtægt PB 12. Arealet er omfattet af 100. m. bestyttelseszone for fortidsminder. Udsigt, kunst, bevægelse og forstyrrelse. Området er med dets udsigt og gravhøje et attraktiv område for samtænkning af bevægelse, kulturhistorie og landart. Et udendørs grønt anlæg hvor skulpturer både er til beskuelse og til bevægelse. Områdets asfaltsti, hvor der allerede findes belysning, fremhæves som lysløjpe for rulleskøjteløb og løb. Området rummer muligheden for at understøtte hundetræningen ved etablering af skulpturelle redskaber til agility. Der etableres tre til seks indgangs gravhøje til området. De placeres hvor veje/stier fra boligområderne støder op til området. Dermed inviteres til bevægelse op mod udsigten. På toppen placeres to udsigtsstole som skulpturelt udsigtspunkt. De kunstige gravhøje fremstår ikke bare som indgangsportaler til området men også som informationssøjler for områdets kulturhistorie og skulpturparken. Stierne i selve området skabes ved hjælp af græsslåning. Kulturministeriets kunst- og udsmykningspuljer I forbindelse med etablering af området som en skulpturpark, involveres den lokale kunstforeningen samt det lokale museum. Forberedende arbejde, rydning Etablering af 3 gravhøje Etablering af 2 udsigtsstole Skiltning Uforudsete udgifter ca. 20 % I alt GRAVHØJ INDGANG LANDSKAB AF GRAVHØJE ASFALT STI MED LYS Etablering af 1 gravhøj med plantesten som væg koster kr. Etablering af 1 gravhøj med 15 mm. jernplade testen som væg koster kr. Hertil kommer udgifter til planlægning, projektering, arealbehandling og drift af området. GRAVHØJ INDGANG MØDESTED MED UDSIGT GRAVHØJ INDGANG LEGEPLADS ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. ca kr. Foto: DGI 16

18 Kulturskabelse, mennesker skaber bevægelseskultur Struer Kommune er udpeget som årets motionskommune 2020 Struer skaber bevægelse i byens grønne, blå og grå rum med et sundhedsperspektiv Vi er nu en by og et opland, hvor fysisk aktivitet, bevægelse og friluftsliv blomstrer året rundt. Hvor aktive borgere ved deres aktiviteter inspirerer endnu flere til at være aktive. Hvor en rig og mangfoldig natur fremmer naturoplevelserne. Hvor by og land er bundet sammen. Hvor vores by opfordrer og sprudler af et bevægende liv på alle forskellige planer. Hvor der er åbenhed, tilgængelighed og uderum til trivsel for alle. Det er lykkes. Vi er nået lang ud fra den vision vi satte op i 2007, sunde borgere i en sund kommune. Vores satsning på hverdagsmotion i de grønne, blå og grå områder har sat os på landkortet. Tilgængelighed, muligheder, synliggørelse, udfordringer og skabelse af en bevægelseskultur har sammen med alle jer skabt denne pris. Vi satsede på de forebyggende sundhedsprojekter på baggrund af det stigende antal velfærdssygdomme. I dag kan vi glæde os over der var politisk vilje og opbakning til den opprioritering. Bevægelse, natur og samarbejde, som potentiale og væsentlig faktor for udendørs ophold og fysisk aktivitet, var et af de mange tværgående sundhedsprojekter. Inddragelsen af byplanlæggere, kultur- og fritidsforvaltningen, sundhedskonsulenten og natur- og miljøafdelingen har været en styrke for planlægningen. Men helt afgørende har involveringen af borgerne, herunder institutioner, foreningsliv og erhvervsliv været for sundhedsstrategiens gennemslagkraft og den pris vi nu står med i dag. Et væsentligt parameter har været at skabe sammenhæng mellem de mange attraktive grønne, blå og grå områder. det er nu lykkedes at skabe sammenhæng mellem byens parker, grønne områder herunder bosætningsområder og erhvervsområder, samt en sammenhæng mellem byen og det åbne land. Mange steder i byen var de grønne områder fysisk tæt lokaliseret, men mentalt og fysik ikke sammenhængende. Infrastruktur og motoriseret trafik adskilte byens grønne områder. Det betød, at natur- og sundhedsprojekterne var med til at give nye rum for samarbejde. Vi fik skabt løsninger der bandt de grønne områder sammen, samt bevægelsesmuligheder i selv byens rum. Den tværsektorielle sundhedsgruppe har nu udviklet redskaber, retningslinier og ny viden om re-design af de bynære skove, parker, grønne områder og byrummet, hvor et nyt sundheds-perspektiv er indarbejdet. I de grønne områder er der skabt bedre rammer for fysisk aktivitet, forstået bredt, som oplevelser i natur- og kulturlandskabet. Byens grønne områder appellerer til leg, socialt samvær, mental afkobling, natur og kulturoplevelser og bevægelse ved egen muskelkraft. Det er lykkes, at motivere til flere og længere udeophold i grønne omgivelser på alle tider af året ikke mindst pga. den aktive medleven fra borgerne i Struer kommune. Kommunen og byen har et rigt og mangfoldigt udeliv, bevægende kulturoplevelser med fristelser overalt. Virksomhederne spiller med. Deres arealer er nu åbne for byens borgere, bortset fra de markerede tidsrum, hvor deres egne medarbejdere bruger arealerne. De opstillede borde, bænke, petanque-, rundbold-, løbebanen osv. markeres blot som optaget, når de ansatte har planlagt at spille. Foreninger og klubber udviser samme åbenhed. Det skaber et helt unikt samspil mellem det selvorganiserede, det institutionelle og det organiserede fritids og kulturliv til glæde for den fælles sundhedsprofil. Børn fra skoler, børnehaver og fritidshjem nyder de mange åbne tilbud. Det samme gør de ældre. Der er kommet liv i byens mange rum. Mange forskellige planter, smådyr, og tilbud om mange forskellige aktiviteter har skabt liv. Oplevelserne er mangfoldige, vores beslutning om at satse på natur, sundhed og bevægelse i 2007 ser vi resultatet af i dag. For børn og ældre er der altid en åben grøn plet inden for den afstand, de er i stand til at bevæge sig. Vi har et netværk af stier, der binder de grønne områder sammen, så vi frit og sikkert kan bevæge os fra et opholdsareal til et andet. Langs stierne er der bænke, sten, træstammer m.m., der kan bruges til et kort hvil, for dem der har brug for det. Eller vi kan stoppe op ved en af de mange træningspavilloner. Det frivillige engagement omfatter nu adoption af grønne områder. Arealerne er indrettet og bundet sammen, så vi får lyst til bevægelse, og der findes idrætspladser og udfoldelsesrum af enhver art. Der er naturlegepladser, stillelegepladser, klatre-kravle legepladser, krat til leg og byggelegepladser. Parkeringspladserne ligger ikke hen som asfalt ørkner. I de frie perioder bruges de til leg, opvisning og fri udfoldelse. Der er rum for stilhed - og udsigtspladser, hvor vi har prioriteret stilhed og indtryk i form af ro og fred med plads til fordybelse. Der er klatrevægge, Tai-chi, footbag, dans og mange andre aktiviteter som udfoldes foran andre. Vores udendøres samværspladser er udviklet med, spisepladser, café-steder, ly, små arealer med læ, borde- og bænke til ophold. De findes med kort afstand og i mange forskellige former. Tænk på den succes, som vinter caféen ved skøjtebanen i midtbyen har haft. Vores glæde ved vand og lys er imødekommet. De oplevelser, der er ved at være ved vandet, søer, åer, havne og fjorde, er gjort tilgængelige. De er nu en naturlig del af bylivet. Man kan færdes og opholde sig ved vandet. Der er skabt rum både til den stille fredfyldte oplevelse af vand og til et aktivt liv på og ved vandet. Vandet er blevet en naturlig del af det grønne og grå oplevelsesrum i byen. Vi kan kun glæde os over promenaden og ramblaen der nu omkredser hele byen mod vandet. Samtidig er det et af link mellem land og by. Det nye havnebad er nu færdig og hænger fint sammen med markedspladsen og jernbaneløsningen. Til sidst vil jeg fremhæve de mange sporløse stier, med digitale muligheder. Her er både natur, kultur, historiske, kunst og kropslige oplevelser. Samt ikke mindst den satsning på bosætning, hvor alle udstykninger har grønne områder og fælles bevægelse muligheder. Tænk på de mange cykler, som præger vores by og landskabsbillede i dag. Denne proces var kun mulig fordi I deltog aktivt i den fælles vision. Det lykkedes os at skabe forskellige samarbejdsflader og partnerskaber på tværs og vi har nu en aktiv demokratisk medleven, som mange misunder os. ( Idekatalog Friluftsrådet 2008 ) 17

19 Udsnit af aktivitets- og informationskalender 2020 Struer Kommune Gymnastikforeningen har åbne gymnastik aftener i lystanlægget Danseforeningen/skolen har åbne danseaftener på dansepladsen Natur- og kulturforvaltningen har vandringer og cykelture året rundt med forskellige temaer Der afholdes en gang om året det årlige motionsløb rund på den grønne ring. Samtidig har motionsforeningen fællestræning hver søndag formiddag Skoleklasser har adopteret naturområder, som de plejer, undersøger og overvåger Handelsstandsforeningen og de lokale sundhedsforeninger afholder hvert år sundheds- og motionsmarked på den nye markedsplads ved havnen Sejlklubben, kajakforeningen og idrætsforeningerne afholder hvert år den store lege og stranddag ude ved den nye strandpark Formiddagsmotion i det grønne. Der er grøn motion i parken og de bynære grønne arealer målrette ældre O-løbssti nr. 5 er åben og hjertesti nr. 10 er åben Motionsslangen er nu igen blevet udbygget Der er nu udendørs motionscenter på 4 arbejdspladser i Struer Det sammenhængende cykel, vandre og løbenet er færdig udbygget Sanse og sundhedshaven er udviklet i samarbejde med forskellige sundhedsvirksomheder i kommunen Naturvejledningen er udvidet med frilufts- og motionsvejledning. De flytter dagligt område og inspirerer til aktivitet og oplevelser overalt, hvor de kommer frem. Der er sket en udvidelse af samarbejdet med gruppen for landskabskunst Der er nu udeklasser/skoler på alle kommunens skoler Der er indvielse af to opkoblinger på kommunes netværk af cykelstier Udendørs træningsredskaber er en fast del at de nye udstykningsarealer Dansepladsen er blevet en stor succes Struer danser som aldrig før Motions byture med fortælling er blevet en stor lokal- og turistmæssig succes Fællestræning i den lokale park sætter rekord igen Der er indgået aftale med landboforeningen om en udvidet Spor i Landskabet - ordning for hele kommunen Den sidste sommerhusgrundejerforening har nu tilsluttet sig den fælles ordning om natur-og bevægelsesplaner for sommerhus områder. Tak og mange hilsner B. Mester Struer Kommune 18