= Kriser under issejlads = (vers 4,0)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "= Kriser under issejlads = (vers 4,0)"

Transkript

1 = Kriser under issejlads = (vers 4,0) Part I: Isbryderen THORBJØRN Foto øverst: THORBJØRN anløber Frederikshavn Kilde: Forsvaret Foto til højre: THORBJØRN fører an i konvojsejlads Kilde/foto: Styrmand Bjarne Rasmussen Mønstring Efter årsskiftet 1986/87 lagde isvinteren sig meget hurtigt over de danske farvande hvilket i første omgang gav sejladsproblemer for den mindre skibsfart. Statsisbryderen THORBJØRN skulle derfor hurtigst muligt bemandes, og derpå gå i aktiv isbryder tjeneste som den første af de fire danske isbrydere. Søndag den 11. januar 1987 ringede Statens Istjeneste således til mig og tilbød en meget sæsonbetonet hyre som 3. styrmand på Statsisbryderen THORBJØRN der lå i Flådestation Frederikshavn hvis jeg altså kunne møde NU! På denne dag besøgte jeg imidlertid mine forældre på den lille ø Hjortø i Det sydfyenske Øhav, men som skipper på øens postbåd ville min far straks sejle mig til fastlandet i fald jeg sagde ja tak til hyren. Jeg besluttede mig derfor hurtigt til at sige ja tak til denne enestående chance hvorpå jeg blev sejlet over til fastlandet. Derpå hjem til Svendborg for hurtigt at pakke en kuffert hvorefter rejsen gik mod flådestation Frederikshavn. På vej mod Nordjylland blev vejret dårligere og dårligere, og da vi kørte ind på Aalborg station, fik rejsende til Frederikshavn at vide, at resten af rejsen ville ske med Taxa på DSB s regning, thi toget kørte ikke videre på grund af kraftigt snefald mv. Omkring midnatstid mødte jeg op på THORBJØRN hvorefter jeg blev indkvarteret. I løbet af natten og næste dag blev besætningen fuldtallig; mange af os havde aldrig sejlet med isbryder og slet ikke THORBJØRN. Islægget var imidlertid kraftigt i de danske farvande, så i løbet af dagen sejlede vi ned til området omkring Hals Barre ved mundingen af Limfjorden for at assistere skibsfarten der. 1

2 Søvagt I den kommende tid sejlede vi i døgndrift for at assistere skibsfarten overalt i de danske farvande. Vi havde sjældent lods om bord, så det krævede sin navigatør at navigere når farvandsafmærkningerne var skruet ned af isen! Islægget blev nu så kraftigt, at de tre øvrige isbrydere også stævnede ud for at hjælpe skibsfarten gennem isen, og flere navigatører blev nu forfremmet og flyttet fra THORBJØRN til disse isbrydere. Om bord på THORBJØRN medførte dette, at jeg hurtigt avancerede fra 3. styrmand til 2. styrmand og derpå til 1. styrmand. Vi var i alt fire vagtgående navigatører om bord. Overstyrmand og en af de øvrige navigatører gik & vagten og 1. styrmand og en af de øvrige navigatører gik & vagten. Kaptajnen gik ikke vagt, men kunne altid tilkaldes ifald han ikke var oppe i styrehuset for at støtte op mv. Psykologisk krisestyring om bord Som 1. styrmand var jeg således in charge på min vagt med 3. styrmand til at navigere gennem isen alt imens jeg stod for isbryderens manøvrer når vi assisterede skibe. En sen aften på min søvagt blev vi kaldt op af et nordgående skib der var sejlet fast i isen mellem Hals Barre og Læsø. Jeg besluttede staks at give dette skib første prioritet på assistance listen hvorefter vi sejlede det til undsætning. Vel nede ved skibet vurderede jeg, at det ikke var nødvendigt at hale dette skib ind i isbryderens agterstavn (Klykken) og derpå slæbe det videre til mere farbart farvand. Det burde være nok at sejle meget tæt rundt omkring skibet og derpå bakke helt hen og sende vore slæbewire over således, at vi kunne slæbe det videre på denne måde. På sin vis en rimelig rutine operation. Som sagt så gjort - i nattemørke med stærke projektører! Jeg stod bagerst i styrehuset og havde radiokontakt med det slæbte skib alt imens jeg manøvrerede for at holde slæbewiren rimeligt tight og samtidigt en passende fart fremad gennem fastisen. Vagthavende bådsmand stod ved siden af mig og hjalp hele tiden til med at justere slæbewiren med det meget kraftige slæbewirespil samt betjente agter projektøren. 3. styrmand stod forrest i styrehuset og navigerede samt meddelte tilbage til mig ifald der var isskruninger forude etc. Vi bevægende os alle støt fremad, og isen udgjorde egentligt ikke det helt store problem idet der ikke var isskruninger på denne strækning. Pludseligt sad vi fast i isen! Der var ganske vist ikke isskruninger, men tilgengæld var vi sejlet ind i et område med kraftig istykkelse hvilket kan være svært at se forrest i styrehuset når der kun er projektører at orientere sig ved under sejlads på nattevagten. Bagerst i styrehuset havde jeg ikke reageret hurtigt nok og givet mere gas på manøvrehåndtagene, og i samme øjeblik vi sidder fast råber jeg derfor over radiokontakten til det slæbte skib, at det skal slå fuld kraft bak. For sent! Det slæbte skib bakker så hurtigt det kan, men har stadig god fart på og det drejer derfor ud og rammer iskanten på den brudte rende. Derpå drejer det over mod os og boven hamrer lige ind i vores agterstavn. Det kunne det slæbte skib ikke rigtigt holde til, så det fik et stort hul i boven over 2

3 vandlinien. Skibets kaptajn var noget utilfreds med situationen og råbte højt i radioen, og vores kaptajn var nu i styrehuset, det var jo ikke gået stille af sig da det andet skib ramte os. Et godt tilbud! Jeg glemmer aldrig nogensinde min kaptajn i disse øjeblikke. Han var fuldstændig rolig, og sagde til mig Bjarne, vi lader ham lige rase af derovre. Så giver vi ham et godt tilbud, nemlig at vi slæber ham ned til Limfjorden så han selv kan sejle videre for at få repareret sit skib. Jeg synes, at du skal fortsætte på vagten og slæbe ham derned. Nu bliver jeg lidt på vagten, og derpå går jeg til ro igen, men som altid kan du kalde på mig, så er jeg her med det samme Som sagt så gjort; og resten af søvagten og sæsonen forløb uden mere dramatik. Senere da der var faldet ro over situationen fik jeg fortalt, at det slet ikke var første gang dette var sket for isbryderen, og at det før havde været endnu mere dramatisk men den krisestyring er en anden historie. Praktisk isbrydning i danske farvande: Danske farvande: Fra medio januar til medio marts måned 1987 besejlede jeg de fleste danske farvande med statsisbryderen THORBJØRN. Denne isbryder har en særlig luftboble generator der kan generere luft ud gennem dyser i begge sider af skroget. Dette medfører en slags smøring mellem skrog og isen således, at friktionen nedsættes. Derved kan skibet gennemsejle tykkere is med den samme motorkraft så at sige. Det var nu sjældent at vi brugte systemet under denne isbryder sæson, thi generatoren larmede ganske forfærdeligt under drift, og vi assisterede jo i døgndrift gennem hele sæsonen. Endvidere synes det som om at dette system ikke var særligt velegnet til den danske vinteris idet dette ofte nærmest kan sammenlignes med slushice/softice hvorfor smøreeffekten forsvandt betragteligt. Under isbryderens prøvebrydning i Botten Bugten ved Finland havde den ganske vist brudt meget tyk vinteris uden problemer men det var is af en anden beskaffenhed end den danske slushice/soft ice. Systemet vil sikkert være udmærket under vinter/forårs isbrydning i den grønlandske Disko Bugt og i Umanak Fjorden hvor isen er meget mere massiv, men det er aldrig blevet afprøvet. I disse to måneders isbrydning i de indre danske farvande fik jeg den erfaring, at enten sejlede vi bare igennem vinterisen som om den nærmest ikke eksisterede eller også sad vi lynhurtigt fast! Det var fx meget vigtigt under bugsering, at vagthavende navigatør på forkanten varskoede vagthavende navigatør på agterkanten når der var isskruninger forude thi så skulle der straks gives gas for ikke at sidde fast hvorefter det bugserede skib kunne drøne op i isbryderens agterstavn. Det var yderst sjældent at vi brød en rende i isen for skibsfarten thi sådanne render lukker hurtigt til i de danske farvande. Med THORBJØRN valgte vi således altid en af følgende tre løsninger når vi assisterede et skib der sad fast i isen: Bugsering med slæbewire: Ledende vagthavende navigatør sejler først tæt på og langs med det andet skib. Der skal hele tiden sørges for, at der er tilpas med is der kan virke som en slags fender mellem skibene. Derpå drejes ind foran og der bakkes hen. Det andet skib kaster en line ned og slæbewiren fra isbryderen hives 3

4 op og gøres fast. Isbryderen sejler nu et passende antal meter frem hvorefter spilpasseren i styrehuset strammer wiren op via remote kontrol. Når wiren er tight både bugserer og bryder isbryderen således det andet skib igennem isen. Denne bugsering kan være yderst vanskeligt når der af og til er våger i isen og/eller skrueis. Hele teamet på broen i begge skibe skal virkeligt være på dupperne og reagere med rettidigt om hu især når denne form for assistance udføres i mørke!!! Når bugseringen skal afvikles er det meget vigtigt med en god timing. Der skal således helst afvikles inden åbent vand idet man ellers kan risikere at få slæbewiren i isbryderens skruer når den slippes fra det det andet skib og inden den er halet helt hjem af spilmanden på isbryderen! Bugsering i klykken: For så vidt samme procedure som bugsering med wire. Dog med den forskel, at det andet skib hales helt op i isbryderens specialt udformede klyk der bedst kan sammenlignes med et par spredte ben i agterstævnen. Denne bugsering kan være endnu mere vanskeligt når der af og til er våger i isen og/eller skrueis. Der vil ofte ske det for THORBJØRN, at det andet skib vrider sig ud af klykken, og så skal ledende vagthavende til at samle det op på ny. Mørke gør bestemt ikke denne form for assistance nemmere! I forhold til bugsering med slæbewire og afstand til det andet skib, er det her nemmere at afvikle bugseringen idet slæbewiren som oftest bare dumpes ned på isbryderens agterdæk hvorfra spilmanden kan hive den hjem. Derpå sejler isbryderen frem og holder passende afstand til det andet skib der nu skal slå fuld kraft frem på maskinen for ikke at sidde fast i den is der trods alt er tilbage. Assistance uden bugsering: Som ledende vagthavende valgte jeg så vidt muligt denne tredje mulighed under en assistance. Ledende vagthavende navigatør sejler først tæt på og langs med det andet skib. Der skal hele tiden sørges for, at der er tilpas med is der kan virke som en slags fender mellem skibene. Derpå drejes meget tæt ind foran det andet skib for ligesom at feje isen væk foran det, og der meldes over VHF til det andet skib, at det skal slå fuld kraft frem på maskinen. For ledende vagthavende navigatør på agterkanten gælder det nu om at holde en passende afstand til det andet skib således, at det andet skib kan sejle i den brudte rende inden den lynhurtigt lukker sig sammen bag isbryderen. Det er nærmest lidt af et kunststykke; hvis isbryderen er for tæt på det andet skib vil det lynhurtigt være oppe i agterenden af isbryderen og hvis isbryderen sejler for hurtigt vil rende lukke sig og proceduren skal gentages for at samle det andet skib op igen. Vagthavende navigatør på forkanten har også nok at se til idet vedkommende både skal navigere under meget vanskelige forhold samt passe VHF og melde om skrueis mv. til navigatøren på agterkanten. Assistancer om natten og/eller i tåge kræver i særdeleshed et godt teamwork for alle implicerede parter! I lange perioder assisterede vi skibsfarten frem og tilbage over Hals Barre ind til Limfjorden. Det var helt specielle forhold for alle idet en potentielt tabt assistance hurtigt kunne blive kritisk under de fremherskende strømforhold på strækningen! 4

5 Part II: Sprængte isprojektører! M/S Nikki Ittuk ex. M/S Svendborg i Umanak havn Kilde/foto: Styrmand Bjarne Rasmussen Vi sejler ind i en mur af tåge i isfyldte farvand på min søvagt ved Kap Farvel. Kilde/foto: Styrmand B. Rasmussen M/S SVENDBORG - et stærkt polarskib Skibet var ejet af rederiet A.E. Sørensen som det sidste skib inden rederiets endelige afvikling primo Jeg var mønstret som styrmand på skibet i årene 1985 og 1986 samt medio 1987 hvor skibet var solgt til K.N.I. og omdøbt til M/S Nikki Ittuk. Underdrejet i isområdet Skibet var bygget i 1968 og specielt bygget til at besejle havnen i byen Umanak i Nordvest Grønland. Ydermere var skibet bygget noget over højeste isklasse, så skroget var af tykt stål med meget kort afstand mellem spanterne et meget stærkt skib! Selve det tekniske navigeringsudstyr for issejlads var imidlertid knapt så avanceret. Vi havde to stk. 3 cm radar, hvoraf den ene var godt slidt ned. Skibet var dog udrustet med to stærke isprojektører der var koblet sammen med en lysspreder af hensyn til mørkesejlads i Umanak fjorden. I denne fjord er der som regel mange store isklumper fra gletscherne i Disko bugten og selve Umanak Fjorden. På en efterårsrejse fra Umanak til Grønlandshavnen i Aalborg lå vi underdrejet i en stærk storm nede i Kap Farvel området; i øvrigt ikke langt fra den position hvor motorskibet Hans Hedtoft forliste i Jeg gik nattevagten, og ved hjælp af skibets stærke isprojektører kunne jeg se lige præcis tilstrækkeligt gennem både mørke og kraftige snebyger til at få øje på eventuelle isbjerge og isskosser foran skibet i de meget høje bølger med hvide skumtoppe overalt og derpå reagere med rettidigt omhu. Jeg havde jo prøvet denne situation så mange gange før gennem årene som vagthavende navigatør i polarsejlads i både nord og syd. På skibets radar'er kunne jeg ikke se andet end Sea clutter, så de var ikke til ret megen nytte for issejlads i denne situation. Pludseligt sprang alle isprojektørerne! Denne gang kunne det tekniske udstyr ikke holde i det meget hårde vejr. Lyset forsvandt pludseligt fra alle isprojektørerne, og da vor lysspreder til fjordsejladsen systemmæssigt var koblet sammen med de to isprojektører, var der nu helt mørkt forude kun lidt lanterne lys fra fortop lanternen lyste op! 5

6 Jeg ringede straks ned til kaptajnen for at orientere ham om situationen. Han kom hurtigt op i styrehuset, og vi drøftede situationen igennem. Da jeg ikke havde set is på hele vagten, blev vi enige om, at jeg fortsatte vagten med skærpet udkig thi nu havde vi kun lanterne lyset som isprojektører, og det rækker ikke langt i en kraftig storm i Kap Farvel området. Kaptajnen blev derpå lidt på vagten hvorefter han gik til ro med disse ord: Som altid kan du kalde på mig, så er jeg her med det samme. Husk nu, kald hellere på mig en gang for meget, end en gang for lidt! Heldigvis blev vejrforholdene bedre i løbet af den kommende dag, og det blev nu muligt at reparere det defekte isprojektør system. Denne og lignende situationer har givet mig den erfaring, at den optimale sejladssikkerhed i polarfarvande har meget at gøre med kombinationen af skibets tekniske tilstand og den Menneskelig Faktor som igen er lig med navigatørernes mentale og følelsesmæssige reaktion i en krise situation. Mere storm over Arktis Vejret er ofte meget barsk i polarfarvandene, og på en anden efterårsrejse med M/S Svendborg måtte vi atter en gang ligge underdrejet i isfyldt farvand ved Kap Farvel syd for Grønland. Det havde vi gjort så ofte, men denne gang var det noget særligt. En eftermiddag på min vagt slog skibet en så voldsom pæl, at sprit kompasset på toppen af styrehuset nede agter rev sig løs af beslagene. Istønden på forreste mast sprængte flere svejsninger således, at den senere på rejsen måtte surres med kæder da den var ved at falde ned. På broen skete der det som ellers siges ikke at kunne ske: kaffekanden faldt ud af beslagene, og den var ellers af den aluminiumstype der netop er bygget til dårlig vejr. Klokkeslettet på dette enorme brag kunne aflæses meget præcist idet barometernålen havde slået et ordentligt slag op og ned på barometerrullen med klokkeslettene. Godt det var en bølge og ikke et stykke is vi ramte! Isskosse M/S Svendborg er heldigvis det eneste skib hvor jeg har ramt en isskosse med fuld kraft i rum sø. Vi var på rejse til Umanak, og lå ud for den grønlandske vestkyst. Jeg havde mødt til middag for at starte på min eftermiddagsvagt i dejligt fint polarvejr med skinnende solskin. Den skinnende solskin blev netop mit problem da den stod direkte ind i styrehuset! Jeg ville lige opdatere logbog etc., og havde derfor bare kigget hurtigt ud af styrehus vinduerne efter mulige isskosser foran skibet, men havde ikke set nogen i det stærke solskin og i øvrigt var vi da et pænt stykke ud fra kysten. Der var lidt bølger, og 3 cm hætteradar'en var ikke til megen nytte lige i det øjeblik. Pludseligt lidt der et bump, og grejet på skibets master begyndte at rasle. Straks efter ringede telefonen nede fra officersmessen, det var kaptajnen som ellers var i færd med at spise middag : Bjarne, det bump kostede dig en kasse øl til messen, og hvis det sker igen koster det dig mere end det! Med meget røde ører fik jeg hurtigt drejet skibet lidt ud af kurs så jeg ikke længere havde solen lige ind i styrehuset. Heldigvis var det en meget lille isskosse jeg havde ramt, men jeg glemmer aldrig hændelsen og den erfaring den gav mig. Rutine og erfaring kan hurtigt sløve!! 6

7 Part III: Bjærgning i Scoresbysundfjorden M/S Nungu Ittuk bjærger M/T Betty Teresa i storisen Kilde/foto: Styrmand Bjarne Rasmussen M/S Nungu Ittuk Skibet er på alle måder bygget langt over højeste isklasse, og havde endvidere monteret et helikopterdæk agten for apteringen. På rejserne nord for Angmagssalik blev der normalt medbragt en mindre helikopter inkl. pilot og mekanikker. Desuden blev der også medbragt en lille slæbebåd og pramme for losning på disse destinationer. I juli 1988 afgik M/S Nungu Ittuk fra Grønlandshavnen i Aalborg til Scoresbysund i Nordøst Grønland. Skibet var helt tillastet med forsyninger til byer og bygder på den grønlandske østkyst. På denne rejse havde vi således også helikopter om bord til isrecco. observationer under forcering af storisen. M/T Betty Teresa Dette skib er et tankskib bygget til sejlads i arktiske farvande, men er dog ikke nær så stort og heller ikke i samme høje isklasse som M/S Nungu Ittuk. I juli 1988 var M/T Betty Teresa på rejse til Scoresbysund med mange hundrede tons dieselolie til byens store tankanlæg. SOS! I juli måned ankrede M/S Nungu Ittuk op på ankerpladsen i Scoresbysund for ekspedition af årets første forsyninger. Både på ankerpladsen og ude i selve Scoresbysund fjorden der er verdens største fjordkompleks var der megen storis der var drevet ned og ind fra det endnu nordligere polarhav. Både besætningen om bord samt folkene på land havde dog stor erfaring i at losse i pramme og derpå slæbe lasten til land, så det var alt i alt en noget rutinepræget ekspedition af forsyningerne. Efterhånden var der kun nogle få timer arbejde tilbage inden vi kunne lette anker og sejle videre til næste destination der var flyvepladsen Constable Point længere inde i fjordsystemet (Hurry Inlet). Pludseligt lød der en melding fra vor kaptajn: 7

8 Stop øjeblikkeligt med ekspedition af forsyninger; vi går M/T Betty Teresa til undsætning. Hun har knækket et skrueblad og kan dårlig sejle igennem storisen ude i fjorden. Skibets kaptajn er nu nervøs for at blive presset op på den nordlige klippekyst af den megen storis derude. Desuden medbringer skibet mange hundrede tons dieselolie hvilket kan medføre en miljøkatastrofe i det sårbare arktiske miljø. Vi smed øjeblikkeligt alt hvad vi havde i hænderne, og kæmpede os frem til M/T Betty Teresa. Hun kunne ikke forcere storisen på grund af havariet med skruen, men dog godt manøvrere ganske lidt. Kaptajnerne blev da enige om, at M/S Nungu Ittuk skulle slæbe M/T Betty Teresa til ankerpladsen i Scoresbysund. Her kunne hun så losse forsyningen af dieselolie til byen hvorefter skibet kunne trimmes forover og delvis fritlægge skruen. Derpå kunne der monteres et nyt skrublad til erstatning for det mistede (Skibet var bygget til en sådan operation), og hun kunne fortsætte til Constable Point med flyvebenzin til flyvepladsen der. Bjærgning Vor kaptajn på M/S Nungu Ittuk sejlede derpå helt hen til M/T Betty Teresa hvorpå vor fortøjningstrosser blev monteret som slæbetrosser. Desuden havde vi konstant vagt med en brandøkse til at hugge trosserne over såfremt vi pludseligt sad fast i isen. Det ville nemlig resultere i, at M/T Betty Teresa ville sejle ind i os; hun kunne jo ikke manøvrere tilstrækkeligt effektivt!! Nu udførte kaptajnen på M/S Nungu Ittuk et stykke fremragende sømandsarbejde. Han styrede og manøvrerede M/S Nungu Ittuk i mange, mange timer gennem den svære storis samtidigt med at han slæbte M/S Betty Teresa der ikke kunne bakke optimalt. Nu kom vor medbragte helikopter os virkeligt til gavn på en helt ny måde. Det blev aftalt med piloten, at han skulle medbringe en af skibets navigatører for isrecco. Denne navigatør skulle så vurdere hvor der var mest sejlbart for M/S Nungu Ittuk med slæbet, og derpå skulle piloten lande på en passende isflage således, at kaptajnen på M/S Nungu Ittuk havde helikopteren at styre efter. Vurderingen kunne kun gælde for kortere tidsrum idet vind og strøm konstant kværner rundt med storisen. På billedet Bjærgning af M/S Betty Teresa i 1988 er det således piloten der er landet på en isflage; i dette tilfælde sammen med mig for at tage et beskrivende billede af hele situationen. Bemærk, at det er nærmest umuligt for M/S Nungu Ittuk at bryde sig vej gennem isen, skibet er nødt til at sejle der hvor der er en smule åbent vand. Det er rimeligt nemt at se oppe fra en helikopter, men meget svært at se jo længere man kommer ned som det også fremgår af billedet. Heldigvis var vejr og vind forholdene meget gunstige under hele bjærgningen, og vel fremme på ankerpladsen efter mange timers slæb i storisen fortsatte vi arbejdet med de sidste timers ekspedition af forsyningerne. Åh nej ikke igen! Efter endt ekspedition ved Scoresbysund var vi nu fremme ved flyvepladsen i Constable Point, og her gentog vi nu rutinemæssigt ekspeditionen af forsyninger via pramme. Da vi var færdige og havde gjort søklar for rejsen tilbage til Grønlandshavnen i Aalborg lød det pludseligt: Vi skal ned og slæbe M/T Betty Teresa fra Scoresbysund til Constable Point! Det viste sig nu, at det store tankanlæg i Scoresbysund ikke kunne modtage tilstrækkeligt med dieselolie fra M/T Betty Teresa således, at skibet kunne trimmes tilstrækkeligt fremover for reparation af skruen. 8

9 Som sagt så gjort, vi sejlede derned hvorefter vi slæbte skibet gennem storisen til Constable Point hvor hun kunne losse den nødvendige mængde således, at skruetøjet kunne repareres. Gad vide hvad autoriteterne ville have gjort hvis ikke netop M/S Nungu Ittuk befandt sig i Scoresbysundfjorden på dette gunstige tidspunkt? Part IIII: Isfjelde og storis M/S Kista Arctica til ankers ved Scoresbysund i to vidt forskellige situationer. Fotos fra internettet M/S Kista Arctica ex. M/S Nungu Ittuk I årene 1993, 1994, 1997 og i 1998 var jeg mønstret som styrmand på M/S Kista Arctica (ex. M/S Nungu Ittuk). I løbet af disse år besejlede vi hele den grønlandske kyst lige fra Qaanaaq i nordvest Grønland og hele vejen rundt Kap Farvel og op til Danmarkshavn i nordøst Grønland. Med hensyn til Kriser under issejlads om bord i dette skib husker jeg især disse to situationer fra den grønlandske østkyst meget tydeligt: Kap Broer Ruys I 1998 var jeg atter en gang med på Den lange østkystrejse helt op til Danmarkshavn. Efter endt ekspedition af gods i Danmarkshavn blev kursen sat sydover bound for Ella Ø og Mestersvig. Denne strækning blev ikke uden en vis dramatik som det måske kan anes fra dette uddrag af min private logbog fra rejsen: Efter afsejling fra Danmarkshavn fredag den 13.august klokken 1100, sejledes der tæt under Store Koldewey, Lille Pendulum, Clavering Ø samt Kap Broer Ruys i 1-3/10 storis. Rejsen var sat til Ella Ø og Mestersvig, men ved Kap Broer Ruys fredag den 14. august mødte skibet svære forekomster af storis samt vinteris der ikke var gået endnu. Man afventede bedring i issituationen, og i mellemtiden blæste det kraftigt op fra en nordlig retning hvorved der opstod et meget kraftigt ispres på skibet med en krængning på 5 grader bagbord til følge, endvidere var der begyndende nyisdannelse i storisen samt hyppige forekomster af tæt tåge. Torsdag den 20. august lettede ispresset så meget, at skibet kunne forcere gennem storisen af 9/10 conc. op under Kap Broer Ruys og videre nordpå til ca. SØ af Eskimonæs hvorefter der kunne sejles i 1-5/10 storis ud til åbent hav mod Kulusuk samme dag klokken Medvirkende til den hurtige sejlads var opklaring samt at man kunne styre sig ud af det i det klare vejr; ligeledes kunne navigatørerne foretage hyppige isrecconoceringer med helikopteren. 9

10 Isbjerg ret for! Det klare vejr fortsatte nu ikke i ret lang tid efter at vi havde forladt området ved Kap Broer Ruys. Vejret var fortsat ret stille, men nu blev det tåge med spredt pakis og enkelte isbjerge rundt omkring skibet. På broen befandt sig vagthavende styrmand som er undertegnede - og vagthavende matros som udkig og endeligt skibets kaptajn. Vi var alle meget rutinerede i besejling af disse arktiske farvande under disse vind, vejr og isforhold. Jeg havde derfor ingen problemer med både at småsludrede med kaptajnen samtidigt med at jeg håndstyrede skibet uden om isskosser og isbjerge. Under sådanne forhold er skibets radar egentligt ikke til megen nytte idet skærmen er helt fyldt med ekkoer fra is objekterne. Et skib er nemmest at styre i spredt drivis når det gør en god fart gennem vandet, og som den rutinerede styrmand jeg var, gav jeg derfor skibet lidt mere fart trods tågen. Pludseligt opstået krise Pludseligt råbte vagthavende matros ISBJERG RET FOR! Nu havde jeg et splitsekund til at træffe et valg: skulle jeg dreje skibet væk fra kursen mod isbjerget eller skulle jeg begynde at bakke skibet? Hvis jeg drejede skibet for hurtigt kunne jeg risikere at dreje skibet over mod et nyt isbjerg som ellers ikke kunne ses i tågen hvis jeg derimod begyndte at bakke skibet kunne jeg risikere at jeg ikke kunne nå at stoppe skibet inden det ramte isbjerget ret for! Jeg valgte at styre direkte mod isbjerget forude som jeg kunne se, alt imens jeg stille og roligt begyndte at bakke med maksimalt effekt på skibets motor og skrue. Hvis jeg bakkede for hurtigt med motoren og skruen gav det nemlig ikke maksimalt bakkeeffekt! Bump! Sekunderne sneglede sig afsted og føltes som lange år alt imens skibet hastigt nærmede sig isbjerget. Med et ganske let bump ramte skibets isforstærkede forstavn direkte på isbjerget, og derpå lå skibet stille. Hvad nu? Der blev helt stille i styrehuset, thi alle var udmærket klar over, at det havde været ganske tæt på noget langt mere voldsomt end et stille bump. Skibet fortsatte sejladsen uden skader overhovedet, men farten blev reduceret og der ikke snakket mere end højest nødvendigt på resten af vagten! Situationen blev håndteret af rutineret personale, og det var ikke nødvendigt med efterfølgende krisebehandling eller var det? Dags dato har jeg derfor en vision om en Interaktiv Virtuel reality krise-simulatorer med 3D effekt og special effects for træning i at håndtere sådanne situationer med rettidigt omhu. Samt ikke mindst formidle, at rutine og erfaring kan sløve mere end godt er!! 10

11 Part V: Krise ved Antarktis Foto til venstre: M/S Nanok S. på den grønlandske østkyst Foto til højre: M/S Nanok S. til ankers ved videnskabsstationen Mawson i Antarktis. Et medbragt hybridfartøj afmærker skær med en bøje ved selve ankerpladsen. Kilde/foto: Styrmand Bjarne Rasmussen M/S Nanok S. I 1983/84 var jeg mønstret som 1. styrmand på M/S Nanok S. i Rederiet A. E. Sørensen. I sommeren 1983 var vi charteret ud til Kongelige Grønlands Handel (K.G.H.) for fire rejser. Første rejse gik fra Grønlandshavnen i Aalborg til Sdr. Strømfjord (Kangerlussuaq). Her kastede vi anker og lossede forsyninger dels til den amerikanske base og dels til den offentlige lufthavn mv. De næste tre rejser forsynede vi den grønlandske østkyst fra Angmagssalik (Tasilaq) og helt op til Mestersvig hvor der stadig var en vis civil aktivitet på dette tidspunkt. I løbet af efteråret dokkede vi i nogle få dage på Svendborg Skibsværft hvorefter vi stævnede ud på en lang sørejse til Hobart i Tasmanien/Australien. Antarktis 1983/84 - ANARE Hobart i Tasmanien var hovedbase for udskibning af forsyninger til Australiens videnskabelige stationer på Antarktis. Det var blevet sommer på den sydlige halvkugle, og vi var charteret ud til ANARE for tre rejser til Antarktis i løbet af 1983/84. Vi sejlede således både forsyninger og passagerer fra Hobart i Tasmanien til forskerstationerne Mawson, Davis og Casey på Antarktis. Hvidt på alle måder På daværende tidspunkt fandtes ikke iskort over vore sejlruter, og vejrkortene gik kun til 50 grader sydlig bredde. Ej heller fandtes der nogen SAR redningstjeneste dernede. Der var ikke mange lodskud i søkortene dernede, og på store strækninger var kysten kun afmærket med stiplede linier da ingen rigtigt vidste hvor kysten var på grund af indlandsisen der bare væltede ud over kystlinien. Af tekniske hjælpemidler om bord havde vi en førstegenerations-satellitnavigator om bord, men der kunne sagtens gå adskillige timer inden vi blev opdateret med en postion. Vor ekkolod var fra skibets byggeår som var 1962, og det havde to måleområder: 0 500m og m. Vore to rada'er var 3cm hætte radarer. 11

12 Om bord havde vi redningsflåder samt fire redningsbåde til vore 30 passagerer og 25 besætningsmedlemmer. Alle fire både var uden overdækning, og der var kun motorer i de to. Disse to kunne søsættes med falddavider, de to andre skulle søsættes med spindeldavider ligesom dem på TITANIC. Alt var fuldt ud efter lovens krav og alt virkede upåklageligt. BUMP! På den sidste af sæsonenes rejser fra Mawson i Antarktis til Hobart i Tasmanien ramte vi et ukendt skær. Det skete med fuld kraft på maskinen først på aftenen et par timers sejlads efter afgang fra ankerpladsen ved videnskabsstationen Mawson. Vagthavende styrmand fortalte os senere, at kaptajnen sad i lodsstolen og røg på sin pibe da skibet ramte det ukendte skær. Han tog situationen med ufattelig ro - tog stille piben ud af munden og sagde til styrmanden Gå lige ned og se efter om der kommer vand ind i lasten hvorpå han røg videre alt imens han slog STOP på den gamle maskintelegraf (skibet havde ikke stilbar skrue). Nede i maskinrummet havde maskinchefen vagten, og da skibet ramte skæret havde han lige så roligt skrevet BUMP og klokkeslættet ind i maskindagbogen! LAST DAY OF RETURN Heldigvis var skibet tomt for gods, men vi havde 30 - nu - temmeligt rystede passagerer om bord. Ved kollisionen blev flere af skibets bunkers tanke revet op, og i alt blev 6 bundtanke revet op og fyldt med saltvand. Nu var problemet den, at vi nærmede os Last Day of Return inden hele farvandet omkring Antarktis fryser til, og tilligemed var der på daværende tidspunkt INGEN redningstjeneste/sygehustjeneste i området overhovedet. Efterårsstormene nærmede sig, og vi sejlede på tanktoppen mod Australien hvilket betød, at vi meget pludseligt kunne blive nødt til at gå i redningsbådene meget hurtigt. Det var trods alt lange vagter for os alle om bord! Heldigvis kom skib, passagerer og besætning frem til Australien i god behold, og jeg har aldrig glemt hvorledes hele besætningens nærmest knusende ro og meget professionelle adfærd i en meget kritisk situation havde en virkelig god effekt på de skrækslagne passagerer. Efterskrift: Vel ankommet til Australien kom vi straks i tørdok, og udtrykket bunden lignede et vaskebræt dækker ganske fortrinligt det syn som mødte os. Nu var skibets klædning heldigvis både svejset og nittet på spanterne, og jeg har aldrig været i tvivl om, at det var medvirkende til at vi trods alt holdt os flydende hele vejen til Australien. Senere udskiftede Svendborg værft over 200 kvm bund samt installerede et moderne sonar anlæg således, at skibet blev langt bedre rustet til at besejle sådanne uopmålte/sparsomt opmålte farvande det være sig i såvel syd som i nord!! På næste side har jeg vist en lille kavalkade over udviklingen af skibstyper i en periode hvor der sker en stigende besejling af grønlandske destinationer/søterritorium med gods til den hastige udvikling af Grønland. 12

13 M/S A.E.S. (1957) M/S A.E.S. bygget i 1957 til rederiet A.E. Sørensen. M/S Britannia blev vistnok også bygget til rederiet omkring dette tidspunkt. Dette skib var kendt for sin meget massive stævnskinne idet dette skib blev bygget til grønlandsfarten. M/S Hans Hedtoft (1959) M/S Hans Hedtoft bygget i 1959 til Kongelige Grønlandske Handel (KGH). Skibets klædning var helsvejset på spanterne men ej nittet på spanterne. M/S Nanok S. (1962) M/S Nanok S. bygget i 1962 til rederiet A.E. Sørensen. Skibet blev bareboat charteret af K.G.H. samme år som det blev færdigbygget på værftet i Svendborg. Sandsynligvis som erstatning for M/S Hans Hedtoft. Skibets bygning minder utroligt meget om M/S A.E.S. og M/S Hans Hedtoft, men med disse markante forskelle i forhold til M/S Hans Hedtoft: 1) Skibets klædning er både helsvejset og nittet på spant. 2) Skibets udkigstønde er placeret på formasten som er en A-mast. 3) Skibet er bygget med midtskibsbygning, hvilket giver lidt mere sigt under issejlads. 4) Der er vandtæt skot mellem I lugen og II lugen foran midtskibsbygningen. M/S Martin S. (196?) Bygget over samme streg som M/S Nanok S. i begyndelsen af 1960 erne men nu er midtskibsbygningen væk, og istønden flyttet agterover. Istønden på M/S Nanok S. blev i øvrigt meget sjældent brugt. Foto? 13

14 Afrunding: Kystfarten i Grønland, part I I 1989 sejlede jeg med kystpassagerskibet M/S DISKO. Dengang besejlede vi alle byerne fra Qaqortoq i syd til Upernavik i nord udenskærs som indenskærs. Ved de mindre destinationer lå vi til ankers, og sejlede derpå passagererne ind med vor store jolle. Det kunne ofte være en barsk oplevelse for disse passagerer på efterårsdage med kulde, mørke og blæst. Kystfarten i Grønland, part II I årene 1990, 1991 og 1992 sejlede jeg i kystfart med M/S Pajuutaat. Vi besejlede både store og meget små destinationer overalt på den grønlandske vestkyst lige fra Nanortalik og hele vejen op til Siorapaluk nord for Qaanaaq både indenskærs og udenskærs alt afhængig af årstiderne. Jeg har ofte navigeret i uopmålt farvand/mangelfulde søkort med dette skib. Kystfarten i Grønland, part III I 1996 sejlede jeg atter i kystfarten, men denne gang med det nye containerskib M/S Irena Arctica. Der er så sandelig både fordele og ulemper ved et styrehus helt ude foran i skibet. En fordel i tåge/snestorm, men en stor ulempe i storm eller under sejlads i pakis/storis/gletcheris. Polar containerskibe I 1997 sejlede jeg med M/S Naja Arctica. Overisning af dækslasten er absolut noget man skal være opmærksom på allerede under planlægning af lastningen. Polar containerskibe I 1999 var jeg mønstret som overstyrmand på M/S Nuka Arctica. Det var mit sidste skib inden jeg gik i land primo Når skibet lastes helt op skal man være meget opmærksom på Line of Sight i forhold til sejlads i isfyldte polarfarvande!! 14

15 Isrecco i helikopter Under besejling af den grønlandske østkyst har jeg ofte været på ISRECCO med den medbragte helikopter. Jeg har således taget billedet til højre hvor skibet ligger på ankerpladsen ved Scoresbysund omgivet af drivende storis. Under denne ISRECCO var opgaven at finde en farbar vej ud til åbent vand!!! Kendtmand/islods M/S Sitacamilla ex. Bonito forlader Nuuk havn efter udlosning af tons dieselolie til mindre tankskibe Jeg var medhjælpende kendtmand igennem Nuuk fjorden en enkelt gang hvor skibet ankom fuldt lastet. Offshore i den grønlandske EZZ. I 2000 var jeg RAL Offshore Coordinator for alle RAL koncernes ydelser til olieselskabet Statoil s olieboring med boreskibet West Navion på Fyllas banke ud for Nuuk. Orkan over isfyldt polarfarvand Jeg har meget ofte sejlet i isfyldte polarfarvande under meget dårlige vind og vejrforhold. Billedet til højre har jeg selv taget på min søvagt under en forrygende orkan i antarktisk farvand. Billedet er taget igennem en roterende rude thi alle øvrige ruder i styrehuset var dækket af fygende saltvand. Nu var det heldigvis lyst og plusgrader både i luften og i vandet, men jeg har lige så ofte oplevet sådanne forhold på min søvagt når det har været mørkt og med snefygning samt fygende vand der danner overisning. Radar erne er intet bevendt i sådanne situationer, nu gælder det om at have en stærk psyke og passende erfaring for at kunne reagere med rettidigt omhu når der lige pludeseligt er IS RET FOR! 15

16 Det er efterhånden mange år siden at jeg var aktiv navigatør i polarfarvandene, men nedenstående udsagn er baseret på mine erfaringer fra dengang. At hidtil ufarbare arktiske farvande muligvis kan blive sejlbare i sommerperioden, samt den forøgede maritime offshore aktivitet i Arktis, kan næsten ikke undgå at give nogle nye udfordringer for alle de arktiske kyststater og/eller IMO i de kommende år med hensyn til: At skabe sikker sejlads for den kommercielle transit skibsfart; fx: Internationale sejlruter hvor søkortene er pålidelige i forhold til radar navigering og terrestrisk navigering Internationale sejlruter hvor farvandet er opmålt forsvarligt Internationale sejlruter hvor overensstemmelsen mellem søkortene på ruten og digitale navigeringssystemer som fx GPS er afprøvet og fundet sikker. Teste LRIT (Long-Range Identification and Tracking of Ships på ruterne At skabe en arktisk SAR tjeneste (redningstjeneste) der virker effektivt på en hvilken som helst position gennem hele sejlruten; fx: En arktisk SAR redningstjeneste der fungerer effektivt på en hvilken som helst position på hele sejlruten; uanset nationalitet af nærmeste SAR tjeneste. En ineffektiv arktisk SAR tjeneste (kan skyldes manglende resurser) kan få uoverskuelige konsekvenser for redning af passagerer i skibskatastrofer hvor fx krydstogtskibe er involveret. Teste North Atlantic Vessel Indication System (NAVIS) i praksis på ruterne. Teste AIS i praksis på ruterne At skabe en sundhedstjeneste, der kan håndtere mange evakuerede passagerer fra et krydstogtskib - eller et boreskib - der forliser i arktisk farvand. At skabe en arktisk havmiljø beredskabstjeneste, der virker effektivt på en hvilken som helst position gennem hele sejlruten; fx: Specialskibe og udstyr der hurtigt kan dæmme op for havforurening fra et råolietankskib. Specialskibe og udstyr der hurtigt kan dæmme op for havforurening fra et offshore oil drill blow out. Specialskibe der kan fjerne den inddæmmede olieforurening. At skabe en international formaliseret arktisk kendtmandstjeneste som tilbud til krydstogtskibe og skibe der medbringer en ladning der kan skabe havmiljøforurening ved udslip fra skibet. At skabe internationale træningsfaciliteter fx moderne simulatorer - for opkvalificering af navigatører, der skal besejle arktiske farvande for første gang. Jeg håber, at denne lille skrivelse kan give anledning til modtagerens refleksion over de mange udfordringer, der kan være under sejlads i isfyldte farvande. Bjarne Rasmussen Aalborg, oktober

Bjærgning og bugsering

Bjærgning og bugsering Bjærgning og bugsering Bjærgning og bugsering i isfyldte polarfarvande er nok altid en større udfordring end andre steder på kloden. Her følger to beretninger om dels bjærgning og dels om kombineret bjærgning

Læs mere

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover

Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 158 Offentligt Att: Folketingets Forsvarsudvalg Vedr.: Forebyggelse af skibskatastrofer i den grønlandske EEZ anno 2012 og fremover Goddag, I relation til den

Læs mere

SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER.

SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER. Part of The Royal & Sun Alliance Insurance Group plc. SEJLADS I ARKTISKE OMRÅDER. Skibsteknisk Selskab 17.01.2011 NORDVESTPASSAGEN 2 NORDØSTPASSAGEN 3 FARE FORBUNDET MED SEJLADS I ARKTIS ARKTISK IS: Der

Læs mere

= Havmiljøberedskab i Grønland =

= Havmiljøberedskab i Grønland = Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 36 Offentligt = Havmiljøberedskab i Grønland = anno 2010 -? Orkan over isfyldt polar farvand (foto: Bjarne Rasmussen/www.iceguide.dk) Indledning. I 2000 var

Læs mere

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland)

L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) L 154, herunder Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande (Grønland) Erhvervsudvalget v/hr. Henning Hyllested stiller spørgsmål til Erhvervsministeren; og svarene fra Erhvervsministeren

Læs mere

Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v.

Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v. Bekendtgørelse for Grønland om skibes sikre sejlads m.v. I medfør af 1, stk. 3, 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, som ændret ved lov nr. 1384 af 23.

Læs mere

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Den 1. november, ankrede vi sent om aftenen i bugten ved Batangas på Filippinerne. Efter vi havde været i Cebu og Manila for at losse, skulle vi

Læs mere

En tur til det græske øhav.

En tur til det græske øhav. Maj 2015 En tur til det græske øhav. Mange har sikkert prøvet at gå på en havnekaj sydpå, og set ind i den ene lækre båd efter den anden og tænkt, det må være dejligt at sidde i sådan en båd og sejle rundt

Læs mere

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER Søværnets Operative Kommando Istjenesten ISMELDETJENESTEN Den danske ismeldetjenestes opgave er at fremskaffe oplysninger til brug for isbrydningstjenesten, de søfarende,

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

ADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN

ADVARSEL MOD OVERISNING LYT TIL VEJRMELDINGEN Tema om overisning ADVARSEL MOD OVERISNING DECEMBER, JANUAR, FEBRUAR OG MARTS ER SÆSON FOR OVERISNING. OG OVERISNING KAN I LØBET AF GANSKE KORT TID - SÆTTE ET TYKT PANSER AF IS PÅ BÅDE STORE OG SMÅ SKIBE.

Læs mere

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Marinehjemmeværnet og Kapsejladsen Sjælland Rundt. Jeg blev fartøjsfører for MHV 61 i August 1971, først dog som menig fører (!). Men min anden store interesse, sejlads med sejlbåde, bevirkede at jeg deltog

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN. E G H O L M I I F o r l i s d e n 1 7. o k t o b e r 2 0 1 0

SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN. E G H O L M I I F o r l i s d e n 1 7. o k t o b e r 2 0 1 0 SØULYKKESRAPPORT FRA OPKLARINGSENHEDEN E G H O L M I I F o r l i s d e n 1 7. o k t o b e r 2 0 1 0 SØFARTSSTYRELSEN, Vermundsgade 38 C, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 00, Fax: 39 17 44 16 CVR-nr.: 29

Læs mere

Hvaler på Det gule Rev

Hvaler på Det gule Rev Hvaler på Det gule Rev Spækhuggerflokken, der blev set af Team Thyfsisker på Det gule Rev, er ikke den eneste hvalart, der ofte ses på denne position. Udover marsvin er der også i de seneste år set hvidnæse,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007

Frederikshavn Sportsdykker Klub. Læsø, pinsen 2007 Frederikshavn Sportsdykker Klub Læsø, pinsen 2007 Det er fredag d. 25. maj 2007. Vi skal på dykkertur til Læsø. 11 parate dykkere, mad i lange baner og skulle vi snart finde ud af en blind passager: Murphy!

Læs mere

Opgaver til kort 152

Opgaver til kort 152 Opgaver til kort 152 Søren Toftegaard Olsen Søren Toftegaard Olsen Skovvænget 16-B 7080 Børkop www.studienoter.dk Opgaver til kort 152 2. udgave 1. oplag Denne bog må ikke sælges eller ændres; men kan

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kanoer i FDF Vejle 1 Udarbejdet: 30. april 2013 09:36 Godkendt af bestyrelsen for FDF Vejle 1: Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Skriv navn(e)

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri 2 Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Vejledning

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? RIB/følgebåd Båden er en Bombard Explorer CE-mærket, under dimensionstal 20

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Juni 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Juni 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Juni 2012 HELLLE SAJ / TØNNE Kollision den 21. november 2011 Den Maritime Havarikommission Vermundsgade 38 A 2100 København Ø Tlf. 39 17 44 40 E-post: dmaib@dmaib.dk

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til

Læs mere

Jeugdtour van Assen 1996

Jeugdtour van Assen 1996 Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med

Læs mere

HMIs gummibåde har fastmonteret VHF, ligesom stationær VHF altid står tændt på lærerværelset ved sejlads.

HMIs gummibåde har fastmonteret VHF, ligesom stationær VHF altid står tændt på lærerværelset ved sejlads. Kølbådsejlads Sejladsområde (perioden fra søsætning sidst i marts til bådoptagning midt oktober). 1. Sejlads i synlig afstand fra havnen eller stranden ved HMI. 2. Sejlads efter aftale rundt om Hou Røn

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

HMI Sikkerhedsinstruks! RIB

HMI Sikkerhedsinstruks! RIB HMI Sikkerhedsinstruks! RIB Godt sømandskab Ansvar og sund fornuft! Sikkerhedsinstruksen For at sejle sikkert skal det ske inden for rammerne af "godt sømandsskab". Alle skal tage et ansvar og bruge deres

Læs mere

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet:

SJÆLLAND (1933) Fra: Til: Aktivitet: 20.02.1932 20.02.1932 Kontraheret som nybygning nr 207 ved Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri A/S 09.04.1932 09.04.1932 Køllagt på Helsingør værft 16.12.1932 16.12.1932 Afholdt afprøvning på prøveplan

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans Kringle Nielsen, Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 8 af Hans "Kringle" Nielsen, Toldbodgade Nyborg I sidste halvdel af 1960erne opstod et stærkt ønske hos børnene om også at komme med ud at sejle, især hos de to ældste på 5 og

Læs mere

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 (Foto: Michael i hans Necky Chatham 18 - Februar 2010) Det var egentlig ikke fordi, jeg skulle have en ny kajak jeg var bare taget af sted sammen med

Læs mere

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden

10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014. - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 1 af 11 10 vrag Poseidon skal dykke på i 2014 - Wotan - Cimbria S/S - U251 - M403 - Alexander Nevskij - Elsass - Ålborghus - Boringia S/S - Anø M/S - Fjorden Side 2 af 11 Wotan Vraget Wotan kan dykkes

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle?

Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle? 1. Kan I fortælle mig, hvorfor jeg - efter 40 år med Flemming, som skipper - stadig holder meget af at sejle? Ny båd Båden - B 31 mak II - var leveret på Baunevej, hvor det var lykkes for os at få den

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Velkommen ombord på Tunø Færgen

Velkommen ombord på Tunø Færgen Velkommen ombord på Tunø Færgen I Hou elsker vi synet af den lille, røde Trunte af en færge, når den pløjer sig gesvindt gennem bølgerne og forbinder Tunø med fastlandet et par gange om dagen. Men hvordan

Læs mere

April - 200. Præsentation af Nordgrønland ndholdsfortegnelse: til VIP Olie og Gas Erhvervsfolk

April - 200. Præsentation af Nordgrønland ndholdsfortegnelse: til VIP Olie og Gas Erhvervsfolk April - 200 Præsentation af Nordgrønland ndholdsfortegnelse: til VIP Olie og Gas Erhvervsfolk ide 1 31. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Storkommunen Nordgrønland 2009 2. Lufthavnsforhold nu og i fremtiden

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

It was not mankinds biggest mistake to believe that with divine power came divine responsibility. But it was the last mistake mandkind would ever

It was not mankinds biggest mistake to believe that with divine power came divine responsibility. But it was the last mistake mandkind would ever Terra Aqua It was not mankinds biggest mistake to believe that with divine power came divine responsibility. But it was the last mistake mandkind would ever make. Prolog Det hele havde været foruroligende

Læs mere

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård. 01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Søren hviler i Kalundborg Fjord

Søren hviler i Kalundborg Fjord Søren hviler i Kalundborg Fjord I løbet af det sidste årti er antallet af danskere, der vælger at få deres aske spredt femdoblet. Søren Illemann var blandt dem, der valgte havet frem for kirkegården. Af

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Vandet udfordrer Slipshavn og MHV i Hundested

Vandet udfordrer Slipshavn og MHV i Hundested 1 af 7 21-08-2014 14:42 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Vandet presser slipshavn og flere fartøjer Vandet udfordrer Slipshavn og MHV i Hundested Af Ninna Falck, 06

Læs mere

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013

Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Klubtur til Lyø den 8 12. maj 2013 Torsdag morgen ved halv 10 tiden mødtes Søren C., Richard, Knudsen og jeg ved færgen i Fåborg. Foran os lå 3 potentielt gode fiskedage på Lyø. Optimismen var i top, selvom

Læs mere

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre

»Isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre 2011/12 vinterens Kirgiserkulde var hård, men for kort»isvinteren«om hvilken der kan siges: ikke alle gode gange tre Af Flemming Vejen, DMI I modsætning til sine to forgængere nåede vi halvvejs igennem

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT. Arbejdsulykke SONJA DORIS den 21. maj 2004

SØULYKKESRAPPORT. Arbejdsulykke SONJA DORIS den 21. maj 2004 SØULYKKESRAPPORT Dato 12. januar 2005 Sag 199948196/12 Arkivkode 01.40.50 Opklaringsenheden /LHJ Opklaringsenheden Arbejdsulykke SONJA DORIS den 21. maj 2004 SØFARTSSTYRELSEN Vermundsgade 38 C 2100 København

Læs mere

Sejlreglement 2010. Skibslaget Sebbe Als

Sejlreglement 2010. Skibslaget Sebbe Als Sejlreglement 2010 Skibslaget Sebbe Als Revideret og godkendt af bestyrelsen Februar 2010 1 Reglementet Gælder for skibe, naust og udstyr under skibslaget Sebbe Als og er udarbejdet for bedst muligt at

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Rigsfællesskabet Miljø Størrelsesforhold Grønland Udfordring nye ruter Udfordring Udfordring

Læs mere

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Falster Rundt 4. 6. juli 2014 Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Efter halvandet års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret en 3-dages

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 1994

Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 1994 Feltrapport fra rejsen til Nordøstgrønland sommeren 1994 Rejsens formål At skaffe underretning om tilstanden af kompagniets forsyninger, der sidste år i skibstid ankom til Daneborg, medens NANOK-personel

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 MERANO Forlis den 2. maj 2011 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 40, CVR-nr.: 33 74 62 10 E-post:

Læs mere

HISTORIEN OM HVAD DER KAN SKE NÅR MAN ÅBNER SIN HOVEDDØR

HISTORIEN OM HVAD DER KAN SKE NÅR MAN ÅBNER SIN HOVEDDØR HISTORIEN OM HVAD DER KAN SKE NÅR MAN ÅBNER SIN HOVEDDØR AF KIT KJØLHEDE LAURSEN AUGUST 2006 DER VAR ENGANG TRE GODE VENNER: BETTEMAND, LANGØRE OG GRØNSKOLLING. EN DAG MØDTES DE FOR AT HYGGE SIG. SE HER

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Nyhedsbrev sommer 2015.

Nyhedsbrev sommer 2015. Nyhedsbrev sommer 2015. Formandens klumme Æ bådslæw. Laksen Aktiviteter. Sommeren eller mangel på samme, er over os! Og aktiviteterne burde køre i højeste gear. Vi må erkende at vejret har begrænset et

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på.

Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. Dengang der var isvintre til.. Man hører tit at dengang jeg var barn var der altid hvid jul og masser af is at løbe på skøjter på. I vinteren 1962/1963 var der rigtig isvinter endda en af de mere længerevarende.

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Nye færger til nye tider

Nye færger til nye tider Nye færger til nye tider Bedre miljø, høj stabilitet og god komfort Rederiet Færgen (tidligere NFS) sætter i andet halvår af 2011 en ny færge ind på overfarten til Samsø fra Jyllandssiden. I begyndelsen

Læs mere

konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31

konkret besvarelse af spørgsmål i betænkningen til 2. behandling af EM 2008/31 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets Frednings- og

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

Fangst- og redskabsovervågning

Fangst- og redskabsovervågning Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2013

Bestyrelsens beretning 2013 1 Bestyrelsens beretning 2013 Som I måske kan huske, så var sidste års vinter, og især de første måneder i 2013 meget kolde. Vi fik masser af sne og frost, så Guldborgsund var i perioder helt tilfrosset.

Læs mere

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen Lods i Nyborg Af Otto Nielsen Ordet lods er et låneord fra tysk Lotse eller hollandsk loods, der er forkortede former af mty. Lötsman, holl. loodsman, begge atter lånt fra engelsk loadsman, hvis 1. led

Læs mere

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

En lille hurtig tur til Sverige/Norge. En lille hurtig tur til Sverige/Norge. Midt på sommeren var vi nogle stykke GTC er som havde et lille kaffemøde (har vi engang i måneden). Og samtalen er meget righoldig og et af emnerne landede pludselig

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 888 + 74 = 2. 342 67 = 3. 34 8 = Afrund til nærmeste hele tal 14. 11,37 15. 4,52 4. 256 : 8 = Løs ligningen 5. x - 6 = 31 x = 6. 4x = 28 x = 16. 17. 3 5 + 6 6 = 4

Læs mere

Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg.

Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg. Brugervejledning for den Orange Båd. Bådens max lasteevne er: 1170 kg. Dette dokument er vejledende og dækker derfor ikke med sikkerhed enhver situation som kan opstå i forbindelse med søsætning, optagning

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland

Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Seismisk dataindsamling Søndre Strømfjord Vestgrønland Solopgang over Søndre Strømfjord. Foto: Aja Brodal Aja Brodal s050940 Cecilie Dybbroe s050938 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Solnedgang over Oslofjorden. Foto: Bøje Larsen Skive-ekspeditionen: Erhvervsskib sejler tæt på - bruger hornet

Solnedgang over Oslofjorden. Foto: Bøje Larsen Skive-ekspeditionen: Erhvervsskib sejler tæt på - bruger hornet Solnedgang over Oslofjorden. Foto: Bøje Larsen Skive-ekspeditionen: Erhvervsskib sejler tæt på - bruger hornet 2. del: - Jeg finder Frederikshavn i mørket, endnu en frihavn. Denne gang med ca. kun én mulighed;

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

hen gennem december kun afbrudt af en kortere mildning omtrent midt i måneden.

hen gennem december kun afbrudt af en kortere mildning omtrent midt i måneden. Vinteren 2010/11 lagde ud med et brag med sne og frost allerede fra slutningen af november med etablering af et noget nær landsdækkende snetæppe, og kulden fortsatte med stigende strenghed hen gennem december

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Tue Lassens løb ved WRE-løbet i Portugal 20, februar 2012

Tue Lassens løb ved WRE-løbet i Portugal 20, februar 2012 Tue Lassens løb ved WRE-løbet i Portugal 20, februar 2012 Løbet blev afholdt ved Satao i det centrale Portugal i et kuperet terræn bestående af enorme sten og klipper, stedvis med stikkende og tung undervegetation

Læs mere