At balancere med vægten

Transkript

1 At balancere med vægten Bacheloropgave om vægtvedligeholdelse Birgit Aarenstrup Juulsgaard

2 Resumé Forekomsten af overvægt er stigende, og mange af dem, for hvem det lykkes at tabe de overflødige kilo, tager dem hurtigt på igen. Men der er nogle, for hvem det lykkes at opnå et varigt vægttab. Denne opgave ser ud fra en salutogenetisk tilgang på barrierer og ressourcer ift. opnåelse af varigt vægttab. Fokus ligger derfor på, hvilke ressourcer, der kan være med til at fremme sandsynligheden for gennemførelse af et vægttab, der holder, og hvordan sundhedsprofessionelle kan være med til at styrke disse ressourcer. Summary The prevalence of obesity is increasing and many of those who do succeed at losing the extra pounds gain weight rather fast again. But there are some who manage to achieve a lasting weight loss. This paper is from a salutogenetic approach looking at barriers and resources in relation to achieving a lasting weight loss. The focus will therefore be at the resources which can help to promote the probability of implementation lasting weight losses, and how health professionals can be assisting to enhance these resources. 2

3 Indhold Resumé... 2 Summary... 2 Kapitel 1: Indledning Relevans og baggrund Problemformulering Formål Projektets mål Motivation for projektet Målgruppe Genstandsfelt Videnskabsteori og metode En hermeneutisk arbejdsgang Mine forforståelser Anvendte dataindsamlingsmetoder Anvendt litteratur til analysen Metodekritik Afgrænsning Begrebsafklaring Kapitel 2: Præsentation af De Danske Vægtkonsulenter (DDV) DDV i hverdagen som stabiliseret medlem Kapitel 3: Overvægt Hvad er overvægt, hvordan opstår det, og hvordan konstateres det? Overvægtens mulige konsekvenser Hvordan behandles overvægt? Hvad ved vi om yoyo-vægt? Kapitel 4: Kostanbefalinger og kostprogrammet De Nordiske Næringsstofanbefalinger Strammeugen teoretisk vægttab og næringsindhold DDV s kostprogram kontra De 8 Kostråd og de nye kostpyramider Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen

4 4.2.3 Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukkeret især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen Kapitel 5: Præsentation af data fra empiriindsamlingen Spørgeskemaerne OAS-undersøgelsen Præsentation af de udvalgte cases fra interviewene Case 1: Helle Case 2: Marie Case 3: Anne Case 4: Tora Case 5: Susan Case 6: Britt Kapitel 6: Afdækning af barrierer og ressourcer ift. vægtvedligeholdelse Analyse af cases på baggrund af den salutogenetiske model og teorien om OAS OAS ift. vægtvedligeholdelse Betydningen af livsstil og selvidentitet ift. at fastholde en livsstilsændring Det var ikke en slankekur Livsstil Selvidentitet og livsstilsændring Vaner At ændre vaner Kostomlægning At vælge og omverdenens reaktion på de trufne valg Valg Omgivelsernes reaktion Aktør-struktur Barrierer og ressourcer Kapitel 7: Fra erfaringer til interventionsforslag En SWOT-analyse

5 7.2 Udenfor PBES erens felt At søge hjælp Hvad kan en PBES er med speciale i Human Ernæring tilbyde? Hvilke ressourcer kan en PBES er være med til at styrke? Selvværd og selvtillid (self-efficacy) Selvkontrol og -disciplin OAS Hvilke metoder kan bruges til at styrke disse ressourcer? Vejledning Hvordan kan disse metoder forenes til interventionsforslag? Et konkret interventionsforslag Kapitel 8: En opskrift på vægtvedligeholdelse Kapitel 9: Konklusion Kapitel 10: Perspektivering Litteraturliste Bilagsoversigt

6 Kapitel 1: Indledning 1.1 Relevans og baggrund Overvægt er et stigende problem i EU (Sti 1), Danmark ligger i den lave ende, men er ingen undtagelse. 47 % af alle voksne i Danmark er overvægtige 13 % svært overvægtige. Overvægt er blevet den største ernæringsrelaterede sygdom i dette årti (Astrup 2011, s. 380) og der er brug for en forebyggende indsats (Sundhedsstyrelsen 2003, s. 12). Når overvægt udgør et samfundsmæssigt problem, skyldes det de økonomiske og menneskelige konsekvenser, overvægt kan medføre. Udover at der er store økonomiske udgifter forbundet med overvægt i form af behandling og forebyggelse samt de indirekte udgifter (produktionstab og overførselsindkomster) (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2007, s. 31), forværres risikoen for bl.a. diabetes 2, forhøjet blodtryk, galdesten, slidgigt og hjertekarsygdomme ved et Body Mass Index (BMI) over 30 (Ernæringsrådet 2003, s ), og overvægt kan have psykosociale konsekvenser som forringet livskvalitet, stigmatisering, isolation og lav selvtillid (Teknologirådet 2009, s. 53). Derfor udgør overvægtsproblematikken et fælles problem (Sundhedsstyrelsen 2003, s ), men det er op til den enkelte at træffe de rette valg de valg, der passer til deres liv. Når beslutningen om at påbegynde et vægttab er taget, skal der vælges en måde til opnåelse af det ønskede vægttab, men det kan være svært at træffe de rette valg. Valgmulighederne er mange for nogle måske for mange, hvilket kan skabe manglende overblik og føre til usikkerhed (Kaspersen 2007, s ). Metoderne strækker sig fra pulver- og pillekure over ensidig indtagelse af bestemte fødevarer (monodiæter (Sti 2)) til kostprogrammer, der rummer hele fødevareregistret fra den helt selvstændige indsats over hjælp til selvhjælp f.eks. via ugeblade eller vægttab over internettet til mere ydre-kontrollerede metoder som f.eks. Weight Watchers (WW) og De Danske Vægtkonsulenter med et kostprogram, ugentlig vejning og inspirationsmøder. Men gennemgående er der to indsatsområder, hvor den enkelte kan foretage ændringer af betydning for vægten kost og fysisk aktivitet (Sundhedsstyrelsen 2003, s ). Et varigt vægttab kræver en livsstilsændring ikke en kur. Når metoden så er valgt, hvad kræves der så af den enkelte for at gennemføre vægttabet og holde fast i den sundere livsstil bagefter, og hvilke samfundsfaktorer har indflydelse på om vægttabet gennemføres, og om det medfører en egentlig livsstilsændring, så det kan blive et varigt vægttab? Disse spørgsmål fører frem til følgende problemformulering: 6

7 1.2 Problemformulering Hvilke barrierer kan der være forbundet med og hvilke ressourcer kan øge sandsynligheden for opnåelse af et varigt vægttab, og hvordan kan en Professions Bachelor i Ernæring og Sundhed (PBES er) medvirke til at styrke disse ressourcer, for dem, der ønsker hjælp hertil? 1.3 Formål Projektets formål er at synliggøre nogle mulige barrierer ift. det at opnå et varigt vægttab, at tydeliggøre hvilke ressourcer der kan medvirke til, at vægtvedligeholdelse bliver en integreret del af livet efter vægttabet, samt at finde nogle mulige metoder til, hvordan sundhedsprofessionelle kan medvirke til at styrke disse ressourcer hos mennesker med tendens til overvægt. Opgaven har basis i empiri indsamlet via 2 praktikker hos De Danske Vægtkonsulenter ved Pernille Damm, og konceptet vil herefter benævnes DDV Projektets mål Målet er ud fra et salutogenetisk synspunkt med baggrund i et empirisk indsamlet materiale (spørgeskemaer, interviews og observation 2 ) at arbejde med at klarlægge, hvilke barrierer, der kan være forbundet med vægttab og vægtvedligeholdelse, samt hvilke ressourcer, der kan være med til at fremme sandsynligheden for en vellykket livsstilsændring med et varigt vægttab til følge. Sidst vil jeg arbejde med, hvordan det, jeg kommer frem til, kan synliggøres og blive til et brugbart redskab for mig selv som PBES er og andre sundhedsprofessionelle. I denne forbindelse vil jeg bruge deltagernes erfaringer til at udvikle et materiale med tips og ideer til at holde vægten efter endt vægttab, som jeg vil gøre tilgængelig via hjemmesiden Motivation for projektet Gennem studiet har jeg forfulgt en interesse for overvægtsproblematikken, hvor jeg ser et behov for en sundhedsfremmende indsats, så færre bliver overvægtige, samt for en forebyggende indsats til vægtstop, og for en indsats ift. vægtvedligeholdelse. Derfor stillede jeg spørgsmålet: hvem ved noget om vægtvedligeholdelse? Det gør mennesker, der med succes har gennemført et varigt vægttab. Men hvor findes der en større population af mennesker, der har tabt sig og stadig holder vægten eller har problemer hermed? Det gør der blandt tidligere diætistpatienter, slankecoachkursister og deltagere af vægttabskoncepter som f.eks. DDV, der udover selve vægttabsprocessen har en stabiliseringsperiode og 1 Se evt. Sti 3 2 Metoder nævnes igen i afsnittet om anvendte dataindsamlingsmetoder, og uddybes yderligere i kapitel 3 7

8 stabiliserede medlemmer, der bliver ved med at deltage i årevis efter endt vægttab. Derfor valgte jeg DDV som stedet for min bachelorpraktik og setting for empiriindsamlingen. Jeg kendte ikke metoden detaljeret inden min første praktik hos Pernille Damm, men deltog som medlem i praktikperioderne og den mellemliggende tid, for derved at opnå kendskab til metoden fra medlememrnes side og vinde deres fortrolighed. 1.6 Målgruppe Projektets målgruppe er sundhedsprofessionelle og andre, der arbejder med mennesker med overvægt, samt mennesker, der selv har overvægtsproblematikken tæt inde på livet og er motiveret til et varigt vægttab. 1.7 Genstandsfelt Opgavens genstandsfelt er stabiliserede, næsten stabiliserede og endnu ikke stabiliserede medlemmer og vægtkonsulenter fra DDV, hovedsagelig fra to af vægtkonsulent Pernille Damms afdelinger (Esbjerg og Kolding), men også nogle enkelte fra andre af landets afdelinger. Stabiliserede medlemmer er medlemmer, der har tabt sig via DDV s kostprogram, og opnået deres idealvægt, og som holder den ved lige ved at følge DDV s stabiliseringsprogram. Det er et krav for at blive vægtkonsulent hos DDV at konsulenterne selv skal have tabt sig via programmet. 1.8 Videnskabsteori og metode Opgavens dominerende paradigme er det fortolkningsvidenskabelige (Launsø & Rieper 2008, s ), og der arbejdes kvalitativt indenfor den forstående forskningstype (Ibid., s ) bl.a. via et case-studie design ud fra forskellige datakilder spørgeskemaer, interviews og observation (Ibid., s ), for at opnå forståelse for, hvad deltagerne finder vigtigt ift. det at holde vægten. Jeg gennemførte 3 spørgeskemaundersøgelser, som gennemgås senere. Case-studie designet indeholder kontekstrelateret beskrivelse, analyse og fortolkning af 6 komplekse tilfælde medlemmer hos DDV, der har gennemgået en vægttabsperiode, nået eller næsten nået deres idealvægt, og som ønsker at holde fast i den positive livsstilsændring, de har foretaget. Spørgeskemaerne rummer foruden nogle kvalitative åbne spørgsmål også spørgsmål med lukkede svarkategorier, som danner baggrund for et statistisk materiale, hvorigennem der med afsæt i en positivistisk tankegang bl.a. kan sættes tal på fænomenet yoyo-vægt. De forkortede OAS-spørgeskemaer 3 3 Se Bilag 1: Forkortet OAS-spørgeskema 8

9 (Antonovsky 2000, s ) er ligeledes en kvantitativ metode, idet de er reproducerbare. De danner baggrund for et statistisk materiale, der kan illustrere repræsentationen af de forskellige typer af OAS blandt deltagerne (Ibid., s. 38), samt medvirke til forståelse af de 5 af projektets cases. Intentionen om at samle deltagernes erfaringer og lære af disse, repræsenterer en fænomenologisk tilgang til projektet. Fænomenologisk set deler deltagerne i projektet (både de, der besvarer spørgeskemaer, og de, der deltager i interviews) og jeg den intention at forstå, hvad der gør det muligt, at tabe de overflødige kilo og efterfølgende holde vægten, da det er det, vores relation handler om. DDV ønsker fokus på vægtvedligeholdelse, bl.a. fordi nogle af deres vægtkonsulenter selv oplever besvær med at holde vægten. Medlemmerne både de stabiliserede og de, som endnu ikke er stabiliserede ønsker alle, at dette skal være sidste gang, de taber sig, og de er derfor interesserede i, hvad de kan gøre for at holde vægten efter endt vægttab. Jeg ønsker at finde ud af, hvad der kan være med til at gøre det lettere at holde vægten permanent efter endt vægttab. Men selv om vi har denne fælles intention, der eksisterer i vores fælles livsverden (DDV)(Harste & Mortensen 2007, s. 198), er vores livsverdener ikke identiske, fordi en del af livsverdenen opleves i et første-personligt ikke umiddelbart deleligt perspektiv. Det er den verden, hver især oplever, og som er helt unik (Birkler 2009, s ). Via interviewene bliver det muligt at få et øjebliksbillede af informanternes livsverden. Ifølge den kritiske teori er det vigtigt at forstå mennesker som individer indlejrede i et samfund (Birkler 2009, s ). Derfor indeholder denne opgave en analyse af tendenser i det samfund, der udgør den kontekst hvori disse livsstilsændringer skal foretages. I denne analyse vil jeg trække nogle af de faktorer frem, der kan påvirke vægt og vægtvedligeholdelse. 1.9 En hermeneutisk arbejdsgang Jeg ønsker at arbejde hermeneutisk med udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik. Min situation er, at jeg udover den faglige tilgang via uddannelsen har den personlige tilgang, at jeg selv har tendens til overvægt og må kæmpe for at holde vægten. Det giver mig en bred horisont og kan måske fremme sandsynligheden for horisontsammensmeltning (Koch & Vallgårda 2006, s ), men samtidig skal jeg huske at være bevidst om det, så jeg kan se, hvornår min tolkning farves for meget af egne personlige erfaringer. 9

10 Figur 1 For-forståelse F Dialog Fortolkning Ny forståelsesramme Ny fortolkning Kilde: Launsø & Rieper 2008, s. 24 Jeg mødte deltagerne med mine forforståelser, og via den kvalitative del af empiriindsamlingen (i modellen kaldet dialog) opnåede jeg en midlertidig horisontsammensmeltning med deltagerne, hvorigennem jeg fik indblik i deres kamp for at holde vægten, og gennem arbejdet med det empiriske materiale (fortolkning) er det hensigten at opnå en ny forståelse / forståelsesramme (Launsø & Rieper 2008, s ). Nedenfor er mine forforståelser forsøgt tydeliggjort Mine forforståelser Jeg går ind til dette projekt med de forforståelser, at det kræver en livsstilsændring frem for en eller flere efter hinanden følgende slankekure at opnå et varigt vægttab, og at der skal en stærk motivation til for at foretage og fastholde en livsstilsændring. Samtidig mener jeg, at mennesker med en høj Oplevelse Af Sammenhæng (OAS)(Antonovsky 2000), mennesker som har noget, de virkelig brænder for her i livet, som er socialt aktive, og som føler at de har opbakning i hverdagen, har større sandsynlighed for at gennemføre en vellykket livsstilsændring første gang. Jeg ser et varigt vægttab som en varig forandring, og det har betydning for vægttabs- og vægtvedligeholdelsesprocessen, hvor i spiralmodellen for forandring (Prochaska et al 2008) den enkelte befinder sig. Motivation er drivkraften i enhver forandringsproces falder motivationen er det sværere at blive ved. Det at have noget, man virkelig brænder for, kan give livet mening. Det at være socialt aktiv kan give livet mening, og familie og venner kan give livet mening. Når livet har mening for en, er ønsket om at leve længe og få mest muligt ud af livet stort. Derved øges tilbøjeligheden til at kæmpe for et godt helbred. Familien, venner og kollegaer har indflydelse, idet de kan vælge at støtte eller yde bevidst eller ubevidst 10

11 modstand f.eks. i form af at nødde til at spise, ikke være fleksible, ignorere det opnåede vægttab eller ved at sige: Nu skal du da heller ikke tabe dig mere! Derfor er følelsen af, at have opbakning, betydningsfuld. Det enkelte menneske lever ikke isoleret, og der er mange ting, der kan påvirke, om der foretages en livsstilsændring, og hvordan den foretages. Det gælder om at se muligheder frem for begrænsninger, og om ikke at lade de mange valgmuligheder føre til handlingslammelse. Det er ud fra disse forforståelser projektet udarbejdes Anvendte dataindsamlingsmetoder For at se min overordnede problemformulering fra flere vinkler har jeg valgt at benytte triangulering i form af at arbejde med både kvantitative og kvalitative data, flere kvalitative metoder og ved teoretisk at se på vægtvedligeholdelse i et samfundsmæssigt og et individperspektiv via forskellige teoretikere (Launsø & Rieper 2008, s ). Til indsamling af empiri har jeg benyttet 3 forskellige spørgeskemaer, 6 interviews og observation på 6 inspirationsmøder med notattagning foruden observation uden dokumentation. Spørgeskema A 4 blev udformet i januar 2011 og uddelt til alle fremmødte medlemmer i DDV s afdelinger Kolding og Esbjerg (i alt uddelt 220 spørgeskemaer). Formålet var dengang at lære noget om DDV s medlemmer, deres forudgående vægttabshistorie, deres holdning til DDV og deres evt. ønsker til forbedring af konceptet eller yderligere viden. Det indeholdt 3 kategorier, spørgsmål om ønske om yderligere ernæringsmæssig viden og mulighed for at skrive sin personlige vægttabshistorie. Kategori 1: Baggrundsoplysninger: køn, alder, job/uddannelse samt fritidsinteresser. Kategori 2: Dit vægttab generelt: ønske om vægttab, tidligere vægttabsforsøg og anvendte metoder, samt om de havde taget på igen, og hvis så hvorfor. Kategori 3: Om vægttab via De Danske Vægtkonsulenter: hvor lang tid, de havde fulgt programmet, hvor meget de havde tabt sig og om de var stabiliserede eller ej. Her var så yderligere mulighed for ros og ris til DDV. Fra dette spørgeskema vil jeg i denne opgave kun benytte kategori 2 og 3 5. Spørgeskema B 6 blev udformet til bachelorpraktikken mhp. at indsamle viden om, hvad der kan være med til at gøre det muligt at tabe sig og efterfølgende holde vægten. Da DDV s ledelse også ønsker fokus på dette, sendte jeg spørgeskemaet via til alle de vægtkonsulenter, der har offentliggjort deres e- 4 Se Bilag 2: Spørgeskema A 5 Se Bilag 3: Bearbejdning af Spørgeskema A 6 Se Bilag 4: Spørgeskema B 11

12 mailadresse på DDV s hjemmeside (i alt 43). Vægtkonsulenterne blev bedt om, at uddele spørgeskemaet til deres stabiliserede medlemmer samt til selv at besvare det og sende dem tilbage. Samtidig blev dette spørgeskema delt ud til fremmødte stabiliserede medlemmer i Esbjerg i uge og Kolding i uge Spørgeskema B var ikke kategoriinddelt men indeholdt spørgsmål om DDV afdeling, køn, alder, BMI før vægttab, antal tidligere vægttabsforsøg og metoder, vægttab i alt, vægttabsperiodens længde, stabiliseringsperiodens længde og antal tilbagefald 7. Herudover indeholdt det åbne spørgsmål om, hvad der har været afgørende for at de kunne tabe sig, holde vægten bagefter og hvad der kunne gøre det nemmere. Her var også plads til, at de kunne fortælle deres personlige vægttabshistorie. Samlet fik jeg 30 besvarelser af Spørgeskema B. De 2 første spørgeskemaer var selvkonstruerede. Det 3. spørgeskema har jeg lånt af Aaron Antonovsky (2000, s ). OAS-spørgeskemaet i den anbefalede forkortede version blev i bachelorpraktikken uddelt i Kolding til de stabiliserede medlemmer sammen med Spørgeskema B, og i Esbjerg til alle interesserede medlemmer, både stabiliserede og ikke stabiliserede medlemmer, fordi der ikke var så mange stabiliserede medlemmer i Esbjerg. Der var 31 deltagere i OAS-undersøgelsen. Jeg foretog 6 interviews fordelt på 9 medlemmer fra Esbjerg og Kolding. I Kolding interviewede jeg en vægtkonsulent og et stabiliseret medlem. Desuden foretog jeg et dobbeltinterview med to stabiliserede medlemmer, hvoraf den ene pt. oplever et tilbagefald. I Esbjerg interviewede jeg to stabiliserede medlemmer og foretog et meget lille fokusgruppeinterview. Af disse 9 DDV-medlemmer deltager 6 i casestudie designet. På inspirationsmøderne i uge 40 valgte vægtkonsulent Pernille Damm at benytte en lidt anden undervisningsform, end hun plejer. Hun bad medlemmerne 2 og 2 diskutere, hvad der skal til for at holde vægten, og bagefter fremlægge det i plenum. Under fremlæggelserne observerede jeg og noterede medlemmernes forslag 8. Derudover har jeg haft mulighed for at observere uden dokumentation, da jeg foruden praktikkerne har fuldt inspirationsmøderne onsdag aften i Esbjerg som kasserer for vægtkonsulenten. Når jeg har valgt at benytte Spørgeskema A skyldes det den høje svarprocent (90½ %), og at det kan være med til at sætte nogle tal på fænomenet yoyo-vægt. Når jeg generelt har valgt at benytte spørgeskemaer, er det fordi, det på den måde er muligt hurtigt at indsamle oplysninger fra mange (Launsø & Rieper 2008, s. 7 Se Bilag 5: Bearbejdning af Spørgeskema B 8 Se Bilag 6: Samling af Observation 12

13 ), og det er min erfaring, at der er flere, der vil sige ja, til at udfylde et anonymt spørgeskema frem for at deltage i et interview. Desværre er svarprocenten ofte lav og spørgeskemaer er ikke så velegnede til personlig erfaringsgengivelse (Ibid., s. 120), selv om de også indeholder åbne spørgsmål Anvendt litteratur til analysen Som baggrund for analysen vil jeg benytte den salutogenetiske model og teorien om OAS af Aaron Antonovsky fra bogen Helbredets mysterium. Desuden vil jeg benytte nogle af Anthony Giddens begreber fra Modernitet og selvidentitet samt inddrage relevant litteratur fra bogen Mad, mennesker og måltider samfundsvidenskabelige perspektiver. Jeg vil inddrage enkelte elementer fra Henrik Dahl (begrebet livsstil fra bogen Hvis min nabo var en bil ) og Kurt Lewin (via Morten Kamp Andersen Vanens magt ). Desuden vil jeg benytte spiralmodellen for forandring fra bogen Varig forandring ift. ændring af vaner. Jeg vil benytte en SWOT-analyse i arbejdet med de fremkomne barrierer og ressourcer. Desuden vil jeg benytte coaching via Sofia Manning, og relevante elementer fra Femmeren En vejledningsmetodik og Motivationssamtalen. Ud fra bl.a. Sundhed og ændring af adfærd, Selvværd og selvværdsudvikling, Den ny psykologihåndbog, Pædagogiske teorier og Empowerment teori og praksis Empowerment på dansk vil jeg berøre begreberne self-efficacy, selvkontrol, selvværd, selvtillid og empowerment Metodekritik Det kan måske være problematisk at benytte Spørgeskema A, fordi det oprindeligt blev udformet til et andet formål, men jeg mener godt det kan forsvares, fordi jeg kun benytter det til at sætte tal på fænomenet yoyo-vægt, antal gengangere og stabiliserede hos DDV samt at få overblik over de metoder, der bliver forsøgt for at tabe de ekstra kilo. Mht. Spørgeskema B så ville jeg, set i bakspejlet, ønske jeg havde brugt mere tid på udformningen. Da jeg lavede spørgeskemaet, var jeg meget fokuseret på at få medlemmernes positive erfaringer frem. Jeg havde håbet, at det ville være muligt at foretage en sammenligning mellem DDV s, en slankecoach s, en diætist og vægtstoprådgivningens metoder. Men grundet besvær med at få aftaler i stand og grundet tidsperioden, jeg havde til rådighed, valgte jeg udelukkende at fokusere på erfaringer fra DDV s medlemmer (i empiriindsamlingen). Da jeg tog denne beslutning, var spørgeskemaerne allerede besvaret. Havde jeg taget beslutningen tidligere, kunne jeg have stillet spørgsmålene anderledes. F.eks. kunne det have været en fordel at spørge medlemmerne, hvilke af de elementer de finder afgørende for deres vægttab, der kunne bruges af den almene overvægtige borger, der ønsker at tabe sig. 13

14 Det må formodes, at DDV s medlemmer har valgt DDV, fordi de mener, det er den rigtige metode til vægttab. Derfor kan det være svært at få svar, der ikke indebærer et medlemskab af DDV følg programmet og kom til møderne. Derfor kræver det lidt kreativitet at overføre medlemmernes erfaringer til den brede befolkning, og at gøre dem brugbare for sundhedsprofessionelle, og af samme grund bliver det udelukkende foretaget ud fra egne tolkninger. Jeg udformede 6 forskellige spørgeguides 9, men grundet forskellige komplikationer (aflysninger og udeblivelser) blev kun de 5 af dem brugt. Fokusgruppeinterviewet blev reduceret først til 4, og i sidste ende til 3 deltagere. 1 deltager skulle nå en færge, hvilket begrænsede tiden til en time. Flere deltagere og mere tid kunne måske have givet en rigere diskussion, men den lille gruppe gav mulighed for større intimitet, og jeg tror, at de 3 fremmødte fik meget ud af det. For at give plads til individualiteten valgte jeg at undlade at følge mine spørgeguides slavisk. De var blot ment som backup, hvis informanten gik i stå. Der var stor forskel på informanternes fortællemåde, så der er stor variation i interviewene. Da jeg sad med transskriberingerne blev jeg klar over, at jeg nogle steder får stillet spørgsmålene, så de kan virke ledende, hvilket kræver opmærksomhed i tolkningen. Under interviewet med vægtkonsulenten svigtede teknikken, hvilket betød, at jeg efter interviewet ingen dokumentation havde. Men heldigvis tilbød hun selv ud fra spørgeguiden at nedskrive sine erfaringer. Det sikrer, at hun kan stå inde for det, samt at det, der er kommet frem, er det, hun mener, er det vigtigste. Så kan det godt være, at det ville have været noget andet, jeg ville have fundet mest interessant. For ved alle interviewene at sikre, at informanterne kunne stå inde for det sagte, tilbød jeg, at de kunne få transskriberingerne tilsendt til gennemsyn inden, jeg gjorde brug af dem, men det var der ingen der ønskede. Dette sikrede jeg mig skriftligt via en samtykkeerklæring. Mht. OAS-spørgeundersøgelsen så valgte jeg, for at sikre størst mulig deltagelse, den anbefalede forkortede udgave, velvidende at resultatet da vil være mindre nuanceret. Derfor kan spørgeskemaerne ikke stå alene, hvilket jeg har forsøgt at kompensere for ved at stille spørgsmål under interviewene, der kan være med til at tegne et billede af deltagernes OAS Afgrænsning Emnet er vægtvedligeholdelse efter endt vægttab, og jeg redegør kort for overvægt (opståen, mulige konsekvenser og vægttab), men går ikke i dybden med dette. Under behandling nævner jeg forskellige 9 Se Bilag 7: Spørgeguides til DDV 14

15 metoder, men da jeg fokuserer på et sundt varigt vægttab via livsstilsændring undlader jeg at beskæftige mig med fastekure, monodiæter og kirurgiske indgreb. Jeg har valgt at koncentrere mig om voksne kvinder, da deltagerne i mine undersøgelser hovedsagelig er kvinder i alderen år, og undlader derfor særlige hensyn til mænd, børn og unge. Da alle deltagerne er i gang med deres vægttabs- / vægtvedligeholdelsesproces vil jeg undlade at beskæftige mig med ændringscirklens første faser førovervejelse, overvejelse og forberedelse, ambivalens ift., og det at opbygge motivation for, forandring Begrebsafklaring Vægtvedligeholdelse: når begrebet vægtvedligeholdelse nævnes i denne opgave, menes der altid vægtvedligeholdelse efter endt vægttab, da jeg mener, der er forskel på at skulle holde vægten, for en person, som aldrig har været overvægtig og for en person, som har tendens til overvægt. Overvægt: når jeg benytter ordet overvægt, mener jeg BMI 10 >25 uden øvre afgrænsning. Kun hvis graden af overvægten kan have betydning, specificerer jeg, og da benytter jeg overvægt for 25<BMI<30 og svær overvægt om BMI>30. Idealvægt: med idealvægt menes oftest den vægt, der giver et BMI, der ligger indenfor normalområdet (dvs. 18,5<BMI<24,9), men når jeg bruger begrebet idealvægt, mener jeg, den vægt den enkelte har det bedst med både fysisk og psykisk. Yoyo-vægt: betegner det at veje for meget tabe sig tage på igen tabe sig igen osv. Et sundt vægttab: et vægttab, hvor energiniveauet er sundhedsmæssigt forsvarligt, og hvor kosten tilgodeser kroppens behov for næringsstoffer. Kapitel 2: Præsentation af De Danske Vægtkonsulenter (DDV) DDV blev stiftet i 1981 af Inge Kauffeldt (Kauffeldt 2011, s. 5) som følge af WeightWatchers konkurs i 1980, hvor hun havde været konsulent. I dag er hendes søn, Thomas Møberg administrerende direktør, og Egmont Magasiner A/S har nylig opkøbt aktiemajoriteten i firmaet (Sti 4). Inge Kauffeldt er desuden forfatter og medforfatter til DDV s mange kogebøger bl.a. serierne Spis dig slank, Sund og slank året rundt og Spis dig sund. Grundprincippet i konceptet er et kostprogram, der er udarbejdet med 10 Body Mass Index defineres i Kap. 4 15

16 vejledning fra ernæringseksperter og vurderet af overlæge og fedmeforsker Søren Toubro fra Forskningsinstituttet Reduce (Kauffeldt 2011, s. 7). DDV s målsætning er: at hjælpe danskerne til et bedre liv på idealvægten, således at de kan undgå og forebygge virkningerne af livsstilsbetingede sygdomme som overvægt, hjerte-kar sygdomme, diabetes type 2 m.m. (Citat fra Kostprogram 2011 ) 11 DDV har en privat uddannelse til vægtkonsulent, som bygger på personlig erfaring med kostprogrammet, coaching, psykologi og disciplin (Kauffeldt 2011, s. 7) samt service (Konceptmanual 2011, s. 3). Vægtkonsulenterne mødes 3 gange om året til kick-off møder, hvor de bl.a. bliver vejet (Ibid., s. 3). DDV tilbyder, foruden i afdelingerne rundt om i Danmark, undervisning på mange arbejdspladser samt online kostomlægning via vægttabsklub.dk (Kauffeldt 2011, s. 7). Der samarbejdes bl.a. med Familie Journal og Skagenfood (Ibid., s. 10). Medlemmerne er hovedsagelig kvinder i alderen år, men der er repræsentanter fra begge køn og alle aldre. 2.1 DDV i hverdagen som stabiliseret medlem En gang om ugen (for nogle hver 14. dag eller en gang om måneden) møder de op hos DDV. Her bliver de vejet, sætter sig ned og snakker med de andre, deltager i det efterfølgende inspirationsmøde, der som regel indeholder et foredrag fra vægtkonsulenten om en del af kostprogrammet eller et aktuelt emne vedrørende f.eks. kost, vægttab eller social aktivitet, måske demonstreres en opskrift via det muntre køkken eller der laves en ny målsætning (ca. hver 8. uge). Selve vejningen udgør et kontrolelement og en tæt kontakt til vægtkonsulenten, idet medlemmerne her får den fulde opmærksomhed fra konsulenten i et par minutter. Kapitel 3: Overvægt For at slå fast, hvad det egentlig drejer sig om, vil jeg definere, hvad overvægt er, hvordan det opstår, hvorfor der er så stor fokus på emnet, og hvad der forenklet set skal til for at komme af med overvægten igen. Sidst i kapitlet vil jeg tage begrebet yoyo-vægt op. 3.1 Hvad er overvægt, hvordan opstår det, og hvordan konstateres det? Overvægt (adipositas) er, når en person vejer mere og har en højere fedtprocent end gennemsnittet for den befolkningsgruppe (alder og køn) personen tilhører (Richelsen 2008, s. 190). Nedenfor ses en tabel, der viser skellene mellem normal kropskomposition og overvægt via fedtprocent: 11 Efter aftale med Vægtkonsulent Pernille Damm kan vejleder og censor evt. henvende sig til hende for at få bekræftet oplysninger med konceptmanualen og kost- eller stabiliseringsprogrammet som kilde. 16

17 Tabel 1 Kvinder Mænd Normalt % % Grænsetilfælde % % Adipositas > 33 % > 25 % Kilde: Richelsen 2008, s. 190 Vægten reguleres af energibalancen (Astrup 2006, s. 328), der i Nordic Nutrition Recommendations 2004 defineres som: energy balance, i.e. a physiological state in which daily energy intake equals energy expenditure and both body weight and energy content (defined by body composition) are unchanged. (Nordic Council of Ministers 2004, s. 109) og overvægt opstår som følge af en positiv energibalance, fordi en positiv energibalance gennem længere tid vil medføre vægtøgning, da energi ikke bare forsvinder. Når vi indtager mere energi, end vi bruger, lagres overskuddet som fedt: Energiindtag = energiforbrug + Δ energidepot (Dulloo & Schutz 2011, s. 84) En anden definition er, at adipositas er, når størrelsen og antallet af adipocytter (fedtceller) er større end normalt. En fedtcelle kan fyldes til et vist punkt den kan blive ca. dobbelt så stor, som fedtceller er normalt. Fortsætter den positive energibalance over længere tid vil der blive dannet flere fedtceller (Garrow 2011, s. 71). Overvægt kan skyldes utilstrækkelig fungerende appetitregulation og energiomsætning, når kosten er energitæt og har et højt fedtindhold (Astrup 2006, s ), men observationer af mennesker, der af nød må indtage en meget monoton kost, tyder på, at mennesker, hvis de psykosociale stimuli fjernes, ville kunne kontrollere deres energiindtag ret præcist (Dulloo & Schutz 2011, s. 96). Hjernen modtager signaler til regulering af spisning (Dulloo & Schutz 2011, s. 97). Derfor må den positive energibalance skyldes en kombination af miljømæssige faktorer (tiltagende grad af fysisk inaktivitet grundet tv, pc og biler samt let tilgængeligt, billigt energitæt mad, der kan fås 24 timer i døgnet) og genetiske faktorer af prædisponerende betydning (Richelsen 2008, s. 192). Der er mange ting, der kan virke som udløsende faktorer ift. overvægt (f.eks. graviditeter, immobilitet, stress, psykiske traumer, medicin eller rygestop (Astrup 2006, s. 331)), og disse faktorer, er det vigtigt også at være opmærksom på ift. vægtvedligeholdelse. Men de mest indlysende faktorer ift. opnåelse af overvægt er en energitæt kost, hvor især sukkersødede drikke (Nordic Council of Ministers 2004, s. 115) og et højt fedtindhold (Ibid., s. 190) har betydning, samt et lavt fysisk aktivitetsniveau (Ibid., s. 115). 17

18 Overvægt defineres oftest via Body Mass Index (BMI), som udregnes via ligningen: BMI = vægt (kg) / højde 2 (m 2 ) Kilde: Nordic Council of Ministers 2004, s. 112 Herefter sammenlignes tallene med en tabel som den her nedenfor. I denne opgave arbejder jeg med et samlet begreb: overvægt = BMI over 25 kg/m 2, men ofte inddeles der i grader, hvor der skilles ved værdierne 30, 35 og 40 kg/m 2. BMI < 18,5 kg/m 2 Tabel 2 Undervægt 18,5 < BMI < 24,9 kg/m 2 Normalvægt 25 < BMI < 29,9 kg/m 2 Overvægt 30 < BMI kg/m 2 Svær overvægt Kilde: Nordic Council of Ministers 2004, s. 112 Der findes mere avancerede metoder til at konstatere overvægt (f.eks. DEXA-scanning), men de egner sig ikke til at stille en hurtig diagnose i hverdagen på samme måde som BMI (Astrup 2011, s. 380). Så selv om der kan være tvivltilfælde ved brug af BMI (fedtdistribution kan variere efter alder, køn og etnicitet (Nordic Council of Ministers 2004, s 113)), så er det den nemmeste metode at bruge i dagligdagen. Suppleres BMI-beregningen med taljemål (se nedenstående tabel) vil typen af overvægt kunne konstateres. I folkemunde kaldes de to former for overvægt for æble- og pæreform. Æbleformen eller abdominal fedme er karakteriseret ved, at en stor del af kroppens fedt er placeret i bughulen (abdomen)(richelsen 2008, s. 194). Tabel 3 Sundt taljemål Grænsemål Øget sygdomsrisiko Kvinder T < < T < < T Mænd T <94 94 < T < < T 3.2 Overvægtens mulige konsekvenser Kilde: Astrup 2006, s. 322 Overvægt kan medføre øget sygelighed og øget dødelighed (Richelsen 2008, s. 192) med størst indflydelse på sygeligheden. Med et BMI over 40 kg/m 2 afkortes den forventede levetid med ca. 10 år (Astrup 2011, s. 381). Især når der er tale om abdominal fedme kan overvægten medføre en lang række følgesygdomme. Det drejer sig f.eks. om ledegigt (Ibid., s. 383), hypertension, hyperlipidæmi, diabetes II, aterosklerose, arthritis urica (urinsyregigt)(astrup 2008, s ), iskæmisk hjertesygdom, slagtilfælde, galdesten, 18

19 kræft, muskel- og skeletlidelser, psykiske lidelser og ufrugtbarhed (Ibid., s. 322). Nedenfor ses en oversigt over den relative risiko for nogle af disse mulige komplikationer. Tabel 4 Diabetes mellitus Type Forhøjet blodtryk (hypertension) 3-5 Galdesten 3-4 Åndedrætsbesvær (inkl. søvnapnø) 3-4 Apopleksi (slagtilfælde) 2-3 Slidgigt 2-3 Hjerte-karsygdom 2 Cancer 1,4 Kilde: Richelsen 2008, s. 192 Sundhedsrisikoen afhænger af, hvor længe overvægten har stået på, samt graden af overvægten. Risikoen for diabetes II øges f.eks. hurtigt med stigende BMI. Se tabellen nedenfor: Tabel 5 BMI (kg/m 2 ) Relativ risiko (alderskorrigeret) < ,9 2, ,9 3, ,9 5, ,9 10, ,9 29,6 > 35 60,9 Kilde: Richelsen 2008, s. 193 Fedtvæv er ikke et inaktivt væv (Richelsen et al 2001, s. 2913), og det, der gør, at personer med abdominal fedme er mere disponerede for de nævnte komplikationer, skyldes, at fedtcellerne i abdomen er mere mobile, end de fedtceller, der sidder under huden (Richelsen 2008, s. 194). Udover at være kroppens største leverandør af energi ved hungersnød 12, er fedtvævet aktivt i form af lipiddeponering og - mobilisering. Stimuleret af Insulin optager fedtvævet triacylglycerol (TAG) fra blodet, som lipolyseres og deponeres for senere at kunne blive mobiliseret (Bülow 2001, s. 2921). Det betyder et øget niveau i blodet af frie fedtsyrer og andre biologisk aktive stoffer, som har betydning ift. evt. udvikling af insulinresistenssyndromet (karakteriseret ved højt insulinniveau, forhøjet triglycerid, lavt HDL-kolesterol, insulinresistens og hypertension) (Richelsen 2008, s. 194). 12 I betydning mangel på energitilførsel enten af nød eller frivilligt 19

20 Nedenstående billede af en hvid og en brun adipocyt illustrerer, at når en adipocyt er fyldt med fedt, er der ikke plads til ret mange mitokondrier i cytoplasmaet. Da det er i mitokondrierne de indtagne næringsstoffer forbrændes (Schibye & Klausen 2008, s. 23), betyder dette, at fedtvæv har en lavere forbrænding end f.eks. muskelvæv, der indeholder væsentlig flere mitokondrier. Figur 2 Overvægt kan desuden medføre lavt selvværd, selvforagt, fobier, diskrimination, varmeintolerance, problemer med fysisk aktivitet samt fysiske og psykiske seksuelle problemer. De sociale problemer kan fylde rigtig meget (Astrup 2011, s. 382). Fordi overvægt berører så stor en del af befolkningen (47 % af den voksne danske befolkning er overvægtige, 13 % svært overvægtige (Sti 5)), og fordi mere end 5 % af alle sundhedsomkostninger kan relateres til overvægt (Ibid., s. 381), udgør det udover konsekvenserne for den enkelte og dennes pårørende også et samfundsproblem. Derfor er der brug for øget fokus på overvægtsproblematikken. 3.3 Hvordan behandles overvægt? Det simple svar er, at når overvægt opstår som følge af en positiv energibalance over længere tid, så fjernes den med en negativ energibalance over længere tid! Så simpelt er det faktisk, men det betyder ikke, at det er let. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen (1999) står der: Kendskabet til betydningen af sund kost og lysten til at spise sundt skal fremmes i alle befolkningsgrupper. (Sundhedsstyrelsen 1999, s. 6) Et udmærket sted at starte rent samfundsmæssigt, men hvad kan den enkelte gøre for at skabe en negativ energibalance og samtidig få dækket alle sine ernæringsmæssige behov, og hvor stort et minus skal der være for at få et resultat, der kan ses og mærkes og derved motivere til at holde fast i de positive ændringer? Der anbefales en energireduktion på ca. 33 % af det totale energiforbrug, hvilket for de fleste betyder, at de skal reducere kosten til 5-7 MJ pr. dag (Richelsen 2008, s. 197). Reduktionen kan også beregnes ud fra, at 20

21 det teoretisk er muligt at opnå et ugentligt vægttab på ½-1 kg ved en daglig reduktion på 2,1-4,2 MJ pr. dag (Nordic Council og Ministers 2004, s. 125). Der er forskellige opfattelser af, hvordan kosten skal sammensættes for at give det bedste vægttab, men kostsammensætningen er ikke det vigtigste det er energireduktionen (Richelsen 2008, s. 197). Spis en sund, velafbalanceret energireduceret kost, nedsæt energitætheden i mad og drikkevarer (ved at nedsætte mængden af fedt og sukker især i flydende form, og øge fiber- og vandindhold), spis mere frugt og grønt, undgå kage, snacks, chokolade og alkohol, nedsæt portionsstørrelserne, spis 3-4 hovedmåltider hver dag og undgå at småspise imellem måltiderne, spring ikke morgenmaden over og spis ikke om natten (Ibid., s ). For sundhedsprofessionelle, der skal vejlede mennesker med overvægt, drejer det sig altså først og fremmest om at motivere til at skabe en negativ energibalance, primært via kostændring (Richelsen 2008, s. 196). Fysisk aktivitet har ikke særlig stor effekt i starten af et større vægttab, men ved mindre vægttab og efter endt vægttab er det vigtigt at aktivitetsniveauet øges (Ibid., s. 198). Svær overvægt kan behandles kirurgisk (Ibid., s ), men det ligger uden for mit område, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Desværre må overvægt nok betragtes som en kronisk tilstand, der kræver vedvarende opmærksomhed resten af livet (Ibid., s. 199). 3.4 Hvad ved vi om yoyo-vægt? Yoyo-vægt eller vægtcykling er et begreb, der har været meget omdiskuteret. Iflg. resultaterne fra et studie med britiske kvinder, der via VLCD 13 tabte sig og tog på 3 gange over en periode på 18 uger, menes yoyo-vægt ikke at medføre et permanent tab af fedtfrimasse (FFM) eller andre permanente forandringer i kropskompositionen (Prentice et al 1992). Et andet studie rejser spørgsmålene om yoyo-vægt kan medføre resistens overfor vægttab, om optagelsesevnen forbedres efter energirestriktion, eller om det midlertidige fald i BMR 14, der forekommer efter et vægttab, kan blive permanent. Selv om det var svært at finde overvægtige, der aldrig havde prøvet at tabe sig, lykkedes det at danne 3 grupper, som benævnes DE-Y 15, DE-NY 16 og D-NY 17. Yderligere 13 Very Low Calorie Diet 14 Basal Metabolic Rate = forbrænding i hvile 15 Personer, der har oplevet yoyo-vægt, på en kur med kostomlægning og motion 16 Personer, der ikke har oplevet yoyo-vægt, på en kur med kostomlægning og motion 17 Personer, der ikke har oplevet yoyo-vægt, på en kur kun med kostomlægning 21

22 sammenlignedes der med et andet studie med en gruppe D-Y 18. Der kunne ses en forskel mellem grupperne med og uden motion afhængig af motionens intensitet, og BMR pr. kg FFM var signifikant højere for DE-NYgruppen (Dale & Saris 1989). Det kunne altså ses, at motion har en positiv effekt på BMR, men studiet gav ikke ny viden om yoyo-vægt. Iflg. et tredje studie, udført på forsøgsdyr, optages der giftige klorholdige kulbrinter f.eks. [ 14 C] hexachlorobenzene fra omgivelserne. De tiltrækkes af triaglycerolkomponenterne i adipocytterne og lagres ved at bindes til disse. Ved vægttab, der indebærer tab af fedtmasse (FM), mobiliseres de og transporteres via lipoproteiner til andre væv. Dette medfører f.eks. en 3-dobling af koncentrationen heraf i hjernen, og koncentrationen i lever og nyrer øges også. Ved ny vægtøgning falder koncentrationen i hjernen, men koncentrationen i leveren forbliver høj, og leverens fedtprocent øges (Jandacek et al 2005). Yoyo-vægt kan også have psykiske og sociale konsekvenser, da der kan opstå reduceret selvagtelse og depression efter mislykkede vægttabsforsøg (Richelsen 2008, s. 196). Mange mislykkede forsøg kan resultere i, at der fokuseres mere på det, der ikke virkede end på det, der virkede. Meget taler derfor for et sundt varigt vægttab via kostomlægning og et øget fysisk aktivitetsniveau i stedet for slankekure. Kapitel 4: Kostanbefalinger og kostprogrammet I De Danske Vægtkonsulenters kostprogram står der, at det tager udgangspunkt i de officielle anbefalinger, og at det er individuelt tilpasset kvinder, mænd, unge og diabetikere (type II). Herunder vil jeg holde det op mod De Nordiske Næringsstofanbefalinger og De 8 Kostråd suppleret med nyere forslag til ernæringsretningslinier i form af kostpyramider. 4.1 De Nordiske Næringsstofanbefalinger Nordic Nutrition Recommendations 2004 (NNR) anbefaler en energifordeling, hvor % af den daglige energi kommer fra protein, % fra kulhydrat og % fra fedt (Nordic Council of Ministers 2004, s ). DDV bruger nogle lidt andre tal: protein %, kulhydrat (50-65 %) og fedt (15-30 %)(Kauffeldt & Danborg 2011, s. 17), men det er stadig muligt indenfor DDV s anbefalinger at sammensætte en kost, der følger NNR s anbefalinger. 18 Personer, der har oplevet yoyo-vægt, på en kur kun med kostomlægning 22

23 I bogen Spis dig slank Naturligvis er der et forslag til en uges kost kaldet strammeugen (Kauffeldt 2011, s ). Den her anbefalede kost er, så præcist som det er muligt, tastet ind i kostprogrammet WinFood, og nærings- og energiindhold er beregnet Strammeugen teoretisk vægttab og næringsindhold Hvis en kvinde 42 år, der vejer 73 kg og er 152 cm høj, spiser efter strammeugens kostplan, vil der kunne opnås et teoretisk vægttab på 980 g, og alle vitamin- og mineral behov være dækket med 100 % eller mere undtagen B 1 -vitamin (83 %) og Jern (53 %) 20. Proteinindholdet er højere end NNR s anbefalinger gennemsnitligt 27,6 E %, hvilket svarer til 1,1 g/kg legemsvægt 21. Den anbefalede mindste værdi til dækning af proteinbehovet er 0,75 g/kg legemsvægt, men der menes ikke at være negative sundhedseffekter ved et dagligt højt proteinindtag derimod er der studier, der tyder på at en kost med et højt proteinindhold virker mere mættende og derfor kan medføre vægttab (Toubro & Astrup 2006, s. 135). Energifordelingen på de forskellige måltider ligger indenfor NNR s intervaller DDV s kostprogram kontra De 8 Kostråd og de nye kostpyramider Herunder vil jeg sammenligne DDV s kostprogram med De 8 Kostråd, og hvor der er uoverensstemmelser, vil jeg inddrage den nye / omvendte kostpyramide samt den antiinflammatoriske kostpyramide Spis frugt og grønt 6 om dagen DDV s kostprogram anbefaler g grønt fordelt på frokost og aftensmåltidet og brug af grønt som mellemmåltider op til et maximalt indtag på 1 kg pr. dag, og et antal frugter pr. dag varierende for mænd og kvinder, unge og personer med diabetes II. I Ernæringsrådets rapport Kostrådene 2005 står der: En kost med et højt indhold af grøntsager og frugt vil nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme, visse kræftformer og fedme. Fødevarerne i denne gruppe er gennemgående energifattige og har et højt indhold af kostfiber, vitaminer og mineraler. Anbefalingen er 600 g frugt og grønt om dagen (Ernæringsrådet 2005A, s. 21) Så der er overensstemmelse mellem kostprogrammet og det 1. kostråd Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen DDV anbefaler, at der spises fisk 3-5 gange om ugen visse typer af fisk (rovfisk med risiko for højt tungmetalindhold) må dog kun indtages en gang ugentligt. I rapporten står der: 19 Se Bilag 8: WinFood registrering af Strammeugen 20 Se Bilag 8: WinFood registrering af Strammeugen 21 Se Bilag 8: WinFood registrering af Strammeugen 22 Se Bilag 8: WinFood registrering af Strammeugen 23

24 Fisk er sund mad med et højt indhold af sundhedsfremmende næringsstoffer og kan reducere forekomsten af hjerte-kar-sygdom. Spis 1-2 fiskemåltider om ugen samt fiskepålæg flere gange om ugen og spis forskellige slags fisk. (Ibid., s. 29) Så også her er der harmoni Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Det første tegn på uoverensstemmelse mellem kostrådene og DDV s kostprogram ses her. Kostprogrammet anbefaler en begrænset mængde gryn eller brød om morgenen, og en begrænset mængde brød, pasta, ris eller kartofler til frokost, samt at der ikke indtages stivelse hver dag til aftensmåltidet. Ernæringsrådet skriver som følger: En kost, hvor indholdet af mættet fedt reduceres, og erstattes med kulhydrater i form af et højt indhold af brød, gryn, ris, pasta og kartofler, vil nedsætte risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme, fedme og forskellige kræftformer. Voksne personer bør indtage ca. 500 g af disse fødevarer dagligt, halvdelen som kartofler, ris eller pasta og halvdelen som brød eller gryn. Kartofler, rugbrød og andre fuldkornsprodukter bør foretrækkes. (Ernæringsrådet 2005A, s. 35) Dvs. voksne anbefales et indtag på ca. 500 g dagligt helst fuldkornsprodukter. Her er der altså ikke overensstemmelse, hvorfor jeg vælger at inddrage Walter Willetts kostpyramide også kaldet den ny / omvendte kostpyramide (Ernæringsrådet 2005B, s. 18) samt den anti-inflammatoriske kostpyramide (Langer 2009, s ) bygget over forskningens seneste resultater (Langer 1990) iflg. Jerk W. Langer. Figur 3 Figur 4 Kilde: Sti 7 Kilde: Sti 8 Her er kartofler, hvidt brød, hvide ris, pasta og søde sager flyttet højere op med den betydning, at mængden anbefales reduceret som i DDV s kostprogram. Begrundelsen er at disse fødevarer pga. et højt glykæmisk index (GI) medvirker til hurtig og høj blodglukoserespons. Der er endnu ikke konsensus omkring dette indenfor forskningen, men der er undersøgelser, der tyder på at en kost med et lavt GI kan være medvirkende til at reducere risikoen for udvikling af diabetes II og hjerte-kar-sygdom (Ernæringsrådet 2005B, s ). 24

25 Måske er det en fejl at flytte kartoflen op sammen med det hvide brød, ris og pasta samt søde sager, da den udover det høje stivelsesindhold også har et højt indhold af mikronæringsstofferne C- og B 6 -vitamin, folat, magnesium, kalium og jern (Ibid., s ). Mht. brød anbefales fuldkornsprodukter specielt rugbrød pga. højt kostfiberindhold og mange mikronæringsstoffer (Ibid., s. 61). De nye kostpyramider støtter altså DDV i anbefalingerne af et nedsat indtag af stivelsesholdige kulhydrater Spar på sukkeret især fra sodavand, slik og kager DDV fraråder brug af sukker. Som erstatning har de deres eget produkt Multisød baseret på Erythritol (E968). Derudover benyttes flydende kunstigt sødemiddel f.eks. Perfect Sød på basis af E952 og E (Zinck & Hallas-Møller 2008, s. 185). Rapporten medgiver at et reduceret sukkerindtag er anbefalelsesværdigt: Sukker tilsat maden tilfører energi, men ingen essentielle næringsstoffer. En sukkerrig kost gør det derfor vanskeligere at sikre kroppen tilførsel af tilstrækkelige mængder af essentielle næringsstoffer. Sukker og især sukkerrige drikkevarer øger risikoen for vægtøgning og fedme, hvorfor det er vigtigt kun at have et moderat forbrug af sukkersødede nydelsesmidler, fx slik, kager og sodavand. Det anbefales, at tilsat sukker reduceres til under 10 % af det samlede energiindtag, svarende til mindre end 55 og 70 g tilsat sukker pr. dag for henholdsvis kvinder og mænd. (Ernæringsrådet 2005A, s. 41) Det eneste nævneværdige her er vel spørgsmålet: hvorfor kun reducere mængden, hvis det helt kan undværes? Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød DDV anbefaler magert kød, og mængden af mejeriprodukter reguleres efter fedtindholdet, og der er rationering på indtaget af fed ost, så her er der overensstemmelse med rapporten. Et moderat fedtindhold i kosten bidrager til en sund kost og kan nedsætte risikoen for overvægt og en række livsstilssygdomme. Det er navnlig mættet fedt, der bør spares på for at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Fede mejeriprodukter samt fede kød- og pålægsprodukter har et højt indhold af mættet fedt. (Ibid., s. 45) DDV anbefaler desuden indtagelse af en vis mængde plantefedt uden opvarmning dagligt, hvor kostrådet ikke tager højde for evt. fedtforskrækkelse. Det gør de nye kostpyramider, idet planteolier er flyttet ned ad i pyramiderne med den betydning, at det må der gerne spises mere af. Den risiko, der kan være forbundet hermed, er, at det samlede fedtindtag bliver meget højt (Ernæringsrådet 2005B, s. 27). 23 E952 Natriumcyclamat; E954 Natriumsaccharin; 25