Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen"

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in the Psychology of Language The 2008 Curriculum Justeret 2008, 2009, 2011, 2013 og 2014 Rettet 2012 Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Faculty of Humanities Department of Scandinavian Studies and Linguistics University of Copenhagen

2 Kapitel 1 Hjemmel Studieordningen for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen er fastsat med hjemmel i 67 i bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), 33 i bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og 37 i bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). 30 i bekendtgørelse nr af 16. december Kapitel 2 Formål og struktur 1. Normering Kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi er et 2-årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTSpoint. Den består af det centrale fag, 90 ECTS-point konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidattilvalget, maks. 30 ECTS-point. Stk. 2. ECTS-point (European Credit Transfer System-point) angiver den arbejdstid, som gennemførelsen af et uddannelsesforløb er normeret til. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier svarende til 1650 arbejdstimer. 2. Formål Formålet med kandidatuddannelserne er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til bacheloruddannelsen. Den studerende skal opnå en selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. Den studerende skal have mulighed for at udvikle og målrette sine kompetencer med henblik på specialiserede erhvervsfunktioner, herunder blive optaget på en forskeruddannelse. Stk.2. Kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi er en tværfaglig humanistisk uddannelse, der integrerer sproglige og psykologiske perspektiver, og som dermed går på tværs af traditionelle faggrænser i og omkring studier af sprog og kommunikation. Stk. 3. Kandidatuddannelsens kerneområder er individuel og social kognition i situeret sproglig aktivitet, forståelse, betydning, og intersubjektivitet i skriftlig og mundtlig interaktion, skriftlig og mundtlig formidling samt metodologi ved studier af situeret sproglig aktivitet. Disse områder studeres i teori og praksis dels ved emnestudier, dels gennem et specialestudium. 2

3 Kapitel 3 Adgangskrav og indskrivning 3. Adgangskrav For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi skal den studerende have bestået en bacheloruddannelse fra et dansk universitetmed sprog som central del, eller i Lingvistik, Audiologopædi, Retorik, Filosofi, Pædagogik, Psykologi, Sociologi, Den Humanistiske Bacheloruddannelse/en bacheloruddannelse med HUM-BAS (RUC), International virksomhedskommunikation (CBS), Business, Language and Culture (CBS). Stk. 2. Studerende med en anden BA-uddannelse fra et dansk universitet har adgang til den 2- årige kandidatuddannelse i Sprogpsykologi, hvis de kan dokumentere minimum 1 årsværks (60 ECTS-point) studier inden for et eller flere af områderne: audiologopædi, formidling, kommunikation, lingvistik, psykologi, pædagogik, retorik, sociologi og/eller filosofi, sprog, sprogpsykologi. Stk. 3. Ansøgere, der ikke har en adgangsgivende bacheloruddannelse, men som efter studienævnets konkrete faglige vurdering skønnes at have tilsvarende uddannelsesmæssige kvalifikationer og kunne gennemføre uddannelsen, kan optages. Stk. 4. Studerende med udenlandsk adgangsgrundlag og udenlandske studerende skal inden studiestart have bestået Studieprøven. Stk. 5. Fakultetet kan stille krav om, at optagelse på kandidatuddannelsen forudsætter deltagelse i og beståelse af et suppleringsforløb på op til, der skal være bestået inden semesterstart eller senest ved førstkommende eksamenstermin efter studiestart. Stk. 6. Hvis antallet af kvalificerede ansøgere overstiger antallet af pladser, bliver alle ansøgere uanset adgangsgrundlag rangordnet efter et pointsystem, hvor ansøgere med flest point tilbydes plads først. Der gives op til 100 point på grundlag af følgende kriterier: 1) Op til 75 point for den motiverede ansøgning (max. 2 sider): a) Op til 25 point for at beskrive hvordan tidligere uddannelseserfaringer og evt. andre erfaringer af erhvervsmæssig karakter er relevante for kandidatuddannelsen i sprogpsykologi. b) Op til 25 point for at beskrive forventninger til læring i løbet af uddannelsen. c) Op til 25 point for at beskrive overvejelser om karrieremuligheder efter endt uddannelse. 2) Op til 25 point for gennemførselstid for den adgangsgivende BA-uddannelse efter følgende princip: 25 point for en gennemførselstid på 3 år 20 point for en gennemførselstid på 3,5 år 15 point for en gennemførselstid 4 år 10 point for en gennemførselstid på mere end 4 år I beregning af gennemførselstid indgår ikke perioder med barsel, adoption, værnepligttjeneste, udsendelse som led i forsvarets internationale operationer, længerevarende, alvorlig sygdom mv.. 3

4 4. Indskrivning Studerende der indskrives på en kandidatuddannelse i Sprogpsykologi pr. 1. september 2008 eller senere, skal studere efter denne ordning. Stk. 2. En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der er fastsat for uddannelsen. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til prøver på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt. Kapitel 4 Studietekniske forhold 5. Læsning af tekster på fremmedsprog Det kræves at de studerende kan læse videnskabelige tekster på engelsk og fra før år Det anbefales at videnskabelige tekster på tysk og fransk finder anvendelse. 6. Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser og aflevering af hjemmeopgaver/speciale svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum med mindre andet er fastsat. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Stk. 2. Ved opgivelse af audiovisuelt materiale svarer 1 minuts spilletid til 1 normalside. 7. Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og speciale skrevet såvel på dansk, svensk og norsk som på engelsk skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation. Kapitel 5 Betegnelse og kompetenceprofil 8. Titel Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i sprogpsykologi. På engelsk bruges Master of Arts in the Psychology of Language. Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget (Elective Studies) af et studiemønster på 30 ECTS-point der på forhånd er beskrevet i en studieordning, giver det ret til titlen cand.mag. i sprogpsykologi med tilvalg i det valgte studiemønster. 9. Kompetenceprofil for den færdige kandidat Den færdige kandidat i Sprogpsykologi har opnået følgende generelle og specifikke kompetencer: Generelle kompetencemål: Kandidaten i Sprogpsykologi har: indgående kendskab til centrale problemstillinger, teoridannelser, metodiske tilgange og empiriske fund inden for sprogpsykologi; indgående forståelse af relationer mellem forskellige teoretiske og metodologiske positioner inden for sprogpsykologi; 4

5 indgående forståelse af implikationer af at anlægge forskellige sprogpsykologiske perspektiver på konkrete sprogpsykologiske problemstillinger. Kandidaten i Sprogpsykologi kan: fordybe sig i og opnå viden om og forståelse af fagets enkeltområder, herunder teoretiske, analytiske, formidlingsmæssige samt historiske felter; afgrænse sprogpsykologiske problemstillinger samt formulere og løse opgaver på selvstændig og videnskabelig vis; skaffe overblik over en større vidensmængde og prioritere imellem væsentligt og uvæsentligt; på videns- og forståelsesmæssigt grundlag diskutere etablerede og personlige faglige positioner i såvel mundtlig som skriftlig form; løse forsknings- og formidlingsopgaver i tale og på skrift. Specifikke kompetencemål: Kandidaten i Sprogpsykologi har opnået indgående teoretisk og metodisk indsigt samt praktisk kompetence til på selvstændig vis at løse forsknings-, udrednings-, kommunikations- eller formidlingsopgaver inden for områder hvor personer giver sproglige udtryk for deres indtryk. Herunder kompetence til at identificere og afgrænse sprogpsykologiske problemstillinger, udvælge og behandle relevant litteratur, perspektivere sprogpsykologiske problemstillinger ved inddragelse af indsigter og/eller teorier fra især psykologi og sprogvidenskab, samt at analysere og evt. evaluere og kvalitetsudvikle en given sproglig praksis med henvisning til relevante teorier og metoder samt evt. prædefinerede formål eller praktiske forhold omkring denne sproglige praksis. Endelig kvalificerer kandidatuddannelsen til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelsen. Kapitel 6 Uddannelsens struktur 10. Kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi Kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi (Master of Arts in the Psychology of Language) består af moduler inden for det centrale fag med mulighed for kandidattilvalg. Stk. 2. Uddannelsen indeholder valgfag inden for det centrale fag. Stk. 3. Kandidattilvalget udgør maks. 30 ECTS-point og kan ligge uden for det centrale fag. Stk. 4. En kandidat i sprogpsykologi skal ud over specialet tage min. 60 ECTS-point på Sprogpsykologi. Stk. 5. Modul 1 og 2 er obligatoriske for studerende, der optages på uddannelsen pr. 1. september 2013 eller derefter. Stk. 6. Specialet der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddannelsen. Specialet skal udarbejdes inden for Sprogpsykologi. Stk. 7. Specialet kan efter Studienævnets afgørelse udvides til 60 ECTS-point hvis det er af eksperimentel karakter. Stk. 8. Særligt studeret sprogpsykologisk emne F finder anvendelse hvis kandidaten har brug for et emne af mindre årsværksvægt for at nå op på det krævede, eller hvis studier fra udlandet skal passes ind. Stk. 9. Der kan gås til eksamen i semestre hvor det pågældende fag ikke har været undervist i. 5

6 Stk. 10. Af uddannelsens strukturerede forløb fremgår et mobilitetsvindue på 30 ECTS-point, som den studerende ved ansøgning kan benytte til studieophold, projektorienterede forløb og lignende. Stk. 11. Kandidatuddannelsens strukturerede studieforløb fremgår af følgende oversigt: 1. semester Indføring i sprogpsykologi: det tværfaglige grundlag 15 ects Sprogpsykologisk kommunikationsanalyse 15 ects 2. semester Indføring i sprogpsykologi: forståelsens psykologi 15 ects KA-tilvalg 15 ects 3. semester Mobilitetsvindue Sprogpsykologisk formidling 15 ects KA-tilvalg 15 ects 4. semester Speciale 30 ects Modul Titel ECTSpoint Semester Prøveform Bedømmelse Censur Fagtype Modul 1 Indføring i sprogpsykologi det tværfaglige grundlag Introduction to the Psychology of Language the Interdisciplinary Foundation 15 Første Fagelementkode HSSK03512E Indføring i sprogpsykologi det tværfaglige grundlag Introduction to the Psychology of Language the Interdisciplinary Foundation 15 Første Bunden, skriftlig hjemmeopgave Set written takehome assignment 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk Modul 2 Indføring i sprogpsykologi forståelsens psykologi Introduction to the Psychology of Language the 15 Første 6

7 Psychology of Understanding Fagelementkode HSSK03521E Indføring i sprogpsykologi forståelsens psykologi Introduction to the Psychology of Language the Psychology of Understanding 15 Første Bunden, skriftlig hjemmeopgave Set written takehome assignment 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk Modul 3 Sprogpsykologisk kommunikationsanalyse Communication Analysis in the Psychology of Language 15 Andet Fagelementkode HSSK03531E Sprogpsykologisk kommunikationsanalyse Communication Analysis in the Psychology of Language 15 Andet Fri, skriftlig hjemmeopgave Free written takehome assignment 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende Modul 4 Sprogpsykologiske metoder Research Methods in the Psychology of Language 15 Andet Fagelementkode HSSK03541E Sprogpsykologiske metoder Research Methods in the Psychology of Language 15 Andet Fri, skriftlig hjemmeopgave Free written takehome assignment 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende Modul 5 Sprogpsykologisk formidling The Psychology of Language as a Basis for Academic and Professional Communication 15 Tredje Fagelementkode HSSK03551E Sprogpsykologisk formidling The Psychology of Language as a Basis for Academic and Professional Communication 15 Tredje Fri, mundtlig prøve med synopsis Free oral exam with synopsis 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende Modul 6 Særligt studeret sprogpsykologisk emne A Specialized Topic in the Psychology of Language A 15 Udbydes frit 7

8 Fagelementkode HSSK03361E Særligt studeret sprogpsykologisk emne A Specialized Topic in the Psychology of Language A 15 Udbydes frit Fri, skriftlig hjemmeopgave Free written takehome assignment 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og valgfag Modul 7 Særligt studeret sprogpsykologisk emne B Specialized Topic in the Psychology of Language B 15 Udbydes frit Fagelementkode HSSK03371E Særligt studeret sprogpsykologisk emne B Specialized Topic in the Psychology of Language B 15 Udbydes frit Fri, skriftlig hjemmeopgave Free written takehome assignment 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og valgfag Modul 8 Særligt studeret sprogpsykologisk emne C Specialized Topic in the Psychology of Language C 15 Udbydes frit Fagelementkode HSSK03381E Særligt studeret sprogpsykologisk emne C Specialized Topic in the Psychology of Language C 15 Udbydes frit Fri, skriftlig hjemmeopgave Free written takehome assignment 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og valgfag Kandidattilvalg 15 Første/ andet/ tredje Afhænger af det valgte tilvalg Tilvalg Modul 9 Særligt studeret sprogpsykologisk emne D Specialized Topic in the Psychology of Language D 15 Udbydes frit Fagelementkode HSSK03561E Særligt studeret sprogpsykologisk emne D Specialized Topic in the Psychology of Language D 15 Udbydes frit Fri, mundtlig prøve med synopsis Free oral exam with synopsis 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og valgfag Modul 10 Særligt studeret sprogpsykologisk emne F Specialized Topic in the Psychology of Language F 10 Udbydes frit Fagelementkode HSSK03571E Særligt studeret sprogpsykologisk emne F Specialized Topic in 10 Udbydes frit Fri, skriftlig hjemmeopgave Free written takehome assignment 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og valgfag 8

9 the Psychology of Language F Kandidattilvalg 15 Første/ andet/ tredje Afhænger af det valgte tilvalg Tilvalg Modul 11 Projektorienteret forløb Academic Internship 15 Udbydes frit Fagelementkode HSSK03411E Projektorienteret forløb Academic Internship 15 Udbydes frit Fri, skriftlig hjemmeopgave Free written takehome assignment Bestået/Ikke bestået Intern Konstituerende og valgfag Modul 12 Speciale Thesis 30 Fjerde Fagelementkode HSSK03421E Speciale Thesis 30 Fjerde Fri, skriftlig hjemmeopgave Free written takehome assignment 7-trins-skalaen Ekstern Konstituerende og obligatorisk 9

10 11. Uddannelsens moduler: Modul 1: Indføring i sprogpsykologi det tværfaglige grundlag Introduction to the Psychology of Language the Interdisciplinary Foundation Kompetencemål for modulet Modulet er en indføring i sprogpsykologi med særlig fokus på fagets tværfaglige grundlag, forankret især i henholdsvis sprogvidenskab og psykologi. Modulet er et studiemæssigt krav for studerende på kandidatuddannelsen på sprogpsykologi. Modulet belyser potentialer og begrænsninger vedrørende teoridannelser af sprogpsykologisk karakter. Det giver derved deltagere som består modulet, kompetencer til på et videnskabeligt grundlag at reflektere over fagområdets viden. Mere specifikt opnår deltagere som består modulet, forståelse for mulighederne ved at integrere sproglige og psykologiske perspektiver med hinanden. Herunder hører indsigt i væsentlige forhold vedrørende sprog og personlighed, sprog og verdensanskuelse, sprog og kultur, sprog og interaktion, sprog og kropslighed, sprog og udvikling, sprog og gruppedannelse samt sprog og sociale relationer i almindelighed. Eksempelvis opnår deltagere indsigt i, hvilken rolle sproget spiller i forbindelse med både tilegnelsen af og den daglige repræsentation af selv et. Deltagere opnår også indsigt i, hvilken rolle sproget spiller i forbindelse med menneskers daglige og evt. professionelle opretholdelse og forhandling af relationer til hinanden. Samlet giver modulet den studerende et tværvidenskabeligt grundlag for at senere i løbet af uddannelsen eller efterfølgende på arbejdsmarkedet at fordybe sig i henholdsvis sproglige og psykologiske problemstillinger med en bevidsthed om deres tilknytning til hinanden. Indføring i sprogpsykologi det tværfaglige grundlag (konstituerende og obligatorisk) Introduction to the Psychology of Language the Interdisciplinary Foundation (constituent and compulsory) Fagelementkode HSSK03512E Faglige mål Eksaminanden kan orientere sig og navigere inden for det sprogpsykologiske felt; genkende og vurdere potentialer og begrænsninger i forskellige teoretiske felter, herunder: brugsbaserede sprogvidenskabelige traditioner, samt personligheds-, social-, udviklings-, kultur- og narrativpsykologiske retninger; opstille forslag til nye løsningsmodeller i de tilfælde hvor de eksisterende vurderes ikke at slå til. 10

11 Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Der gennemgås ved holdundervisning suppleret med gruppearbejde teorier om og undersøgelser af sprog og psykologi. Studerende skal aktivt diskutere teorierne og deres bagvedliggende antagelser og kritisk forholde sig til deres sprogpsykologiske potentiale. Samtidig skal studerende gennem øvelser løbende forholde teorier og undersøgelser til aktuelle problemstillinger, der knytter sig til beskæftigelse inden for deres fagområde. Der er ingen pensumkrav i forbindelse med bundne skriftlige hjemmeopgaver. Prøveform: Bunden, skriftlig hjemmeopgave. Modulets underviser udformer to spørgsmål inden for fagelementets område. Eksaminanden vælger selv hvilket spørgsmål vedkommende forholder sig til, og opgaven udformes som en besvarelse af dette spørgsmål. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens valg. Censur: Ekstern. Omfang: Opgaven skal have et omfang på normalsider ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Omfang øges med seks normalsider pr. gruppemedlem. Der gives 1 uge til besvarelsen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Hver enkelt eksaminands præstation skal være en afrundet helhed, der kan udskilles og bedømmes separat. Max. 30 % af opgaven må være forfattet af flere studerende i fællesskab. Det skal fremgå, hvem der har skrevet hvilke dele af opgaven. 11

12 Modul 2: Indføring i sprogpsykologi forståelsens psykologi Introduction to the Psychology of Language the Psychology of Understanding Kompetencemål for modulet Modulet giver en psykologisk orienteret indføring i studiet af forståelse mellem mennesker. Modulet er et studiemæssigt krav for studerende på kandidatuddannelsen på sprogpsykologi. Der vil blive sat fokus på den del af forståelse, der handler om vores almenmenneskelige, men dog individuelt varierende evne til at forstå og tage højde for egne og især andres følelser, tanker og behov. Den studerende, der gennemfører og består modulet, bliver indført i og opnår evne til at reflektere over teoretisk og empirisk baseret forskning om mellem-menneskelig forståelse - fra både udviklingspsykologiske, personlighedspsykologiske, kognitionspsykologiske og socialpsykologiske perspektiver. Studerende vil blive i stand til at diskutere og udpege vigtigheder i at kunne forstå egne og andres mentale tilstande i kommunikative kontekster især i professionelle sammenhænge, hvor der fokuseres på relationer mellem fx ledere og medarbejdere, læger og patienter, tekstformidlere og modtagere, undervisere og studerende. Studerende vil samtidig opøve deres evner til at analysere og opstille nye løsningsmodeller i forbindelse med at fremanalysere forskellige menneskers tilbøjeligheder til at kunne forstå egne og andres mentale tilstande. Samlet giver modulet den studerende et psykologisk videnskabeligt grundlag for at arbejde med de forståelser der er så centrale for både den studerende i de øvrige moduler på sprogpsykologi og for den færdige kandidat. Indføring i sprogpsykologi forståelsens psykologi (konstituerende og obligatorisk) Introduction to the Psychology of Language the Psychology of Understanding (constituent and compulsory) Fagelementkode HSSK03521E Faglige mål Eksaminanden kan orientere sig i de felter inden for psykologien, der arbejder med at teoretisere over og undersøge menneskets evne til at forstå egne og andres mentale tilstande; reflektere over det sprogsyn, der knytter sig til de forskellige teoridannelser; baseret på de læste teorier, reflektere over og diskutere, hvordan evnen til at forstå hinanden kan undersøges og evt. opøves; relatere den opnåede viden om forståelsens psykologi til det 12

13 sprogpsykologiske fagområde, herunder især at relatere evnen til at forstå hinandens mentale tilstande til relationsetableringer i profesionelle sammenhænge. Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Der gennemgås ved holdundervisning suppleret med gruppearbejde teorier om og undersøgelser af forståelser inden for psykologiens kernediscipliner. Studerende skal aktivt diskutere teorierne og deres bagvedliggende antagelser og kritisk forholde sig til de måder, hvorpå forståelse mellem mennesker er blevet undersøgt og kan undersøges. Samtidig skal studerende gennem øvelser løbende forholde teorier og undersøgelser til aktuelle problemstillinger, der knytter sig til beskæftigelse inden for deres fagområde. Der er ingen pensumkrav i forbindelse med bundne skriftlige hjemmeopgaver. Prøveform: Bunden, skriftlig hjemmeopgave. Modulets underviser udformer to spørgsmål inden for fagelementets område. Eksaminanden vælger selv hvilket spørgsmål vedkommende forholder sig til, og opgaven udformes som en besvarelse af dette spørgsmål. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens valg. Censur: Ekstern. Omfang: Opgaven skal have et omfang på normalsider ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Omfanget øges med seks normalsider pr. hvert gruppemedlem. Der gives 1 uge til besvarelsen. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Hver enkelt eksaminands præstation skal være en afrundet helhed, der kan udskilles og bedømmes separat. Max. 30 % af opgaven må være forfattet af flere studerende i fællesskab. Det skal fremgå, hvem der har skrevet hvilke dele af opgaven. 13

14 Modul 3: Sprogpsykologisk kommunikationsanalyse Communication Analysis in the Psychology of Language Kompetencemål for modulet Modulet vil først og fremmest styrke den studerendes sprogbrugsanalytiske kompetencer, dvs. evnen til at udlede kvalificerede, perspektivrige og refleksivt evaluerende iagttagelser af sprogbrug. Dette gøres ved, at den studerende præsenteres for og bliver i stand til at anvende en række sprogbrugsanalytiske tilgange. Den primære aktivitet på kurset vil være at analysere kommunikation i dybden. Der vil blive analyseret kommunikation, som den udspiller sig i en række forskellige sammenhænge: når mennesker mødes ansigt-til-ansigt, kommunikerer medieret via. telefon, mail eller chat, og når mennesker producerer eller læser tekster. Genstanden er således både talesprog (herunder også det nonverbale), skriftsprog og former, der somme tider betegnes som blandede. Foruden at opnå sproganalytiske kompetencer bliver den studerende styrket i sine evner til at knytte analytiske iagttagelser an til de teorier, analysemetoderne bygger på og til centrale sprogpsykologiske teoridannelser i det hele taget. Endvidere styrkes den studerendes evner til at gennemskue særlige karakteristika (herunder fordele og begrænsninger) ved at anlægge forskellige analytiske og teoretiske perspektiver på sprogbrug. Sprogpsykologisk kommunikationsanalyse (konstituerende) Communication Analysis in the Psychology of Language (constituent) Fagelementkode HSSK03531E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre for og beherske forskellige sprogbrugsanalytiske tilgange selvstændigt forholde sig kritisk til de forskellige tilgange og deres teoretiske udgangspunkter; udvælge, afgrænse og behandle en specifik kommunikationsanalytisk problemstilling; diskutere, analysere og vurdere kommunikation i teori og praksis. Der gennemgås ved holdundervisning suppleret med gruppearbejde udvalgte sprogbrugsanalytiske tilgange og det teoretiske fundament de hviler på. Den studerende trænes indgående i at anvende og beherske de tilgange der arbejdes med. Endvidere skal studerende aktivt diskutere teorierne og deres bagvedliggende antagelser og kritisk forholde sig til de måder, hvorpå sprogbrug er blevet undersøgt og kan undersøges. Samtidig skal studerende gennem øvelser løbende forholde teorier og undersøgelser til aktuelle problemstillinger, der knytter sig til beskæftigelse inden for deres fagområde. 14

15 Pensum Prøvebestemmelser Der er ingen pensumkrav i forbindelse med frie skriftlige hjemmeopgaver. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave. Eksaminanden udformer en selvstændig problemformulering, som rejser et eller flere spørgsmål inden for fagelementets område. Opgaven udformes som en besvarelse af dette eller disse spørgsmål. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens valg. Censur: Ekstern. Omfang: Opgaven skal have et omfang på normalsider ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Omfanget øges med otte normalsider pr. hvert gruppemedlem. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Hver enkelt eksaminands præstation skal være en afrundet helhed, der kan udskilles og bedømmes separat. Max. 30 % af opgaven må være forfattet af flere studerende i fællesskab. Det skal fremgå, hvem der har skrevet hvilke dele af opgaven. Modul 4: Sprogpsykologiske metoder Research Methods in the Psychology of Language Kompetencemål for modulet Modulet behandler forskellige empiriske metoder og metodologiske problemstillinger i sprogpsykologiske analyser og forskning, dvs. empirisk forskning, der belyser, hvordan mennesker gør sig forståelige for og forstår hinanden, sig selv og deres omverden. Den studerende, som gennemfører og består modulet, opnår bredt kendskab til og teoretisk grundlag for at kunne orientere sig i og navigere imellem forskellige metodologiske perspektiver inden for det sprogpsykologiske felt. På dette grundlag kan den studerende gøre sig kritiske teoretiske overvejelser og redegøre for styrker og svagheder ved forskellige metodologiske tilgange og konkrete empiriske undersøgelser, navigere i det nye stof og strukturere og systematisere ny viden, identificere og afgrænse problemstillinger, foreslå nye løsningsmodeller, der kan belyses empirisk, gennemføre selvstændige analyser i henhold til en selvvalgt empirisk metode samt gøre sig kritiske overvejelser med hensyn til implikationer af egne teori- og metodevalg. Den studerende tilegner sig generelle færdigheder, der gør vedkommende i stand til at varetage stillinger, hvori vidensproduktion indgår som et centralt element. 15

16 Sprogpsykologiske metoder (konstituerende) Research Methods in the Psychology of Language (constituent) Fagelementkode HSSK03541E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan teoretisk beherske forskellige videnskabelige metoder til empirisk belysning af sprogpsykologiske problemstillinger og udvise praktiske færdigheder i anvendelse heraf; redegøre for implikationer ved forskellige metodologiske valg; udvise specifikke færdigheder inden for anvendelse af en udvalgt metodologisk tilgang til belysning af en konkret sprogpsykologisk problemstilling; skaffe sig overblik over en større vidensmængde; udvise evne til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt, dokumentere praktiske færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og efterbehandle resultater fra en empirisk pilotundersøgelse af en sprogpsykologisk problemstilling. Dette opnås gennem fokus på et eller flere af følgende trin: o begrunde valg af metode og empiri; o foretage en dataindsamling; o o efterbehandle (dele af) data; kritisk vurdere undersøgelsens gyldighed og pålidelighed samt formidling af den opnåede indsigt. Der gennemgås ved holdundervisning suppleret med gruppearbejde eksisterende sprogpsykologiske undersøgelser og de metoder undersøgelserne baserer sig på. Studerende skal aktivt diskutere metoderne og deres bagvedliggende antagelser og kritisk forholde sig til de måder, hvorpå sprogpsykologiske spørgsmål er blevet undersøgt og kan undersøges. Studerende skal ligeledes diskutere hvordan forskere og studerende kan komme fra interessevækkende fænomener til skitserede pilotundersøgelser af dem. Den studerende trænes indgående i at anvende og beherske de metoder der arbejdes med. Samtidig skal studerende gennem øvelser løbende forholde teorier og undersøgelser til aktuelle problemstillinger, der knytter sig til beskæftigelse inden for deres fagområde. Pensum Der er ingen pensumkrav i forbindelse med frie skriftlige hjemmeopgaver. 16

17 Prøvebestemmelser Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave. Eksaminanden udformer en selvstændig problemformulering, som rejser et eller flere spørgsmål inden for fagelementets område. Opgaven udformes som en besvarelse af dette eller disse spørgsmål. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens valg. Censur: Ekstern. Omfang: Opgaven skal have et omfang på normalsider ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Omfanget øges med otte normalsider pr. hvert gruppemedlem. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Hver enkelt eksaminands præstation skal være en afrundet helhed, der kan udskilles og bedømmes separat. Max. 30 % af opgaven må være forfattet af flere studerende i fællesskab. Det skal fremgå, hvem der har skrevet hvilke dele af opgaven. Modul 5: Sprogpsykologisk formidling The Psychology of Language as a Basis for Academic and Professional Communication Kompetencemål for modulet Modulet anlægger teoretiske og praktiske perspektiver på emnet formidling. Det indebærer introduktion til teoretiske problemstillinger, som beskriver formidlingsmæssige udfordringer, herunder: formål, forståelighed, målrettethed, interessekonflikter, hukommelsesaspekter, subjektivitet og idiosynkrasier. Det indebærer også, at deltagere opnår praktisk erfaring gennem tilvejebringelsen af egne formidlingsprodukter. Endelig indebærer det integration af teoretiske og praktiske perspektiver igennem refleksion over egen praksis. Den studerende, som gennemfører og består modulet, opnår således teoretisk grundlag for at kunne orientere sig i, navigere imellem og basere egen formidlingspraksis på forskellige teorier om formidling. På dette grundlag kan den studerende gøre sig kritiske teoretiske overvejelser om forståelig og målrettet formidling, redegøre for relationer mellem forskellige formidlingsteorier samt redegøre for styrker og svagheder ved forskellige teorier om formidling og formidlingspraksis i forhold til specifikke målgrupper og formål. Dertil kan den studerende på teoretiske grundlag gennemføre selvstændige analyser og evalueringer af konkrete formidlingsprodukter samt foreslå, implementere og evaluere forbedringer af egen og andres formidling i konkrete formidlingsopgaver. 17

18 Sprogpsykologisk formidling (konstituerende) The Psychology of Language as a Basis for Academic and Professional Communication (constituent) Fagelementkode HSSK03551E Faglige mål Eksaminanden kan udpege og diskutere formidlingsmæssige problemstillinger i både teori og praksis; afgrænse og tilrettelægge en formidlingsmæssig opgave; i et selvvalgt formidlingsprojekt reflektere over, evaluere og forbedre både egen og andres formidling med kobling til både teori og praksis; vurdere og forbedre eksisterende formidling; Ved bedømmelsen vægtes derfor både den studerendes evne til at udpege og tage stilling til formidlingsmæssige problemstillinger i relation til eget projekt, men også eksaminandens arbejde med kvalitetsudvikling af formidlingen i projektet i forhold til den valgte målgruppe og de læste teorier. Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Der gennemgås ved holdundervisning suppleret med gruppearbejde udvalgte eksempler på vellykket formidling. De studerende trænes i selv at opspore instruktive eksempler på formidling. Kursets teoretiske del sigter mod grundlag for udformningen af en formidlingsopgave. Arbejdet med at give og at modtage brugbar feedback trænes både i grupper og på holdet som helhed. Til prøven opgives et pensum på 850 normalsider videnskabelig litteratur af relevans for fagelementets emne, heraf min. 200 (men gerne op til 850) normalsider som den studerende selv har fundet uden for fagelementets læseplan. Pensum skal ikke godkendes, men vedlægges synopsis. Prøveform: Fri, mundtlig sagsfremstilling med synopsis efterfulgt af dialog mellem eksaminator og eksaminand. Eksaminanden udarbejder en synopsis der består af følgende dele: (1) problemformulering; (2) overvejelser af teoretisk eller metodisk karakter; (3) kort disposition for den mundtlige fremstilling. Hertil kan føjes bilag, fx i form af citater, formidlingsprodukter, illustrationer, undersøgelsesresultater, udskrifter og lignende. Synopsisen danner udgangspunkt for den mundtlige eksamination, hvor bilagets elementer kan inddrages som genstand for analyse, kritik eller diskussion. Aflevering skal ske i henhold til de gældende retningslinjer på INSS. Synopsisen kan udarbejdes individuelt eller i grupper. Synopsisen indgår ikke i bedømmelsen. 18

19 Ved den individuelle mundtlige eksamen indleder eksaminanden med en perspektivering af synopsisen på baggrund af den individuelt udformede disposition. Herefter former den mundtlige eksamen sig som en dialog. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Bedømmelsen sker udelukkende på baggrund af den individuelle mundtlige prøve. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens valg. Censur: Ekstern. Omfang: Problemformuleringen og de teoretiske/metodiske overvejelser må fylde maks. 1 normalside. Dispositionen må fylde maks. 1 normalside. Bilaget må have et omfang på maks. 4 normalsider. Bilagets elementer skal være nummererede. Den mundtlige eksamen har et omfang af maks. 30 minutter inklusiv bedømmelse. Eksaminandens indledende perspektivering af synopsisen må maks. vare 10 minutter, herefter ca. 15 minutters diskussion mellem eksaminand og eksaminator. Der er ingen forberedelsestid. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladte. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Synopsisenkan dog udarbejdes i grupper à maks. 5 personer og skal indeholde individuelt udformede dispositioner (maks. 1 side pr. gruppemedlem) for den mundtlige fremstilling. 2 siders ekstra bilag pr. ekstra gruppemedlem tolereres. Modul 6: Særligt studeret sprogpsykologisk emne A Specialized Topic in the Psychology of Language A Kompetencemål for modulet Modulet sætter fokus på et afgrænset emneområde, et teorifelt eller en udvalgt metodologi inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i Kompetenceprofilen for den færdige kandidat, jf. studieordningens 9. Den studerende, som gennemfører og består modulet, opnår indgående kendskab til og teoretisk grundlag for at kunne orientere sig og navigere inden for et afgrænset sprogpsykologisk emnefelt og/eller specifikt metodologisk perspektiv for at belyse spørgsmål om sproglig praksis og forståelse. På dette grundlag kan den studerende gøre sig kritiske, teoretiske og metodologiske overvejelser, navigere i det nye stofområde, strukturere og systematisere viden og/eller gennemføre selvstændige analyser med henblik på belysning af problemstillinger inden for det afgrænsede sprogpsykologiske emnefelt eller i et specifikt metodologisk perspektiv. 19

20 Særligt studeret sprogpsykologisk emne A (konstituerende og valgfag) Specialized Topic in the Psychology of Language A (constituent and selective subject) Fagelementkode HSSK03361E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan redegøre for problemer, metoder og tilgange ved studier af et afgrænset emne inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i fagets Kompetenceprofil for den færdige kandidat, jf. studieordningens 9; selvstændigt og på videnskabelig vis formulere og belyse nye problemstillinger inden for dette emne; tilegne sig en større vidensmængde og evne til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt; mestre det opgivne stof samt foretage en dybtgående analyse deraf; diskutere såvel etablerede teoretiske positioner som egne personlige anskuelser i relation til emnet. Det særligt studerede emne åbner mulighed for at der undervises med sprogpsykologiske perspektiver på nye områder og med brug af nye undervisningsmetoder som passer til disse områder. De studerende vil evt. blive inddraget i arbejdet med at fremskaffe eksempler på emnets fremtrædelsesformer. Der anvendes kombinationer af forelæsninger og gruppearbejde. Der er ingen pensumkrav i forbindelse med frie skriftlige hjemmeopgaver. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave. Eksaminanden udformer en selvstændig problemformulering, som rejser et eller flere spørgsmål inden for fagelementets område. Opgaven udformes som en besvarelse af dette eller disse spørgsmål. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens valg. Censur: Ekstern. Omfang: Opgaven skal have et omfang på normalsider ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Omfanget øges med otte normalsider pr. hvert gruppemedlem. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Hver enkelt eksaminands præstation skal være en afrundet helhed, der kan udskilles og bedømmes separat. Max. 30 % af opgaven må være forfattet af flere studerende i fællesskab. Det skal fremgå, hvem der har skrevet hvilke dele af opgaven. 20

21 Modul 7: Særligt studeret sprogpsykologisk emne B Specialized Topic in the Psychology of Language B Kompetencemål for modulet Modulet sætter fokus på et afgrænset emne, et teorifelt eller en udvalgt metodologi inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i Kompetenceprofil for den færdige kandidat, jf. studieordningens 9. Den studerende, som gennemfører og består modulet, opnår indgående kendskab til og teoretisk grundlag for at kunne orientere sig og navigere inden for et afgrænset sprogpsykologisk emnefelt og/eller specifikt metodologisk perspektiv for at belyse spørgsmål om sproglig praksis og forståelse. På dette grundlag kan den studerende gøre sig kritiske, teoretiske og metodologiske overvejelser, navigere i det nye stofområde, strukturere og systematisere viden og/eller gennemføre selvstændige analyser med henblik på belysning af problemstillinger inden for det afgrænsede sprogpsykologiske emnefelt eller i et specifikt metodologisk perspektiv. Særligt studeret sprogpsykologisk emne B (konstituerende og valgfag) Specialized Topic in the Psychology of Language B (constituent and selective subject) Fagelementkode HSSK03371E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre for problemer, metoder og teoretiske tilgange ved studier af et afgrænset emne inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i fagets Kompetenceprofil for den færdige kandidat, jf. studieordningens 9; selvstændigt og på videnskabelig vis formulere og belyse nogle teoretiske problemstillinger inden for dette emne; tilegne sig en større vidensmængde og evne til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt; mestre det opgivne stof samt foretage en dybtgående teoretisk analyse deraf; diskutere såvel etablerede teoretiske positioner som egne personlige anskuelser i relation til emnet. Det særligt studerede emne åbner mulighed for, at der undervises med sprogpsykologiske perspektiver på nye områder og med brug af nye undervisningsmetoder, som passer til disse områder. De studerende vil evt. blive inddraget i arbejdet med at fremskaffe eksempler på emnets fremtrædelsesformer. Der anvendes kombinationer af forelæsninger og gruppearbejde. 21

22 Pensum Prøvebestemmelser Der er ingen pensumkrav i forbindelse med frie skriftlige hjemmeopgaver. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave. Eksaminanden udformer en selvstændig problemformulering, som rejser et eller flere spørgsmål inden for fagelementets område. Opgaven udformes som en besvarelse af dette eller disse spørgsmål. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens valg. Censur: Ekstern. Omfang: Opgaven skal have et omfang på normalsider ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Omfanget øges med otte normalsider pr. hvert gruppemedlem. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Hver enkelt eksaminands præstation skal være en afrundet helhed, der kan udskilles og bedømmes separat. Max. 30 % af opgaven må være forfattet af flere studerende i fællesskab. Det skal fremgå, hvem der har skrevet hvilke dele. Modul 8: Særligt studeret sprogpsykologisk emne C Specialized Topic in the Psychology of Language C Kompetencemål for modulet Modulet sætter fokus på et afgrænset emne, et teorifelt eller en udvalgt metodologi inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i Kompetenceprofil for den færdige kandidat, jf. studieordningens 9. Den studerende, som gennemfører og består modulet, opnår indgående kendskab til og teoretisk grundlag for at kunne orientere sig og navigere inden for et afgrænset sprogpsykologisk emnefelt og/eller specifikt metodologisk perspektiv for at belyse spørgsmål om sproglig praksis og forståelse. På dette grundlag kan den studerende gøre sig kritiske, teoretiske og metodologiske overvejelser, navigere i det nye stofområde, strukturere og systematisere viden og/eller gennemføre selvstændige analyser med henblik på belysning af problemstillinger inden for det afgrænsede sprogpsykologiske emnefelt eller i et specifikt metodologisk perspektiv. 22

23 Særligt studeret sprogpsykologisk emne C (konstituerende og valgfag) Specialized Topic in the Psychology of Language C (constituent and selective subject) Fagelementkode HSSK03381E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøvebestemmelser Eksaminanden kan redegøre for problemer, metoder og teoretiske tilgange ved studier af et afgrænset emne inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i fagets Kompetenceprofil for den færdige kandidat, jf. studieordningens 9; selvstændigt og på videnskabelig vis formulere og belyse nogle teoretiske problemstillinger inden for dette emne; tilegne sig en større vidensmængde og evne til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt; mestre det opgivne stof samt foretage en dybtgående teoretisk analyse deraf; diskutere såvel etablerede teoretiske positioner som egne personlige anskuelser i relation til emnet. Det særligt studerede emne åbner mulighed for, at der undervises med sprogpsykologiske perspektiver på nye områder og med brug af nye undervisningsmetoder, som passer til disse områder. De studerende vil evt. blive inddraget i arbejdet med at fremskaffe eksempler på emnets fremtrædelsesformer. Der anvendes kombinationer af forelæsninger og gruppearbejde. Der er ingen pensumkrav i forbindelse med frie skriftlige hjemmeopgaver. Prøveform: Fri, skriftlig hjemmeopgave. Eksaminanden udformer en selvstændig problemformulering, som rejser et eller flere spørgsmål inden for fagelementets område. Opgaven udformes som en besvarelse af dette eller disse spørgsmål. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens valg. Censur: Ekstern. Omfang: Opgaven skal have et omfang på normalsider ekskl. indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. bilag. Omfanget øges med otte normalsider pr. hvert gruppemedlem. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan aflægges individuelt eller som gruppeprøve. Hver enkelt eksaminands præstation skal være en afrundet helhed, der kan udskilles og bedømmes separat. Max. 30 % af opgaven må være forfattet af flere studerende i fællesskab. Det skal fremgå, hvem der har skrevet hvilke dele. 23

24 Modul 9: Særligt studeret sprogpsykologisk emne D Specialized Topic in the Psychology of Language D Kompetencemål for modulet Modulet sætter fokus på et afgrænset emne, et teorifelt eller en udvalgt metodologi inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i Kompetenceprofil for den færdige kandidat, jf. studieordningens 9. Den studerende som gennemfører og består modulet, opnår indgående kendskab til og teoretisk grundlag for at kunne orientere sig og navigere inden for et afgrænset sprogpsykologisk emnefelt og/eller specifikt metodologisk perspektiv for at belyse spørgsmål om sproglig praksis og forståelse. På dette grundlag kan den studerende gøre sig kritiske, teoretiske og metodologiske overvejelser, navigere i det nye stofområde, strukturere og systematisere viden og/eller gennemføre selvstændige analyser med henblik på belysning af problemstillinger inden for det afgrænsede sprogpsykologiske emnefelt eller i et specifikt metodologisk perspektiv. Særligt studeret sprogpsykologisk emne D (konstituerende og valgfag) Specialized Topic in the Psychology of Language D (constituent and selective subject) Fagelementkode HSSK03561E Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Eksaminanden kan redegøre for problemer, metoder og tilgange ved studier af et afgrænset emne inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i fagets Kompetenceprofil for den færdige kandidat, jf. studieordningens 9; selvstændigt og på videnskabelig vis formulere og belyse problemstillinger inden for dette emne; tilegne sig en større vidensmængde og evne til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt; mestre det opgivne stof samt foretage en dybtgående analyse deraf; diskutere såvel etablerede teoretiske positioner som egne personlige anskuelser i relation til emnet. Det særligt studerede emne åbner mulighed for, at der undervises med sprogpsykologiske perspektiver på nye områder og med brug af nye undervisningsmetoder, som passer til disse områder. De studerende vil evt. blive inddraget i arbejdet med at fremskaffe eksempler på emnets fremtrædelsesformer. Der anvendes kombinationer af forelæsninger og gruppearbejde. Til prøven opgives et pensum på 850 normalsider videnskabelig litteratur af relevans for emnet heraf min. 200 (men gerne op til 850) 24

25 normalsider angivet som fokusstof. Pensum skal ikke godkendes, men vedlægges synopsis. Prøvebestemmelser Prøveform: Fri, mundtlig sagsfremstilling med synopsis efterfulgt af dialog mellem eksaminator og eksaminand. Eksaminanden udarbejder en synopsis der består af følgende dele: (1) problemformulering; (2) overvejelser af teoretisk eller metodisk karakter; (3) kort disposition for den mundtlige fremstilling. Hertil kan føjes bilag, fx i form af citater, formidlingsprodukter, illustrationer, undersøgelsesresultater, udskrifter og lignende. Synopsisen danner udgangspunkt for den mundtlige eksamination, hvor bilagets elementer kan inddrages som genstand for analyse, kritik eller diskussion. Aflevering skal ske i henhold til de gældende retningslinjer på INSS. Synopsisen kan udarbejdes individuelt eller i grupper. Synopsisen indgår ikke i bedømmelsen. Ved den individuelle mundtlige eksamen indleder eksaminanden med en perspektivering af materialet på baggrund af den individuelt udformede disposition. Herefter former den mundtlige eksamen sig som en dialog. Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen. Bedømmelsen sker udelukkende på baggrund af den individuelle mundtlige prøve. Eksamenssprog: Dansk eller engelsk efter eksaminandens valg. Censur: Ekstern. Omfang: Problemformuleringen og de teoretiske/metodiske overvejelser må fylde maks. 1 normalside. Dispositionen må fylde maks. 1 normalside. Bilaget må have et omfang på maks. 4 normalsider. Bilagets elementer skal være nummererede. Den mundtlige eksamen har et omfang af maks. 30 minutter inklusiv bedømmelse. Eksaminandens indledende perspektivering af materialet må maks. vare 10 minutter, herefter ca. 15 minutters diskussion mellem eksaminand og eksaminator. Der er ingen forberedelsestid. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladte.. Gruppeprøvebestemmelser: Prøven kan kun aflægges individuelt. Materialet kan dog udarbejdes i grupper à maks. 5 personer og skal foruden den fælles udarbejdede problemformulering indeholde individuelt udformede dispositioner (maks. 1 side pr. gruppemedlem) for den mundtlige fremstilling. Foruden de tilladte 4 siders bilag må der vedlægges 2 siders ekstra bilag pr. ekstra gruppemedlem. 25

26 Modul 10: Særligt studeret sprogpsykologisk emne F Specialized Topic in the Psychology of Language F 10 ECTS-point Kompetencemål for modulet Modulet sætter fokus på et afgrænset emne, et teorifelt eller en udvalgt metodologi inden for det sprogpsykologiske område, som beskrevet i Kompetenceprofil for den færdige kandidat, jf. studieordningens 9. Den studerende, som gennemfører og består modulet, opnår indgående kendskab til og teoretisk grundlag for at kunne orientere sig og navigere inden for et afgrænset sprogpsykologisk emnefelt og/eller specifikt metodologisk perspektiv for at belyse spørgsmål om sproglig praksis og forståelse. På dette grundlag kan den studerende gøre sig kritiske, teoretiske og metodologiske overvejelser, navigere i det nye stofområde, strukturere og systematisere viden og/eller gennemføre selvstændige analyser med henblik på belysning af problemstillinger inden for det afgrænsede sprogpsykologiske emnefelt eller i et specifikt metodologisk perspektiv. Særligt studeret sprogpsykologisk emne F (konstituerende og valgfag) Specialized Topic in the Psychology of Language F (constituent and selective subject) Fagelementkode HSSK03571E 10 ECTS-point Faglige mål Undervisnings- og arbejdsformer Eksaminanden kan redegøre for problemer og teoretiske tilgange ved studier af et afgrænset emne inden for det sprogpsykologiske område som beskrevet i fagets Kompetenceprofil for den færdige kandidat, jf. studieordningens 9; på videnskabelig vis formulere og belyse teoretiske problemstillinger inden for dette emne; tilegne sig en vidensmængde og evne til at skelne mellem væsentligt og uvæsentligt; mestre det opgivne stof samt foretage en dybtgående analyse deraf; diskutere såvel etablerede teoretiske positioner som egne personlige anskuelser i relation til emnet. Det særligt studerede emne åbner mulighed for, at der undervises med sprogpsykologiske perspektiver på nye områder, og med brug af nye undervisningsmetoder, som passer til disse områder. De studerende vil evt. blive inddraget i arbejdet med at fremskaffe eksempler på emnets fremtrædelsesformer. Der anvendes kombinationer af forelæsninger og gruppearbejde. 26

The study Committee for Nordic Studies and Linguistics Faculty of Humanities University of Copenhagen

The study Committee for Nordic Studies and Linguistics Faculty of Humanities University of Copenhagen Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Sprogpsykologi 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies In the Psychology of Language

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Sprogpsykologi, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in the Psychology of Language The 2008 Curriculum Justeret 2008, 2009, 2011, 2013 og 2014 Rettet

Læs mere

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og tilhørsforhold...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kreative processer/innovation, 2009-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Creative Processes/Innovation The 2009 Curriculum

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Justeret

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Oversættelsesstudier, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Translation Studies The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Scandinavian Identities et tværhumanistisk tilvalg ved Dansk og Historie, 2008-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Scandiavian

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019 Justeret 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

Moderne Europastudier,

Moderne Europastudier, Studieordning for tilvalg på kandidatniveau i Moderne Europastudier, 2013-ordningen Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Auditiv Kultur, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Auditory Culture The 2008 Curriculum Revideret 2010 Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen

Studieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Studieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Rettet 2018 og 2018_2 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold, normering og struktur...

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg på filosofi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kulturarv og museumsformidling, 2008-ordningen Curriculum for elective studies within a Master s Programme in Cultural Heritage and Museum Theory The 2008

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Skabelon for Studieordning for bachelortilvalget i Interkulturelle erhvervskompetencer og Kommunikation, 2010-ordningen Curriculum for the Elective Bachelor s Studies in Intercultural Business Competence

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i retorik 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen

Studieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Centralasien- og Afghanistanstudier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Centralasien- og Afghanistanstudier, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2017 Adjusted 2008 and 2017

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2017 Adjusted 2008 and 2017 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Filmvidenskab, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Film Studies The 2008 Curriculum Justeret 2010 og 2011 Adjusted 2010 and 2011 Rettet 2015 Emended

Læs mere

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i Kina- eller Japanstudier, 2019-ordningen

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i Kina- eller Japanstudier, 2019-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i Kina- eller Japanstudier, 2019-ordningen Curriculum for the Master s Minor in Chinese or Japanese Studies The 2019 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i sprogpsykologi 2018-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i sprogpsykologi 2018-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i sprogpsykologi 2018-ordningen Rettet 2018 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 4 1. Hjemmel... 4 Kapitel 2. Adgangskrav,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Minoritetsstudier, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Minoritetsstudier, 2008-ordningen Studieordning for kandidattilvalg i Minoritetsstudier, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Minority Studies The 2008 Curriculum Justeret 2011 og 2018 Rettet 2011

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Engelsk 2014-ordningen Rettet 2014 Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidatuddannelsen i Filosofi, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Philosophy The 2008 Curriculum Revideret 2009 Revised 2009 Justeret 2010 og 2012 Adjusted

Læs mere

Studieordning for tværfag i tilknytning til kandidatuddannelserne under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, 2008-ordningen

Studieordning for tværfag i tilknytning til kandidatuddannelserne under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for tværfag i tilknytning til kandidatuddannelserne under studienævnet for Engelsk, Germansk og Romansk, 2008-ordningen Curriculum for Interdisciplinary Topics in Connection

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i religionsvidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Dansk, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Dansk, 2008-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Dansk, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in Danish Studies The 2008 Curriculum Ikke godkendt ver sion som var til behandling på studienævnsmødet på

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen

UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen Skabelon for UDKAST! Studieordning for kandidattilvalg i I&E projektorienterede forløb 2014-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Projectrelated Courses TEACH Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Rettet 2016 Justeret 2017 og 2018_2 Revideret 2016 og 2018

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Rettet 2016 Justeret 2017 og 2018_2 Revideret 2016 og 2018 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i dansk 2015-ordningen Rettet 2016 Justeret 2017 og 2018_2 Revideret

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Roots of Europe ordningen. Revideret 2015 Justeret 2017 Justeret 2018

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Roots of Europe ordningen. Revideret 2015 Justeret 2017 Justeret 2018 Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Roots of Europe 2014-ordningen Revideret 2015 Justeret 2017 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Indhold

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Revideret og rettet 2016 Justeret 2017

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Revideret og rettet 2016 Justeret 2017 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i dansk 2015-ordningen Revideret og rettet 2016 Justeret 2017

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Rettet 2016 Justeret 2017 og 2018_2 Revideret 2016, 2018 og 2019

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Rettet 2016 Justeret 2017 og 2018_2 Revideret 2016, 2018 og 2019 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i dansk 2015-ordningen Rettet 2016 Justeret 2017 og 2018_2 Revideret

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in The 2008 Curriculum Justeret 2010 og 2016 Det

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Revideret og rettet 2016

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. dansk ordningen. Revideret og rettet 2016 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i dansk 2015-ordningen Revideret og rettet 2016 Institut for

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Literature and Culture The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2017

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Literature and Culture The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2017 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordisk litteratur og kultur 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Filosofi, 2014-ordningen. Justeret 2014 og 2015

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Filosofi, 2014-ordningen. Justeret 2014 og 2015 D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Filosofi, 2014-ordningen Justeret 2014 og 2015 Institut for

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Art History. The 2007 Curriculum. Justeret 2009 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Kunsthistorie 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i retorik 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i retorik 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i retorik 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttrædelse: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i grønlandske og arktiske studier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i grønlandske og arktiske studier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i grønlandske og arktiske studier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2017 Revideret 2018 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Performative Processer, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Performative Processer, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Performative Processer, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Performative Processes The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015

Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i. Historie, 2013-ordningen. Rettet 2013, 2014 og 2015 Studieordning for tilvalget, herunder det gymnasierettede tilvalg, på bachelorniveau i Historie, 2013-ordningen Rettet 2013, 2014 og 2015 SAXO-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Historie, 2008-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Historie, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidatuddannelsen i Historie, 2008-ordningen Curriculum for Master s Programme in History The 2008 Curriculum Rettet 2011 og 2013 Justeret 2013 og 2014 Det Humanistiske

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

film- og medievidenskab,

film- og medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i film- og medievidenskab, 2016-ordningen Rettet 2016 og 2018 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere