Revideret jan januar. LUP Lokal undervisningsplan Pædagogisk assistentuddannelse. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Revideret jan. 2015 15.januar. LUP Lokal undervisningsplan Pædagogisk assistentuddannelse. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg"

Transkript

1 Revideret jan januar LUP Lokal undervisningsplan Pædagogisk assistentuddannelse Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

2 Indholdsfortegnelse 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Praktiske oplysninger om Social og Sundhedsskolen i Silkeborg 6 Skolens organisering 6 Medarbejderkompetencer 6 Skolens udbud af uddannelser 7 Elever med dansk som andetsprog 8 Fastholdelse og øget gennemførsel Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag 10 Teoretisk faglighed 10 Forpligtende fællesskab 10 Didaktik 10 Mod og engagement: Vi siger ja, førend vi siger nej 11 En international vinkel 11 Trivsel 12 Dogmer for undervisningen Overordnede bestemmelser om kompetencevurdering og godskrivninger 13 Den personlige uddannelsesplan 13 Uddannelsesbog 13 Godskrivning Den overordnede bedømmelsesplan 15 Bedømmelse 15 Løbende bedømmelse (formativ) 15 Afsluttende bedømmelse (summativ) 15 Skolevejledning 16 Afsluttende bedømmelse 16 Praktikerklæring for hovedforløbene 17 Afsluttende praktikerklæring for hovedforløbene 17 Skolebevis for hovedforløb 17 Uddannelsesbevis for hovedforløbet til den pædagogiske assistentuddannelse Generelle prøvebestemmelser 19 Prøver 19 Udtrækning af fag 19 Omprøve 20 Sygeprøve 20 Prøveformer 20 Lodtrækning 20 Prøveafholdelse 21 Prøver afholdes på dansk 21 Prøver på særlige vilkår 21 Bortvisning fra prøve 22 Censur 23 Inhabilitet 24 Særlig censur 24 Bedømmelse ved prøver 25 Hvis skolen selv er årsag til fejl og mangler ved en prøve 25 Eksamensprodukter 26 Prøver afholdt på anden lokalitet Klager 27 Ad 1 Klager over pædagogiske anliggender 27 Ad 2 Klager over afgørelser truffet af skolen 27 Ad 3 Klager over prøver 28 Side 2 af 53

3 2. Generelt om Pædagogisk assistentuddannelsen 30 Den pædagogiske assistentuddannelse 30 Uddannelsens opbygning 30 Praktiske oplysninger om PAU 30 Undervisning på PAU 31 Erhvervsfaglig kompetence og uddannelsens kompetencemål 31 De personlige kompetencer 32 Didaktiske og metodiske overvejelser 32 Praktikuddannelsen 33 Praktikmål 34 Elevens uddannelsesbog og personlige uddannelsesplan er i elevplan 35 Praktik i udlandet 35 Optagelse på uddannelsen 35 Bedømmelsesplan for den pædagogiske assistentuddannelse 36 Bedømmelsesplanen indeholder følgende: 36 Løbende evalueringer 36 Skolevejledninger 36 Standpunktsbedømmelse 36 Praktikerklæringer 36 Prøvebedømmelser 36 Generelle prøvebestemmelser for PAU 36 Indstilling til prøver Lokal uddannelsesplan Pædagogisk assistent 38 Elevrettet beskrivelse: 38 Varighed: 38 Elevens arbejdstid: 38 Læringselementer: 38 Skoleperiode 1 Udvikling og læring 38 Skoleperiode 2 Individ og samfund 42 Skoleperiode 3 Kommunikation og samarbejde 44 Skoleperiode 4 Faglig identitet 47 Evaluering: 53 Resurser og rammer: 53 Side 3 af 53

4 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Indledning Den lokale undervisningsplan (LUP) beskriver uddannelsesmulighederne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg for den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik. Formålet med den lokale undervisningsplan er at omsætte de overordnede lovgivningsmæssige rammer for uddannelsen til lokale forhold, skabe et overblik og informere om uddannelsens indhold, struktur og pædagogiske og didaktiske grundlag. Skolen har et lokalt uddannelsesudvalg (LUU) med en paritetisk sammensætning jf. erhvervsskoleloven. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsgiver, arbejdstager og skolens undervisere og elever. Det lokale uddannelsesudvalgs opgaver er at rådgive skolen i uddannelsesspørgsmål og at medvirke til udarbejdelsen af LUP. LUP er et fælles arbejdsredskab for elever, undervisere, praktiksteder, ledelse og lokale uddannelsesudvalg. Den lokale undervisningsplan er opbygget i 3 afsnit: Side 4 af Generel information om skolen 2. Generel information om uddannelserne 3. Elevrettet beskrivelse af de udbudte læringsaktiviteter LUP for uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er udarbejdet med henvisning til følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr 439 af 29/04/2013 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love LOV nr 634 af 16/06/2014 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser BEK nr.834 af 27.juni 2013 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= (bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for elever, der er påbegyndt undervisningen i henhold til bekendtgørelsen senest den 31. juli 2015.) Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, BEK nr.816 af 20/07/2012. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Uddannelsesordning for uddannelsen til pædagogisk assistent 15. juli professionelle/lovstof/uddannelsesordninger Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. BEK nr 41 af 16/01/2014 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr.262 af 20/03/2007 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25308 Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, BEK nr.1272 af 16/11/2010 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= (bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for elever, der er påbegyndt undervisningen i henhold til bekendtgørelsen senest den 31. juli 2015.) Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne (Januar 2011)

5 eksamen-paaerhvervsuddannelser/~/media/uvm/filer/udd/erhverv/pdf11/110127_vejl_godskrivning_eud.ashx Bekendtgørelse om merit nr. 539 af 19/06/96 ( 1, 2, 3, 4 og 5). https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=81760 Notat om de forvaltningsretslige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelse BEK nr 1030 af 15/12/1993 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=73873 PASS PiU Arbejdsgivers pligt til at tilbyde et nyt praktikforløb Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning december Prøvetid i erhvervsuddannelserne Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning august Forlængelse af uddannelsesaftaler pga. barsel Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning juli Underskrivelsestidspunkt for uddannelsesaftaler Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning januar Side 5 af 53

6 1.1 Praktiske oplysninger om Social og Sundhedsskolen i Silkeborg Skolens aktiviteter er fordelt på skolen i Silkeborg og en afdeling i Skanderborg. Skolen har følgende adresser: Side 6 af 53 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Høgevej 4, 8600 Silkeborg Tlf.: Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg (Skanderborg-Odder Uddannelsescenter) Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg Tlf.: Skolen samarbejder med Favrskov, Silkeborg og Skanderborg kommuner, som er arbejdsgivere og ansættende myndighed for de elever, der går på hovedforløb på skolen. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er beliggende i centrum af Region Midt og har ca. 75 ansatte og ca. 500 årselever. Skolens bygninger ligger centralt og naturskønt med nem adgang til offentlige transportmidler, natur og alternative udfoldelses- og læringsmuligheder. Skolens bygninger i Silkeborg er fra 1960erne og i god stand. Det gode skolemiljø prioriteres højt, og der foretages løbende renovering og ombygning af skolens lokaler. Skolen er indrettet, så der er plads til både unge og voksne elever, og der lægges vægt på, at indretningen skaber inspirerende og fleksible rammer for læring. Social- og Sundhedsskolens afdeling i Skanderborg på Skanderborg-Odder Uddannelsescenter indgår i et moderne campusmiljø sammen med flere andre ungdomsuddannelser. Eleverne på afdelingen i Skanderborg har mulighed for at være en del af et ungdomsmiljø, og har samtidig mulighed for at opleve det uddannelsesmæssige fællesskab som social- og sundhedsskolen tilbyder, idet Social- og Sundhedsskolens lokaler ligger i tilknytning til hinanden og fremstår som en enhed på skolen. Skolens organisering Skolen er en selvejende institution med egen bestyrelse. Skolens øverste ledelse består af en direktør, en vicedirektør, en uddannelseschef, en udviklingschef og en administrationschef. Skolen finansieres via et taxametersystem. Finansieringen er reguleret af statens takster og antallet af elever, der indskrevet og gennemfører uddannelse på skolen. Skolens er opdelt i 4 uddannelsesafdelinger, hvoraf 3 afdelinger varetager undervisning af skolens ordinære uddannelser. Den 4. afdeling er en afdeling for kursus og efteruddannelse. Der er en afdelingsleder for hver af de 4 afdelinger. Skolen har et velfungerende elevråd med repræsentanter for alle uddannelser. Elevrådet mødes hver måned. Undervisere på skolen i Silkeborg er organiseret i teams, der varetager undervisningen for 1-2 uddannelser. Afdelingen i Skanderborg består af et team af undervisere, som varetager undervisning af GF, PAU og SSH. Medarbejderkompetencer Skolens undervisere er fagprofessionelle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra forskellige fagområder, bl.a. social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg prioriteres kompetenceudvikling og de erhvervspædagogiske kompetencer meget højt, og alle undervisere har eller er i gang med en er-

7 hvervspædagogisk diplomuddannelse eller har tilsvarende erhvervspædagogiske kompetencer. En del undervisere har, eller er i gang med, en masteruddannelse inden for et fagligt eller pædagogisk relevant område. Skolens uddannelsesvejledning, der indgår i skolens fastholdelsesarbejde, varetages af 3 vejledere som har diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning eller tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Skolens 2 elevsupervisorer har efteruddannelse inden for kognitiv terapi, coaching og psykologi, og de modtager løbende supervision af praktiserende psykologer. Skolens bibliotekar, fastholdelseskoordinator, it-medarbejdere og PiU-koordinatorer følger løbende udviklingen inden for deres fag- og ansvarsområder og deltager i relevante kurser og netværk.. Skolens øverste ledelse har alle masteruddannelse inden for ledelse eller administration, og den pædagogiske ledelse har relevant pædagogisk uddannelse og videreuddannelse inden for pædagogisk ledelse. Skolens udbud af uddannelser Skolen udbyder følgende uddannelser indenfor den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik: Grundforløb (GF) Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SOSU trin 1) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (specialet, SOSU trin 2) Pædagogisk assistentuddannelsen (specialet, PAU) For at påbegynde et hovedforløb som pædagogisk assistent skal grundforløbselever ansøge om at blive optaget på skolen. Den pædagogiske assistentuddannelse er dimensioneret. Det betyder, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i en region skal stille praktikpladser til rådighed for de institutioner, der er godkendt til at udbyde den pædagogiske assistentuddannelse i regionen. Ministeriet for Børn og Undervisning melder én gang årligt en institutionsfordelt dimensionering ud til skolerne. Regioner og kommuner aftaler indbyrdes, hvordan dimensioneringen fordeles mellem dem. Denne fordeling offentliggøres på de Regionale Kontakt Råds (KKR's) hjemmesider. På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg optages der årligt ca. 190 social- og sundhedshjælperelever (trin 1), ca. 90 social- og sundhedsassistentelever (trin 2) og ca. 50 pædagogisk assistentelever. Hovedforløbene veksler mellem skole- og praktikperioder. Undervisningen skal tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger for at lære. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven møde forskellige undervisnings- og arbejdsformer, der fremmer lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv. Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden (37 timer) for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Elever, der optages på et hovedforløb indgår en uddannelsesaftale med en kommune, og eleven er dermed sikret en praktikplads og modtager elevløn. Ansøgning om optag til hovedforløb skal sendes til skolen. Pædagogisk assistent uddannelsen varer 2 år og 3 måneder. Læs mere om uddannelserne på: Side 7 af 53

8 Elever med dansk som andetsprog Alle ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optagelse til samtale og kompetencevurdering. Det er nødvendigt med en opholdstilladelse og tilstrækkelige danskkundskaber for at kunne påbegynde uddannelse. For udenlandske statsborgere gælder særlige bestemmelser om opholds- og arbejdstilladelse i forhold til at søge optagelse på hovedforløbene. Skolen indgår i et tæt samarbejde med Sprogcenter Midt og Jobcenter om vejledning og optag af ansøgere og elever med dansk som andetsprog. For at blive optaget på hovedforløbet kræves det, at eleven har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 eller 3 og har mindst 6 måneders erhvervserfaring. Ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optag til samtale med uddannelsesvejleder og læsevejleder. Såfremt ansøgeren ikke har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 eller 3 vurderer skolens uddannelsesvejleder og læsevejleder om eleven har realkompetencer svarende til danskprøve 2 eller 3, i så fald kan skolen vurdere, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde hovedforløbet. Fastholdelse og øget gennemførsel Skolen udarbejder hvert år en handleplan for øget gennemførsel. Det er skolens ledelse, der i samarbejde med ansatte i centrale funktioner og undervisere beskriver, hvilke indsatsområder der skal arbejdes med det kommende år. Skolens handleplan for øget gennemførsel kan ses på skolens hjemmeside. Skolens fastholdelsesarbejde varetages af alle medarbejdere, men uddannelsesvejledere, kontaktlærere, elevsupervisorer, læsevejledere, fastholdelseskoordinatorer og social koordinator har fastholdelsesarbejdet som deres primære opgave. Fastholdelsesarbejdet sker i samarbejde med relevante interne og eksterne aktører, og i tæt samarbejde med ansættende myndighed, ledelse og administration. Skolen stiller kontaktlærere til rådighed for alle elever, og skolen tilbyder social, personlig eller psykologisk rådgivning til de elever, der har behov for det. Skolen har et korps af frivillige, ulønnede mentorer, som er til rådighed for de elever, der har behov for støtte og vejledning fra erfarne og ressourcestærke kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb. Til elever, der har behov for styrkede læsekompetencer for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb, tilbyder skolen støtte og vejledning til faglig læsning. Skolen fastsætter rammer for denne læsevejledning i skolens handleplan for læsevejledning, der kan ses på skolens hjemmeside. Skolen ønsker at give eleverne den optimale faglige og personlige støtte og opmærksomhed, og skolen ønsker at have et varieret tilbud af støttemuligheder, som kan bidrage til, at så mange elever som muligt gennemfører uddannelsen. Følgende tiltag (i uprioriteret rækkefølge) og funktioner udgør skolens fastholdelsesarbejde: Side 8 af 53 Kontaktlærerordning Fraværssamtaler Uddannelsesvejledning Elevsupervision og psykologbistand Mentorstøtte Gratis morgenmad (kun GF) Gratis studietur (kun GF) Sociale arrangementer og social koordinator Garantiskolesamarbejdet Læsevejledning

9 Skolen har 3 uddannelsesvejledere, som tilbyder vejledning før og under uddannelsen. I samarbejde med UU, Jobcenter eller uddannelsesansvarlige fra kommuner og region optager uddannelsesvejlederne skolens elever og udarbejder en personlig uddannelsesplan. Vejlederne rådgiver mht. godskrivning og ændring af uddannelsesplanen. Skolens uddannelsesvejledere har et tæt samarbejde med UU, Produktionsskolen i Hørning og Silkeborg Produktionshøjskole om fastholdelse af frafaldstruede unge. Som en del af fastholdelsesarbejdet indgås aftaler om at tage dele af en grundforløbspakke på en produktionsskole. Skolen tilbyder mentorer til elever, der har brug for personlig sparring og kontakt. Mentorerne er frivillige og ulønnede, og er ikke ansat på skolen. Kontakt til en mentor formidles af elevsupervisorerne. Der er 2 af elevsupervisorerne, der har til opgave at rekruttere og uddanne mentorer og holde løbende kontakt med disse. Skolen har 2 læsevejledere, som støtter elever med læse- eller skrivevanskeligheder. Der mulighed for at blive testet eller for at hjælpemidler, der kan gøre det muligt at gennemføre uddannelsen. Det kan fx være lydbøger, it-programmer eller ekstra forberedelsestid til prøverne. For elever, der kan dokumentere ordblindhed, kan der bl.a. søges om at få stillet en bærbar pc (it-rygsæk) til rådighed. Flere undervisere er i gang med at uddanne sig til læsevejledere, og skolen arbejder målrettet på at styrke læsevejledningen i forhold til både elever, praktikvejledere og undervisere. Skolen samarbejder med Sprogcenter Midt og VUC om elever med dansk som andetsprog. Skolen har en social koordinator. Den sociale koordinators opgave er at styrke det forpligtende fællesskab gennem frivillige eller obligatoriske aktiviteter for eleverne, så de gennem oplevelser, netværk og sociale relationer får flere personlige, sociale og faglige kompetencer, og på den måde de får større tilknytning til skolen og uddannelsen. Aktiviteterne skal tilrettelægges, så eleven indgår i fælles oplevelser eller selv afprøver og udfører tingene i praksis i fællesskab med andre. I fastholdelsesarbejdet indgår også samtaler med elever, der har svært ved at nå målene for uddannelsen eller ikke lever op til de forventede forpligtelser for sin ansættelse. Her vil der blive taget initiativ til en samtale eller en helhedsevaluering afhængig af de udfordringer eller problemer eleven har. Ved en helhedsevaluering vil ansættende myndighed, skole og elev sætte sig sammen for at lave aftale om elevens fremtidige uddannelsesforløb eller afslutning af dette. Dette er nærmere beskrevet her: Side 9 af 53

10 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Skolens uddannelser skal alle forberede og kvalificere eleverne til at kunne løfte store opgaver i samarbejde med andre mennesker i samfundet. Det betyder, at vi helt generelt planlægger, at vi i den pædagogiske tilrettelæggelse prioriterer undervisning, der kræver, at eleverne tænker og handler i forhold til den samfundsmæssige og sociale opgave, som de er ved at uddanne sig til. Konkret betyder det, at vi ønsker at vores undervisning er aktualiseret, at vi samarbejder med praksis om uddannelse, og at eleverne helt fra starten både lærer at forholde sig til borgerne og deres interesser og behov og samtidig lærer og udvikler deres evne til at forstå sig selv. Teoretisk faglighed Skolens uddannelser er vekseluddannelser med teoriforløb og praksisforløb. Skolens opgave er at løfte de teoretiske perspektiver og forberede eleverne på de udfordringer og opgaver de vil møde i praksis. Viden er et vigtigt fundament for at kunne agere fagligt og for at kunne forstå sig selv. Skolen vægter derfor den teoretiske ballast, som vi kan give eleverne, som vores vigtigste opgaver. Praktiske færdigheder læres bedst i praksis. Men med en vekseluddannelse følger et særligt ansvar for at undervisningen hjælper eleverne med at forberede og forstå deres teoretiske færdigheder til oplevelser og opgaver i praksis og med at hjælpe eleverne med at bearbejde erfaringer fra praksis i ny teoretisk forståelse. Forpligtende fællesskab Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet. Det betyder, at vi i forhold til eleverne vægter muligheden for at arbejde sammen, og vi prioriterer samvær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klassekultur, konflikthåndtering og sociale tilbud til eleverne i- og udenfor skoletiden. Vores tanker om fællesskabet som en bærende kraft betyder, at vi mener, at - den største læring foregår i fællesskab med andre - man opnår den bedste trivsel og glæde, når man oplever sig selv i et fællesskab med andre - vi opnår de bedste resultater, når vi arbejder sammen med andre - at vi er forpligtet på at yde noget i forhold til og sammen med andre Fællesskab betyder også, at vi lægger vægt på, at vi gensidigt også trods store forskelle - kan respektere hinanden, og at det er i orden at stille klare og høje forventninger til andre. Men fællesskab forpligter også: vi skal både som undervisere og elever selv leve op til egne forventninger og bidrage til en positiv tilgang og en arbejdsom kultur. Udover at det forpligtende fællesskab er en ramme om læring og trivsel på skolen, så er det også en måde at vise og give eleverne viden og erfaring om de kommende rammer i deres arbejdsliv, hvor de alle på den ene eller den anden måde vil være afhængigt af at kunne fungere i et fagligt fællesskab. Didaktik Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet af én bestemt tilgang. Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige typer af faglige udfordringer, elevernes forskellighed og samspillet mellem det enkelte fag og helheden. Eleverne vil komme til at opleve almindelig klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at arbejde både individuelt og sammen med andre. En særlig betydning har dog projektorganiseret undervisning, Cooperative Learning (CL) og æstetiske læreprocesser. Projektorganiseret undervisning kan gennem elevernes aktive handlen styrke deres forståelse af sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske viden og øge elevernes evne til at Side 10 af 53

11 blive aktive, handlende og reflekterende fagpersoner, samtidig med at projektarbejde i overensstemmelse med vores ønske om aktive og engagerede elever, tager udgangspunkt i elevernes selvformulerede ambitioner. Projektorganiseret undervisning giver eleverne medejerskab til undervisningen og øger deres evne til at handle og se muligheder. Cooperative Learning (CL) er en tilgang til læring, hvor man arbejder med, at det sociale samspil mellem eleverne har indflydelse på den enkeltes tænkning og udbytte af undervisning og læringssituationer. Cooperative Learning giver eleverne mulighed for at arbejde og lære sammen og udnytte hinandens forskellige tilgange og viden. CL styrker elevernes mulighed for at se hinanden som betydningsfulde medspillere, og er derfor en værdifuld tilgang til at forstå og erfare komplekse samarbejdsstrukturer om afhængighed, gensidighed og komplementaritet. Cooperative Learning styrker videndeling og evne til samarbejde. Som erhvervsuddannelse synes vi det er naturligt, at underviserne er bevidste om og i meget høj grad udnytter muligheden for æstetiske læreprocesser. En erhvervsuddannelse skal udnytte sin faglighed til at præsentere og guide eleverne igennem sanselige og kropslige læreprocesser, som kan give en værdifuld erfaring og en viden, der er grundfæstet i kroppen. Det er en forpligtelse, at uddannelser, der handler om krop, sundhed, kommunikation og omsorg for andre i høj grad lærer eleverne at forstå og reflektere over læreprocesser i deres egen krop. Det er intentionen, at skolens didaktiske tilgang styrker samarbejdet med praksis i forhold til at kunne handle som en reflekteret, vidende fagperson i godt samspil med kolleger og andre faggrupper. Mod og engagement: Vi siger ja, førend vi siger nej Eleverne skal have et engagement, i det de gør, og forvente, at det bliver sjovt, når de eksperimenterer, gør ting i fællesskab og bruger lysten som drivkraft. De skal finde opgaver og mål for sig selv og måder at løse problemer på, som giver dem trivsel og glæde, samtidig med at de udfordres og lærer nyt. Det er undervisernes opgave at understøtte en kultur, hvor elevernes engagement og aktive medvirken får en fremtrædende plads. Vi opmuntrer eleverne til en tilgang, hvor de forfølger deres ønsker og mål og hvor de tør tage en chance. Det kræver, at både elever og undervisere skal turde gøre ting, som vi ikke kan overskue, når vi starter, og hvor vi ikke kan være sikre på resultatet. Vi lærer også af fiasko, fejl og mislykkede projekter. Engagement og mod er også en forudsætning for, at vi kan skabe den innovative kultur blandt eleverne, som vi mener de har brug for, for at kunne virke som faglige kompetente medarbejdere i samfundet. I rammer, som konstant ændrer sig og stiller nye krav, er det vigtigt at eleverne lærer, hvordan de kan udnytte udfordringer og dilemmaer til at finde nye veje og løsninger på faglige problemstillinger. En international vinkel Det internationale perspektiv bør afspejles i den almene undervisning på skolen, idet eleverne, også i vores eget samfund, konstant vil blive mindet om aspekter af globaliseringen, som har betydning for deres virke og faglighed f.eks. i forbindelse med kolleger eller borgere med en anden etnisk baggrund end deres egen. Skolen har en klar intention om, at vi igennem et internationalt engagement tilføjer nye dimensioner og udvikler os fagligt og personligt. Derfor har det stor betydning, at vores elever i deres uddannelse har mulighed for at deltage i studieture til udlandet eller søge en international praktik, fordi de her ofte lærer at se på egen praksis og egen kultur igennem et nyt perspektiv. Side 11 af 53

12 Trivsel Vi ønsker, at eleverne føler sig som Herre i eget hus. Dette kan undervisningen støtte ved at tilrettelægge aktiviteter og tilbud, som - giver glæde og velvære - har konkrete tilbud og krav om viden og indsigt i sund krop - har konkrete tilbud og tilrettelæggelse af undervisning, der støtter betydningen af sociale relationer og aktiv medvirken Tilbud og undervisning skal tage udgangspunkt i forskellige læringstilgange, hvor viden både kan tilegnes kognitivt og igennem kropslige erfaringer. At være Herre i eget hus betyder, at man har eller arbejder på at - få et socialt netværk - kunne strukturere sin dag og dermed varetage både forpligtelser og fornøjelser - have viden og indsigt i sine egne økonomiske vilkår - kunne træffe sunde valg Trivsel handler om psykisk velbefindende, socialt netværk og en viden og lyst til at forholde sig til sin egen krop. Dette er en forudsætning for at få det maksimale udbytte af en uddannelse. Dogmer for undervisningen Vi siger ja, førend vi siger nej Vi vægter fælles oplevelser og fælles arbejdsprocesser Engagement og lyst er drivkraft At være modig og sætte sig selv på spil fremmer egne erkendelser og refleksioner Vi er en del af samfundet Side 12 af 53

13 1.3 Overordnede bestemmelser om kompetencevurdering og godskrivninger Den personlige uddannelsesplan Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen af uddannelsesforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven, skolen og praktikvirksomheden er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev afslutter et fag på et andet niveau end det oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt. Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for fx læsevejledning eller supplerende undervisning. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Formålet er, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau uden dobbeltuddannelse, og at elevens eventuelle behov for læsevejledning eller supplerende undervisning bliver vurderet. Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om grundforløbets indhold og varighed, herunder om eventuelt valg af grundforløbspakke og eventuel godskrivning af dele af grundforløbet. Som grundlag for uddannelsesplanen skal skolen vejlede om uddannelsesmuligheder og de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer og valg af undervisning. Skolen skal vejlede eleven om muligheden for at fravælge eller udskifte engelsk med et andet fag. Engelsk har alene videreuddannelsesperspektiv og er ikke centralt for opnåelse af uddannelsens kernekompetencer. Eleven kan erstatte engelsk med et andet fag fra fagrækken. Uddannelsesvejlederen vejleder eleven om hhv. fravalg eller tilvalg af engelsk i forhold til elevens videreuddannelsesperspektiv. Når skolen optager grundforløbselever eller modtager en uddannelsesaftale til registrering, tager skolen initiativ til udarbejdelse af personlig uddannelsesplan eller ajourføring af den eksisterende uddannelsesplan. Skolen forelægger forslag til uddannelsesplan for elev og arbejdsgiver. Social- og sundhedsskolen anvender»elevplan«til oprettelse og ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder: Elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet. Den undervisning eleven skal gennemføre. Den praktikuddannelse eleven skal gennemføre Valg af specialefag Oplysning om eventuelt særligt forløb De prøver eleven skal deltage i Uddannelsesbog Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen ligger elektronisk i Elevplan og skal bl.a. indeholde reglerne om uddannelsen. Eleven skal orientere praktikvirksomheden om uddannelsesbogens indhold. Uddannelsesbogen tilhører eleven, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte Side 13 af 53

14 beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at hjælpe og bistå eleven med at vedligeholde uddannelsesbogen. Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme personlige oplysninger om eleven. Uddannelsesbogen indeholder: Elevens uddannelsesplan De udstedte skolevejledninger og andre beviser for undervisning, eleven har gennemført. De praktikerklæringer, som praktikvirksomheden har udstedt. Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse kopi af eventuel indgået uddannelsesaftale og eventuelle tillæg hertil beviser og anden dokumentation for den allerede gennemførte del af den obligatoriske uddannelse i form af skolevejledninger og praktikerklæringer eventuelle oplysninger om og dokumentation for praktik i udlandet eventuelle oplysninger om frivilligt arbejde eventuelt grundforløbsbevis Godskrivning Godskrivning betyder, at eleven kan fritages for såvel undervisning (praktikuddannelse og skoleundervisning) som prøver og eventuelt få overført en karakter, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Skolens uddannelsesvejledere foretager kompetencevurderingen af den enkelte elev ved starten af uddannelsesforløbet. Det vil normalt foregå inden for de første 2 uger af uddannelsen. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for hele eller dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning. Der må ikke gives godskrivning for hele uddannelsen eller for uddannelsens centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen eller eksamen ikke kan anses for gennemført. Undervisningen er i et vist omfang tilrettelagt som helhedsorienteret undervisning hvilket betyder, at undervisningen er tematiseret eller tilrettelagt i tværfaglige projekter, så grundfag og områdefag indgår på en sådan måde, at deltagelse undervisningen i et fag eleven er godskrevet for, er nødvendig for at give eleven en fagintegreret forståelse af undervisningens teoretiske og praktiske dele. Det fremgår af afsnit 2 og 3 hvilke dele af uddannelsen, der er helhedsorienteret undervisning, og hvordan grundfag og områdefag indgår i temaer og tværfaglige projekter. Elevens godskrevne tid vil derfor være mindre end den bekendtgørelsesmæssige vejledende tid til faget. Når det drejer sig om godskrivning af praktikmål, skal skolen inddrage praktikvirksomheden. Praktikvirksomheden og skolerne har i fællesskab et ansvar for at vurdere, om en elev har kompetencer, som vil kunne føre til en afkortning af praktikuddannelsen. Eleven har ret til godskrivning, og skal have godskrevet, hvad elevens eksamensbeviser og lignende og elevens reelle kvalifikationer og kompetencer i øvrigt berettiger til. Eleven beslutter om vedkommende vil tage imod godskrivningen og om vedkommende ønsker at deltage i anden relevant undervisning på skolen. Såfremt eleven ønsker godskrivning, men ikke ønsker at deltage i tage imod skolens tilbud om undervisning i valgfag eller selvstudieopgaver, skal eleven deltage i anden relevant undervisning, som foregår på praktikstedet. Eleven kan ikke vælge at holde fri, idet skoleundervisningen gennemføres som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Side 14 af 53

15 1.4 Den overordnede bedømmelsesplan Bedømmelse Det er fagmålene, der danner udgangspunkt for bedømmelsen af eleven, såvel i forbindelse med den løbende bedømmelse som i forbindelse med afgivelse af standpunktskarakterer og eksamenskarakterer. Der er til enhver tid tale om en helhedsbedømmelse. Delkarakteren eller standpunktskarakteren skal tage højde for, i hvor høj grad eleven opfylder målene for det givne niveau på det givne tidspunkt. Eksamenskarakteren tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af de faglige kompetencer, som eleven har fået lejlighed til at dokumentere i eksamensforløbet ud fra eksamensopgaverne. Skolens undervisere foretager både en løbende og en afsluttende bedømmelse af eleverne. Løbende bedømmelse (formativ) Formålet med den løbende bedømmelse er at vejlede eleven og give grundlag for udstedelse af skolevejledning. Den formative evaluering gennemføres med to formål: 1. at medvirke til, at eleven støttes i sin læreproces undervejs i undervisningsforløbet 2. at give underviserne en fortløbende feedback med hensyn til undervisningen og elevens udbytte Den løbende evaluering foregår bl.a. når kontaktlæreren afholder regelmæssige samtaler med eleven, og når faglæreren giver regelmæssig feed back på elevens aktive deltagelse i undervisningen, besvarelser og fremlæggelser. Den formative bedømmelse tager afsæt i, at underviseren giver eleven en tilbagemelding, om hvordan det går med elevens fremgang i faget. Formålet med den formative bedømmelse er derfor at styrke og forbedre det fremtidige arbejde med henblik på en forbedring af fremtidige kompetencer. Den formative bedømmelse har fremtiden for øje, således at bedømmelsen også lægger op til at angive, hvilke forhold eleven skal arbejde videre med for at blive endnu bedre. Det karakteristiske for den formative bedømmelse er, at den er med til at udvikle det, der bedømmes. De løbende bedømmelser foregår når der i slutningen af hver skoleperiode udstedes skolevejledninger. Underviserens afgivelse af delkarakter kan danne grundlag for en samtale med eleven om styrkesider og udviklingsbehov i faget. Afsluttende bedømmelse (summativ) Standpunktskarakter afgives på baggrund af en samlet vurdering af elevens præstation sammenholdt med fagets mål. For at kunne afgive standpunktskarakter på et solidt grundlag er det vigtigt, at kriterierne for evalueringen indgår i den samlede planlægning af undervisningen, og at det konkrete undervisningsforløb indeholder en plan for, hvordan kompetencemålene evalueres, hvornår det sker og hvem, der foretager evalueringen. Det er ligeledes væsentligt, at evalueringen sker på et grundlag og på præmisser, som er kendt af eleven. Hvor der er tale om tværfaglige temaer eller projekter (integration med et eller flere andre fag) er det naturligvis nødvendigt at sikre, at fagets kompetencemål varetages og evalueres på tilstrækkelig basis. Kriterierne for evalueringen vedrører, hvad man konkret lægger til grund for vurderingen af elevens præstation, sammenholdt med kompetencemålene. Der kan f.eks. være tale om, at et eller flere kompetencemål vurderes på basis af iagttagelser af udvalgte dele af elevens arbejdsproces, mens et andet vurderes på baggrund af en opgave eller en bestemt form for do- Side 15 af 53

16 kumentation i faget. Der kan også være tale om en kombination af begge dele og af andre kriterier. Klarhed om kriterierne er en forudsætning for at sikre, at alle fagets kompetencemål tilgodeses og medgår i evalueringen af elevens standpunkt. Skolevejledning Skolen foretager løbende en bedømmelse (formativ bedømmelse) af elevens præstationer i henhold til skolens bedømmelsesplan. Skolens bedømmelsesplan beskriver, hvordan og hvornår den løbende bedømmelse foregår på grundforløbet, social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og 2 og den pædagogiske assistentuddannelse, og kan læses i afsnit 2, der indeholder information om uddannelserne. Skolen udsteder en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden inden afslutningen af den enkelte skoleperiode. Skolevejledningen danner baggrund for eventuel revision af elevens uddannelsesplan. Skolevejledningen udformes af kontaktlæreren i samarbejde med eleven. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved skoleperiodens afslutning i henhold til skolens LUP. Kontaktlærer og faglærer indtaster standpunktskarakterer inden eleven påbegynder praktik. Det er af afgørende betydning for elevens fremtidige muligheder at dette er foretaget. Elevens ansættende myndighed kan se elevens karakter i elevplan. Der kan udstedes skolevejledning efter anmodning fra eleven eller ansættende myndighed. I skolevejledningen anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning (læsevejledning, udtaletræning eller lignende) og for supplerende oplæring i praktikvirksomheden. Det skal af skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket. Skolevejledningen kan endvidere indeholde andre oplysninger af betydning for samarbejdet mellem skolen, eleven og praktikken, dog ikke personfølsomme oplysninger jvf BEK Skolevejledningen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, skole, uddannelse og skoleperiode. Skolevejledningen indskrives i elevplan. Afsluttende bedømmelse Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de planlagte læringselementer er gennemført. Sådan bedømmes: Praktikuddannelsen Valgfrie specialefag Valgfag Førstehjælp Elementær brandbekæmpelse Grundfag og områdefag Den afsluttende prøve Godkendt/ ikke godkendt Bestået/ikke bestået gennemført/ikke gennemført Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsbevis Dokumentation for deltagelse 7-trins skalaen 7-trins skalaen Ved undervisningens afslutning foretages en afsluttende bedømmelse i alle grundfag og områdefag. Den afsluttende bedømmelse er en standpunktskarakter, om udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives. Side 16 af 53

17 Standpunktskaraktererne meddeles til eleven, og dette skal ske inden elevens deltagelse i prøver i faget. Når en prøve er aflagt i et fag, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter og indgår i gennemsnitsberegningen. Eleven gennemfører prøver i de(t) fag, der er udtrukket og i den afsluttende prøve. Den afsluttende prøve afholdes i den sidste uge af uddannelsen. Praktikerklæring for hovedforløbene Ved afslutningen af en praktikperiode forud for en skoleperiode, udsteder praktikstedet en praktikerklæring. Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Praktikerklæringen afgives af praktikstedet i samarbejde med eleven og skal indeholde oplysning om, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i institutionen, om eleven har nået målene for praktikperioden og angivelse af praktikstedets vurdering af elevens eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse. PASS udfærdiger blanketter til brug for praktikerklæringerne: PASS/Praktikerklaeringer Praktikerklæringen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, praktiksted, praktikperiode og uddannelse. Afsluttende praktikerklæring for hovedforløbene Når praktikken er afsluttet, udsteder praktikstedet den afsluttende praktikerklæring. Den afsluttende praktikerklæring udstedes til eleven, skolen og det faglige udvalg og skal indeholde: 1. Betegnelse for uddannelsen 2. Angivelse af praktikvirksomhed og praktikperioder 3. Evt. angivelse af praktikophold i udlandet, med angivelse af i hvilke institutioner eleven har været i og i hvilke perioder 4. Arbejdsgiverens underskrift. PASS udformer blanketter til brug for udstedelse af de afsluttende praktikerklæringer og forsyner skolerne hermed. Hvis praktikuddannelsen afbrydes, har eleven krav på at modtage praktikerklæring for den gennemførte del af praktikuddannelsen. Praktikerklæringen udformes i overensstemmelse med den ovennævnte blanket. Skolebevis for hovedforløb Når uddannelsen og den afsluttende prøve på hovedforløbet er gennemført udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) til eleven. Det faglige udvalg og praktikvirksomheden underrettes om skolebeviset. Det skal af skolebeviset eller skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette er sket. Udstedelse af skolebevis er betinget af, at eleven har opnået beståelseskarakter i nærmere angivne fag, opfylder uddannelsens krav om gennemsnit af standpunktskarakterer og prøver og har bedømmelsen bestået i de valgfri specialefag. Skolebeviset udstedes på dansk og indeholder en oversættelse på engelsk. Hvis skoleundervisningen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte del af skoleundervisningen. Side 17 af 53

18 Uddannelsesbevis for hovedforløbet til den pædagogiske assistentuddannelse Uddannelsesbevis udstedes til eleven, når skolebevis og afsluttende praktikerklæring er udstedt. Uddannelsesbevis skal udstedes af skolen, som skal underrette det faglige udvalg. Uddannelsesbeviset udstedes på dansk og indeholder en oversættelse på engelsk, og indeholder: 1. Betegnelse for den gennemførte uddannelse, herunder det gennemførte speciale 2. Henvisning til skolebevis og afsluttende praktikerklæring. De øvrige oplysninger, som skal fremgå af uddannelsesbeviserne, kan gives i form af supplerende bilag som eksempelvis bevis for frivilligt arbejde eller førstehjælpsbevis.. Social- og sundhedsskolen opbevarer kopier af skolebeviser og uddannelsesbeviser i 30 år. Kopierne foreligger i elektronisk form i elevplan. Side 18 af 53

19 1.5 Generelle prøvebestemmelser Prøver Alle prøver på social- og sundhedsskolen er mundtlige. Formålet med prøver og eksamener, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen. Prøverne skal derfor tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Opgaverne til en prøve stilles af eksaminator. Eksaminator er den eller de undervisere, der har varetaget undervisningen i faget. Det er eksaminatorens ansvar at gøre eleverne bekendt med, hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøverne. Foreligger der særlige omstændigheder, herunder eksaminators forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden til eksaminator. Social- og sundhedsskolen orienterer undervisere, eksaminander og censorer og de øvrige medvirkende ved prøverne om prøvereglerne, og disse er tilgængelige på skolens hjemmeside. I LUP fastsættes bestemmelser for prøveafholdelse for den enkelte uddannelse. Dette er beskrevet i afsnit 2 under bedømmelsesplan og prøvebestemmelser. Social- og sundhedsskolen kan fravige, hvad der er fastsat i den lokale undervisningsplan, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. En elev, der er optaget på uddannelsen er automatisk tilmeldt prøverne. Eleven aflægger prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag eller har opnået godskrivning herfor. Social- og sundhedsskolen afgør, om eleven har opfyldt kravene. Afmelding kan finde sted, indtil prøven begynder. Foreligger der ikke en mundtlig eller skriftlig afmelding til prøven inden eleven i henholdt til prøveplanen skulle være til stede i prøvelokalet, betragtes prøven (med hensyn til antallet af prøveforsøg) som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor eksaminanden bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom eller anden uforudseelig grund. Såfremt eleven er forhindret i at deltage i prøven pga. sygdom, kan skolen forlange at få dokumentation for sygdom fra en læge. Det er skolen, der afholder udgifterne til lægens erklæring. Social- og sundhedsskolen kan fravige den fastsatte afmeldelsesfrist, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Skolens ledelse vil i disse tilfælde blive foretage en konkret vurdering. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis skolen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Beståede prøver kan ikke tages om. Udtrækning af fag Grundfag og områdefag udtrækkes elektronisk via ministeriets hjemmeside. Datoen for prøvens afholdelse meddeles eksaminanderne i elevplan. I henhold til BEK om grundfag kan grundfag tidligst offentliggøres 21 kalenderdage (3 uger) før prøven afholdes. Alle udtrukne områdefag offentliggøres derfor med samme frist dvs. 21 dage (3 uger) før prøven afholdes. Side 19 af 53

20 Omprøve Såfremt en elev ikke opnår karakteren 02 er prøven ikke bestået. Eksaminator og censor udfylder et dokument med kort begrundelse for, at eleven er blevet bedømt ikke bestået. Dokumentet opbevares sammen med karakterlisten for holdet. Er en prøve ikke bestået er eksaminanden fortsat tilmeldt prøven og har mulighed for en omprøve. Omprøve skal afholdes snarest muligt og senest, når den pågældende prøve igen afholdes på social- og sundhedsskolen. Elever, der ikke består en prøve, får i forlængelse af karaktergivningen udleveret en folder med information om omprøve af eksaminator. Snarest muligt efter prøvens afholdelse og senest den følgende dag, tager eksaminator kontakt til eleven og indgår aftale om vejledning af eleven og tidspunkt for omprøve. Eksaminator inddrager evt. uddannelsesvejlederen og den ansættende myndighed, såfremt omprøven forårsager en ændring af uddannelsesplanen. Ved omprøve skal der udpeges en ny censor. I særlige tilfælde kan samme person være censor ved omprøven. Dette kræver eksaminandens accept. Eksaminanden må gå til omprøve i samme eksamensspørgsmål, som ved den første prøve. undtaget herfra er grundfaget dansk, hvor ekstemporaltekster udgør en del af prøvegrundlaget. Eksaminanden kan deltage i samme prøve 2 gange (prøve + omprøve). Social- og sundhedsskolen kan tillade deltagelse i 1 prøvegang mere (et tredje prøveforsøg), hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Det er skolens ledelse, der i samråd med eksaminator og kontaktlærer, træffer afgørelse om dette. Såfremt en omprøve skyldes fejl og mangler fra skolens side, eller hvis det er en afgørelse om omprøve truffet i forbindelse med eksaminandens klage over prøven, så betragtes prøven ikke som brug af en prøvegang. Sygeprøve En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste skoleperiode, skal eksaminanden have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Eksaminator kontakter eleven, når vedkommende er raskmeldt, for at indgå aftale om vejledning af eleven og sygeprøve. Eksaminator inddrager evt. uddannelsesvejlederen og den ansættende myndighed, såfremt sygeprøven forårsager en ændring af uddannelsesplanen. Prøveformer Alle prøver er mundtlige og individuelle, og skal samlet tilgodese uddannelsens formål. Social- og sundhedsskolen fastsætter formen for prøver i områdefag og for den afsluttende prøve i henhold til bekendtgørelsen om uddannelserne i fællesindgangen sundhed, omsorg og pædagogik (bilag 1 og 3). Prøveformen i grundfag er fastsat i grundfagsbekendtgørelsen. I afsnit 2 findes en detaljeret bedømmelsesplan og eksamensregler for grundfag, områdefag og afsluttende prøver på de enkelte uddannelser. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår prøvegrundlag, prøveforløb og besvarelse eller elementer heraf. Lodtrækning Opgaverne til prøver i visse områdefag og grundfag fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. Det fremgår af afsnit 2 om uddannelsens bedømmelsesplan og eksamensregler, hvordan opgaven til de enkelte grundfag og områdefag stilles. Ved lodtrækning skal antallet af trækningsmuligheder overstige antallet af eksaminander med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start og udtrukne mulighe- Side 20 af 53

Februar 2013. LUP Lokal undervisningsplan Pædagogisk assistentuddannelse. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Februar 2013. LUP Lokal undervisningsplan Pædagogisk assistentuddannelse. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Februar 2013 LUP Lokal undervisningsplan Pædagogisk assistentuddannelse Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Indholdsfortegnelse 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 4 1.1 Praktiske oplysninger

Læs mere

LUP. Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelserne Trin 1 og Trin 2. September 2014

LUP. Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelserne Trin 1 og Trin 2. September 2014 September 2014 LUP Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelserne Trin 1 og Trin 2 S o c i a l - o g S u n d h e d s s k o l e n i S i l k e b o r g Indholdsfortegnelse 1. Generelt om Social-

Læs mere

Januar 2014. LUP Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelserne Trin 1 og Trin 2. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Januar 2014. LUP Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelserne Trin 1 og Trin 2. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Januar 2014 LUP Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelserne Trin 1 og Trin 2 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Indholdsfortegnelse 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generelle prøvebestemmelser. April 2013. Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015

Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015 Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 41 af 16/01/2014 bekendtgørelse om prøver

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Ramme for prøve i grundfag August 2015

Ramme for prøve i grundfag August 2015 Ramme for prøve i grundfag August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1009 af 22/09/2014 bekendtgørelse om grundfag,

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for social- og sundhedshjælpere Januar 2013 Ny uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Prøver og standpunktsbedømmelser. for Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Prøver og standpunktsbedømmelser. for Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Prøver og standpunktsbedømmelser for Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Juni 2011 s. 1 rev. aug. 2012 Prøver og standpunktsbedømmelser i uddannelsen Standpunktsbedømmelse i uddannelserne Der afgives

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens Grundforløb til Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del LUU Jan. 2013 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

Lokal undervisningsplan for hovedforløbet: Den Pædagogiske Assistentuddannelse

Lokal undervisningsplan for hovedforløbet: Den Pædagogiske Assistentuddannelse Lokal undervisningsplan for hovedforløbet: Den Pædagogiske Assistentuddannelse 1. Generelt for skolen 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: SOPU København. Indgang og hovedforløb: Skolen er godkendt

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

veje til den gode praktik

veje til den gode praktik veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Redigeret 17 03 2014 1 GENERELT FOR UDDANNELSERNE... 3 1.1 PRAKTISKE OPLYSNINGER OM SOSU SJÆLLAND... 3 1.2 PÆDAGOGISKE OG DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 3 1.2.1 Læringssyn...

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave

Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Praktiske oplysninger Se link:

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009 LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS Gældende fra 31. august 2009 C:\Documents and Settings\sofhpak\Lokale indstillinger\temporary Internet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 9. juni 2011 Receptionist Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Undervisningsplan for fællesindgangen. Sundhed, omsorg og pædagogik

Undervisningsplan for fællesindgangen. Sundhed, omsorg og pædagogik Undervisningsplan for fællesindgangen Sundhed, omsorg og pædagogik Juli 2011 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33 43 01 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent. De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker uddannelsen i henhold til følgende bekendtgørelser: Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Frontline PC supporter Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om

Læs mere

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B.

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B. Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og sundhedsassistent

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og sundhedsassistent Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen. Trin 1 og trin 2. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen. Trin 1 og trin 2. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og trin 2 Generelle del LUU Nov. 2012 Rev. Juni 2014 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 Telefax 73 33 43 01 www.sosu-syd.dk

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Kosmetiker Udstedt af det faglige udvalg for kosmetiker-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.02.2008 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 2. april 2008 Frisør Udstedt af det faglige udvalg for frisøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 136 af 28.2.2008 om uddannelserne i den

Læs mere

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg)

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg) Skolens bedømmelsesplan De merkantile erhvervsuddannelser Tradium Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg) Nedenstående bedømmelsesplan gælder for grundforløbet på Tradium (hg) 2014 og 15. Bedømmelsesplanen

Læs mere

Generel information til Social- og Sundhedsskolens Lokale Undervisningsplaner (LUP er) August 2015

Generel information til Social- og Sundhedsskolens Lokale Undervisningsplaner (LUP er) August 2015 Generel information til Social- og Sundhedsskolens Lokale Undervisningsplaner (LUP er) August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Præsentation af skolen og praktiske oplysninger... 2 Skolens udbud af uddannelser

Læs mere

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens Grundforløb til Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del LUU Jan. 2013 Rev. Juni 2014 Bjergparken Bjerggade 4 M DK-6200 Aabenraa Telefon 73 33 43

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Gastronom Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april 2009 om uddannelserne

Læs mere

Vejledning i standpunktsbedømmelse

Vejledning i standpunktsbedømmelse Vejledning i standpunktsbedømmelse De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Lærervejledning. for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 3. Mundtlig prøve i områdefag,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: juni 2014 Laboratorietandtekniker Udstedt af Tandteknikerfagets Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING

UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSESAFTALER ELEVTYPER, UDDANNELSESAFTALER, OPTAGELSE OG KOMPETENCEVURDERING UDDANNELSES- BEKENDTGØRELSEN OG -ORDNINGEN De faglige udvalg er i fuld gang med at udarbejde uddannelsesordninger og uddannelsesbekendtgørelser

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede

Læs mere

Prøvebestemmelser Prøve i grundfag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen

Prøvebestemmelser Prøve i grundfag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Prøvebestemmelser Prøve i grundfag Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag på Social- og Sundhedsuddannelsen,

Læs mere

SOSU Nykøbing Falster Undervisningsplan afsnit 1

SOSU Nykøbing Falster Undervisningsplan afsnit 1 Indholdsfortegnelse: Ikke hj 1.1 Praktiske oplysninger... 2 1.2 Pædagogiske og didaktiske overvejelser.... 2 1.3 Lærerkompetencer samt ressourcer og udstyr.... 3 1.4 Principper for uddannelsernes tilrettelæggelse....

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.4.2008 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Produktion

Læs mere

Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne

Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test September 2015 Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne Denne

Læs mere

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Februar 2014 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

UDDANNELSESHÅNDBOG SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN September-optag 2015

UDDANNELSESHÅNDBOG SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN September-optag 2015 UDDANNELSESHÅNDBOG SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSEN September-optag 2015 Forord Den foreliggende uddannelseshåndbog indeholder den lokale undervisningsplan og anden udbygning af lov, bekendtgørelser

Læs mere

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole Uddannelse Bekendtgørelse nr. Teknisk Designer LBK. Nr. 183 af 22. marts 2004 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelse BEK nr. 341

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 8. juni 2009 Hotel- og fritidsassistent Udstedt af Det faglige Udvalg for Hotel- og fritidsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever

Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Rammekontraktbilag K Uddannelse af elever Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 1 Indledning Nærværende rammekontraktbilag indeholder følgende forpligtende

Læs mere

Reglerne om klager i forbindelse med skolens afgørelser findes i Erhvervsuddannelsesloven

Reglerne om klager i forbindelse med skolens afgørelser findes i Erhvervsuddannelsesloven Klagevejledning Som elev kan du klage over SOSU C s afgørelser. Du skal være opmærksom på, at det er dig som elev, der kan klage. Hvis du er undergivet forældremyndighed, kan klagen indgives af den, der

Læs mere

Undervisningsplan. Den generelle del. Grundforløbet Social- og sundhedsuddannelsen Den Pædagogiske assistentuddannelse

Undervisningsplan. Den generelle del. Grundforløbet Social- og sundhedsuddannelsen Den Pædagogiske assistentuddannelse Undervisningsplan Den generelle del Grundforløbet Social- og sundhedsuddannelsen Den Pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold med opstart efter 1. august 2015 Uddannelser på SOSU Sjælland 5 Grundforløb

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør Det faglige udvalg for isoleringsfaget Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 16. juni 2008 Teknisk isolatør Udstedt af det faglige udvalg for uddannelsen teknisk isolering i henhold til

Læs mere

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. For afvikling af prøver og censorvirksomhed For afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 Ved ikke-bestået standpunktsbedømmelse i et grundfag eller

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Den Pædagogisk Assistent Uddannelse Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2016 2.0 Hovedforløb, trin 2... 1 2.1 Praktiske oplysninger... 1 2.2 Pædagogiske,

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015

Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 Lokal Undervisningsplan GF1 August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Overgangsordning... 2 Undervisningen... 3 Undervisnings-

Læs mere

De nye hjælpeskemaer kræver, at det lokale uddannelsesudvalg aktivt tager stilling til, hvordan skemaerne skal anvendes lokalt.

De nye hjælpeskemaer kræver, at det lokale uddannelsesudvalg aktivt tager stilling til, hvordan skemaerne skal anvendes lokalt. Vejledning til lokale uddannelsesudvalg om praktikerklæring og hjælpeskema PASS har på baggrund af revision af den pædagogiske assistentuddannelse udarbejdet nye praktikerklæringer. Praktikerklæringerne

Læs mere

Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives.

Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives. Praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens første praktik) Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives.

Læs mere

Lokal Undervisningsplan Grundforløb Sundhed, omsorg og pædagogik

Lokal Undervisningsplan Grundforløb Sundhed, omsorg og pædagogik Lokal Undervisningsplan Grundforløb Sundhed, omsorg og pædagogik Indhold 1. Indledning... 4 1.1. Praktiske oplysninger... 6 1.1.1. Det lokale uddannelsesudvalg - i daglig tale: LUU er opdelt i to udvalg:...

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Januar 2011 Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne Når jeg har taget engelsk på en anden

Læs mere

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015

Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg. Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Temamøde for formandskaberne af de lokale uddannelsesudvalg Temamøde LUU formandskaber 18. februar 2015 Program 13.00 13.10 Velkomst og status på reformen v/ Nanna Højlund, formand PASS 13.10 14.15 Form

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist Uddannelsesordning for uddannelsen som Udstedelsesdato: Juli 2011 ortopædist Udstedt af det faglige udvalg for bolig og ortopædi den 1.juli 2011 i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD og EUX Merkantil. Lemvig Gymnasium

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD og EUX Merkantil. Lemvig Gymnasium Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan EUD og EUX Merkantil Lemvig Gymnasium Fastsættelse af den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan/eud og EUX Merkantil

Læs mere

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1638 af 15/12/2015

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 20. maj 2008 tjener Udstedt af Det faglige Udvalg for Tjeneruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 150 af 4. marts 2008 om uddannelserne i

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker Udstedt af det faglige udvalg for grafisk teknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 378 af 8. april

Læs mere

Ny mesterlære - i EASY-A og

Ny mesterlære - i EASY-A og Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning

Læs mere

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014

Prøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014 Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin

Læs mere

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de

Læs mere

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2014-2015 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 5 Overgangsordning... 5 Undervisningen... 5 Undervisnings-

Læs mere

Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune

Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune Pædagogisk Assistent Uddannelse i Egedal kommune 2 3 Velkommen til uddannelsen som Pædagogisk Assistent Fakta om Egedal Kommune Egedal Kommune ligger i attraktive og naturskønne omgivelser tæt på København.

Læs mere