NYE NORDISKE NÆRINGSSTOFANBEFALINGER NATIONALE KOSTRÅD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 DECEMBER 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE NORDISKE NÆRINGSSTOFANBEFALINGER NATIONALE KOSTRÅD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 DECEMBER 2013"

Transkript

1 NYE NORDISKE NÆRINGSSTOFANBEFALINGER NATIONALE KOSTRÅD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 DECEMBER 2013

2 Ungdomars matvanor i Norden All information och de många insatserna inom skolbespisningen har inte haft den förväntade effekten på de ungas matvanor. Påverkan från många andra håll, inte minst kompisar, har mycket stor betydelse. Nye NNR 2012 fokus på helhed og kvalitet Av Gösta Samuelson, barn- och ungdomsläkare, professor emeritus i klinisk näringsfysiologi, Institutionen för medicinska vetenskaper, Klinisk fysiologi, Uppsala universitet. 3 Flere end 100 faglige eksperter har deltaget i arbejdet med de nye nordiske næringsstofanbefalinger, NNR De nye anbefalinger ser mere helhedsorienteret på kosten, men kommer også med forslag til ændringer inden for bestemte fødevaregrupper og giver anbefalinger til at styrke folkesundheden både på kortere og længere sigt. Af Wulf Becker, professor, Livsmedelsverket, Stockholm, nordisk arbejdsgruppe for NNR Næringsstofanbefalinger og kostråd: Nationalt, nordisk eller europæisk? Framtidens matvanor en utmaning Måltiden bör vara det sociala moment som samlar familjen och som bidrar till att lägga grunden till goda matvanor, men alltmer tid framför skärmen gör att utvecklingen går i motsatt riktning. Framöver ska vi inte ge råd till vuxna utan möta de unga där de är även i de sociala medierna. Av Karen Næsager, seniorkonsulent, Mannov, Köpenhamn. 7 På nationalt plan i Norden varierer kostrådene, som også er bestemt af måltidsvaner og øvrige nationale og kulturelle forhold. Fra industriens side udtrykkes der ønske Förtroende om, at tilgrundliggende för mat næringsstofanbefalinger en het potatis i højere grad tager udgangspunkt i en fælleseuropæisk vurdering af I allmänhet den eksisterende ökar tilliten forskning. till att vår mat är säker och inte gör oss sjuka. Men det finns en utbredd skepsis i Norden mot i synnerhet Af Lina Roodro, konsulent, og Ebbe Kristensen, direktør, tillsatser Mannov, och Malmø E-nummer, og Aarhus. samtidigt som det finns en fortsatt förkärlek för det lokala och det närproducerade. Både myndigheter och 10 industri har ett stort och svårt informationsarbete framför sig. Av Karin Christofferson, journalist, Mannov, Malmö. 11 n Perspektiv, tidskrift om socker och näring, 11:e årgången, nr 2 november n ISSN: n Upplaga: i Danmark och i Sverige. n Perspektiv, tidsskrift om sukker ernæring, 25. årgang, nr. 2 december n ISSN: Oplag: i Danmark, i Sverige. n Utges av: Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 Köpenhamn K. n Redaktion: Marketing Manager Angela Everbäck (ansv.), Product Specialist Kyllikki Kilpi, Nutrition n Udgives af: Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 København K. n Redaktion: Senior Marketing Manager Angela Everbäck (ansvh.), Product Specialist Kyllikki Communication Manager Anne-Mette Nielsen, Nordic Sugar. Mannov. n Grafisk produktion: Katrine Boelsgaard. n Foton: Christina Bull n Tryck: Punkt & Pixel AB Kilpi, Nutrition Communication Manager Anne-Mette Nielsen, Nordic Sugar, Mannov. n Grafisk produktion: Katrine Boelsgaard n Fotos: Christina Bull n Tryk: Punkt n Debattinlägg, artiklar och kommentarer kan sändas till Nordic Sugar. Redaktionen påtar sig dock inget ansvar för material som lämnas in utan anmodan. Synpunkter som & Pixel AB n Debatindlæg, artikler og kommentarer kan indsendes til Nordic Sugar. Redaktionen påtager sig dog ikke ansvaret for uopfordret indsendt materiale. Synspunkter framförs fremført i Perspektiv i Perspektiv är författarnas er forfatternes egna och og delas deles inte ikke nödvändigtvis nødvendigvis af av udgiver utgivaren og redaktion. och redaktionen. Eftertryk Eftertryck og citater och er tilladt citat tillåts med kildeangivelse. om källan anges. Utdrag från artiklar får dock endast användas Uddrag och mångfaldigas fra artikler må efter dog redaktionens kun anvendes godkännande. og mangfoldiggøres med redaktionens godkendelse. E-post: Besök också Besøg vår hemsida: også vores hjemmeside: 2 nr. december Perspektiv nr 2 november 2011

3 Det lange, seje træk De nye nordiske næringsstofanbefalinger (NNR 2012) og de efterfølgende revideringer af kostråd i de nordiske lande er resultatet af et meget omfattende arbejde, som der på både nordisk og nationalt plan bruges mange ressourcer på. Gennem 20 år har de nordiske lande samarbejdet om næringsstofanbefalinger, og som det fremgår af artikler her i tidsskriftet, har fokus flyttet sig fra udelukkende at handle om næringsstoffer til nu at omhandle hele kosten, fysisk aktivitet og forslag til forandringer på fødevarekategoriniveau. Hvordan kostbudskaberne i praksis videreformidles til den nordiske befolkning, bliver afgørende for, om budskaberne vil forbedre folkesundheden. Intentionen med NNR er, at de skal bruges til at planlægge kosten over længere tid. Næringsstofanbefalingerne skal ikke forstås sådan, at alle de enkelte fødevarer, som vi spiser, hver især skal opfylde anbefalingerne. Alligevel kan regionale næringsstofanbefalinger skabe debat og forvirring på produktniveau. Et eksempel er, at det ifølge EU s fødevarelovgivning er obligatorisk for fødevareproducenter at opgive det totale indhold af sukkerarter i produktets næringsdeklaration, mens NNR udelukkende fokuserer på tilsatte sukkerarter. Her er det officielle råd fortsat, at maksimum 10 % af det daglige energiindtag bør komme fra tilsatte sukkerarter. Det kan måske være svært at forstå for forbrugerne og svært for dem at finde ud af, hvad de skal se efter. Det kan også være svært at forstå det forskellige fokus, når både EU s fødevareinformation til forbrugerne og NNR er baseret på at sætte fokus på de næringsstoffer, som har betydning for folkesundheden. Det bliver et langt, sejt træk at få NNR, de nationale kostråd og EU s fødevarelovgivning til at spille sammen, hvis både myndigheders, fagpersoners, industriens og forbrugernes behov skal opfyldes. Måske tegner der sig i horisonten et paradigmeskift i de kommende årtiers udvikling af anbefalinger og kostråd. Når også f.eks. miljøaspekter skal inddrages, bliver det dels endnu mere kompliceret, dels skal man måske redefinere hele sundhedsbegrebet. På den anden side kan man ved at kaste et blik rundt i Europa se, at de nationale kostråd helt grundlæggende ikke er særligt forskellige. I bund og grund handler det om en fornuftig energibalance og om at have en aktiv og balanceret livsstil. Så måske hedder fremtidens fokus jordbunden sund fornuft kombineret med selektive indsatser over for særligt udsatte grupper. God læselyst Nordic Sugar A/S Perspektiv nr. 2 december

4 NNR 2012 giver anbefalinger om indtag af forskellige næringsstoffer, madvaner og fysisk aktivitet, der tilgodeser ernæringsbehovet og kan bidrage til at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, overvægt, type 2-diabetes og cancer. Indtaget mellem hovedmåltiderne kan påvirke madens sundhedsmæssige betydning. Wulf Becker, professor, Livsmedelsverket, Sverige, den nordiske arbejdsgruppe for NNR 2012.

5 Nye NNR 2012 fokus på helhed og kvalitet Den femte udgave af de nordiske næringsstofanbefalinger, NNR 2012, blev lanceret i starten af oktober på et seminar i København. Der blev præsenteret en oversigt over arbejdsproces, hovedbudskab og nyheder i anbefalingerne i forhold til den tidligere udgave fra Arbejdet blev indledt i 2009 og har været ledet af en nordisk arbejdsgruppe med finansiering fra Nordisk Ministerråd. Informationer om projektet kan ses på og Baggrund Formålet med revideringen har været at gennemgå og vurdere den nye forskning, der er kommet til siden den tidligere udgave af NNR fra 2004, og at foretage en samlet bedømmelse af behovet for ændringer. Det primære fokus har været på områder, hvor ny forskning, som er af særlig betydning for de nordiske lande, er kommet til. Det gælder f.eks. kvaliteten af fedt og kulhydrater, protein, alkohol, D-vitamin, kalcium, folat (folsyre), jod og jern. I NNR 2012 er der også mere fokus på, hvilken betydning kostens sammensætning har som helhed, samt hvilken betydning visse specifikke fødevarer har for sundheden. NNR 2012 giver anbefalinger om indtag af forskellige næringsstoffer, madvaner og fysisk aktivitet, der tilgodeser ernæringsbehovet og kan bidrage til at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, overvægt, type 2-diabetes og cancer. Arbejdsproces Mere end 100 nordiske eksperter har deltaget i arbejdet med at udarbejde NNR 2012, der er baseret på en gennemgang og vurdering af den eksisterende videnskabelige litteratur vedrørende sammenhængen mellem det, vi spiser, og vores helbred. Det gælder både i forhold til næringsindtag, og hvor meget vi spiser af forskellige fødevarer, og i forhold til madvaner og spisemønstre. For nogle næringsstoffer og områder af særlig nordisk interesse samt områder, hvor der er kommet meget ny forskning, er der blevet udarbejdet systematiske litteraturoversigter (systematic reviews, SR), mens der er blevet foretaget en lettere revidering af de øvrige kapitler. De systematiske litteraturoversigter er blevet vurderet af eksterne forskere, og i en del specifikke spørgsmål har man konsulteret en videnskabelig referencegruppe for at give et bedre overblik. SR En systematisk litteraturoversigt har til formål at identificere, kvalitetsvurdere og foretage en samlet vurdering af resultater fra studier ud fra en defineret problemformulering, f.eks. sammenhængen mellem en kostfaktor og risikoen for en sygdom. NNR 2012 er baseret på flere SR, som er foretaget af nordiske eksperter ud fra en SR-guide udarbejdet af arbejdsgruppen. SR baseres på litteratursøgninger, der dækker perioden Disse forskellige SR er derefter blevet anvendt af arbejdsgruppen som primært grundlag for udarbejdelsen af NNR Samtidig er resultaterne i den tidligere udgave fra 2004 taget med i betragtning. De systematiske litteraturoversigter er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Food & Nutrition Research, og artiklerne er gratis tilgængelige på internettet. Forskningsproces Alle SR og reviderede kapitler er kontrolleret af eksterne referencepersoner. Efter at kommentarerne var taget i betragtning, blev kapitlerne udlagt til såkaldt åben høring i forskellige omgange, hvor hvem som helst har kunnet give udtryk for sine synspunkter. Arbejdsgruppen har derefter vurderet de indkomne synspunkter og indarbejdet dem i den endelige version af kapitlerne, i det omfang de blev vurderet at være videnskabeligt begrundede. Arbejdsgruppens stillingtagen og eventuelle ændringer vil også blive udgivet, hvilket er et led i den gennemsigtige proces. Denne fremgangsmåde har bidraget til en række forbedringer og præciseringer i den endelige version. Tabel 1. Øg Erstat Begræns Grøntsager Kornprodukter s Kornprodukter af fuldkorn Charcuterivarer Bælgfrugter af hvidt/sigtet mel Rødt kød Frugt og bær Smør Fisk og skaldyr Fede mejeriprodukter Nødder og frø s Vegetabilsk olie Drikke- og fødevarer Smørbaseret madfedt Oliebaseret madfedt med tilsat sukker s Magre mejeriprodukter Salt Alkohol Perspektiv nr. 2 december

6 Afslapning og god mad hænger ofte sammen med alkohol, som både kaloriemæssigt og i forhold til sundhed generelt kan være et stort problem. Nyheder i NNR 2012 NNR 2012 fokuserer på helheden i kosten og giver anbefalinger om næringsstoffer og fysisk aktivitet, som fremmer et godt helbred på både kort og langt sigt. Ernæringsforskning har traditionelt stræbt efter at identificere specifikke mekanismer og sundhedseffekter af isolerede næringsstoffer. Men de fleste fødevarer indeholder mange næringsstoffer og bioaktive stoffer, som interagerer med hinanden. I NNR 2012 er der derfor blevet lagt mere vægt på at vurdere forskellige fødevaregrupper og kostmønstre, og hvilken rolle de spiller i forebyggelsen af de store kostrelate rede folkesygdomme. Kostmønster Den videnskabelige gennemgang viser tydeligt, hvad der kendetegner et sundt kostmønster, og hvad der kende tegner mindre gode madvaner. Tabel 1 viser, hvilke ændringer nordboere generelt skal foretage for at spise sundere. Næringsstoffer En lang række videnskabelige studier er blevet publiceret siden den forrige udgave af NNR (2004). Eksperterne har gennemgået den nye forskning og har foretaget en samlet bedømmelse af evidensmaterialet. Resultatet viser, at grundlaget for de gamle anbefalinger i de fleste tilfælde er forstærket. I visse tilfælde er der fundet anledning til at ændre anbefalingerne. De vigtigste ændringer er: n Mere fokus på, hvilken type fedt og kulhydrater man bør spise, end på, hvor meget, og på, hvilke fødevarer der bidrager med fedt og kulhydrater. n Mængden af anbefalet enkeltumættet fedt, som findes i f.eks. oli ven olie, rapsolie og nødder er øget fra E% til E%. Derfor er anbefalingen for det totale fedtindtag justeret til E% (tidligere E%). n Anbefalingen for kulhydratindtag ændres til E% (tidligere E%). n Anbefalingerne for protein angives både som E% og som gram pr. kilo 6 Perspektiv nr. 2 december 2013

7 kropsvægt. Anbefalingen for ældre er øget fra E% til E%. n Det anbefalede indtag af D-vitamin er øget fra 7,5 µg/d til 10 µg/d for børn over to år samt voksne, og til 20 µg/d for personer over 75 år. n Det anbefalede indtag af selen er øget fra 40 til 50 µg/d for kvinder og fra 50 til 60 µg/d for mænd samt fra 55 til 60 µg/d for gravide og ammende. Fedt Mængden af anbefalet enkeltumættet fedt er øget en del. Det videnskabelige grundlag viser, at hvis man bytter en del af det mættede fedt ud med enkeltumættet fedt fra vegetabilske fødevarer, mindsker man risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det samme gælder for flerumættet fedt, men anbefalingerne er uændrede, dvs E%, heraf mindst 1 E% i form af n-3-fedtsyrer. Indtaget af mættet fedt bør begrænses til højst 10 E%, mens indtaget af transfedtsyrer bør være så lavt som muligt. Anbefalingen for det totale fedtindtag er derfor justeret til E%, baseret på de anbefalede intervaller for de forskellige kategorier af fedtsyrer. Kulhydrater Sundhedseffekterne af kulhydrater i maden er relateret til typen af kulhydrater og typen af fødevare. Kulhydrater fra fuldkorn, hele frugter, grøntsager, bælgfrugter, nødder og frø bør udgøre hovedparten af kulhydraterne. Anbefalingerne vedrørende kostfibre er stort set uændrede (>3 g/mj), og hovedvægten ligger på, at de bør tilgodeses via en naturligt fiberrig kost som grøntsager, fuldkorn, frugt og bær, bælgfrugter, nødder og frø. Begrænsningen af indtaget af tilsat sukker til højst 10 E% forbliver uændret. Dette er vigtigt for at sikre et tilstrækkeligt indtag af vitaminer, mineraler og kostfibre (næringstæthed) samt for at bidrage til et sundt kostmønster. Det gælder især for børn og personer med lavt energiindtag. Indtaget af sukkersødede drikkevarer Behovet for mere D-vitamin er et af de nye punkter i NNR Det kan være svært at få sit behov dækket via solen på vores breddegrader eller via maden, f.eks. tilstrækkeligt indtag af fisk. Perspektiv nr. 2 december

8 Det er madens samlede sammensætning i dagligdagen over længere tid, der har betydning for sundheden. forbindes med en øget risiko for type 2-diabetes og vægtøgning. Et hyppigt indtag af sukkerholdige fødevarer bidrager endvidere til at øge risikoen for kariesangreb. Begrænsningen af tilsat sukker følger den fødevarebaserede anbefaling om at begrænse indtaget af sukkerholdige drikkevarer og fødevarer. Der gives ingen anbefalinger vedrørende glykæmisk indeks (GI), da det videnskabelige grundlag vurderes at være utilstrækkeligt. Intervallet for den totale mængde kulhydrater er sænket fra E% til E%. Dette er delvis en følge af ændringerne i intervallet for fedt, men skyldes også, at anbefalingerne følger det kostmønster, der associeres med mindsket risiko for kroniske sygdomme. Hvad der er et rimeligt interval for det totale indtag af kulhydrater, beror imidlertid på flere faktorer, f.eks. fødevarekilder samt mængden og typen af fedtsyrer i kosten. Fysisk aktivitet Daglig fysisk aktivitet anbefales som en del af en sund livsstil i kombination med en balanceret kost. Der findes også studier, der peger i retning af, at længere stillesiddende perioder hver dag øger risikoen for kroniske sygdomme. Derfor bør de stillesiddende perioder begrænses. Det anbefales, at voksne bevæger sig mindst 150 minutter om ugen ved middelhøj intensitet eller mindst 75 minutter om ugen ved høj intensitet. Yderligere fysisk aktivitet kan bidrage til at mindske risikoen for vægtstigning. For børn anbefales mindst 60 minutters fysisk aktivitet ved middel til høj intensitet om dagen. Mere end 60 minutters daglig aktivitet giver yderligere positive sundhedseffekter. Anvendelse NNR tager udgangspunkt i madvaner og udbud af fødevarer i de nordiske lande og tager hensyn til de vigtigste sundhedsproblemer. NNR har et bredt anvendelsesområde. De er primært møntet på planlægning og vurdering af kost for forskellige grupper. Et kapitel handler om, hvordan man kan anvende NNR, og giver en oversigt over og eksempler på forskellige anvendelsesområder planlægning og vurdering af kost, udarbejdelse af kostråd, berigelse, produktudvikling, undervisning og information. Udgivelse I forbindelse med lanceringen i København blev der udgivet en sammenfatning af anbefalingerne NNR Part 1: Summary, principles and use. I den samlede udgivelse sammenfattes det videnskabelige grundlag for de forskellige anbefalinger. Bogen vil blive udgivet af Nordisk Ministerråd, både i bogform og i en elektronisk udgave. Sammenligning med andre internationale anbefalinger I tabel 2 sammenlignes anbefalinger for energigivende fødevarer i NNR 2012 med tal fra andre internationale organisationer. Fedt og fedtsyrer. I samtlige anbefalinger indgår en begrænsning af indtaget af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer. I Dietary Guidelines for Americans 2010, som fokuserer på både fødevare- og næringsindtag, anføres det, at indtaget af mættede fedtsyrer bør mindskes til højst 10 E% og erstattes af enkeltumættede og/eller flerumættede fedtsyrer. Anbefalingerne for flerumættede fedtsyrer ligger i størrelsesordenen 5-10 E%. En passende tilførsel af n-3-fedtsyrer, både i form af linolensyre, som hovedsageligt forekommer i vegetabilske olier, og langkædede n-3-fedtsyrer fra f.eks. fisk, er en vigtig del af anbefalingerne. De forskellige anbefalinger for de flerumættede fedtsyrer er dog til 8 Perspektiv nr. 2 december 2013

9 dels baseret på forskellige grundlag. De amerikanske referenceværdier for både n-6- og n-3-fedtsyrer er bl.a. baseret på henholdsvis medianindtag og højeste indtag observeret blandt voksne ifølge kostundersøgelser i USA og Canada. Anbefalingerne i NNR og fra WHO er derimod baseret på niveauer, der associeres med en mindsket risiko for bl.a. hjerte-karsygdomme. For den samlede fedtmængde i kosten angives et interval på E%. Kulhydrater. Anbefalingerne for kulhydrater ligger i almindelighed inden for intervallet E%. WHO angiver i en senere opdatering, at den samlede andel af kulhydrater i kosten kan variere mellem 50 og 75 procent af energiindtaget, forudsat at hovedparten kommer fra fuldkornsprodukter, hele frugter, grøntsager og bælgfrugter. I NNR 2012 anbefales en begrænsning af indtaget af tilsatte sukkerarter til højst 10 E%. I WHO s anbefalinger understreges sukkerets rolle som en indikator for energitæthed. Den amerikanske anbefaling er, at den enkeltes sukkerindtag ikke bør overstige 25 E%, i modsat fald risikerer man at komme i underskud af andre næringsstoffer. Studier af nordiske populationer viser, at et øget sukkerindtag fører til en mindsket næringstæthed, og det samme gælder for kostfibre. Situationen kan være anderledes i USA, hvor det er mere almindeligt, at stærkt sukkerholdige fødevarer beriges med vitaminer og mineraler. NNR 2012 tager også hensyn til nyere studier, som indikerer en sammenhæng mellem indtaget af sukker og sukkersødede drikkevarer og en øget risiko for vægtøgning og type 2-diabetes. Anbefalingerne vedrørende indtaget af kostfibre ligger i størrelsesordenen gram pr. dag. I de amerikansk-canadiske anbefalinger angives der ingen referenceværdier til brug ved planlægning af kost for grupper intervallerne gælder i princippet for enkeltindivider. I den seneste udgave af Dietary Guidelines for Americans 2010, som fokuserer på både fødevare- og næringsindtag, har man dog præciseret anbefalingerne for visse næringsstoffer. Her angives, at indtaget af såkaldte SoFAS (Solid Fats and Added Sugars) bør begrænses. Eksempler på mængder, som bør indgå i en sund kost, ligger i størrelsesordenen E%. Ved solid fats forstås fedtstoffer, der er faste ved stuetemperatur, og som normalt indeholder større mængder mættede fedtsyrer og transfedtsyrer. I NNR 2012 anvendes middelværdien i et interval i almindelighed som udgangspunkt ved planlægning (f.eks. protein, fedt og kulhydrater), alternativt anvendes en øvre grænseværdi (mættet fedt, tilsat sukker) eller en nedre grænseværdi (kostfibre). REFERENCER 1. Nordic Nutrition Recommendations 2012 Part 1: summary, principles and use. 2. Dietary Guidelines for Americans U.S. Department of Health and Human Services, U.S. Department of Agriculture, dietaryguidelines.htm. 3. WHO. Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases. Report of the WHO/FAO Joint expert consultation. WHO Techn Rep Ser 916, Geneva:2003. Artiklen findes med fuld referenceliste på Tabel 2. Anbefalinger for energikilder ifølge forskellige organisationer NNR 2012 USA 2006 a WHO EFSA Fedt, E% (energi%) Mættede fedtsyrer <10 Så lavt som muligt <10 Så lavt som muligt Transfedtsyrer Så lavt som muligt Så lavt som muligt <1 Så lavt som muligt Enkeltumættede b Flerumættede n-6-fedtsyrer ,5-9 4 n-3-fedtsyrer 1 0,6-1,2 0,5-2 0,5 Kulhydrater, E% Tilsatte, raffinerede sukkerarter c <10 <25 <10 - Kostfibre, g/d >25 d >25 g/mj 3 3,4 - Protein, E% a AMDR: acceptable macronutrient distribution ranges b Bidrager med den resterende mængde fedtsyrer c Raffinerede sukkerarter omfatter sakkarose, glukose, fruktose, stivelseshydrolysat (glukosesirup, høj fruktose majssirup) osv. d Kostfibre fra fuldkornscerealier, frugt, grøntsager og bælgfrugter Perspektiv nr. 2 december

10 De nye nordiske næringsstofanbefalinger (NNR), der blev lanceret primo oktober 2013 men som formelt hedder NNR 2012 er en justering af de tidligere anbe falinger fra Næringsstofanbefalingerne er blevet revideret hvert ottende år siden 1980 erne. De enkelte nordiske landes kostråd er baseret på NNR, men er forskellige, da de tager udgangspunkt i nationale kostmønstre, og de implementeres på forskellig måde i de enkelte lande. Øget udbud og tilgængelighed af mad og mere udespisning er med til at ændre vores spisemønstre og madkultur. Af Lina Roodro, konsulent og Ebbe Kristensen, direktør, Mannov, Malmø og Aarhus.

11 Næringsstofanbefalinger og kostråd: Nationalt, nordisk eller europæisk? Denne artikel vil søge at belyse, hvordan NNR og kostråd spiller sammen i de nordiske lande, herunder hvordan kostrådene i praksis når ud til forbrugerne, samt myndigheders og andre aktørers roller i formidlingen. Der sættes også fokus på industriens, dvs. fødevareproducenternes, rolle og holdninger til NNR, kostråd og forbrugerinformation. I takt med EU s centrale rolle i spørgsmål om fødevare lovgiv-ning og sundhed bliver der også sat fokus på samspillet mellem nordiske og europæiske aspekter. Ændringer i NNR 2012 i forhold til NNR 2004 er beskrevet i den foregående artikel af Wulf Becker. Det skal dog kort nævnes, at de væsentligste ændringer er, at de nye NNR lægger større vægt på kvaliteten af fedt og kulhydrater end mængden og anbefaler et højere dagligt indtag af D-vitamin og selen. Som det fremgår, er rådene til dels forskellige i de enkelte lande, selvom der ligger ensartede NNR til grund. De nationale kostråd er udarbejdet af de enkelte landes fødevaremyndigheder og ekspertkomiteer under hensyntagen til nationale forhold: adgang til råvarer, nuværende kostmønstre, (mad-)kultur m.m. Spørgsmålet er, om de nationale aktiviteter målrettet befolkningen i de nordiske lande er så forskellige, at variationerne i kostrådene har nogen reel betydning. I Sverige har Livsmedelsverket (den svenske pendant til Fødevarestyr elsen) ansvaret for kostrådene og for kommunikationen i forbindelse med dem. Anna Karin Lindroos arbejder i rådgivningsenheden og mener, at de nordiske næringsstofanbefalinger danner et vigtigt grundlag for de svenske kostråd. De er en form for oversættelse af næringsstofanbefalinger til konkrete råd om, hvilken mad man bør vælge. De svenske kostråd er baseret på de nordiske næringsstofanbefalinger og viden om, hvordan vi spiser i Sverige. De nye næringsstofanbefalinger understreger meget af det, vi allerede vidste, men vi sørger også for at vurdere vores almindelige kostråd til befolkningen for at se, om noget skal ændres i løbet af Desuden vil vi se på berigelse af fødevarer med D- vitamin, da det er et næringsstof, som det kan være svært at få nok af. Sverige: Unge kvinder har svært ved at følge kostrådene Regelmæssige undersøgelser fra myndighedernes side viser, at cirka 80 procent af de adspurgte i Sverige kender kostrådene. Men ifølge Riksmaten er unge kvinder samtidig den gruppe i Sverige, der er mindst tilbøjelige til at følge dem. Tilpasning af kostrådene til specifikke samfundsgrupper kan være en metode til at få flere grupper i samfundet til at spise sundt. Det praktiseres allerede til en vis grad i dag i form af råd til spæd- og småbørn, gravide og ammende samt til skoler og i ældreplejen. Ja, det kan fungere godt for forskellige risikogrupper, men vi må arbejde mere med, hvordan vi når ud med rådene. Information, der kun om - handler gode madvaner, er ikke tilstrækkeligt. Selv om vi har ansvaret for kommunikationen af gode madvaner, er dette ikke noget, Livsmedelsverket kan gøre alene. Vi må samarbejde med de øvrige aktører og organisationer i samfundet, der arbejder for en bedre folkesundhed, f.eks. Folkhälsoinstitutet (den svenske pendant til Statens Institut for Folkesundhed), regioner og erhvervsdrivende inden for mad og sundhed. I dag kommunikerer Livsmedelsverket primært via sin hjemmeside og gennem faggrupper, der arbejder med mad og sundhed. Det anses ligeledes for vigtigt at føre en god dialog med industrien og fødevareproducenterne, samt at det løbende diskuteres, hvordan samarbejdet kan styrkes yderligere. Danmark: vigtigere at efterleve end at kende rådene Projektleder cand. scient. Trine Enevold Grønlund fra Fødevarestyrelsen i Danmark fortæller, at der løbende er et meget tæt samarbejde med myndighederne i de andre nordiske lande, primært i forhold til NNR, men også Nøglehulsmærket. I forbindelse med lanceringen af NNR 2012 har vi erfaringsudvekslet og fundet, at vi jo alle står med de samme udfordringer i forhold til at skulle kommunikere kostråd til befolkningen på en letforståelig måde. Derfor vil hun heller ikke afvise, at det kunne være en ide at arbejde tættere sammen omkring baggrunden for de nationale kostråd i alle de nordiske lande, idet man allerede har de fælles NNR som grundlag, også for at bruge ressourcer på nationalt plan mere optimalt. Men de nationale kostråd må nødvendigvis være forskellige, idet de enkelte lande har forskellige madvaner og kultur, understreger hun og nævner som eksempler det relativt høje indtag af fisk i Norge og det faktum, at man i Sverige spiser varm mad både til frokost og aften. Perspektiv nr. 2 december

12 Vi har mødt lidt kritik af, at der nu er 10 danske kostråd mod før otte, og at de dermed er blevet sværere at huske. Men det er ikke så afgørende, om folk kan huske alle kostrådene. Blot de i videst muligt omfang efterlever dem og tager udgangspunkt i det overordnede budskab om at spise varieret, ikke for meget og huske motionen. Så kan den enkelte selv dykke ned i de specifikke råd, hvis det drejer sig om råd om indtag af f.eks. kød eller fisk. Og det har faktisk betydning, hvad der står i kostrådene. Trine Grønlund nævner salt, der blev taget ud af de danske kostråd i Det resulterede i, at også madprofessionelle ikke tillagde salt så stor betydning for sundheden. Men salt er et problem, ikke mindst da indtaget kan være svært at styre. Op mod 70 % af det salt, vi indtager, stammer nemlig fra forarbejdede madvarer, siger Trine Grønlund. Der er i dag stor forskel på antallet af kostråd i de enkelte lande, men Trine Grønlund vil ikke afvise, at der kan komme endnu flere råd end de nuværende 10. Vi får stadig ny og mere nuanceret viden, som skal formidles. Som myndighed har vi et ansvar for at give befolkningen bedst mulig og videnskabeligt baseret viden om, hvordan man kan leve sundere. Og kommer der nyt frem, så skal vi tage hensyn til det. Der er jo også sket en udvikling over tid med hensyn til NNR, idet anbefalingerne i starten udelukkende omfattede næringsstoffer, mens det i dag i højere grad drejer sig om fødevaregrupper. I NNR 2012 fremhæves blandt andet betydningen af større indtag af selen og D-vitamin, som er et område, der er forbundet med udfordringer. Man kan gå flere veje. Måske kunne berigelse af visse fødevarer med D- vitamin være en mulighed, da folk på vores breddegrader jo langtfra får dækket deres behov via fisk eller solen, siger Trine Grønlund. Måske ville det være relevant at arbejde hen imod fælleseuropæiske næringsstofanbefalinger. 12 Perspektiv nr. 2 december 2013

13 Fødevarestyrelsen er også meget opmærksom på, at der er behov for målrettede indsatser over for forskellige grupper for, at de pågældende både kender de relevante kostråd og efterlever dem. - Det kan være de kortuddannede mænd, visse grupper af unge eller etniske grupper. Her er det vigtigt, at der skabes kontakt ved hjælp af virkemidler på disse gruppers præmisser. Afslutningsvis siger Trine Grønlund, at det da kan overvejes på længere sigt, om kostrådene måske hellere skulle hedde sundhedsråd, da også motion indgår. Nogle har også påpeget, at man burde inddrage råd om søvn, alkohol, rygning og stress, men her kommer vi måske lidt ud over Fødevarestyrelsens område. Fødevareindustrien: Se med europæiske øjne I Danmark mener fødevareindustrien, repræsenteret ved Dansk Industri Fødevarer, at tiden er inde til at se anderledes på udviklingen af næringsstofanbefalingerne og de deraf følgende nationale kostråd. Det er der ifølge chefkonsulent Mette Peetz- Schou flere årsager til. Nu arbejder man i forskellige lande/regioner med forskellige metoder til vurdering af de foreliggende videnskabelige data, og det er overordnet set dyrt, da der laves parallelt arbejde i mange lande, og det kan også give forskellige resultater alt efter, hvilken metode man anvender. Der er, siden de første NNR kom tilbage i 1980, sket utrolig meget i det internationale samarbejde, og det ville være helt oplagt at lade EFSA (European Food Safety Authority, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) udvikle næringsstofanbefalinger. Så ville der være samme videnskabelige grundlag at lave nationale eller regionale kostråd efter i hele Europa og ikke kun i Norden. At arbejde europæisk frem for nordisk giver også bedre mening i forhold til, hvor vi får de fødevarer, vi spiser, fra, og hvor vi sælger de fødevarevarer, vi producerer. Som det er i dag, får vi mere end 50 % af vores fødevarer fra lande uden for Norden, ligesom vi eksporterer en tilsvarende stor andel til lande uden for Norden, siger Mette Peetz-Schou. En europæisk tilgang vil ifølge Mette Tabel 3. Kostråd i fire nordiske lande Sverige Finland Danmark Norge 1. Spis meget frugt og grønt, gerne 500 g om dagen. Det svarer eksempelvis til tre stykker frugt og to håndfulde grøntsager. 2. Vælg fuldkorn, når du spiser brød, morgenmadscerealier, gryn, pasta og ris. 3. Vælg gerne Nøglehulsmærkede fødevarer. 4. Spis ofte fisk, gerne to-tre gange om ugen. 5. Anvend gerne flydende margarine eller olie i madlavningen. 1. Spis grøntsager, frugt og bær flere gange dagligt. 2. Spis fuldkornsbrød og -grød. 3. Anvend vegetabilsk fedtstof på brødet og fortrinsvis vegetabilsk olie. 4. Spis fisk mindst to gange om ugen. 5. Vælg fedtfri mælk eller surmælk hver dag, men vand for at slukke tørsten. 6. Vælg letsaltede fødevarer. 7. Bevæg dig mindst en halv time om dagen. Spis regelmæssigt - fire-seks gange om dagen - og småspis ikke derimellem. 1. Spis varieret, spis ikke for meget, og vær fysisk aktiv. 2. Spis frugt og mange grøntsager. 3. Spis mere fisk. 4. Vælg fuldkorn. 5. Vælg magert kød og kødpålæg. 6. Vælg magre mejeriprodukter. 7. Spis mindre mættet fedt. 8. Spis mad med mindre salt. 9. Spis mindre sukker. 10. Drik vand. 1. Oprethold balance mellem energiindtag og energiforbrug. 2. Spis mindst fem portioner grøntsager, frugt og bær hver dag. 3. Spis mindst fire portioner fuldkornsprodukter hver dag. 4. Spis fisk til middag to-tre gange om ugen. 5. Lad magre mejeriprodukter indgå i din daglige kost. 6. Vælg magert kød og kødprodukter, og begræns indtag af rødt og bearbejdet kød. 7. Vælg madolier samt flydende og blød margarine frem for hård margarine og smør. 8. Vælg vand som tørstslukker. 9. Begræns indtaget af tilsat sukker. 10. Begræns indtaget af salt. 11. Vær fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen. Senest revideret 2005 Næste revision Ikke fastsat Senest revideret 2005 Næste revision 2014 Senest revideret 2013 Næste revision 2017 Senest revideret 2010 Næste revision Ikke fastsat Perspektiv nr. 2 december

14 Vi fokuserer meget på de produkter, vi spiser, men er ikke altid opmærksomme på, hvad vi selv tilsætter. Peetz-Schou også betyde, at det kan blive nemmere og mere logisk at skabe sammenhæng mellem fødevarepolitik og lovgivning i forhold til f.eks. næringsdeklarationer og anden mærkning. I dag er langt den største del af fødevarelovgivningen europæisk. Skal der skabes bedst mulig sammenhæng mellem næringsstofanbefalingerne og lovgivningen, må de udvikles på europæisk plan. Et af de områder, hvor der opstår skævheder, er i forbindelse med sukker. Her kræver de nye mærkningsregler, at virksomhederne oplyser om indholdet af alle sukkerarter, uanset om de stammer fra fødevaren eller er tilsat, mens de nordiske næringsstofanbefalinger kun forholder sig til tilsatte sukkerarter. Det er uhensigtsmæssigt, fordi det skaber tvivl hos forbrugerne om, hvad der er vigtigt, slutter Mette Peetz-Schou. Elisabet Rytter er forsknings- og ernæringsansvarlig hos Livsmedelsföretagen (svensk fødevareindustri). Hun fortæller, at fordelene ved fælles europæiske næringsstofanbefalinger har været diskuteret i Sverige. Selv om der er klare fordele ved at samle anbefalingerne for hele Europa, ville det dog tage lang tid, inden de fik samme gennemslagskraft som NNR. Fælles europæiske anbefalinger ville gøre det enklere at sælge varer på det europæiske marked. Men foreløbig eksisterer der ikke nogen lang fælles tradition i Europa herfor, og ikke nogen naturlig fælles tilgang til, hvad anbefalingerne skal indeholde. Desuden er de nordiske anbefalinger mere fuldstændige og tager også højde for de særlige nordiske forhold. Nordisk forskning også en fordel for industrien Elisabet Rytter mener også, at NNR samler den nordiske ernæringsforskning i forbindelse med udarbejdelsen 14 Perspektiv nr. 2 december 2013

15 af anbefalingerne, hvilket kan have en positiv effekt. At samle de nordiske forskere kan styrke den nordiske ernæringsforskning og føre til en øget tilgængelighed for industrien. Det er naturligvis lettere at samarbejde med forskere, der geografisk set er tæt på én selv, selv om vi inden for industrien også har et internationalt samarbejde. Men det store problem for den svenske industri er ikke anbefalingernes indhold, men derimod de mærkningsregler, der gælder for fødevarer. I dag er der ingen muligheder for, at industrien kan være med til at kommunikere kostrådene ud til befolkningen. I henhold til Livsmedelsverkets fortolkning af EU s forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger må kostrådene kun kommunikeres i butikker i forbindelse med en kategori af fødevarer ikke på individuelle produkter. En forklaring på, at forskellige lande tolker forordningen så forskelligt, kan være, at der er tale om en rammeforordning. Det giver et vist råderum til, at hvert land kan foretage sin egen fortolkning. Livsmedelsföretagen og Svensk Dagligvaruhandel (svensk dagligvarehandel) driver med hjælp fra Swedish Nutrition Foundation Branschstödet för närings- och hälsopåståenden. Vi har siden dannelsen i 2010 gennemført en række aktiviteter for at lette anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger. I forbindelse med den seneste vejledning fik vi fortsat nej til at anvende kostrådene på individuelle produkter. Men vi fortsætter med at arbejde for, at dette også skal blive tilladt i Sverige. Det er jo tilladt i andre lande, såsom Finland og Storbritannien, afslutter Elisabet Rytter. I Finland er der tradition for et tæt sam arbejde mellem industri, organisationer og myndigheder. Det illustreres blandt andet af det finske Hjerte mærket (i Finland anvendes Nøglehulsmærket ikke), der er udarbejdet i samarbejde mellem industrien og den finske hjerteforening. Finland: vigtigt at kommunikere rigtigt for at undgå forvirring Direktøren for den finske føde- og drikkevareindustri, Marleena Tanhuanpää, fortæller, at der ikke er nogen større ændringer i den nye NNR sammenlignet med tidligere anbefalinger. Det vigtigste er, hvordan NNR kommunikeres ud til befolkningen. F.eks. er det at mindske indtaget af rødt kød ikke det samme som helt at undgå rødt kød. Men i medierne bliver tin - g ene ofte sat på spidsen. Derfor er det afgørende, at ernæringseksperterne også er klare i mælet og moderate i deres udtalelser, så forbrugerne ikke bliver forvirrede. Det finske ernæringsråd er nu i gang med at udarbejde nationale kostråd baseret på NNR, og de forventes udgivet i januar Den finske føde- og drikkevareindustri vil kommunikere kostrådene via sine egne kanaler, mens andre fora står for den reelle kommunikation til forbrugerne om emnet. Marleena Tanhuanpää tilføjer, at eksperterne har gjort et stort stykke arbejde, og det arbejde er af stor værdi for fødevareindustrien. Det er meget vigtigt, at kosten som helhed er i fokus og ikke kun de enkelte produkter. Al ting kan nydes med måde. Men en anden sag er den miljømæssige del af NNR, som endnu ikke er udgivet. Det er uhyre vigtigt at sikre, at også denne del er baseret på videnskabelig research, præcis som ernæringsdelen. Det er en kendt sag, at det er meget svært at måle fødevarers miljøpåvirkninger og opstille bæredygtighedskriterier for dem. Det er meget svært at skabe et balanceret, sammenhængende og videnskabeligt funderet overblik over miljøpåvirkninger i forbindelse med fødevarer. Og når man tilføjer de ernæringsmæssige aspekter, bliver det endnu sværere, siger Marleena Tanhuanpää. Perspektiv nr. 2 december

16 Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, Postboks 2100, 1014 København K Nyt tema på NNR og kostråd er et så centralt emne i sundheds- og ernæringsdebatten, at Nordic Sugar følger denne udgave af Perspektiv op med et tema på hjemmesiden, hvor flere personer involveret i udvikling eller formidling af NNR og kostrådene interviewes. Læs mere på under Temaer. Perspektiv e-nyhedsbrev Du kan på tilmelde dig det gratis e-nyhedsbrev, der udkommer på både dansk og svensk. Herefter vil du 3-4 gange om året modtage ernærings- og forskningsnyheder, resultater fra diverse analyser om ernæringsrelevante emner samt invitationer til Nordic Sugars ernærings- og sundhedsseminarer. De seneste numre af nyhedsbrevet har sat fokus på evidensen for sammenhængen mellem læskedrikke og overvægt, fruktose i forhold til hjerte-kar-sygdomme, overvægt og type 2-diabetes og fysisk aktivitet. Du kan læse dem og tidligere nyhedsbreve på WHO: Test af ernæringsprofilsystem Resultaterne af testen af WHO s ernæringsprofilsystem for føde- og drikkevarer blev præsenteret i september. Systemet er blevet testet i Sydafrika, Canada, De Forenede Arabiske Emirater, Norge, Slovenien og Thailand. Ernæringsprofiler er det tekniske navn for den metode, som benyttes til at definere fødevarers ernæringsmæssige værdi. Profilerne kan opstilles på mange forskellige måder, som på forskellig vis vil påvirke såvel markedsføring som, hvilke føde- og drikkevarer der vil kunne anprises. Samme princip som Nøglehulsmærkningen. Formålet med mødet var at diskutere, hvordan man kan bruge ernæringsprofiler, hvordan de bliver brugt, og hvordan de kan bruges i forbindelse med udvikling af vejledende principmanualer for: n markedsføring af føde- og drikkevarer til børn n udvikling af forsidemærkning på føde- og drikkevarer n lovgivning for sundheds- og ernæringsanprisninger n fastlæggelse af retningslinjer for indkøb af skolemad. I EU har man også diskuteret ernæringsprofiler. EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) udarbejdede i 2008 en anbefaling til Europa-Kommissionen om, hvordan man kunne fastsætte ernæringsprofiler, men arbejdet på EU-niveau gik i stå. Manualerne skulle have været klar i Det er uklart, hvornår arbejdet genoptages. WHO s testresultater vil uden tvivl blive brugt som inspiration i det videre europæiske arbejde. Præsentationer fra WHO s møde kan ses på: topics/seminar_19sept2013_ GranadaSpain/en/index.html.

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes? Inge Tetens Afdelingen for Ernæring Kostrådene som de er nu! 1 Kostrådene 2005 Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 3. marts 2004 PE 337.422/19-36 ÆNDRINGSFORSLAG 19-36 Udkast til udtalelse (PE 337.422) Bashir

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Professionstopmøde 2014

Professionstopmøde 2014 Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer

Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser Mette Peetz-Schou DI Fødevarer 12. 3 15 Fødevareindustriens brug af de nationale kostundersøgelser DI Fødevarer 2 DI Fødevarer Branchefællesskab for 227 fødevarevirksomheder - både de store, de mellemstore og de små virksomheder Integreret

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Sundhedsbegrebet. og trivsel. Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 1 juni 2013

Sundhedsbegrebet. og trivsel. Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 1 juni 2013 Sundhedsbegrebet Børns sundhed og trivsel Tidsskrift om sukker og ernæring NR. 1 juni 2013 Ungdomars matvanor i Norden All information och de många insatserna inom skolbespisningen har inte haft den förväntade

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Fødevarestyrelsen 7. Kontor Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg mail: 7.kontor@fvst.dk 24. juli 2007 Camilla Udsen Dok. 52347/ms Høringssvar til EU Kommissionens

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012

Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August 2012 Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen vedrørende ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring August

Læs mere

Lektion 7 Energi (kcal)

Lektion 7 Energi (kcal) Lektion 7 Energi (kcal) I denne uge ser vi på Energi i form af kcal/kj Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 126 Offentligt 23.11.2005 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om tilladelse til markedsføring af vegetabilsk diacylglycerololie som et nyt

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kostpolitik i Bakkehusene

Kostpolitik i Bakkehusene Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

Lektion 6 Opsummering af Måltider

Lektion 6 Opsummering af Måltider Lektion 6 Opsummering af Måltider I denne uge opsummerer vi på Måltider Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering:

Læs mere

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Næringsstofanbefalinger

Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition Recommendations 2004. Nord2004:13. Nordic Council

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA Fødevarestyrelsen hoering@fvst.dk og maola@fvst.dk Hellerup, den 28. marts 2014 AMJK e-mail: amjk@dsk.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket, Journalnummer 2013-27-2301-001399/MAOLA

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Overordnet mad og måltidspolitik

Overordnet mad og måltidspolitik Overordnet mad og måltidspolitik Det vil vi med politikken Med politikken ønsker Gentofte Kommune at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitetsmæssige og helbredsmæssige betydning for brugernes

Læs mere