NYE NORDISKE NÆRINGSSTOFANBEFALINGER NATIONALE KOSTRÅD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 DECEMBER 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYE NORDISKE NÆRINGSSTOFANBEFALINGER NATIONALE KOSTRÅD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 DECEMBER 2013"

Transkript

1 NYE NORDISKE NÆRINGSSTOFANBEFALINGER NATIONALE KOSTRÅD TIDSSKRIFT OM SUKKER OG ERNÆRING NR. 2 DECEMBER 2013

2 Ungdomars matvanor i Norden All information och de många insatserna inom skolbespisningen har inte haft den förväntade effekten på de ungas matvanor. Påverkan från många andra håll, inte minst kompisar, har mycket stor betydelse. Nye NNR 2012 fokus på helhed og kvalitet Av Gösta Samuelson, barn- och ungdomsläkare, professor emeritus i klinisk näringsfysiologi, Institutionen för medicinska vetenskaper, Klinisk fysiologi, Uppsala universitet. 3 Flere end 100 faglige eksperter har deltaget i arbejdet med de nye nordiske næringsstofanbefalinger, NNR De nye anbefalinger ser mere helhedsorienteret på kosten, men kommer også med forslag til ændringer inden for bestemte fødevaregrupper og giver anbefalinger til at styrke folkesundheden både på kortere og længere sigt. Af Wulf Becker, professor, Livsmedelsverket, Stockholm, nordisk arbejdsgruppe for NNR Næringsstofanbefalinger og kostråd: Nationalt, nordisk eller europæisk? Framtidens matvanor en utmaning Måltiden bör vara det sociala moment som samlar familjen och som bidrar till att lägga grunden till goda matvanor, men alltmer tid framför skärmen gör att utvecklingen går i motsatt riktning. Framöver ska vi inte ge råd till vuxna utan möta de unga där de är även i de sociala medierna. Av Karen Næsager, seniorkonsulent, Mannov, Köpenhamn. 7 På nationalt plan i Norden varierer kostrådene, som også er bestemt af måltidsvaner og øvrige nationale og kulturelle forhold. Fra industriens side udtrykkes der ønske Förtroende om, at tilgrundliggende för mat næringsstofanbefalinger en het potatis i højere grad tager udgangspunkt i en fælleseuropæisk vurdering af I allmänhet den eksisterende ökar tilliten forskning. till att vår mat är säker och inte gör oss sjuka. Men det finns en utbredd skepsis i Norden mot i synnerhet Af Lina Roodro, konsulent, og Ebbe Kristensen, direktør, tillsatser Mannov, och Malmø E-nummer, og Aarhus. samtidigt som det finns en fortsatt förkärlek för det lokala och det närproducerade. Både myndigheter och 10 industri har ett stort och svårt informationsarbete framför sig. Av Karin Christofferson, journalist, Mannov, Malmö. 11 n Perspektiv, tidskrift om socker och näring, 11:e årgången, nr 2 november n ISSN: n Upplaga: i Danmark och i Sverige. n Perspektiv, tidsskrift om sukker ernæring, 25. årgang, nr. 2 december n ISSN: Oplag: i Danmark, i Sverige. n Utges av: Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 Köpenhamn K. n Redaktion: Marketing Manager Angela Everbäck (ansv.), Product Specialist Kyllikki Kilpi, Nutrition n Udgives af: Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, 1014 København K. n Redaktion: Senior Marketing Manager Angela Everbäck (ansvh.), Product Specialist Kyllikki Communication Manager Anne-Mette Nielsen, Nordic Sugar. Mannov. n Grafisk produktion: Katrine Boelsgaard. n Foton: Christina Bull n Tryck: Punkt & Pixel AB Kilpi, Nutrition Communication Manager Anne-Mette Nielsen, Nordic Sugar, Mannov. n Grafisk produktion: Katrine Boelsgaard n Fotos: Christina Bull n Tryk: Punkt n Debattinlägg, artiklar och kommentarer kan sändas till Nordic Sugar. Redaktionen påtar sig dock inget ansvar för material som lämnas in utan anmodan. Synpunkter som & Pixel AB n Debatindlæg, artikler og kommentarer kan indsendes til Nordic Sugar. Redaktionen påtager sig dog ikke ansvaret for uopfordret indsendt materiale. Synspunkter framförs fremført i Perspektiv i Perspektiv är författarnas er forfatternes egna och og delas deles inte ikke nödvändigtvis nødvendigvis af av udgiver utgivaren og redaktion. och redaktionen. Eftertryk Eftertryck og citater och er tilladt citat tillåts med kildeangivelse. om källan anges. Utdrag från artiklar får dock endast användas Uddrag och mångfaldigas fra artikler må efter dog redaktionens kun anvendes godkännande. og mangfoldiggøres med redaktionens godkendelse. E-post: Besök också Besøg vår hemsida: også vores hjemmeside: 2 nr. december Perspektiv nr 2 november 2011

3 Det lange, seje træk De nye nordiske næringsstofanbefalinger (NNR 2012) og de efterfølgende revideringer af kostråd i de nordiske lande er resultatet af et meget omfattende arbejde, som der på både nordisk og nationalt plan bruges mange ressourcer på. Gennem 20 år har de nordiske lande samarbejdet om næringsstofanbefalinger, og som det fremgår af artikler her i tidsskriftet, har fokus flyttet sig fra udelukkende at handle om næringsstoffer til nu at omhandle hele kosten, fysisk aktivitet og forslag til forandringer på fødevarekategoriniveau. Hvordan kostbudskaberne i praksis videreformidles til den nordiske befolkning, bliver afgørende for, om budskaberne vil forbedre folkesundheden. Intentionen med NNR er, at de skal bruges til at planlægge kosten over længere tid. Næringsstofanbefalingerne skal ikke forstås sådan, at alle de enkelte fødevarer, som vi spiser, hver især skal opfylde anbefalingerne. Alligevel kan regionale næringsstofanbefalinger skabe debat og forvirring på produktniveau. Et eksempel er, at det ifølge EU s fødevarelovgivning er obligatorisk for fødevareproducenter at opgive det totale indhold af sukkerarter i produktets næringsdeklaration, mens NNR udelukkende fokuserer på tilsatte sukkerarter. Her er det officielle råd fortsat, at maksimum 10 % af det daglige energiindtag bør komme fra tilsatte sukkerarter. Det kan måske være svært at forstå for forbrugerne og svært for dem at finde ud af, hvad de skal se efter. Det kan også være svært at forstå det forskellige fokus, når både EU s fødevareinformation til forbrugerne og NNR er baseret på at sætte fokus på de næringsstoffer, som har betydning for folkesundheden. Det bliver et langt, sejt træk at få NNR, de nationale kostråd og EU s fødevarelovgivning til at spille sammen, hvis både myndigheders, fagpersoners, industriens og forbrugernes behov skal opfyldes. Måske tegner der sig i horisonten et paradigmeskift i de kommende årtiers udvikling af anbefalinger og kostråd. Når også f.eks. miljøaspekter skal inddrages, bliver det dels endnu mere kompliceret, dels skal man måske redefinere hele sundhedsbegrebet. På den anden side kan man ved at kaste et blik rundt i Europa se, at de nationale kostråd helt grundlæggende ikke er særligt forskellige. I bund og grund handler det om en fornuftig energibalance og om at have en aktiv og balanceret livsstil. Så måske hedder fremtidens fokus jordbunden sund fornuft kombineret med selektive indsatser over for særligt udsatte grupper. God læselyst Nordic Sugar A/S Perspektiv nr. 2 december

4 NNR 2012 giver anbefalinger om indtag af forskellige næringsstoffer, madvaner og fysisk aktivitet, der tilgodeser ernæringsbehovet og kan bidrage til at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, overvægt, type 2-diabetes og cancer. Indtaget mellem hovedmåltiderne kan påvirke madens sundhedsmæssige betydning. Wulf Becker, professor, Livsmedelsverket, Sverige, den nordiske arbejdsgruppe for NNR 2012.

5 Nye NNR 2012 fokus på helhed og kvalitet Den femte udgave af de nordiske næringsstofanbefalinger, NNR 2012, blev lanceret i starten af oktober på et seminar i København. Der blev præsenteret en oversigt over arbejdsproces, hovedbudskab og nyheder i anbefalingerne i forhold til den tidligere udgave fra Arbejdet blev indledt i 2009 og har været ledet af en nordisk arbejdsgruppe med finansiering fra Nordisk Ministerråd. Informationer om projektet kan ses på og Baggrund Formålet med revideringen har været at gennemgå og vurdere den nye forskning, der er kommet til siden den tidligere udgave af NNR fra 2004, og at foretage en samlet bedømmelse af behovet for ændringer. Det primære fokus har været på områder, hvor ny forskning, som er af særlig betydning for de nordiske lande, er kommet til. Det gælder f.eks. kvaliteten af fedt og kulhydrater, protein, alkohol, D-vitamin, kalcium, folat (folsyre), jod og jern. I NNR 2012 er der også mere fokus på, hvilken betydning kostens sammensætning har som helhed, samt hvilken betydning visse specifikke fødevarer har for sundheden. NNR 2012 giver anbefalinger om indtag af forskellige næringsstoffer, madvaner og fysisk aktivitet, der tilgodeser ernæringsbehovet og kan bidrage til at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, overvægt, type 2-diabetes og cancer. Arbejdsproces Mere end 100 nordiske eksperter har deltaget i arbejdet med at udarbejde NNR 2012, der er baseret på en gennemgang og vurdering af den eksisterende videnskabelige litteratur vedrørende sammenhængen mellem det, vi spiser, og vores helbred. Det gælder både i forhold til næringsindtag, og hvor meget vi spiser af forskellige fødevarer, og i forhold til madvaner og spisemønstre. For nogle næringsstoffer og områder af særlig nordisk interesse samt områder, hvor der er kommet meget ny forskning, er der blevet udarbejdet systematiske litteraturoversigter (systematic reviews, SR), mens der er blevet foretaget en lettere revidering af de øvrige kapitler. De systematiske litteraturoversigter er blevet vurderet af eksterne forskere, og i en del specifikke spørgsmål har man konsulteret en videnskabelig referencegruppe for at give et bedre overblik. SR En systematisk litteraturoversigt har til formål at identificere, kvalitetsvurdere og foretage en samlet vurdering af resultater fra studier ud fra en defineret problemformulering, f.eks. sammenhængen mellem en kostfaktor og risikoen for en sygdom. NNR 2012 er baseret på flere SR, som er foretaget af nordiske eksperter ud fra en SR-guide udarbejdet af arbejdsgruppen. SR baseres på litteratursøgninger, der dækker perioden Disse forskellige SR er derefter blevet anvendt af arbejdsgruppen som primært grundlag for udarbejdelsen af NNR Samtidig er resultaterne i den tidligere udgave fra 2004 taget med i betragtning. De systematiske litteraturoversigter er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Food & Nutrition Research, og artiklerne er gratis tilgængelige på internettet. Forskningsproces Alle SR og reviderede kapitler er kontrolleret af eksterne referencepersoner. Efter at kommentarerne var taget i betragtning, blev kapitlerne udlagt til såkaldt åben høring i forskellige omgange, hvor hvem som helst har kunnet give udtryk for sine synspunkter. Arbejdsgruppen har derefter vurderet de indkomne synspunkter og indarbejdet dem i den endelige version af kapitlerne, i det omfang de blev vurderet at være videnskabeligt begrundede. Arbejdsgruppens stillingtagen og eventuelle ændringer vil også blive udgivet, hvilket er et led i den gennemsigtige proces. Denne fremgangsmåde har bidraget til en række forbedringer og præciseringer i den endelige version. Tabel 1. Øg Erstat Begræns Grøntsager Kornprodukter s Kornprodukter af fuldkorn Charcuterivarer Bælgfrugter af hvidt/sigtet mel Rødt kød Frugt og bær Smør Fisk og skaldyr Fede mejeriprodukter Nødder og frø s Vegetabilsk olie Drikke- og fødevarer Smørbaseret madfedt Oliebaseret madfedt med tilsat sukker s Magre mejeriprodukter Salt Alkohol Perspektiv nr. 2 december

6 Afslapning og god mad hænger ofte sammen med alkohol, som både kaloriemæssigt og i forhold til sundhed generelt kan være et stort problem. Nyheder i NNR 2012 NNR 2012 fokuserer på helheden i kosten og giver anbefalinger om næringsstoffer og fysisk aktivitet, som fremmer et godt helbred på både kort og langt sigt. Ernæringsforskning har traditionelt stræbt efter at identificere specifikke mekanismer og sundhedseffekter af isolerede næringsstoffer. Men de fleste fødevarer indeholder mange næringsstoffer og bioaktive stoffer, som interagerer med hinanden. I NNR 2012 er der derfor blevet lagt mere vægt på at vurdere forskellige fødevaregrupper og kostmønstre, og hvilken rolle de spiller i forebyggelsen af de store kostrelate rede folkesygdomme. Kostmønster Den videnskabelige gennemgang viser tydeligt, hvad der kendetegner et sundt kostmønster, og hvad der kende tegner mindre gode madvaner. Tabel 1 viser, hvilke ændringer nordboere generelt skal foretage for at spise sundere. Næringsstoffer En lang række videnskabelige studier er blevet publiceret siden den forrige udgave af NNR (2004). Eksperterne har gennemgået den nye forskning og har foretaget en samlet bedømmelse af evidensmaterialet. Resultatet viser, at grundlaget for de gamle anbefalinger i de fleste tilfælde er forstærket. I visse tilfælde er der fundet anledning til at ændre anbefalingerne. De vigtigste ændringer er: n Mere fokus på, hvilken type fedt og kulhydrater man bør spise, end på, hvor meget, og på, hvilke fødevarer der bidrager med fedt og kulhydrater. n Mængden af anbefalet enkeltumættet fedt, som findes i f.eks. oli ven olie, rapsolie og nødder er øget fra E% til E%. Derfor er anbefalingen for det totale fedtindtag justeret til E% (tidligere E%). n Anbefalingen for kulhydratindtag ændres til E% (tidligere E%). n Anbefalingerne for protein angives både som E% og som gram pr. kilo 6 Perspektiv nr. 2 december 2013

7 kropsvægt. Anbefalingen for ældre er øget fra E% til E%. n Det anbefalede indtag af D-vitamin er øget fra 7,5 µg/d til 10 µg/d for børn over to år samt voksne, og til 20 µg/d for personer over 75 år. n Det anbefalede indtag af selen er øget fra 40 til 50 µg/d for kvinder og fra 50 til 60 µg/d for mænd samt fra 55 til 60 µg/d for gravide og ammende. Fedt Mængden af anbefalet enkeltumættet fedt er øget en del. Det videnskabelige grundlag viser, at hvis man bytter en del af det mættede fedt ud med enkeltumættet fedt fra vegetabilske fødevarer, mindsker man risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det samme gælder for flerumættet fedt, men anbefalingerne er uændrede, dvs E%, heraf mindst 1 E% i form af n-3-fedtsyrer. Indtaget af mættet fedt bør begrænses til højst 10 E%, mens indtaget af transfedtsyrer bør være så lavt som muligt. Anbefalingen for det totale fedtindtag er derfor justeret til E%, baseret på de anbefalede intervaller for de forskellige kategorier af fedtsyrer. Kulhydrater Sundhedseffekterne af kulhydrater i maden er relateret til typen af kulhydrater og typen af fødevare. Kulhydrater fra fuldkorn, hele frugter, grøntsager, bælgfrugter, nødder og frø bør udgøre hovedparten af kulhydraterne. Anbefalingerne vedrørende kostfibre er stort set uændrede (>3 g/mj), og hovedvægten ligger på, at de bør tilgodeses via en naturligt fiberrig kost som grøntsager, fuldkorn, frugt og bær, bælgfrugter, nødder og frø. Begrænsningen af indtaget af tilsat sukker til højst 10 E% forbliver uændret. Dette er vigtigt for at sikre et tilstrækkeligt indtag af vitaminer, mineraler og kostfibre (næringstæthed) samt for at bidrage til et sundt kostmønster. Det gælder især for børn og personer med lavt energiindtag. Indtaget af sukkersødede drikkevarer Behovet for mere D-vitamin er et af de nye punkter i NNR Det kan være svært at få sit behov dækket via solen på vores breddegrader eller via maden, f.eks. tilstrækkeligt indtag af fisk. Perspektiv nr. 2 december

8 Det er madens samlede sammensætning i dagligdagen over længere tid, der har betydning for sundheden. forbindes med en øget risiko for type 2-diabetes og vægtøgning. Et hyppigt indtag af sukkerholdige fødevarer bidrager endvidere til at øge risikoen for kariesangreb. Begrænsningen af tilsat sukker følger den fødevarebaserede anbefaling om at begrænse indtaget af sukkerholdige drikkevarer og fødevarer. Der gives ingen anbefalinger vedrørende glykæmisk indeks (GI), da det videnskabelige grundlag vurderes at være utilstrækkeligt. Intervallet for den totale mængde kulhydrater er sænket fra E% til E%. Dette er delvis en følge af ændringerne i intervallet for fedt, men skyldes også, at anbefalingerne følger det kostmønster, der associeres med mindsket risiko for kroniske sygdomme. Hvad der er et rimeligt interval for det totale indtag af kulhydrater, beror imidlertid på flere faktorer, f.eks. fødevarekilder samt mængden og typen af fedtsyrer i kosten. Fysisk aktivitet Daglig fysisk aktivitet anbefales som en del af en sund livsstil i kombination med en balanceret kost. Der findes også studier, der peger i retning af, at længere stillesiddende perioder hver dag øger risikoen for kroniske sygdomme. Derfor bør de stillesiddende perioder begrænses. Det anbefales, at voksne bevæger sig mindst 150 minutter om ugen ved middelhøj intensitet eller mindst 75 minutter om ugen ved høj intensitet. Yderligere fysisk aktivitet kan bidrage til at mindske risikoen for vægtstigning. For børn anbefales mindst 60 minutters fysisk aktivitet ved middel til høj intensitet om dagen. Mere end 60 minutters daglig aktivitet giver yderligere positive sundhedseffekter. Anvendelse NNR tager udgangspunkt i madvaner og udbud af fødevarer i de nordiske lande og tager hensyn til de vigtigste sundhedsproblemer. NNR har et bredt anvendelsesområde. De er primært møntet på planlægning og vurdering af kost for forskellige grupper. Et kapitel handler om, hvordan man kan anvende NNR, og giver en oversigt over og eksempler på forskellige anvendelsesområder planlægning og vurdering af kost, udarbejdelse af kostråd, berigelse, produktudvikling, undervisning og information. Udgivelse I forbindelse med lanceringen i København blev der udgivet en sammenfatning af anbefalingerne NNR Part 1: Summary, principles and use. I den samlede udgivelse sammenfattes det videnskabelige grundlag for de forskellige anbefalinger. Bogen vil blive udgivet af Nordisk Ministerråd, både i bogform og i en elektronisk udgave. Sammenligning med andre internationale anbefalinger I tabel 2 sammenlignes anbefalinger for energigivende fødevarer i NNR 2012 med tal fra andre internationale organisationer. Fedt og fedtsyrer. I samtlige anbefalinger indgår en begrænsning af indtaget af mættede fedtsyrer og transfedtsyrer. I Dietary Guidelines for Americans 2010, som fokuserer på både fødevare- og næringsindtag, anføres det, at indtaget af mættede fedtsyrer bør mindskes til højst 10 E% og erstattes af enkeltumættede og/eller flerumættede fedtsyrer. Anbefalingerne for flerumættede fedtsyrer ligger i størrelsesordenen 5-10 E%. En passende tilførsel af n-3-fedtsyrer, både i form af linolensyre, som hovedsageligt forekommer i vegetabilske olier, og langkædede n-3-fedtsyrer fra f.eks. fisk, er en vigtig del af anbefalingerne. De forskellige anbefalinger for de flerumættede fedtsyrer er dog til 8 Perspektiv nr. 2 december 2013

9 dels baseret på forskellige grundlag. De amerikanske referenceværdier for både n-6- og n-3-fedtsyrer er bl.a. baseret på henholdsvis medianindtag og højeste indtag observeret blandt voksne ifølge kostundersøgelser i USA og Canada. Anbefalingerne i NNR og fra WHO er derimod baseret på niveauer, der associeres med en mindsket risiko for bl.a. hjerte-karsygdomme. For den samlede fedtmængde i kosten angives et interval på E%. Kulhydrater. Anbefalingerne for kulhydrater ligger i almindelighed inden for intervallet E%. WHO angiver i en senere opdatering, at den samlede andel af kulhydrater i kosten kan variere mellem 50 og 75 procent af energiindtaget, forudsat at hovedparten kommer fra fuldkornsprodukter, hele frugter, grøntsager og bælgfrugter. I NNR 2012 anbefales en begrænsning af indtaget af tilsatte sukkerarter til højst 10 E%. I WHO s anbefalinger understreges sukkerets rolle som en indikator for energitæthed. Den amerikanske anbefaling er, at den enkeltes sukkerindtag ikke bør overstige 25 E%, i modsat fald risikerer man at komme i underskud af andre næringsstoffer. Studier af nordiske populationer viser, at et øget sukkerindtag fører til en mindsket næringstæthed, og det samme gælder for kostfibre. Situationen kan være anderledes i USA, hvor det er mere almindeligt, at stærkt sukkerholdige fødevarer beriges med vitaminer og mineraler. NNR 2012 tager også hensyn til nyere studier, som indikerer en sammenhæng mellem indtaget af sukker og sukkersødede drikkevarer og en øget risiko for vægtøgning og type 2-diabetes. Anbefalingerne vedrørende indtaget af kostfibre ligger i størrelsesordenen gram pr. dag. I de amerikansk-canadiske anbefalinger angives der ingen referenceværdier til brug ved planlægning af kost for grupper intervallerne gælder i princippet for enkeltindivider. I den seneste udgave af Dietary Guidelines for Americans 2010, som fokuserer på både fødevare- og næringsindtag, har man dog præciseret anbefalingerne for visse næringsstoffer. Her angives, at indtaget af såkaldte SoFAS (Solid Fats and Added Sugars) bør begrænses. Eksempler på mængder, som bør indgå i en sund kost, ligger i størrelsesordenen E%. Ved solid fats forstås fedtstoffer, der er faste ved stuetemperatur, og som normalt indeholder større mængder mættede fedtsyrer og transfedtsyrer. I NNR 2012 anvendes middelværdien i et interval i almindelighed som udgangspunkt ved planlægning (f.eks. protein, fedt og kulhydrater), alternativt anvendes en øvre grænseværdi (mættet fedt, tilsat sukker) eller en nedre grænseværdi (kostfibre). REFERENCER 1. Nordic Nutrition Recommendations 2012 Part 1: summary, principles and use. 2. Dietary Guidelines for Americans U.S. Department of Health and Human Services, U.S. Department of Agriculture, dietaryguidelines.htm. 3. WHO. Diet, nutrition and the prevention of chronic diseases. Report of the WHO/FAO Joint expert consultation. WHO Techn Rep Ser 916, Geneva:2003. Artiklen findes med fuld referenceliste på Tabel 2. Anbefalinger for energikilder ifølge forskellige organisationer NNR 2012 USA 2006 a WHO EFSA Fedt, E% (energi%) Mættede fedtsyrer <10 Så lavt som muligt <10 Så lavt som muligt Transfedtsyrer Så lavt som muligt Så lavt som muligt <1 Så lavt som muligt Enkeltumættede b Flerumættede n-6-fedtsyrer ,5-9 4 n-3-fedtsyrer 1 0,6-1,2 0,5-2 0,5 Kulhydrater, E% Tilsatte, raffinerede sukkerarter c <10 <25 <10 - Kostfibre, g/d >25 d >25 g/mj 3 3,4 - Protein, E% a AMDR: acceptable macronutrient distribution ranges b Bidrager med den resterende mængde fedtsyrer c Raffinerede sukkerarter omfatter sakkarose, glukose, fruktose, stivelseshydrolysat (glukosesirup, høj fruktose majssirup) osv. d Kostfibre fra fuldkornscerealier, frugt, grøntsager og bælgfrugter Perspektiv nr. 2 december

10 De nye nordiske næringsstofanbefalinger (NNR), der blev lanceret primo oktober 2013 men som formelt hedder NNR 2012 er en justering af de tidligere anbe falinger fra Næringsstofanbefalingerne er blevet revideret hvert ottende år siden 1980 erne. De enkelte nordiske landes kostråd er baseret på NNR, men er forskellige, da de tager udgangspunkt i nationale kostmønstre, og de implementeres på forskellig måde i de enkelte lande. Øget udbud og tilgængelighed af mad og mere udespisning er med til at ændre vores spisemønstre og madkultur. Af Lina Roodro, konsulent og Ebbe Kristensen, direktør, Mannov, Malmø og Aarhus.

11 Næringsstofanbefalinger og kostråd: Nationalt, nordisk eller europæisk? Denne artikel vil søge at belyse, hvordan NNR og kostråd spiller sammen i de nordiske lande, herunder hvordan kostrådene i praksis når ud til forbrugerne, samt myndigheders og andre aktørers roller i formidlingen. Der sættes også fokus på industriens, dvs. fødevareproducenternes, rolle og holdninger til NNR, kostråd og forbrugerinformation. I takt med EU s centrale rolle i spørgsmål om fødevare lovgiv-ning og sundhed bliver der også sat fokus på samspillet mellem nordiske og europæiske aspekter. Ændringer i NNR 2012 i forhold til NNR 2004 er beskrevet i den foregående artikel af Wulf Becker. Det skal dog kort nævnes, at de væsentligste ændringer er, at de nye NNR lægger større vægt på kvaliteten af fedt og kulhydrater end mængden og anbefaler et højere dagligt indtag af D-vitamin og selen. Som det fremgår, er rådene til dels forskellige i de enkelte lande, selvom der ligger ensartede NNR til grund. De nationale kostråd er udarbejdet af de enkelte landes fødevaremyndigheder og ekspertkomiteer under hensyntagen til nationale forhold: adgang til råvarer, nuværende kostmønstre, (mad-)kultur m.m. Spørgsmålet er, om de nationale aktiviteter målrettet befolkningen i de nordiske lande er så forskellige, at variationerne i kostrådene har nogen reel betydning. I Sverige har Livsmedelsverket (den svenske pendant til Fødevarestyr elsen) ansvaret for kostrådene og for kommunikationen i forbindelse med dem. Anna Karin Lindroos arbejder i rådgivningsenheden og mener, at de nordiske næringsstofanbefalinger danner et vigtigt grundlag for de svenske kostråd. De er en form for oversættelse af næringsstofanbefalinger til konkrete råd om, hvilken mad man bør vælge. De svenske kostråd er baseret på de nordiske næringsstofanbefalinger og viden om, hvordan vi spiser i Sverige. De nye næringsstofanbefalinger understreger meget af det, vi allerede vidste, men vi sørger også for at vurdere vores almindelige kostråd til befolkningen for at se, om noget skal ændres i løbet af Desuden vil vi se på berigelse af fødevarer med D- vitamin, da det er et næringsstof, som det kan være svært at få nok af. Sverige: Unge kvinder har svært ved at følge kostrådene Regelmæssige undersøgelser fra myndighedernes side viser, at cirka 80 procent af de adspurgte i Sverige kender kostrådene. Men ifølge Riksmaten er unge kvinder samtidig den gruppe i Sverige, der er mindst tilbøjelige til at følge dem. Tilpasning af kostrådene til specifikke samfundsgrupper kan være en metode til at få flere grupper i samfundet til at spise sundt. Det praktiseres allerede til en vis grad i dag i form af råd til spæd- og småbørn, gravide og ammende samt til skoler og i ældreplejen. Ja, det kan fungere godt for forskellige risikogrupper, men vi må arbejde mere med, hvordan vi når ud med rådene. Information, der kun om - handler gode madvaner, er ikke tilstrækkeligt. Selv om vi har ansvaret for kommunikationen af gode madvaner, er dette ikke noget, Livsmedelsverket kan gøre alene. Vi må samarbejde med de øvrige aktører og organisationer i samfundet, der arbejder for en bedre folkesundhed, f.eks. Folkhälsoinstitutet (den svenske pendant til Statens Institut for Folkesundhed), regioner og erhvervsdrivende inden for mad og sundhed. I dag kommunikerer Livsmedelsverket primært via sin hjemmeside og gennem faggrupper, der arbejder med mad og sundhed. Det anses ligeledes for vigtigt at føre en god dialog med industrien og fødevareproducenterne, samt at det løbende diskuteres, hvordan samarbejdet kan styrkes yderligere. Danmark: vigtigere at efterleve end at kende rådene Projektleder cand. scient. Trine Enevold Grønlund fra Fødevarestyrelsen i Danmark fortæller, at der løbende er et meget tæt samarbejde med myndighederne i de andre nordiske lande, primært i forhold til NNR, men også Nøglehulsmærket. I forbindelse med lanceringen af NNR 2012 har vi erfaringsudvekslet og fundet, at vi jo alle står med de samme udfordringer i forhold til at skulle kommunikere kostråd til befolkningen på en letforståelig måde. Derfor vil hun heller ikke afvise, at det kunne være en ide at arbejde tættere sammen omkring baggrunden for de nationale kostråd i alle de nordiske lande, idet man allerede har de fælles NNR som grundlag, også for at bruge ressourcer på nationalt plan mere optimalt. Men de nationale kostråd må nødvendigvis være forskellige, idet de enkelte lande har forskellige madvaner og kultur, understreger hun og nævner som eksempler det relativt høje indtag af fisk i Norge og det faktum, at man i Sverige spiser varm mad både til frokost og aften. Perspektiv nr. 2 december

12 Vi har mødt lidt kritik af, at der nu er 10 danske kostråd mod før otte, og at de dermed er blevet sværere at huske. Men det er ikke så afgørende, om folk kan huske alle kostrådene. Blot de i videst muligt omfang efterlever dem og tager udgangspunkt i det overordnede budskab om at spise varieret, ikke for meget og huske motionen. Så kan den enkelte selv dykke ned i de specifikke råd, hvis det drejer sig om råd om indtag af f.eks. kød eller fisk. Og det har faktisk betydning, hvad der står i kostrådene. Trine Grønlund nævner salt, der blev taget ud af de danske kostråd i Det resulterede i, at også madprofessionelle ikke tillagde salt så stor betydning for sundheden. Men salt er et problem, ikke mindst da indtaget kan være svært at styre. Op mod 70 % af det salt, vi indtager, stammer nemlig fra forarbejdede madvarer, siger Trine Grønlund. Der er i dag stor forskel på antallet af kostråd i de enkelte lande, men Trine Grønlund vil ikke afvise, at der kan komme endnu flere råd end de nuværende 10. Vi får stadig ny og mere nuanceret viden, som skal formidles. Som myndighed har vi et ansvar for at give befolkningen bedst mulig og videnskabeligt baseret viden om, hvordan man kan leve sundere. Og kommer der nyt frem, så skal vi tage hensyn til det. Der er jo også sket en udvikling over tid med hensyn til NNR, idet anbefalingerne i starten udelukkende omfattede næringsstoffer, mens det i dag i højere grad drejer sig om fødevaregrupper. I NNR 2012 fremhæves blandt andet betydningen af større indtag af selen og D-vitamin, som er et område, der er forbundet med udfordringer. Man kan gå flere veje. Måske kunne berigelse af visse fødevarer med D- vitamin være en mulighed, da folk på vores breddegrader jo langtfra får dækket deres behov via fisk eller solen, siger Trine Grønlund. Måske ville det være relevant at arbejde hen imod fælleseuropæiske næringsstofanbefalinger. 12 Perspektiv nr. 2 december 2013

13 Fødevarestyrelsen er også meget opmærksom på, at der er behov for målrettede indsatser over for forskellige grupper for, at de pågældende både kender de relevante kostråd og efterlever dem. - Det kan være de kortuddannede mænd, visse grupper af unge eller etniske grupper. Her er det vigtigt, at der skabes kontakt ved hjælp af virkemidler på disse gruppers præmisser. Afslutningsvis siger Trine Grønlund, at det da kan overvejes på længere sigt, om kostrådene måske hellere skulle hedde sundhedsråd, da også motion indgår. Nogle har også påpeget, at man burde inddrage råd om søvn, alkohol, rygning og stress, men her kommer vi måske lidt ud over Fødevarestyrelsens område. Fødevareindustrien: Se med europæiske øjne I Danmark mener fødevareindustrien, repræsenteret ved Dansk Industri Fødevarer, at tiden er inde til at se anderledes på udviklingen af næringsstofanbefalingerne og de deraf følgende nationale kostråd. Det er der ifølge chefkonsulent Mette Peetz- Schou flere årsager til. Nu arbejder man i forskellige lande/regioner med forskellige metoder til vurdering af de foreliggende videnskabelige data, og det er overordnet set dyrt, da der laves parallelt arbejde i mange lande, og det kan også give forskellige resultater alt efter, hvilken metode man anvender. Der er, siden de første NNR kom tilbage i 1980, sket utrolig meget i det internationale samarbejde, og det ville være helt oplagt at lade EFSA (European Food Safety Authority, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) udvikle næringsstofanbefalinger. Så ville der være samme videnskabelige grundlag at lave nationale eller regionale kostråd efter i hele Europa og ikke kun i Norden. At arbejde europæisk frem for nordisk giver også bedre mening i forhold til, hvor vi får de fødevarer, vi spiser, fra, og hvor vi sælger de fødevarevarer, vi producerer. Som det er i dag, får vi mere end 50 % af vores fødevarer fra lande uden for Norden, ligesom vi eksporterer en tilsvarende stor andel til lande uden for Norden, siger Mette Peetz-Schou. En europæisk tilgang vil ifølge Mette Tabel 3. Kostråd i fire nordiske lande Sverige Finland Danmark Norge 1. Spis meget frugt og grønt, gerne 500 g om dagen. Det svarer eksempelvis til tre stykker frugt og to håndfulde grøntsager. 2. Vælg fuldkorn, når du spiser brød, morgenmadscerealier, gryn, pasta og ris. 3. Vælg gerne Nøglehulsmærkede fødevarer. 4. Spis ofte fisk, gerne to-tre gange om ugen. 5. Anvend gerne flydende margarine eller olie i madlavningen. 1. Spis grøntsager, frugt og bær flere gange dagligt. 2. Spis fuldkornsbrød og -grød. 3. Anvend vegetabilsk fedtstof på brødet og fortrinsvis vegetabilsk olie. 4. Spis fisk mindst to gange om ugen. 5. Vælg fedtfri mælk eller surmælk hver dag, men vand for at slukke tørsten. 6. Vælg letsaltede fødevarer. 7. Bevæg dig mindst en halv time om dagen. Spis regelmæssigt - fire-seks gange om dagen - og småspis ikke derimellem. 1. Spis varieret, spis ikke for meget, og vær fysisk aktiv. 2. Spis frugt og mange grøntsager. 3. Spis mere fisk. 4. Vælg fuldkorn. 5. Vælg magert kød og kødpålæg. 6. Vælg magre mejeriprodukter. 7. Spis mindre mættet fedt. 8. Spis mad med mindre salt. 9. Spis mindre sukker. 10. Drik vand. 1. Oprethold balance mellem energiindtag og energiforbrug. 2. Spis mindst fem portioner grøntsager, frugt og bær hver dag. 3. Spis mindst fire portioner fuldkornsprodukter hver dag. 4. Spis fisk til middag to-tre gange om ugen. 5. Lad magre mejeriprodukter indgå i din daglige kost. 6. Vælg magert kød og kødprodukter, og begræns indtag af rødt og bearbejdet kød. 7. Vælg madolier samt flydende og blød margarine frem for hård margarine og smør. 8. Vælg vand som tørstslukker. 9. Begræns indtaget af tilsat sukker. 10. Begræns indtaget af salt. 11. Vær fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen. Senest revideret 2005 Næste revision Ikke fastsat Senest revideret 2005 Næste revision 2014 Senest revideret 2013 Næste revision 2017 Senest revideret 2010 Næste revision Ikke fastsat Perspektiv nr. 2 december

14 Vi fokuserer meget på de produkter, vi spiser, men er ikke altid opmærksomme på, hvad vi selv tilsætter. Peetz-Schou også betyde, at det kan blive nemmere og mere logisk at skabe sammenhæng mellem fødevarepolitik og lovgivning i forhold til f.eks. næringsdeklarationer og anden mærkning. I dag er langt den største del af fødevarelovgivningen europæisk. Skal der skabes bedst mulig sammenhæng mellem næringsstofanbefalingerne og lovgivningen, må de udvikles på europæisk plan. Et af de områder, hvor der opstår skævheder, er i forbindelse med sukker. Her kræver de nye mærkningsregler, at virksomhederne oplyser om indholdet af alle sukkerarter, uanset om de stammer fra fødevaren eller er tilsat, mens de nordiske næringsstofanbefalinger kun forholder sig til tilsatte sukkerarter. Det er uhensigtsmæssigt, fordi det skaber tvivl hos forbrugerne om, hvad der er vigtigt, slutter Mette Peetz-Schou. Elisabet Rytter er forsknings- og ernæringsansvarlig hos Livsmedelsföretagen (svensk fødevareindustri). Hun fortæller, at fordelene ved fælles europæiske næringsstofanbefalinger har været diskuteret i Sverige. Selv om der er klare fordele ved at samle anbefalingerne for hele Europa, ville det dog tage lang tid, inden de fik samme gennemslagskraft som NNR. Fælles europæiske anbefalinger ville gøre det enklere at sælge varer på det europæiske marked. Men foreløbig eksisterer der ikke nogen lang fælles tradition i Europa herfor, og ikke nogen naturlig fælles tilgang til, hvad anbefalingerne skal indeholde. Desuden er de nordiske anbefalinger mere fuldstændige og tager også højde for de særlige nordiske forhold. Nordisk forskning også en fordel for industrien Elisabet Rytter mener også, at NNR samler den nordiske ernæringsforskning i forbindelse med udarbejdelsen 14 Perspektiv nr. 2 december 2013

15 af anbefalingerne, hvilket kan have en positiv effekt. At samle de nordiske forskere kan styrke den nordiske ernæringsforskning og føre til en øget tilgængelighed for industrien. Det er naturligvis lettere at samarbejde med forskere, der geografisk set er tæt på én selv, selv om vi inden for industrien også har et internationalt samarbejde. Men det store problem for den svenske industri er ikke anbefalingernes indhold, men derimod de mærkningsregler, der gælder for fødevarer. I dag er der ingen muligheder for, at industrien kan være med til at kommunikere kostrådene ud til befolkningen. I henhold til Livsmedelsverkets fortolkning af EU s forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger må kostrådene kun kommunikeres i butikker i forbindelse med en kategori af fødevarer ikke på individuelle produkter. En forklaring på, at forskellige lande tolker forordningen så forskelligt, kan være, at der er tale om en rammeforordning. Det giver et vist råderum til, at hvert land kan foretage sin egen fortolkning. Livsmedelsföretagen og Svensk Dagligvaruhandel (svensk dagligvarehandel) driver med hjælp fra Swedish Nutrition Foundation Branschstödet för närings- och hälsopåståenden. Vi har siden dannelsen i 2010 gennemført en række aktiviteter for at lette anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger. I forbindelse med den seneste vejledning fik vi fortsat nej til at anvende kostrådene på individuelle produkter. Men vi fortsætter med at arbejde for, at dette også skal blive tilladt i Sverige. Det er jo tilladt i andre lande, såsom Finland og Storbritannien, afslutter Elisabet Rytter. I Finland er der tradition for et tæt sam arbejde mellem industri, organisationer og myndigheder. Det illustreres blandt andet af det finske Hjerte mærket (i Finland anvendes Nøglehulsmærket ikke), der er udarbejdet i samarbejde mellem industrien og den finske hjerteforening. Finland: vigtigt at kommunikere rigtigt for at undgå forvirring Direktøren for den finske føde- og drikkevareindustri, Marleena Tanhuanpää, fortæller, at der ikke er nogen større ændringer i den nye NNR sammenlignet med tidligere anbefalinger. Det vigtigste er, hvordan NNR kommunikeres ud til befolkningen. F.eks. er det at mindske indtaget af rødt kød ikke det samme som helt at undgå rødt kød. Men i medierne bliver tin - g ene ofte sat på spidsen. Derfor er det afgørende, at ernæringseksperterne også er klare i mælet og moderate i deres udtalelser, så forbrugerne ikke bliver forvirrede. Det finske ernæringsråd er nu i gang med at udarbejde nationale kostråd baseret på NNR, og de forventes udgivet i januar Den finske føde- og drikkevareindustri vil kommunikere kostrådene via sine egne kanaler, mens andre fora står for den reelle kommunikation til forbrugerne om emnet. Marleena Tanhuanpää tilføjer, at eksperterne har gjort et stort stykke arbejde, og det arbejde er af stor værdi for fødevareindustrien. Det er meget vigtigt, at kosten som helhed er i fokus og ikke kun de enkelte produkter. Al ting kan nydes med måde. Men en anden sag er den miljømæssige del af NNR, som endnu ikke er udgivet. Det er uhyre vigtigt at sikre, at også denne del er baseret på videnskabelig research, præcis som ernæringsdelen. Det er en kendt sag, at det er meget svært at måle fødevarers miljøpåvirkninger og opstille bæredygtighedskriterier for dem. Det er meget svært at skabe et balanceret, sammenhængende og videnskabeligt funderet overblik over miljøpåvirkninger i forbindelse med fødevarer. Og når man tilføjer de ernæringsmæssige aspekter, bliver det endnu sværere, siger Marleena Tanhuanpää. Perspektiv nr. 2 december

16 Nordic Sugar A/S, Langebrogade 1, Postboks 2100, 1014 København K Nyt tema på NNR og kostråd er et så centralt emne i sundheds- og ernæringsdebatten, at Nordic Sugar følger denne udgave af Perspektiv op med et tema på hjemmesiden, hvor flere personer involveret i udvikling eller formidling af NNR og kostrådene interviewes. Læs mere på under Temaer. Perspektiv e-nyhedsbrev Du kan på tilmelde dig det gratis e-nyhedsbrev, der udkommer på både dansk og svensk. Herefter vil du 3-4 gange om året modtage ernærings- og forskningsnyheder, resultater fra diverse analyser om ernæringsrelevante emner samt invitationer til Nordic Sugars ernærings- og sundhedsseminarer. De seneste numre af nyhedsbrevet har sat fokus på evidensen for sammenhængen mellem læskedrikke og overvægt, fruktose i forhold til hjerte-kar-sygdomme, overvægt og type 2-diabetes og fysisk aktivitet. Du kan læse dem og tidligere nyhedsbreve på WHO: Test af ernæringsprofilsystem Resultaterne af testen af WHO s ernæringsprofilsystem for føde- og drikkevarer blev præsenteret i september. Systemet er blevet testet i Sydafrika, Canada, De Forenede Arabiske Emirater, Norge, Slovenien og Thailand. Ernæringsprofiler er det tekniske navn for den metode, som benyttes til at definere fødevarers ernæringsmæssige værdi. Profilerne kan opstilles på mange forskellige måder, som på forskellig vis vil påvirke såvel markedsføring som, hvilke føde- og drikkevarer der vil kunne anprises. Samme princip som Nøglehulsmærkningen. Formålet med mødet var at diskutere, hvordan man kan bruge ernæringsprofiler, hvordan de bliver brugt, og hvordan de kan bruges i forbindelse med udvikling af vejledende principmanualer for: n markedsføring af føde- og drikkevarer til børn n udvikling af forsidemærkning på føde- og drikkevarer n lovgivning for sundheds- og ernæringsanprisninger n fastlæggelse af retningslinjer for indkøb af skolemad. I EU har man også diskuteret ernæringsprofiler. EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet) udarbejdede i 2008 en anbefaling til Europa-Kommissionen om, hvordan man kunne fastsætte ernæringsprofiler, men arbejdet på EU-niveau gik i stå. Manualerne skulle have været klar i Det er uklart, hvornår arbejdet genoptages. WHO s testresultater vil uden tvivl blive brugt som inspiration i det videre europæiske arbejde. Præsentationer fra WHO s møde kan ses på: topics/seminar_19sept2013_ GranadaSpain/en/index.html.

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring Prader-Willi Syndrom og kost Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring 1 INDIVIDUALISERET DIÆT!!! 2 De officielle kostråd 1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil

HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil HA HJERTET MED en vejledning i sund livsstil DU KAN SELV GØRE EN FORSKEL Ha hjertet med er en vejledning om sund livsstil til dig fra Hjerteforeningen. Du har fået den af din læge eller sygeplejerske,

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark Juni, 2008 Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark GDA er en mærkning på emballagen af mad og drikkevarer og viser indholdet af energi (kalorier), sukker,, mættet og salt (natrium). GDA står for Guideline

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Guide PROTEINKILDER. Verdens 10 bedste. sider. Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 30 sider mad der slanker Verdens 10 bedste PROTEINKILDER Sæt forbrænding op og tab dig hurtigt Sund og slank INDHOLD: Protein

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol

SUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring

mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring mad til muskler og hjerne - kolding elites folder om sportsernæring af jannie johansen V0_Våben_Rød 2 Mad til muskler og hjerne Mad til muskler og hjerne 3 Denne folder er udviklet med inspiration fra

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu

Astrid Bork Andersen. Anprisningsreglerne - netop nu. 29. nov. 10. Anprisningsreglerne. Status for processen - netop nu Anprisningsreglerne Status for processen - Hvor langt er sundhedsanprisninger? Anprisningsforordningen Ernæringsprofiler Vurdering af dokumentation o EFSA s vurderinger 13.1, 13.5 og 14 o EFSA s videnskabelige

Læs mere

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring

Energimærkning. Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen. v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Energimærkning Anbefalingerne, lovgivningen og fødevarekontrollen v/else Molander Fødevarestyrelsen, Ernæring Anbefalingerne Kalorier på menutavlen Energimærkning på mad eller drikke, der sælges i fastfoodkæder,

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008

Hvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008 Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Fodboldspillerens kosthåndbog

Fodboldspillerens kosthåndbog Fodboldspillerens kosthåndbog Indholdsfortegnelse Basiskost til fodboldspilleren... 3 Protein... 3 Kulhydrater... 3 Fedt... 4 Vitaminer og mineraler... 4 Væske... 5 Glykæmisk indeks Et redskab til måltidsplanlægning...

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Opslagsværk plejehjem

Opslagsværk plejehjem Opslagsværk plejehje I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-ener, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når an laver ad til ældre. Til hvert ene er der også links,

Læs mere

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...

Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?... Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,

Læs mere

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer 19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: dlw@fvst.dk & maola@fvst.dk Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Mad for dit hjertes skyld

Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5

4. D-vitamin indtag og status side 5. 5. Fisk indtag og anbefaling side 5. 6. Frugt og grønt indtag og anbefaling..side 5 Indholdsfortegnelse 1. Resumé....side 2 2. Sundhedsfremmende fødevarer..side 3 3. Kosttilskud...side 4 4. D-vitamin indtag og status side 5 5. Fisk indtag og anbefaling side 5 6. Frugt og grønt indtag

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere