Akademiuddannelse i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi STUDIEORDNING. for Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akademiuddannelse i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi STUDIEORDNING. for Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi"

Transkript

1 STUDIEORDNING STUDIEORDNING for Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi Revideret 1. december 2014 Studieordningen er gældende fra 1. december 2014

2 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 6.2. Uddannelsens struktur og indhold 7. Afgangsprojekt 7.1. Læringsmål for afgangsprojektet 7.2. Udarbejdelse af afgangsprojekt 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1. Undervisnings- og arbejdsformer 8.2. Evaluering 9. Prøver og bedømmelse 10. Merit 11. Censorkorps 12. Studievejledning 13. Klager og dispensation 14. Overgangsordninger 15. Retsgrundlag Indholdsfortegnelse

3 Bilag Bilag 1 Obligatoriske moduler (Ob) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område (Vf) Oversigt og gennemgang af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler. Bilag 3 Uddannelsesretninger og retningsspecifikke moduler (Rs) Oversigt og gennemgang af mål for læringsudbytte for uddannelsesretning/er, angivelse af læringsmål, indhold og omfang af retningsspecifikke moduler samt retningsbetegnelse.

4 1. Indledning Akademiuddannelse i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om om videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Uddannelsen hører under fagområdet for service, produktion, it, bygge og anlæg mv. i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Styrelsen for Videregående Uddannelser (UDS) til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af Akademiuddannelsen i Laboratorie- og Bioteknologi (jf. EASY-A-SREHD-EASY ): Erhvervsakademi Aarhus Erhvervsakademi Midtvest Erhvervsakademi Sydvest Erhvervsakademi Lillebælt Erhvervsakademi Sjælland Københavns Erhvervsakademi Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordningen har virkning fra 1. december Uddannelsens formål Formålet med uddannelse i Akademiuddannelsen i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi er, at kvalificere den uddannede til selvstændigt på et fagligt og metodisk grundlag til at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge, vurdere og gennemføre tekniske problemstillinger i fødevareindustrien, den kemiske industri, den bioteknologiske industri samt anden privat virksomhed og offentlig virksomhed. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser. Uddannelsen skal bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse og skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt for etablering af egen virksomhed. 1

5 Den studerende skal efter endt uddannelse kunne varetage funktioner på specialist- eller mellemlederniveau såsom tekniker, specialist, teamleder eller projektleder. 3. Uddannelses varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudie, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt prøver og andre bedømmelser. 4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Akademiuddannet i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi. Betegnelsen på engelsk er: Academy Professions (AP) Degree in Process Engineering, Laboratory engineering and Food technology jf. bekendtgørelse for videregående voksenuddannelser, bilag Adgangskrav Adgang til optagelse på Akademiuddannelsen i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi eller enkelte fagmoduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse. Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, f.eks. en relevant erhvervsuddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Der er tre mulige indledningsfag til uddannelsen: Indledningsfag i Matematik, indledningsfag i Kemi og indledningsfag i Biokemi Indledningsfagene er ment som et tilbud og kan være til stor hjælp, hvis man ikke har, eller det er længe siden, at man har beskæftiget sig med emnerne. Hvert indledningsfag svarer til 1/12 studenterårsværk og er ikke kompetencegivende. Indledningsfagene er ikke en del af uddannelsen, men et tilbud og kan være en forudsætning for dispensation til ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene til uddannelsen. Indledningsfagene er åbne for alle. 2

6 Mål og indhold for indledningsfagene Indledningsfag i kemi Formålet er at bibringe kursisten kvalifikationer i kemi, således at hun/han har det nødvendige grundlag til at påbegynde Akademiuddannelsen i Laboratorie- og Bioteknologi. Indledningsfaget i kemi har et omfang svarende til 5 ECTS point. Der er ikke eksamen. Indhold Det periodiske system Kemiske reaktioner Grundstoffet carbon Syre-base kemi Redox og sikkerhed Sikkerhed Kemisk regning Indledningsfag i matematik Formålet er at bibringe kursisten kvalifikationer i matematik, således at hun/han har det nødvendige grundlag til at påbegynde Akademiuddannelsen i Laboratorie- og Bioteknologi Indledningsfaget i kemi har et omfang svarende til 5 ECTS point. Der er ikke eksamen Indhold Mængder af tal Lineær vækst Ikke lineær vækst Statistik Indledningsfag i biokemi Indhold Introduktion til cellens molekyler Funktionelle grupper Kemiske strukturer og kemiske bindingstyper Polaritet Aminosyrer og proteiner De 20 forskellige aminosyrers karakteristika Proteiners funktion/ de forskellige typer af proteiner. Proteinstrukturer og proteiners stabilitet. Enzymer Enzymklasser, egenskaber og funktion i celler herunder faktorer af betydning for enzymers reaktionshastighed 3

7 Nucleinsyrer herunder kulhydrater Opbygning af DNA og RNA. Organisering af DNA i celler herunder kromosomstrukturer og supercoiling Meget overordnet gennemgang af kulhydratstruktur til forståelse af opbygningen af et nucleotid. Proteinsyntese og replikation Overordnet opbygning af eukaryote og prokaryote celler. Proteinsyntese og replikation. 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Viden og forståelse Den studerende har udviklingsbaseret viden om praksis og central anvendt teori og metode vedrørende: Erhvervets/fagområdets anvendte teori og metode samt om praksis; inden for et specialiseret område Erhvervets anvendelse af begreber og metoder, og kan reflektere over disse Den studerende har, inden for et eller flere af faglige områder, udviklingsbaseret viden om og forståelse for praksis i forbindelse med planlægning af forsøgs- og udviklingsopgaver, projekter og kontrolopgaver Færdigheder Den studerende kan: Anvende et afgrænset sæt tekniske, kreative og analytiske færdigheder inden for den valgte specialisering Vurdere praksisnære problemstillinger og opstille løsningsmuligheder Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere Den studerende kan inden for ét eller flere af profilforløbets områder: Gennemføre praktisk arbejde med forsøgs- og udviklingsopgaver, projekter og kontrolopgaver Kompetencer Den studerende kan: Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Håndtere udviklingsorienterede situationer inden for den valgte specialisering Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang I en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis i relation til specialiseringen 6.2 Uddannelsens struktur AU i består af 2 obligatoriske moduler på hver 10 ECTS-point, som konstituerer uddannelsen, et antal obligatoriske og afhængig af uddannelsesretning valgfrie moduler på 5 eller 10 ECTSpoint samt et afgangsprojekt på 10 ECTS-point, der afslutter uddannelsen. Hvert modul er en afgrænset faglig enhed, der kan studeres selvstændigt. 4

8 Uddannelsen er opdelt i 3 uddannelsesretninger, men kan også gennemføres uden valg af uddannelses- retning. Gennemføres uddannelsen uden uddannelsesretning kan valgfrie moduler fra andre fagområder end service, produktion, it, teknik, byggeri og anlæg mv. højst udgøre 15 ECTS. De obligatoriske og valgfrie moduler skal gennemføres og bestås før prøven i afgangsprojektet. Emnet for afgangsprojektet skal afspejle uddannelsesretningens obligatoriske og evt. valgte moduler samt formål. Nedenfor følger oversigter over struktur for AU i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi med og uden uddannelsesretning: Akademiuddannelsen: AU i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi uden valg af uddannelsesretning. I alt 60 ECTS Obligatoriske moduler: Forsøgs- og projektstyring 10 ECTS point Proces og metode 10 ECTS point Valgmoduler fra fagområdet: Analytisk kemi 5 ECTS Bioteknologi 10 ECTS Fødevarekemi 10 ECTS Fødevareteknologi 10 ECTS Genteknologi 5 ECTS Kemi og kemisk regning 5 ECTS Mikrobiologi og hygiejne 10 ECTS Måleteknik 10 ECTS Procesteknik 10 ECTS Valgmoduler fra andre fagområder: Højst 15 ECTS Afgangsprojekt 10 ECTS point Akademiuddannelsen: AU i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi uddannelsesretningen Procesteknologi I alt 60 ECTS Obligatoriske moduler: Forsøgs- og projektstyring 10 ECTS point Proces og metode 10 ECTS point Uddannelsesretning: Procesteknologi Retningsbestemte obligatoriske moduler: Måleteknik 10 ECTS Procesteknik 10 ECTS Valgmoduler fra fagområdet: Analytisk kemi 5 ECTS Bioteknologi 10 ECTS Fødevarekemi 10 ECTS Fødevareteknologi 10 ECTS Genteknologi 5 ECTS Kemi og kemisk regning 5 ECTS Mikrobiologi og hygiejne 10 ECTS Afgangsprojekt 10 ECTS point 5

9 Akademiuddannelsen: AU i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi uddannelsesretningen Laboratorieteknologi I alt 60 ECTS Obligatoriske moduler: Forsøgs- og projektstyring 10 ECTS point Proces og metode 10 ECTS point Uddannelsesretning: Laboratorieteknologi Retningsbestemte obligatoriske moduler: Bioteknologi 10 ECTS Analytisk kemi 5 ECTS Valgmoduler fra fagområdet: Fødevarekemi 10 ECTS Fødevareteknologi 10 ECTS Genteknologi 5 ECTS Kemi og kemisk regning 5 ECTS Mikrobiologi og hygiejne 10 ECTS Måleteknik Procesteknik Afgangsprojekt 10 ECTS point Akademiuddannelsen: AU i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi uddannelsesretningen Fødevareteknologi I alt 60 ECTS Obligatoriske moduler: Forsøgs- og projektstyring 10 ECTS point Proces og metode 10 ECTS point Uddannelsesretning: Fødevareteknologi Retningsbestemte obligatoriske moduler: Mikrobiologi og hygiejne 10 ECTS Fødevarekemi 10 ECTS Fødevareteknologi 10 ECTS Valgmoduler fra fagområdet: Analytisk kemi 5 ECTS Bioteknologi 10 ECTS Genteknologi 5 ECTS Kemi og kemisk regning 5 ECTS Måleteknik Procesteknik Afgangsprojekt 10 ECTS point 6

10 Obligatoriske moduler jf. bilag 1 Uddannelsen indeholder to obligatoriske moduler, der er fælles for alle uddannelsesretninger: Forsøgsog projetstyring med et omfang på 10 ECTS-point samt Proces og metode med et omfang af 10 ECTS-point. Valgfrie moduler jf. bilag 2 Uddannelsens øvrige moduler er dels valgfrie på AU i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi uden uddannelsesretning, dels fastlagt som retningsspecifikke på andre uddannelsesretninger, jf. ovenstående oversigter. Uddannelsen omfatter således valgfrie moduler, der for den enkelte studerende kan udgøre i fra 0-30 ECTS-point afhængt af, om der er valgt retning og i fald hvilken retning. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie fagmoduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 2. Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 15 ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 2. Uddannelsesretninger jf. bilag 3 Hver uddannelsesretning er sammensat af obligatoriske moduler med ECTS samt evt. et antal valgfrie moduler. For uddybende beskrivelser af uddannelsesretningerne, deres mål for læringsudbytte og retningsbetegnelse samt titel, læringsmål, indhold og omfang af de retningsspecifikke moduler henvises til bilag 3. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 10 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for at gå til prøve i afgangsprojektet er, at uddannelsens moduler svarende til 50 ECTS-point er bestået. 7. Afgangsprojekt 7.1 Læringsmål for afgangsprojektet Afgangsprojektet danner afslutningen på Akademiuddannelsen i Proces-, laboratorie- og procesteknologi. Afgangsprojektet skal afspejle uddannelsens formål og indhold, samt dokumentere at uddannelsens formål er opnået inden for det valgte faglige område, gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. Afgangsprojektet består af en skriftlig projektrapport og et mundtligt forsvar af denne. Der henvises til institutionernes studievejledning Omfang: 10 ECTS Point Læringsmål 7

11 Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår følgende læringsmål: Viden og forståelse Har udviklingsorienteret viden om teori, metode og praksis indenfor det valgte faglige område. Har forståelse af praksis og de vigtigste anvendte teorier og metoder og kan forstå anvendelsen af disse indenfor det valgte faglige område. Har viden om faglige og samfundsmæssige forhold, der knytter sig til egne praksisnære problemstillinger Færdigheder Kan anvende centrale metoder og redskaber til at indsamle og analysere informationer inden for det valgte faglige område med anvendelse af relevant/e metode/r Kan anvende centrale metoder og redskaber til at dokumentere og analysere teoretiske og praksisnære problemstillinger, handleløsninger og -muligheder, der er relateret til det valgte faglige område Kan formidle faglige så vel som praksisnære problemstillinger og handlemuligheder for relevante samarbejdspartnere og/eller brugere Kompetencer Kan deltage i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser. Kan varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i en struktureret sammenhæng i relation til det valgte faglige områdes praksis. Kan i en struktureret sammenhæng identificere og udvikle egen praksis for fortsat videreuddannelse i forskellige læringsmiljøer. Indhold Der tilbydes undervisning i mindre omfang i relation til afgangsprojektet. Indhold og omfanget fremgår af den enkelte uddannelsesinstitutions studievejledning. Eksamen Individuel prøve med ekstern censur efter 7-trins-skalaen. Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt. Ekstern Censur 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt Der arbejdes med et selvvalgt emne og problemstilling. Emnet skal knytte sig til uddannelsens indhold som helhed og inddrage teorier og metoder, den studerende har arbejdet med i uddannelsens øvrige moduler. Den studerende modtager vejledning i tilknytning til afgangsprojektet. Afgangsprojektets emne skal godkendes af uddannelsesinstitutionen og betingelser for godkendelse af emnevalg, vejledning, information om vejledertimer etc. fremgår af udbyderinstitutionens studievejledning samt det udarbejdede eksamenskatalog (prøveformer og bedømmelsesgrundlag), der er et tillæg til studieordninger for akademiuddannelser vedrørende prøvefomer/bedømmelsesgrundlag, opgavetyper og bedømmelsesformer 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8

12 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer Indledningsfagene er baseret på dialogbaseret klasseundervisning, kombineret med opgaveløsning i grupper og løsning af hjemmeopgaver. Der kan indlægges praktiske øvelser. Undervisningen på akademiuddannelsen i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi foregår som en dynamisk, interaktiv proces, hvor hovedvægten lægges på de studerendes aktive deltagelse. De studerende tager ansvar for egen læring, og såvel de som underviserne bidrager konstruktivt til læreprocessen. For at sikre den optimale faglige indlæring og personlige udvikling hos den enkelte studerende anvender akademiuddannelsen i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi varieret pædagogik, som er baseret på dialogbaseret klasseundervisning, arbejde i teams, løsning af hjemmeopgaver og mindre projektarbejder. Hvor det er muligt, løses praktiske opgaver i marken, eller der gennemføres øvelsesforløb på Erhvervsakademiet. Undervisningen har et anvendelsesorienteret udgangspunkt og fokus på innovation, og der er et relativt tæt samspil mellem den studerendes praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold Der lægges endvidere vægt på, at den studerende kan opsøge, vurdere og anvende information. Det er kundskaber, som er helt grundlæggende for, at man kan tilegne sig nye kvalifikationer som led i en livslang læring og udvikling. For fag med skriftlig eksamen er formålet med opgaveløsningen endvidere at forberede sig til eksamen. Her vel antallet af opgaver normalt være større end i fag uden skriftlig eksamen. 8.2 Evaluering Uddannelsens fagmoduler evalueres i henhold til erhvervsakademiernes systematik for arbejdet med kvalitetssikring- og udvikling. Evalueringerne indgår i den samlede kvalitetssikring og anvendes til løbende udvikling af uddannelsen. Evalueringer af uddannelsen behandles desuden på møder mellem udbyderne. 9. Prøver og bedømmelse Hvert modul og det afsluttende projekt afsluttes med en prøve med bedømmelse efter karakterskalaen i Karakterskalabekendtgørelsen. De gældende prøveformer fremgår eksamenskataloget for akademiuddannelserne. I bilagene 1 og 2 beskrives de obligatoriske og valgfrie fagmodulers prøveformer, og det beskrives hvilke moduler, som bedømmes ved ekstern censur. Bedømmelsesformerne er mundtlige eller skriftlige eller en kombination af disse. For alle prøver foreligger der kriterier og rammer fra udbudsinstitutionen. Disse beskrives i eksamenskataloget (prøveformer og bedømmelsesgrundlag) og af uddannelsesinstitutions studievejledning. Eksamenskataloget er et tillæg til studieordninger for akademiuddannelser vedrørende prøveformer/bedømmelsesgrundlag, opgavetyper og bedømmelsesformer. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. 9

13 10. Merit Der kan gives merit for moduler, når den studerende har opnået tilsvarende kvalifikationer ved at bestå uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en konkret faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer Der gives endvidere merit for moduler, når den studerende efter en individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til de berørte moduler. Der kan ikke gives merit for afgangsprojektet. 11. Censorkorps Akademiuddannelsen i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi benytter det af UDS godkendte censorkorps for fagområdet for serviceproduktion, it, bygge og anlæg i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser). 12. Studievejledning Hver institution udarbejder vejledninger og planer til de studerende og censorer, herunder undervisningsplaner for moduler, eksamensvejledning og censorvejledning. Denne studieordning, samt andre dokumenter regler af betydning for de studerende på uddannelsen, kan ses på institutionens hjemmeside 13. Klager og dispensation Klager over prøver indgives til erhvervsakademiet inden for en frist af 14 dage efter, at bedømmelsen af prøven er meddelt. Klager over prøver behandles i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Klager over øvrige forhold indgives til erhvervsakademiet. Erhvervsakademiet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af erhvervsakademierne, når det er begrundet i særlige forhold. 14. Overgangsordninger For studerende, der har tilmeldt sig et eller flere fagmoduler på Akademiuddannelsen i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi inden 1. juli 2012 sikrer institutionen, at de studerende kan færdiggøre den påbegyndte akademiuddannelse efter bekendtgørelsen gældende indtil den 1. juli 2012 (Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser inden for det tekniske område (teknonom og AU, BEK nr.1337af 14/12/2005)). 1. juli 2014 ophører muligheden for at blive teknonom efter den tidligere bekendtgørelse. Der kan dispenseres ved syge- eller omprøve. Tilmeldte efter 1. juli 2012 følger den nye bekendtgørelse. 15. Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af: 10

14 1) Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser (akademiuddannelser) 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelse for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen 11

15 Bilag 1 Obligatoriske moduler Bilag 1 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. TITEL: Forsøgs- og projektstyring Obligatorisk fagmodul FORMÅL: Formålet er, at den studerende bliver i stand til i en struktureret sammenhæng aktivt at kunne planlægge, gennemføre og evaluere mindre forsøg og projekter herunder planlægge forsøg og undersøgelser, vurdere dataindsamlingsmetoder, vurdere og kvalitetssikre data, samt afrapportere aktiviteterne. ECTS: 10 EKSAMENSFORM: Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt med ekstern censur LÆRINGSMÅL: Viden og forståelse Den studerende har udviklingsbaseret viden om praksis og central anvendt teori og metode vedrørende Enkle metoder til forsøg og undersøgelser Enkle metoder til indsamling af data Enkle metoder til vurdering, kvalitetssikring og evaluering af data og projekter Enkle metoder til statistisk behandling af data Værktøjer og tekniske systemer, herunder IT- baserede systemer, til styring af forsøg og projekter Analyse af en organisation i relation til forsøgs- og projektstyring, herunder styregruppe og projektgruppe Færdigheder Den studerende kan Udarbejde og anvende enkle forsøgsplaner og/eller undersøgelser Vurdere interessenters betydning for forsøgs- og projektarbejdet Vurdere egne kompetencer i relation til projekter, herunder egne personlige og faglige kompetencer i projektgrupper Omsætte en given forsøgsplan til praktisk arbejde og gennemførelse Opstille projektmål, succeskriterier, kvalitetskrav og tidsplaner 12

16 Kompetencer Den studerende kan: Indgå og deltage i forsøgsplanlægnings- og projektstyringsaktiviteter Bringe den opnåede viden fra fagmodulerne i spil i planlægning og gennemførelse af forsøgsplanlægnings- og projektstyringsaktiviteter Selvstændigt planlægge, gennemføre og evaluere et korterevarende projekt med få projektdeltagere Gennemføre en præsentation af et projekt Styre et projekt, herunder følge op på succeskriterier, tidsplaner og ressourceforbrug I en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden om forsøgs- og projektstyring Evaluere og vurdere forsøgs- og projektaktiviteter INDHOLD Forsøgs- og undersøgelsesmetoder Valg og vurdering af forsøgs- og undersøgelsesplaner Udarbejdelse af enkle forsøgs- og undersøgelsesplaner Metoder til dataindsamling Kvalitetssikring af dataindsamling Statistisk behandling af data Evaluering og kvalitetssikring af data Projektstyring Projektplanlægning, herunder projektorganisatoriske grundelementer og projekttyper Etablering af projektorganisation Opstilling af projektmål, kvalitetskrav og tidsplaner (f eks GANTT kort) Projektstyring, herunder opfølgning på projektmål, kvalitetskrav, tidsplaner og ressourceforbrug Rapportering, risikovurdering, SWOT analyse og evaluering Kommunikation Skriftlig og mundtlig præsentationsteknik: Valg og anvendelse af relevante præsentationsformer Planlægning, strukturering og gennemførsel af en præsentation i relation til målgruppen Afrapportering i relation til det gennemførte projekt 13

17 TITEL: Proces og metode Obligatorisk fagmodul Formålet med faget er at transformere fra fagligt til videregående niveau, således at deltagerne opnår at kunne vælge en egnet proces/metode, søge og vælge litteratur, læse, forstå og bruge teorien i forbindelse med at undersøge og studere faglige emner, indsamle data, samt i en struktureret sammenhæng præsentere deres fortolkninger af deres studier, der har relation til den valgte faglige retning ECTS: 10 EKSAMENSFORM: Mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt. Ekstern Censur Obligatorisk fag på Akademiuddannelsen i Laboratorie- og Bioteknologi LÆRINGSMÅL: Viden og forståelse Den studerende har udviklingsbaseret viden om praksis og central teori og metode vedrørende tekniske metoder inden for et selvvalgt teknisk emne tekniske processer inden for et selvvalgt teknisk emne litteratursøgning problemformuleringer det valgte faglige emne Færdigheder Den studerende kan opsøge viden inden for et selvvalgt teknisk emne anvende metoder til fortolkning af data og viden formidle viden i form af en teknisk rapport Kompetencer Den studerende kan 14

18 håndtere fortolket viden søge, formulere og deltage i at afgrænse den nødvendige viden til beskrivelse af problemstillinger vælge og anvende tekniske metoder til beskrivelse af problemstillinger inden for den eller de valgte problemstillinger i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden i relation til den valgte problemstilling INDHOLD Litteratursøgning Formulering af et emne Metodevalg Problemformulering Fordybelse i teori Anvendelse af teori til diskussion af teoretiske og praktiske problemstillinger 15

19 Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Bilag 2 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler. Modulerne i Bilag 3 kan også vælges som valgfrie moduler. Valgfrit fagmodul 1: TITEL: Analytisk kemi Valgfrit fagmodul Retningsbestemt obligatorisk modul på retningen Laboratorieteknologi FORMÅL: Modulet giver den studerende en introduktion til praktisk analytisk kemi, eksemplificeret ved kromatografiske og fotometriske metoder ECTS: 5 EKSAMENSFORM: Mundtlig prøve der tager udgangspunkt i den skriftlige afrapportering af det gennemførte praktiske arbejde i laboratoriet eller pilot. Intern censur. Karakter efter 7-skalaen LÆRINGSMÅL: Viden og forståelse Den studerende har udviklingsbaseret viden om praksis og central anvendt teori og metode vedrørende: metoder og teknikker i kemiske analyser kvantificeringsprincipper principper for kvalitetssikring af udstyr, metoder og resultater i det kemiske laboratorium beregninger af reagenser og opløsninger instrumentering Færdigheder Den studerende kan: anvende, udvælge, klargøre, betjene og anvende basalt analyseudstyr udføre kemiske analyser foretage simpel metodeoptimering kvalitetssikre og vurdere kemiske analyseresultater 16

20 foretage og anvende kvantitative beregninger Kompetencer Den studerende kan planlægge, kvalitetssikre og udføre arbejdsopgaver i det kemiske laboratorium dokumentere, vurdere og formidle resultater i det kemiske laboratorium forestå almindelig drift af udstyr og deltage i metodeudvikling og fejlfinding deltage i kvalitetssikring kemisk analyseudstyr og kemiske analyser i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden om HPLC/GC og spektrofortometri INDHOLD spektrofotometriske metoder kromatografiske metoder Spektrofotometri Atomteori (elektronstruktur, energiniveauer), elektromagnetisk stråling Praktisk gennemførelse af almindelige analyser, inklusive rutineprægede vedligeholdsopgaver.,f.eks rensning af kvartskuvetter,. Kalibrering, inkl. fremstilling af standardrækker. Prøveforberedelse Apparatopbygning/ principper: UV/VIS AAS (primært flammeteknik) Orientering om emissionsteknikker (flammefotometer, ICP) Optimering: optimal bølgelængde; justering af AAS Kromatografi Praktisk gennemførelse af almindelige analyser, inklusive rutineprægede vedligeholdsopgaver, f.eks vask og skift af HPLC kolonne, rensning af filtre, konditionering af GC kolonne, rensning af glasliner. Kalibrering med intern og ekstern standard, inkl. Fremstilling af standardrækker. Prøveforberedelse. Apparatopbygning: HPLC (degasser, pumpe, injektor, kolonneovn, detektor) GC (gasregulering, injektor, ovn, detektor, pakkede kolonner, kapillarkolonner) Kromatografi teori: stationære og mobile faser, ligevægte, polaritet, kogepkt./damptryk, kolonneopbygning, intermolekylære kræfter Optimering: eluent- og temperaturoptimering. Integrationssoftware: grundlæggende funktioner, identifikation af toppe, konstruktion af basislinie, retentionsvindue, formler ved kalibrering 17

21 Valgfrit fagmodul 2: TITEL: Bioteknologi Valgfrit fagmodul Retningsbestemt obligatorisk modul på retningen Laboratorieteknologi FORMÅL: At den studerende opnår en kompetence, som bygger på en helhedsforståelse for anvendelsen af mikroorganismer til industriel produktion. Således vil den studerende kunne tage professionel del i løsningen af problemstillinger i forbindelse med fermentering og oprensning af produkt. ECTS: 10 ECTS-point EKSAMENSFORM: Mundtlig prøve der tager udgangspunkt i den skriftlige afrapportering af det gennemførte praktiske arbejde i laboratoriet eller pilot. Intern censur. Karakter efter 7-skalaen. LÆRINGSMÅL: Viden og forståelse Den studerende har viden om praksis og central anvendt teori og metode vedrørende: mikroorganismers opbygning mikroorganismers ernæring og metabolisme mikroorganismers vækst principper for udvikling af genmodificerede organismer anvendelsen af GMO til industriel produktion proteiners strukturer og karakteristika enzymers struktur og funktion Færdigheder Den studerende kan: anvende viden om cellers vækst og metabolisme til arbejde med fermenteringsteknologi anvende viden om proteiners og enzymers karakteristika til arbejde med fermenterings- og oprensningsteknologi 18

22 analysere og vurdere typiske fermenteringsmetoder, herunder procesparametre analysere og vurdere typiske oprensningsmetoder anvende metoder til bestemmelse af oprensningsgrad Kompetencer Den studerende kan: tilrettelægge, deltage i at udføre og dokumentere et fermenteringsforsøg tilrettelægge, udføre og dokumentere et oprensningsforsøg i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden om fermentering og proteinoprensning INDHOLD Cellers vækst og metabolisme Mikroorganismers opbygning og metabolisme gennemgås i et omfang, så den studerende kan redegøre for faktorer, som har betydning for mikroorganismers vækst og produktion af fermenteringsprodukter. Produktionsorganismer. Proteiners og enzymers karakteristika Proteiners strukturer og egenskaber Enzymers struktur og funktion Genmodificerede organismer DNA opbygning og funktion, gennemgås i et omfang, så den studerende kan forstå principperne for udvikling af genmodificerede organismer i hovedtræk. DNA kloningsteknik Mutagenese Fordele og ulemper i forbindelse med anvendelsen af GMO til industriel produktion Fermentering Upstream processer Forskellige fermenteringsmetoder Bioreaktorers opbygning Principper for styring af fermentoren Klargøring af fermentor til forsøg i laboratoriemålestok Oprensning Metoder til isolering og oprensning af et fermenteringsprodukt. Vurdering af oprensningsgrad Karakterisering af et oprenset produkt. 19

23 Projektarbejde De studerende gennemfører praktisk laboratoriearbejde i projektperioden. Der kan arbejdes i grupper á 2-3 studerende. De studerende tilrettelægger og gennemfører et fermenteringsforsøg med efterfølgende oprensning og karakterisering af det fremstillede produkt. De studerende dokumenterer det udførte fermenterings- og oprensningsforsøg ved at udarbejde journalrapporter. Valgfrit fagmodul 3: TITEL: Fødevarekemi Valgfrit fagmodul Retningsbestemt obligatorisk modul på retningen Fødevareteknologi FORMÅL: Kurset giver kendskab til den kemiske struktur og funktionelle egenskaber af komponenter i fødevarer ECTS: 10 EKSAMENSFORM: Mundtlig prøve der tager udgangspunkt i den skriftlige afrapportering af det gennemførte praktiske arbejde i laboratoriet eller pilot, intern censur. Karakter efter 7 skalaen. LÆRINGSMÅL: Viden og forståelse Den studerende har udviklingsbaseret viden om praksis og central anvendt teori og metode vedrørende: Den kemiske struktur og funktionelle egenskaber af o Vand o Protein o Kulhydrater o Lipider o Vitaminer og mineraler o Tilsætningsstoffer o Funktionelle ingredienser 20

24 Færdigheder Den studerende kan: vurdere den kemiske struktur af komponenter i fødevarer, og deres funktion vurdere de kemiske ændringer i fødevarer, der sker ved bearbejdning og opbevaring Kompetencer Den studerende kan: i en struktureret sammenhæng indgå i fremstilling og udvikling af fødevarer, med udgangspunkt i viden om kemisk struktur af komponenter. INDHOLD Sammensætning af og kemiske ændringer i fødevarer Vand: egenskaber og vandaktivitet Proteiner o struktur o vandbindingsevne o denaturering o proteiner i fødevarer o enzymer Kulhydrater o mono-, di-, og polysakkarider o hydrokolloider o forklistring og geldannelse o kulhydrater i fødevarer Lipider o fedtsyrer og glycerider o fedtstoffer og olier o harskning o emulgeringsevne o fedtstoffer i fødevarer Vitaminer og mineraler o kemisk struktur o vitaminer og mineraler i fødevarer 21

25 Tilsætningsstoffer o struktur o funktion Funktionelle ingredienser o struktur o egenskaber Valgfrit fagmodul 4: TITEL: Fødevareteknologi Valgfrit fagmodul Retningsbestemt obligatorisk modul på retningen Fødevareteknologi FORMÅL: At de studerende får viden om fødevareproduktion i stor skala herunder konservering og sikkerhed ECTS: 10 EKSAMENSFORM: Mundtlig prøve der tager udgangspunkt i den skriftlige afrapportering af det gennemførte praktiske arbejde i laboratoriet eller pilot, Intern censur. Karakter efter 7 skalaen. LÆRINGSMÅL: Viden og forståelse Den studerende har udviklingsbaseret viden om praksis og central anvendt teori og metode vedrørende: råvarers og færdigvarers kvalitet og funktionalitet Udvalgte animalske og vegetabilske råvarer og produkter konserveringsmetoder Et udvalg af konserveringsmetoder Fødevarelovgivning 22

26 Mærkning HACCP og Egenkontrol Færdigheder Den studerende kan: tilrettelægge en fødevareproduktion fra råvarer til færdigvarer vurdere en fødevare og de ændringer, der sker ved fremstilling og opbevaring tilrettelægge en fødevareproduktion fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt ud fra kendskab til kemiske, fysiske og mikrobiologiske risici formidle en recept på en fødevareproduktion Kompetencer Den studerende kan: i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden om fødevareproduktion og fødevareteknologi planlægge, løse, kontrollere og deltage i arbejdsopgaver inden for fødevareproduktion, hvor der tages hensyn til Gældende lovgivning Fødevaresikkerhed Sensorisk kvalitet INDHOLD Råvarers og færdigvarers kvalitet og funktionalitet Frugt og grøntsager, kød og fisk og cerealier Ændringer i råvaren under lagring Kvalitetsændringer fra råvare til færdigvare Udvalgte konserveringsmetoder F.eks. Køl, frysning, vandaktivitetssænkning, varmebehandling og røgning Lovgivning Varedeklaration Næringsdeklaration Positivlisten HACCP og Egenkontrol Lovgivning om hygiejne og egenkontrol Patogener HACCP-principper 23

27 Valgfrit fagmodul 5: TITEL: Genteknologi Valgfrit fagmodul FORMÅL: At give deltagerne teoretisk og praktisk grundlag for at arbejde i et genteknologisk laboratorium ECTS: 5 ETCS EKSAMENSFORM: Mundtlig prøve der tager udgangspunkt i den skriftlige afrapportering af det gennemførte praktiske arbejde i laboratoriet. Ekstern censur. Karakter efter 7 skala. LÆRINGSMÅL: Viden og forståelse Den studerende har viden om praksis og central teori og metode vedrørende: DNA opbygning og egenskaber Grundprincipper i kloningsteknik Screening for rekombinante E. coli DNA overførsel i bakterier Oprensning af plasmid DNA PCR teknik Genekspression- fra DNA til protein DNA biblioteker Kvalitetssikring i det genteknologiske laboratorium Lovgivning og arbejdsmiljø vedrørende GMO klasse 1 Færdigheder Den studerende kan: Fremstille rekombinante E. coli v.hj.a. plasmidvektor Screene rekombinante E. coli ved alpha-komplementation Opsætte og udføre PCR Oprense og analysere plasmid DNA ved restriktionsanalyse Tolke gelfotos Arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt i GMO klasse 1 laboratorium 24

28 Kompetencer Den studerende kan: Arbejde med basale molekylærbiologiske teknikker og fortolke resultater Udføre og verificere et kloningsforsøg i E. coli Dokumentere det udførte arbejde INDHOLD Grundlæggende molekylærbiologi DNA opbygning og egenskaber Genekspression - fra DNA til protein DNA biblioteker Kvalitetssikring i det genteknologiske laboratorium Kloningsteknik DNA kloningsteknik generelt Plasmidvektorer Restriktionsenzymer- egenskaber og anvendelse Ligering Agarose gel elektroforese DNA overførsel i bakterier, specielt transformation Screening for rekombinanter ved alpha-komplementation Verifikation af rekombinanter Plasmidoprensning Restriktionsanalyse PCR teknik Lovgivning og arbejdsmiljø Lovgivning og arbejdsmiljø vedrørende GMO klasse 1 Valgfrit fagmodul 6: TITEL: Kemi og kemisk regning Valgfrit fagmodul 25

29 FORMÅL: Formålet med modulet er, at den studerende får overblik over grundelementerne i uorganisk og organisk kemi samt at sætte den studerende i stand til at beregne på simple kemiske reagenser, reaktioner og analyser. ECTS: 5 EKSAMENSFORM: 4 timers skriftlig prøve, intern censur LÆRINGSMÅL: Viden og forståelse Den studerende har udviklingsbaseret viden om: grundstoffer og kemiske forbindelser kemiske beregninger og kan anvende dem i forbindelse med laboratoriearbejde, kemisk produktion samt kemiske analyser basal reaktionskinetik og kan anvende det til beskrivelse af forløbet af kemiske reaktioner og betingelser for ligevægt Færdigheder Den studerende kan: opstille og afstemme kemiske reaktionsskemaer anvende elementært stofkendskab i forbindelse med laboratoriearbejde anvende elementært stofkendskab i relation til analyseprincipper foretage beregninger i relation til simple kemiske reaktioner, reagenser og analyser Kompetencer Den studerende kan i en struktureret sammenhæng tilegne sig viden og færdigheder indenfor kemi, kemisk regning og kemiteknologi INDHOLD Grundlæggende kemi grundstoffer og uorganisk nomenklatur molbegrebet i beregninger af reagenser, analyseresultater og udbytteberegninger funktionelle grupper i organisk kemi, herunder nomenklatur og fysisk/kemiske egenskaber 26

30 den studerende skal kunne vurdere udvalgte reaktionsforløb ud fra et kendskab til ligevægtsforhold og reaktionskinetik Valgfrit fagmodul 7: TITEL: Mikrobiologi og hygiejne Valgfrit fagmodul Retningsbestemt obligatorisk modul på retningen Fødevareteknologi FORMÅL: Den studerende opnår en grundlæggende viden indenfor mikrobiologi og hygiejne, således at den studerende vil kunne tage professionel del i løsningen af problemstillinger inden for disse områder. ECTS: 10 ECTS-point EKSAMENSFORM: Mundtlig prøve der tager udgangspunkt i den skriftlige afrapportering af det gennemførte praktiske arbejde i laboratoriet eller pilot. Intern censur. Karakter efter 7 skalaen. LÆRINGSMÅL: Viden og forståelse Den studerende har udviklingsbaseret viden om praksis og central teori og metode vedrørende: mikroorganismers morfologi, fysiologi og vækstkrav identifikation af mikroorganismer mikrobiologiske arbejdsmetoder i laboratoriet mikrobiologiske risici regler og standarder indenfor hygiejne området rengøringsmidler og -metoder desinfektionsmidler og -metoder metoder til rengøringskontrol Færdigheder Den studerende kan: udarbejde og anvende hygiejnestandarder 27

31 udarbejde og anvende hygiejnemæssige instruktioner udarbejde og anvende rengøringsplaner tilrettelægge, gennemføre og vurdere mikrobiologisk rengøringskontrol Kompetencer Den studerende kan: tilrettelægge og deltage i forbedring af hygiejnen i en given produktion under hensyn til lovgivning og standarder indenfor det produktionshygiejniske område tilrettelægge og deltage i forbedre rengøring i en given produktion, herunder være med til at udarbejde rengøringsplaner og udvælge rengøringsmidler og metoder i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden om mikrobiologi og hygiejne INDHOLD Mikroorganismernes morfologi, fysiologi og vækstkrav Vi gennemgår bakteriers og svampes opbygning, fysiologi og de faktorer, der har betydning for deres vækst Helt praktisk afprøver de studerende i laboratoriet forskellige metoder til måling af vækst og optegner og forklarer efterfølgende vækstkurven. Identifikation af mikroorganismer Efter en kort gennemgang af bakteriers og svampes systematik, udfører de studerende 1. trins tests på bakterier og identificerer svampe ved mikroskopi. Mikrobiologiske arbejdsmetoder i laboratoriet I forbindelse med analyse af et produkt anvender de studerende aseptiske arbejdsmetoder og almindelige aerobe - og anaerobe dyrkningsteknikker. Den studerende afprøver forskellige metoder til måling af vækst. Sterilisation Efter en kort gennemgang af forskellige sterilisationsmetoder afprøver de studerende metoderne i praksis. De fremstiller bl.a. substrater og tørsteriliserer utensilier. Sikkerhed i det mikrobiologiske laboratorium De studerende bliver undervist i gældende lovgivning og standarder for at kunne udføre sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt laboratoriearbejde. Produktionshygiejne, rengøringskontrol samt lovgivning og standarder indenfor det produktionshygiejniske område Vi gennemgår rengørings- og desinfektionsmidlers virkning og forskellige rengøringsmetoder. De studerende udarbejder en rengøringsplan De studerende planlægger og gennemfører en rengørings- og hygiejnekontrol og skal bag- 28

32 efter dokumentere og vurdere resultatet. Efter en introduktion til gældende lovgivning og standarder indenfor det produktionshygiejniske område skal de studerende udarbejde en simpel hygiejnemæssig instruktion for en given produktion. Mikrobiologisk risikoanalyse De studerende bliver introduceret til systematikken i forbindelse med udarbejdelse af risikovurdering for en given produktion. Projektarbejde Projektarbejde kan indgå som en naturlig del af undervisningen ligesom selve modulet afsluttes med et mindre valgfrit projekt inden for det produktionshygiejniske område. Projektet kan være virksomhedstilknyttet. Valgfrit fagmodul 8: TITEL: Måleteknik Valgfrit fagmodul Retningsbestemt obligatorisk modul på retningen Procesteknologi FORMÅL: At kvalificere den studerende til at kunne arbejde med måletekniske problemstillinger inden for kemisk- og bioteknologisk industri. ECTS: 10 EKSAMENSFORM: Mundtlig prøve der tager udgangspunkt i den skriftlige afrapportering af det gennemførte praktiske arbejde i laboratoriet eller pilot. Intern censur. Karakter efter 7 skalaen. LÆRINGSMÅL: Viden og forståelse Den studerende har udviklingsbaseret viden om praksis og central teori og metode vedrørende måletekniske principper inden for procesindustrien ellære i måleteknisk sammenhæng standardsignaler måleteknisk terminologi statistik 29

33 Færdigheder Den studerende kan foretage og vurdere en kalibrering af måleudstyr anvende relevante statistiske metoder til bestemmelse af usikkerhedsbidrag ved en måling formidle data til samarbejdspartnere Kompetencer Den studerende kan: deltage i udarbejdelsen et usikkerhedsbudget og vurdere måleusikkerheden i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden om måletekniske problemstillinger INDHOLD Måletekniske enheder og SI-systemet Måletekniske begreber: Sand værdi, korrigeret resultat, nøjagtighed, repeterbarhed, reproducerbarhed, målefejl, følsomhed, opløsning, hysterese, drift, målenormal, sporbarhed, referencemateriale. Måleusikkerhed - de fem hovedfaktorer. Kalibreringsprocedure. Vedligeholdelse af målenøjagtighed, herunder pleje, renholdelse, kalibrering, justering, DS/ISO 10012, stamkort, logblad og mærkningssystem. Elteknik og standardsignaler, herunder Ohms lov, serie og parallel, wheatstones-bro samt elektrisk temperaturmåling med termoelementer og modstandstermometre. Standardsignaler: 4-20 ma og tidsforsinkelser samt transmittere Statistik: middelværdi og spredning, normalfordeling, relativ og absolut usikkerhed, konfidensintervaller. Usikkerhedsbudget på data fra praktiske øvelser. Praktiske øvelser: Kalibrering af termoelementer, flowmåling med pitotrør, blende, vingehjulsmåler samt varmetrådsaneometer og elektrisk temperaturmåling. Valgfrit fagmodul 9: 30

34 TITEL: Procesteknik Valgfrit fagmodul Retningsbestemt obligatorisk modul på retningen Procesteknologi FORMÅL: At kvalificere den studerende til at kunne arbejde teoretisk og praktisk med procesteknik på pilotanlæg og procesanlæg inden for fødevare-, kemisk- og bioteknologisk industri ECTS: 10 EKSAMENSFORM: Mundtlig prøve der tager udgangspunkt i den skriftliga afrapportering af det gennemførte praktiske arbejde i laboratoriet eller pilot, intern censur. Karakter efter 7 skalaen. LÆRINGSMÅL: Viden og forståelse Den studerende har viden om praksis og central anvendt teori og metode vedrørende: PI-diagram kemiske og fysiske enhedsoperationer massebalancer styring og regulering sekundære anlæg Færdigheder Den studerende kan: foretage og vurdere udvalgte enhedsoperationstekniske beregninger på et pilotanlæg beskrive og anvende en reguleringssløjfe i et pilotanlæg foretage og vurdere beregninger på en regulator (typiske nøgletal og konstanter) udarbejde og vurdere simple grafer og oversigtsdiagrammer formidle data til samarbejdspartnere Kompetencer Den studerende kan: kan håndtere og arbejde med væske og gasstrømning kan deltage i praktisk arbejde med opbygning af simple anlæg kan analysere et udvalgt pilotanlæg inden for fødevare-, kemisk- og bioteknologisk industri kan i en struktureret sammenhæng tilegne sig viden om procestekniske problemstillinger 31

35 INDHOLD Udvalgte enhedsoperationer er pumper, varmeveksler og rør Beregninger på udvalgte enhedsoperationer er varmetransmission og tryk tab i rør og pumper. PID- regulering og on/off regulering, eksempelvis o Feedbackregulering o Feedforwardregulering o Indstilling af regulatorer. o Ziegler & Nichols o Cohn & Coon o Kaskaderegulering Sekundære anlæg, eksempelvis o Dampanlæg o Trykluft o Køleanlæg Sikkerhed Praktiske øvelser, eksempelvis o Pumper, ventiler og rørsystemer o Varmetransmission o Tuning af regulering Bilag 3 Uddannelsesretninger og retningsspecifikke moduler Bilag 3 gennemgår mål for læringsudbytte for de uddannelsesretninger, der er godkendt under AU i Informationsteknologi, samt angiver læringsmål, indhold og omfang af retningsspecifikke moduler samt retningsbetegnelse. AU i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi med uddannelsesretning AU i Procesteknologi. giver ret til at anvende betegnelsen: Akademiuddannet i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi med retning Procesteknologi. Betegnelsen på engelsk er: Academy Professions (AP) Degree in Process Engineering, Laboratory engineering and Food technology with specialization in Process Engineering Akademiuddannelsen: AU i Proces-, laboratorie- og fødevareteknologi uddannelsesretningen Procesteknologi I alt 60 ECTS Obligatoriske moduler: Forsøgs- og projektstyring 10 ECTS point Proces og metode 10 ECTS point Uddannelsesretning: Procesteknologi 32

36 Retningsbestemte obligatoriske moduler: Måleteknik 10 ECTS Procesteknik 10 ECTS Valgmoduler fra fagområdet: Analytisk kemi 5 ECTS Bioteknologi 10 ECTS Fødevarekemi 10 ECTS Fødevareteknologi 10 ECTS Genteknologi 5 ECTS Kemi og kemisk regning 5 ECTS Mikrobiologi og hygiejne 10 ECTS Afgangsprojekt 10 ECTS point Formål: Uddannelsesretningens formål er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og forstå centralt anvendt teori og metode inden for Procesteknologi. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde om procesteknologi med en professionel tilgang samt til i en struktureret sammenhæng at kunne udvikle egen praksis. Viden og forståelse Den studerende har viden om praksis og centralt anvendt teori og metode inden for procesindustriel produktion forståelse for praksis og centralt anvendt teori og metode samt forståelse for erhvervets anvendelse af teori og metode inden for procesindustriel produktion I detaljer betyder dette, at den studerende har viden og forståelse for enhedsoperationers virkemåde og anvendelse, principper for dokumentation og gældende kvalitetssystemer dimensionering, tilpasning og opbygning af udstyr til forsøgs- og produktionsanlæg, materialer til procesudstyr og emballage, projektstyring og projektorganisering udvalgte tekniske kemiske produkter, stoffers kemiske og fysiske egenskaber samt biokemiske produkter målemetoder, måleudstyr og metoder til databehandling samt kvalitets- og miljøstyringssystemer og kvalitetskontrol Grundlæggende måleteknik og praktisk reguleringsteknik Færdigheder Den studerende kan anvende centrale metoder og teknikker til procesindustriel produktion vurdere praksisnære problemstillinger og vælge løsningsmuligheder inden for procesindustriel produktion formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere I detaljer betyder dette, at den studerende kan 33

Akademiuddannelse i Laboratorie- og Bioteknologi 01.07.2012 STUDIEORDNING. for Laboratorie- og Bioteknologi. Revideret 1.

Akademiuddannelse i Laboratorie- og Bioteknologi 01.07.2012 STUDIEORDNING. for Laboratorie- og Bioteknologi. Revideret 1. for Laboratorie- og Bioteknologi Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål

Læs mere

Formidling af kunst og kultur for børn og unge

Formidling af kunst og kultur for børn og unge STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel

Læs mere

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i automation og drift Revideret 9.06.15

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i automation og drift Revideret 9.06.15 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i automation og drift Revideret 9.06.15 Akademiuddannelse i automation og drift STUDIEORDNING 06.15 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013 STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for AU i Gastronomi. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for AU i Gastronomi. Revideret 1. juli 2012 STUDIEORDNING for AU i Gastronomi Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 01.01.2014

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Revideret 01.01.2014 for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion Revideret 01.01.2014 Studieordningen er gældende fra 01. jan 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i hygiejne og rengøringsteknik

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i hygiejne og rengøringsteknik for Akademiuddannelse i hygiejne og rengøringsteknik 14. februar 2014 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2012 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 1. juni 2012 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production

Studieordning for. Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion. Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Studieordning for Akademiuddannelsen i Innovation, Produkt og Produktion 2006 Academy Profession Degree in Innovation, Product and Production Revideret 1. januar 2006 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 1 4 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side

Læs mere

Akkrediteringsrapport AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST

Akkrediteringsrapport AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST Akkrediteringsrapport 2015 AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST Akademiuddannelsen i automation og drift, Erhvervsakademi Midtvest 15/004459 Juni

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012 STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND UDDANNELSESPLAN IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Februar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 3 4. Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni 2006 og

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 STUDIEORDNING for AKADEMIUDDANNELSEN i Retail (Merkantil VVU) Revideret 01.07.2012 Studieordning er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2015 1. Indledning side 2 2. Uddannelsens formål side 2 3. Uddannelsens varighed side 2 4. Uddannelsens titel side

Læs mere

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil

Studieordning for. Akademiuddannelse (AU) uden profil September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) uden profil (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Indledning... 4 3 Fælles regler og

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration

Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. januar 2013 1. Indledning side 1 2. Uddannelsens formål side 1 3. Uddannelsens varighed side 1 4. Uddannelsens titel side

Læs mere

Friluftsvejlederuddannelse STUDIEORDNING 05.12. STUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen

Friluftsvejlederuddannelse STUDIEORDNING 05.12. STUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen Friluftsvejlederuddannelse STUDIEORDNING 05.12 STUDIEORDNING for Friluftsvejlederuddannelsen Revideret 30-05-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Coaching i organisationer

Coaching i organisationer 2015 Coaching i organisationer Med fokus på mangfoldighed. Et kompetencegivende forløb med eksamen. Fagmodulet er på 60 lektioner/10 ECTS point og er et valgfag på akademiuddannelsen i ledelse. FIU-Ligestilling

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

01-08-2013 STUDIEORDNING. for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.august 2013

01-08-2013 STUDIEORDNING. for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.august 2013 for Akademiuddannelse i Ledelse (AU) Revideret 01.august 2013 Studieordningen er gældende fra 1. august 2013 Indhold 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Økonomi og Ressourcestyring Revideret 01.07.2013

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Økonomi og Ressourcestyring Revideret 01.07.2013 for Akademiuddannelse i Økonomi og Ressourcestyring Revideret Studieordningen er gældende fra 1. juli 2013. Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Diplomuddannelse i vurdering April 2014. STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering

Diplomuddannelse i vurdering April 2014. STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Gældende pr. 1. august 2014 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Diplomuddannelse i beskæftigelse

Diplomuddannelse i beskæftigelse Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 juni 2011 Institution Gymnasiet HTX - Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Proces, levnedsmiddel

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold for Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Revideret 14.12.2012 januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Uddannelsens formål 1 3. Uddannelses varighed 1 4. Uddannelsens titel 2 5. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi August 2006 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

Bekendtgørelse om diplomuddannelser

Bekendtgørelse om diplomuddannelser Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål og videngrundlag Kapitel 2 Tilrettelæggelse Kapitel 3 Adgang Kapitel 4 Struktur og indhold Kapitel 5 Lærerkvalifikationer Kapitel 6 Formålet for de enkelte

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi September 2009 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Informationsteknologi (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Indledning... 3 3. Fælles

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og 01-07-2013 for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.07.2013 Studieordningen er gældende fra 1. august 2013 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed...

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i ledelse

STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i ledelse STUDIEORDNING for Diplomuddannelsen i ledelse Side 1 af 71 1. Indledning...4 2. Uddannelsens formål...4 3. Uddannelsens varighed...5 4. Uddannelsen titel...5 5. Adgangskrav...5 6. Uddannelsens mål for

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2011

Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Studieordning for laborantuddannelsen 2011 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science September 2011 Indhold INDHOLD... 2 DEL

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for laborantuddannelsen 2012

Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Studieordning for laborantuddannelsen 2012 Erhvervsakademiuddannelse indenfor laboratorieområdet (Laborant AK) AP Graduate in Chemical and Biotechnical Science August 2012 INDHOLD DEL 1: FÆLLES DEL...

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135960

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135960 Page 1 of 8 Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 146 af 23/02/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: 26-02-2011 Undervisningsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Formål og videngrundlag Kapitel 2 Tilrettelæggelse

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet (Laborant AK)

Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet (Laborant AK) Erhvervsakademi Sjælland Køge Handelsskole Erhvervsakademiuddan- nelse inden for laborato- rieområdet [Skriv undertitlen på dokumentet] ] DEL 1. FÆLLESDELEN 5 ens rammer... 5 Indledning... 5 Uddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING for International handel og markedsføring

STUDIEORDNING for International handel og markedsføring for International handel og markedsføring Gældende fra 1. februar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail

Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail September 2007 Studieordning for Akademiuddannelse (AU) i Retail (Merkantil VVU) Udarbejdet af landets Erhvervsakademier Indholdsfortegnelse 1 Forord... 2 2 Indledning... 3 3 Fælles regler og retningslinjer

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i International Transport og Logistik Revideret 01.07.2013

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i International Transport og Logistik Revideret 01.07.2013 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i International Transport og Logistik Revideret 01.07.2013 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2013. Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3.

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i International Transport og Logistik Revideret 01.07.2013

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i International Transport og Logistik Revideret 01.07.2013 STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i International Transport og Logistik Revideret 01.07.2013 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2013. Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3.

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 PSYKOLOGI Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10) samt ny uddannelsesretning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014

Projekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. januar 2014 Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. januar 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse

STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 PROJEKTLEDELSE OG ORGANISATIONSUDVIKLING Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

STUDIEORDNING for International handel og markedsføring

STUDIEORDNING for International handel og markedsføring for International handel og markedsføring Gældende fra 1. juli 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Uddannelsens formål... 1 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel... 2 5 Adgangskrav...

Læs mere

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA

Udarbejdet af: PS-LJP-KMA Side1af 5 : 1. Formål Uddannelsen i Valgfaget, Energi- og vedligeholdsoptimering (OP) skal danne grundlag for maskinmesterens virke som fremtidens leder. Fagene indenfor valgfaget OP skal give den studerende

Læs mere

STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING. Januar 2013

STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING. Januar 2013 STUDIEORDNING DIPLOMUDDANNELSEN I E-KONCEPTUDVIKLING Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 2 3. UDDANNELSENS VARIGHED... 2 4. UDDANNELSENS TITEL... 3 5. ADGANGSKRAV...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning

STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Revideret 04. 04. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

Deltidsuddannelser... 3. Ledelse - daghold i Holstebro, Herning og Skjern... 6. International handel og markedsføring... 8

Deltidsuddannelser... 3. Ledelse - daghold i Holstebro, Herning og Skjern... 6. International handel og markedsføring... 8 Merkonom/Teknonom/Akademiuddannelser - på deltid Udbud forår 2012 Indhold Deltidsuddannelser... 3 Indledende fag... 4 Ledelse... 5 Ledelse - daghold i Holstebro, Herning og Skjern... 6 Økonomi og ressourcestyring...

Læs mere

Profilforløb i oplevelsesøkonomi

Profilforløb i oplevelsesøkonomi Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Journalnummer: 2008-579/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Profilforløb i oplevelsesøkonomi Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Energi og Miljø

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Energi og Miljø STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Energi og Miljø Revideret 01.04.2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav

Læs mere

STUDIEORDNING for Sundhedsfaglig diplomuddannelse. 1. juli 2011

STUDIEORDNING for Sundhedsfaglig diplomuddannelse. 1. juli 2011 STUDIEORDNING for Sundhedsfaglig diplomuddannelse 1. juli 2011 Moduloversigt revideret 1. januar 2013 sfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Uddannelsens formål... 5 3. Uddannelses varighed... 5 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSEN I PROJEKTLEDELSE I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSEN I PROJEKTLEDELSE I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSEN I PROJEKTLEDELSE I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN AUGUST 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSES VARIGHED... 3 4. UDDANNELSENS

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser

Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende sundhedsuddannelser Rammer for national koordinering af valgmodul 13 pa de mellemlange viderega ende Administration og udbud af valgfag modul 13 Administration og udbud af valgfag på ne modul 13 sker på den enkelte professionshøjskole

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere