DRG NYT Maj I dette nummer. Nu kan du få pensionen med til Indien. 44 forbedringer af arbejdsmiljøet

Transkript

1 I dette nummer Nu kan du få pensionen med til Indien 44 forbedringer af arbejdsmiljøet Fem kommuner skal opsige milliondyre it-kontrakter DEBAT: Besparelser på hjælpemidler til ældre Socialministeriet svarer: Bevillinger i Fredensborg Kommune Ministre vil styrke vækstvilkår DRG var med Udvalg vil klage over tilsynsråds afgørelse Voldsomt ældreboom rammer Frederikssund Ældreboom vil ændre Danmark Begrænset succes: GPS til demente Handicappede bliver selvhjulpne med spiserobot Ny funktionsevnebekendtgørelse Anmodning til kommuner om tilmelding til fælleskommunalt udbud af høreapparater. Kursus i risk management den juni hos Dansk Standard. Fornyelsesfonden åbner ny ansøgningsrunde på velfærdsområdet Prækommercielle indkøb Opfølgning på DRG s Tekniske dag Politikere hetzer mennesker med handicap og socialt udsatte Principafgørelse fra Ankestyrelsen Fokus på tryksår i USA Årsrapport: ABT-fonden skifter fokus Lettere at få hjælpemidler igen Nu kan du få pensionen med til Indien Danske pensionister, der bor i Indien, kan nu få udbetalt dansk folke- og førtidspension. Fra indgangen af maj kan danske pensionister, der bor i Indien, få udbetalt dansk folkeog førtidspension... Overenskomsten handler om retten til social pension - det vil sige folkepension og førtidspension og ATP - og regler om, at en medarbejder kan blive udstationeret i det andet land og samtidig bevare retten til at optjene social pension i det land, han eller hun er udstationeret fra... Tilsvarende kan indiske virksomheder udsende medarbejdere til job i Danmark og blive fritaget for at betale for eksempel til ATP. 44 forbedringer af arbejdsmiljøet Det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres i Esbjerg Kommune. Derfor har ældre- og omsorgsforvaltningen investeret massivt i et særligt løfte-hjælpemiddel, som kan gøre hverdagen lettere for både beboere og plejere. Kommunen har købt 44 stoleløftere. DRG Nyt Maj 2011 Side 1

2 Stoleløfterne er netop leveret til Esbjerg Kommune fra Jøhl Human Care men de er ikke nået frem til plejehjemmene endnu. Det sker indenfor den nærmeste fremtid. Og når de kommer ud, skal der ikke længere påskrues små hjul på stolene, så beboerne kan vippes/skubbes og måske ligefrem mases til og fra bordet. Hidtil har vi stået og hevet i stolen, løftet i den og ofte har den ældres rollator samtidig været i vejen. Beboere i rullestol blev kørt til bordet i rullestolen. Faktisk har der ikke været én løsning på problemstillingen det har været bedste mands bedste bud, siger distriktschef Jane Klemmensen fra Esbjerg Kommune, der glæder sig over, at kommunen har investeret i de nye stoleløftere. Fem kommuner skal opsige milliondyre it-kontrakter It-systemer for millioner af skattekroner kan være tabt, fordi fem kommuner har handlet imod udbudsreglerne, da de købte systemerne. Nævn vil annullere alle kontrakter i ét hug. Fem kommuner har jokket gevaldigt i udbuds-spinaten. Konsekvensen kan blive, at millioner af skattekroner er spildt på fejlagtigt indkøbte it-systemer. En dugfrisk kendelse fra Klagenævn for Udbud slår fast, at kommunerne Odense, Herning, Fredericia, Gladsaxe og Hørsholm har handlet i strid med udbudsreglerne. Det skete, da de fem kommuner anskaffede sig et såkaldt katalog-system, der anvendes til at styre elektroniske indkøb i kommunerne. De indklagede kommuners beslutning om at indgå kontrakt med EG A/S annulleres, skriver nævnet i kendelsen, der også pålægger dem at betale kroner i sagsomkostninger. Men det beløb kan gå hen og blive den mindste af kommunernes hovedpiner. For flere kommuner har allerede implementeret systemet fra TrueLink, der var underleverandør til EG i den pågældende sag. DEBAT: Besparelser på hjælpemidler til ældre i Fredensborg Kommune Af Mikael Skyum Klausen, Islandshøjparken 53 2 mf, Nivå: Nu har vi endelig fået en socialdemokrat som borgermester i Fredensborg, men er man ældre i Fredensborg Kommune og har brug for diverse hjælpemidler for at kunne klare sig i eget hjem så længe som mulig, skal man selv betale for dem nu. Hvad er der lige gået galt her. På kommunen siger man, at det har regeringen vedtaget det er så op til hver enkelt kommune om de vil hjælpe de ældre med rekvisitter, så de kan blive i deres hjem så længe som muligt, men i Fredensborg har man valgt, at de ældre selv skal betale for hjælpemidler. VÅGN LIGE OP HR. BORGMESTER... Husk det er de ældre, der har sørget for, at vi har det så godt, som vi har det i Danmark. Hvorfor straffer I nu dem, som har mindst til dem selv i samfundet S.U. Hr. Borgmester. DRG Nyt Maj 2011 Side 2

3 Vedr. Fredensborg Kommune bevilling af hjælpemidler Som medlemmerne tidligere er orienteret om har DRG henvendt sig til Socialministeriet i Fredensborg-sagen. Ministeriets svar lyder som følger: Socialministeriet har modtaget Dansk Rehab Gruppes henvendelser af 11. og 27. april 2011 vedrørende en beslutning truffet af Fredensborg Kommune om ændret bevillingspraksis på hjælpemiddelområdet. Socialministeriet kan generelt oplyse, at kommunalbestyrelsen efter servicelovens 112, stk. 1, skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at borgeren kan udøve et erhverv. Kommunalbestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde enten på baggrund af en ansøgning eller, hvis kommunalbestyrelsen på anden vis bliver opmærksom på et behov hos borgeren foretage en konkret og individuel vurdering af, om ovennævnte betingelser for støtte til et givent hjælpemiddel er opfyldt. Ved denne vurdering skal der tages udgangspunkt i borgerens samlede situation, og der kan bl.a. lægges vægt på helbredsmæssige forhold, sociale forhold og hjælpemidlets betydning for muligheden for at leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation. En generel beslutning i en kommune om, at der aldrig ydes støtte til visse typer af hjælpemidler, vil efter Socialministeriets opfattelse være i strid med lovgivningens krav om en konkret og individuel vurdering. Socialministeriet skal i forhold til den konkrete beslutning truffet af Fredensborg Kommune gøre opmærksom på, at Dansk Rehab Gruppe har mulighed for at rette henvendelse til statsforvaltningen, hvis man vurderer, at kommunen ved sin beslutning har handlet i strid med loven. Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag. Det skal understreges, at statsforvaltningens tilsyn har karakter af et legalitetstilsyn, hvilket betyder, at statsforvaltningen ikke tager stilling til, om en kommunes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige. Med venlig hilsen Tina Hansen Specialkonsulent Kopi er samtidig sendt til Fredensborg Kommune Ministre vil styrke vækstvilkår DRG var med DIALOGMØDER. Økonomi- og Erhvervsministeren, Indenrigs- og Sundhedsministeren, Socialministeren og Udenrigsministeren har inviteret til en række dialogmøder for at få idéer fra dansk erhvervsliv til at styrke vækstvilkårene for danske sundheds- og velfærdsvirksomheder. Eksport, markedsføring og tiltrækning af investeringer var på dagsordenen, da udenrigsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren i dag holdt dialogmøde med en række DRG Nyt Maj 2011 Side 3

4 erhvervsledere, organisationer og forskere. Mødet er det andet i en række af møder omkring sundheds- og velfærdsløsninger. Det globale marked for sundheds- og velfærdsløsninger vil vokse markant de kommende år med flere ældre og stigende sundheds- og velfærdsudgifter også i de nye vækstøkonomier i Asien og Latinamerika. Det kan skabe nye vækstmuligheder for danske sundheds- og velfærdsvirksomheder som på en række områder tilbyder attraktive løsninger. Men hvis Danmark skal have andel i denne nye globale silver economy, skal kendskabet til danske løsninger og kompetencer være i top. Det sidste møde, hvor ministrene præsenterer deres opfølgning på drøftelserne, fandt sted fredag den 27. maj Hjælpemiddelindustrien har være repræsenteret her bl.a. med DRG s formand. Udvalg vil klage over tilsynsråds afgørelse Mariagerfjord Kommune fik Falck til at behandle sager om handicapbiler, men er underkendt 40 handicappede i Mariagerfjord Kommune har fået deres ansøgning om tildeling af en handicapbil sagsbehandlet af Falck. Ikke sådan at forstå, at Falck har afgjort, om de pågældende skulle have en bil eller ej, men medarbejder i Falck Hjælpemidler A/S har lavet den indledende sagsbehandling, mens kommunens forvaltning og udvalg har truffet den endelige beslutning. Da Det Sociale Nævn fik kendskab til den ordning, indbragte nævnet den fremgangsmåde for statsforvaltningen for Nordjylland, bedre kendt som tilsynsrådet. Statsforvaltningen har set på forholdene og erklæret kommunens engagement med Falck ulovligt. Det er en overtrædelse af lov om social service paragraf 114, lyder meldingen fra Aalborg, hvorfra man i samme åndedrag spørger, hvad kommunen har tænkt sig at gøre ved det. - Vi har tænkt os at sende sagen videre til Indenrigsministeriet, lyder det kontant fra formanden for Mariagerfjord Kommunes udvalg for sundhed og omsorg, Poul Bergmann (S) og han har hele udvalget bag sig. Voldsomt ældreboom rammer Frederikssund Kommunen står overfor en kæmpe udfordring med at håndtere det massive ældreboom, som vil ramme Frederikssund i løbet af de næste ti år I løbet af de næste ti år vil antallet af ældre borgere over 80 år stige med 55 procent i Frederikssund Kommune. På landsplan lyder stigningen kun på 15 procent. Dermed står Frederikssund Kommune overfor en kæmpe udfordring, da gruppen af medarbejdere indenfor ældreplejen også vil falde i samme periode. Vi er interesserede i at finde ud af, hvordan vi skal håndtere så stor en ekstra gruppe borgere om ti år, når vi samtidig kigger på, at vores medarbejder-ressourcer vil være anderledes til den tid. En relativt stor andel af medarbejdergruppen er over 55 år, så derfor DRG Nyt Maj 2011 Side 4

5 får vi også en stor afgang af det plejepersonale, vi har i øjeblikket, fortæller ældrechef i Frederikssund Kommune, Birte Sonnenborg Grothe. I runde tal vil der i Frederikssund Kommune komme cirka flere borgere over 80 år frem til I dag er der cirka borgere over 80 år. Det er et meget stort spring. Det er også en meget stor stigning i forhold til på landsplan, hvor stigningen er 15 procent. Så det er en noget anderledes stigning, end vi ser andre steder. Stigningen for de 65 til 79-årige svarer mere til landsgennemsnittet. Men når det kommer til de helt ældre borgere, så er det voldsomt i Frederikssund Kommune. Også rent økonomisk er det voldsomt, hvis vi skal øge udgifterne til ældreplejen med 50 procent. Det har stor betydning på det her område, siger ældrechefen til Lokalavisen Frederikssund. Handleplan Kommunen er i gang med at udarbejde Handleplan for Ældre , som skal være med til at danne rammerne for fremtidens ældreliv i kommunen. Nogle af de ting, der lægges op til fra kommunens side, er, at de ældre kommer til at blive mere selvhjulpne. Der er en tendens til, at de fleste ældre mennesker gør en indsats for at holde sig i gang. De arbejder med deres eget funktionsniveau. Og vi arbejder også på, at give borgerne mulighed for at klare sig selv. Vi skal prøve at aktivere borgerne og give dem nogle redskaber til at klare sig selv. Næsten alle vil jo helst klare sig selv. Der er ikke nogen, der drømmer om, at hjemmeplejen skal komme i deres hjem flere timer om dagen og ugen, siger Birte Sonnenborg Grothe. Andre tiltag, der kan blive en del af fremtidens ældrepleje, er elektroniske hjælpemidler, som robotstøvsugere, bademaskiner og katapulttoiletter, der gør det nemmere at stige af og på for gangbesværede. Derudover findes også digitale løsninger, som gør det muligt for personalet at komme i direkte kontakt med borgerne via computerskærme i borgernes hjem. Jeg kan ikke tage stilling til, hvad borgerne fremover skal forvente, da det er politisk bestemt. Men jeg kan sige, at der bliver flere ældre, der skal varetages indenfor en økonomisk ramme, som ikke bliver større. Konsekvensen bliver derfor, at vi bliver nødt til at prioritere hårdere i forhold til, hvem der skal have hjælpen. Borgere, der har brug for hjælp, skal selvfølgelig have hjælp. Men det kan godt være, at prioriteringen bliver anderledes i fremtiden, siger Birte Sonnenborg Grothe. Ældreboom vil ændre Danmark Alene de kommende ni år vil der blive flere personer, der er fyldt 65 år.... I årene fra 2044 og frem mod 2050, som er fremskrivningens sidste år, falder antallet af ældre, der er fyldt 65 år, svagt.... Til gengæld forventes der en reduktion i den store gruppe af årige på 5 pct., mens der er stigninger blandt 0-17-årige på 3 pct. og årige på 8 pct. Helt frem til 2044 vil der hvert år blive flere ældre, men den største tilvækst vil ske i første halvdel af perioden. DRG Nyt Maj 2011 Side 5

6 Begrænset succes: GPS til demente ABT-fondens forsøg med gps er til demente har ikke haft den ønskede effekt. De ældre er for svage. Gps-sendere skal forhindre, at demente ældre farer vild og kommer til skade. Men et forsøg med gps er, som ABT-fonden står bag, viser, at virkeligheden ikke er helt så enkel. Aalborg er en af de kommuner, der deltager i forsøget, men efter fonden har indskærpet, at senderne kun skal udleveres til demente med behov for hjemmehjælp, er forsøget gået i stå. Borgere, der får tildelt hjemmehjælp, er typisk så demente og svækkede, at de ikke forstår at aktivere senderen med nødkaldsknappen. - Vi blev overhalet af virkeligheden. Kommunerne skal spare, og kun de dårligste demente får hjemmehjælp. Og gps-systemet fungerer bedst, hvor den demente er tidligt i forløbet og i sagens nature bedre kan forstå, hvad det handler om, siger demenskonsulent Inge Carlsen til Nordjyske Stiftstidende. Må selv bestemme Aalborg Kommune har fået uddelt 135 gps er, men kun 80 af dem er i brug. Men når forsøget slutter 1. juni, kan kommunerne selv bestemme, hvem der skal have enhederne, og det glæder konsulent Mette Borresen fra Aalborgs ældre- og handicapforvaltning sig til: - Så vil vi anvende enhederne ud fra, hvem der kan have gavn af dem. For eksempel demente, der ikke er endelig udredt, yngre demente, borgere på plejehjem og mennesker med andre funktionsnedsættelser, fortæller hun. Handicappede bliver selvhjulpne med spiserobot Nyt projekt i Servicestyrelsen giver mennesker med handicap bedre muligheder for at spise selv. Borgere med omfattende funktionsnedsættelse i arme og hænder er ofte ude af stand til at indtage et måltid mad ved egen hjælp. Hjælp til spisning kræver, at en hjælper bruger mellem 20 og 30 minutter pr. måltid til at made en enkelt borger. På botilbud for personer med væsentlige funktionsnedsættelser er behovet for medarbejder-hænder derfor stort ved dagens måltider. Det forventes, at spiserobotterne både kan frigøre tid for personalet og samtidig øge livskvaliteten for de borgere, der bliver helt eller delvist selvhjulpne, når de spiser. Socialminister Benedikte Kiær: Det er utroligt vigtigt, at vi bruger den moderne teknologi til at lette hverdagen for vore ældre og mennesker med handicap. Det frigiver flere ressourcer til omsorg og er en stor gevinst for livskvaliteten, da det giver mere selvstændighed. Mere om spiserobotter og Servicestyrelsens velfærdsteknologiske projekter Ny funktionsevnebekendtgørelse Socialministeriet har udsendt ny bekendtgørelse. Der er kun få ændringer. Socialministeriet har udsendt en ny version af Bekendtgørelsen om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicap- DRG Nyt Maj 2011 Side 6

7 kompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser (BEK nr. 369 af 27/04/2011). Udover ændringer i datoer, har man sløjfet den tidligere 1, stk. 9, Formål: At sikre, at kommunalbestyrelsen vurderer behovet for, at der bliver lavet en skriftlig handleplan for den enkelte efter servicelovens 141. Man har til gengæld tilføjet et stk. 3 under 2, Anvendelse: Bekendtgørelsen skal ikke anvendes af de kommuner, der er uddannet i, og som benytter voksenudredningsmetoden til udredning af borgerens nedsatte funktionsevne og til vurdering af borgerens behov for kompensation. Anmodning til kommuner om tilmelding til fælleskommunalt udbud af høreapparater På vegne af KL s styregruppe vedr. det fælleskommunale udbud af høreapparater skal jeg anmode om, at de kommuner, der endnu ikke har tilmeldt sig udbuddet, gør det snarest, idet udbuddet først kan igangsættes, når alle tilmeldinger er på plads. Udbuddet vedr. alene det indkøb, der foretages af de offentlige audiologiske klinikker. Selve udbuddet forestås af Amgros med teknisk bistand fra Delta (de audiologiske klinikkers tekniske rådgivere). Med udbuddet vil kommunerne kunne forvente bedre priser, idet styregruppen har ændret på antallet af mulige leverandører og hermed høreapparater. Aftalen vil være gældende til udgangen af 2012, eftersom styregruppen lader aftalen følge den tidshorisont, der er på statsrevisorernes arbejde og dermed Folketingets beslutning vedr. tilskud til høreapparater. Såfremt der er spørgsmål, skal man være velkommen til at kontakte, indkøbschef Jens Vejgaard, Rudersdal Kommune på telefon Kursus i Risk Management den juni hos Dansk Standard Kurset fokuserer på risikovurdering af medicinsk udstyr iht. ISO14971:2008. Standarden vil blive gennemgået, men fokus vil være lagt på den praktiske tilgang til udførelsen af den krævede risikovurdering og efterfølgende afrapportering. Praktiske eksempler er kursets røde tråd, idet hensigten er at bidrage til, at kursisterne efterfølgende let kan anvende og relatere den nye viden til eget arbejdsfelt. Således vil kurset være en vekslen mellem gruppearbejde og forelæsninger. Kurset inddrager erfaringer med ulykker og utilsigtede forhold, giver gode råd og anvisninger til skabeloner til brug for analyserne samt til hvordan du udformer den afsluttende risikohåndteringsrapport og efterlever kravene til fortsat opdatering af al risikodokumentationen. På kurset vil der blive gennemgået eksempler for et konkret hjælpemiddel og for et andet klasse 1 medical device. Målgruppen er de der behøver en dybere forståelse for og færdigheder mht. risikoanalyse, risikohåndtering og risikorapportering. Du arbejder sikkert med kvalitet, produktudvikling, innovation og sikkerhed i en virksomhed der producerer eller distribuerer hjæl- DRG Nyt Maj 2011 Side 7

8 pemidler og/eller medicinsk udstyr i en SMV. Eller du er måske kvalitetsansvarlig eller rådgiver vedr. udbudsprocesser og indkøb af hjælpemidler og øvrigt medicinsk udstyr i sundhedssektoren. Læs mere og tilmeld dig på: Fornyelsesfonden åbner ny ansøgningsrunde på velfærdsområdet Fornyelsesfonden åbner nu for ansøgninger om støtte til markedsmodning af velfærdsløsninger. Virksomheder kan søge støtte til projekter, der vil bringe innovative velfærdsløsninger fra demonstrationsfasen ud på markedet. Der afholdes informationsmøde om ansøgningsrunden den 9. juni i København. På mødet vil der være mulighed for at få individuel sparring om din projektide med Fornyelsesfonden. Ansøgningsfristen er d. 23. august 2011 kl Læs mere om ansøgningsrunden og tilmeld dig informationsmøde på: Prækommercielle indkøb Offentlige institutioner kan i denne runde søge om støtte til prækommercielle indkøb af innovative løsninger på velfærdsområdet. Støtten går til afdækning af behov, samt tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsprocessen. Ansøgningsfristen er d. 23. august 2011 kl Læs mere om støtte til prækommercielle indkøb af velfærdsløsninger på: Opfølgning på DRG s Tekniske dag Fra Greta Olsson HMI har vi modtaget: Jeg var til møde med Lægemiddelstyrelsen i fredags, hvor vi blandt andet talte om det spørgsmål, der blev rejst på DRG s tekniske dag omkring specialtilpasninger af hjælpemidler. Spørgsmålet drejede sig om, hvorvidt der måtte være et CE-mærke på et hjælpemiddel, der var blevet specialtilpasset til en enkelt borger, og om der skulle påsættes en særlig mærkat med påskriften specialfremstillet udstyr. Svaret er, at medicinsk udstyr efter mål (det vi også kalder specialtilpasset udstyr) ikke må være CE-mærket, og at der skal påsættes den særlige mærkat med påskriften specialfremstillet udstyr, som også den hidtidige praksis har været. Jeg vil lige for god ordens skyld citere definitionen på medicinsk udstyr efter mål : Medicinsk udstyr, der er specialfremstillet efter skriftlig anvisning fra en behørigt kvalificeret læge eller anden behørigt kvalificeret professionel person med angivelse, på DRG Nyt Maj 2011 Side 8

9 vedkommendes ansvar, af det medicinske udstyrs særlige konstruktionskarakteristika, og som er beregnet til udelukkende at blive brugt til en bestemt patient. Massefremstillet medicinsk udstyr, som skal tilpasses for at opfylde en behørigt kvalificeret professionel persons specifikke behov anses ikke for at være medicinsk udstyr efter mål. Vi kiggede også på den gamle blå vejledning, HMI i sin tid lavede sammen med Lægemiddelstyrelsen, og den holder stadig vand på de fleste punkter, selvom referencerne til lovgivning og bekendtgørelser selvfølgelig er forældede. Politikere hetzer mennesker med handicap og socialt udsatte KL hænger handicappede og udsatte ud som udgiftstunge gøgeunger. Bredt initiativ med Danske Handicaporganisationer i spidsen går nu til modangreb. Det er ren hetz, når handicappede og socialt udsatte får skylden for kommunernes dårlige økonomi. Det mener Danske Handicaporganisationer. Frygten er, at hetzen fører til, at kommunerne får sat Folketinget ud af kraft. Debatten har kørt på ekstreme eksempler, som skaber et fordrejet billede af virkeligheden. På den baggrund forsøger kommunerne at gennemføre en markant svækkelse af både serviceloven og borgerens retssikkerhed, siger Stig Langvad, som er formand for Danske Handicaporganisationer. Han peger på, at Kommunernes Landsforening kræver afskaffelse af klagemuligheder og større muligheder for at skære ned på handicapområdet. Men det truer udsatte grupper, mener både brugerorganisationer, interesseorganisationer og fagforeninger. Derfor er de gået sammen om at sige nej til hetzen mod de mennesker, der har et stort behov for hjælp og støtte. De deltagende organisationer er Danske Handicaporganisationer, Socialpædagogerne, Foreningen Det Sociale Netværk, HK Kommunal, Dansk Socialrådgiverforening og FOA. Der er flere, der har brug for hjælp. Men det er afgørende at huske, at der bag hvert eneste tal i den statistik gemmer sig et rigtigt menneske, som ikke får et værdigt liv uden den hjælp, siger formand for FOA Dennis Kristensen Vi har længe set tegn på, at kommunerne vil være helt frit stillede til at handle efter forgodtbefindende, når det kommer til behandlingen på det specialiserede sociale område. Og det er dybt bekymrende også for de ansatte i kommunerne. siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne For at sætte fokus på hetzen og de forhandlinger der lige nu er i gang mellem KL og finansministeren indkalder organisationerne til stormøde den 1. juni kl på Hotel Nyborg Strand. Her vil man fremlægge borgernes og de ansattes side af debatten. Talere på mødet er: Bettina Post, Formand Dansk Socialrådgiverforening Palle Simonsen, Foreningen Det Sociale Netværk Stig Langvad, Formand Danske Handicaporganisationer Benny Andersen, Formand Socialpædagogerne Claus Gahrn, Næstformand HK Kommunal Jakob Sølvhøj, formand for pædagogisk sektor FOA DRG Nyt Maj 2011 Side 9

10 Principafgørelse fra Ankestyrelsen Vedr Socialministeriets bekendtgørelse nr.1043 af 1.september 2010 om støtte til køb af bil efter servicelovens Resumé: En afgørelse om støtte til indretning af en handicapbil var ugyldig, da den måtte anses for truffet af anden aktør. En anden aktørs indstilling til afgørelse i en sag om indretning af en handicapbil måtte anses for så tæt forbundet med selve afgørelsen, at der var tale om myndighedsudøvelse. Gennem indstillingen havde anden aktør i realiteten foretaget det lovpligtige skøn, som fastsatte, hvad der skulle være ret for borgeren i sagen. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var hjemmel i serviceloven til delegation af myndighedsudøvelse, og at anden aktør ikke havde kompetence til myndighedsudøvelse. Fokus på tryksår i USA I USA har forskere samlet en håndbog med råd og vejledninger i et forsøg på at undgå tryksår på hospitalerne. 2,5 mio. amerikanere rammes hvert år af tryksår i forbindelse med indlæggelse. Tryksår bliver let betændte og giver patienterne smerter. Samtidig koster det et stort beløb at hele tryksår og afhjælpe problemet. Derfor har man udviklet en værktøjskasse med redskaber til plejepersonalet, så de effektivt kan forebygge og pleje tryksår. Læs håndbogen her (på engelsk) Årsrapport: ABT fonden skifter fokus ABT-fonden har i sine to første år støttet mange projekter og testning af mange forskellige teknologier, men fonden vil nu søge i en ny retning, skriver fondens formand, Thomas Børner, i sin beretning, der indgår i fondens årsrapport for Fremover vil vi i højere grad sigte på at finansiere større, koordinerede indsatser med flere offentlige og private samarbejdsparter. Og vi vil prioritere fælles løsninger, der muliggør mere sammenhængende arbejds gange på tværs af sektorer, med udgangspunkt i borgerens behov og med fokus på de samlede offentlige udgifter, skriver Thomas Børner. ABT-fonden har sat 260 millioner kroner af til tre store, tværgående indsatser. To af dem, udvikling og udbredelse af det fælles medicinkort og den nationale udrulning af videokonference ved domstolene, blev i de første faser finansieret af ABT-fonden i 2009 og Det tredje projekt er en større telemedicinsk indsats for patienter med kroniske sygdomme som KOL og diabetes. Ved hjælp af fælles it-komponenter kan patien terne monitoreres hjemme. Projektet skal belyse gevinster og udgifter for alle sektorer som hospitaler, praktiserende læger, hjemmesygeplejen og lignende. Indsatsen bygger videre på den udredning om telemedicin, ABT-fonden fik udarbejdet i DRG Nyt Maj 2011 Side 10

11 Indtil videre har ABT-fonden investeret 740 millioner kroner i borgernær teknologi. I 2010 har fonden 27 nye projekter i gang i kommuner, regioner og stat. Otte projekter er afsluttet og har dokumenteret gevinster og omkostninger ved de afprøvede løsninger. En central lære fra afsluttede projekter er, at teknologi i sig selv sjældent gør os mere effektive. Forflytningsliften til ældre kan kun frigøre tid og ressourcer, hvis den hjælper til, at opgaven løses af én, ikke to medarbejdere. Det er derfor nødvendigt at omlægge gamle arbejdsgange, når vi indfører ny teknologi. Det kræver både nysgerrighed, gå-påmod og stærk forandringsledelse at holde fast i en ny løsning. Særligt hvis det i starten virker bøvlet eller bare uvant at arbejde på en ny måde, skriver Thomas Børner. I 2010 besluttede aftalepartierne bag ABT-fonden at for længe fondens levetid med ét år, så der kan ansøges om finansiering frem til Fonden investere omkring 400 millioner kroner årligt. Læs hele årsrapporten her: ABT-fonden Årsrapport 2010 (7.9 MB) FAKTA På fondens hjemmeside er der oprettet en ny sektion kaldet Resultater og erfaringer, hvor afsluttede projekter og deres evalueringsrapporter let kan findes. Lettere at få hjælpemidler igen Fra 1. juli kan borgere med funktionsnedsættelser måske nøjes med at underskrive en tro- og loveerklæring, når de skal have deres hjælpemiddel genbevilget. Regeringens Væk med bøvlet -plan finder nu også vej ind på hjælpemiddelområdet. Ifølge Socialministeriet vil kommunerne landet over fra denne sommer kunne tilbyde borgere med funktionsnedsættelser en bedre service end den, de indtil nu er blevet mødt med, når de skal have genbevilget deres lån af hjælpemidler. Nok med tro- og loveerklæring Kommunerne kan nemlig til den tid beslutte, om de vil give borgere med funktionsnedsættelser mulighed for kun at underskrive en tro- og loveerklæring på, at man stadig har brug for hjælpemidlet, når hjælpemidlet skal genbevilges. Som det fungerer nu, skal borgere med funktionsnedsættelser udfylde en ansøgning, der skal gennemgås og vurderes af kommunen. Det betyder, at der ofte er lang ventetid for borgerne. Socialminister Benedikte Kiær erkender, der har været sager, som unødigt har trukket ud, og håber på, at borgerne vil opleve det nye tiltag som en bedre service. Læs mere på Socialministeriets hjemmeside Henvendelser vedr. DRG-Nyt til: drg@rehabgroup.dk eller tlf DRG Nyt Maj 2011 Side 11