Studieordning Den Lægevidenskabelige Kandidatuddannelse Syddansk Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning Den Lægevidenskabelige Kandidatuddannelse Syddansk Universitet"

Transkript

1 1 Studieordning Den Lægevidenskabelige Kandidatuddannelse Syddansk Universitet 1. FORMÅL 2. GENERELLE EKSAMENSBESTEMMELSER 3. SYGE- OG RE-EKSAMEN 4. INDGANGSKRAV 5. TIDSFRISTER 6. UDDANNELSENS STRUKTUR 7. UDDANNELSENS ELEMENTER 8. ANDRE BESTEMMELSER

2 2 I henhold til Bekendtgørelse om den lægevidenskabelige kandidatuddannelse (undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 514 af 28. juli 1986) fastsættes følgende studie- og eksamensordning for det lægevidenskabelige kandidatuddannelses semester ved Syddansk Universitet Odense. FORMÅL 1. at den studerende erhverver sig den viden, der er nødvendig for at kunne forebygge, diagnosticere og behandle almindeligt forekommende sygdomme. 2. at den studerende erhverver sig basale kommunikative og andre kliniske færdigheder. 3. at den studerende trænes i analytisk, kritisk tænkning og derigennem stimuleres til livslang læring. 4. at den studerendes bevidsthed om personligt ansvar, holdning og adfærd i forhold til patienter, kolleger og samfund styrkes. Bestået kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen candidatus/a medicinae (cand.med.)

3 3 2 GENERELLE EKSAMENSBESTEMMELSER 2.1 De kundskaber og færdigheder, der erhverves ved det lægevidenskabelige kandidatuddannelses semester dokumenteres ved en række prøver. 2.2 Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 20. november 2000 Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under undervisningsministeriet samt Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. 2.3 Eksamensreglement for Syddansk Universitet - Odense Universitet er gældende for forhold, der ikke er nævnt i eksamensbekendtgørelsen. 2.4 Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler medmindre andet er specifikt anført. 2.5 Ved skriftlige arbejder vil den faglige bedømmelse typisk afspejle den sproglige klarhed og sikkerhed, hvormed den faglige substans fremstilles.

4 4 3. SYGE- OG REEKSAMEN REV. Den 31. januar Ved ikke rettidig afmelding fra prøven kan prøveforsøget annulleres på grund af: Sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt Sygdom opstået under prøven Sygdom konstateret umiddelbart (samme dag) efter prøven og hvor det skønnes, at sygdommen har haft indflydelse på præstationen. Der skal ufortrødent fremskaffes lægelig dokumentation for sygdommen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes sædvanlige læge. 3.2 Sygdomme i henhold til 3.1 berettiger til sygeeksamen i samme prøvetermin, såfremt reeksaminatio i øvrigt afholdes. En ikke-bestået sygeeksamen berettiger ikke til re-eksamination. 3.3) Studerende på semester kan begære re-eksamen i højst eet fag pr. semester, uagtet dette ikke er det sidste der mangles på semestret. Dette gælder dog ikke for eksaminer der ligger i januar måned, hvor resultatet af ordinær ikke er kendt før afholdelse af reeksamen Studerende på 13.semester kan begære re-eksamen i den afsluttende kandidateksamen. 3.5 For punkterne 3.3 og 3.4 gælder det at adgang til re-tentamen forudsætter, at den studerende har deltaget i fagets ordinære tentamen i samme prøvetermin.

5 5 4. INDGANGSREGLER 4.1 Påbegyndelse af kandidatstudiet kræver, at den lægevidenskabelige bacheloruddannelse er bestået. Det kan dog tillades at studerende, der mangler aktiviteter på højst 6 ECTS eller mindre, kan påbegynde kandidatstudiet. Det forudsættes at den eller de manglende aktiviteter bestås senest 1 år efter påbegyndelsen af kandidatstudiet. 4.2 Påbegyndelse af 1.periodes praktikanttjeneste (8./9. semester) forudsætter at den studerende har gennemført et års aktive studier (medicin) efter afslutningen af 1.del medicin (5.semester) Dette forudsætter, at de studerende på tilmeldingstidspunktet skal have afsluttet eller deltaget i 6. og 7. semester. 4.3 Påbegyndelse af 10.semesters blokkurser samt efterfølgende semestre forudsætter at samtlige blokke på semester samt 8./9.semesters praktikanttjenster er bestået inden semesterstart til 10.semester: 1.februar/1.september. 4.4 Indstilling til eksamen på 13.semester forudsætter af samtlige obligatoriske elementer 7-12.semester er bestået på indstillingstidspunktet henholdsvis den marts og oktober.

6 6 5. TIDSFRISTER 5.1 Tidsfrister for beståelse af eksamen fremgår af bekendtgørelse nr af 20. november 2000 Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

7 7 6. UDDANNELSENS STRUKTUR 6.1 Kandidatuddannelsen omfatter 7 semestre ( semester) og indeholder følgende elementer: KURSER Blok 4: Sygdomme i hjerte- og kredsløb Blok 5: Sygdomme i respirationsvejene Blok 6: Sygdomme i bevægeapparatet Blok 7: Sygdomme i blod og bloddannende organer Blok 8: Kursus i forskningsmetodologi Blok 9: Psykiske ændringer og adfærdsforstyrrelser Blok 10: Sygdomme i fordøjelsessystemet Blok 11: Ernæring og metabolisme Blok 12: Mor og barn Blok 13: Kvindesygdomme og reproduktion Blok 14: Sygdomme i nyre- og urinveje Blok 15: Sygdomme i huden Blok 16: Sygdomme i nervesystem og sensoriske organer Blok 17: Lægen og loven Blok 18: Den ældre patient Blok 19: Den akutte patient Blok 20: Ugekurser 6.2 PRAKTIKANTTJENESTE 6.3 FORDYBELSESOPGAVE 6.4 KANDIDATEKSAMEN

8 8 7. UDDANNELSENS ELEMENTER 7.1 KURSER Målbeskrivelse for de enkelte kurser: I målbeskrivelsen for de enkelte kurser angives hvilke kompetencer, som den studerende skal besidde ved kursets afslutning. Denne målbeskrivelse danner udgangspunkt for evaluering af det pågældende kursus Ved beskrivelse af videnskompetencer anvendes følgende to niveauer: - kunne gøre rede for: Den studerende skal udtømmende og sammenhængende kunne redegøre for fakta, overvejelser og vurderinger indenfor området - have kendskab til: Den studerende skal kunne indplacere området i en større sammenhæng, vide hvor mere information kan hentes, men ikke kunne redgøre for detaljer. Ved beskrivelse af kliniske færdigheder anvendes følgende to niveauer: - Niveau 1: Færdigheden kan udføres tilfredsstillende uden supervison - Niveau 2: Har set færdigheden udført eller har udført den selv få gange, men kan ikke udføre færdigheden selvstændigt. Andre kompetencer beskrives i prosaform

9 9 Ved tilrettelæggelse af de enkelte kurser skal følgende forudsætninger og indholdsområder indgå. A. Mængden af faktuel viden skal til enhver tid prioriteres i forhold til den lægelige videreuddannelse. Grunduddannelsen skal ses som første del af et continuum af medicinsk uddannelse, der strækker sig over hele det professionelle liv. B. Indholdet i undervisningen er et fælles anliggende for basalfagene og de kliniske fag, således at den studerende opnår indsigt i og forståelse for basalfagenes relation til kliniske problemstillinger C. Udover de almindeligt forekommende sygdomme skal den studerende opnå kendskab til førlighedstruende eller livstruende tilstande, der kræver særlig hurtig diagnostik og intervention D. Undervisningen skal omfatte hyppighed og udbredelse af sygdomme samt muligheder for primær, sekundær og tertiær forebyggelse såvel på individ som på populationsniveau E. Undervisningen skal give den studerende indsigt i egen kapacitet og begrænsning, herunder viden om hvornår og hvilke sygdomstilfælde, der skal visiteres til behandling andetsteds F. Sundhedsopfattelser og sundhedsadfærd, herunder forebyggelse, miljømæssige og sociale forhold, skal indgå i undervisningen G. Undervisning og evaluering bør tilrettelægges under hensyntagen til moderne pædagogisk teori og lægge vægt på selvstændig informationssøgning, forståelse og kritisk stillingtagen.

10 10 BLOK 4 SYGDOMME I HJERTE OG KREDSLØB VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Arteriosclerose: -karmanifestationer -hjertemanifestationer Iskæmisk hjertesygdom -akut myocardieinfarkt -angina pectoris Akut og kronisk hjerteinsufficiens Hjerterytmeforstyrrelser: -akut og kronisk atrieflimren, - 3. grads AV blok -ventrikulær takycardi - ventrikel flimren - sinus arrest Hypertensio arterialis Venøs karsygdom: -varicer -kronisk venøs insufficiens -thrombophlebitis -venøse bensår Lungeemboli Cor pulmonale Ekstremitetsiskæmi Symptomer og kliniske fund Brystsmerter Claudicatio intermittens Lipotymi Lungestase og -ødem Kardiogent shock Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Perifer blodtryksmåling Hjertestopbehandling Biokemisk udredning og overvågning af iskæmisk hjertesygdom. Antikoagulationsbehandling Elektrocardiogram Arbejds-EKG Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Klapinsufficiens og -stenose 1. og 2. grads AV blok Medfødte hjertesygdomme Perikarditis Infektiøs endocarditis Cardiomyopathi Aortaaneurysme Lymfødem Hjertetransplantation Familiær hypercholesterolæmi Hjertesygdom og kirurgi, rejse og kørekort Forebyggelse og tidlig intervention (kardial rehabilitering)

11 11 Symptomer og kliniske fund: Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Ventilations-perfusionsscintigrafi Ekkokardiografi Myocardiescintigrafi Arteriografi Phlebografi Holtermonitorering Pacemaker Ablation og ICD Invasiv behandling af arteriosclerotiske karforandringer Invasiv hæmodynamisk monitorering, og vasopressiv behandling FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage sygehistorie med henblik på vurdering af kardiel, perifer og universel arteriosclerose, hjerteinsufficiens, iskæmi og rytmeforstyrrelser -udføre palpation af perifere pulse -undersøge underekstremitet for iskæmi -undersøge ekstremitet for venøs insufficiens -udføre ekstern hjertemassage -optage og tolke EKG med henblik på sinusrytme, akse, atrieflimren, iskæmi og blok, ventrikelflimmer, arbejds -ekg -beskrive røntgen af thorax med henblik på identifikation af lungestase og vurdering af hjertestørrelse -identificere og tolke makroskopiske og mikroskopiske forandringer i arteriosclerotiske kar -identificere og tolke forløbet af makroskopiske forandringer i hjertet efter akut myokardieinfarkt -identificere excrescenser på hjerteklapper ved infektiøs endocarditis. Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende med supervision kunne: -måle og tolke central venøs tryk - tolke EKG med henblik på pericarditis og ventriculær takykardi - udføre sinus caroticus massage - udføre avanceret genoplivning og DC konvertering KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: - med patient med dødsangst på grund af akut sygdom - om den forebyggende samtale HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -amputation - tab af legemsdel -transplantation (hjerte/lunge/nyre) -behandlingsindikation versus samfundsøkonomiske muligheder og behov: etiske overvejelser ved at behandle xx antal personer for at undgå 1 kardiel event? UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 7. semester Omfang: 6 uger Årsværk: 0,150 ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning

12 12 EVALUERING Prøvetidspunkt: 7. semester Form: Skriftlig Varighed: 3 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

13 13 BLOK 5 SYGDOMME I RESPIRATIONSVEJENE revideret i februar VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Allergiske sygdomme i luftvejene: rhinitis, asthma Kronisk obstruktiv lungesygdom Infektioner i luftvejene: -virale øvre luftvejsinfektioner -sinuitis -tonsillitis -pneumoni -influenza -bronchitis. Tuberkulose: pulmonal og ekstrapulmonal Neoplasier i luftveje Thoraxtraumer Pneumothorax Symptomer og kliniske fund Dyspnoe Hyperventilation Synkesmerter Hoste Hæshed Cyanose Snue Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Lungeinfiltrat Forebyggelsesmuligheder for KOL, lungecancer og allergi Pleuraeksudat Atelektase Akut respiratorisk insufficiens Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Næsepolypper/adenoide vegetationer Arveligt betingede sygdomme i luftvejene (alfa-1-antitrypsin mangel) Epiglottitis, lungeabscesser, mediastinitis Parasit- og svampeinfektioner i lunger Alveolitter Lungefibrose Sarcoidose Erhvervsbetingede luftvejslidelser Neoplasier i pleura og mediastinum Lungesygdom, kirurgi og anæstesi Lungetransplantation Principper og indikationer for respiratorbehandling Obstruktiv søvnapnoe CT-scanning af thorax Symptomer og kliniske fund Hæmoptyse Snorken Stridor Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:

14 14 Diagnostisk og terapeutisk pleuracentese Bronko-, mediastino- og thoracoskopi, finnålsbiopsi Tracheostomi Kronisk respiratorisk insufficiens og hjemmeiltbehandling Rehabilitering af patienter med lungesygdomme Ansigtstraumer FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage anamnese, herunder forhold vedrørende erhverv, miljø og eksposition med hensyn til allergi, infektion eller neoplasi i respirationsvejene -udføre objektiv undersøgelse af fauces -tolke spirometrisk lungefunktionsundersøgelse til differentiering mellem restriktiv og obstruktiv lungesygdom -tolke blodgasanalyse til differentiering mellem akut og kronisk, metabolisk eller respiratorisk ændring -beskrive røntgen af thorax med henblik på at skelne mellem pneumoni og tumor; at identificere pleuraeksudat og pneumothorax og identificere frakturer af costae og klavikler - tolke makroskopiske forandringer i lunger med henblik på identifikation af bronkiektasier og emfysem - identificere det mikroskopiske udseende af et granulom med og uden fremmedlegeme - tolke makroskopisk præparat af lunger med henblik på at skelne primær lungecancer fra metastaser - tolke mikroskopisk præparat af lungecancer med henblik på at skelne mellem planocellulært karcinom, adenokarcinom og småcellet lungecancer - tolke makroskopiske udseende af serøse hinder med henblik på at differentiere mellem inflammation og carcinose Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne -tolke udvidet lungefunktionsundersøgelse - udføre kunstig ventilation og nødtracheostomi KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation - om rygeafvænning -med patienter, der har livsstils lungelidelser HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -ophør med udsigtsløs behandling (respiratorbehandling af KOL-patienter, lungecancer el. lign) -rygning som årsag til livsstilsygdomme -allergiske sygdomme UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 7. semester Omfang: 3 uger Årsværk: ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: 7. semester Form: Multiple choice Varighed: 2 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ ikke-bestået

15 15 BLOK 6 SYGDOMME I BEVÆGEAPPARATET VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: BLØDDELE I. Rheumatologi Osteoatroser i perifere led Led-fejlbelastning i skuldre-, knæ- og fodled. Carpaltunnelsyndrom II Bløddels-infektioner Panaritium Absces Phlegmone RYGSYGDOMME I. Lænd/thorakaldel Uspec. lumbago/ischias Discusdegeneration Discusprolaps Arcolyse/spondylolistese Mb. Scheuermann II Nakke/skulder Degeneratio columna cervicalis sygdom Cervical discusprolaps III Columna i almindelighed Facetleds-smerte/-artrose Spinalstenose TRAUMER I.Frakturer. Skulder/humerus, albue, underarm, håndled, hånd Collum femoris frakturer andre femur frakturer. Knæ-nære frakturer, crus, malleol, fod Columna og bækken Generelle traumemekanismer og skelne rent traumatiske fra patologiske frakturer, herunder osteoporotiske frakturer II. Andre læsioner Led- og ledbåndslæsioner/luxationer/meniskskader-herunder idrætsskader Bløddelstraumer Perifere nervelæsioner Sårlære: opståelsesmåde, diagnose og behandling af ulcera og sår forårsaget af stump og skarp vold, varme og kulde. Herunder gennemgås lokalanæstesi. ANDEN ORTOPÆDI Platfod

16 16 INFLAMMATORISKE RHEUMATOLOGISKE SYGDOMME Reumatoid artritis Artritis psoriatica Infektiøse artritter Osteomyelitis, herunder spondylo-discitis Artritis urica Pyrofosfat-artropati Systemisk lupus erythematosus Arteritis temporalis/polymyalgia rheumatica Symptomer og kliniske fund Systematisk beskrivelse af funktionsniveau i relation til arbejde og almindeligt dagligliv. Monartritis Polyartritis Smerter i ryggen Smerter ved gang Smerteadfærd Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Principper for skelnen mellem operativ vs. ikke-operativbehandling (discusprolaps, knær, reumakirurgi versus medicinsk behandling/træning/ergonomi m.m. Smertebehandling Principper for infektionsbehandling vedr. bevægeapparatets infektioner: lokal sårbehandling, systemisk antibiotika, tetanusprofylakse Immunosuppressiv og immunmodulerende terapi med NSAID og DMARD Rådgivning vedr. fremtidig arbejde og henvisning til relevante myndigheder Primær og sekundær forebyggelse af arbejdsmedicinske sygdomme Primær og sekundær forebyggelse af livsstilbetingede bevægeapparatssygdomme Social- og arbejdsmedicinske aspekter: -sygedagpengelov -revalidering, skånejob, fleksjob og anden aktivering -pensionslov -problemer i forbindelse med -personer, der grundet fysisk sygdom ikke kan forsørge sig selv/familien eller -personer, der grundet sociale problemer får fysiske helbredsproblemer -arbejdsmiljølov og arbejdsskadelovgivning i relation til anmeldelse af ulykker og mistænkt arbejdsbetingede bevægeapparatslidelser Efter endt kursus skal studenten have kendskab til IDRÆTSMEDICIN Idrætsskader/overbelastningssyndromer BLØDDELSREUMATOLOGI Myoser, tendinitter/tendinose, bursit på ekstremiteterne Skuldersygdomme, specielt periarthrose, subacromeal bursitis, bicepstendinitis, rotator-cuff syndrom Afklemnings-syndromer (scalener-port, pectoralis minor, n. cutaneus femoris lateralis, tarsaltunnel) Baker-cyste Nekrotiserende fasciitis Gasgangræn

17 17 RYG-SYGDOMME Kongenitte malformationer Thorakal discusprolaps Sacro-iliacaleds-smerte Scoliose Whiplash FRAKTURER Ved kongenitte/metaboliske sygdomme Specielle læsionstyper for børn under vækst ANÆSTESI OG INTENSIV TERAPI ANDEN ORTOPÆDI Amputation Epifysiolyse Specielle frakturer hos børn Primære knogletumorer, inkl sarcomer Avaskulære/aseptiske knoglenekroser Multitraume-behandling, herunder organisering ved katastrofer Ortopædiske behandlinger i forbindelse med reumatoid artrit INFLAMMATORISKE RHEUMATOLOGISKE SYGDOMME Fremmedlegemeinfektioner, eksemplificeret ved infektioner i ortopædkirurgiske proteser. Spondylitis ankylopoietica Postinfektiøse, reaktive artritter. Sjögrens syndrom Polymyositis/dermato-myositis/inklusionslegememyositis Sklerodermi Mixed connective tissue disease o.a. blandingssyndromer Sekundære vaskulitter Symptomer og kliniske fund Belastningsrelaterede regionale og generaliserede smertetilstande -kronisk træthedssyndrom -fibromyalgi Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Artroskopi Ledpunktur Ergo-/fysioterapi Kiropraktik Rekonstruktiv kirurgi/transplantation Social- og arbejdsmedicinske aspekter: -registreringssystemer for de væsentligste akutte traumer og arbejdsrelaterede bevægeapparatslidelse i de forskellige erhverv -flygtninge/indvandrere, hvor integrationsprocessen bl.a. manifesterer sig ved bevægeapparatsymptomer

18 18 FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -optage sygehistorie og foretage objektiv undersøgelse med særlig henblik på ryg og perifere led -foretage objektiv undersøgelse af traumatiseret patient -tolke røntgen af knogler med henblik på frakturer. -tolke de makroskopiske og mikroskopiske forandringer der indtræder i løbet af sårhelingsprocessen -tolke de mikroskopiske forandringer i arterier med henblik på identifikation af vaskulitis i store kar Niveau 2 KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -om indstilling til operation -med patient om psykologiske forhold/uhensigtsmæssig smerteadfærd HOLDNINGER OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -klassiske biologiske sygdomsmekanismer -betydningen af de sociale og arbejdsmæssige følger af bevægeapparatlidelser for patientens sygdomsadfærd -uhensigtsmæssig smerteadfærd UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 7. semester Omfang: 6 uger Årsværk: ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: 7. semester Form: Skriftlig Varighed: Max. 3 timer Censur: Intern Bdømmelse: Bestået/ ikke-bestået

19 19 BLOK 7 SYGDOMME I BLOD OG BLODDANNENDE ORGANER VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Anæmi (hovedtyper) Infektionssygdomme der primært manifesterer sig i blod eller immunsystem: -bakterielle infektioner, sepsis, HIV, CMV, EBV, malaria Akut og kroniske leukæmier Maligne lymfomer Myelomatose/M-komponent (MGUS) Hovedlinier i det hæmostatiske system og de hyppigste medfødte og erhvervede hæmostasedefekter, herunder dissemineret intravaskulær koagulation ABO- og rhesussystemet/overordnede principper for vævstypesystemet Symptomer og kliniske fund Lymfeknudesvulst Hæmorrhagisk diatese Transfusionskomplikationer Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Anæmiudredning Udredning af leukopeni og trombocytopeni Knoglemarvsundersøgelse med vigtigste fund Transfusionsbehandling med blodkomponenter Sikkerhedsforanstaltninger ved transfusion Antibiotisk behandling af sepsis og den febrile neutropene patient Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Importerede og hereditære anæmiformer (hæmoglobinopatier m.v.) Sjældnere anæmityper (aplastisk anæmi m.v.) Immundefektsygdomme og infektioner ved immundefekt Kroniske myeloproliferative sygdomme Myelodysplastiske syndromer Thrombofili (øget thrombosetendens) Transplantationsimmunologi, graft-rejektion og graft-versus host reaktioner Irregulære antistoffers betydning ved transfusionsbehandling Symptomer og kliniske fund Øget infektionstendens Splenomegali Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Immunfænotypebestemmelser af celler i blod og knoglemarv Vigtige cytogenetiske/molekylærbiologiske aspekter med relation til hæmatologi/immunologi: kromosomforandringer af betydning for behandling og prognose eksemplificeret ved Ph og differentiations- proliferationsmarkører på maligne blodceller Anvendelse af autolog/allogen knoglemarv-/stamcelletransplantation Palliativ og kurativ behandling af maligne hæmatologiske sygdomme Behandling af erhvervede immundefektsygdomme Udførelse af knoglemarvspunktur

20 20 FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage anamnese med henblik på blodsygdom og infektionseksposition -udføre objektiv undersøgelse af lymfekirtler og splenomegali -fremstille udstrygning af perifert blod -identificere akut myeloid leukæmi, kronisk myeloid leukæmi og kronisk lymfatisk leukæmi i udstrygningspræparat af perifert blod Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: - fremstille tyk-dråbe præparat med henblik på malariadiagnostik KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet basale færdigheder der muliggør kommunikation: -med patienter, der skal informeres om at han har en livstruende sygdom -med patienter med kroniske, inkurable lidelser -med patienter uden for terapeutisk rækkevidde HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -behandlingens muligheder for at føre til remission eller helbredelse og dens risici og ulemper -livsforlængende behandling i forhold til livskvaliteten i den sidste periode -patienter i terminalstadiet UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 7. semester Omfang: 3 uger Årsværk: ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: 7. semester Form: Multiple Essay Questions Varighed: 2 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ ikke-bestået

21 21 BLOK 8 KURSUS I FORSKNINGSMETODOLOGI VIDEN Efter endt kursus skal den studerende: ved litteratursøgning og artikellæsning kunne opsøge, læse og forstå sundhedsvidenskabelig forskning, som den kommer til udtryk i udvalgte internationale artikler; kritisk kunne vurdere kvaliteten af disse og kunne sammenfatte valide forskningsresultater Efter endt kursus skal studenten have kendskab til - problemstillinger indenfor biomedicinsk, klinisk, epidemiologisk, sundhedsvidenskabelig og humanistisk sundhedsforskning - videnskabelig artiklers opbygning og indhold indenfor ovennævnte forskningsområder - almindelige forskningsmetoder - kasuistiske iagttagelser, eksperimentelle undersøgelser, kliniske forsøg og observationelle studier, såvel kvantitative som kvalitative - valg af design og metoder til indsamling af data ved forskellige typer af problemstillinger og hypoteser -almindelige analysemetoder - både kvantitative og kvalitative - i et sådant omfang, at deres brug i litteraturen vurderes kritisk - forskellige elementer i en projektbeskrivelse, inklusive planlægning, videnskabsetik og praktisk gennemførelse FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -vurdere et forelagt datamateriale og bedømme resultaterne Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: -fremstille relevant datapræsentation, både tabellarisk og grafisk -vælge og udregne relevante effektmål -gennemføre simpel statistisk analyse og testning -kritisk evaluere resultater og vurdere fejlkilder KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -vedrørende informeret samtykke til forskningsprojekter HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - samarbejde med industrien - anvendelse af dyreforsøg - anvendelse af placebo i studier - videnskabelig uredelighed

22 22 UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 8. semester Omfang: 3 uger Årsværk: ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, øvelser EVALUERING Prøvetidspunkt: 8. semester Form: skriftlig opgave Varighed: 3 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

23 23 BLOK 9 PSYKISKE- OG ADFÆRDSMÆSSIGE FORSTYRRELSER Rev. 25. juni 2003 Godkendt af Studienævn for medicin juni VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Skizofreni Affektive lidelser Angsttilstande, tvangstilstande (OCD) og somatisering Misbrug, herunder narko- og medicinafhængighed, abstinenser Psykotiske tilstande i retspsykiatrisk betydning (tvangsforanstaltniger) Udviklingsforstyrrelser - specifikke - generelle (mental retardation) - gennemgribende Opmærksomhedsforstyrrelser og hyperkinetisk syndrom Børns normale psykiske udvikling Symptomer og kliniske fund Organisk psykosyndrom Hallucinationer Forfølgelsesforestillinger Tankeforstyrrelser Angst Aggressivitet Suicidal adfærd Nedtrykthed Opstemthed Psykomotorik Principper for diagnostisk udredning og behandling: Psykiatrisk undersøgelse med underpunkterne - psykiatrisk anamnese - kommunikation med psykiatriske patienter og pårørende - problemidentifikation og formulering - terapeutiske principper af ovennævnte sygdomsgrupper Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Posttraumatisk syndrom (PTSD) Ikke-organiske seksuelle funktionsforstyrrelser, seksuelle afvigelser Personlighedsforstyrrelse Psykisk sygdoms betydning for forældrefunktionen Symptomer og kliniske fund: Intelligens deficit Bevidsthedændringer Stereotypier Tics

24 24 Principper for diagnostisk udredning og behandling: Seksuelle dysfunktioner Terapeutiske principper af ovennævnte sygdomsgrupper Sociale aspekter af psykiske sygdomme Psykofarmakologiske forhold hos børn Psykologiske undersøgelsesformer FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: - vurdere tilstedeværelse af en psykose - vurdere behov for og iværksætte tvangsindlæggelse - vurdere suicidalfare - foretage objektiv psykisk undersøgelse - behandle abstinenser - vurdere afvigende udvikling hos børn/unge og viderevisitere til relevant undersøgelse/ behandling Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: - optage psykiatrisk journal, børne-, ungdomspsykiatrisk journal - udføre psykiatrisk undersøgelse - tale med en person/familie i krise KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation - med patienter med alvorlig psykisk sygdom HOLDNINGER Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - problemet omkring patientens autonomi i forhold til tvangsbehandling - barnets problem som en del af familiens problem - kulturens indflydelse på psykiatriske problemstillinger, herunder kunne diskutere normalitetsbegrebet i forhold til psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser - psykiatriens specielle behov for tværfagligt arbejde UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 8. semester Omfang: 6 uger Årsværk: ECTS point: Form: EVALUERING Prøvetidspunkt: 8. semester Form: Skriftlig besvarelse af spørgsmål relateret til video-situation eller rollespil og supplerende opgaver uden relation til video/rollespil Varighed: 3 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

25 BLOK SYGDOMME I FORDØJELSESKANALEN VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Gastro-oesophageal refluks og oesophagitis Ulcus pepticum, stress ulcus og gastritis Cancer oesophagi, cancer ventriculi, cancer pancreatis og cancer coli/recti Infektiøs gastroenteritis (herunder levnedsmiddeloverførte sygdomme) Akut og kronisk viral, toksisk og autoimmun hepatitis Fedtlever Levercirrhose og komplikationer hertil Galdestenssygdomme Akut og kronisk pancreatitis Malabsorption og diaré Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Funktionel dyspepsi Colon irritabile Diverticulose/diverticulitis coli Appendicitis Hernie Symptomer og kliniske fund Akut abdomen Øvre dyspepsi Nedre dyspepsi Gastrointestinal blødning Diaré Obstipation Peritonitis Ileus Icterus Ascites Vægttab Kvalme/opkastning og dysfagi Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Gastroskopi Koloskopi/sigmoideoskopi Anoskopi Ultralyd af abdomen Oversigt over abdomen Colonrøntgen Tarmpassage Absorptionsundersøgelser Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Mundhulens sygdomme: karies, parodontitis, gingivitis, ulcerationer, candida, kankroser og prækankroser Tumorer i tunge og fauces Spytkirtelsygdomme: sialoadenitis, -lithiasis, tumorer Akalasi Fremmedlegemer i øvre mave-tarmkanal Intraabdominale abscesser Hæmokromatose, alfa-a-antitrypsin mangel og mb. Wilson Abdominaltraumer Vasculær tarmsygdom Analsygdomme Misdannelser i mave-tarmkanal

26 26 Symptomer og kliniske fund: Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Biopsi ved endoskopi ERCP CT- og MR-scanning af abdomen Arteriografi Leverbiopsi Ascitespunktur Ultralydvejledt biopsi Isotopbilleddiagnostik FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -foretage relevant anamnese og udføre objektiv undersøgelse med henblik på sygdomme i fordøjelseskanalen og abdomen. -tolke det makroskopiske udseende af ventrikel- og duodenalslimhinde med henblik på at idenficere en ulceration og skelne mellem en sandsynligt benign og en sandsynligt malign ulceration. -tolke et makroskopisk præparat af tarm med henblik på at identificere en stenoserende proces og på at skelne mellem en inflammatorisk, en benign og en malign proces. -tolke er makroskopisk præparat af lever med henblik på at skelne mellem normal lever, levercirrose og levermetastaser. -tolke det makroskopiske udseende af inflammeret appendix vermiformis. -identificere og beskrive karakteristiske fund ved oversigtsbilleder over abdomen, Niveau 2 Efter endt kursus skal en studerende under supervision kunne: - beskrive og identificere karakteristiske fund ved tarmpassage, colonrøntgen og CT-scanning af abdomen KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -vedørende afdækning af skadelig brug/afhængighed af alkohol og information om behandlingsbehov HOLDNING OG ETIK Efter kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - behov for /ønske om undersøgelser (inkl. screening), og terapi samt kunne foretage afvejning mellem behandlingsmulighederne. UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 8. semester eller 9.semester Omfang: 6 uger Årsværk: ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: 8. eller 9 semester Form: Skriftlig Varighed: 3 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

27 27 BLOK 11 ERNÆRING OG METABOLISME VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Diabetes mellitus Struma, hypo- og hyperthyreoidisme Mb. Addison, Mb. Cushing Osetoporose, oseomalaci Spiseforstyrrelser: anorexi, bulimi Fedme Symptomer og kliniske fund Ketoacidose Insulin shock Hyper- og hypokaliæmi Dehydrering Hypercalcæmi Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: : Principper for biokemisk og billeddannende diagnostik ved udredning af endokrine sygdomme Behandlingsprincipper ved endokrine sygdomme Errnæringens betydning i relation til fedme, hjerte-kar sygdomme og diabetes Kostens betydning for ældre og institutionaliserede mennesker Glucocorticoid behandling Væske- og elektrolytbehandling Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Fæokromocytom Hypofysesygdomme Hypocalcæmi Kostvaner i relation til anbefalede normer og konsekvenser af afvigelser fra anbefalingerne Antioksidanternes funktion, mekanisme og konsekvenser af mangeltilstande Mandlig hypogonadisme Non-diabetisk hypoglykæmi Symptomer og kliniske fund Thyreotoksisk krise Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Principper for farmakologisk behandling af endokrine sygdomme FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -optage anamnese med henblik på endokrine manifestationer -udføre objektiv undersøgelse af gl. thyreoidea -beregne og vurdere BMI -vurdere og anvende kostregistreringer ved vejledning af patienter -vurdere graden af over- og underhydrering of af kalium- og natrium forstyrrelser. Niveau 2 -beregne behov for væske, elektrolytter og kalorier for patienter med almindelige problemstillinger (diare, diabetes, feber, postoperativt)

28 28 KOMMUNIKATION Med udgangspunkt i en patient med kronisk sygdom (f. eks, diabetes mellitus) og gennem et problematiserende indlæg diskuteres begrebet compliance, således at studenten gennem aktiv deltagelse i diskussionen bliver i stand til at afdække forhold hos patienter af betydning for compliance. Endvidere afdækkes gennem eksemplet fedme, hvad der karakteriserer god og dårlig vejledning. HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - patienter med livsstilsproblemer - patienter med diabetes UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 8. eller 9. semester Omfang: 3 uger Årsværk: ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: 8. eller 9. semester Form: OSKE Varighed: 3 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

29 29 BLOK 12 MOR OG BARN Revideret 22.december 2003 godkendt af Studienævn for medicin november Viden Efter end kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Det normale svangerskab og fødsel, herunder: - fysiologi og udvikling af fosteret/barnet - svangreomsorg og fødselshjælp Det patologiske svangerskab: - tvillinger, præeklampsi, infektioner (maternelle sygdomme betinget af graviditet) - immunisering - genetisk rådgivning/prænatal diagnostik Generelle principper vedr. lægemidler og miljømæssige påvirkninger i graviditet og ved amning. Barnets normale udvikling fysiologisk, psykomotorisk og socialt herunder: - tilknytning mellem mor og barn - barnets ernæring inkl. amning - børn i familien Patologisk udvikling hos barnet - præmaturitet, dysmaturitet og følgesygdomme dertil som respiratorisk distress syndrom (IRDS) og hyperbilirubinæmi - medfødte misdannelser, inkl. de mest almindelige kromosomfejl, mb. cordis - udviklingsforstyrrelser: vækst-, psykomotoriske - omsorgssvigt Generelle principper for anvendelse af lægemidler til børn. Den generelle immunologiske baggrund for vaccination De mest almindelige/alvorlige sygdomme hos børn, i praksis og på hospital (som øvre luftvejsinfektion og pneumoni, meningitis og meningokoksygdom, asthma, akut gastroenteritis, obstipation, cerebral parese, epilepsi, cystisk fibrose, adrenogenitalt syndrom) Symptomer og kliniske fund Blødning i sidste trimester Nedsat fosteraktivitet Neonatal asfyxi Dårlig trivsel Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Igangsættelse af fødsel Sectio Apgar score Meningokoksygdom Efter endt kursus skal studenten have kendskab til: Embryologi med henblik på udviklingsdefekter/misdannelser Kronisk sygdom, svangerskab og fødsel, herunder misbrug hos moderen Sociale og miljømæssige foranstaltninger under graviditet Smertelindring ved fødsel Den patologiske fødsel Følgesygdomme hos moderen efter fødsel herunder fødselspsykose Kongenitte sygdomme: sjældnere medfødte misdannelser, immundefekter Infektioner i neonatalperioden Allergiske sygdomme hos barnet udover astma (atopisk dermatitis, rhinitis, fødevareallergi) Endokrine sygdomme hos barnet Infektioner i barnealderen Neurologiske sygdomme hos barnet Vold mod børn og kvinder

30 Symptomer og kliniske fund: Sepsis hos børn Astma hos børn Psykomotorisk retardering 30 Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Obstetrisk ultralydsdiagnostik Førstehjælp ved fødsler Profylaktiske børneundersøgelser Det danske børnevaccinationsprogram Sociale foranstaltninger vedrørende børn Sundhedsplejerske, skolelægesystem FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: - udfylde vækstkurver Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende med supervision kunne: - optage anamnese hos gravide kvinder og beregne fødselstermin - udføre objektiv undersøgelse af gravide og fødende med henblik på identifikation af præeklampsi og bestemmelse af fundus-symfyse afstand og fosterlejring - optage pædiatrisk anamnese - udføre objektiv undersøgelse og vurdering af udvikling hos barn KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: - med familier med børn - og samarbejde med sociale myndigheder HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - genetisk vejledning/prænatal diagnostik - svær præmaturitet - tvangsforanstaltninger overfor børn - vejledning vedr. livsstilsfaktorer UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 10. semester Omfang: 6 uger Årsværk: ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Form: Varighed: Censur: Bedømmelse: 10. semester OSKE 3 timer Intern Bestået/ikke-bestået

31 BLOK KVINDESYGDOMME OG REPRODUKTION VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Forstyrrelser i forbindelse med -menstruationscyklus -pubertet -klimakterium Reproduktion -reduktive: antikonception, sterilisation, provokeret abort, lovgivning om svangerskabsafbrydelse og sterilisation -reproduktionstab: spontan abort, ekstrauterin graviditet -produktive: infertilitet, assisteret reproduktion Venerologi (både mandlige og kvindelige aspekter) -chlamydia, -gonorrhoea -papilloma virus Benigne og maligne tumorer i kvinders interne genitalier -cystis ovarii. -cancer ovarii -cancer corporis uteri -cancer cervicis uteri Cancer mammae Symptomer og kliniske fund: Blødningsforstyrrelser Underlivsbetændelse Udflåd Underlivssmerter Pruritus vulvae Klimakterielle symptomer Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Den gynækologiske anamnese og undersøgelse -kropsopfattelse Vejledning i antikonception og prævention Rådgivning i forbindelse med provokeret abort Infertilitets-udredning (både kvindelige og mandlige aspekter) Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Medfødte eller erhvervede misdannelse af genitalia Nedsynkning af genitalia Venerologi (både kvindelige og mandlige aspekter): -syfilis -trichomonas -herpes genitalis -andre seksuelt overførbare sygdomme Cancer vaginae Cancer vulvae Non-maligne mammasygdomme Symptomer og kliniske fund Dyspareuni

32 32 Principper for diagnostisk udrednng, behandling og forebyggelse: Den gynækologiske undersøgelse -ved underlivssmerter -efter vold og seksualiseret vold FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -optage gynækologisk anamnese -optage anamnese i forbindelse med infertilitet -tolke et makroskopisk præparat af uterus med henblik på at skelne mellem carcinom og leiomyom. -tolke det makroskopiske udseende af cervix med henblik skelnen mellem cancer og kondylom. -tolke de mikroskopiske billede af et præparat fra cervix uteri med henblik på at skelne mellem prækankrose og et invasivt voksende karcinom -tolke de makroskopiske forandringer af mamma og overliggende hud med henblik på at skelne mellem en benign proces og et infiltrerende karcinom. -tolke de mikroskopiske forandringer af et wet-smear med henblik på identifikation af infektion. Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne udføre: -gynækologisk undersøgelse -udføre palpation af mammae -udføre podning og smear fra cervix -udføre venerologisk undersøgelse KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: - om tabuiserede elementer, kropsopfattelse og vold i hjemmet -om kvindelig integritet inkl. fremmede kulturer, empati HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -etiske aspekter omkring reproduktion -metodik og problematik i forbindelse med befolknings-screening UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 10. semester Omfang: 3 uger Årsværk: ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: 10. semester Form: Skriftlig opgave Varighed: 2 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

33 33 BLOK 14 SYGDOMME I NYRE-OG URINVEJE VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Nefropati og glomerulonephritis Nefropati som led i andre sygdomme og tilstande Inkontinens Prostatasygdomme Urinvejsinfektioner Stensygdomme Cancer vesicae Cancer renis Epididymitis Cancer testis Symptomer og kliniske fund: Hæmaturi Akut og kronisk uræmi Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Dialyse Cystoskopi Urindyrkning og resistensbestemmelse i.v. urografi Urodynamisk undersøgelse Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Medfødte misdannelser af nyrer, urinveje og penis Intersex Traumer Nyretransplantation Sygdomme i scrotum og testes Symptomer og kliniske fund Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Nyrebiopsi FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage anamnese med henblik sygdomme i nyre-/urinveje -udføre objektiv klinisk undersøgelse af abdomen inkl. nyreregion og blære, prostata, eksterne genitalia hos manden -beskrive karakteristiske fund på billeddiagnostiske undersøgelser. -identificere de typiske mikroskopiske forandringer ved glomerulonephritis -identificere de typiske mikroskopiske forandringer ved diabetisk nefropati -tolke det makroskopiske udseende af vesica urinariae med henblik på at skelne mellem malign og benign tumor. -identificere det makroskopiske udseende af cancer renis. -kunne identificere og beskrive enkle mikroskopiske forandringer ved nyre/urinvejssygdomme f.eks.glomerulonefritis, maligne tumorer og urinvejsinfektioner

34 34 KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: Psykosociale konsekvenser af alvorlig sygdom HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 10. semester Omfang: 3 uger Årsværk: ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: 10. semester Form: Multiple case, skriftlig Varighed: 2 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

35 35 BLOK 15 SYGDOMME I HUDEN VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Eksemsygdomme (atopisk dermatit, irritativt og allergisk kontakt eksem, håndeksem seboroisk eksem, nummulat eksem,) Urticaria Psoriasis Eksantemer, herunder medikamentelle eksantemer Hudinfektioner forårsaget af bakterier, virus og svampe ( impetigo, erysipelas, verruca vulgaris, herpes simplex, herpes zoster, dermatofytose og candidiasis) Hudtumorer (basalcellekarcinom og malignt melanom) Acne vulgaris Symptomer og kliniske fund Udslæt Kløe Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Lokalbehandling med almindeligt anvendte behandlingsmidler Erhvervsbetingede hudsygdomme Profylaktiske tiltag ved sygdomme i huden (eksem og hudcancer) Priktest og epicutan test Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Andre inflammatoriske hudsygdomme (Erythema multiforme, erythema nodosum, vaskulitis, eythrodermi, lichen ruber, pityriasis rosea) Bulløs pemphigoid Kutan LE Dermatologiske manifestationer af medicinske sygdomme (necrobiosis lipoidica, purpura) Andre hudinfektioner og infestationer (molluscum contagiosum, pityriasis versicolor, borreliose og lus) Andre talgkirtelsygdomme end acne vulgaris (rosacea og hidrosadenitis) Andre bulløse hudsygdomme (pemphigus, dermatitis herpetiformis) Pigmentforandringer (vitiligo) Scabies Bledermatitis Genodermatoser (neurofibromatosis Recklinghausen og ichthyosis) Andre hudtumorer (planocellulært karcinom og almindelige benigne hudtumorer) Sygdomme i hår og negle (alopecia areata, androgenisk alopeci, neglemykoser) Lysudløste hudsygdomme (polymorft lysudslæt) Symptomer og kliniske fund Håraffald

36 36 Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Mikroskopiske grundbegreber i hudpatologi (spongiose, akantose, parakeratose, hyperkeratose, acantolyse) Hudbiopsi Kryoterapi, curettage Fototerapi FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage anamnese med henblik på hudsygdomme -udføre objektiv undersøgelse med beskrivelse af hudforandringer med anvendelse af korrekt dermatologisk terminologi Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: -prøvetagning til påvisning af bakterier og virus samt tolkning af svar -prøvetagning til direkte mikroskopi og dyrkning for hudsvamp KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -vedrørende rådgivning og vejledning af patienter med sygdomme, som den studerende skal kunne gøre rede for. -med patienter med psykocutane sygdomme. HOLDNING Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -kosmetisk skæmmende tilstande UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 10. semester Omfang: 2 uger Årsværk: ECTS point: 3 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: 10. semester Form: Case-baseret skriftlig tentamen Varighed: 2 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

37 37 BLOK 16 SYGDOMME I NERVESYSTEMET OG SENSORISKE ORGANER Tilføjet den 1. juni 2005 udgået ved en fejl i sidste revision Ændret den 19.maj ændringer angivet med rødt. Ændret den 14. februar 2005 ændringer angivet med grønt Ændret januar VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Apoplexia cerebri og transitorisk iskæmisk attak Blødninger i centralnervesystem Traumer mod CNS, herunder commotio, kraniefraktur Epilepsi Multipel sklerose Migræne og spændingshovedpine Parkinsons sygdom Polyneuropati Demens Meningitis og encefalitis Primær og sekundær tumor i CNS og meninges Conjunctivas og corneas sygdomme, herunder specielt inflammatoriske og infektiøse tilstande Glaukom Katarakt Nethindens sygdomme (vaskulære, degenerative, amotio) Otitis media Symptomer og kliniske fund Bevidsløshed/bevidshedssvækkelse Akut konfusionstilstand Parese, paralyse, spasticitet, rigiditet, tremor, ataxi Central versus perifer nervepåvirkning Tale- og sprogforstyrrelser Hovedpine Kramper Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk Symptomer ved akut fokal lidelse i centralnervesystemet Øresmerter Øreflåd Svimmelhed, Høretab og tinnitus Skelen Nedsat synsstyrke og påvirket synsfelt Dobbeltsyn Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Grundelementer i den farmakologiske behandling af lidelser i nervesystemet og sensoriske organer Lumbalpunktur Paracentese Akutte øjenskader (kemiske, termiske, mekaniske) Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Amyotrofisk lateralsklerose Myasthenia gravis Myopathi Polyradikulitis Auriklets- og øregangens sygdomme Inflammatoriske og infektiøse tilstande i uvea Inflammatoriske og degenerative forandringer i nervus opticus,

38 38 Benigne og maligne tumorer i øje, orbita og øjenlåg Refraktionsanomalier Traumatiske, toksiske, inflammatoriske og neoplastiske tilstande i relation til indre øre og nervus acusticus Morbus Menière Symptomer og kliniske fund Tværsnitssyndrom Sensoriske forstyrrelser Neglect Apraxi Hukommelsesforstyrrelser Hjernedød Pupilabormiteter Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: CT og MR-skanning af nervesystemt EEG og nerveledning Grundelementer i neuropatologiske undersøgelser Genetisk diagnostik ved neurologiske lidelser Rehabilitering efter apoplexia cerebri Audiometri inklusive audiogrammer Forebyggelse/screening af diabetisk retinopati, AMD. Syns- og hørekrav til kørekort FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne - udføre synsstyrkebestemmelse -optage sygehistorie med henblik på neurologiske, otologiske og oftalmologiske sygdomme og tilstande -udføre neurologisk undersøgelse - udføre inspektion af ydre øre og otoskopi med henblik på identifikation af normal og inflammeret trommehinde. -udføre undersøgelse for nystagmus og høretab (hviske- og talestemme, Weber og Rinnes undersøgelse) -udføre undersøgelse af pupilreaktion, øjenbevægelser, synsfeltundersøgelse for hånd -udføre oftalmoskopi med henblik på identifikation af kar og papilødem og gennemlysning -udføre inspektion af ydre øje og vending af øjenlåg -udføre synsstyrkebestemmelse Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: -genkende og beskrive væsentlige forandringer ved CT- og MR-skanninger -tolke et makroskopiske præparat af hjernen med henblik på at skelne mellem en blødning og en neoplastisk proces. KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -med pårørende til hjælpeløse patienter HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -hjernedød og organdonation -livsforlængende behandling til patienter med alvorlig hjerneskade eller progredierende neuromuskulær sygdom UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 10. eller 11. semester

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Overordnet målsætning for OSCE delen på klinisk Biomekanik

Overordnet målsætning for OSCE delen på klinisk Biomekanik Overordnet målsætning for OSCE delen på klinisk Biomekanik Målsætning i Arbejdsmedicin OSCE 3B De studerende skal med udgangspunkt i den problem baserede undervisning samt i mindre grad forelæsning undervises

Læs mere

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk Sygehistorie 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der forværring i sygdommen, med betydelige pruritus. Angiv: Diagnose-forslag? Behandlings-forslag? Diagnose: Atopisk dermatit

Læs mere

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Hoveduddannelse i dermato-venerologi September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

3.1 - Gynækologi og obstetrik

3.1 - Gynækologi og obstetrik 3. semester Familiesemester Pensumlister 3.1 - Gynækologi og obstetrik Der forudsættes læring baseret på forrige semesters eksaminer og kliniske ophold Målsætning for læring i Gynækologi og Obstetrik:

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt.

Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt. Hvordan bruges ydelserne i speciallægepraksis korrekt. Munkebjerg 2013 Bo Lasthein Andersen Konsultationstaksterne: 0110, 0120, 0130 samt 0201(telefonkons.): Omfatter undersøgelse, diagnose, behandling

Læs mere

Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi 1 Uddannelsesprogram for Hoveduddannelse i dermato-venerologi 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme samt seksuelt

Læs mere

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014

UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge. Den 2. og 3. juni 2014 UDREDNING AF LUNGECANCER Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Den 2. og 3. juni 2014 Lungekræft > 80% skyldes rygning Rammer typisk i mellem 50 og 70 års-alderen 3900 ny tilfælde årligt 1800 kvinder 2100 mænd

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Etiske regler 0,00 Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Under henvisning til straffelovens paragraf 264a-d omhandlende privatlivets

Læs mere

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi

12. Ordliste A Abdomen Allogen transplantation med stamceller AML Androgener Antibiotika Anæmi Angina Pectoris Aplastisk anæmi 12. Ordliste A Abdomen: Bughulen. Allogen transplantation med stamceller: Transplantation med stamceller fra en donor ALL: Akut lymfatisk leukæmi. AML: Akut myeloid (myeloblastær) leukæmi, en type af akut

Læs mere

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011

Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1 Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2 3 Anatomi 4 Fysiologi Synkesmerter/-stop Ræben Hoste

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Medicinsk Pædiatrisk ansættelse Dronning Ingrids Hospital Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi kan efter lægehenvisning gives til børn og voksne med enten

Vederlagsfri fysioterapi kan efter lægehenvisning gives til børn og voksne med enten Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.4.3 VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI Hvem kan få vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi kan efter

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri

Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013. Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Geriatri Maj 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Geriatri Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål

Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2008 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk

Læs mere

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3 Modulets tema og studerendes læringsudbytte Tema: Sygepleje Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod viden om det at være patient med somatisk sygdom, herunder intervention af lindrende

Læs mere

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser

Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle

Læs mere

DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN

DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN DRG OG DAGS I OBSTETRIKKEN DSOGs Obstetriske kodeudvalg November 2014 Hanne Brix Westergaard Overlæge, Hillerød DRG & DAGS-gruppering DRG = diagnose relaterede grupper Anvendes for indlagte patienter DAGS

Læs mere

CNS infektioner. - intrakranielt

CNS infektioner. - intrakranielt CNS infektioner - intrakranielt 1 Hovedemner Bakterielle infektioner generelt efter anatomisk lokalisation Specifikke agens Bakterier Vira Svampe Parasitter 2 CNS infektioner Klinik ofte uspecifik, feber,

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

Integreret bacheloreksamen på 6. semester

Integreret bacheloreksamen på 6. semester Integreret bacheloreksamen på 6. semester Følgende er en revideret og opdateret udgave af den tidligere eksamensguide frit tilgængelig på effimedicin. Eksamen på 6. semester er spredt bredt ud over mange

Læs mere

Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne.

Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne. Oversigt over prioriterede databaser i regi af RKKP, samt 2015-midler udmøntet til udgifter i regi af databaserne. Behandlingen af ansøgninger om støtte fra Regionernes Udviklingspulje for Klinisk Kvalitet

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 5 Indhold Forord... 11 Redaktører... 13 Forfattere... 14 Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 1 Om fagene... 19 Om ortopædkirurgien... 19 Om fysioterapi... 21 Om

Læs mere

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet

Den Multitraumatiserede Patient. Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet Den Multitraumatiserede Patient Mikael Boesen Radiologisk Klinik Rigshospitalet ATLS Advanced Trauma and Life Support Den Multitraumatiserede Patient Efter akut fysisk traume har : Umiddelbart livstruende

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Kodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH

Kodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH Kodning af behandlingsniveau på Neurologisk Afd. OUH Diagnoser Regionsfunktion: AZAC3 Højt specialiseret funktion: AZAC4 Apopleksi og hjernekarsygdomme Epilepsi Trombolyse: Patienter som vurderes af trombolyse

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 7. 10. september 2015 Kursusleder: John Gelineck og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

Introduktion til patologi

Introduktion til patologi Introduktion til patologi (Underwood kapitel 1 og 2) Patologi og Sygdomsbeskrivelse: - Definere patologi (almen og speciel) - Angive (og definere) de karakteristikker som beskriver en sygdom: epidemiologi

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Erfaringer fra Region Hovedstadens Indvandrermedicinsk Klinik

Erfaringer fra Region Hovedstadens Indvandrermedicinsk Klinik Erfaringer fra Region Hovedstadens Indvandrermedicinsk Klinik Helge J. Kjersem 26/11-2014: Særlige Sundhedsydelser for Migranter: Hvad er behovet og hvad kan IMK? Region Hovedstadens Indvandrermedicinske

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulentuddannelsen. Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012. Modul 2: Sygdomslære. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver UDEN svar til og med efterår 2012 Modul 2: Sygdomslære Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 2: Sygdomslære Tjek, at

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Gynækologi og obstetrik Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. Gynækologi og Obstetrik 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Indledning. I det følgende beskrives de fokuserede ophold, som består af ophold på følgende typer afdelinger (minimumsvarighed anført i parentes):

Indledning. I det følgende beskrives de fokuserede ophold, som består af ophold på følgende typer afdelinger (minimumsvarighed anført i parentes): Bilag 2 Anbefalede fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse Indledning De fokuserede ophold indgår som obligatoriske læringsmetoder i speciallægeuddannelsen (jvf målbeskrivelsen).

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

Svangerskabsjournal Side 1 af 2

Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Svangerskabsjournal Side 1 af 2 Personnummer, navn og adresse Lægens navn og adresse E-mail E-mail Tlf. privat/mobil Tlf. arbejde Telefonnummer Sociale oplysninger Civilstand Sæt x Ugift Gift Separeret

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION

DANSK CENTER FOR ORGANDONATION Formålet med donordetektion er: At optimere udnyttelsen af det foreliggende donorpotentiale Konstant fokus fra Afdelingsledelse støtte afdelingens undervisning og procedurer NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Børnecancerfonden informerer. transplantation af bloddannende stamceller hos børn i transplantation af bloddannende stamceller hos børn transplantation af bloddannende stamceller hos børn Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, januar 2012. Princippet

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder

PRODUKTRESUMÉ. for. Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 15. april 2013 PRODUKTRESUMÉ for Voltaren Ophtha, øjendråber i enkeltdosisbeholder 0. D.SP.NR. 3588 1. LÆGEMIDLETS NAVN Voltaren Ophtha 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 ml Voltaren Ophtha indeholder

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan?

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Damsgaard, projektlæge ved Forskningsenheden, Infek:onsmedicinsk afd. Q, AUH, Skejby 19/03-2014 Disposi'on (lærebogsstof)

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere