Studieordning Den Lægevidenskabelige Kandidatuddannelse Syddansk Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning Den Lægevidenskabelige Kandidatuddannelse Syddansk Universitet"

Transkript

1 1 Studieordning Den Lægevidenskabelige Kandidatuddannelse Syddansk Universitet 1. FORMÅL 2. GENERELLE EKSAMENSBESTEMMELSER 3. SYGE- OG RE-EKSAMEN 4. INDGANGSKRAV 5. TIDSFRISTER 6. UDDANNELSENS STRUKTUR 7. UDDANNELSENS ELEMENTER 8. ANDRE BESTEMMELSER

2 2 I henhold til Bekendtgørelse om den lægevidenskabelige kandidatuddannelse (undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 514 af 28. juli 1986) fastsættes følgende studie- og eksamensordning for det lægevidenskabelige kandidatuddannelses semester ved Syddansk Universitet Odense. FORMÅL 1. at den studerende erhverver sig den viden, der er nødvendig for at kunne forebygge, diagnosticere og behandle almindeligt forekommende sygdomme. 2. at den studerende erhverver sig basale kommunikative og andre kliniske færdigheder. 3. at den studerende trænes i analytisk, kritisk tænkning og derigennem stimuleres til livslang læring. 4. at den studerendes bevidsthed om personligt ansvar, holdning og adfærd i forhold til patienter, kolleger og samfund styrkes. Bestået kandidatuddannelse giver ret til betegnelsen candidatus/a medicinae (cand.med.)

3 3 2 GENERELLE EKSAMENSBESTEMMELSER 2.1 De kundskaber og færdigheder, der erhverves ved det lægevidenskabelige kandidatuddannelses semester dokumenteres ved en række prøver. 2.2 Afholdelse og vurdering af prøver sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr af 20. november 2000 Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under undervisningsministeriet samt Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 513 af 22. juni 1995 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. 2.3 Eksamensreglement for Syddansk Universitet - Odense Universitet er gældende for forhold, der ikke er nævnt i eksamensbekendtgørelsen. 2.4 Der tillades ikke brug af medbragte hjælpemidler medmindre andet er specifikt anført. 2.5 Ved skriftlige arbejder vil den faglige bedømmelse typisk afspejle den sproglige klarhed og sikkerhed, hvormed den faglige substans fremstilles.

4 4 3. SYGE- OG REEKSAMEN REV. Den 31. januar Ved ikke rettidig afmelding fra prøven kan prøveforsøget annulleres på grund af: Sygdom opstået efter sidste rettidige afmeldingstidspunkt Sygdom opstået under prøven Sygdom konstateret umiddelbart (samme dag) efter prøven og hvor det skønnes, at sygdommen har haft indflydelse på præstationen. Der skal ufortrødent fremskaffes lægelig dokumentation for sygdommen. Lægeerklæringen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, være udfærdiget af den studerendes sædvanlige læge. 3.2 Sygdomme i henhold til 3.1 berettiger til sygeeksamen i samme prøvetermin, såfremt reeksaminatio i øvrigt afholdes. En ikke-bestået sygeeksamen berettiger ikke til re-eksamination. 3.3) Studerende på semester kan begære re-eksamen i højst eet fag pr. semester, uagtet dette ikke er det sidste der mangles på semestret. Dette gælder dog ikke for eksaminer der ligger i januar måned, hvor resultatet af ordinær ikke er kendt før afholdelse af reeksamen Studerende på 13.semester kan begære re-eksamen i den afsluttende kandidateksamen. 3.5 For punkterne 3.3 og 3.4 gælder det at adgang til re-tentamen forudsætter, at den studerende har deltaget i fagets ordinære tentamen i samme prøvetermin.

5 5 4. INDGANGSREGLER 4.1 Påbegyndelse af kandidatstudiet kræver, at den lægevidenskabelige bacheloruddannelse er bestået. Det kan dog tillades at studerende, der mangler aktiviteter på højst 6 ECTS eller mindre, kan påbegynde kandidatstudiet. Det forudsættes at den eller de manglende aktiviteter bestås senest 1 år efter påbegyndelsen af kandidatstudiet. 4.2 Påbegyndelse af 1.periodes praktikanttjeneste (8./9. semester) forudsætter at den studerende har gennemført et års aktive studier (medicin) efter afslutningen af 1.del medicin (5.semester) Dette forudsætter, at de studerende på tilmeldingstidspunktet skal have afsluttet eller deltaget i 6. og 7. semester. 4.3 Påbegyndelse af 10.semesters blokkurser samt efterfølgende semestre forudsætter at samtlige blokke på semester samt 8./9.semesters praktikanttjenster er bestået inden semesterstart til 10.semester: 1.februar/1.september. 4.4 Indstilling til eksamen på 13.semester forudsætter af samtlige obligatoriske elementer 7-12.semester er bestået på indstillingstidspunktet henholdsvis den marts og oktober.

6 6 5. TIDSFRISTER 5.1 Tidsfrister for beståelse af eksamen fremgår af bekendtgørelse nr af 20. november 2000 Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

7 7 6. UDDANNELSENS STRUKTUR 6.1 Kandidatuddannelsen omfatter 7 semestre ( semester) og indeholder følgende elementer: KURSER Blok 4: Sygdomme i hjerte- og kredsløb Blok 5: Sygdomme i respirationsvejene Blok 6: Sygdomme i bevægeapparatet Blok 7: Sygdomme i blod og bloddannende organer Blok 8: Kursus i forskningsmetodologi Blok 9: Psykiske ændringer og adfærdsforstyrrelser Blok 10: Sygdomme i fordøjelsessystemet Blok 11: Ernæring og metabolisme Blok 12: Mor og barn Blok 13: Kvindesygdomme og reproduktion Blok 14: Sygdomme i nyre- og urinveje Blok 15: Sygdomme i huden Blok 16: Sygdomme i nervesystem og sensoriske organer Blok 17: Lægen og loven Blok 18: Den ældre patient Blok 19: Den akutte patient Blok 20: Ugekurser 6.2 PRAKTIKANTTJENESTE 6.3 FORDYBELSESOPGAVE 6.4 KANDIDATEKSAMEN

8 8 7. UDDANNELSENS ELEMENTER 7.1 KURSER Målbeskrivelse for de enkelte kurser: I målbeskrivelsen for de enkelte kurser angives hvilke kompetencer, som den studerende skal besidde ved kursets afslutning. Denne målbeskrivelse danner udgangspunkt for evaluering af det pågældende kursus Ved beskrivelse af videnskompetencer anvendes følgende to niveauer: - kunne gøre rede for: Den studerende skal udtømmende og sammenhængende kunne redegøre for fakta, overvejelser og vurderinger indenfor området - have kendskab til: Den studerende skal kunne indplacere området i en større sammenhæng, vide hvor mere information kan hentes, men ikke kunne redgøre for detaljer. Ved beskrivelse af kliniske færdigheder anvendes følgende to niveauer: - Niveau 1: Færdigheden kan udføres tilfredsstillende uden supervison - Niveau 2: Har set færdigheden udført eller har udført den selv få gange, men kan ikke udføre færdigheden selvstændigt. Andre kompetencer beskrives i prosaform

9 9 Ved tilrettelæggelse af de enkelte kurser skal følgende forudsætninger og indholdsområder indgå. A. Mængden af faktuel viden skal til enhver tid prioriteres i forhold til den lægelige videreuddannelse. Grunduddannelsen skal ses som første del af et continuum af medicinsk uddannelse, der strækker sig over hele det professionelle liv. B. Indholdet i undervisningen er et fælles anliggende for basalfagene og de kliniske fag, således at den studerende opnår indsigt i og forståelse for basalfagenes relation til kliniske problemstillinger C. Udover de almindeligt forekommende sygdomme skal den studerende opnå kendskab til førlighedstruende eller livstruende tilstande, der kræver særlig hurtig diagnostik og intervention D. Undervisningen skal omfatte hyppighed og udbredelse af sygdomme samt muligheder for primær, sekundær og tertiær forebyggelse såvel på individ som på populationsniveau E. Undervisningen skal give den studerende indsigt i egen kapacitet og begrænsning, herunder viden om hvornår og hvilke sygdomstilfælde, der skal visiteres til behandling andetsteds F. Sundhedsopfattelser og sundhedsadfærd, herunder forebyggelse, miljømæssige og sociale forhold, skal indgå i undervisningen G. Undervisning og evaluering bør tilrettelægges under hensyntagen til moderne pædagogisk teori og lægge vægt på selvstændig informationssøgning, forståelse og kritisk stillingtagen.

10 10 BLOK 4 SYGDOMME I HJERTE OG KREDSLØB VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Arteriosclerose: -karmanifestationer -hjertemanifestationer Iskæmisk hjertesygdom -akut myocardieinfarkt -angina pectoris Akut og kronisk hjerteinsufficiens Hjerterytmeforstyrrelser: -akut og kronisk atrieflimren, - 3. grads AV blok -ventrikulær takycardi - ventrikel flimren - sinus arrest Hypertensio arterialis Venøs karsygdom: -varicer -kronisk venøs insufficiens -thrombophlebitis -venøse bensår Lungeemboli Cor pulmonale Ekstremitetsiskæmi Symptomer og kliniske fund Brystsmerter Claudicatio intermittens Lipotymi Lungestase og -ødem Kardiogent shock Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Perifer blodtryksmåling Hjertestopbehandling Biokemisk udredning og overvågning af iskæmisk hjertesygdom. Antikoagulationsbehandling Elektrocardiogram Arbejds-EKG Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Klapinsufficiens og -stenose 1. og 2. grads AV blok Medfødte hjertesygdomme Perikarditis Infektiøs endocarditis Cardiomyopathi Aortaaneurysme Lymfødem Hjertetransplantation Familiær hypercholesterolæmi Hjertesygdom og kirurgi, rejse og kørekort Forebyggelse og tidlig intervention (kardial rehabilitering)

11 11 Symptomer og kliniske fund: Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Ventilations-perfusionsscintigrafi Ekkokardiografi Myocardiescintigrafi Arteriografi Phlebografi Holtermonitorering Pacemaker Ablation og ICD Invasiv behandling af arteriosclerotiske karforandringer Invasiv hæmodynamisk monitorering, og vasopressiv behandling FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage sygehistorie med henblik på vurdering af kardiel, perifer og universel arteriosclerose, hjerteinsufficiens, iskæmi og rytmeforstyrrelser -udføre palpation af perifere pulse -undersøge underekstremitet for iskæmi -undersøge ekstremitet for venøs insufficiens -udføre ekstern hjertemassage -optage og tolke EKG med henblik på sinusrytme, akse, atrieflimren, iskæmi og blok, ventrikelflimmer, arbejds -ekg -beskrive røntgen af thorax med henblik på identifikation af lungestase og vurdering af hjertestørrelse -identificere og tolke makroskopiske og mikroskopiske forandringer i arteriosclerotiske kar -identificere og tolke forløbet af makroskopiske forandringer i hjertet efter akut myokardieinfarkt -identificere excrescenser på hjerteklapper ved infektiøs endocarditis. Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende med supervision kunne: -måle og tolke central venøs tryk - tolke EKG med henblik på pericarditis og ventriculær takykardi - udføre sinus caroticus massage - udføre avanceret genoplivning og DC konvertering KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: - med patient med dødsangst på grund af akut sygdom - om den forebyggende samtale HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -amputation - tab af legemsdel -transplantation (hjerte/lunge/nyre) -behandlingsindikation versus samfundsøkonomiske muligheder og behov: etiske overvejelser ved at behandle xx antal personer for at undgå 1 kardiel event? UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 7. semester Omfang: 6 uger Årsværk: 0,150 ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning

12 12 EVALUERING Prøvetidspunkt: 7. semester Form: Skriftlig Varighed: 3 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

13 13 BLOK 5 SYGDOMME I RESPIRATIONSVEJENE revideret i februar VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Allergiske sygdomme i luftvejene: rhinitis, asthma Kronisk obstruktiv lungesygdom Infektioner i luftvejene: -virale øvre luftvejsinfektioner -sinuitis -tonsillitis -pneumoni -influenza -bronchitis. Tuberkulose: pulmonal og ekstrapulmonal Neoplasier i luftveje Thoraxtraumer Pneumothorax Symptomer og kliniske fund Dyspnoe Hyperventilation Synkesmerter Hoste Hæshed Cyanose Snue Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Lungeinfiltrat Forebyggelsesmuligheder for KOL, lungecancer og allergi Pleuraeksudat Atelektase Akut respiratorisk insufficiens Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Næsepolypper/adenoide vegetationer Arveligt betingede sygdomme i luftvejene (alfa-1-antitrypsin mangel) Epiglottitis, lungeabscesser, mediastinitis Parasit- og svampeinfektioner i lunger Alveolitter Lungefibrose Sarcoidose Erhvervsbetingede luftvejslidelser Neoplasier i pleura og mediastinum Lungesygdom, kirurgi og anæstesi Lungetransplantation Principper og indikationer for respiratorbehandling Obstruktiv søvnapnoe CT-scanning af thorax Symptomer og kliniske fund Hæmoptyse Snorken Stridor Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse:

14 14 Diagnostisk og terapeutisk pleuracentese Bronko-, mediastino- og thoracoskopi, finnålsbiopsi Tracheostomi Kronisk respiratorisk insufficiens og hjemmeiltbehandling Rehabilitering af patienter med lungesygdomme Ansigtstraumer FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage anamnese, herunder forhold vedrørende erhverv, miljø og eksposition med hensyn til allergi, infektion eller neoplasi i respirationsvejene -udføre objektiv undersøgelse af fauces -tolke spirometrisk lungefunktionsundersøgelse til differentiering mellem restriktiv og obstruktiv lungesygdom -tolke blodgasanalyse til differentiering mellem akut og kronisk, metabolisk eller respiratorisk ændring -beskrive røntgen af thorax med henblik på at skelne mellem pneumoni og tumor; at identificere pleuraeksudat og pneumothorax og identificere frakturer af costae og klavikler - tolke makroskopiske forandringer i lunger med henblik på identifikation af bronkiektasier og emfysem - identificere det mikroskopiske udseende af et granulom med og uden fremmedlegeme - tolke makroskopisk præparat af lunger med henblik på at skelne primær lungecancer fra metastaser - tolke mikroskopisk præparat af lungecancer med henblik på at skelne mellem planocellulært karcinom, adenokarcinom og småcellet lungecancer - tolke makroskopiske udseende af serøse hinder med henblik på at differentiere mellem inflammation og carcinose Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne -tolke udvidet lungefunktionsundersøgelse - udføre kunstig ventilation og nødtracheostomi KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation - om rygeafvænning -med patienter, der har livsstils lungelidelser HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -ophør med udsigtsløs behandling (respiratorbehandling af KOL-patienter, lungecancer el. lign) -rygning som årsag til livsstilsygdomme -allergiske sygdomme UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 7. semester Omfang: 3 uger Årsværk: ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: 7. semester Form: Multiple choice Varighed: 2 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ ikke-bestået

15 15 BLOK 6 SYGDOMME I BEVÆGEAPPARATET VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: BLØDDELE I. Rheumatologi Osteoatroser i perifere led Led-fejlbelastning i skuldre-, knæ- og fodled. Carpaltunnelsyndrom II Bløddels-infektioner Panaritium Absces Phlegmone RYGSYGDOMME I. Lænd/thorakaldel Uspec. lumbago/ischias Discusdegeneration Discusprolaps Arcolyse/spondylolistese Mb. Scheuermann II Nakke/skulder Degeneratio columna cervicalis sygdom Cervical discusprolaps III Columna i almindelighed Facetleds-smerte/-artrose Spinalstenose TRAUMER I.Frakturer. Skulder/humerus, albue, underarm, håndled, hånd Collum femoris frakturer andre femur frakturer. Knæ-nære frakturer, crus, malleol, fod Columna og bækken Generelle traumemekanismer og skelne rent traumatiske fra patologiske frakturer, herunder osteoporotiske frakturer II. Andre læsioner Led- og ledbåndslæsioner/luxationer/meniskskader-herunder idrætsskader Bløddelstraumer Perifere nervelæsioner Sårlære: opståelsesmåde, diagnose og behandling af ulcera og sår forårsaget af stump og skarp vold, varme og kulde. Herunder gennemgås lokalanæstesi. ANDEN ORTOPÆDI Platfod

16 16 INFLAMMATORISKE RHEUMATOLOGISKE SYGDOMME Reumatoid artritis Artritis psoriatica Infektiøse artritter Osteomyelitis, herunder spondylo-discitis Artritis urica Pyrofosfat-artropati Systemisk lupus erythematosus Arteritis temporalis/polymyalgia rheumatica Symptomer og kliniske fund Systematisk beskrivelse af funktionsniveau i relation til arbejde og almindeligt dagligliv. Monartritis Polyartritis Smerter i ryggen Smerter ved gang Smerteadfærd Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Principper for skelnen mellem operativ vs. ikke-operativbehandling (discusprolaps, knær, reumakirurgi versus medicinsk behandling/træning/ergonomi m.m. Smertebehandling Principper for infektionsbehandling vedr. bevægeapparatets infektioner: lokal sårbehandling, systemisk antibiotika, tetanusprofylakse Immunosuppressiv og immunmodulerende terapi med NSAID og DMARD Rådgivning vedr. fremtidig arbejde og henvisning til relevante myndigheder Primær og sekundær forebyggelse af arbejdsmedicinske sygdomme Primær og sekundær forebyggelse af livsstilbetingede bevægeapparatssygdomme Social- og arbejdsmedicinske aspekter: -sygedagpengelov -revalidering, skånejob, fleksjob og anden aktivering -pensionslov -problemer i forbindelse med -personer, der grundet fysisk sygdom ikke kan forsørge sig selv/familien eller -personer, der grundet sociale problemer får fysiske helbredsproblemer -arbejdsmiljølov og arbejdsskadelovgivning i relation til anmeldelse af ulykker og mistænkt arbejdsbetingede bevægeapparatslidelser Efter endt kursus skal studenten have kendskab til IDRÆTSMEDICIN Idrætsskader/overbelastningssyndromer BLØDDELSREUMATOLOGI Myoser, tendinitter/tendinose, bursit på ekstremiteterne Skuldersygdomme, specielt periarthrose, subacromeal bursitis, bicepstendinitis, rotator-cuff syndrom Afklemnings-syndromer (scalener-port, pectoralis minor, n. cutaneus femoris lateralis, tarsaltunnel) Baker-cyste Nekrotiserende fasciitis Gasgangræn

17 17 RYG-SYGDOMME Kongenitte malformationer Thorakal discusprolaps Sacro-iliacaleds-smerte Scoliose Whiplash FRAKTURER Ved kongenitte/metaboliske sygdomme Specielle læsionstyper for børn under vækst ANÆSTESI OG INTENSIV TERAPI ANDEN ORTOPÆDI Amputation Epifysiolyse Specielle frakturer hos børn Primære knogletumorer, inkl sarcomer Avaskulære/aseptiske knoglenekroser Multitraume-behandling, herunder organisering ved katastrofer Ortopædiske behandlinger i forbindelse med reumatoid artrit INFLAMMATORISKE RHEUMATOLOGISKE SYGDOMME Fremmedlegemeinfektioner, eksemplificeret ved infektioner i ortopædkirurgiske proteser. Spondylitis ankylopoietica Postinfektiøse, reaktive artritter. Sjögrens syndrom Polymyositis/dermato-myositis/inklusionslegememyositis Sklerodermi Mixed connective tissue disease o.a. blandingssyndromer Sekundære vaskulitter Symptomer og kliniske fund Belastningsrelaterede regionale og generaliserede smertetilstande -kronisk træthedssyndrom -fibromyalgi Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Artroskopi Ledpunktur Ergo-/fysioterapi Kiropraktik Rekonstruktiv kirurgi/transplantation Social- og arbejdsmedicinske aspekter: -registreringssystemer for de væsentligste akutte traumer og arbejdsrelaterede bevægeapparatslidelse i de forskellige erhverv -flygtninge/indvandrere, hvor integrationsprocessen bl.a. manifesterer sig ved bevægeapparatsymptomer

18 18 FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -optage sygehistorie og foretage objektiv undersøgelse med særlig henblik på ryg og perifere led -foretage objektiv undersøgelse af traumatiseret patient -tolke røntgen af knogler med henblik på frakturer. -tolke de makroskopiske og mikroskopiske forandringer der indtræder i løbet af sårhelingsprocessen -tolke de mikroskopiske forandringer i arterier med henblik på identifikation af vaskulitis i store kar Niveau 2 KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -om indstilling til operation -med patient om psykologiske forhold/uhensigtsmæssig smerteadfærd HOLDNINGER OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -klassiske biologiske sygdomsmekanismer -betydningen af de sociale og arbejdsmæssige følger af bevægeapparatlidelser for patientens sygdomsadfærd -uhensigtsmæssig smerteadfærd UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 7. semester Omfang: 6 uger Årsværk: ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: 7. semester Form: Skriftlig Varighed: Max. 3 timer Censur: Intern Bdømmelse: Bestået/ ikke-bestået

19 19 BLOK 7 SYGDOMME I BLOD OG BLODDANNENDE ORGANER VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Anæmi (hovedtyper) Infektionssygdomme der primært manifesterer sig i blod eller immunsystem: -bakterielle infektioner, sepsis, HIV, CMV, EBV, malaria Akut og kroniske leukæmier Maligne lymfomer Myelomatose/M-komponent (MGUS) Hovedlinier i det hæmostatiske system og de hyppigste medfødte og erhvervede hæmostasedefekter, herunder dissemineret intravaskulær koagulation ABO- og rhesussystemet/overordnede principper for vævstypesystemet Symptomer og kliniske fund Lymfeknudesvulst Hæmorrhagisk diatese Transfusionskomplikationer Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Anæmiudredning Udredning af leukopeni og trombocytopeni Knoglemarvsundersøgelse med vigtigste fund Transfusionsbehandling med blodkomponenter Sikkerhedsforanstaltninger ved transfusion Antibiotisk behandling af sepsis og den febrile neutropene patient Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Importerede og hereditære anæmiformer (hæmoglobinopatier m.v.) Sjældnere anæmityper (aplastisk anæmi m.v.) Immundefektsygdomme og infektioner ved immundefekt Kroniske myeloproliferative sygdomme Myelodysplastiske syndromer Thrombofili (øget thrombosetendens) Transplantationsimmunologi, graft-rejektion og graft-versus host reaktioner Irregulære antistoffers betydning ved transfusionsbehandling Symptomer og kliniske fund Øget infektionstendens Splenomegali Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Immunfænotypebestemmelser af celler i blod og knoglemarv Vigtige cytogenetiske/molekylærbiologiske aspekter med relation til hæmatologi/immunologi: kromosomforandringer af betydning for behandling og prognose eksemplificeret ved Ph og differentiations- proliferationsmarkører på maligne blodceller Anvendelse af autolog/allogen knoglemarv-/stamcelletransplantation Palliativ og kurativ behandling af maligne hæmatologiske sygdomme Behandling af erhvervede immundefektsygdomme Udførelse af knoglemarvspunktur

20 20 FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage anamnese med henblik på blodsygdom og infektionseksposition -udføre objektiv undersøgelse af lymfekirtler og splenomegali -fremstille udstrygning af perifert blod -identificere akut myeloid leukæmi, kronisk myeloid leukæmi og kronisk lymfatisk leukæmi i udstrygningspræparat af perifert blod Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: - fremstille tyk-dråbe præparat med henblik på malariadiagnostik KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet basale færdigheder der muliggør kommunikation: -med patienter, der skal informeres om at han har en livstruende sygdom -med patienter med kroniske, inkurable lidelser -med patienter uden for terapeutisk rækkevidde HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -behandlingens muligheder for at føre til remission eller helbredelse og dens risici og ulemper -livsforlængende behandling i forhold til livskvaliteten i den sidste periode -patienter i terminalstadiet UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 7. semester Omfang: 3 uger Årsværk: ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: 7. semester Form: Multiple Essay Questions Varighed: 2 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ ikke-bestået

21 21 BLOK 8 KURSUS I FORSKNINGSMETODOLOGI VIDEN Efter endt kursus skal den studerende: ved litteratursøgning og artikellæsning kunne opsøge, læse og forstå sundhedsvidenskabelig forskning, som den kommer til udtryk i udvalgte internationale artikler; kritisk kunne vurdere kvaliteten af disse og kunne sammenfatte valide forskningsresultater Efter endt kursus skal studenten have kendskab til - problemstillinger indenfor biomedicinsk, klinisk, epidemiologisk, sundhedsvidenskabelig og humanistisk sundhedsforskning - videnskabelig artiklers opbygning og indhold indenfor ovennævnte forskningsområder - almindelige forskningsmetoder - kasuistiske iagttagelser, eksperimentelle undersøgelser, kliniske forsøg og observationelle studier, såvel kvantitative som kvalitative - valg af design og metoder til indsamling af data ved forskellige typer af problemstillinger og hypoteser -almindelige analysemetoder - både kvantitative og kvalitative - i et sådant omfang, at deres brug i litteraturen vurderes kritisk - forskellige elementer i en projektbeskrivelse, inklusive planlægning, videnskabsetik og praktisk gennemførelse FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -vurdere et forelagt datamateriale og bedømme resultaterne Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: -fremstille relevant datapræsentation, både tabellarisk og grafisk -vælge og udregne relevante effektmål -gennemføre simpel statistisk analyse og testning -kritisk evaluere resultater og vurdere fejlkilder KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -vedrørende informeret samtykke til forskningsprojekter HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - samarbejde med industrien - anvendelse af dyreforsøg - anvendelse af placebo i studier - videnskabelig uredelighed

22 22 UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 8. semester Omfang: 3 uger Årsværk: ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, øvelser EVALUERING Prøvetidspunkt: 8. semester Form: skriftlig opgave Varighed: 3 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

23 23 BLOK 9 PSYKISKE- OG ADFÆRDSMÆSSIGE FORSTYRRELSER Rev. 25. juni 2003 Godkendt af Studienævn for medicin juni VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Skizofreni Affektive lidelser Angsttilstande, tvangstilstande (OCD) og somatisering Misbrug, herunder narko- og medicinafhængighed, abstinenser Psykotiske tilstande i retspsykiatrisk betydning (tvangsforanstaltniger) Udviklingsforstyrrelser - specifikke - generelle (mental retardation) - gennemgribende Opmærksomhedsforstyrrelser og hyperkinetisk syndrom Børns normale psykiske udvikling Symptomer og kliniske fund Organisk psykosyndrom Hallucinationer Forfølgelsesforestillinger Tankeforstyrrelser Angst Aggressivitet Suicidal adfærd Nedtrykthed Opstemthed Psykomotorik Principper for diagnostisk udredning og behandling: Psykiatrisk undersøgelse med underpunkterne - psykiatrisk anamnese - kommunikation med psykiatriske patienter og pårørende - problemidentifikation og formulering - terapeutiske principper af ovennævnte sygdomsgrupper Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Posttraumatisk syndrom (PTSD) Ikke-organiske seksuelle funktionsforstyrrelser, seksuelle afvigelser Personlighedsforstyrrelse Psykisk sygdoms betydning for forældrefunktionen Symptomer og kliniske fund: Intelligens deficit Bevidsthedændringer Stereotypier Tics

24 24 Principper for diagnostisk udredning og behandling: Seksuelle dysfunktioner Terapeutiske principper af ovennævnte sygdomsgrupper Sociale aspekter af psykiske sygdomme Psykofarmakologiske forhold hos børn Psykologiske undersøgelsesformer FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: - vurdere tilstedeværelse af en psykose - vurdere behov for og iværksætte tvangsindlæggelse - vurdere suicidalfare - foretage objektiv psykisk undersøgelse - behandle abstinenser - vurdere afvigende udvikling hos børn/unge og viderevisitere til relevant undersøgelse/ behandling Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: - optage psykiatrisk journal, børne-, ungdomspsykiatrisk journal - udføre psykiatrisk undersøgelse - tale med en person/familie i krise KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation - med patienter med alvorlig psykisk sygdom HOLDNINGER Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - problemet omkring patientens autonomi i forhold til tvangsbehandling - barnets problem som en del af familiens problem - kulturens indflydelse på psykiatriske problemstillinger, herunder kunne diskutere normalitetsbegrebet i forhold til psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser - psykiatriens specielle behov for tværfagligt arbejde UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 8. semester Omfang: 6 uger Årsværk: ECTS point: Form: EVALUERING Prøvetidspunkt: 8. semester Form: Skriftlig besvarelse af spørgsmål relateret til video-situation eller rollespil og supplerende opgaver uden relation til video/rollespil Varighed: 3 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

25 BLOK SYGDOMME I FORDØJELSESKANALEN VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Gastro-oesophageal refluks og oesophagitis Ulcus pepticum, stress ulcus og gastritis Cancer oesophagi, cancer ventriculi, cancer pancreatis og cancer coli/recti Infektiøs gastroenteritis (herunder levnedsmiddeloverførte sygdomme) Akut og kronisk viral, toksisk og autoimmun hepatitis Fedtlever Levercirrhose og komplikationer hertil Galdestenssygdomme Akut og kronisk pancreatitis Malabsorption og diaré Kronisk inflammatorisk tarmsygdom Funktionel dyspepsi Colon irritabile Diverticulose/diverticulitis coli Appendicitis Hernie Symptomer og kliniske fund Akut abdomen Øvre dyspepsi Nedre dyspepsi Gastrointestinal blødning Diaré Obstipation Peritonitis Ileus Icterus Ascites Vægttab Kvalme/opkastning og dysfagi Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Gastroskopi Koloskopi/sigmoideoskopi Anoskopi Ultralyd af abdomen Oversigt over abdomen Colonrøntgen Tarmpassage Absorptionsundersøgelser Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Mundhulens sygdomme: karies, parodontitis, gingivitis, ulcerationer, candida, kankroser og prækankroser Tumorer i tunge og fauces Spytkirtelsygdomme: sialoadenitis, -lithiasis, tumorer Akalasi Fremmedlegemer i øvre mave-tarmkanal Intraabdominale abscesser Hæmokromatose, alfa-a-antitrypsin mangel og mb. Wilson Abdominaltraumer Vasculær tarmsygdom Analsygdomme Misdannelser i mave-tarmkanal

26 26 Symptomer og kliniske fund: Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Biopsi ved endoskopi ERCP CT- og MR-scanning af abdomen Arteriografi Leverbiopsi Ascitespunktur Ultralydvejledt biopsi Isotopbilleddiagnostik FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -foretage relevant anamnese og udføre objektiv undersøgelse med henblik på sygdomme i fordøjelseskanalen og abdomen. -tolke det makroskopiske udseende af ventrikel- og duodenalslimhinde med henblik på at idenficere en ulceration og skelne mellem en sandsynligt benign og en sandsynligt malign ulceration. -tolke et makroskopisk præparat af tarm med henblik på at identificere en stenoserende proces og på at skelne mellem en inflammatorisk, en benign og en malign proces. -tolke er makroskopisk præparat af lever med henblik på at skelne mellem normal lever, levercirrose og levermetastaser. -tolke det makroskopiske udseende af inflammeret appendix vermiformis. -identificere og beskrive karakteristiske fund ved oversigtsbilleder over abdomen, Niveau 2 Efter endt kursus skal en studerende under supervision kunne: - beskrive og identificere karakteristiske fund ved tarmpassage, colonrøntgen og CT-scanning af abdomen KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -vedørende afdækning af skadelig brug/afhængighed af alkohol og information om behandlingsbehov HOLDNING OG ETIK Efter kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - behov for /ønske om undersøgelser (inkl. screening), og terapi samt kunne foretage afvejning mellem behandlingsmulighederne. UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 8. semester eller 9.semester Omfang: 6 uger Årsværk: ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: 8. eller 9 semester Form: Skriftlig Varighed: 3 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

27 27 BLOK 11 ERNÆRING OG METABOLISME VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Diabetes mellitus Struma, hypo- og hyperthyreoidisme Mb. Addison, Mb. Cushing Osetoporose, oseomalaci Spiseforstyrrelser: anorexi, bulimi Fedme Symptomer og kliniske fund Ketoacidose Insulin shock Hyper- og hypokaliæmi Dehydrering Hypercalcæmi Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: : Principper for biokemisk og billeddannende diagnostik ved udredning af endokrine sygdomme Behandlingsprincipper ved endokrine sygdomme Errnæringens betydning i relation til fedme, hjerte-kar sygdomme og diabetes Kostens betydning for ældre og institutionaliserede mennesker Glucocorticoid behandling Væske- og elektrolytbehandling Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Fæokromocytom Hypofysesygdomme Hypocalcæmi Kostvaner i relation til anbefalede normer og konsekvenser af afvigelser fra anbefalingerne Antioksidanternes funktion, mekanisme og konsekvenser af mangeltilstande Mandlig hypogonadisme Non-diabetisk hypoglykæmi Symptomer og kliniske fund Thyreotoksisk krise Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Principper for farmakologisk behandling af endokrine sygdomme FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -optage anamnese med henblik på endokrine manifestationer -udføre objektiv undersøgelse af gl. thyreoidea -beregne og vurdere BMI -vurdere og anvende kostregistreringer ved vejledning af patienter -vurdere graden af over- og underhydrering of af kalium- og natrium forstyrrelser. Niveau 2 -beregne behov for væske, elektrolytter og kalorier for patienter med almindelige problemstillinger (diare, diabetes, feber, postoperativt)

28 28 KOMMUNIKATION Med udgangspunkt i en patient med kronisk sygdom (f. eks, diabetes mellitus) og gennem et problematiserende indlæg diskuteres begrebet compliance, således at studenten gennem aktiv deltagelse i diskussionen bliver i stand til at afdække forhold hos patienter af betydning for compliance. Endvidere afdækkes gennem eksemplet fedme, hvad der karakteriserer god og dårlig vejledning. HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - patienter med livsstilsproblemer - patienter med diabetes UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 8. eller 9. semester Omfang: 3 uger Årsværk: ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: 8. eller 9. semester Form: OSKE Varighed: 3 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

29 29 BLOK 12 MOR OG BARN Revideret 22.december 2003 godkendt af Studienævn for medicin november Viden Efter end kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Det normale svangerskab og fødsel, herunder: - fysiologi og udvikling af fosteret/barnet - svangreomsorg og fødselshjælp Det patologiske svangerskab: - tvillinger, præeklampsi, infektioner (maternelle sygdomme betinget af graviditet) - immunisering - genetisk rådgivning/prænatal diagnostik Generelle principper vedr. lægemidler og miljømæssige påvirkninger i graviditet og ved amning. Barnets normale udvikling fysiologisk, psykomotorisk og socialt herunder: - tilknytning mellem mor og barn - barnets ernæring inkl. amning - børn i familien Patologisk udvikling hos barnet - præmaturitet, dysmaturitet og følgesygdomme dertil som respiratorisk distress syndrom (IRDS) og hyperbilirubinæmi - medfødte misdannelser, inkl. de mest almindelige kromosomfejl, mb. cordis - udviklingsforstyrrelser: vækst-, psykomotoriske - omsorgssvigt Generelle principper for anvendelse af lægemidler til børn. Den generelle immunologiske baggrund for vaccination De mest almindelige/alvorlige sygdomme hos børn, i praksis og på hospital (som øvre luftvejsinfektion og pneumoni, meningitis og meningokoksygdom, asthma, akut gastroenteritis, obstipation, cerebral parese, epilepsi, cystisk fibrose, adrenogenitalt syndrom) Symptomer og kliniske fund Blødning i sidste trimester Nedsat fosteraktivitet Neonatal asfyxi Dårlig trivsel Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Igangsættelse af fødsel Sectio Apgar score Meningokoksygdom Efter endt kursus skal studenten have kendskab til: Embryologi med henblik på udviklingsdefekter/misdannelser Kronisk sygdom, svangerskab og fødsel, herunder misbrug hos moderen Sociale og miljømæssige foranstaltninger under graviditet Smertelindring ved fødsel Den patologiske fødsel Følgesygdomme hos moderen efter fødsel herunder fødselspsykose Kongenitte sygdomme: sjældnere medfødte misdannelser, immundefekter Infektioner i neonatalperioden Allergiske sygdomme hos barnet udover astma (atopisk dermatitis, rhinitis, fødevareallergi) Endokrine sygdomme hos barnet Infektioner i barnealderen Neurologiske sygdomme hos barnet Vold mod børn og kvinder

30 Symptomer og kliniske fund: Sepsis hos børn Astma hos børn Psykomotorisk retardering 30 Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Obstetrisk ultralydsdiagnostik Førstehjælp ved fødsler Profylaktiske børneundersøgelser Det danske børnevaccinationsprogram Sociale foranstaltninger vedrørende børn Sundhedsplejerske, skolelægesystem FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: - udfylde vækstkurver Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende med supervision kunne: - optage anamnese hos gravide kvinder og beregne fødselstermin - udføre objektiv undersøgelse af gravide og fødende med henblik på identifikation af præeklampsi og bestemmelse af fundus-symfyse afstand og fosterlejring - optage pædiatrisk anamnese - udføre objektiv undersøgelse og vurdering af udvikling hos barn KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: - med familier med børn - og samarbejde med sociale myndigheder HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: - genetisk vejledning/prænatal diagnostik - svær præmaturitet - tvangsforanstaltninger overfor børn - vejledning vedr. livsstilsfaktorer UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 10. semester Omfang: 6 uger Årsværk: ECTS point: 9 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: Form: Varighed: Censur: Bedømmelse: 10. semester OSKE 3 timer Intern Bestået/ikke-bestået

31 BLOK KVINDESYGDOMME OG REPRODUKTION VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Forstyrrelser i forbindelse med -menstruationscyklus -pubertet -klimakterium Reproduktion -reduktive: antikonception, sterilisation, provokeret abort, lovgivning om svangerskabsafbrydelse og sterilisation -reproduktionstab: spontan abort, ekstrauterin graviditet -produktive: infertilitet, assisteret reproduktion Venerologi (både mandlige og kvindelige aspekter) -chlamydia, -gonorrhoea -papilloma virus Benigne og maligne tumorer i kvinders interne genitalier -cystis ovarii. -cancer ovarii -cancer corporis uteri -cancer cervicis uteri Cancer mammae Symptomer og kliniske fund: Blødningsforstyrrelser Underlivsbetændelse Udflåd Underlivssmerter Pruritus vulvae Klimakterielle symptomer Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Den gynækologiske anamnese og undersøgelse -kropsopfattelse Vejledning i antikonception og prævention Rådgivning i forbindelse med provokeret abort Infertilitets-udredning (både kvindelige og mandlige aspekter) Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Medfødte eller erhvervede misdannelse af genitalia Nedsynkning af genitalia Venerologi (både kvindelige og mandlige aspekter): -syfilis -trichomonas -herpes genitalis -andre seksuelt overførbare sygdomme Cancer vaginae Cancer vulvae Non-maligne mammasygdomme Symptomer og kliniske fund Dyspareuni

32 32 Principper for diagnostisk udrednng, behandling og forebyggelse: Den gynækologiske undersøgelse -ved underlivssmerter -efter vold og seksualiseret vold FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne -optage gynækologisk anamnese -optage anamnese i forbindelse med infertilitet -tolke et makroskopisk præparat af uterus med henblik på at skelne mellem carcinom og leiomyom. -tolke det makroskopiske udseende af cervix med henblik skelnen mellem cancer og kondylom. -tolke de mikroskopiske billede af et præparat fra cervix uteri med henblik på at skelne mellem prækankrose og et invasivt voksende karcinom -tolke de makroskopiske forandringer af mamma og overliggende hud med henblik på at skelne mellem en benign proces og et infiltrerende karcinom. -tolke de mikroskopiske forandringer af et wet-smear med henblik på identifikation af infektion. Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne udføre: -gynækologisk undersøgelse -udføre palpation af mammae -udføre podning og smear fra cervix -udføre venerologisk undersøgelse KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: - om tabuiserede elementer, kropsopfattelse og vold i hjemmet -om kvindelig integritet inkl. fremmede kulturer, empati HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -etiske aspekter omkring reproduktion -metodik og problematik i forbindelse med befolknings-screening UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 10. semester Omfang: 3 uger Årsværk: ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: 10. semester Form: Skriftlig opgave Varighed: 2 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

33 33 BLOK 14 SYGDOMME I NYRE-OG URINVEJE VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Nefropati og glomerulonephritis Nefropati som led i andre sygdomme og tilstande Inkontinens Prostatasygdomme Urinvejsinfektioner Stensygdomme Cancer vesicae Cancer renis Epididymitis Cancer testis Symptomer og kliniske fund: Hæmaturi Akut og kronisk uræmi Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Dialyse Cystoskopi Urindyrkning og resistensbestemmelse i.v. urografi Urodynamisk undersøgelse Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Medfødte misdannelser af nyrer, urinveje og penis Intersex Traumer Nyretransplantation Sygdomme i scrotum og testes Symptomer og kliniske fund Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Nyrebiopsi FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage anamnese med henblik sygdomme i nyre-/urinveje -udføre objektiv klinisk undersøgelse af abdomen inkl. nyreregion og blære, prostata, eksterne genitalia hos manden -beskrive karakteristiske fund på billeddiagnostiske undersøgelser. -identificere de typiske mikroskopiske forandringer ved glomerulonephritis -identificere de typiske mikroskopiske forandringer ved diabetisk nefropati -tolke det makroskopiske udseende af vesica urinariae med henblik på at skelne mellem malign og benign tumor. -identificere det makroskopiske udseende af cancer renis. -kunne identificere og beskrive enkle mikroskopiske forandringer ved nyre/urinvejssygdomme f.eks.glomerulonefritis, maligne tumorer og urinvejsinfektioner

34 34 KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: Psykosociale konsekvenser af alvorlig sygdom HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 10. semester Omfang: 3 uger Årsværk: ECTS point: 4.5 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: 10. semester Form: Multiple case, skriftlig Varighed: 2 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

35 35 BLOK 15 SYGDOMME I HUDEN VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Eksemsygdomme (atopisk dermatit, irritativt og allergisk kontakt eksem, håndeksem seboroisk eksem, nummulat eksem,) Urticaria Psoriasis Eksantemer, herunder medikamentelle eksantemer Hudinfektioner forårsaget af bakterier, virus og svampe ( impetigo, erysipelas, verruca vulgaris, herpes simplex, herpes zoster, dermatofytose og candidiasis) Hudtumorer (basalcellekarcinom og malignt melanom) Acne vulgaris Symptomer og kliniske fund Udslæt Kløe Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Lokalbehandling med almindeligt anvendte behandlingsmidler Erhvervsbetingede hudsygdomme Profylaktiske tiltag ved sygdomme i huden (eksem og hudcancer) Priktest og epicutan test Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Andre inflammatoriske hudsygdomme (Erythema multiforme, erythema nodosum, vaskulitis, eythrodermi, lichen ruber, pityriasis rosea) Bulløs pemphigoid Kutan LE Dermatologiske manifestationer af medicinske sygdomme (necrobiosis lipoidica, purpura) Andre hudinfektioner og infestationer (molluscum contagiosum, pityriasis versicolor, borreliose og lus) Andre talgkirtelsygdomme end acne vulgaris (rosacea og hidrosadenitis) Andre bulløse hudsygdomme (pemphigus, dermatitis herpetiformis) Pigmentforandringer (vitiligo) Scabies Bledermatitis Genodermatoser (neurofibromatosis Recklinghausen og ichthyosis) Andre hudtumorer (planocellulært karcinom og almindelige benigne hudtumorer) Sygdomme i hår og negle (alopecia areata, androgenisk alopeci, neglemykoser) Lysudløste hudsygdomme (polymorft lysudslæt) Symptomer og kliniske fund Håraffald

36 36 Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Mikroskopiske grundbegreber i hudpatologi (spongiose, akantose, parakeratose, hyperkeratose, acantolyse) Hudbiopsi Kryoterapi, curettage Fototerapi FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne: -optage anamnese med henblik på hudsygdomme -udføre objektiv undersøgelse med beskrivelse af hudforandringer med anvendelse af korrekt dermatologisk terminologi Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: -prøvetagning til påvisning af bakterier og virus samt tolkning af svar -prøvetagning til direkte mikroskopi og dyrkning for hudsvamp KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -vedrørende rådgivning og vejledning af patienter med sygdomme, som den studerende skal kunne gøre rede for. -med patienter med psykocutane sygdomme. HOLDNING Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -kosmetisk skæmmende tilstande UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 10. semester Omfang: 2 uger Årsværk: ECTS point: 3 Form: Forelæsninger, case-baseret gruppeundervisning, færdighedstræning EVALUERING Prøvetidspunkt: 10. semester Form: Case-baseret skriftlig tentamen Varighed: 2 timer Censur: Intern Bedømmelse: Bestået/ikke-bestået

37 37 BLOK 16 SYGDOMME I NERVESYSTEMET OG SENSORISKE ORGANER Tilføjet den 1. juni 2005 udgået ved en fejl i sidste revision Ændret den 19.maj ændringer angivet med rødt. Ændret den 14. februar 2005 ændringer angivet med grønt Ændret januar VIDEN Efter endt kursus skal den studerende kunne gøre rede for: Apoplexia cerebri og transitorisk iskæmisk attak Blødninger i centralnervesystem Traumer mod CNS, herunder commotio, kraniefraktur Epilepsi Multipel sklerose Migræne og spændingshovedpine Parkinsons sygdom Polyneuropati Demens Meningitis og encefalitis Primær og sekundær tumor i CNS og meninges Conjunctivas og corneas sygdomme, herunder specielt inflammatoriske og infektiøse tilstande Glaukom Katarakt Nethindens sygdomme (vaskulære, degenerative, amotio) Otitis media Symptomer og kliniske fund Bevidsløshed/bevidshedssvækkelse Akut konfusionstilstand Parese, paralyse, spasticitet, rigiditet, tremor, ataxi Central versus perifer nervepåvirkning Tale- og sprogforstyrrelser Hovedpine Kramper Symptomer på forhøjet intrakranielt tryk Symptomer ved akut fokal lidelse i centralnervesystemet Øresmerter Øreflåd Svimmelhed, Høretab og tinnitus Skelen Nedsat synsstyrke og påvirket synsfelt Dobbeltsyn Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: Grundelementer i den farmakologiske behandling af lidelser i nervesystemet og sensoriske organer Lumbalpunktur Paracentese Akutte øjenskader (kemiske, termiske, mekaniske) Efter endt kursus skal studenten have kendskab til Amyotrofisk lateralsklerose Myasthenia gravis Myopathi Polyradikulitis Auriklets- og øregangens sygdomme Inflammatoriske og infektiøse tilstande i uvea Inflammatoriske og degenerative forandringer i nervus opticus,

38 38 Benigne og maligne tumorer i øje, orbita og øjenlåg Refraktionsanomalier Traumatiske, toksiske, inflammatoriske og neoplastiske tilstande i relation til indre øre og nervus acusticus Morbus Menière Symptomer og kliniske fund Tværsnitssyndrom Sensoriske forstyrrelser Neglect Apraxi Hukommelsesforstyrrelser Hjernedød Pupilabormiteter Principper for diagnostisk udredning, behandling og forebyggelse: CT og MR-skanning af nervesystemt EEG og nerveledning Grundelementer i neuropatologiske undersøgelser Genetisk diagnostik ved neurologiske lidelser Rehabilitering efter apoplexia cerebri Audiometri inklusive audiogrammer Forebyggelse/screening af diabetisk retinopati, AMD. Syns- og hørekrav til kørekort FÆRDIGHEDER Niveau 1 Efter endt kursus skal den studerende selvstændigt kunne - udføre synsstyrkebestemmelse -optage sygehistorie med henblik på neurologiske, otologiske og oftalmologiske sygdomme og tilstande -udføre neurologisk undersøgelse - udføre inspektion af ydre øre og otoskopi med henblik på identifikation af normal og inflammeret trommehinde. -udføre undersøgelse for nystagmus og høretab (hviske- og talestemme, Weber og Rinnes undersøgelse) -udføre undersøgelse af pupilreaktion, øjenbevægelser, synsfeltundersøgelse for hånd -udføre oftalmoskopi med henblik på identifikation af kar og papilødem og gennemlysning -udføre inspektion af ydre øje og vending af øjenlåg -udføre synsstyrkebestemmelse Niveau 2 Efter endt kursus skal den studerende under supervision kunne: -genkende og beskrive væsentlige forandringer ved CT- og MR-skanninger -tolke et makroskopiske præparat af hjernen med henblik på at skelne mellem en blødning og en neoplastisk proces. KOMMUNIKATION Efter endt kursus skal den studerende have erhvervet færdigheder der muliggør kommunikation: -med pårørende til hjælpeløse patienter HOLDNING OG ETIK Efter endt kursus skal den studerende kunne forholde sig til: -hjernedød og organdonation -livsforlængende behandling til patienter med alvorlig hjerneskade eller progredierende neuromuskulær sygdom UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Placering: 10. eller 11. semester

Studieordning. Den Lægevidenskabelige Kandidatuddannelse Syddansk Universitet

Studieordning. Den Lægevidenskabelige Kandidatuddannelse Syddansk Universitet SYDDANSK UNIVERSITET Studieordning Den Lægevidenskabelige Kandidatuddannelse Syddansk Universitet 1. FORMÅL 2. GENERELLE EKSAMENSBESTEMMELSER 3. SYGE- OG RE-EKSAMEN 4. ADGANGSKRAV OG INDGANGSREGLER 5.

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Studieordning Kandidatuddannelsen i Medicin Syddansk Universitet

Studieordning Kandidatuddannelsen i Medicin Syddansk Universitet Side 1 af 51 Studieordning Kandidatuddannelsen i Medicin Syddansk Universitet Ikrafttrædelsesdato: 01.09.2005 Godkendt af dekanen 31. august 2005 Seneste revision: April 2011 Opdateret januar 2012 Opdateret

Læs mere

Forhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2

Forhøjet intrakranialt tryk 9 Hjerne og Sanser 5 Energi og vitale funktioner 10. Åndenød 5 Energi og vitale funktioner 7 Regulation og kommunikation 2 Fordeling af ICS på moduler UDKAST 2/5/06 Efter P A O'Neill et al. - Core undergraduate curriculum ICS, symptoms (fuldstændig liste) ICS, symptoms (udvalgte) Første Modulnr. Antal emne Ledhævelse 4 Bevægelse

Læs mere

Modulbeskrivelse for

Modulbeskrivelse for Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 18.06.14) Side

Læs mere

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en

Læs mere

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.

Sygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære. FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng

Læs mere

Modulbeskrivelse for

Modulbeskrivelse for Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 01.10.15) Side

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

Naturlig død - Børn og Voksne

Naturlig død - Børn og Voksne Naturlig død - Børn og Voksne Lise Frost, Læge Retsmedicinsk Institut Aarhus Universitet 1 Naturlig død - Børn og Voksne Litteratur Retsmedicin nordisk lærebog 2. udgave Lærebøger i medicin og kirurgi

Læs mere

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi

Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i dermato-venerologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Modulbeskrivelse for

Modulbeskrivelse for Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra februar 2010. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret d. 10.02.10 HENG

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

Modulbeskrivelse for

Modulbeskrivelse for Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra februar 2010. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret d. 26.06.12) Side

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 6

Modulbeskrivelse for modul 6 Modulbeskrivelse for modul 6 Undersøgelse, diagnostik og differentialdiagnostik 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 6 (01.10.15) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod den almene sygdomslære og symptomkomplekser

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi og gynækologi

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi og gynækologi Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi gynækoli Begrebskortet viser, at symptomer, sygdomme tilstande skal vurderes i forhold til flere bagvedliggende faktorer. Urskiven illustrerer, at håndteringen

Læs mere

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern

Læs mere

Studieordning Kandidatuddannelsen i Medicin Syddansk Universitet

Studieordning Kandidatuddannelsen i Medicin Syddansk Universitet Side 1 af 36 Studieordning Kandidatuddannelsen i Medicin Syddansk Universitet Ikrafttrædelsesdato: 01.09.2005 Godkendt af dekanen 31. august 2005 Seneste revision: April 2011 Opdateret januar 2012 Opdateret

Læs mere

Modulbeskrivelse for

Modulbeskrivelse for Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 25.05.2016 pebe,

Læs mere

Pensum 1. og 2. semester kandidatdelen af medicinstudiet AAU (medicin og almen medicin)

Pensum 1. og 2. semester kandidatdelen af medicinstudiet AAU (medicin og almen medicin) 1 Pensum 1. og 2. semester kandidatdelen af medicinstudiet AAU (medicin og almen medicin) Formålet med 1. semester er at bibringe den medicinstuderende grundlæggende kliniske færdigheder og viden, så den

Læs mere

Rollen som medicinsk ekspert - børn

Rollen som medicinsk ekspert - børn Rollen som medicinsk ekspert - børn Samarbejdspartnere FAMILIE Myndigheder Sociale & legale forhold Lægens kompetencer RASK Ernæring Udvikling Omsorg Børneundersøgelse Vaccinationer SOMA SYG PSYKE Omsorgssvigt

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst STNDRDICERET TIDSSTYRET PTIENTFORLØB. Uffe Holst STP kirurgi. Visitation STP STP STP llergi/nafylaksi lmen utilpas Besvimelse* Bevidsthedssvækkelse* Blodsukkerafvigelse Diarre og opkast af formødet infektiøs

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: kardiologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Studieordning Kandidatuddannelsen i Medicin Syddansk Universitet

Studieordning Kandidatuddannelsen i Medicin Syddansk Universitet Side 1 af 39 Studieordning Kandidatuddannelsen i Medicin Syddansk Universitet Ikrafttrædelsesdato: 01.09. 2011 Godkendt af dekanen den 25. april 2011 Opdateret januar 2012 Opdateret juni 2012 Opdateret

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Studieordning for afprøvning af udenlandske læger FAKULTETSSEKRETARIATET,

Studieordning for afprøvning af udenlandske læger FAKULTETSSEKRETARIATET, D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T SAGSNOTAT 31. AUGUST 2011 Vedr.: Studieordning for afprøvning af udenlandske læger FAKULTETSSEKRETARIATET,

Læs mere

Overordnet målsætning for almen diagnostik på klinisk Biomekanik

Overordnet målsætning for almen diagnostik på klinisk Biomekanik Overordnet målsætning for almen diagnostik på klinisk Biomekanik Målsætninger i almen medicin 1+2A De studerende skal med udgangspunkt i den problembaserede undervisning samt undervisning i den grundlæggende

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719

Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Afdeling: Hudafdeling I og Allergicentret Udarbejdet af: Journal nr.: E-mail: mette.orup@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: August 2012 Telefon: 6541 2719 Uddannelsesprogram for praktikanttjeneste 1. INDLEDNING

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk Sygehistorie 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der forværring i sygdommen, med betydelige pruritus. Angiv: Diagnose-forslag? Behandlings-forslag? Diagnose: Atopisk dermatit

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 8

Modulbeskrivelse for modul 8 Modulbeskrivelse for modul 8 Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 8 (revideret d. 20.11.14) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod

Læs mere

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU Oversigt over prøver med ekstern censur: Bacheloruddannelsen Antal censorer Antal besvarelser Svarprocent B1 - Liv, Sundhed og Sygdom 5 5 100 % B2 - Fra Celle til Individ 5 5 100 % B3 - Viden og Information

Læs mere

MÅLBESKRIVELSE FOR TURNUS. Navn...

MÅLBESKRIVELSE FOR TURNUS. Navn... MÅLBESKRIVELSE FOR TURNUS Navn... 2003 1 Indholdsfortegnelse Forord 2 Målsætning 3 Overordnede rammer 4 Praktiske forhold 5 Kompetenceområder 7 Medicinsk ekspert 7 Kommunikator 13 Samarbejder 14 Leder/Administrator

Læs mere

Overordnet målsætning for OSCE delen på klinisk Biomekanik

Overordnet målsætning for OSCE delen på klinisk Biomekanik Overordnet målsætning for OSCE delen på klinisk Biomekanik Målsætning i Arbejdsmedicin OSCE 3B De studerende skal med udgangspunkt i den problem baserede undervisning samt i mindre grad forelæsning undervises

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Modulbeskrivelse for

Modulbeskrivelse for Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra februar 2010. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret d. 18.08.11) Side

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Fysioterapeutuddannelsen FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Placering : 4. semester K-timer : 28 ECTS : 3 Vidensmål : Den studerende skal ved undervisningens afslutning: - have kendskab til

Læs mere

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:

Læs mere

Hoveduddannelse i dermato-venerologi

Hoveduddannelse i dermato-venerologi September 2013 Hoveduddannelse i dermato-venerologi Dansk Dermatologisk Selskabs Uddannelsesudvalg Anne Braae Olesen (Formand, Aarhus Universitetshospital) Hanne Fogh (Bispebjerg Hospital) Anne Danielsen

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse

Færdighedstræning 1 Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Delkursus 1: Almen klinikforberedelse Omfang og placering kan kommunikere skriftligt mellem sygehus /almen praksis og relevante specialenheder kan skrive recepter, rekvirere undersøgelser og varetage andet

Læs mere

Uddannelsesvejledning for ophold på kirurgisk afdeling RAS for Bloklæger i almen medicin.

Uddannelsesvejledning for ophold på kirurgisk afdeling RAS for Bloklæger i almen medicin. Uddannelsesvejledning for ophold på kirurgisk afdeling RAS for Bloklæger i almen medicin. For at opnå de ovennævnte konkretiserede mål udformet i den elektroniske logbog anbefales følgende tiltag: Mål.,.

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed Kræftpakken til din patient som ikke passer ind andre steder Diagnostisk Enhed Bjarne Myrup 1 Dagens emner Historie Opgaver

Læs mere

Final SmPC and PL wording Agreed by the PhVWP in May 2011

Final SmPC and PL wording Agreed by the PhVWP in May 2011 Beta-blocking agents, for ophthalmic use (alone or in combination with brinzolamide, dorzolamide, brimonidine, travoprost, latanoprost, bimatoprost, pilocarpine) betaxolol - carteolol - levobunolol - metipranolol

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Somatisk sygdomslære og farmakologi

Somatisk sygdomslære og farmakologi Somatisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale til i-bogen Kapitel 1 Mikrobiologi og hygiejne Side 15 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1 Side 19 Side 25 Side 32 Side

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 8

Modulbeskrivelse for modul 8 Modulbeskrivelse for modul 8 Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 8 (revideret d. 27.10.14) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse

Ergoterapeutuddannelsen Modulbeskrivelse Modulbeskrivelse Hold E10s Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling af fagområder og ECTS point

Læs mere

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU Oversigt over prøver med ekstern censur: Bacheloruddannelsen Antal censorer Antal besvarelser Svarprocent B1 - Liv, Sundhed og Sygdom 5 5 100 % B2 - Fra Celle til Individ 5 5 100 % B3 - Viden og Information

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret

Læs mere

MR-SCANNING AF BUGHULEN

MR-SCANNING AF BUGHULEN MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Den akutte patient, Blok 19. Ugekursus 12. semester

Den akutte patient, Blok 19. Ugekursus 12. semester 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 50 Mandag d. 13. december Kl. 8.00 15.00 Aud. WP 25 Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Tirsdag d. 14. december Kl. 8.00 11.10 Aud. WP 25 Forelæsninger

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk

Multitraume. www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume www.yngreortopaedkirurger.dk Multitraume kald Svært traumatiseret patient: En patient som efter fysisk traume har eller kan mistænkes at have livstruende læsion. En patient med betydende skade

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK

FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK WWW.HANKOMEDICO.DK INTRODUKTION FOR DIG OG DIN FAMILIE Denne lille e-bog er lavet så du kan se, om din familie er påvirket af fødevareintolerance.

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin

Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Læs mere

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010

DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 DØDSÅRSAGSREGISTERET 2010 2011 Tal og analyse Dødsårsagsregistreret 2010 Copyright: Sundhedsstyrelsen, 2011. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S For spørgsmål kontakt: Sundhedsdokumentation

Læs mere

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje. Overgangsskema. sygdom og sygepleje. Munksgaard. December 2016. sygdom og sygepleje De grønne markeringer viser, hvad vi har vurderet er kernen i målet Faget sygdom og sygepleje rummer stof fra flere bøger,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 6

Modulbeskrivelse for modul 6 Modulbeskrivelse for modul 6 Undersøgelse, diagnostik og differentialdiagnostik 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 6 (21.08.2012) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod den almene sygdomslære og symptomkomplekser

Læs mere

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2013 Modulets tema og læringsudbytte Somatisk sygdom og lidelse Tema: Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Hold A og Hold B 2 grupper )

7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 Hold A og Hold B 2 grupper ) 7. semester Efterår 2013 Modul K4 - Sygdomme i blod- og bloddannende organer uge 51 og 2 grupper 3513601) Mandag d. 16/12 Tirsdag d. 17/12 Onsdag d. 18/12 Torsdag d. 19/12 Fredag d. 20/12 8.15-9.00 15.st

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere

Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modulets tema

Læs mere

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to

Læs mere

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier) REGISTRERINGSSKEMA Akut mave-tarm kirurgi Der udfyldes registreringsskema for patient med inklusionskriterierne: Akut øvre gastrointestinal blødning patienter med akutte kliniske symptomer: Hæmatemese,

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU Vinter 2014/2015

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU Vinter 2014/2015 Oversigt over prøver med ekstern censur: Bacheloruddannelsen Antal censorer Antal besvarelser Svarprocent B1 - Liv, Sundhed og Sygdom (gl.) 1 0 0 % B1 Celler og Væv (ny) 5 2 40 % B2 - Fra Celle til Individ

Læs mere

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis

HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus

Læs mere

KANDIDATGRADEN I KLINISK BIOMEKANIK VED SYDDANSK UNIVERSITET. Kliniske fœrdighedslister for klinikophold

KANDIDATGRADEN I KLINISK BIOMEKANIK VED SYDDANSK UNIVERSITET. Kliniske fœrdighedslister for klinikophold 1 KANDIDATGRADEN I KLINISK BIOMEKANIK VED SYDDANSK UNIVERSITET Kliniske fœrdighedslister for klinikophold 2 INDHOLD: Formål Indledning Opbygning Anvendelse Evaluering Ivœrksœttelse Kiropraktor praksis

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte FINANSMINISTERIET Cirkulære om Forsikringsdækning ved kritisk sygdom mv i gruppelivsordningen for statsansatte 2000 Cirkulære om FORSIKRINGSDÆKNING VED KRITISK SYGDOM MV I GRUPPELIVSORDNINGEN FOR STATSANSATTE

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere