Dommerbetænkning for arkitektkonkurrence på Kildegården. - De centrale udearealer - Kunstens Hus - Helhedsplan

Transkript

1 Dommerbetænkning for arkitektkonkurrence på Kildegården - De centrale udearealer - Kunstens Hus - Helhedsplan

2 Arkitektkonkurrence på Kildegården Roskilde Kommune har afholdt en arkitektkonkurrence om Kildegården. Konkurrencen er startskuddet til at igangsætte omdannelsen af Kildegården med fokus på en nyindretning af de centrale udearealer og opførelse af den nye bygning Kunstens Hus. Konkurrencen har også omfattet skitseringen af en helhedsplan for området, som sætter en robust ramme for, hvordan Kildegården integreres på en inspirerende måde i byen og bliver et hængsel, der binder området sammen med de omgivende byfunktioner. Konkurrencen tager afsæt i visionen for Kildegården, som et solidt grundlag for udviklingen af Kildegården som et nyskabende byområde af høj kvalitet med fokus på udfoldelse, mangfoldighed og fællesskab. Konkurrenceprogram og forløb Herunder redegøres for konkurrencens forløb. Dommerkomite Arkitektkonkurrencen har haft følgende medlemmer i dommerkomiteen: - Joy Mogensen, borgmester (Formand) - Birgit Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget - Evan Lynnerup, næstformand for Kultur- og Idrætsudvalget - Torben Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget - Karsten Lorentzen, næstformand for Plan- og Teknikudvalget - Henrik Stougaard, medlem af Økonomiudvalget - Lauge Brandt, Arkitekt MAA, Bygningschef, Økonomi og Ejendomme (Fagdommer) - Kira Maria Svankjær, Arkitekt MAA, Afsnitsleder, Plan og Udvikling (Fagdommer) - Sinus Lynge, Partner, Effekt (Fagdommer) Dommerkomiteen har haft følgende rådgivere fra forvaltningen: - Martin Holgaard, Direktør, By, Kultur og Miljø - Poul Knopp Damkjær, Kultur- og Idrætschef, Kultur og Idræt - Kristoffer Kejser, Projektleder, By, Kultur og Miljø Deltagende teams Der har været tre deltagende teams i arkitektkonkurrencen, som er udvalg på baggrund af en forudgående prækvalifikation, hvor i alt 18 kvalificerede teams anmodede om at deltage. En væsentlig del af udvælgelsesprocessen har fokuseret på sammensætningen af de tre valgte teams, for at sammensætte så bredt et felt af konkurrerende som muligt, og derigennem sikre den bedst mulige belysning af konkurrenceopgaven. 2

3 Disse tre teams er: BCVA - Bjelke, Cermak, Veile Architecture AART architects Kragh og Berglund SWECO Danmark Rubow Arkitekter a/s Mutopia Midtconsult Svendborg Architects BOGL Bang & Linnet Konkurrencens forløb Arkitektkonkurrencen har haft følgende forløb: 22. december 2015 Igangsættelse af arkitektkonkurrencen 11. januar 2016 Opstartsmøde - De tre teams fik en rundvisning på Kildegården, mødtes med repræsentanter for brugerne og fik mulighed for at stille spørgsmål til konkurrenceprogrammet. 1. februar 2016 Midtvejsgennnemgang - De tre teams fremlagde enkeltvis deres analyser af området, forslag til hovedgreb og skitse til helhedsplan, centrale udearealer og Kunstens Hus 7. marts 2016 Endelig aflevering - De tre teams fremlagde enkeltvis deres endelige forslag for dommerkomiteen og afleverede plancher og A3-hæfte. 14. marts Dommerkomiteens andet møde - Dommerkomiteen udpegede et vinderforslag Bedømmelseskriterier og målsætninger Forslagene er blevet bedømt på deres evne til at leve op til kravene i konkurrenceprogrammet og på deres realisme. Der er i konkurrenceprogrammet opstillet fire bedømmelseskriterier: - Hvordan de centrale uderum kan indrettes og anvendes i overensstemmelse med visionen, og hvordan udviklingen af de centrale uderum bidrager til at skabe en ny identitet og til at sikre en udvikling af hele Kildegården i den retning, som visionen peger på. 3

4 - Hvordan Kunstens Hus løses konkret fysisk, og hvordan Kunstens Hus bidrager til at skabe en ny identitet og til at at sikre en udvikling af hele Kildegården i den retning, som visionen peger på. - Hvordan visionerne for Kildegården omsættes i en helhedsplan, der skaber nye koblinger og sammenhænge internt i området og til den omkringliggende by. - At projekterne kan realiseres indenfor den skitserede økonomi. Konkurrenceprogrammet beskriver en række målsætninger for de enkelte dele af konkurrencen. Herunder de væsentligste målsætninger beskrevet i stikordsform. Generelle målsætninger - Kraftcenter for forenings og fritidsliv - Øge synligheden - fleksible rammer til forskellige typer af aktiviteter og brugere (over dagen, ugen og året) - sameksistens og synergi - Nedbryde inde og ude - ophold / aktivitet - beskuer / udøver Målsætninger for Kunstens Hus - Nye måder at tænke udøvelse og undervisning. - placeres præcist og med respekt for det kulturhistoriske anlæg - skabe en åben ramme for et møde omkring kreativ udfoldelse - Gode muligheder for at ophænge opbevare og udstille - Robust og anvendeligt - opmærksomhed på tagfladen som den femte facade Målsætninger for helhedsplanen - Integration med omgivelserne - Skal binde området sammen Målsætninger for de centrale udearealer - Indbyder til ophold dog aktivitet uden at de eksisterende bygninger går tabt - udearealerne skal være udgangspunkt for at udvikle en unik og særegen identitet som kobler til det kulturhistoriske kvaliteter på Kildegården - Helstøbt udtryk i samspil med de gamle Kaserne bygninger - Relationer mellem inde og ude skal styrkes - synliggør livet - Modtagelige for foranderlighed, så de løbende kan omstilles til nye anvendelser til nye (læs: robusthed) 4

5 Dommerkomiteens afgørelse Dommerkomiteen udpegede på sit andet møde den 14. marts 2016 konkurrenceforslaget fra Svendborg Architects og BOGL som vinderforslaget. Dommerkomiteen finder, at vinderforslaget indeholder en række kvaliteter og stærke træk både i forhold til helhedsplanen, Kunstens Hus og de centrale udearealer, som skaber et robust og inspirerende grundlag for det videre arbejde med at udvikle Kildegården. Samtidig understreger dommerkomiteen, at det videre arbejde med at realisere vinderprojektet skal ske i en dialog mellem det vindende team, Roskilde Kommune og de fremtidige brugere, så der i fællesskab kan findes de mest hensigtsmæssige løsninger. Der skal især ses på: - Indretningen af Kunstens Hus med fokus på løsninger, der muliggør at undervisning og aktiviteter kan foregå uforstyrret af hinanden - Facade og tagbelægning på Kunstens Hus med fokus på valg af materialer og endelig udformning af løsningerne - Udformningen af de fremtidige boliger langs Møllehusvej, hvor der kan arbejdes med variationer over den foreslåede bebyggelsesstruktur - Udformningen af Idræts- og Bevægelsescenteret, hvor der med den foreslåede placering skal arbejdes med, hvordan centeret åbner sig mod Møllehusvej og kobler sig til de omkringliggende idrætsarealer - Parkeringsarealet mellem Idræts- og Bevægelsescenteret og Oplysningens Hus, hvor der skal ses yderligere på mulighederne for at skabe grønne rammer om parkeringen. 5

6 Bedømmelse af de tre konkurrenceforslag Herunder præsenteres de tre konkurrenceforslag suppleret med dommerkomiteens vurdering. Svendborg / BOGL Forslaget løser helhedsplanen med en enkel disponering af området som helhed såvel som de centrale udearealer. Det historiske kaserneanlæg sættes i spil med tre nye elementer på et samlende gulv i midten af anlægget. Kunstens hus, en cirkulær multibane og en kvadratisk dansescene imellem de eksisterende bygninger skaber en ny samlende plads med kasernen som ramme. Idræts- og Bevægelsescenteret placeres i områdets sydvestlige hjørne ud mod idrætsbanerne og Møllehusvej, ligesom boligerne ud mod Møllehusvej orienteres mod grundens kant. Dermed skabes en klar relation mellem de nye bygninger og omgivelserne mod syd og øst samtidig med at, der skabes plads til en central parkeringsplads ind mod parken og Kildegården. Fra Kildegårdens centrale plads til de omkringliggende områder foreslås en række betonstier der skal styrke forbindelser mod den omgivende by. De centrale udearealer er disponeret med henblik på at skabe en samlende oplevelse af stedet samtidig med, at der skabes forskellige scener for aktiviteter og byliv. Kunstens Hus placeres i den vestlige side af pladsen og skaber dermed en afslutning af pladsen såvel som en styret åbning mellem Kunstens Hus og klublokalet (Roskilde Håndbold) mod Oplysningens Hus og videre ned mod idræts- og bevægelsescenteret sydvest for den centrale plads. Multibanen og Dansescenen udformes som helt forskellige byrumsmøbler, der dog begge kan fungere som scener eller arenaer for både dans, bevægelse og optræden med ophold eller tilskuere langs kanten. Mens multibanens fordybning kan bruges til boldspil som bassin eller skøjtebane, er dansescenens løftede træflade bedre egnet til aktiviteter som gymnastik, dans, yoga eller boksetræning. En række mindre kantzoner og nicher mellem de nye elementer og de eksisterende bygninger kan nemt indtages af forskellige brugere til uformelle aktiviteter og ophold. Materialerne er tilpasset stedets karakter, og der er særligt arbejdet med en rødlig tone i belægning og beklædning, der skaber en enkel sammenhæng til det eksisterende anlæg. Kunstens hus er udformet som et kvadrat med et tag, der løfter sig til en spids i det ene hjørne og dermed går i dialog med det eksisterende taglandskab af saddeltage. Huset foreslås beklædt med en rødlig aluminiumsplade der går i dialog med de omkringliggende rødstensbygninger. Huset udformes som en dyb kvadratisk ramme omkring de fire funktioner billedkunst, keramik, porcelænsmaling og syning. De dybe ydervægge bruges som nicher til arbejdspladser, udstilling 6

7 eller opbevaring og nogen steder udvides de decideret til rum med sekundære funktioner, såsom toiletter, tekøkken, ovn-rum og depoter. Den indre fordeling mellem de forskellige funktioner foreslås i flytbare reolsystemer med mere eller mindre lukkede partier og med mere eller mindre flytbare. Princippet i projektet er at den indre rumadskillelse er fleksibel i forhold til konstruktionen, og derfor kan flyttes rundt eller fjernes efter anvendelse og behov. Målet er at skabe et åbent, fleksibelt og samlende rum til de forskellige funktioner. Dommerkomiteens vurdering: Hovedgrebet skaber en åben, imødekommende og overskuelig plads som ankomsten til Kildegården fra Roskilde bymidte. Dermed etableres der et tydeligt nyt center i Kildegården, hvor det er livet, kulturen og brugerne og aktiviteterne, der kommer i centrum. Det lidt følsomme og tilbagetrukne hovedgreb styrker og understøtter Kildegårdens eksisterende anlæg og får dermed etableret en overbevisende iscenesættelse af både nyt og gammelt. Det skaber et troværdigt og rart sted, som vil kunne danne ramme om særlige begivenheder med store menneskemængder såvel som hverdagslivet over dagen, ugen og året med de mange forskellige brugere af Kildegården. Den åbne plads giver mulighed for, at gæster intuitivt kan orientere sig og finde vej. Materialetilgangen med en rødlig palette af naturmaterialer skaber en enkel og overbevisende iscenesættelse af de eksisterende bygninger såvel som en enkel og rolig arkitektonisk ramme omkring de mange brugere, og deres forskellige møbler og indretninger. Multibanen og Dansescenen skaber på enkel vis mulighed for en meget bred vifte af aktiviteter fra skøjteløb og vandleg til boldspil, boksetræning, dans, gymnastik, yoga og mange forskellige former for formel og uformel optræden med iscenesættelse, synergi og samspil mellem udøver og tilskuer. Det vurderes, at det skaber en reel multifunktionalitet med brugsmuligheder for de fleste af Kildegårdens brugere og en god iscenesættelse af aktiviteterne med følgende potentiale for social synergi og kontakt mellem de forskellige brugergrupper. Disponeringen af Idræts- og Bevægelsescenteret samt boligerne skaber mulighed for en centralt placeret grøn parkeringsplads, der kan fungere som central fordelingsrum for hele Kildegården i fremtiden. Det vurderes som en stor styrke for områdets sociale sammenhængskraft og synergi, og tilbyder samtidig kort gangafstand og god tilgængelighed for stort set alle Kildegårdens brugere. 7

8 Bebyggelsen mod områdets kant tilbyder en mulighed for at skabe gode og klare relationer til de omkringliggende områder ved Møllehusvej, på træningsbanerne og i Idrætsparken. Især til træningsbanerne skabes en stærk sammenhæng gennem det foreslåede aktivitetsbælte, der flankerer Idræts- og Bevægelsescenteret. Boligtypologien skaber et markant byrum ud mod Møllehusvej og tilbyder desuden en afklaret overgang fra boliger til have og videre til den offentlige park i Kildegården. Samtidig skabes ugenerte, støjfri udearealer bag ved boligerne. Den åbne og fleksible plan i Kunstens Hus rummer ganske givet et stort potentiale for mangfoldig anvendelse og fleksibilitet i den daglige eller ugentlige programmering af rummene såvel som en overordnet fleksibilitet i forhold til ommøblering og -programmering over tid. Det vurderes som et stort potentiale. Den åbne plan vækker dog samtidig bekymring i forhold til brugernes ønsker om adskilte funktionsrum visuelt såvel som akustisk. Der lægges vægt på at forslaget eventuelt kunne deles ind i mere adskilte rum såfremt dette måtte være nødvendigt. Størst er dog begejstringen for den mulige synergi og fleksibilitet. Den dybe facade med nicher til arbejdsrum såvel som udstillings- og depotfaciliteter er både funktionel og en spændende måde at iscenesætte relationen mellem værkstedet og omgivelserne, mellem inde og ude og mellem de arbejdende og forbipasserende tilskuerne. Der er blandt flere af dommerkomiteens medlemmer tvivl om facadebeklædningens kvalitet i forhold til udtryk og holdbarhed, og der lægges vægt på at kvalitet og udtryk skal trykprøves og kvalitetssikres i den videre proces, som forslagsstillerne også selv lagde op til ved præsentationen. Der er i dommerkomiteen enighed om at forslaget inden for alle tre delopgaver, hver for sig og tilsammen rummer et meget robust udgangspunkt for det videre arbejde med et meget højt niveau af forståelse for både stedet, brugerne og funktionen. BCVA / AART / Kragh og Berglund Helhedsplanen organiseres omkring en ny hovedforbindelse, Sporet, der skal forbinde Kildegården fra hovedindgangen mod nord til Roskilde Idrætspark mod syd. Sporet binder hele bebyggelsen sammen og samler så vidt muligt alle vigtige byrum og funktioner langs forløbet. Sporet kanter sig igennem bebyggelser og byrum fra indgangen mod nord rundt om Kunstens Hus, forbi Tingstedet og Byens Gulv, forbi Multibanen og rundt om klublokalet til oplysningens hus, hvorefter det fortsætter sydpå for at munde ud i Idrætsparken. Sporet aftegnes med hvide striber på asfalten. Boligbebyggelsen mod Møllehusvej samles i syv lave punkthuse i landskabet omkring en snoet vej. Parkeringen koncentreres i et større samlet P-plads mod Møllehusvej og langs træningsbanerne. 8

9 I de centrale uderum er der et stort og mangfoldigt udbud af landskabsrum og aktivitetsflader, fast og mobilt inventar til bevægelse, ophold, leg samt forskellige typer af bemalinger af nye og eksisterende overflader m.m. Kunstens hus placeres ved den nordøstlige indgang til Kildegården som en rund bygning, der leder gæsterne ind langs sporet til indgangen af huset, som vender ind mod Kildegårdens midte. Omkring huset foreslås en cirkulær kantzone i stenmel, hvor man kan trække ud af huset og arbejde udendørs. Mod sydvest indbygges en trappe i facaden til udendørs ophold med udsigt over pladsen. Indenfor disponeres huset i fire værkssteder fordelt mod nordøst omkring en knækket fordelingsgang. Fordelingsgangen og værkstederne adskilles af en superreol med forskellige rum til opbevaring og udstilling såvel som vaske og skabe. De forskellige værksteder adskilles af skillevægge med fleksible skydedøre. Mod sydvest placeres en lukket kerne med tekniske rum, depoter og toiletter mens en anden kerne mod nordvest disponeres til ovnrum og udedepot. Dommerkomiteens vurdering: Sporet tilbyder et enkelt og klart organiserende princip, der både konkret og oplevelsesmæssigt kan binde området sammen både internt såvel som med de vigtigste omgivelser. Ved at orientere det nye Idræts- og Bevægelsescenter ind mod Sporet skabes der en aktiv forplads foran centeret, der troværdigt sikrer en social og oplevelsesrig forbindelse mellem Kildegården og det nye Idræts- og Bevægelsescenter. På trods af det oplevelsesrige forløb stiller dommerkomiteen spørgsmål ved disponeringen af Kunstens Hus, der visuelt kommer til at blokere og vende ryggen mod ankomsten fra byen. Stiforløbet med de mange sving kan virke som en omvej for de daglige brugere til fods og på cykel, samtidig kan den forekomme lidt uoverskuelig for nye gæster, der skal finde vej til faciliteter, særligt dem der ikke ligger på Sporet. Placeringen af parkeringspladser mod Møllehusvej og træningsbanerne skaber en uheldig barriere mellem Kildegården og omgivelserne. Det er lidt uklart, hvordan de nære uderum til de nye boliger skal afgrænses i forhold til vejen på den ene side og parken på den anden. De nye centrale udearealer forskydes omkring Kunstens Hus, og selvom udearealerne byder på en stor mangfoldighed af aktivitetstilbud, landskaber og steder, bliver der ikke etableret et klart nyt byrumshieraki og centrum, der sikrer sammenhæng og helhed eller et overbevisende samspil med de gamle kasernebygninger. 9

10 Kunstens Hus får indgang fra midten af Kildegården. Det skaber en naturlig orientering indad men samtidig en mindre imødekommende bagside mod indgangen til Kildegården hvor husets depot og ovnrum placeres. Kunstens Hus fremstår fleksibelt og funktionelt i sin plandisponering. De fire værksteder der kan åbnes og lukkes efter behov opfylder de funktionelle ønsker til huset. Fællesarealet fremstår som en forholdsvist lukket gangzone, der ikke umiddelbart inviterer til ophold og samvær. RUBOW / MUTOPIA Helhedsplanens hovedfortælling er mødet mellem pladsens befæstede flade og landskabets grønne have. Samtidig er det målet at planen skaber to nye akser, der skal koble Kildegården til henholdsvis byens kultur- og læringsliv samt idrætsparkens sport og bevægelse. Idræts- og Bevægelsescenteret opdeles i to mindre bygninger forbundet af en glasfoyer med adgang fra både nord og syd. Parkeringen placeres som perimeter parkering mod grundens sydlige og vestlige kanter, mens boligerne placeres som 3 og 4 etagers boliger ind mod parken. Pladsen udvikles gennem en inventarstrategi, der tager afsæt i de eksisterende asfaltflader, som repareres og indrettes med hvid termoplastbemaling og en vifte af nye hvide byrumsmøbler, der dels skal binde området sammen og fungere som wayfinding og identitet. Inventarstrategien dækker alt fra cykel- og bilparkering til boldbaner, træningsredskaber, overdækninger og belysning på tværs af Kildegården. Kunstens Hus placeres dristigt i midten af det symmetriske kaserneanlæg og bliver dermed entydigt det nye centrum i Kildegården. Det er hensigten, at Kunstens Hus her skaber sammenhæng og helhed i området og samtidig skaber nye byrum. Huset udformes som en stor tagflade med en tilbagetrukket glasfacade. Taget løftes op i hjørnerne mod nordvest og sydøst og trykkes ned i de to andre hjørner så der opstår adgang diagonalt henover tagfladen. Tagfladen bliver dermed et organisk svunget landskab med to toppe. Taget kan bruges som et aktivt landskab med udsigtspunkter og en tribuneagtig opholdstrappe, der kan bruges til leg og ophold eller tilskuerpladser til undervisning, opvisning og lign. Under det store tag ligger de fire værksteder i et samlet rum, der udgør Kunstens Hus. Værkstederne fordeles to og to i plan i de hjørner, hvor taghøjden er højest, mens de lave hjørner bruges til sekundære faciliteter såsom ovnrum, depot, teknik og toiletter. Værkstederne indrettes i hvert sit område med egen vask og egen udgang. Hvert område kan lukkes af fra de andre med gardiner nedhængt fra loftet. I midten af rummet etableres et fælles 10

11 køkken, mens der etableres udslagsvask og hylder til opbevaring og udstilling på væggen mod de sekundære faciliteter. Dommerkomiteens vurdering: Med placeringen af Kunstens Hus i midten af aksen styrkes de to forbindelser langs Kildegårdens sider til henholdsvis byens kulturliv og Idrætsparkens sport og bevægelse. Placeringen forstyrrer imidlertid det eksisterende hierarki mellem hovedbygning, forplads og de sekundære bygninger, og det virker tvivlsomt om placeringen, som det angives, vitterligt vil bidrage til at skabe helhed og sammenhæng. Forbindelsen diagonalt over huset vil ikke opleves i øjenhøjde, da man ikke vil kunne se henover taget, og det vurderes, at de færreste vil vælge netop den smutvej i daglig brug da, man skal tre meter op og ned igen for at komme over. Med den centrale placering kommer huset dermed til at adskille frem for at forbinde de eksisterende byrum over midten af bebyggelsen og dermed sløres hierarkiet, rollefordeling og sammenhængen i de eksisterende byrum, selvom der tilføjes nye kvaliteter i to de strøg langs Kildegårdens flanker. Opdelingen af Idræts- og Bevægelsescenteret virker positivt idet hallens skala brydes ned, og der skabes tilgængelighed til begge sider. Parkeringen langs kanterne af området vurderes at skabe en uhensigtsmæssig bagsiderelation til de omkringliggende områder. Møbleringsstrategien med hvide møbler vurderes som en effektfuld og pragmatisk tilgang, der kan styrke byliv, kultur og aktiviteter og skabe en god grafisk sammenhæng på området. Tagfladen på Kunstens Hus fremstår smukt velkomponeret og meget appellerende i sin udformning. Taget skaber et sjovt landskab til bevægelse, uformelt ophold og leg, men der er i dommerpanelet tvivl om, hvorvidt det egner sig til mere organiserede brugsformer såsom udendørs undervisning som tribune til optræden og lignende. Den åbne plan i huset skaber mulighed for ny integration og sammenhæng på tværs af værkstederne som bifaldes, men planen sikrer ikke samtidigt den nødvendige fleksibilitet til at kunne opdele de forskellige værksteder akustisk og visuelt, hvis dette skulle blive nødvendigt i processen med husets brugere inden byggeriet eller i de daglige brugsscenarier. Opdelingen med gardiner virker ikke robust nok til at håndtere dette behov og vurderes derfor at begrænse funktionaliteten for brugerne. 11