Medinddragelse og lighed -en god idé?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medinddragelse og lighed -en god idé?"

Transkript

1 Mari Holen Medinddragelse og lighed -en god idé? En analyse af patienttilblivelser i det moderne hospital Ph.d-afhandling Forskerskolen i Livslang Læring, Center for Sundhedsfremmeforskning, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet Juni 2011

2

3 Indhold Forord... 6 DEL 1: Introduktion... 7 Kapitel 1: Indledning... 8 Lighed og medinddragelse politiske interventioner rettet mod et patientcentreret sygehusvæsen... 9 Lighed Medinddragelse Hvorfor undersøge patienttilblivelser i relation til medindragelse og lighed? Forskningsspørgsmål Afhandlingens struktur Ph.d. projektets aspekter som ikke fandt vej til afhandlingen Kapitel 2: Forskning i medinddragelse og lighed Forskning om medinddragelse og hospitalisering Forskning om lighed og hospitalisering Centrale forskningsarbejder indenfor patientcentrering af sundhedsvæsenet Udviklingsprojekter om medinddragelse og lighed Kvalitative undersøgelser fra offentlige institutioner Forskning i patientroller og hospitalisering Kapitel 3: Hospitalet og patienten før og nu Medicinen, sygdom, hospitalet og patienten idéhistorisk set Hospitalernes fremvækst i Danmark Biomedicinen i det 21. århundrede Psy disciplinernes indtog Livets politik biomedicinen i det 2100 århundrede Hospitalet som institution Hospitalets samfundsmæssige formål og organisering Hospitalet som rum og materialitet Hospitalet som social institution Hospitalet og patienten før og nu DEL 2: Metodologi Kapitel 4: Afhandlingens ontologi og epistemologi Overordnet ontologisk og epistemologisk situering af projektet Patient som forhandlet identitet Forskersituering

4 Etnografisk feltarbejde positioner og valg Det empiriske materiales status Kapitel 5: Empiriproduktion Planlægning af feltarbejdet Udvælgelseskriterier for valg af afdelinger Etableringen af empiriaftaler Præsentation af hospitalsafdelingerne Tilrettelæggelse af feltarbejde Etiske overvejelser og refleksioner Forskningsstrategier og metoder Observationer Situerede interviews Feltnotater Observerende team Skriftlige dokumenter og materialer Optagelser Projektets empiriske materiale Kapitel 6: Teoretiske begreber Afhandlingens centrale begreber Praktiseringer Foucaults analytikker: sprog og praksis Butlers performancebegreb Videreudviklinger fra Butlers performancebegreb STS traditionens begreber om praksis og enactment Praktiseringsbegrebets relation til praksis og enactment Praktiseringsbegrebets institutionelle rum og materialitets forståelser Subjektiveringer Positioneringer Identitetskategorier Handlerum, forhandling og forandring Et bud på en teoretisk informeret analytik Kapitel 7: Analysestrategiske greb: Veje og afveje i det analytiske arbejde Kollektivisering af analyseproces Forløbsbeskrivelse af analyseveje og afveje Prøveanalyser Tilbage til materialet Fra patientidentiteter til normativiteter Praktisering af normativiteter

5 Problematiseringer Vidensformer og måder at tænke på Institutionelle rationaler Biomedicin, psykologi, neoliberalisme og omsorg som rationaler i hospitalet DEL 3: Analyse Introduktion Kapitel 8: Praktisering af objekthed Objekthed i litteraturen - et kort strejftog Objekthed som gørelser - med Inge i dialysen Citerende praktiseringer Upassende praktiseringer Upassende gørelsers effekter Objekthed som splittelse af subjektet Objekthed som afhængighed Handlerum og mulighedsbetingelser Normen om objekthed Normen om objekthed i relation til medinddragelse og lighed Kapitel 9: Praktisering af selvstændighed Selvstændighed i litteraturen - et kort strejftog Uselvstændiggørelser At gøre nok selv At gøre noget for at blive rask Familien og kulturen som problem Kamals strategier i afdelingen Selvstændiggørelser i grænseland Grænser mellem selvstændighedsgørelser og egenrådighedsgørelser Problematiseringer Nannas strategier i møde med Kamals strategier Carls praktiseringer af selvstændighed Problematiseringer af Carl Normen om selvstændighed Normen om selvstændighed i relation til medinddragelse og lighed Kapitel 10: Praktisering af troværdighed Troværdighed i litteraturen - et kort strejftog En sygeplejekonference Konkurrerende virkeligheder Tanjas virkelighed Tanja en problematisk patient

6 Forhandlinger af sygdom Synlige beviser Hun nægter Biomedicinen som virkelighedssamstemmende Biomedicinens sprækker Forhandlinger af det psykiske og det sociale Det tager jeg ikke skade af Det sygdomsmæssige, det psykiske og det sociale som virksom distinktion Handlerum og mulighedsbetingelser Normen om troværdighed Normen om troværdighed i relation til medinddragelse og lighed Kapitel 11: Praktiseringer af særlighed Særlighed i litteraturen - et kort strejftog Bodils fortælling om relationen til patienterne Særlighed som intimitet Intimitet som familiær figur Intimitet som bekendelse Særlighed som interessanthed At være en interessant patient Afdelingen som interessantgjort Normen om særlighed Normen om særlighed i relation til medinddragelse og lighed DEL 4: Afslutning Kapitel 12: Konklusion og perspektivering Praktisering et begreb med potentialer At blive til som forståelig patient et spørgsmål om at balancere mellem forskellige implicitte institutionelle normer At blive til som forståelig patient = at blive inddraget og/eller ligestillet? At blive til som forståelig patient et spørgsmål om at tage ansvar Lighed og medinddragelse som ansvarlige praktiseringer Ansvar for lighed? Manglende ansvar hos de professionelle? Medinddragelse og lighed en god idé? Resume af afhandlingen English summary Bilag Bilag 1: Informationsbrev til afdelingerne

7 Bilag 2: Informationspjece til patienterne (dansk, engelsk, tyrkisk, kurdisk, arabisk og somalisk) Bilag 3: Godkendelse fra Datatilsynet Litteratur

8 Forord Denne afhandling ville ikke være blevet den samme uden støtte og opmuntringer fra en række mennesker. Tak til Professionshøjskolen Metropol, Sygeplejerskeuddannelsen, som har støttet projektet økonomisk. En meget stor tak til forhenværende studierektor Ulrich Thostrup, som interesseret har fulgt projektet fra sidelinjen gennem hele processen. Uden den store velvilje fra de to hospitalsafdelinger, hvor projektets empiriske materiale er genereret, havde projektet ikke været muligt. Tusind tak både til dem, der åbnede dørene, og til de mange patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle, som velvilligt har øset af deres viden og erfaringer og ladet mig følge dagligdagen på hospitalet på tætteste hold. Forskerskolen i Livslang Læring har udgjort en vigtig platform i mit ph.d. forløb. Tak til Linda Lundgaard Andersen og Birger Steen Nielsen for at have givet værdifuld sparring på projektet. En særlig tak til min vejleder Annegrethe Ahrenkiel, som har ydet en stor og konstruktiv indsats gennem hele forløbet. Jeg har haft et fantastisk, tæt og givende samarbejde med Sine Lehn- Christiansen og Agnete Neidel under det meste af ph.d. forløbet. TUSIND TAK. Også tak til Lene Storgaard Brok, Vibe Larsen, Sharmila Holmstrøm, Signe Thingstrup og andre gode venner og ph.d. kollegaer ved forskerskolen. I har alle været med til at gøre tiden på forskerskolen både sjov, faglig interessant og til at holde ud, når det også var svært. Tusind tak til kollegaer ved Center for Sundhedsfremme og Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning for at have indlemmet mig i et spændende forskningsmiljø og godt kollegialt fællesskab. Marianne Hjortsø har foretaget et kæmpe arbejde med at læse korrektur på afhandlingen. Tusind tak for det. Endelig og vigtigst; tak til Mille Rude for uvurderlig støtte i processen og for flotte illustrationer. 6

9 DEL 1: Introduktion 7

10 Kapitel 1: Indledning Denne afhandling undersøger to politiske kongstanker eller målsætninger, som er centrale i sygehusvæsenet i dag, nemlig tanken om lighed og tanken om medinddragelse. Disse idéer indskriver sig i en større udviklingstendens, der har ramt sundhedsvæsenet de sidste årtier, og som overordnet kan karakteriseres som et ønske om at sætte patienten i centrum. At være patient i dag er ikke det samme, som det var at være patient for bare 30 år siden i hvert fald ikke på et politisk-ideologisk plan. Samtidig er det naivt at forestille sig, at der skulle eksistere medinddragelse og lighed i den konkrete kliniske hverdag, blot fordi idealerne om et patientcentreret sundhedsvæsen er intensiveret. Dette aktualiserer og interessantgør empiriske undersøgelser af netop dette forhold, en ambition dette projekt forfølger. Projektets empiriske materiale er genereret ved et etnografisk feltarbejde på to somatiske hospitalsafdelinger i Danmark. Den ene afdeling er en abdominalkirurgisk afdeling i Hovedstadsregionen, og den anden er en nyremedicinsk afdeling i Jylland. Den sparsomme forskning i Danmark om patientinddragelse viser, at der reelt er en begrænset inddragelse af borgere i deres møde med sundhedsvæsenet, men at i den grad der sker inddragelse, sker dette i selve interaktionen mellem patient og behandler (Knudsen & Højlund 2010). Dette kan være et argument for at undersøge møder mellem professionelle og patienter nærmere. Min interesse ligger i at undersøge, hvordan et patientorienteret sundhedsvæsen praktiseres i de institutionelle handlerum. Jeg er specifikt interesseret i at undersøge hospitalisering i den sammenhæng, ikke blot fordi jeg ikke har kunnet finde meget forskning om lighed og inddragelse i forhold til hospitalisering men også fordi patienter står i et særligt afhængighedsforhold til sundhedsvæsenet, når de er indlagt. Patienterne er både fysisk bundet til afdelingen og således er løbende under observation. Samtidig er indlagte patienter som udgangspunkt alvorligt syge og afhængige af den hjælp sygehuset kan give. Måske er deres tilstand livstruende, medmindre de får hjælp. 8

11 Lighed og medinddragelse politiske interventioner rettet mod et patientcentreret sygehusvæsen Fra midt 1970-erne og til nu er der sket et markant skift i den måde, patienten er blevet italesat i sundhedsvæsenet (Zink Pedersen 2008, 2010). I policydokumenter fra tidligt 70-erne bliver patienten først og fremmest beskrevet som genstand for sundhedsprofessionelles interventioner. Op igennem 70-erne og 80-erne sker der et skift, hvor patienten nu omtales som én, der skal tage ansvar for sin egen sundhedstilstand. Baggrunden for skiftet er, at der fra politisk hold stilles krav om, at sundhedsvæsenet skal spare på ressourceforbruget. Patienten bliver så at sige et middel til besparelser. Tanken er, at sundhedsvæsenet kan spare ved, at patienter bliver mere ansvarlig ved dels at påtage sig at gøre mest mulig selv (selvhjulpenhed), og dels at acceptere at sundhedsvæsenets ressourcer ikke er ubegrænsede (neddrosling af forventninger). Senere op igennem 90-erne sker der endnu et skift i sundhedsvæsenet, et skift som sker på tværs af de samlede nordiske velfærdsstater, og som af mange samfundsforskere er karakteriseret som markedsgørelse af staten eller NPM (New Public Management). Disse neoliberale ændringer indebærer nye praksisformer og nye måder at indrette velfærdssystemet på, hvor værdier som effektivitet, selvansvar, frihed, empowerment, selvhjælp osv. står centralt (Mik- Meyer & Villadsen 2007). For sundhedsvæsenet betyder udviklingen, at patienter bliver pålagt en mere aktiv rolle. De skal ikke bare tage ansvar for egen sundhed, de skal også være velinformerede og kunne tage frie valg (Magnussen et al. 2009, Lehn- Christiansen & Holen 2011/in pres) Patienterne forventes at optræde som forbrugere og i den sammenhæng også fødselshjælpere i forhold til at øge sundhedsvæsenets kvalitet (Zink Pedersen 2010). Kvalitet bliver nemlig i disse år nøglen til, hvordan sundhedsvæsenet fra politisk hold kan styres både med hensyn til effektivitet og produktivitet, og i forhold til at levere den ønskede service. Helt konkret har man fra politisk hold indført Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), et bencmarkinginstrument, hvor sundhedsvæsenets institutioner med centralt fastsatte intervaller skal måles (akkrediteres) på baggrund af ligeledes centralt fastsatte standarder for god kvalitet. Markedsgørelsen af sundhedsvæsenet indebærer således paradoksalt nok mere statslig 9

12 styring, hvor idealet er at gøre det umålelige målbart, herunder patienternes tilfredshed. Denne arena har indflydelse på fremvæksten, udformningen og forståelsen af patientinddragelse og lighed. Nogle taler ligefrem om, at patienten er blevet et styringsredskab og en ledelsesopgave i sundhedsvæsenet, hvor drømmen er aktive, myndige og ansvarlige patienter, og et sundhedssystem der imødekommer patienternes krav, forventninger og oplevelser. Denne udvikling er ikke først og fremmest koblet til humanistiske idealer, men til bestræbelserne om at give kvalitet og skabe effektivitet i sundhedsvæsenet, dvs. neoliberale styringsidealer (Kjær & Reff 2010). Alligevel er billedet dog ikke entydigt, hvilket kommer frem, når man kaster et nærmere blik på lighed og medinddragelse. Lighed Siden 1973 har et af sundhedsvæsenets overordnede mål været, at alle skal have fri og lige adgang til at modtage hjælp i sundhedsvæsenet uanset deres økonomiske og sociale status og uanset, hvor de bor geografisk i Danmark. Finansiering af sundhedsvæsenet foregår overvejende via skatteindtægter, og hjælpen er derfor hovedsagligt gratis (medicin er ikke gratis), og idéen er, at det er borgerens behov, der bestemmer adgangen (Danielsen 2009). Vallgårda (2007) pointerer, at lighed er en udbredt værdi i de vesteuropæiske lande, men at lighed ikke altid forstås som det samme. Man kan fx skelne mellem lighed i resultater eller lighed i mulighederne for sundhed. Førstnævnte lighedsideal handler om, at man via velfærdsstaten og i dette tilfælde sundhedsvæsenet vil bidrage til lighed i sundhed dvs. at afhjælpe generelle forskelle i samfundet. Lighed i mulighed for sundhed derimod handler fx om, at adgangen til de sundhedsydelser, sundhedsvæsenet udbyder, skal være lige for alle. I Danmark kommer begge lighedsidealer til udtryk i sundhedsfaglige og sundhedspolitiske debatter (se fx Diderichsen et al. 2008). Idealet om, at lighed bør handle om, at befolkningens sundhedstilstand er mest muligt lige, kommer fx til syne, når det viser sig, at der er stigende ulighed i sundhed i Danmark i dag (Søgaard 2008). Det problematiseres, at Danmark til trods for at være et relativt lige land (fx i indkomstfordeling) stadig kæmper med en relativ høj indkomstberettiget ulighed i sundhed. Helt konkret er sygeligheden i Danmark højere blandt mennesker med lavt uddannelsesniveau og lav ind- 10

13 komst end i lande, vi sædvanligvis sammenligner os med. I debatten påpeges det, at der bør tænkes i kollektive løsninger på problemet, fx ved at indføre statslige initiativer i forhold til forhøjede priser på usunde fødevarer, eller at der bør ydes ekstra indsatser overfor socialt udsatte grupper. Men problematiseringerne rummer også andre stemmer. Skarpt sat op kan man sige, at debatten går på, hvorvidt det er individet selv, der har ansvaret for sin dårlige sundhedsstatus, eller det er et samfundsansvar at ændre på ulighed i sundhed (Lehn-Christiansen & Holen 2011/in pres), synspunkter der beror på netop opfattelse af lighed. Som regeringen udtrykker det i den nyeste handlingsplan for forebyggelse: Regeringen ønsker at vi hver især tager ansvar for vores egen og vores nærmestes sundhed. Men med ansvaret følger friheden til at træffe vores egne valg under hensyn til andre. Det offentlige skal sikre god information om de sunde og usunde valg (Regeringen 2009: 27) Citatet hviler på et syn på lighed, hvor lighed gøres ækvivalent med lige adgang til sundhed, og hvor problemer i ulighed handler om, at de enkelte må tage et forøget ansvar. Selv om der løbende foretages målinger af befolkningens sundhedstilstand i forhold til social baggrund, og disse tal altså fører til debatter, har det lighedsideal, som kommer til udtryk i regeringens handlingsplan for forebyggelse, en ikke ubetydelig vægt på et sundhedspolitisk niveau, nemlig et lighedsideal hvor den enkelte har ansvaret selv og kan træffe frie valg på baggrund af god information. Og det er i dette lys, at målet om fri og lige adgang skal forstås. I Danmark er et af målene med sundhedsvæsenet, at borgerne skal have fri og lige adgang til sundhedsydelserne. Det er altså tale om, at sundhedsvæsenet, ligesom beskrevet i forrige afsnit, skal fungere på markedslignende vilkår, og at frihed og lighed skal forstås inden for rammerne herfor. Lige adgang sikres således ved ens visitationsregler for alle patienter og et mest muligt standardiseret sundhedsvæsenet. Idealet er, at en bestemt diagnose eller tilstand giver billet til en bestemt behandling, som man som borger kan vælge at modtage på et ønsket hospital. Lighed er således i høj grad blevet transformeret til ensartethed, dvs. bestræbelserne går på at sikre så ens behandling for patienter med samme sygdom som muligt. Som oversygeplejersken på den ene af de to hospitalsafdelinger, jeg har undersøgt, udtrykker det: 11

14 Jo mere overensstemmelse der er mellem den måde patientforløbene er planlagt på og det patienterne reelt oplever, jo større er patienttilfredsheden. Målet for afdelingen er størst mulig standardisering. (Feltnote KA1) Selv om denne lighedsopfattelse står stærkt bl.a. ved at være sat i system ved at standardisere sundhedsvæsenet, betyder det ikke, at den anden lighedsopfattelse at behandle mennesker uens for at opnå lighed også eksisterer i sundhedsvæsenet. Danske Regioner (2010) annoncerede i marts 2010, at seks værdier skulle være byggestenene i et nyt helhedssyn på udvikling og styring af det danske sundhedsvæsen. Lighed blev her anslået som den ene værdi 1 og defineret som at det skal være lighed i pleje og behandling for alle borgere. Et eksempel på målsætning er: Reduktion i forskelle i adgang til behandlingstilbud, dødelighedsrater, patienttilfredshed, patientskader m.v. mellem forskellige grupper eksempelvis personer, som lider af somatisk og psykisk sygdom, mænd og kvinder eller personer med kort og lang uddannelse. (Danske Regioner 2010: 9) Af initiativer lægger Danske Regioner op til udarbejdelse af sundhedsprofiler, som giver et billede af social ulighed i sundhed, skræddersyede tilbud til udsatte grupper samt sundhedstjeneste forskning, der skal pege på årsagerne til ulighederne. Danske Regioners værdioplæg rummer således både en opfattelse af lighed som lighed i adgang og resultat, samtidig med at initiativerne hviler på en opfattelse om, at der må ydes en ekstra indsats over for nogle grupper for at opnå lighed. Således bryder værdierne med, at lighed er det samme som enshed, men værdigrundlaget forholder sig omvendt ikke til, at regionerne via økonomiaftaler med staten stadig i kraft af DDKM er forpligtet på at arbejde med ensretning gennem standardisering og benchmarking. Samtidig findes der i dag konkrete initiativer, som yder en ekstra indsats over for socialt udsatte borgere. Fx oprettet Bispebjerg Hospital som det første i Danmark en stilling som socialsygeplejerske med henblik på at yde en ekstra indsats over for indlagte patienter med stofmisbrug og andre socialt udsatte patientgrupper (www.bispebjerghospital.dk). Man kan således sige, at lighedsidealet rummer forskellige opfattelser af lighed, hvor det mest dominerende er et syn på lighed som ensartethed. Det kan 1 De andre er effekt, patientfokus (inddragelse), patientsikkerhed, rettidighed og omkostningseffektivitet. 12

15 synes paradoksalt i forhold til den politiske målsætning om medinddragelse, hvor man umiddelbart ville tro, at det handlede om at inddrage den enkelte patient i patientforløbet og således tone patientforløbene forskelligt afhængigt af den enkelte patients ønsker og behov. Lad os kaste et nærmere blik på medinddragelse. Medinddragelse Medinddragelse er et andet af sygehusvæsenets vigtigste indsatsområder i disse år, men som allerede slået fast, finder medinddragelse først rigtig fodfæste som politisk målsætning i forbindelse med markedsgørelsen af sundhedsvæsenet og indførelse af kvalitetsmålinger. Tanken er, at patienter skal involveres i eget pleje- og behandlingsforløb, og medinddragelse bliver i 00 erne en national indikator (DDKM) for patienttilfredshed på de danske hospitaler (www.sundhedskvalitet.dk). Det vil sige, at alle hospitaler bliver målt på, hvor godt deres patienter vurderer at blive inddraget under indlæggelse. Kommende og nuværende patienter kan løbende gå ind og se, hvor godt de forskellige hospitaler klarer sig i forhold til medinddragelse. Patienttilfredsheden for indlagte patienter i Danmark ligger mellem 82 % (Frederiksberg Hospital) og 100 % (Ringsted sygehus og Skagen gigt- og rygcenter) med et landgennemsnit på 90%. Landsgennemsnittet for patienter, der udtrykker tilfredshed med graden af medinddragelse, ligger på 83% - fra 68 % (Fakse Sygehus) til 100 % (Skagen gigt- og rygcenter). (www.sundhedskvalitet.dk) Region Hovedstaden definerer medinddragelse som indeholdende to dimensioner, nemlig medinddragelse i eget forløb og repræsentativ medinddragelse (www.regionh.dk), hvor medinddragelse i eget forløb sigter til, at patienter skal indgå som aktive medspillere i forhold til egne forløb. Målet er, at patienternes egne perspektiver skal inddrages i planlægnings- og beslutningsprocesserne i praksis. Repræsentativ medinddragelse handler derimod om, at inddrage patienter både som enkeltpersoner, som grupper og som patientorganisationer i forbindelse med den generelle kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet herunder politiske beslutningsprocesser. På et konkret niveau eksisterer der dog mange forskellige forståelser af medinddragelse og patientdeltagelse (Færch 2008, Færch & Harder 2009), så selv om medinddragelse er et udtalt politisk mål, indebærer det ikke en enighed om, hvad begrebet rummer. Medinddragelse kan forstås som udtryk for forskellige tendenser i sundhedsvæsenet, hvor jeg allerede har peget på, at med- 13

16 inddragelse skal ses som resultat af ønske om at gøre patienten til en aktiv forbruger i et sundhedsvæsen, der fungerer på markedsvilkår. Borgeren er gået fra at være borger til bruger, ligesom brugerne nu tilbydes ydelser, hvor borgerne før modtog hjælp. Med kundestatussen er der fulgt rettigheder, såvel som der er sket en øget individualisering. Ansvaret for egen sygdom og sundhed er i højere grad placeret hos den enkelte patient. En anden af de tendenser, der har haft betydning for fremvæksten af medinddragelse og også lighed, er den, jeg vil kalde et ønske om at humanisere sundhedsvæsenet. Synliggørelse af, hvordan sundhedsvæsenet i al almindelighed og hospitalerne i særdeleshed objektiviserede patienter, blev for alvor sat i scene af den medicinske sociologi og dele af sygepleje- og omsorgsforskningen op igennem sidste halvdel af forrige århundrede (Turner 1995, Lupton 2003, Hall 1997, Martinsen 2000). Hermed lå præmisserne til rette for at udtrykke ønske om at humanisere sundhedsvæsenet, dvs. gøre sundhedsvæsenet mere patientorienteret ved at lade patienternes egne oplevelser af fx sygdom spille en rolle i diagnosticeringsprocessen. Forestillingen er, at mennesker netop ikke er objekter og derfor heller ikke kan behandles som sådan. Der tales om, at hele mennesket må inddrages ved sygdom og at der må lyttes til menneskets egne erfaringer og oplevelser af at være syg. Centralt i den hjælp mennesker skal have, når, når de er syge, er omsorg som selve grundlaget for menneskelig sameksistens. At tage vare på hinanden handler i denne sammenhæng ikke blot om at løse problemer ved enkeltdelene (apparatfejlsmodellen), men netop at tage sig af det hele menneske. Man kan sige, at der med denne humaniseringsbølge kommer en større opmærksomhed i sundhedsvæsenet på de humane sider af det at fx være indlagt. Fx har de fleste hospitaler etiske målsætninger, ligesom de fleste sundhedsprofessionelle opererer med etiske kodeks for, hvordan de skal omgås patienter. En tredje markant tendens, som har haft betydning for medinddragelse som politisk målsætning, er patientorganisationernes styrke og indflydelse. De sidste år har vi set en voldsom stigning i patientorganisationer. Disse organisationer har fået mere og mere magt og indflydelse. Patientorganisationerne står samlet i kravet om mere indflydelse og konkret mere inddragelse af den enkelte patienter fx under indlæggelse (Danske Patienter 2008). Patientorganisationernes krav om medinddragelse kan ses i forbindelse med ønsket om humanisering af sundhedsvæsenet. Men kravene peger samtidig på en anden bevægelse, fordi de kommer fra patientorganisationer, som i sig selv har mange interesser og også andre typer af interesser, end en humaniseringsbølge har 14

17 haft. Patientorganisationerne er først og fremmest interesseorganisationer, som er koblet op på bestemte diagnoser. Dermed kan man sige at patientorganisationerne også er interne konkurrenter om midler og opmærksomhed osv. Selv om medinddragelse ser ud til at være blevet koloniseret af markedsgørelsestendenser, i hvert fald på et politisk-ideologisk plan, så har alle disse tendenser betydning for den måde, hvorpå medinddragelse bliver til virkelighed i en klinisk virkelighed. Medinddragelse rummer således potentielt sprækker og mulighedsbetingelser. I det følgende vil jeg gå lidt nærmere ind på, hvordan jeg i dette projekt har valgt at undersøge medinddragelse og lighed. Dette projekt går til spørgsmålet om medinddragelse og lighed ved at sætte fokus på patienttilblivelser, hvilket kræver en nærmere forklaring. Hvorfor undersøge patienttilblivelser i relation til medindragelse og lighed? Som min redegørelse af idealerne om lighed og medinddragelse viser, så rummer idealerne potentielt flere divergerende syn på medinddragelse og lighed, spørgsmål som er direkte linket til synet på patienten, og som får afgørende betydning for, hvordan medinddragelse og lighed kommer i spil. Skarpt sat op kan man sige, at der er forskel på at betragte patienten som en kunde, der tilbydes service, og at betragte patienten som en omsorgstrængende person, der skal tilbydes en personligt tilpasset pleje, behandling og omsorg. Der er også forskel på at betragte patienten som én, der frit kan foretaget valg og derfor selv er ansvarlig for egen situation, og at betragte patienten som én, hospitalet skal tage særlige ansvar for, fordi patienten måske ikke er stand til at tage ansvar for sig selv. Medinddragelse og lighed bevæger sig altså i et politisk-ideologisk landskab som flertydige begreber, der grundlæggende peger tilbage på forskellige opfattelser af, hvad en patient er eller bør være. Man kan derfor forestille sig, at udformningen af medinddragelse og lighed dvs. hvordan de kommer til at udspille sig i praksis vil være afhængig af, hvilke opfattelser og udformninger af patient, der hersker her. Dette aktualiserer empiriske undersøgelser af forholdet mellem hvem patienten er og medinddragelse og lighed. 15

18 Afhandlingens fokus på tilblivelsesprocesser beror også på afhandlingens teoretiske og forskningsmæssige inspiration af poststrukturalistisk tænkning. I tråd hermed anlægger jeg en anti-essentialistisk tilgang til den forskningsgenstand, der undersøges, i dette tilfælde medinddragelse og lighed. Medinddragelse og lighed ses således ikke i projektet som noget, der blot kan implementeres. Det ville være at antage, at medinddragelse og lighed eksisterer som stabile størrelser, som det er muligt at få øje på, når praksis studeres. Tilgangen i projektet er dog, at medinddragelse og lighed må studeres i de lokaliteter, hvor de siges at skulle virke. Helt konkret jeg ser fænomenerne medinddragelse og lighed som nogle, der er blevet til på baggrund af nogle særlige mulighedsbetingelser, herunder problematiseringer, og da helt konkret problematiseringer af patientens rolle eller position i den kliniske praksis. Spørgsmålet om, hvorvidt patienter bliver inddraget i egne patientforløb og der eksisterer lighed i patientbehandlingen, kan derfor grundlæggende siges at handle om, hvem den moderne hospitalspatient er eller rettere får lov til at blive i de særlige rammebetingelser, der udgøres af en hospitalsafdeling. Jeg retter derfor i dette projekt blikket mod det, der søges medinddraget og ligestillet, nemlig patienten. Min interesse går på, hvem patienten er eller har mulighed for at blive til som i en hospitalsafdeling, for efterfølgende at undersøge, hvordan disse tilblivelsesprocesser er relateret til de politiske forestillinger om medinddragelse og lighed. Den franske filosof Michel Foucault og den amerikanske filosof Judith Butlers tænkning om subjektets position er med til at danne det landskab, hvor min afhandling befinder sig. Specifikt har dette betydning for, hvordan jeg forstår og undersøger patientkategorien. Både Foucault og Butler ser subjektet som en effekt af regulerende praksisser. At forstå og studere subjektet; altså hvordan mennesker bliver forståelige som personer, indebærer således at undersøge de praksisser og teknologier, der gør subjektet muligt. Konkret betyder det i mit projekt, at jeg ser patient som noget, der muliggøres af de praktiseringer, der finder sted i hospitalet. Det betyder ligeledes, at jeg ikke forstår patient som en given, stabil størrelse, der venter på repræsentation. Patient er tværtimod til stadighed udgangspunkt for forhandlinger og forviklinger, samtidig med at forhandlingerne og forviklingerne sker inden for visse rammer af forståelighed. Jeg ønsker med projektet at blive klogere på dels processerne i forhold til hvad det vil sige at være patient i sig selv, dels de vilkår, der er med til at strukturere eller bestemme forståelige talestrømme og praksisformer for patienter i det moderne hospital. Pointen er at undersøge, 16

19 hvad det vil sige at være patient fra en tilgang, hvor det at være patient netop skabes i samspillet i relationerne mellem de forskellige aktører i hospitalet og som en del af de institutionelle rammer og den historiske sammenhæng, som hospitalet udgør. Således kan man i denne optik netop ikke tale om patient som en præeksisterende identitet eller entitet, som man som professionel eller institution i større eller mindre grad kan inddrage eller ligestille. Det interessante er derfor selve tilblivelsen af patient, dvs. hvordan patient bliver muliggjort i de relationer, personen optræder. Samtidig findes der heller ikke ét patientbegreb eller én patientrolle. Der eksisterer en række forskellige opfattelser af og måder at gøre patient på, som er koblet på differentierede måder til medinddragelse og lighed. Patient må således forstås og undersøges som en mangfoldig konstruktion (Kjær & Reff 2010, Tjora 2008). At patient må forstås relationelt betyder ligeledes, at jeg i projektet arbejder med patienttilblivelser i en konkret lokalitet, nemlig to hospitalsafdelinger. Således ser jeg ikke isoleret på patientkategorien, men ser på, hvordan den bliver til i den særlige setting, jeg undersøger, hvilket kræver blik for institutionen, som patienttiblivelserne finder sted i og de praksisser, der råder her. Min tilgang tillader således en grundig analyse af selve grundlaget for medinddragelse og lighed, fordi det sætter spot på, hvordan patient bliver til som effekt af de institutionelle praktiseringer, der finder sted i hospitalet, og dermed potentielt kan tydeliggøre på hvilken måde og under hvilke omstændigheder, vi kan tale om, at sundhedsvæsenet praktiserer lighed og medinddragelse. Forskningsspørgsmål I det foregående har jeg argumenteret for, at der er gode grunde til at undersøge medinddragelse og lighed af hospitalspatienter, fordi disse er højprofilerede sundhedspolitiske målsætninger, som på forskellig vis søges implementeret i sundhedsvæsenet. I denne afhandling vælger jeg at se på, hvordan medinddragelse og lighed kommer til udtryk i danske hospitalsafdelinger. Jeg gør dette ved en etnografisk undersøgelse af to hospitalsafdelinger i Danmark. Dette fordi hospitalisering indebærer en særlig form for afhængighed for patienterne. 17

20 Som det er fremgået, har jeg valgt at angribe spørgsmålet om medinddragelse og lighed ved hjælp af en poststrukturalistisk optik, hvor jeg ser patient som noget, der løbende bliver til. Dette har jeg gjort, fordi jeg ser medinddragelse og lighed som uløseligt koblet til hvem, hospitalspatienten får mulighed for at blive til som. Selv om der politisk set i talen om medinddragelse og lighed opereres med forskellige opfattelser af hvem patient er, ser det ikke ud til dette spørgsmål interesserer forskningen omkring medinddragelse og lighed i nævneværdig grad (i næste kapitel vil jeg komme beskrive denne forskning nærmere). Tværtimod kan det se ud, som om de forsknings- og udviklingsprojekter, der er lavet om medinddragelse og lighed, i høj grad opererer med patient som en given, stabil størrelse, der mere eller mindre kan inddrages og stilles lige. Således udgør blikket på patienten, som noget der bliver til i relation til medinddragelse og lighed, en relativt uudforsket og dermed i en vis grad usynligt område. Derved kan et poststrukturalistisk funderet forskningsprojekt synliggøre nogle af de implicitte og usynlige processer, der er grundlæggende for at få øje på, hvordan medinddragelse og lighed praktiseres i hospitalet, og således udgøre den platform, hvorpå praksis kan kritisk beskues og reflekteres. På baggrund af ovenstående indkredsning af problemfelt og teoretisk situering af projektet rejser jeg følgende forskningsspørgsmål: Hvordan og under hvilke rammebetingelser udfolder patienttilblivelser sig i det moderne hospital? Hvilken relation er der mellem tilblivelsesprocesserne af patient og de politiske målsætninger om lighed og medinddragelse af patienter i dagens hospitalsvæsen? Afhandlingens struktur Jeg har valgt at strukturere afhandlingen i 4 dele: I første del introduceres afhandlingen. Kapitel 1 præsenterer og begrunder afhandlingens problemfelt og forskningsspørgsmål, samtidig med at kapitlet situerer afhandlingen teoretisk. I kapitel 2 præsenteres og diskuteres tidligere forskning om medinddragelse og lighed i relation til projektet. I kapitel 3 beskriver jeg det empiriske felt, hospitalet, både i et historisk og nutidigt per- 18

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Patient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.)

Patient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.) Patient Grundbog i sygepleje Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.) MUNKSGAARD Indholdsfortegnelse Introduktion.... 15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur....17 Del 1 Patient... 19 Hanne patient...

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen

Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed. Mennesket i centrum i et sammenhængende sundhedsvæsen Regionsrådet Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juni 2013 Ref.: EW/KES Medlems nr.: Sagsnr.: 1306-0006 Sundhedsplan - fælles ansvar for sundhed Regionsrådet har sendt forslag til Sundhedsplan-

Læs mere

Unga in i Norden: Referencegruppemøde

Unga in i Norden: Referencegruppemøde Unga in i Norden: Referencegruppemøde Roskilde Universitet 13. april 2015 Trine Wulf Andersen Lektor, phd Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning wulf@ruc.dk Program 11.00 11.15: Velkommen v/ Trine

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital

Visioner og mål 2020 Rigshospitalets fremtid. Region Hovedstaden. Visioner og mål 2020 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital Rigshospitalets fremtid Region Hovedstaden Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2 2010 Rigshospitalets fremtid 3 Rigshospitalet Danmarks internationale hospital 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Viden, virkning og virke

Viden, virkning og virke Keld Thorgaard, Morten Nissen og Uffe Juul Jensen (red.) Viden, virkning og virke forslag til forståelser i sundhedspraksis DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 2 HER STÅR FORFATTER I VERSALER OG 60 PCT.

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

DaSys forskningskonference, 16. November 2011. Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd Forskning i Fremtiden DaSys forskningskonference, 16. November 2011 Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd 2 En fremtid for forskning i sygepleje Er der en fremtid for sygeplejen? Hvad er fremtiden

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Det forebyggende Forfatter: Liv Grønnow, assistent på Center for

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Brugerinddragelse og teknologi

Brugerinddragelse og teknologi Brugerinddragelse og teknologi Finn Olesen, lektor, Ph.d. IÆK - Informationsvidenskab, Aarhus Universitet Leder af Platform for Koordineret Telemedicin, AU finno@imv.au.dk Patienter som brugere? Nye sundheds-

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN

VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN TIL GAVN FOR PATIENTER, BORGERE, PROFESSION OG SAMFUND Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011 FORSIDEBILLEDE: Elefantlandskab af Helle Malling Beck. Elefanten er valgt, fordi

Læs mere

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter

Ansættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere