Att.: Rektor. Sendt pr. tering med i Holstebro. udsætte. om o Akkredi- 3. juli Danmarks. Bredgade 38. Mail Web

Transkript

1 Erhvervsakademi MidtVest Att.: Rektor Henriette Slebsager Sendt pr. Betinget positiv akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet Akkrediteringsrådet har 20. juni truffet afgørelse om betinget positiv 1 akkredipå Er- tering med en varighed på 12 måneder af dett eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen indenn for laboratorieområdet i Holstebro hvervsakademi Midtvest (EA Midtvest). Rådets afgørelse er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udardog valgt bejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Akkrediteringsrådet har ikke at følge Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling om positivv akkredi- udbud- tering. Rådet vurderer, at udbuddet har væsentlige kvalitetsmangler, fordi det har væsentlige udfordringer med studenterfrafald og gennemførelse. Rådet mener derfor ikke, at kriterium 15, som handlerr om frafald og gennemførelse, er opfyldt på tilfredsstillende vis. Udbuddet af laborantuddannelsen i Holstebro var oprindeligt planlagt til behandat udsætte ling på rådsmødet 9. april Rådet valgte dog på mødet 9. april 2014 sagsbehandlingen, fordi frafaldstallene viste, at frafaldet var steget fra ca. 46 pct. for optagelsesårene 2009 og 2010 till ca. 60 pct. for optagelsesåret 2012 ( 15 ud af 25 optagne faldt fra). Rådet noterede, at Danmarks Akkrediteringsinstitution har haft fokus på det høje frafald i akkrediteringsrapporten, og selvom EA Midtvest har gennemført en række initiativer siden 2010, er det ikke lykkedes at nedbringe fra- for faldet. Rådet ønskede på den baggrund opdaterede oplysninger om frafaldstal optagelsesåret 2012 og status på de forskellige f frafaldsinitiativer. Akkrediteringsrådet 3. juli 2014 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade København K Tel Telefax Mail akkr@akkr.dk Web CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Tel Mail mahy@akkr.dk Ref.-nr. 14/ EA-Midtvest oplyser i brev af 28. april 2014, at der ikke er yderligere studerende fra optagelsesåret 2012, som er faldet fra, og at de studerende har angivet personli- EA ge årsager til frafaldet og ikke dårlig uddannelseskvalitet m.v. Dette, skriver Midtvest, bekræftes af de studerendes evalueringg af udbuddet, som viser en stor tilfredshed med studiet og uddannelsesstedet. 2 1 jf. 13, stk. 2, 2. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. Rådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter beslutning fra Uddannelses- og forsk- ningsministeren, jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademiuddan- om o Akkredi- nelser og professionsbacheloruddannelser ogg 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 teringsinstitutionen for videregående uddannelser. 2 Jf. bilag 50 i dokumentationsrapport, EA Midtvest Side 1/ /3

2 Rådets begrundelse Akkrediteringsrådet anerkender, at der er taget mange initiativer til at nedbringe frafaldet og også, at der på EA Midtvest indgår en studentermasse, som giver g særkonkrete k lige udfordringer i forhold til fastholdelse. Alligevel er rådet ikke på det nuværende tidspunkt betryggett ved, at de initiativer er tilstrækkelige til, at frafaldet bliver nedbragt, primært fordi initiativer-i Rådet ne indtil nu ikke har vist sig effektive og fordi frafaldet har været stigende. noterer videre, at EA Midtvest afsøger muligheder for at ændre i rammerne for studenteroptag. Rådet ønsker med den betinget positive akkreditering at følge op på frafaldsinitia- til, tiverne og effekterne heraf. Dette sker med henblik på en samlet stillingtagen om EA Midtvest har fået rettet op på udbuddets udfordringerr med frafald. EA Midtvest gives en frist på 12 måneder til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal institutionen indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter Danmarks Akkrediteringsinstitution vil udarbejde en supplerendee akkrediteringsrapport. Rådet R vil herefter træffe afgørelsee om akkreditering på baggrund af den supplerende akkredi- teringsrapport. Danmarks Akkrediteringsinstitution Såfremt udbuddet på dette tidspunktt lever op til betingelserne for en positiv akkre- 3 Retli- ditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperiode. Klagevejledning Rådets afgørelser kan ikke indbringes for andenn administrativ myndighed. ge spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog, indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser. 4 Det betyder, at I kan klage til styrelsen, hvis I mener, at afgørelsen ikke er e foretaget i overensstemmelse med de regler, som s gælder for akkreditering af professions- og erhvervsakademiuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådetss faglige vurderinger er endelige. e Fristen for at klage over retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse er e fastsat til senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt Erhvervsakademi Midtvest. 5 En eventuel klage skal indsendes til: Styrelsen for Videregående e Uddannelser Bredgade Københavnn K Eller på uds@uds.dk k 3 Jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 4 Jf. akkrediteringslovens 14, stk. 2 5 Jf. akkrediteringslovens 14, stk. 2 Side 2/ 3

3 Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Danmarks Akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydendee brev er sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for videregående uddannelse Side 3/ 3

4 Dsk lklklklklklklkl Ælælæ Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet Erhvervsakademi MidtVest, Holstebro Eksisterende udbud, 2014 (Revideret rapport juni 2014)

5 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Erhvervsakademi MidtVest i Holstebro Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Juni 2014 revideret rapport Sagsnummer: 14/ DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

6 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Erhvervsakademi MidtVest i Holstebro Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.4 Danmarks Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

7 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

8 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi MidtVests udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i Holstebro. AI indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionerne har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og AI vurderer, at Erhvervsakademi MidtVests udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i Holstebro samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet. Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til erhvervs- og beskæftigelsesområderne og dels er udviklingsbaseret i relation til erhverv og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og udbudsstedets ledelse er opmærksom på at sikre undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere løbende kompetenceudvikling og ajourføring af undervisergruppen. Fx arbejder udbudsstedets ledelse aktivt med at kortlægge undervisergruppens samlede kompetencer ved hjælp af en kompetencematrix for på den måde at sørge for, at de rette kompetencer er dækket på uddannelsen. Udbudsstedet har en systematisk og konstruktiv tilgang til kvalitetsarbejdet, som kommer til udtryk i tilrettelæggelsen og kvalitetssikringen af uddannelsen generelt, men særligt afspejles i undervisernes og ledelsens inddragelse af de studerendes evalueringer. Fx foretager de studerende både midtvejs- og slutevalueringer af undervisningen hvert semester, suppleret med fælles drøftelser på holdet faciliteret af underviseren og individuelle statussamtaler. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at deres opnåelse af mål for læringsudbytte er tilfredsstillende. Derudover har ekspertpanelet konstateret et højt frafald, men vurderer, at udbudsstedet arbejder målrettet og aktivt med at mindske dette. Ekspertpanelet har identificeret et problem på uddannelsen i forhold til kravet om at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser til de studerende. Ekspertpanelet vurderer dog, at dette ikke bør have betydning for den samlede vurdering, da institutionen på akkrediteringstidspunktet har igangsat indsatser for at skaffe de nødvendige praktikpladser, som fx et øget opsøgende arbejde blandt mulige praktiksteder, særligt i lokalområdet og blandt aftagere i uddannelsesudvalget. Ekspertpanelet har også identificeret et problem på uddannelsen i forhold til kravet om at understøtte internationalisering. På udbudsstedet er uddannelsen tilrettelagt, så det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den nor- 4

9 merede studietid. Ekspertpanelet vurderer ikke, at udbudsstedet på akkrediteringstidspunktet i tilstrækkelig grad fremmer og understøtter, at dette er muligt for de studerende. Ekspertpanelet vurderer dog, at det ikke har betydning for den samlede vurdering, da udbudsstedet på akkrediteringstidspunktet har ændret i planerne for sin vejledningsindsats fremover, og da ledelsen aktivt arbejder med at skabe kontakt til udenlandske praktiksteder og uddannelsesinstitutioner. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriterierne om: Praktik (kriterium 9), fordi udbudsstedet ikke tilvejebringer det nødvendige antal praktikpladser til de studerende Internationalisering (kriterium 12), fordi udbudsstedet ikke i tilstrækkelig grad fremmer og understøtter, at de studerende gennemfører dele af uddannelsen i udlandet. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Juridiske opmærksomhedspunkter Eksamensbekendtgørelsens 5, stk. 2, (bekendtgørelse nr. 714 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser af ) hjemler ikke studieordningens krav om, at det er en betingelse for, at den studerende kan få adgang til prøver på et semester, at alle obligatoriske opgaver og bundne forudsætninger skal være godkendte, jf. studieordningens kapitel 7. Efter bekendtgørelsens bestemmelse kan der alene stilles krav om deltagelse i undervisning og opgaveaflevering, men ikke om, at opgaverne også skal være godkendte. 5

10 2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi MidtVests eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i Holstebro. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af laborantuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. 6

11 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) BEK nr. 976 af Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Kenneth B. Lokind, cand.pharm., ph.d., civiløkonomstuderende. Ass. manager i Quality Control, Novo Nordisk. Tidligere kemiker i diverse afdelinger i Novo Nordisk. Censor ved laborantuddannelsen, censorformand ved cand.pharm.-uddannelsen og medforfatter til flere videnskabelige artikler om prodrugdesign og teknisk farmaci. Læser pt. til civiløkonom (HD). Jens Klingenberg Rasmussen, laboratorietekniker med speciale i biologi. Faglig sekretær i Dansk Laborant-Forening. Tidligere overlærer og praktikvejleder ved Erhvervsakademi Sjælland, tidligere servicechef ved VWR Bie & Berntsen og tidligere afdelingsleder i Nycomed. Jannie Ormstrup Lykke Jensen, 5.-semestersstuderende ved laborantuddannelsen, Erhvervsakademi Sydvest. Laborantpraktikant i DONG Energy. Tidligere kemiingeniørstuderende ved Aalborg Universitet. Ole Stahl, industrilaborant, kemotekniker. Employer branding specialist i Haldor Topsøe. Tidligere kemotekniker i R&D-divisionen, Haldor Topsøe. Tidligere medlem af uddannelsesudvalget for procesteknologuddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol og af advisoryboardet på Akademiet for Talentfulde Unge. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Louise Berg Ebbesen fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. 7

12 Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har indsendt et høringssvar. Høringssvaret er indgået i det samlede vurderingsgrundlag (se selvstændigt afsnit nedenfor). AI har sendt akkrediteringsrapporten (version 1) til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på AI har på Akkrediteringsrådets anmodning bedt institutionen om at indsende yderligere supplerende oplysninger angående kriterium 15. Ekspertpanelet og AI har analyseret og vurderet de supplerende oplysninger. AI har udarbejdet en revideret akkrediteringsrapport (version 2) på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. AI har sendt den reviderede rapport (version 2) til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Ændringer på baggrund af høringen Institutionens høringssvar har medført formuleringsmæssige ændringer i rapporten, men ingen ændringer i vurderingerne af kriterierne. Begrundelsen er følgende: Institutionen oplyste i høringssvaret, at et konkret udviklingsprojekt nævnt i kriterium 4 om dyrkning og anvendelse af tang ikke vil blive gennemført. Beskrivelsen af dette projekt er derfor fjernet uden, at det har haft betydning for vurderingen af kriteriet, der stadig er opfyldt, idet ekspertpanelet finder, at de øvrige nævnte aktiviteter er tilstrækkelige. I kriterium 9 er der foretaget en præcisering som følge af høringssvarets oplysning om en studerende, der var blevet forsinket til 1. årsprøven. Denne studerende indgår dermed ikke længere i talgrundlaget for den gruppe af studerende, der skulle i praktik vinter Antallet er derfor rettet fra to ud af otte til en ud af syv, der ikke har fået praktikplads. Kriteriet fastholdes dog som delvist opfyldt, da der stadig er et problem med at skaffe praktikpladser til alle studerende, som skal i praktik. I kriterium 12 har høringssvaret ledt til en præcisering af ekspertpanelets vurdering. Præciseringen understreger, at vurderingen af, at udbudsstedet ikke i tilstrækkelig grad fremmer og understøtter, at de studerende gennemfører dele af uddannelsen i udlandet, er foretaget på akkrediteringstidspunktet, og at de fremtidige planer for ændring af praksis, som ansøger har indsendt i høringssvaret, ikke kan tælle med i vurderingen. Kriteriet fastholdes derfor som delvist opfyldt. Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af

13 Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 9

14 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Laborantuddannelsen Erhvervsakademi MidtVest Valdemar Poulsens Vej Holstebro Studiets struktur Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne planlægge og løse arbejdsopgaver af teknisk-faglig karakter inden for laboratorieområdet i forbindelse med produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i såvel private som offentlige virksomheders tekniske laboratorier. Uddannelsen er på 150 ECTS-point (5 semestre) Uddannelsen består af: Obligatoriske uddannelseselementer (60 ECTS-point) på 1. og 2. semester Obligatoriske uddannelseselementer (20 ECTS-point) på 3. semester Valgfrit uddannelseselement (10 ECTS-point) på 3. semester En praktikperiode (50 ECTS-point) på 4. og 5. semester Et afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS-point) på 5. semester ECTS-fordeling: 1. og 2. semester Kemi og biokemi 10 ECTS-point Laboratorieteknik og beregninger 10 ECTS-point Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø 10 ECTS-point Indledende laboratorieteknik Bakterieidentifikation Vand Fødevarer Fermentering & proteinkemi Syntese Kemiteknologi 3,0 1,0 4,5 1,5 5,0 1,0 1,5 1,0 0,5 0,5 0,5 2,0 0,5 3,0 3,0 0,5 0,5 0,5 10

15 Mikrobiologi 5 ECTS-point Fermentering, proteinoprensning og karakterisering samt immunkemi 10 ECTS-point Spektrofotometriske og potentiometriske metoder 5 ECTS-point Kromatografiske metoder 10 ECTS-point 1,5 1,0 1,0 1,5 10,0 1,0 1,5 0,5 0,5 0,5 1,0 3,0 0,5 3,0 3,5 3. semester Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker 10 ECTS-point Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker 10 ECTS-point Valgfrit uddannelseselement 10 ECTS-point Bioteknologi Analyseindkøring Kvalificering og validering 10,0 3,5 6,5 Speciale 10,0 4. og 5. semester Praktik Afsluttende eksamensprojekt 50,0 10,0 De centrale fagområder Jf. studieordningen er udbuddets centrale fagområder: Kemi og biokemi Laboratorieteknik og beregninger Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø Mikrobiologi Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi Spektrofotometriske og potentiometriske metoder Kromatografiske metoder Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker Kemiteknologisk laboratorieteknik og avancerede teknikker Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 25 11

16 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Ingen af de optagne studerende er udenlandske. Antal undervisere og årsværk Antal undervisere: 5 Antal årsværk: 3 De centrale praktiksteder De studerende kommer i praktik på produktionsvirksomheder, hvortil der er tilknyttet laboratorium, på laboratorier i offentlig og privat regi, der har til formål at udføre kemiske og biologiske analyser, samt på universiteters forskningslaboratorier. Eksempler på praktiksteder er Cheminova, Arla Foods og Eurofins Steins Laboratorium. 12

17 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 11 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 32 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Uddannelsesstatistikkens Elevregister. 13

18 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har kontakt til et felt af aftagere, som er dækkende for udbuddet. Aftagerfeltet omfatter små, mellemstore og store produktionsvirksomheder, der har tilknyttet et laboratorium, fx inden for planteværn, biogasproduktion, enzymproduktion eller fødevareproduktion. Hertil kommer også forskningslaboratorier, fx på universiteter eller i private virksomheder. Institutionen har redegjort for, at kontakten til aftagerne er tæt knyttet til arbejdet med praktikken. Kontakten foregår dels gennem informationsmøder og løbende dialog om praktikken mellem praktikvirksomheden og den praktikansvarlige, underviseres besøg i løbet af den studerendes praktikperiode samt evaluering af praktikforløbet. I forbindelse med de studerendes eksamensprojekt, der ligger i forlængelse af praktikperioden, er der dialog mellem den generelle praktikansvarlige på udbudsstedet og praktikvirksomhederne om de studerendes kompetencer og praktiske elementer, fx i uddannelsens opbygning. I evalueringen af praktikken spørger man også praktikvirksomhederne om relevansen af de studerendes kompetencer. Denne viden tilgår ledelsen på løbende møder i underviserteamene, hvor uddannelseschefen deltager. Her drøftes evalueringerne, og man drøfter evt. ændringer i tilrettelæggelsen af undervisningen eller vejledningen i forbindelse med praktikken. I uddannelsesudvalget for laborantuddannelsen sidder bl.a. seks repræsentanter for aftagerne. Fra udbudsstedet sidder den generelle praktikansvarlige, der også er underviser, uddannelseschefen for laborantuddannelsen samt en studenterrepræsentant. På to årlige udvalgsmøder drøfter udvalget praktikpladssituationen, de studerendes praktiske laboratoriefærdigheder, internationaliseringen og organiseringen af undervisningen. Disse møder kan fx lede til ændringer i studieordningen og i uddannelsens temaer. Bl.a. diskuterede uddannelsesudvalget på et møde i foråret 2013 nye emner til temadage for de studerende, der afspejler de seneste tendenser i virksomhederne. I den daglige undervisning inddrages aftagervirksomhederne også i form af gæsteundervisere. Fx har uddannelsen et samarbejde med en laboratorieleder på Danish Crown, der har undervist på en temadag om analyseprincippet PCR. De studerende og underviserne tager også på virksomhedsbesøg som en del af undervisningen. Ledelsen får viden fra gæsteforelæsningerne og virksomhedsbesøgene gennem løbende møder mellem uddannelseschefen og underviserteamene, hvor videndeling er et fast punkt på dagsordenen. 14

19 Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har kontakt med et felt af dimittender, som er dækkende for udbuddet. Denne kontakt foregår systematisk og løbende gennem dimittend- og beskæftigelsesundersøgelser, der foretages, et år efter at en årgang er dimitteret. Denne praksis blev indført i januar 2012, hvor undersøgelsen havde en svarprocent på 71. Den seneste undersøgelse blev udarbejdet i januar 2013 og havde en svarprocent på 80. Under besøget fremgik det af interview med ledelsen, at viden fra dimittendkontakten bliver anvendt til at gennemføre ændringer i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet gennem ovenstående aktiviteter indhenter viden, som kan bruges til at understøtte uddannelsens fortsatte relevans på udbudsstedet, og at ledelsen anvender denne viden. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med ledelsen under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 1: Beskæftigelsesundersøgelser laborantuddannelsen Bilag 2: Praktikpladser ved laborantuddannelsen Bilag 3: Uddannelsesudvalg ved laborantuddannelsen 15

20 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at der løbende tilgår udbudsstedets undervisere ny viden om centrale tendenser på beskæftigelsesområdet. Det sker bl.a. ved, at underviserne er vejledere for de studerende i praktikken og i denne sammenhæng tager på besøg i de studerendes praktikvirksomheder under praktikforløbet. De studerendes afsluttende eksamensprojekt bliver typisk skrevet i samarbejde med praktikvirksomheden, og derfor får underviserne også ny viden som vejledere på disse eksamensprojekter. Institutionen har også redegjort for, at underviserne deltager i relevante faglige netværk, bl.a. uddannelsesnetværket for laborantuddannelsen. Dette uddannelsesnetværk arrangerer faglige seminarer hvert andet år, hvor underviserne deltager regelmæssigt. Det seneste seminar blev holdt i august 2012, hvor man fx diskuterede håndtering af arbejdspladsbrugsanvisninger. Underviserne deltager også i faglige erfaringsnetværk inden for mikrobiologi og bioteknologi med undervisere fra laborantuddannelserne i Holstebro, Esbjerg og Aalborg, hvor man udveksler erfaringer om de seneste udviklinger inden for beskæftigelsesområdet og sparrer om at tilrette undervisningen til disse udviklinger. Derudover inddrager underviserne praktiske eksempler i undervisningen, fx via gæsteforelæsninger. De studerende og underviserne tager også på virksomhedsbesøg hos bl.a. Eurofins Steins Laboratorium, Cheminova og LabVest som en del af undervisningen. Her får både undervisere og studerende fx viden om vandanalyser, analyser af fødevarer og kemiteknologi, som anvendes i undervisningen inden for de respektive temaer på hhv. 1., 2. og 3. semester. Under besøget fremgik det af interview med underviserne, at disse virksomhedsbesøg har ledt til justeringer af undervisningens indhold, så de teknikker, der undervises i, modsvarer virksomhedernes. Under besøget i institutionen fremgik det også af interview med underviserne, at undervisergruppen som helhed oplever at have gode muligheder for at holde sig ajour med ny viden om centrale tendenser, og at de føler sig opdaterede om tendenser inden for beskæftigelsesområdet. 16

21 Institutionen har derudover redegjort for, at der på udbudsstedet er etableret en videndatabase, der foruden at være en biblioteksdatabase også rummer oplysninger om samarbejds- og praktikvirksomheder og praktikevalueringer, hvor underviserne kan få relevant viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet, som er blevet registreret i databasen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 1: Beskæftigelsesundersøgelser laborantuddannelsen Bilag 2: Praktikpladser ved laborantuddannelsen Bilag 4: Program laborant seminar 2012 Bilag 5: Titler på afsluttende eksamensprojekter laborantuddannelsen Bilag 6: Referat fra uddannelsesudvalgsmøde laborantuddannelsen Bilag 7: Kommissorium for uddannelsesudvalg laborantuddannelsen 17

22 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde inden for uddannelsens beskæftigelsesområder. Det sker dels gennem nogle af de aktiviteter, som er nævnt under kriterium 3, fx praktikbesøg, inddragelse af gæsteforelæsere og virksomhedsbesøg. Institutionen har også redegjort for, at underviserne på uddannelsesstedet løbende er involverede i forsøgs- og udviklingsarbejde inden for beskæftigelsesområdet. Fx står underviserne for undervisningen på temadage og kurser for virksomheder om bl.a. patogener, proteinkemi, kvalificering og validering, kemisk beregning og organisk kemi. Ved at tilrettelægge det faglige indhold i kursusprogrammerne samt gennem input fra kursusdeltagerne får underviserne den nyeste viden inden for området. Senest har udbudsstedet holdt en kursusdag om apparatprincippet HPLC for ansatte på Klinisk Biokemisk Afdeling på Regionshospitalet Holstebro, hvor en af underviserne havde planlagt kursusprogrammet, og i 2012 holdt institutionen også en temadag i samarbejde med VWR Bie & Berntsen om PCR og qpcr. Institutionen har også redegjort for, at underviserne deltager i projekter med videncentre, konsulentfirmaer og mindre virksomheder, især fødevarerelaterede projekter. Institutionen har redegjort for, at udbudsstedet løbende bidrager med lokaler, laboratorier, udstyr og konsulentbistand i forbindelse med sådanne projekter. Fx startede et projekt op i april 2013 med deltagelse af konsulentvirksomheden Navigators og Erhvervsakademi MidtVest om ernæringsmæssige og holdbarhedsmæssige aspekter i forbindelse med produktion af marmelader. Institutionen har endvidere redegjort for, at institutionens Center for Ledelse og Entreprenørskab, der er placeret på udbudsadressen, har holdt en fødevarecamp i samarbejde med Region Midtjylland for undervisere, virksomheder og uddannelsesinstitutioner inden for fødevarebranchen, hvor nogle af underviserne deltog. Ekspertpanelet vurderer, at det er en mindre svaghed, at undervisernes deltagelse i aktiviteter især omhandler fødevareområdet, og at beskæftigelsesområderne derfor ikke er fuldt dækkede. Området er dog til en vis grad repræsenteret i andre udviklingsbaserede aktiviteter, og ekspertpanelet vurderer derfor stadig, at kriteriet er opfyldt. 18

23 Ekspertpanelet bemærker, at det under besøget fremgik af interview med ledelsen, at undervisere og studerende fra hver af institutionens uddannelser fremover skal deltage i mindst ét udviklingsprojekt om året. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og 5, interview med ledelsen under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 3: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Bilag 12: Bilag 13: Bilag 34: Bilag 55: Bilag 56: Uddannelsesudvalg ved laborantuddannelsen Referat fra uddannelsesudvalgsmøde laborantuddannelsen Kommissorium for uddannelsesudvalg laborantuddannelsen Kursusprogram: Molekylære metoder Praktikevaluering vejleder Referat fra uddannelsesnetværksmøde laborantuddannelsen Referat fra teammøde laborant og procesteknologuddannelsen marts 2013 Program temadag om PCR og qpcr Årshjul laborantuddannelsen CV er + kurser på medarbejdere ved laborantuddannelsen Videndeling ADHD korps Videndeling Agilent Technologies 19

24 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for laborantuddannelsens fagområder. Institutionen har redegjort for, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig viden om ny relevant forskning, fx gennem deltagelse i konferencer, seminarer og temadage. To af underviserne fra udbudsstedet har bl.a. deltaget i et seminar om molekylære metoder til salmonellaog campylobacteridentifikation i september 2011 arrangeret af Dianova i samarbejde med DTU. Forskningslitteratur bliver også anvendt i forbindelse med de afsluttende eksamensprojekter, hvor underviserne tilegner sig ny forskningsviden for at kunne vejlede de studerende. Underviserne holder sig også løbende orienteret gennem læsning af forskningsartikler i tidsskrifter og nyhedsbreve som fx Laboranten, Dansk Kemi, Bio-Rad, Plast Panorama og Novus Biologicals, som ekspertpanelet vurderer er relevante. Underviserne modtager også forskningsartikler fra videnmedarbejderen, der målrettet fremsender relevante nyhedsbreve og tidsskrifter til den enkelte underviser inden for dennes fagområder. Det fremgik under besøget af interview med underviserne, at de aktivt anvender denne forskningslitteratur i undervisningen, og at de prioriterer løbende at holde sig opdateret inden for deres fagområder gennem bl.a. læsning af forskningsartikler. Videndeling er også et fast punkt på dagsordenen til møderne i underviserteamene, hvilket ekspertpanelet vurderer positivt i forbindelse med dette kriterium, da der er tale om en lille undervisergruppe. Samlet set vurderer ekspertpanelet derfor, at kriteriet er opfyldt pga. undervisernes aktive tilegnelse af forskningsviden inden for deres fagområder og videndeling. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 5 og 8 og følgende bilag: Bilag 8: Kursusprogram: Molekylære metoder Bilag 14: Forskningsbaseret litteratur Bilag 15: Bogliste laborantuddannelsen Bilag 16: Referat fra teammøde laborant og procesteknologuddannelsen febru ar

25 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for laborantuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Uddannelsens elementer består af ni obligatoriske uddannelseselementer, der hver især udgør 5 eller 10 ECTSpoint, valgfrie uddannelseselementer på 10 ECTS-point, praktik på 50 ECTS-point og et afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTS-point. Læringsmålene for uddannelsens elementer er beskrevet i den nationale studieordning for laborantuddannelsen. Studieordningen er opdelt i en fælles del, der gælder for alle udbud af uddannelsen, og en institutionsspecifik del, der gælder for det enkelte udbud. Den fælles del af studieordningen beskriver læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for alle elementer i uddannelsen på nær de valgfrie uddannelseselementer, som er beskrevet i den institutionsspecifikke del, og det afsluttende eksamensprojekt, som der ikke er beskrevet læringsmål for. Den fælles studieordning indeholder også læringsmål for uddannelsens tre kerneområder laboratorieteknik og -forståelse (30 ECTS-point), bioteknologi (30 ECTS-point) og kemiteknologi (30 ECTS-point) beskrevet som viden, færdigheder og kompetencer. Hvert kerneområde indeholder tre af de føromtalte obligatoriske uddannelseselementer. Institutionen har redegjort for, at disse obligatoriske uddannelseselementer er spredt på tværgående temaer. På 1. og 2. semester er temaerne indledende laboratorieteknik, bakterieidentifikation, vand, fødevarer, fermentering og proteinkemi, syntese samt kemiteknologi. På 3. semester er temaerne bioteknologi, analyseindkøring, kvalificering og validering samt specialet. 21

26 I den lokale studieordning har udbudsstedet beskrevet indhold og læringsmål for temaerne i selvstændige temabeskrivelser, som ekspertpanelet vurderer afspejler de overordnede mål for læringsudbytte samt de centrale fagelementers læringsmål. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 17: Bilag 18: Bilag 19: Bilag 20: Bilag 21: Bilag 22: Bilag 23: Bilag 24: Bilag 25: Bilag 26: Bilag 27: Bilag 61: Studieordning for laborantuddannelsen Temaoplæg: Indledende laboratorieteknik Temaoplæg: Bakterieidentifikation Temaoplæg: Vandtema Temaoplæg: Fødevaretema Temaoplæg: Fermentering og proteinkemi Temaoplæg: Kemiteknologi Temaoplæg: Bioteknologi Temaoplæg: Analyseindkøring Temaoplæg: Kvalificering og validering Temaoplæg: Speciale Temaoplæg syntese 22

27 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for elementerne. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte temaer på udbudsstedet og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af den studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for følgende temaer: indledende laboratorieteknik, syntese, bioteknologi og kvalificering samt validering. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Institutionen har redegjort for, at der i de fire ovennævnte temaer anvendes fx holdundervisning, gruppearbejde og praktisk laboratoriearbejde. I temaet syntese bliver der fx anvendt teoretisk holdundervisning, opgaveløsning i grupper, forberedelse til laboratoriearbejde samt praktiske laboratorieøvelser. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af målene for læringsudbytte. Udbudsstedet har bl.a. redegjort for, at der er en bunden rækkefølge af temaerne og en indbygget progression i uddannelsesforløbet, så der gradvist anvendes mere tid på de praktiske laboratorieøvelser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: Bilag 18: Bilag 19: Bilag 20: Bilag 21: Bilag 22: Bilag 23: Temaoplæg: Indledende laboratorieteknik Temaoplæg: Bakterieidentifikation Temaoplæg: Vandtema Temaoplæg: Fødevaretema Temaoplæg: Fermentering og proteinkemi Temaoplæg: Kemiteknologi 23

28 Bilag 24: Bilag 25: Bilag 26: Bilag 27: Bilag 28: Bilag 29: Bilag 30: Bilag 31: Bilag 32: Bilag 33: Bilag 61: Temaoplæg: Bioteknologi Temaoplæg: Analyseindkøring Temaoplæg: Kvalificering og validering Temaoplæg: Speciale ECTS fordeling på laborantuddannelse Semesterplan laborantuddannelsen Tematest: Laboratorieteknik Tematest: Syntese Tematest: Bioteknologi Tematest: Metodefag Temaoplæg syntese 24

29 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set har tilfredsstillende teoretiske, faglige og erhvervsmæssige kompetencer. Undervisergruppen består af tre fastansatte undervisere fordelt på tre årsværk. Derudover er der tilknyttet to laboratorieassistenter, der forbereder øvelser og vejleder de studerende i laboratoriet. Alle underviserne har taget en uddannelse på et højere niveau end en erhvervsakademiuddannelse. To undervisere har en kandidatgrad som hhv. cand.scient. og cand.pharm., mens en er uddannet på professionsbachelorniveau som kemiingeniør. Derudover har en af underviserne en ph.d.-grad i farmaci. Ekspertpanelet vurderer også, at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder, der indgår i laborantuddannelsen. Fx underviser en cand.pharm. i laboratorieteknik, arbejdsmiljø og sikkerhed og kemiteknologi, mens en cand.scient. i biologi underviser i mikrobiologi og bioteknologi. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen har kendskab til erhvervet fra tidligere beskæftigelse, fx som kemiker, farmaceut eller biolog. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedets allokering af undervisere med erhvervsmæssig kompetence på uddannelsens centrale fag er tilstrækkelig. Fx underviser en tidligere biolog i mikrobiologi og bioteknologi. Ekspertpanelet vurderer også, at undervisernes pædagogiske kompetencer samlet set er tilfredsstillende. To af underviserne har gennemført en formel pædagogisk uddannelse i form af pædagogikum, mens alle tre har tidligere undervisningserfaring. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområderne. Det sker gennem de aktiviteter, der er nævnt under kriterium 3 og 5, og omfatter bl.a. samarbejdsprojekter med virksomheder. Der er afsat 50 timer årligt til, at den enkelte underviser kan tilegne sig ny viden, samt 30 timer til deltagelse i kurser, konferencer og lignende. Institutionen har redegjort for, at videndeling er et fast punkt på dagsordenen til fælles teammø- 25

30 der blandt underviserne på procesteknologuddannelsen og laborantuddannelsen. Ekspertpanelet vurderer det positivt, at ledelsen er opmærksom på undervisergruppens samlede kompetencer, da det er en lille gruppe. Dette kommer til udtryk ved, at undervisergruppen ved gruppeudviklingssamtaler (GRUS) udfylder et kompetenceskema, hvorefter alle kompetencerne kortlægges af uddannelseschefen. Under besøget fremgik det af interview med ledelsen, at dette gør det muligt for uddannelseschefen at supplere den lille undervisergruppe med kompetenceudvikling eller årsværk, hvis et behov bliver synliggjort. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med ledelsen under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 4: Program laborant seminar 2012 Bilag 34: CV er + kurser på medarbejdere ved laborantuddannelsen 26