Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi Erhvervsakademi MidtVest, Holstebro

Transkript

1 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi Erhvervsakademi MidtVest, Holstebro Eksisterende udbud, 2014

2 Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) ved Erhvervsakademi MidtVest i Holstebro Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2014 Sagsnummer: 14/ DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

3 Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) ved Erhvervsakademi MidtVest i Holstebro 2014 Danmarks Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

5 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi MidtVests udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) i Holstebro. AI indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionerne har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og AI vurderer, at Erhvervsakademi MidtVests udbud af uddannelsen til procesteknolog i Holstebro samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet, og ønsker at fremhæve følgende: Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til professionen og dels er udviklingsbaseret i relation til erhvervs- og beskæftigelsesområderne og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Det afspejler sig bl.a. i undervisernes deltagelse i faglige netværk og projektsamarbejde med erhvervet om anvendelse af institutionens bibliotek. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og udbudsstedet sikrer undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere kompetenceudvikling og faglig ajourføring af undervisergruppen. Desuden er udbudsstedets undervisere aktive i videndeling med hinanden og ledelsen, bl.a. ved brug af udbudsstedets online videndatabase. Udbudsstedet sikrer uddannelsens relevans ved løbende at inddrage aftagere og dimittender i udviklingen af uddannelsen, bl.a. gennem den årlige virksomhedsmesse, som udbudsstedet afholder. Udbudsstedet har en systematisk og god tilgang til kvalitetsarbejde, som kommer til udtryk i tilrettelæggelsen og kvalitetssikringen af uddannelsen generelt, og som særligt afspejles i udbudsstedets opfølgning på bl.a. studenterevalueringer, online tilgængelige opsamlingsreferater og drøftelse af evalueringer i undervisernes teams ved årlige GRUS-samtaler. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen på udbudsstedet er på det rette niveau, jf. kvalifikationsrammen for erhvervsakademiuddannelser, og at det er muligt for de studerende at nå målene for læringsudbytte. I tilrettelæggelsen af undervisningen arbejder udbudsstedets undervisere med løbende at tilpasse læringsformerne, så de enkelte årgange har de bedst mulige forudsætninger for at nå målene for læringsudbytte, og underviserne understøtter aktivt, at de studerende kan tage dele af uddannelsen i udlandet. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at de i tilfredsstillende grad når målene for læringsudbytte. 4

6 Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

7 2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi MidtVests eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) i Holstebro. Uddannelsen i Holstebro udbydes med studieretningen fødevareteknologi. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af procesteknologuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. 6

8 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri-, og procesteknologi (procesteknologi AK) (BEK nr. 915 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Birthe Kofoed Mortensen, cand.brom. Lektor ved University College Sjælland. Tidligere selvstændig konsulent med individuel rådgivning om kost og ernæring og deltagelse i projekt under Scleroseforeningen. Tidligere fagkonsulent i Undervisningsministeriet og tidligere underviser på Slagteriskolen i Roskilde. Har bl.a. deltaget i udviklingsprojekt under VIFFOS, Videncenter for fødevarer og sundhed, og har mangeårig erfaring med kvalitetskontrol og produktudvikling i levnedsmiddelindustrien. Kenneth Højgaard, kok, cand.techn.al. med fagområde i levnedsmiddelmikrobiologi. Kulinarisk iværksætter i Københavns Madhus og medudvikler af skolemadskonceptet EAT. Tidligere timelærer, teamkoordinator og adjunkt ved Suhrs Seminarium på professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed, hvor han bl.a. har undervist i fødevarekvalitet, - teknologi og -mikrobiologi samt køkkenmetodik. Mariane Furbo, ernærings- og husholdningsøkonom, cand.brom. Fødevarechef i Bryggeriforeningen. Censorformand for det natur- og sundhedsvidenskabelige område ved professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed. Tidligere produktudvikler og laboratorieleder i Schulstad, tidligere akademisk medarbejder i Fødevarestyrelsen og tidligere lektor ved Ankerhus Seminarium. Lars Frydenlund, 4.-semestersstuderende ved procesteknologuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, studieretningen procesteknologi. Studenterrådsrepræsentant i De Studerendes Råd og Uddannelsesudvalg Laborant og Procesteknolog samt medlem af uddannelsesudvalget for laborant- og procesteknologuddannelsen. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Kirstine Fabricius fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI 7

9 Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har ikke indsendt et høringssvar. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 8

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Procesteknolog/Fødevareteknologuddannelsen i Holstebro Erhvervsakademi MidtVest Vald. Poulsens Vej Holstebro Studiets struktur Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede procesteknolog med studieretningen fødevareteknologi til selvstændigt at kunne planlægge, kontrollere og udføre arbejdsopgaver af teknisk-faglig karakter inden for fødevareområdet. Uddannelsen er på 120 ECTS-point (fire semestre), hvor det første semester er fælles for alle procesteknologstuderende i Danmark. Derefter vælger den studerende studieretning. På Erhvervsakademi MidtVest udbydes studieretningen fødevareteknologi, og dermed bliver alle, som vælger at fortsætte her, uddannet til fødevareteknologer. Uddannelsen består af: Obligatoriske uddannelseselementer (30 ECTS-point) på 1. semester. Obligatoriske uddannelseselementer (55 ECTS-point) indenfor fødevareteknologi. Valgfri uddannelseselementer (10 ECTS-point) indenfor fødevareteknologi. En praktikperiode (15 ECTS-point). Et afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS-point). 9

11 ECTS-fordeling på fagområder og semestre: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Samarbejde og kommunikation 10 af 10 ECTS-point Fødevareproduktion 18 af 20 ECTS-point Fødevareproduktion 2 af 20 ECTS-point Naturvidenskabelig viden 20 af 20 ECTS-point Fødevaresikkerhed og kvalitet 6 af 20 ECTS-point Produktudvikling 1 af 15 ECTS-point Valgfrit uddannelseselement 5 af 10 ECTS-point Valgfrie uddannelseselementer består af: 1. Nutidige fødevareanalyser og behandling af data. 2. Fødevaretrends og produktudvikling inden for dette. De centrale fagområder Jf. studieordningen er udbuddets centrale fagområder: Samarbejde og kommunikation Naturvidenskabelig viden Fødevareproduktion Fødevaresikkerhed og kvalitet Produktudvikling Fødevaresikkerhed og kvalitet 14 af 20 ECTS-point Produktudvikling 14 af 15 ECTS-point Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 30 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Valgfrit uddannelseselement 5 af 10 ECTS-point Praktik 15 ECTS-point Afsluttende eksamensprojekt Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere: 7 Antal årsværk: 3 Udover disse undervisere er der to laboratorieassistenter, der deltager i undervisningen i proces/pilot og i laboratorierne. De centrale praktiksteder De studerende kommer hovedsagelig i praktik på private virksomheder, der fremstiller fødevarer eller fødevareingredienser. Eksempelvis Arla Foods, Lantmännen Unibake og Jensen s Køkken. 10

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 37 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 38 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Uddannelsesstatistikkens Elevregister. 11

13 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har løbende kontakt med et relevant felt af aftagere, og at kontaktfladen er dækkende for udbudsstedets aftagerfelt, som typisk omfatter både små og store private virksomheder, der fremstiller fødevarer eller fødevareingredienser eller distribuerer fødevarer. Konkret har udbudsstedet haft samarbejder med eksempelvis Arla Foods Danmark Protein, Jensen s Køkken og Marinova. Institutionen redegør for en række samarbejder og mødefora, hvorigennem udbudsstedet løbende har kontakt med aftagerfeltet og drøfter centrale tendenser. Udbudsstedets undervisere har bl.a. kontakt til aftagere, når disse inddrages i undervisningen som gæsteundervisere, når der gennemføres virksomhedsbesøg, eller når de studerende løser opgaver i samarbejde med virksomheder. Herudover har institutionen kontakt til aftagerfeltet gennem uddannelsesudvalget, der tæller flere repræsentanter for det lokale aftagerfelt. Dette drejer sig eksempelvis om Arla Foods Ingredients, Lantmännen Unibake og CP Kelco. Bl.a. gennem deltagelse i disse møder får institutionens ledelse viden om den nyeste udvikling inden for aftagerfeltet. Institutionen redegør endvidere for, at aftagerfeltet i uddannelsesudvalget for procesteknologuddannelsen på udbudsstedet er dækkende, og at uddannelsesudvalget også repræsenterer udbudsstedets dimittender. Uddannelsesudvalget afholder årligt tre møder med deltagelse af uddannelsesledelsen. Endelig redegør institutionen for, at uddannelseslederen og uddannelseschefen indhenter viden om aftagerfeltet gennem deltagelse i en årlig virksomhedsmesse, hvor aftagervirksomheder og dimittender er repræsenteret. Ekspertpanelet vurderer, at dimittendkontakten er tilfredsstillende og dækkende. Institutionen redegør for, at udbudsstedet gennemfører en årlig beskæftigelsesundersøgelse blandt dimittenderne. Undersøgelsen udsendes et til halvandet år efter, at dimittenderne har færdiggjort uddannelsen. Uddannelseslederen har desuden kontakt til de dimittender, der sidder som medlemmer af uddannelsesudvalget og deltager på den ovenfor nævnte virksomhedsmesse. Den viden, der indsamles gennem beskæftigelsesundersøgelsen og gennem deltagelse i virksomhedsmessen, drøftes på møderne i uddannelsesudvalget. Det drejer sig fx om praktikpladssituationen, de studerendes praktiske færdigheder, internationaliseringen af uddannelsen og organiseringen af undervisningen. 12

14 Herudover har udbudsstedet kontakt til udbudsstedets dimittender, ved at disse anvendes som gæsteforelæsere og som rollemodeller i forbindelse med studievejledningen. Dette skaber et møde mellem dimittenderne og uddannelsesstedet, som uddannelsesledelsen kan bruge til at indhente viden om uddannelsens relevans. Udbudsstedet har bl.a. samarbejde med to dimittender, der nu arbejder for hhv. Jensen s Køkken og Scanflavour. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen redegør tilfredsstillende for, hvordan udbudsstedet anvender denne viden til at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. I kontakten med aftagere og dimittender drøftes bl.a. de studerendes praktiske færdigheder, organiseringen af undervisningen, internationaliseringen af uddannelsen, praktikkens indhold og afvikling samt uddannelsens relevans i forbindelse med en ansættelse. Den indhentede viden fra beskæftigelsesundersøgelsen og evalueringerne fra aftagerne og dimittenderne diskuteres på underviserteammøder, hvor uddannelseslederen og uddannelseschefen deltager. Når udbudsstedet benytter aftagerne og dimittenderne som gæsteforelæsere, drøftes referater herfra på underviserteammøder, hvor ledelsen som ovenfor nævnt deltager. Institutionen redegør for, at udbudsstedet ud fra en dialog med aftagerne har fået skabt et større internationalt fokus samt et samarbejde om uddannelsens faglige indhold. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 1: Beskæftigelsesundersøgelser procesteknologuddannelsen Bilag 2: Praktikpladser ved procesteknologuddannelsen Bilag 3: Uddannelsesudvalg ved procesteknologuddannelsen. 13

15 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet gennem forskellige aktiviteter, eksempelvis knyttet til praktik- og virksomhedsbesøg, eksamens- og fødevareudviklingsprojekter, biblioteket samt gennem udbudsstedets uddannelsesudvalg. Udbudsstedets undervisere får løbende viden om beskæftigelsesområdet gennem de studerendes praktik, da underviserne besøger virksomhederne en gang under hvert praktikforløb og her bliver vist rundt og får indsigt i ny viden på området og nye metoder inden for fødevarebranchen. På virksomhedsbesøg hos fx Jensen s Køkken, Arla Foods Danmark Protein og Lantmännen Unibake får undervisere og studerende bl.a. viden om fødevaresikkerhed og produktionsmetoder. Underviserne bliver som vejledere på de studerendes eksamensprojekter ajourført med relevant viden fra beskæftigelsesområderne, når de vejleder i forbindelse med projekter, hvor virksomheder inddrages. Dette sker eksempelvis ved, at den studerende skal løse en konkret opgave for virksomheden, fx gennem fødevareudviklingsprojekter, som udføres i samarbejde med en eller flere virksomheder. Som eksempler på virksomheder kan nævnes Arla Foods, Marinova og Slagter Sørensen. Institutionen råder over et bibliotek med en tilknyttet videnmedarbejder, som har til opgave at vejlede udbudsstedets undervisere i informationssøgning, og som finder og distribuerer relevant information til udbudsstedets undervisere. Biblioteket udbyder endvidere adgang til onlinedatabaser med relevans for uddannelsen. Endelig er det et fast punkt på dagsordenen ved de tre årlige uddannelsesudvalgsmøder, at udvalgets aftagerrepræsentanter viderebringer viden om nye centrale tendenser i aftagerfeltet. Underviserrepræsentanterne ved disse møder tager denne viden med tilbage til udbuddets øvrige undervisere, hvor der bl.a. videndeles på underviserteammøder. 14

16 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 1: Beskæftigelsesundersøgelser procesteknologuddannelsen Bilag 2: Praktikpladser ved procesteknologuddannelsen Bilag 3: Uddannelsesudvalg ved procesteknologuddannelsen Bilag 4: Program procesteknolog seminar 2012 Bilag 5: Titler på afsluttende eksamensprojekter procesteknologuddannelsen Bilag 31: CV er + kurser på medarbejdere ved procesteknologuddannelsen. 15

17 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet løbende får tilstrækkelig viden om forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant og dækkende for udbudsstedets beskæftigelsesområder, gennem en række forskellige videnkanaler. Dette sker bl.a. gennem foredrag, virksomhedsbesøg, netværk, projekter og samarbejder. Institutionen redegør for, at udbudsstedets undervisere får viden om udviklingsbasering ved at invitere gæsteundervisere fra erhvervslivet til at holde oplæg og foredrag på uddannelsen, ved at underviserne sammen med de studerende tager på virksomhedsbesøg, samt ved at underviserne tager på praktikbesøg og deltager i konferencer, seminarer og faglige netværk. Udbudsstedet har bl.a. haft gæsteundervisere fra Danish Crown, VWR Bie & Berntsen og Ecolab, og underviserne og de studerende har bl.a. været på virksomhedsbesøg på Arla Foods Danmark Protein, KMC og Arla Foods. Udbudsstedets undervisere indhenter viden om udviklingsprojekter gennem deltagelse i seminarer, kurser og konferencer og redegør bl.a. for deltagelse i kursusdagen inspire afholdt af FORCE Technology, hvor repræsentanter for erhvervet gennem to dage holdt oplæg om nye desinfektionsmetoder, og deltagelse i det faglige netværk PakFood, der giver viden om udviklingen inden for emballering af fødevarer. Institutionen redegør desuden for, at udbudsstedet er repræsenteret i Erhvervsakademi Midt- Vests aktiviteter, der giver relevant, ny viden om udviklingsbasering. Dette gælder bl.a. Erhvervsakademi MidtVests årlige virksomhedsmesse, projekter initieret og drevet af Erhvervsakademi MidtVest samt Erhvervsakademi MidtVests Center for Ledelse og Entreprenørskab (CLE). Sidste år på virksomhedsmessen deltog bl.a. Lantmännen Unibake, Rose Poultry og Jakobsen Bakery. Under CLE blev der i 2012 afholdt en fødevarecamp i samarbejde med Region Midtjylland. På campen deltog undervisere og studerende fra procesteknologuddannelsen og repræsentanter fra virksomheder inden for fødevarebranchen. Endelig holder udbudsstedets undervisere sig ajour med udviklingen inden for fagfeltet gennem læsning af tidsskrifter. Som eksempler på anvendte tidsskrifter kan nævnes Biofiles, Dansk Kemi, Food Technology og Foodexpo. 16

18 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 3: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 10: Bilag 11: Bilag 12: Bilag 13: Bilag 56: Uddannelsesudvalg ved procesteknologuddannelsen Kommissorium for uddannelsesudvalg procesteknologuddannelsen Kursusdage: inspire Referat fra uddannelsesnetværksmøde procesteknologuddannelsen Referat fra teammøde laborant og procesteknologuddannelsen marts 2013 Udfyldte blanketter kurser Årshjul procesteknologuddannelsen Temadag om PCR og qpcr. 17

19 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne løbende tilegner sig ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbudsstedets fagområder. Institutionen redegør for, at der tilgår udbudsstedet viden ad forskellige kanaler, bl.a. gennem undervisernes læsning af tidsskrifter og gennem deltagelse i foredrag, kurser og fagligt netværk. Underviserne holder sig bl.a. ajour gennem læsning af nyhedsbreve og tidsskrifter, bl.a. Plast Panorama, Plus Proces og Nyt fra DTU Fødevareinstituttet. Erhvervsakademi MidtVest har købt et virksomhedsabonnement til Holstebro Folkeuniversitet, som undervisere og studerende kan benytte sig af. I oktober 2012 deltog flere procesteknologstuderende herigennem i en foredragsrække bl.a. om trends i fødevareforbrug og brugervenlig emballage. De studerende videndelte efterfølgende med underviserne og andre studerende om foredragsrækken. Herudover deltager underviserne i konferencer og seminarer. Eksempelvis deltog en underviser fra udbudsstedet i november 2012 på FoodTech-messen i Herning, hvor en forsker fra MAPP-centeret ved Aarhus Universitet holdt oplæg. En underviser fra udbudsstedet har desuden deltaget i et inspire-arrangement om bl.a. billedanalyse i fødevareindustrien, hvor der bl.a. var oplæg fra Teknologisk Institut, DTU, University Leuven (Belgien) og University College Dublin. Institutionen redegør for, at der på udbudsstedet, som nævnt under kriterium 4, findes et udbygget bibliotek med en videnmedarbejder, der servicerer underviserne med hensyn til bl.a. fremsøgning af danske og internationale fagtidsskrifter med forskningsresultater, der er relevante for procesteknologuddannelsen. De studerende og underviserne nævnte under besøget, at særligt biblioteket er en kilde til forskningsviden, og ekspertpanelet oplevede i øvrigt udbuddets undervisere som velkvalificerede og velorienterede om den nyeste relevante forskning på området. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget samt følgende bilag: 18

20 Bilag 8: Bilag 14: Bilag 15: Bilag 16: Bilag 17: Bilag 18: Kursusdage: inspire Program folkeuniversitet Holstebro Emballagenetværket PAKNET Forskningsbaseret litteratur Bogliste procesteknologuddannelsen Referat fra teammøde laborant og procesteknologuddannelsen febru ar

21 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for procesteknologuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Uddannelsens elementer består af to obligatoriske uddannelseselementer på 1. semester, hvor elementet samarbejde og kommunikation udgør 10 ECTS-point, og elementet naturvidenskabelig basisviden udgør 20 ECTS-point. Efter 1. semester vælger den studerende en af fire studieretninger: ernæringsteknologi, fødevareteknologi, mejeriteknologi eller procesteknologi. Hver af disse studieretninger består af tre til fire obligatoriske uddannelseselementer på tilsammen 55 ECTS-point og valgfrie uddannelseselementer på 10 ECTS-point. Derudover består uddannelsens elementer af en praktikperiode på 15 ECTS-point og et afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTSpoint. Læringsmålene for uddannelsens elementer er beskrevet i den nationale studieordning for procesteknologuddannelsen. Studieordningen er opdelt i en fælles del, der gælder for alle udbud af uddannelsen, og en institutionsspecifik del, der gælder for det enkelte udbud. Den fælles del af studieordningen beskriver læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for alle elementer i uddannelsen på nær de valgfrie uddannelseselementer, som er beskrevet i den institutionsspecifikke del. Af studieordningens institutionsdel fremgår det, hvilke studieretninger de studerende aktuelt kan vælge på udbudsstedet. På udbudsstedet i Holstebro udbydes fødevareteknologi. I vurderingen af sammenhængen mellem mål for læringsudbytte og læringsmål for elementer har ekspertpanelet kun medtaget denne studieretning. Ud over denne beskrivelse af læringsmål for uddannelseselementer i den fælles del af studieordningen har udbudsstedet valgt at beskrive læringsmål for de uddannelseselementer, som udbudsstedet har valgt at strukturere uddannelsen efter. 20

22 Disse læringsmål er beskrevet i den institutionsspecifikke del af studieordningen. Ekspertpanelet vurderer også, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem disse læringsmål og de overordnede mål for læringsudbytte. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 19: Studieordning for procesteknologuddannelsen Bilag 20: Studiebeskrivelse 1. semester pro 4 Bilag 21: Studiebeskrivelse 2. semester pro 4 Bilag 22: Studiebeskrivelse 3. semester pro 4 Bilag 23: Studiebeskrivelse 4. semester pro 4. 21

23 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for elementerne. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fem udvalgte fag på udbudsstedet og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af den studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for fem følgende fag: Kemi på 1. semester Kød og fisk på 2. semester Metodefag: statistik på 2. semester Produktudvikling på 3. semester Fødevaretrends og produktudvikling inden for dette på 4. semester. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de opstillede læringsmål. Som eksempler på anvendte undervisnings- og arbejdsformer nævnes klasseundervisning, opgaveløsning (selvstændigt og i grupper), fremlæggelser og laboratoriearbejde. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af målene for læringsudbytte. Undervisningen og fagene på uddannelsen er planlagt, så der er et progressivt forløb. Der startes med de grundlæggende uddannelseselementer på 1. semester, og undervisningen skal gennemføres efter semesterplanen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: Bilag 20: Studiebeskrivelse 1. semester pro 4 Bilag 21: Studiebeskrivelse 2. semester pro 4 Bilag 22: Studiebeskrivelse 3. semester pro 4 22

24 Bilag 23: Studiebeskrivelse 4. semester pro 4 Bilag 24: ECTS fordeling på procesteknologuddannelsen Bilag 25: Semesterplan procesteknologuddannelsen Bilag 26: Beskrivelse faget: Kemi Bilag 27: Beskrivelse faget: Kød og fisk Bilag 28: Beskrivelse faget: Statistik Bilag 29: Beskrivelse faget: Produktudvikling Bilag 30: Beskrivelse faget: Fødevaretrends. 23

25 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set har tilfredsstillende teoretiske, faglige og erhvervsmæssige kompetencer, og at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder, der indgår i procesteknologuddannelsen. Undervisergruppen består samlet af syv undervisere, heraf seks fastansatte og en timelærer. Samtlige undervisere har en fagligt relevant uddannelse eller en uddannelse, der er relevant for de fag, de underviser i. Størstedelen af undervisergruppen har taget en uddannelse på et højere niveau end en erhvervsakademiuddannelse, og fem undervisere har en kandidat- eller mastergrad, fx cand.brom., cand.oecon. eller cand.scient. Over halvdelen af underviserne har kendskab til erhvervet fra tidligere beskæftigelse, fx som kemiker eller biolog eller gennem forskningsarbejde. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedets fordeling af undervisere med erhvervsmæssig kompetence til uddannelsens centrale fag er tilstrækkelig. Fx har en underviser arbejdet som kemiker i laboratorier og varetager undervisning i bl.a. kemi, laboratorieteknik og kvalitetssikring. Ekspertpanelet vurderer også, at undervisernes pædagogiske kompetencer samlet set er tilfredsstillende. Størstedelen af undervisergruppen har gennemført en formel pædagogisk uddannelse, fx pædagogikum eller voksenunderviseruddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser inden for erhvervet og inden for relevant forskning. Underviserne på udbudsstedet får kompetenceudvikling, bl.a. gennem læsning af fagtidsskrifter og nyhedsbreve fra virksomheder, leverandører og universiteter, gennem virksomheds- og praktikbesøg, ved brug af eksterne oplægsholdere og ved deltagelse i kurser og seminarer. Undervisere fra udbudsstedet deltager i uddannelsesnetværk og forskellige faglige netværk. Desuden er undervisere fra udbudsstedet aktive i institutionens aktiviteter og bliver herigennem ajourført, bl.a. med viden fra erhverv og profession gennem fx virksomhedsmesser og fødevarecamps. 24

26 Der er afsat i alt 80 timer pr. år pr. underviser til faglig og pædagogisk kompetenceudvikling. Det fremgik af interviewet med ledelsen under institutionsbesøget, at underviserne drøfter ønsker til kompetenceudvikling i faggruppernes udviklingssamtaler (GRUS-samtaler) og i de individuelle MUS-samtaler. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, 4 og 5, interview med ledelsen under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 31: CV er + kurser på medarbejdere ved procesteknologuddannelsen. 25

27 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter, at den studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Praktikken udgør 15 af uddannelsens 120 ECTS-point og er placeret på første halvdel af 4. semester. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at praktikken er en integreret del af uddannelsen på udbudsstedet. Placeringen af praktikken på det givne tidspunkt muliggør en praksisnær problemformulering og informationsindsamling i forhold til det afsluttende eksamensprojekt, der som hovedregel tager udgangspunkt i den studerendes praktik. Den studerende forberedes løbende både fagligt og praktisk til praktikforløbet. Fagligt forberedes den studerende bl.a. gennem virksomhedsbesøg, hvor tidligere studerende fortæller om deres erfaringer med at være i praktik, og hvilke typer af opgaver de studerende vil komme til at løse i forbindelse med praktikken. Den studerende forberedes løbende til praktikforløbet gennem uddannelsen og får fem måneder før praktikkens begyndelse udleveret skriftligt materiale med detaljerede oplysninger om praktikkens afvikling og en liste over virksomheder, der tidligere har været anvendt som praktikvirksomheder. Herudover får de studerende udleveret dokumenter, der skal udfyldes i forbindelse med forløbet, og de studerende undervises i at skrive ansøgninger og får information om jobsamtaler. Her samarbejder institutionen og udbudsstedet med Teknisk Landsforbund, der bl.a. har afholdt workshops om at skrive ansøgninger og om samtaleteknik. Den studerende vejledes i forbindelse med praktikken af en af udbudsstedets undervisere. Vejlederens opgave er at holde kontakt med den studerende pr. telefon og under praktikforløbet og at besøge den studerende minimum én gang. Den studerende vejledes herefter i sit afsluttende eksamensprojekt af den samme vejleder. 26

28 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, uddannelsesbekendtgørelsen, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 32: Bilag 33: Retningslinjer for praktik og afsluttende eksamensprojekt procestek nologuddannelsen Information til praktikværter. 27

29 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet på tilstrækkelig vis redegør for, at udbudsstedet løbende kvalitetssikrer praktikken ved at stille tilstrækkelige og hensigtsmæssige krav til praktikstederne, og at disse krav sikres. Institutionen redegør for, at udbudsstedet stiller følgende krav: Alle praktiksteder skal inden praktikken godkendes af institutionen. Godkendelsen er betinget af, at læringsmålene for praktikken kan nås på praktikstedet, og udbudsstedet stiller derfor krav til praktikstedernes faglige miljø inden for fødevaresikkerhed, fødevareudvikling og fødevareproduktion, ligesom der er krav om, at praktikstedet har tilstrækkeligt varierende arbejdsopgaver til, at den studerende kan nå læringsmålene for praktikken. Herudover stiller udbudsstedet krav om, at den studerende i samarbejde med praktikvirksomheden udarbejder en uddannelsesplan for praktikperioden, som godkendes af uddannelseslederen i løbet af den første uge af praktikken. Hvis uddannelsesplanen ikke kan godkendes, indleder uddannelseslederen et rådgivningsforløb med praktikstedet og den studerende med henblik på at få foretaget evt. justeringer, så uddannelsesplanen kan godkendes. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet løbende sikrer, at kravene til praktikstederne opfyldes, og at der gennem kontakten mellem udbudsstedet og praktikstedet er klarhed om varetagelsen af opgaver i forbindelse med praktikken. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet og praktikstederne er opdaterede med relevant viden om hinanden, ligesom ekspertpanelet vurderer, at evaluering af praktikken sker løbende og med inddragelse af relevante parter. Institutionen redegør for, at udbudsstedet er i kontakt med de enkelte praktiksteder i forbindelse med praktikbesøget og evaluering af praktikforløbet. Dette sker ved, at institutionen udpeger en underviser som vejleder for den studerende, der besøger den studerende undervejs i praktikforløbet. Under dette besøg giver den studerende vejlederen en rundvisning på praktikstedet, og der afholdes et møde mellem vejlederen, den studerende og den uddannelsesansvarlige på praktikstedet. På dette møde gennemgår man bl.a. den studerendes ugejournal og taler om den studerendes opgaver og læringsudbytte i forbindelse med praktikken. Besøget afsluttes med, at vejlederen udfylder en evalueringsblanket om besøget og den studerendes praktik. Efter endt praktik udarbejder den studerende en praktikrapport, hvori vedkommende beskriver, hvordan de fastsatte læringsmål for praktikken er nået, ligesom den studerende i fællesskab med praktikvirksomheden udfylder et evalueringsskema om praktikken. Evalueringen sendes efterfølgende til vejlederen, der bearbejder alle evalueringerne og gennemgår dem med 28

30 underviserteamet på teammøder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 9: Bilag 34: Bilag 35: Bilag 36: Bilag 37: Bilag 38: Praktikevaluering vejleder Funktionsbeskrivelse uddannelsesleder Blanketter til praktik procesteknologuddannelsen Praktikaftale Uddannelsesplan Evaluering procesteknologuddannelsen praktik. 29

31 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de faciliteter og ressourcer, der er nødvendige for at udbyde procesteknologuddannelsen, er til stede på udbudsstedet, og at forholdet mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er passende. Udbudsstedet har bl.a. et teorilokale pr. klasse til rådighed, og studerende og undervisere har adgang til institutionens bibliotek på adressen samt til laboratoriefaciliteter. Biblioteket giver adgang til bl.a. fagtidsskrifter i digital og fysisk udgave. Laboratoriefaciliteterne dækker over tre store lokaler. Det ene anvendes primært til mikrobiologi, det andet til kemiundervisning, og det tredje er et proceslokale med en pilot. I tilknytning til laboratoriefaciliteterne har udbudsstedet en opvask samt et udendørs kemikalieskur. Under institutionsbesøget blev det i forbindelse med rundvisningen bekræftet, at de nødvendige faciliteter og ressourcer er til stede på udbudsstedet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, rundvisning under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 39: Udstyrsliste procesteknologuddannelsen. 30

32 Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Institutionen redegør for, at det med de nuværende aftaler er muligt at gennemføre praktikdelen og det afsluttende eksamensprojekt i udlandet. Udbudsstedet har på nuværende tidspunkt ingen samarbejdsaftaler med udenlandske praktiksteder, der er relevante for de studerende på laborantuddannelsen, men ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet ved hjælp af en række andre aktiviteter fremmer og understøtter, at de studerende gennemfører en del af uddannelsen i udlandet. Institutionen redegør for, at udbudsstedets internationaliseringsindsats varetages af udbudsstedets internationale studievejleder med uddannelseschefen som ansvarshavende. Den internationale studievejleder oplyser og vejleder de studerende om muligheder for internationalisering på 1. semester, og de studerende, der ønsker at gennemføre et studieophold i udlandet, har mulighed for at få vejledning og praktisk hjælp gennem den internationale studievejleder. Under besøget bekræftede de studerende, at de studerende, der ønsker det, får den fornødne hjælp og støtte til at søge studieophold i udlandet. Institutionen redegør for, at underviserne på udbudsstedet bidrager til internationaliseringsindsatsen. Dette gør underviserne gennem inddragelse af internationale eksempler, standarder, analyseforskrifter og artikler. I perioden har én studerende gennemført et praktikophold i udlandet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12 og følgende bilag: Bilag 40: Bilag 41: Bilag 42: Huddersfield agreement Strategi for internationalisering Studerende i praktik i Norge. 31