Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Erhvervsakademiet Copenhagen Business Acedemy, Hillerød

Transkript

1 Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Erhvervsakademiet Copenhagen Business Acedemy, Hillerød Eksisterende udbud, 2014

2 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2014 Sagsnummer: 14/ DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

3 Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy i Hillerød 2014 Danmarks Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk for via

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

5 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academys udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i København. AI indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og AI vurderer, at Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academys udbud af uddannelsen til laborant i Hillerød samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet, og ønsker at fremhæve følgende: Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til erhvervs- og beskæftigelsesområderne og dels er udviklingsbaseret i relation til erhverv og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Den tætte tilknytning til erhvervet afspejles bl.a. ved, at underviserne i deres faggrupper er i løbende dialog med udbudsstedets Advisory Board om at inddrage nye tiltag fra branchen i undervisningen. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og udbudsstedets ledelse er opmærksom på at sikre undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere kompetenceudvikling og faglig ajourføring af undervisergruppen. Undervisernes ajourføring kommer til udtryk gennem deres aktive inddragelse af praksiseksempler fra erhvervet samt løbende brug af aktuel viden fra forsøgs- og udviklingsprojekter og forskning i undervisningen. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets tilrettelæggelse sikrer, at uddannelsen er på det rette niveau, jf. kvalifikationsrammen for erhvervsakademiuddannelser, og at det er muligt for de studerende at nå uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer også, at især udbudsstedets tematiske opbygning af laborantuddannelsen er med til at skabe en god progression og sammenhæng i uddannelsen. Udbudsstedet har en systematisk tilgang til kvalitetsarbejde, som bl.a. kommer til udtryk i tilrettelæggelsen og kvalitetssikringen af uddannelsen generelt, men som særligt afspejles i udbudsstedets løbende inddragelse af både interne og eksterne interessenter, fx advisoryboardet og de studerende. Ekspertpanelet vurderer også, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal. Ekspertpanelet har imidlertid identificeret et problem på uddannelsen med hensyn til kravet om at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser til de studerende, hvilket betyder, at et kriterium er vurderet delvist opfyldt. Ekspertpanelet vurderer dog, at dette ikke bør have betydning for den samlede vurdering, da institutionen på akkrediteringstidspunktet har igangsat indsatser for at skaffe de nødvendige praktikpladser, herunder rådgivning i forbindelse med de studerendes praktikansøgninger. 4

6 Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet om: Praktik (kriterium 9), fordi udbudsstedet ikke tilvejebringer det nødvendige antal praktikpladser til de studerende. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Juridiske opmærksomhedspunkter Eksamensbekendtgørelsens 5, stk. 2, (bekendtgørelse nr. 714 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser af ) hjemler ikke studieordningens krav om, at det er en betingelse for, at den studerende kan få adgang til prøver på et semester, at alle obligatoriske opgaver og bundne forudsætninger skal være godkendte, jf. studieordningens kapitel 7. Efter bekendtgørelsens bestemmelse kan der alene stilles krav om deltagelse i undervisning og opgaveaflevering, men ikke om, at opgaverne også skal være godkendte. 5

7 2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academys eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i Hillerød. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af laborantuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. 6

8 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) BEK nr. 976 af , som ændret ved BEK nr. 570 af Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Morten Pedersen, dr.pharm., ph.d. Selvstændig inden for kemisk forskning og udvikling. Tidligere afdelingschef i Formulation Innovation, Cheminova. Vejleder for ph.d.-, scholar- og specialestuderende. Censor ved civil- og diplomingeniøruddannelserne i kemi. Fungerer som referee på flere internationale tidskrifter. Har udtaget en række patenter og forfattet en række publikationer i diverse videnskabelige tidsskrifter. Karen Munk Rasmussen, kemiingeniør. Uddannelseschef og souschef ved Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg. Tidligere afdelingsleder for teknisk designer, frisør, klinikassistent og AspIT på EUC Vest. Tidligere teamkoordinator og underviser på både kursuscentret og laborantuddannelsen på EUC Vest. Arendse Ross Agner, cand.mag., BSc i Chemical and Biochemical Engineering. Projektleder i Novo Nordisk. Censor ved laborantuddannelsen. Tidligere projektansvarlig og kemiker i Novo Nordisk. Christina Clausen, forsikringsrådgiver, nyuddannet laborant fra Erhvervsakademi Aarhus. Ansat på hospitalsapoteket, Aarhus Sygehus. Tidligere laborantpraktikant ved Institut for Kemi, Aarhus Universitet. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Kirstine Fabricius fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. 7

9 Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har ikke indsendt et høringssvar. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 8

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på følgende adresse: Laborantuddannelsen, Cphbusiness Hillerød Copenhagen Business Academy Peder Oxes Allé Hillerød. Studiets struktur semester ECTS-point 3. semester ECTS-point semester ECTS-point Kerneområder, obligatoriske Laboratorieteknik og -forståelse 30 Bioteknologi Kemiteknologi Valgfrit uddannelseselement Praktik 50 Afsluttende eksamensprojekt 10 9

11 De centrale fagområder 1. og 2. semester Obligatoriske uddannelseselementer: Kemi og biokemi, 10 ECTS-point Laboratorieteknik og beregninger, 10 ECTS-point Kvalitetssikring, kommunikation og arbejdsmiljø, 10 ECTS-point Mikrobiologi, 5 ECTS-point Fermentering, proteinoprensning og -karakterisering samt immunkemi, 10 ECTS-point Spektrofotometriske og potentiometriske metoder, 5 ECTS-point Kromatografiske metoder, 10 ECTS-point 3. semester Obligatoriske uddannelseselementer: Bioteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker, 10 ECTS-point Kemiteknologisk laboratoriemetodik og avancerede teknikker, 10 ECTS-point 4. semester Praktik: 50 ECTS-point Afsluttende eksamensprojekt: 10 ECTS-point Valgfrie uddannelseselementer: 10 ECTS-point Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 110 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Der er udelukkende optaget danske studerende. Antal undervisere og årsværk Antal undervisere: 7 Antal årsværk: 6,1 Heraf er 1 underviser svarende til 0,5 årsværk tidsbegrænset deltidsansat, men forventes at blive fastansat fra 1. august De centrale praktiksteder Laborantuddannelsen er rettet mod laboratorier i private virksomheder og offentlige institutioner indenfor produktion, forskning og udvikling, rådgivning og kontrol. 10

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 13 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 32 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Uddannelsesstatistikkens Elevregister. 11

13 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har løbende kontakt med et bredt felt af aftagere. Ekspertpanelet vurderer, at kontaktfladen er dækkende for udbudsstedets aftagerfelt, som omfatter laboratorier i private virksomheder og offentlige institutioner inden for produktion, forskning og udvikling, rådgivning og kontrol. Institutionen redegør for en række samarbejder og mødefora, hvorigennem udbudsstedet løbende har kontakt med aftagerfeltet og drøfter centrale tendenser, og hvordan uddannelsen skal udvikles. Udbudsstedets undervisere har bl.a. kontakt til aftagere i kraft af deres funktion som praktikvejledere, når de besøger praktikvirksomhederne, og ved det praktikinformationsmøde, der afholdes forud for hver praktikperiode på udbudsstedet. Her deltager de uddannelsesansvarlige fra praktikvirksomhederne. Institutionen redegør tilfredsstillende for, hvordan udbudsstedet anvender denne viden til at sikre udbuddets fortsatte relevans. Viden, som underviserne får fra aftagere og dimittender, diskuteres i faggrupper, og på baggrund af den halvårsevaluering, der gennemføres på udbudsstedet, drøftes denne viden med uddannelseslederen. Underviserne har kontakt til aftagere i form af virksomhedsbesøg, der dels består i besøg på en virksomhed og dels i, at en virksomhed kommer ud på udbudsstedet og holder et foredrag. Udbudsstedets undervisere deltager i job-swop, hvor de kommer ud i en virksomhed og varetager et job som laborant. Institutionen redegør for, at udbudsstedet har kontakt til aftagerne gennem uddannelsesudvalget for laboratorie- og bioteknologi, der mødes fire gange årligt. I uddannelsesudvalget sidder to medarbejdere fra udbudsstedet samt otte aftagere. Aftagerne kommer fra bl.a. DI, Dansk Laborant-Forening og Novo Nordisk. Uddannelsesudvalgets opgave er løbende at drøfte, hvordan uddannelsen på udbudsstedet fortsat sikrer sin relevans. Desuden har udbudsstedet oprettet et Advisory Board med udvalgte repræsentanter for udbudsstedets aftagere. I advisoryboardet sidder udbudsstedets leder og fire medarbejdere, der repræsenterer hver sin faggruppe, samt tre aftagere. Aftagerne repræsenterer Novozymes, Foss og DONG Energy. Ledelsen har ansvaret for, at ny viden fra uddannelsesudvalget og advisoryboardet indgår i halvårsevalueringen, og tilser, at en evt. implementering af ændringer 12

14 foretages af faggrupperne. Ekspertpanelet vurderer, at dimittendkontakten er tilfredsstillende og dækkende for udbudsstedet. Institutionen redegør for, at udbudsstedet gennemfører en årlig beskæftigelsesundersøgelse blandt sine dimittender. Spørgeskemaet til dimittenderne udsendes, et år efter at de har færdiggjort uddannelsen. Uddannelseslederen har desuden kontakt til de dimittender, der er medlemmer af uddannelsesudvalget. Institutionen redegør for, at underviserne desuden har kontakt til udbudsstedets dimittender ved arrangementet Laborant for en dag, som afholdes to gange årligt, og når dimittenderne som eksterne foredragsholdere besøger udbudsstedet, samt når underviserne er på praktikbesøg. Via ovenstående aktiviteter indhenter udbudsstedets ledelse viden om temaer, som ekspertpanelet vurderer er centrale for at sikre udbuddets fortsatte relevans. Dette indbefatter bl.a. vægtningen af uddannelsens elementer, uddannelsens faglige indhold, uddannelsens struktur og praktikken. Institutionen redegør for, at udbudsstedet bl.a. har anvendt viden fra aftagere og dimittender til at indføre engelske forskrifter og fagtermer i fermenteringstemaet og implementeret software til dataopsamling på alt analyseudstyr, og at udbudsstedet nu anvender Excel til databehandling. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 2.A.1: Oversigt over praktiksteder Bilag 2.B.1.a: Oversigt over praktikbesøg 2011/2012 Bilag 2.B.1.b: Oversigt over praktikbesøg 2012/2013 Bilag 2.B.1.c: Oversigt over praktikbesøg 2013/2014 Bilag 2.B.2: Oversigt over eksterne foredrag og besøg Bilag 2.B.3: Laborant for en dag Bilag 2.B.4: Opkvalificering af medarbejderne Bilag 2.B.5: Oversigt over deltagere i Cphbusiness uddannelsesudvalg for labora torie- og bioteknologi Bilag 2.B.6: Advicery Board Bilag 2.E.1: Procedure for tema og halvårsevaluering. 13

15 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillede vis redegør for, at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for uddannelsens beskæftigelsesområder gennem forskellige aktiviteter, fx knyttet til praktikken, traineeforløb, foredrag og kurser samt gennem udbudsstedets Advisory Board. Udbudsstedets undervisere får løbende viden om beskæftigelsesområderne gennem samarbejdet med de praktiksteder, der har udbudsstedets studerende i praktik. Underviserne får bl.a. viden gennem besøg på virksomheder, herunder samtaler med de studerende, praktikvejledere og uddannelsesansvarlige, samt gennem praktikrapporterne og de studerendes afslutningsprojekter. Undervisere fra udbudsstedet deltager i traineeforløb, hvor de over en kortere periode er ude som trainee i virksomheder, der ligger inden for uddannelsens beskæftigelsesområder, og får på denne måde direkte indblik i relevant viden om aktuelle tendenser i erhvervet. Et eksempel på et traineeforløb er et forløb hos Novo Nordisk om kvalificering af udstyr. Udbudsstedet anvender ofte gæsteundervisere i undervisningen både aftagere og dimittender fra udbudsstedet. Udbudsstedet arrangerer desuden jævnligt foredrag med produktspecialister, der fortæller om det nyeste tekniske udstyr på området, og underviserne har desuden deltaget i temadage i virksomhederne afholdt af produktspecialisterne. Derudover deltager udbudsstedets undervisere jævnligt i kurser og seminarer om aktuelle tendenser i erhvervet. Eksempler på kurser og seminarer er et kursus i den nyeste klassificering og mærkning af kemiske stoffer samt seminarer om PCR hos VWR Bie & Berntsen, mærkning af kemikalier, afmåling af kemikalier, indretning af laboratoriet og betydningen af renheden for mobilfaser til HPLC. Gennem udbudsstedets advisoryboard får underviserne ny viden fra de medlemmer, der repræsenterer beskæftigelsesområderne. I advisoryboardet sidder bl.a. de fire undervisere, der er formænd for udbudsstedets fire faggrupper. 14

16 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og 2 og følgende bilag: Bilag 2.B.2: Bilag 2.B.4: Bilag 2.B.6: Bilag 2.E.1: Bilag 3.C.1: Bilag 3.B.1: Oversigt over eksterne foredrag og besøg Opkvalificering af medarbejderne Advicery Board Procedure for tema og halvårsevaluering Miljø og sikkerhedsbrochure Oversigt over projekttitler. 15

17 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet løbende får tilstrækkelig viden om forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant og dækkende for uddannelsens beskæftigelsesområder. Institutionen redegør for, at udbudsstedets undervisere får ny viden om udviklingsbasering i relation til erhvervet gennem en række videnkanaler, bl.a. forsøgs- og udviklingsprojekter, foredrag, afslutningsprojekter og traineeforløb. Institutionen redegør for, at udbudsstedet samarbejder med Meyers Bageri om undersøgelse af surdej i brød. Udbudsstedet har indgået et samarbejde med Bioras om test af nyudviklet laboratorieudstyr til automatisk kvantificering af bakteriekolonier i petriskåle. Institutionen redegør for, at udbudsstedets undervisere har fået ny viden om udviklingsbasering gennem foredrag af en produktspecialist om nye standarder for kontrol af analysevægte og gennem deltagelse i kurser i fermentering hos Buch & Holm. Udbudsstedets undervisere får desuden viden om udviklingsbasering gennem de studerendes afgangsprojekter. Heraf kan bl.a. nævnes et projekt om serotypning af bakterier, et projekt om mikroskopi af bloodsmearfarvning fra heste, som er blevet brugt som eksempel på beskæftigelse inden for dyreforsøg og illustration af blodets sammensætning, samt et projekt med fokus på validering af diagnostiske tabletter og sammenligning af resistensbestemmelsesmetoder. Institutionen redegør for, at udbudsstedets undervisere gennem traineeforløb har fået ny viden om udviklingsbasering, bl.a. på DTU om optimering af PCR-processer, sekventering og resistensudvikling hos bakterier, og på Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet, specielt med henblik på at arbejde med gelfiltrering og SDS- PAGE. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og 3, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 4.B.1: Projekter med erhvervslivet 16

18 Bilag 4.B.2: Bilag 6.B.2: Trainee-forløb på DTU Temabeskrivelser. 17

19 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne løbende tilegner sig ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbudsstedets fagområder. Institutionen redegør for, at der tilgår udbudsstedet viden ad forskellige kanaler, bl.a. gennem undervisernes deltagelse i Forskningens Døgn og Forskningens Dage, ved læsning af forskningsartikler samt gennem undervisernes brug af forskningsprojekter i undervisningen. I forbindelse med Forskningens Døgn i 2012 holdt en forsker fra Syddansk Universitet fx oplæg om et forskningsprojekt om resistensudvikling hos bakterier. Underviserne har inddraget viden herfra både i teoriundervisningen og i det praktiske laboratoriearbejde i tema 9 på 3. semester. Underviserne deltog i 2013 i Forskningens Dage, som omfattede tre dages program med syv forskere fra udvalgte fagområder, der delte viden om deres nyeste forskning. Underviserne læser forskningsartikler og anvender viden herfra i planlægningen af undervisningen på udbudsstedet. Bl.a. er to forskningsartikler omhandlende artsbestemmelse af stafylokokker grundlaget for identifikation af stafylokokker ved PCR, som er en del af tema 9. Viden fra forskningsartiklerne blev anvendt til at udarbejde valgfagsopgaven på 3. semester og anvendes nu som grundlag for et fast treugersforløb på 3. semester. Institutionen redegør for, at underviserne sætter sig ind i forskningsprojekter til brug i planlægning af undervisningen på udbudsstedet. Bl.a. er et forskningsprojekt om udvinding af bioætanol fra halm fra Novozymes blevet anvendt til at udbyde projekter om emnet i det valgfrie uddannelseselement på 3. semester. Projekterne omhandlede indkøring af en metode til nedbrydning af halm og omdannelse af cellulose til glukose samt måling af udbytteprocenten med hensyn til ætanol. Underviserne har brugt viden fra forskningsprojekter med identifikation af bl.a. salmonella, yersinia og stafylokokker ved hjælp af PCR i undervisningen som eksempler på anvendelse af 18

20 mikrobiologiske hurtigmetoder. Desuden har underviserne anvendt viden fra et GMO-projekt om udvikling af metode til bestemmelse af GMO-planter samt en undersøgelse for norovirus i friske hindbær med primere fra Statens Serum Institut, som var udgangspunkt for et studieprojekt, der kombinerede revers transkriptase og PCR med henblik på at påvise RNA fra virus i hindbær. Institutionen redegør for, at udbudsstedets undervisere også får ny viden om relevant forskning gennem aktiviteter, der er beskrevet under kriterium 3. Herunder bl.a. gennem deres deltagelse i traineeforløb på virksomhederne, virksomhedsbesøg, brug af gæsteforelæsere samt deltagelse i kurser og seminarer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og 3, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.B.2: Oversigt over eksterne foredrag og besøg Bilag 6.B.2: Temabeskrivelser Bilag 3.B.1: Oversigt over projekttitler Bilag 5.A.1: Program for forskningens dage