Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Transkript

1 Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Afsætning, niveau A Jan Rindom HHX 1B + 2B + 3B

2 Oversigt over undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Købsadfærd på konsumentmarkedet Konkurrenceforhold Segmentering på konsument- og producentmarkedet, nationalt og internationalt Virksomhedens interne og eksterne forhold samt strategiske proces Stort sammenhængende forløb Opstart efter sommerferien opsummering på 1. og 2. semester Producentmarkedet Metoder til informationsindsamling og behandling Parametermixet / Marketingmixet Virksomhedens internationale strategi Markedsføringsplanen Stort sammenhængende forløb: Mini SRP

3 Det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Købsadfærd på konsumentmarkedet Kernestof: Litteratur: Afsætning B Forlaget Systime 2005 Kapitel 1, side Litteratur: Afsætning A2 Forlaget Systime 2006 Kapitel 1, side 9 29 Supplerende stof: Trendsales.dk har vokseværk 24timer København 05 juni 2007 Når duften er god... Berlingske Tidende 03 juni 2007 Nødhjælp til modebranchen Dansk Textil og Beklædning Omfang Særlige fokuspunkter 8 undervisningsuger a 5 lektioner a 45 minutter på 1. år 2 undervisningsuger a 4 lektioner a 45 minutter på 3. år Eleverne skal lære at anvende begreber og modeller indenfor teorien om købsadfærd på konsumentmarkedet. Øge elevernes evne til at arbejde med faglige teorier og metoder samt relatere disse til den daglige købsadfærd. De overfaglige mål: At kunne identificere virksomhedernes og øvrige omgivelsers påvirkning, af os som forbrugere, gennem virkelighedsnære eksempler. Skabe bevidsthed om hvilke behov der opfyldes ved køb, og hvordan dette påvirker købemotiver og købevaner. De faglige mål: Vurdere og perspektivere købsadfærden på konsumentmarkedet og anvende denne viden ved tilrettelæggelse af virksomhedernes strategi. Der lægges vægt på behandling af følgende hovedområder: - SOR-modellen - Maslow s behovspyramide - Købemotiver

4 - Stimuli og målgruppe påvirkning, herunder referencegrupper og opinionsleder - Købsbeslutningsprocessen herunder købevaner og købsadfærdstype 3. år endvidere: Den udvidede SOR-modellen Fishbein-Ajzen Læreplanens mål: På konsumentmarkedet arbejdes der med grundlæggende købsadfærdsteorier og modeller, herunder købemotiver, købstyper, konsumenternes beslutningsproces samt købsroller. Progression: I forhold til 2. år diskuteres de gængse teorier nu kritisk, og nye teorier inddrages til supplering af de modeller der er påvist mangler i. Væsentligste arbejdsformer Der veksles mellem det deduktive og induktive princip, idet der arbejdes med lærerstyret teoretisk indlæring omkring købsadfærden på konsumentmarkedet. Samtidig tages der udgangspunkt i elevernes egne erfaringer samt observationer af venner og families købsadfærd. sluttelig anvendes det induktive princip, idet eleverne skal arbejde med faglige problemstillinger ved løsning af konkrete virkelighedsnære opgaver. Arbejdsformer: Læreroplæg Indlæring gennem læsning af kapitlet Diskussion på klassen Løsning af opgaver såvel individuel som i grupper Mundtlig gennemgang af løste opgaver. Evaluering og feedback ved løsning af opgaver, såvel som diskussionerne på klassen. Endvidere vil der efter næste forløb være en afleveringsopgave, som indeholder elementer fra dette forløb, således at eleverne også får en skriftlig evaluering på deres opnåede færdigheder.

5 Titel 2 Indhold Konkurrenceforhold Kernestof: Konkurrenceforhold Litteratur: Afsætning B Forlaget Systime 2005 Kapitel 2, side Litteratur: Afsætning A2 Forlaget Systime 2006 Kapitel 3, side side Supplerende stof: Nyt liv til kriseramt Danpo Jyllands-Posten 29 maj 2007 Kims (og andre store danske virksomheders) hjemmeside og diverse artikler om Kims fundet på Skoda.emu.dk BTX direktør fyret efter 4 år Jyllands-Posten 2009 OK Snacks eller Niebur Tandhjul med tilhørende virksomhedsbesøg Omfang Særlige fokuspunkter 7 undervisningsuger a 5 lektioner a 45 minutter på 1. år 4 undervisningsuger a 4 lektioner a 45 minutter på 3. år Eleverne skal indsamle og analysere relevant information om brancher og virksomheder, under anvendelse af fagets terminologi og teorier. Sluttelig trænes de studerendes evne til at lave projektarbejde. De overfaglige mål: Anvende teorier og metoder på virkelighedsnære problemstillinger, gennem informationsindsamling og analyse af konkrete virksomheder og brancher. Endvidere trænes eleverne i gruppearbejde samt uddelegering af opgaver. De faglige mål: Der lægges vægt på behandling af følgende hovedområder: Definition af markeder Konkurrencetragtmodellen Præferencegrader Virksomhedens konkurrencemæssige position Konkurrentanalyse og reaktioner Porters Five Forces

6 På 3. år: Niveauer i Porters Five Forces Yderligere uddybning af begreberne Branche, marked og forretningsmåde samt SBU Strategiske grupper Eleverne arbejder med en case, hvor de i grupper ved lodtrækning får tildelt en virksomhed, som de skal arbejde med, og senere præsentere for klassen. De for virksomheden relevante konkurrencemæssige problemstillinger behandles med en teoretisk indgangsvinkel i en virkelighedsnær sammenhæng efter et induktivt princip. Området vil dog også omfatte en vis deduktiv indlæring i form af læreroplæg samt efterfølgende opgaveløsning Læreplanens mål: Eleverne introduceres til modeller, der beskriver virksomhedens konkurrencesituation, herunder identifikation af konkurrenter ud fra antal, størrelse og specielle karakteristika. Begrebet strategiske grupper inddrages ligeledes. Virksomhedens konkurrencemæssige position inddrages, herunder de muligheder virksomheden har for at kunne forsvare alternativt øge markedsandelen i en strategisk sammenhæng. Konkurrencebegrebet sættes i relation til virksomhedens ressourcer, værdikæden og gældende markedsforhold i nationale og internationale sammenhænge. Der arbejdes med konkurrent- og brancheanalyser herunder iagttagelse af forskelligheder markederne. Konkurrencebegrebet sættes i relation til fagets andre emner, således at sammenhængen til virksomhedens informationsindsamling, værdikæde, strategiske planlægning og de 4 P er fremstår tydeligt. Progression: I forhold til stoffet på 2. år, er der nu en øget fokusering på sammenhængene mellem virksomhedens strategier og konkurrencen på markedet, lige som der er en øget fokusering på det den øgede globaliserings indvirkning på danske virksomheders konkurrenceforhold. Kompetencer 3 år: Væsentligste arbejdsformer Eleverne skal kunne anvende og analysere konkurrenceforhold ved hjælp af fagets begreber og modeller / teorier. Derfor lægges der i undervisningen vægt på anvendelse af de fundamentale begreber såvel som: Forklaring og forståelse for begreberne branche, marked og forretningsområder (SBU). Ligesom eleverne forventes at kunne identificere strategiske grupper. Projektarbejde og præsentation af det endelige resultat Udarbejdelse af logbog Læreroplæg

7 Løsning af konkrete opgaver Skriftligt arbejde afleveringsopgav Aktiv informationssøgning på store og mellemstore danske og udenlandske virksomheders hjemmesider, samt anvendelse af databaser som statistikbanken og Euromonitor

8 Titel 3 Indhold Segmentering på konsument- og producentmarkedet, nationalt og internationalt Kernestof: Litteratur: Afsætning B Forlaget Systime 2005 Kapitel 3, side Litteratur: Afsætning A2 Forlaget Systime 2006 Kapitel 6 & 7, side Supplerende stof: Artikel: Kunde & Co skal højne 7-Elevens image Markedsføring 8, Besøg på 7-Eleven s hjemmside: Besøg på hvor undersiden om MOSAIC afprøves og anvendes Coke Zero-kampagne har løftet forbruget Jyllands-Posten 10 april 2007 RBM kunne sælge mere end de kunne levere Erhvervsbladet 1.juni 2007 Omfang Særlige fokuspunkter 6 undervisningsuger a 5 lektioner a 45 minutter på 1. år 3 undervisningsuger a 4 lektioner a 45 minutter på 3. år Fremme elevernes evne til at foretage et begrundet valg af målgruppe efter en segmentering af det aktuelle marked. Anvendelse af viden om den konkrete målgruppe ved positionering af produktet. De overfaglige mål: Arbejde med virkelighedsnære problemstillinger omkring valget af en relevant målgruppe for en konkret virksomhed. Vurdering af hvilke faktorer der er vigtige ved positionering af det konkrete produkt, samt en analyse af hvordan konkrete virksomheder positionerer sig på såvel det danske som internationale markeder. De faglige mål: Vurdering af relevante forhold ved anvendelse af produktet Udvælgelse af segmenteringsvariable Vurdering af segmenternes attraktivitet SMOK-modellen Valg af målgruppe Valg af segmentstrategi Positionering

9 Internationale perspektiver ved segmentering herunder internationale livsstilssegmenteringsmodeller På 3. år endvidere: Mål og værdier som grundlag for livsstils influerede indkøb Danske, såvel som internationale livsstilssegmenteringsmetoder: o Minerva (Mini-RISC) skal kunne anvendes o RISC, Mosaic, VALS2, skal eleven kunne henvise til ved segmentering på internationale markeder Build-up / Break-down tankegangen på producentmarkedet The Nested Approach på producentmarkedet Eleverne beskæftiger sig med problemstillinger vedrørende virksomhedens målgruppevalg. For at anskue beslutningerne i en helhedsorienteret perspektiv inddrages såvel købsadfærden på markedet som konkurrencesituationen for det valgte segment. Der arbejdes deduktivt med læreroplæg samt opgaveløsning, såvel som induktivt gennem elevvalgte analyser af konkrete reklamer og markedsføringsmæssige tiltag. Kompetencer: Eleverne sættes i stand til at foretage segmentering på såvel konsumet som producentmarkedet. Segmenteringsprocessen trænes, lige som der fokuseres på målgruppestrateier og positioneringens betydning for virksomhedens sammensætning af marketingmixet. Der arbejdes med forskellige livsstilssegmenteringsmodeller så som: RISC, Mosaic, VALS2. Læreplanens mål: Emnet segmentering omfatter kendskab til segmenteringskriterier på såvel konsument, som producentmarkedet, som grundlag for systematisk gennemførelse af segmenteringsprocessen. Der arbejdes også med segmentering på internationale markeder. Livsstilsanalyser inddrages i undervisningen som et konkret eksempel på et vigtigt segmenteringskriterium på konsumentmarkedet. Segmenteringsprocessen indbefatter desuden begrundet valg af en eller flere målgrupper samt fastlæggelse af virksomhedens målgruppestrategi. Sammenhængen til virksomhedens overordnede strategivalg og positionering inddrages. Progression: I forhold til 1. og 2. år inddrages der på 3. år flere segmenterings og livsstilsanalyser. Lige som der nu også lægges væg på international segmentering med dertilhørende kulturelle dimensioner.

10 Væsentligste arbejdsformer Gruppe- og klasseundervisning Opgaver løst enkeltvis Opgaver løst i grupper; præsenteret for klassen Virtuelle arbejdsformer så som søgning i eksterne databaser Individuel vejledning gennem indlæringsforløbet, for at give eleven en opfattelse af det faglige standpunkt med udgangspunkt i de faglige mål for forløbet. Som afslutning på forløbets første del på første år - afleverede eleverne en opgave med fokus på problemstillinger for 7-Eleven

11 Titel 4 Indhold Virksomhedens interne og eksterne forhold samt strategiske proces Kernestof: Litteratur: Afsætning B Forlaget Systime 2005 Kapitel 4, side samt kapitel 5, side Litteratur: Afsætning A2 Forlaget Systime 2006 Kapitel 4 & 5, side , dog ikke side Supplerende stof: Vestas s hjemmeside: + aktuelle artikler om Vestas Udflytning driller hos Lego JydskeVestkysten 31 maj 2007 Tværfagligt samarbejde med engelsk omkring virksomheds analyser af bl.a. Coca Cola og Nike Ny Horsens skal have langsigtet erhvervsstrategi Horsens Folkeblad 19 september 2006 Apple lancerer sin mobiltelefon: iphone klar 29. juni Jyllands-Posten 05 juni 2007 Diverse artikler i forbindelse med studietur til Berlin på 1. År. I forbindelse med studieturen udarbejdede klasserne endvidere en afsætningsprojekt. Omfang Særlige fokuspunkter 16 undervisningsuger a 5 lektioner a 45 minutter på 1. år 6 undervisningsuger a 4 lektioner a 45 minutter på 3. år Læreplanens mål: Informationsindsamling og behandling, her med særlig fokus på virksomheden Vestas. Indlæring og anvendelse af viden omkring virksomhedens interne og eksterne forhold. Speciel fokus på følgende modeller og sammenhængen mellem dem: Omverdensmodellen værdikæden SWOT-modellen Herefter arbejde med strategisk planlægning ved hjælp af følgende modeller, teorier og terminologi: Porters Five Forces

12 Vision, mission og værdier Ide / Idegrundlag Udarbejdelse af strategier herunder: o Porters generiske strategier o Porteføljestrategi Boston modellen o Vækststrategi Ansoffs vækstmatrice Konkurrencemæssigepositioner Læreplanens mål 3. år: Grundlæggende for arbejdet med virksomhedens interne forhold er værdikæden med støttefunktioner. En beskrivelse af virksomhedens kernekompetencer kan danne baggrund for en diskussion af virksomhedens strategivalg. Analysen af virksomhedens eksterne forhold kan tage udgangspunkt i omverdensmodellen, hvor virksomhedens nær- og fjernmiljø analyseres. PEST-analyse og en brancheanalyse kan integreres i analysen af virksomhedens omverden, hvilket sætter eleverne i stand til at se virksomheden i en større sammenhæng. Konklusionerne på omverdensanalysen kan integreres i en SWOT-opstilling. Et centralt begreb inden for dette stofområde er udarbejdelse af en SWOT-analyse for en virksomhed i en given situation. Der arbejdes med integration af andre analyseresultater i SWOT-opstillingen. Forskellen på en SWOT-opstilling og en SWOT-analyse er, at konklussioner fra andre interne og eksterne analyser integreres i SWOT-analysen, som dermed får en analytisk dimension. For yderligere at perspektivere SWOTanalysens konklusioner kan der udarbejdes en muligheds- og trusselsmatrix samt en TOWS-matric som oplæg til virksomhedens valg af strategi. Der arbejdes med virksomhedens ide og målsætning og den strategiske platform som grundlag for den videre planlægning. Forskellige strategiske modeller anvendes til at skitsere virksomhedens strategiske muligheder med udgangspunkt i den aktuelle situation. I arbejdet med porteføljestrategier kan der arbejdes med flere forskellige modeller med kritisk stillingtagen til de valgte modeller. Området beskæftiger sig tillige med vækststrategier, som sættes i relation til virksomhedens værdikæde, omverdens- og markedsforhold Kompetencer: Praktisk anvendelse her ved brug af Vestas som eksempel på hvordan man kan bruge nedennævnte modeller til at beskrive en virksomheds situation på markedet

13 Gennem analyse af virksomhedens interne og eksterne forhold, skal eleven kunne vurdere virksomhedens vision, mission og værdier. Eleven skal også kunne analysere sig frem til hvilken af Porters generiske strategier det vil være mest optimalt for virksomheden at anvende, lige som eleven sættes i stand til at udarbejde en porteføljestrategi (vha. Boston modellen) samt lave en vækststrategi (vha. Ansoff s vækstmatrice). Kompetencer på 3. år: Eleverne skal kunne anvende og analysere eksisterende virksomheders interne og eksterne forhold, og kunne redegøre for disses betydning for og sammenhæng med virksomhedens strategiske proces. Eleverne opnår ligeledes forståelse for nødvendigheden af interne og eksterne analyser samt strategisk planlægnings betydning for nyopstartede virksomheder. Der er fokus på følgende faglige emner: Forsyningskæden PEST-analyser Sammenspil mellem stakeholders, omverdensmodellen og værdikæden Fra SWOT til TOWS-analyse Muligheds- og trusselsmatrix Boston / General Electric modellen Blue Ocean Strategy Progression: I for hold til grundforløbet, hvor ovennævnte modeller blev gennemgået hver for sig, skulle eleven nu være i stand til at se overlap mellem modellerne samt hvordan de kan anvendes i samspil i en virksomhed. Forannævnte forløb: Virksomhedens interne og eksterne forhold gav eleverne mulighed for at analysere virksomhedens position og muligheder på markedet. Arbejdet med virksomhedens strategiske proces skal sætte eleven i stand til at opstille mulige strategier med under de givne omstændigheder, samt vurdere hvad det vil være hensigtsmæssig for virksomheden at arbejde frem imod samt hvad virksomheden skal overveje at ændre. Progression til 3. år: I forhold til 2. år diskuteres de gængse teorier nu kritisk, og nye teorier inddrages til supplering af de modeller der er påvist mangler ved sidste år. Der er ligeledes øget fokus på integration af forskellige modeller, lige som der lægges væg på elevernes overblik over teori og terminologianvendelse. Der arbejdes også intensivt med at skabe forståelse for modellers og teoriers indbyrdes sammenhænge for der

14 igennem at kunne analysere virkelighedsnære problemstillinger i en større detaljeringsgrad. Væsentligste arbejdsformer Selvstændigt arbejde med Vestas som mini-projekt Klasseundervisning stofgennemgang, indlæring af nye emner Individuel opgaveløsning, for at afprøve de nye modeller og teorier Gruppearbejde fortsættelse af Vesta s casen, der blev introduceret i det tidligere forløb

15 Titel 5 Indhold Stort sammenhængende forløb Eleverne har selv valgt en virksomhed og foretaget informationsindsamling herom. Der er dog i opstartsfasen gennemgået eksempler på hvilke informationstyper der kunne medtages, hvis man brugte Bryggeri Ørbæk som virksomhed. Case: Bryggeri Ørbæk Artikler: Økologisk bryggeri laver Whisky Ritzau, 20. april 2007 Minibryggeri laver Whisky og snaps - Business, 21. december 2007 Cider-husenes regler Berlingske Tidende, 15. april 2007 Hjemmesiden: Omfang Særlige fokuspunkter Uge 18 og frem til sommerferien på 2. år Kompetencer: Opøve skriftlig fremstilling af et længere casearbejde. Læreplanens mål: Undervisningen tilrettelægges med mindst to sammenhængende forløb svarende til mindst 10 procent af den samlede uddannelsestid. Progression: Skabe overblik over faget og de teorier og modeller der er indlært i løbet af første og andet år. Kunne anvende teorierne i sammenhæng og i en praktisk relation. Væsentligste arbejdsformer Klasseoplæg samt gruppearbejde ved udformningen af rapporten, som ligger til grund for vurderingen af opgaven.

16 Titel 6 Indhold Opstart efter sommerferien opsummering på 2. semester Kernestof: Det indlærte på 1. i grundforløbet og 2. semester i afsætning Supplerende stof: Det præcise billede af din målgruppe BrandLounge tillæg til Berlingske Nyhedsmagasin, 9. juni 2006: Stammemad år Reklamens målgrupper Tøj, nr. 1, 2004: Danskerne: 5,4 min. Ens forskellige Børsen, 17. maj 2005: Cool at være lille isproducent Børsen, 1. juni 2006: Danskerne er trætte af forårsruller Erhvervsbladet, 29. maj 2006 Omfang Særlige fokuspunkter 2 undervisningsuger a 4 lektioner a 45 minutter på 2. år Fremme elevernes evne til at arbejde selvstændigt og helhedsorienteret med afsætningsøkonomiske problemstillinger her med speciel fokus på konsumentmarkedet især ud fra en segmenteringssynsvinkel. Elevernes evne til at analysere og vurdere forskellige tilgangsvinkler til segmentering trænes, lige som der sker en generel opsamling på den teori der er gennemgået tidligere, for at skabe et helhedsoverblik. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning ved opgavegennemgang og lidt opsamling på den tidligere indlærte teori. Eleverne læser og tager stilling til nogle alternative livsstilssegmenteringsmodeller disse diskuteres, og anvendes på minicases om danske virksomheder. Der vil også forekomme individuel opgaveløsning.

17 Titel 7 Indhold Producentmarkedet Kernestof: Litteratur: Afsætning B Forlaget Systime 2005 Kapitel 6, side Litteratur: Afsætning A2 Forlaget Systime 2006 kapitel 2, side Supplerende stof: Børsen, 24. november 2005: Cola-milliarder til fodbold Besøg på div. IT-udbyderes hjemmesider Jyllands-Posten, 7. juli 2006: Landmændene tjener stort på eksport Træhuse hitter igen Vendelbo Posten 06 juni 2007 Tvis/Modulia går nu målrettet efter kontraktmarkedet jc@erhvervsbladet.dk, 6.juni Omfang Særlige fokuspunkter Uge på 2. år 4 lektioner a 45 minutter pr. uge Uge på 3. år bemærk: uge 37 er rejseuge Kompetencer: Eleven skal gennem analyse af delmarkederne på producentmarkedet samt købstypen kunne analysere virksomhedens købsproces, samt vurdere hvem af virksomhedens medarbejdere der bør indgå i indkøbsarbejdet. Delmarkeder Købstyper Buy-grid modellen Købscentre Kompetencer på 3. år: Transaktions- og relationsmarkedsføring, Håkan Håkansens interaktionsmodel,

18 David Ford s 5-fase model Industielle netværker Key Account Management Læreplanens mål: Vurdere og perspektivere købsadfærden på producentmarkedet og anvende viden om denne ved tilrettelæggelse af virksomhedens strategi. Indsamling og analyse af relevante informationer omkring parameterindsatsen på producentmarkedet, via Internettet Læreplanens mål for 3. år: Undervisningen tager udgangspunkt i en karakteristiks skelnen mellem konsument- g producentmarkedet. Der lægges vægt på betydningen af opdelingen for analysen af købsadfærden. På producentmarkedet arbejdes der med forskellige delmarkeder og disses karakteristika. Der arbejdes endvidere med grundlæggende købsadfærdsteorier og modeller, herunder købstyper, virksomhedens beslutningsproces samt købscentre. Relationsmarkedsføring og industrielle netværk inddrages som betydningsfulde faktorer i forståelsen af købsadfærden på procentmarkedet. Også virksomhedernes mulighed for anvendelse af E- business på producentmarkedet inddrages i diskussionen af virksomhedens købsadfærd. Progression: I forhold til den tidligere gennemgåede teori, som primært har omhandlet konsumentmarkedet, skal eleven nu til at sætte sig ind i, og ikke mindst forsøge at tænke som en virksomhed i stedet. Forståelse for indkøbsadfærden på producentmarkedet forudsætter at eleven også holder sig for øje hvordan teorien omkring virksomhedens mål og strategier påvirker købsprocessen og sammensætningen af købscenteret. Progression på 3. år: I forhold til 2. år diskuteres de gængse teorier nu kritisk, og nye teorier inddrages til supplering af de modeller der er påvist mangler ved sidste år. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning ved gennemgang af nyt stof Opgaveløsning i såvel grupper som individuelt Klasse-/ og gruppediskussioner

19 Titel 8 Indhold Metoder til informationsindsamling og -behandling Kernestof: Litteratur: Afsætning B Forlaget Systime 2005 Kapitel 7, side Litteratur: Afsætning A2 Forlaget Systime 2006 Kapitel 8, side dog ikke side: Supplerende stof: Markedsføring, juni 2006: Få tjek på dine utilfredse kunder Spørgeskema fra Star Tours nogle spørgsmål om at rejse Spørgeskema fra A-Z Herning vedrørende kundetilfredshed med varehuset Spørgeskema fra Post Danmark tilfredsheds- og imageundersøgelse Q8 i Isterød først med drive-in Ugebladet Hørsholm 06 juni 2007 Informationssøgning på Hvordan får jeg en markedsundersøgelse uden at skulle betale en milion Erhvervsbladet online 3. januar 2007 Informationssøgning på ENDNU en fokusgruppeundersøgelse?? Markedsføring 19. september 2006 Omfang Særlige fokuspunkter Informationssøgning på sitet: Uge i 2. år Uge 1 2 på 3. år Kompetencer: Eleven skal vide hvordan man i praksis tilrettelægger en markedsundersøgelse. Herunder have viden om forskellige datatyper, spørgsmålstyper og informationsindsamlingsmuligheder. Eleven skal ligeledes kunne opstille og tolke et markedskort.

20 Datakilder o Interne/eksterne data o Primære/sekundære data o Kvalitative/kvantitative data Markedsanalyseprocessen Markedskort Kompetencer på 3. år: Der arbejdes med at eleverne skaffer sig overblik over hvordan virksomheden kan foretage informationsindsamling såvel internt som i eksterne databaser. Der fokuseres på at opsøge informationer der er relevante for konkrete problemstillinger i virksomheden. Kvalitative teknikker ladderinginterview (herunder Means-End- Chains) Kritisk stillingtagen til data herunder fejlkilder Læreplanens mål: Metoder til informationsindsamling og behandling. Læreplanens mål på 3. år: Informationsindsamling og behandling er en grundlæggende del af alle fagets stofområder i forhold til at sikre et beslutningsgrundlag for virksomheden. Forskellige datakilder, analysetyper og informationsindsamlignsmetoder samt markedsanalyseprocessen kan inddrages i undervisningen. IT inddrages som et vigtigt redskab i markedsanalyseprocessen. Endvidere kan nationale og internationale statistiske databaser, virksomhedsdatabaser samt markedskort inddrages som eksempler på datakilder og analysetyper Progression: Eleverne har tidligere fået en mængde informationer præsenteret om virksomheder danske såvel som udenlandske i dette forløb lærer eleven selv at indsamle disse oplysninger samt får viden om, hvor man eventuelt kan finde anvendelige eksterne databaser på Internettet Progression på 3. år: Eleverne trænes i at vurdere og argumentere for hvilke dataindsamlingsmetoder en virksomhed bør anvende i en given situation. I vurderingen indgår den økonomiske side såvel som en vurdering af informationernes vigtighed for virksomhedens nuværende og fremtidige situation.

21 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning ved præsentation af nye stof området Eleverne løser opgaver såvel enkeltvis som i grupper Eleverne søger i grupper at finde relevante eksterne databaser via internettet

22 Titel 9 Indhold Parametermixet Kernestof: Litteratur: Afsætning B Forlaget Systime 2005 Kapitel 8 13, side Litteratur: Afsætning A2 Forlaget Systime 2006 Kapitel 9, 10, 11, 12 &13 side Supplerende stof: Trojel, Jenrich & Jespersen: Afsætning niveau B Trojka, 2005 Side Hjem-is hjemmeside: Dåsevin til damerne MetroXpress, 6. juni 2006 Hjemmeside hvor dåsevin bliver solgt: Priskrig på processor-markedet Gear, 27. juni 2006 Busfirma starter priskrig på Odense-København Xtra, 22. juni 2006 Nyt supermarked på nettet Politiken, 5. juli 2006 Indkøbsportalen: Reklamebureau solgte biler for 120 mio. Markedsføring nr. 4, 2007 Jensen vil sælge bøffer i Tyskland Jyllands-Posten 07 juni 2007 Tværfagligt samarbejde med erhvervsøkonomi omkring prisfastsættelse og priselasticitet Når man køber margarine... Århus Stiftstidende 10 juni 2007 Made in vejen: Eksklusive gulve skaber vækst JydskeVestkysten Vejen 09 juni 2007

23 Omfang Særlige fokuspunkter Ugerne uge 1 5 (efter juleferien) på 2. år Uge 3 12 (heri er der også en uges vinterferie samt en uges terminsprøver + påskeferie) Kompetencer: Der tages udgangspunkt i modellen med de 4 P er, da denne model giver et godt overblik over virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation et overblik eleven også skal opnå ved slutningen af dette forløb. Før nævnte model sætter endvidere eleven i stand til at skabe sammenhæng mellem parametermixet samt virksomhedens målgruppe og den positionering virksomheden vælger at satse på. Eleven skulle ligeledes opnå en forståelse for, at de 4 P er ikke er statiske, men løbende tilpasses markedet, efterspørgselsforholdene samt konkurrenternes mulige reaktioner. Idet der er en stigende anvendelse af e-handel både nationalt og globalt, forventes eleven også at have kompetencer til at diskutere denne anvendelse samt de forudsætninger der gør det muligt at anvende e-handel. Kompetencer 3. år: Forståelse for hvordan virksomheden kan anvende de enkelte parametre som virksomheden har til rådighed. Herudover arbejdes der med overbliksskabelse samt argumentering for sammenhænge mellem de enkelte parametre i virksomhedens parametermix. På 3. år udvides de 4 P er til 7 P er. Læreplanens mål: Eleven skal i såvel et nationalt som et internationalt perspektiv kunne analysere og vurdere virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation Læreplanens mål 3. år: Der arbejdes med virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution samt kommunikation på såvel konsument som producentmarkedet. Der kan tages udgangspunkt i modellen med de 4 P er. Denne model giver et godt overblik over virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse, distribution og kommunikation og illustrerer den tætte sammenhæng til målgruppevalget og virksomhedens positionering. Der er tale om dynamiske processer ikke statiske parametre. Virksomhedens produkter klassificeres, ligesom virksomhedens mærkestrategi kan inddrages. Der tages stilling til relevante elementer så som branding, service, sortiment, navn og logo. PLC-kurven

24 inddrages til illustration af, hvordan virksomheden løbende tilpasser produktet i forhold til PLC-løbet. I forhold til internationale markeder fokuseres på tilpasning af produktet i relation til miljøafstande, således at forhold der taler for standardisering eller differentiering af produktet på de enkelte markeder behandles. Emnet prisfastsættelse omhandler indblik i forskellige prisfastsættelsesmetoder samt priselasticitetsbegrebet med henblik på at kunne fastsætte prisen på substituerende og komplementære produkter. Der kan skelnes mellem prisstrategier for nye produkter og eksisterende produkter. I forbindelse hermed kan PLC-kurven inddrages til forståelse af forskelle i kortsigtede og langsigtede prisstrategi. Endvidere arbejdes der med prisændringer, herunder hvilke forudsætninger der skal være til stede for prisforhøjelser og nedsættelser. Konkurrenternes reaktioner inddrages, og baggrund for samt forløb af priskrige diskuteres. Virksomhedens mulighed for prisdifferentiering på forskellige markeder inddrages, herunder de betingelser der skal være til stede, samt begrænsningerne der er forbundet hermed. Endvidere behandles begrebet priseskalering, som opstår i forbindelse med eksport samt virksomhedens overvejelser omkring valg af faktureringsvaluta. Emnet distribution omfatter valg af distributionsstrategi på producent og konsumentmarkedet. Forskellige typer af distributionskanaler og kædeformer gennemgås. Muligheder og begrænsninger i forbindelse med distribution via internettet medtænkes. Der arbejdes med fokus på national distribution. Arbejdet med international distribution kan tage udgangspunkt i virksomhedens valg mellem samarbejde med andre outsourcing og egen eksportorganisation insourcing. Der skelnes mellem direkte og indirekte eksport for både produktions- og handelsvirksomheder. Værdikæden integreres som et redskab til illustration af virksomhedens valg af distributionsform på internationale markeder og til belysning af, hvilke aktiviteter der outsources eller insources. Mth. kommunikation arbejdes der med hovedvægt på nationale forhold med de fire promotionformer: reklame, sales promotion, public relations og personligt salg, idet e-marketing inddrages. Der kan arbejdes med de enkelte promotionformers indbyrdes afhængighed, og forskellen i anvendelse på konsument og producentmarkedet. Virksomhedens mulighed for at vælge forskellige promotionstrategier (push eller pull) inddrages. En eller flere kommunikationsmodeller kan anvendes til belysning af selve kommunikationsprocessen. De enkelte faser i tilrettelæggelsen af en kampagne fastlægges, herunder promotionmål, reklameplatform, budget, medieplan, brug af markedskort mv. Nyere kommunikationsformer som direct marketing og CRM kan inddrages, idet der skelnes mellem brugen af direct

25 marketing på konsument- og producentmarkedet. Progression: Hidtil har eleverne beskæftiget sig med at lave analyser af forbrugernes adfærd, konkurrenternes positioner, målgrupper, interne forhold i omverdenen, omverdensforhold med. Formålet med alle disse analyser er at blive i stand til at sammensætte det rigtige marketingmix som eleven netop får kompetencer til i dette forløb. Der skelnes endvidere på 3. år mellem et fysisk produkts 4 P er og en serviceydelses 7 P er. I sidstnævnte tilfælde behandles også parametrene: People Process Physical evidence Progression 3. år: Fokus på de forskelle der er i mellem at sammensætte parametermix på et enkelt marked og flere markeder. Vurdering og diskussion af, hvornår det bliver nødvendigt at differentiere parametermixet fortage lokaltilpasning på de enkelte markeder. Ligeledes lægges der nu i undervisningen vægt på at parametermixet for de fleste branchers vedkommende er under stadig forandring, hvorfor det til stadighed er nødvendigt at vurdere hvordan det optimale mix ser ud under hensyntagen til målgruppen og positioneringen. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning ved gennemgang af nye stofområder og teorier samt modeller. Klassediskussion af forskellige muligheder for sammensætning af parametermixet samt hvilke omkostninger og konsekvenser de forskellige mix vil have for produktet og virksomheden såvel nationalt som internationalt. Skriftlig arbejde i form af opgaveløsning både i grupper og invividuelt. Anvendelse af internettet til såvel søgning i eksterne databaser som til informationssøgning om konkrete danske og udenlandske virksomheder.

26 Titel 10 Virksomhedens internationale strategi Indhold Litteratur: Afsætning B Forlaget Systime 2005 Kapitel 14, side Kapitel (udleveret i kopi) Litteratur: Afsætning A2 Forlaget Systime 2006 Kapitel 14 & 15, side Supplerende stof: Eksportfirmaer er optimister Jyllands-Posten, 3. juli 2006 Maltbryg: Han forædler den danske maltbryg LandbrugsAvisen, 7. juli 2006 Arla satser yderligere i Kina Jyllands-Posten, 22. juni 2006 Franchisebutikker tjener milliarder Berlingske Tidende 20. april 2006 Dansk mode-felttog i Rusland Jyllands-Posten 10 februar 2007 Kampen om de modebevidste kinesere Århus Stiftstidende 13 maj 2007 Omfattende arbejde med Hofstedes website: Carlsbergs øl-piger lever i social nød Jyllands-Posten 09 juni 2007 Dansk eksport kørt af sporet Ritzaus Bureau 09 maj 2007 Omfang Særlige fokuspunkter Uge 8 12 på 2. år Uge på 3. år Kompetencer: Eleven sættes i stand til at vurdere hvilke strategier det vil være mest hensigtsmæssige at anvende, når en virksomhed ønsker at eksportere sine produkter. Eleven opnår endvidere en viden om nødvendigheden af analyser af både interne og eksterne forhold inden en eksport

27 påbegyndes, for at kunne vurdere om en eksport vil være såvel muligt som rentabel for virksomheden. Modellerne til anvendelse af forannævnte analyser er blevet gennemgået i det tidligere, men genopfriskes nu fra en international vinkel. Lige som eleven opnår yderligere globaliseringskompetencer ved at blive i stand til at anvende modeller og teorier der er udviklet specielt med eksportvurdering for øje. Uppsala modellen Born Global modellen Tragt modellen Entre metoder Kompetencer 3. år: Eleverne sættes i stand til at vurdere hvor i internationaliserings processen en virksomhed befinder sig, og ikke mindst om det kan betale sig at udvide eksport engagementet, eller evt. foretage outsourcing eller insourcing internationalt. Distributionsmåder Distributionsformer (indirekte/direkte eksport) Distributionsformer med produktion i udlandet Kulturteori: o Hofstede o Isbjerget (de tre kategorier) Drivkræfter (interne/eksterne & proaktive/reaktive) Transaction Costs Analysis Læreplanens mål: Eleverne skal i et internationalt perspektiv kunne indsamle og vurdere informationer om virksomhedens interne og eksterne forhold, analysere og vurdere virksomhedens strategiske planlægning, gennemføre markedsvalg samt analysere og vurdere virksomhedens produktudvikling, prisfastsættelse og kommunikation. Læreplanens mål 3. år: Indenfor virksomhedens internationale udvikling arbejdes der med traditionelle fasemodeller og modeller, som forklarer relativt nye virksomheders hurtige internationaliseringsproces. Desuden inddrages netværksmodeller, sammenhængen mellem virksomhedens eksportberedskab, placering i internationaliseringsprocessen og valg af markedsudvælgelsesmetode. I forbindelse med virksomhedens eksportengagement arbejdes der med analyse af virksomhedens eksportmotiver og eksportberedskab. Konklusionerne på såvel værdikædeanalysen som analysen af eksportmotiver og beredskab er input i SWOT- opstillingen.

28 Begrebet e-business behandles og de forudsætninger, der muliggør udbredelsen af e-business diskuteres. Der tages hensyn til e-handlens vidt forskellige karakter på konsument- og producentmarkedet og betydningen for købsadfærden. Progression: I det foregående har eleverne debatteret fagets enkeltdele i forhold til globaliseringen og internationaliseringen; dette forløb skulle give et samlet oversigt over hvordan eksport gribes an i virksomheden, lige som der introduceres nogle deciderede eksportmodeller og teorier. Progression 3. år: I forhold til tidligere er der nu en øget fokus på kulturens betydning for internationalisering, lige som der er en øget fokus på omkostningerne ved internationalisering. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning ved gennemgang af nyt stof. Diskussion af fordele og ulemper ved globalisering for såvel samfundet, som den enkelte virksomhed. Udgangspunktet for diskussionerne vil være aktuelle artikler sammenholdt med den indlærte teori. Opgaver løst såvel individuelt som i grupper. Web-baseret informationssøgning

29 Titel 11 Indhold Markedsføringsplanen Kerne stof: Litteratur: Afsætning B Forlaget Systime 2005 Kapitel 15, side Litteratur: Afsætning A2 Forlaget Systime 2006 Kapitel 16, side Supplerende stof: Case: Kilroy 8 udfordringer til fremtidens mærkevarer Tid og Tendenser, august 2005 Religiøs markedsføring Berlingske Nyhedsmagazin, nummer 17, 2006 Marketing sikrer sportslig succes hos F. C. Barcelona Markedsføring, nummer 12, 2006 Filippinerne - Østens kaotiske perle Jyllands-Posten 01 juni 2007 Omfang Særlige fokuspunkter Web site: Uge på 2. år 2 uger på 3. år Kompetencer: Gennem analyser af eksisterende virksomheders marketingplaner inddrages den teori der tidligere er gennemgået for at skabe overblik over hele fagområdet Kompetencer på 3. år: Der arbejdes med at eleverne skaffer sig overblik over hvordan virksomheden kan optimere sin samlede indsats på markedet. Læreplanens mål: Eleven skal kunne redegøre for virksomhedens markedsføringsplan. Der arbejdes med virksomhedens markedsføringsplan som et overblik over sammenhængen mellem mål, valg af strategi og marketingmixet.

30 Læreplanens mål 3. år: Afslutningsvis arbejdes der med virksomhedens markedsføringsplan som et overblik over sammenhængen mellem mål, valg af strategi og marketingmixet. Progression: Det er dette forløbs formål, at eleverne opnår en samlet oversigt over resultaterne af det tidligere behandlede analysearbejde og virksomhedens handlingsplaner (strategier og parametermix). Det er ligeledes formålet at eleverne kan sammensætte disse informationer til en markedsføringsplan. Der tilstræbes at eleverne opnår en helhedsorienteret synsvinkel med inddragelse af fagets teori. Progression 3. år: I forhold til tidligere er der nu en øget fokus på at sætte eleverne i stand til at vurdere hvilke forhold og hvilke modeller det er optimalt at anvende i konkret analysesituationer. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning ved gennemgang af nye stofområdet Diskussion af hvordan man hensigtsmæssigt udarbejder en markedsføringsplan ud fra dels teori og dels ud fra analyse af eksisterende virksomheder. Løsning af opgaver såvel individuelt som i grupper.

31 Titel 12 Indhold Stort sammenhængende forløb: Mini SRP Selvvalgt case Omfang Oktober måned 2010 Særlige fokuspunkter Kompetencer: Opøve skriftlig fremstilling af et længere casearbejde, med speciel henblik på at træne informationsindsamling og udarbejdelse af problemformuleringer. Læreplanens mål: Undervisningen tilrettelægges med mindst to sammenhængende forløb svarende til mindst 10 procent af den samlede uddannelsestid. Progression: Skabe overblik over faget og de teorier og modeller der er indlært i løbet af første og andet år. Kunne anvende teorierne i sammenhæng og i en praktisk relation. Desuden at kunne udarbejde en skriftlig rapport med en virksomhedsøkonomisk tilsnit. Væsentligste arbejdsformer Klasseoplæg samt individuelt arbejde og coaching ved udformningen af rapporten, som ligger til grund for vurderingen af opgaven.