Forbrydelser. JØrn VesterGaard. og andre strafbare Forhold. Forbrydelser. JØrn VesterGaard (red.) (red.) og andre strafbare Forhold

Transkript

1 JØrn VesterGaard (red.) JØrn VesterGaard (red.) Forbrydelser og andre strafbare Forhold 2. UDGAVE straffeloven, og stof fra andre love trækkes ind, hvor det er relevant. Fremstillingen er kompakt og skrevet i et lettilgængeligt sprog. Den henvender sig såvel til studerende som praktikere og andre interesserede. Til illustration af de behandlede emner er der i teksten medtaget korte referater af nyere retspraksis. Bogen indeholder desuden et udførligt sagregister og en paragrafnøgle, der gør den velegnet som opslagsværk. Bogen indeholder bidrag fra sekretariatsleder for rigspolitiets Direktionssekretariat anders dorph, advokat hanne rahbæk, statsadvokat ved rigsadvokaten Jens røn, højesteretsdommer thomas rørdam samt professor i strafferet Jørn Vestergaard Forbrydelser gennemgang af reglerne om de enkelte lovovertrædelser. Udgangspunktet tages i og andre strafbare Forhold Forbrydelser og andre strafbare Forhold indeholder en grundlæggende med sidstnævnte som redaktør. Alle forfattere er eller har været undervisere ved Det juridiske Fakultet, Københavns Universitet. ISBN GjEllErUp / G A D S F O rl A G GjEllErUp / GA DS FOrlA G _cover_forbrydelser_.indd 1 14/06/

2

3 Forbrydelser og andre strafbare forhold GJELLERUP

4

5 Jørn Vestergaard, Anders Dorph, Hanne Rahbæk, Jens Røn & Thomas Rørdam Forbrydelser og andre strafbare forhold 2. udgave GJELLERUP

6 Jørn Vestergaard m.fl., Forbrydelser og andre strafbare forhold, 2. udgave, Jørn Vestergaard & Gjellerup ISBN trykt udgave ISBN e-bog Omslag ved Hald Engel Omslagsbillede: Justitia fra vægmaleri i Roskilde Domkirke Foto ved Roberto Fortuna, Nationalmuseet E-bogsproduktion: Narayana Press Respekter ophavsretten Denne e-bog er beskyttet af lov om ophavsret. Ophavsretten sikrer, at forfatterne og forlaget får betaling for deres arbejde. Du må derfor kun kopiere bogen til din egen personlige brug, og du må ikke distribuere den til personer uden for din husstand.

7 Forord Bogen indeholder en grundlæggende gennemgang af reglerne om de enkelte lovovertrædelser. Udgangspunktet tages i straffeloven, og stof fra andre love trækkes ind, hvor det er relevant. Fremstillingen henvender sig til såvel studerende som praktikere og andre interesserede. Den er ajourført frem til maj Til illustration af de behandlede emner er der i teksten medtaget mange korte referater af især nyere retspraksis. Med denne fremstillingsmåde tilsigtes det at gøre teksten levende og vedkommende. Det anbefales at læse et udvalg af afgørelser i deres helhed, se nærmere i bogens indledende kapitel om strafferettens kilder. Bogen indeholder et udførligt sagregister, en paragrafnøgle og et domsregister, der gør den velegnet som opslagsværk. For at gøre teksten læsevenlig er henvisninger fortrinsvis anbragt i fodnoter. Forfatterne er eller har været undervisere ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Værket indeholder bidrag fra sekretariatsleder for Rigspolitiets Direktionssekretariat Politi Anders Dorph, advokat Hanne Rahbæk, statsadvokat ved Rigsadvokaten Jens Røn, højesteretsdommer Thomas Rørdam samt professor i strafferet Jørn Vestergaard. De enkelte bidrag er skrevet af de navngivne forfattere i samarbejde med sidstnævnte som redaktør. Maj 2013 Jørn Vestergaard Det Juridiske Fakultet jv@jur.ku.dk

8 Om forfatterne Anders Dorph er sekretariatsleder for Rigspolitiets Direktionssekretariat og ekstern lektor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet. Som kursuslektor varetager han desuden undervisning i faget Forbrydelserne på den juridiske kandidatuddannelse. Han har tidligere været ansat i Justitsministeriet, hvor han bl.a. har været ministersekretær og sekretær for en arbejdsgruppe om ungdomskriminalitet. Han har senest været advokaturchef i Københavns Politi. Hanne Rahbæk er advokat (H) og partner i advokatfirmaet Nyborg & Rørdam. Hun er medlem af Advokatrådets strafferetsudvalg og er medlem af Strafferetsplejeudvalget nedsat af justitsministeren. Hun har tidligere været medlem af Advokatrådet og bestyrelsen for Københavns Advokatforening. Se Jens Røn er statsadvokat ved Rigsadvokaten og ekstern lektor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet. Som kursuslektor varetager han desuden undervisning i faget Forbrydelserne på den juridiske kandidatuddannelse. Han har udgivet en række artikler samt bøger om aktindsigt i strafferetsplejen og om politi- og domstolsreformen. Han har tidligere været kontorchef i Justitsministeriet, Strafferetskontoret. Thomas Rørdam er højesteretsdommer. Han har tidligere været partner i advokatfirmaet Nyborg & Rørdam samt ekstern lektor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet. Som forsvarer medvirkede han bl.a. i Plejebosagen og sagen mod Blekingegadebanden. Han er medlem af hovedredaktionen for Karnovs Lovsamling og medforfatter til kommentarer vedrørende nogle af retsplejelovens bestemmelser om strafferetsplejen. Han er forfatter til bogen Forsvareren samt medforfatter til en bog om panteret og har udgivet en række artikler om bl.a. strafferetlige emner. Jørn Vestergaard er professor i strafferet ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, og er tillige fakultetets prodekan. Han har bl.a. udgivet bogen Strafferetlige sanktioner samt et stort antal publikationer om strafferetlig beskyttelse af børn og unge, antiterrorlovgivning, europæisk strafferetligt samarbejde, internationale retsopgør, dødshjælp, mv. Han er aktiv i internationale forskersamarbejder og er leder af en forskningsgruppe om europæisk og international strafferet. Han er medlem af bestyrelsen for Domstolsstyrelsen. Se

9 Indholdsfortegnelse 1. De strafbare forhold og strafferettens kilder 1 Begreberne forbrydelser og andre strafbare forhold Retskilder i strafferetten 1 Fortolkning af straffebestemmelser og kravet om forudseelighed 4 Inddeling af strafbare forhold efter deliktstyper 5 Informationssøgning og ressourcer Forbrydelser mod liv og legeme mv. 9 Om straffelovens kapitel 25 9 Vold og andre strafbare legemsangreb 9 Ordinær vold Kvalificeret vold Særlig grov vold Legemsangreb ved kvindelig omskæring 245 a 16 Sammensatte forbrydelser eller sammenstød af forbrydelser 16 Vold mod offentligt ansatte eller særligt udsatte personer 17 Strafniveau og sagsbehandlingstider i voldssager 17 Uagtsom legemsbeskadigelse Forsætligt drab Uagtsomt drab Dødshjælp 239 og Barnedrab og forvoldelse af fare for nyfødte 238 og Svangerskabsafbrydelse Fareforvoldelse, tilsidesættelse af hjælpepligter mv. 24 Fareforholdelse 24 Udsættelse af andre for livsfare Spirituskørsel mv. færdselslovens 53 og 54 Andre strafferetlige bestemmelser om adfærd i beruset tilstand mv Tilsidesættelse af hjælpepligter mv. 29 Straffelovens

10 Straffelovens Færdselslovens 9 30 Undladelse af at afværge livsfare, forbrydelser, ulykke mv. Afværgelse af livsfare for andre Afværgelse af alvorlige forbrydelser Bistand til at afvende ulykke eller forbrydelse Forbrydelser mod den personlige frihed mv. 33 Om straffelovens kapitel Ulovlig tvang 33 Særlig grove trusler 36 Forulempelser, polititilhold og bortvisning fra hjemmet mv. Ulovlig frihedsberøvelse 37 Menneskehandel Almenfarlige forbrydelser og almenskadelige handlinger 39 Om straffelovens kapitler 20 og Brandstiftelse 40 Kvalificeret brandstiftelse 43 Uagtsom brandstiftelse 45 Forvoldelse af alvorlige ulykker 46 Kapring af transportmidler 48 Forstyrrelse af transport-, drifts- eller forsyningssikkerheden 49 Særlig farlige overtrædelser af våbenlovgivningen Ulovlig besiddelse, brug mv. af radioaktive stoffer eller anordninger 52 Narkotikaforbrydelser mv. 53 Andre sundhedsfarlige lovovertrædelser 56 Miljøkriminalitet 57 Tilsidesættelse af hjælpepligter mv Forbrydelser mod den offentlige myndighed mv. 59 Om straffelovens kapitel Overfald på en person i»offentlig tjeneste eller hverv«overfald af tjenestemand i forbindelse med opløb Overfald af tjenestemand med ringeagtsytringer Om begrebet»offentlig tjeneste eller hverv«

11 Forulempelse af vidner mv. 66 Fangeflugt samt ulovlig kommunikation med indsatte mv. Aktiv og passiv bestikkelse 70 Uhjemlet udøvelse af offentlig myndighed mv. 72 Menneskesmugling Forbrydelser mod den offentlige orden og fred 75 Om straffelovens kapitel Lovovertrædelser i forbindelse med sociale uroligheder mv. 75 Forstyrrelse af den offentlige ro og orden 76 Overtrædelser i tilknytning til opløb 78 Maskeringsforbuddet 79 Offentlig tilskyndelse til eller billigelse af en forbrydelse 80 Forbrydelser mod forsamlingsfriheden, religionsfriheden mv. 80 Krænkelse af forsamlings- og mødefriheden mv. 80 Krænkelse af gravfred, usømmelig omgang med lig mv. 81 Blasfemi Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv. 83 Om straffelovens kapitel Krænkelse af tavshedspligt 84 Tilsidesættelse af embedspligter Overtrædelser begået ved tortur Seksualforbrydelser 93 Om straffelovens kapitel Voldtægt 95 Seksuelle overgreb mod psykisk afvigende personer 99 Seksuelle overgreb mod institutionsanbragte mv. 100 Misbrug af tjenstlig eller økonomisk afhængighed 102 Seksuelle krænkelser ved svig 102 Seksuelle krænkelser af børn 103 Seksuel krænkelse af stedbarn eller plejebarn mv. 104 Misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed Prostitution og kundeforhold til en prostitueret under 18 år Bagmandsvirksomhed med hensyn til prostitution mv. 107 Blufærdighedskrænkelse mv

12 Pornografi 111 Optagelse af børnepornografi 111 Udbredelse og besiddelse af børnepornografi 112 Medvirken til at en person under 18 år deltager i en forestilling med pornografisk indhold mv. 114 Salg af pornografi mv. til børn under 16 år 115 Særlige pålæg til seksualforbrydere 116 Forældelsesfristen Forbrydelser i familieforhold 117 Om straffelovens kapitel Bigami, flerkoneri, tvegifte 117 Incest, blodskam 119 Krænkelse af familieretlige pligter 120 Unddragelse fra forældremyndighed børnebortførelse mv Falsk forklaring og falsk anklage mv. 125 Om straffelovens kapitel Falsk forklaring for retten Betingelserne for strafansvar 125 Straffrihed og strafnedsættelse 159, stk. 1 og 2 Groft uagtsom falsk forklaring Falsk erklæring Erklæringer på tro og love Pligtmæssige erklæringer Skriftlige erklæringer Falsk anklage Falsk anmeldelse, falsk klagemål og falsk alarm 165 og Undladelse af at oplyse omstændigheder, der taler for uskyld 164 a Forbrydelser vedrørende betalingsmidler 145 Om straffelovens kapitel Falske penge 145 Fremstilling, forskaffelse og udgivelse af falske penge 146 Forbrydelser vedrørende elektroniske penge 148 Andre forbrydelser vedrørende betalingsmidler mv. 149

13 13. Dokumentforbrydelser mv. 150 Om straffelovens kapitel Begrebet»dokument«150 Begrebet»falsk«153 Forbrydelsen»dokumentfalsk«171 og 172 Dokumentmisbrug Dokumentsvig Såkaldt»intellektuelt falsk« Indgreb i bevismidler Formueforbrydelser 157 Om straffelovens kapitel Tyveri Begrebet»rørlig ting«160 Begrebet»fremmed«161 Begrebet»uberettiget vinding«og forudsætningen om økonomisk værdi 162 Begreberne»borttager«og»tilegner«164 Begreberne»besiddelse«og»varetægt«165 Ulovlig omgang med hittegods Underslæb Tingsunderslæb 170 Pengeunderslæb 171 Røveri Vold og trussel om vold 174 Fratagelse eller aftvingelse af ting 177 Bringe en stjålen ting i sikkerhed 178 Afpresning Tvangsmidlerne 179 Uberettiget eller utilbørlig vinding 180 Bedrageri Svigen og vildfarelsen 182 Forurettedes disposition 183 Retsstridighed 184 Uberettiget vinding og formuetab 184 Berigelsesforsæt 185 Databedrageri 279 a 185 Bedrageri over for det offentlige 289 og 289 a 187

14 Svig med offentlig tilskud eller støtte 187 Socialbedrageri 189 Mandatsvig Misbrug af checks eller betalingskort 192 Skyldnersvig Krænkelse af begrænsede rettigheder 193 Unddragelse af aktiver fra behandling ved konkurs mv. Andre strafbare krænkelser af kreditorer 196 Medvirken til skyldnersvig 196 Åger Hæleri Området for hæleri 198 Typer af hæleri 200 Nærtståendes forhold 202 Brugstyveri 293 og 293 a 202 Hærværk Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed 207 Om straffelovens kapitel Betleri 207 Erhvervsmæssigt og offentligt hasardspil Statsforbrydelser 211 Om straffelovens kapitler 12 og Begreberne krig, besættelse og andre fjendtligheder 212 Spionage og anden ulovlig efterretningsvirksomhed 213 Spionage Anden ulovlig efterretningsvirksomhed Militær spionage mil. strl Landssvig uden for væbnet konflikt 221 Højforræderi Forræderi med henblik på anden suverænitetskrænkelse Forvoldelse af fare for fjendtlige forholdsregler Femte kolonne-virksomhed Landssvig under væbnet konflikt 222 Bistand til fjenden Landsskadelige forhold i øvrigt 223 Oprør

15 Forbrydelser mod de øverste statsmyndigheder 224 Majestætsforbrydelse Forbrydelser mod Folketinget, Højesteret eller andre myndigheder Valg- og afstemningsforbrydelser Krænkelse af ytringsfriheden, forenings- eller forsamlingsfriheden Terrorisme mv. 226 Terrorismeparagrafferne som forankringspunkt for anden lovgivning 227 Egentlige terrorhandlinger 227 Støtte til terrorisme mv. 232 Fremme af terrorisme 236 Korpsforbuddet 238 Territorial rækkevidde mv. 238 Terrorlignende handlinger 239 Hvervning og oplæring til terrorisme mv. 241 Tilskyndelse til terrorisme mv. samt sympatitilkendegivelser Ændring af rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme Masseødelæggelsesvåben 244 Virksomhedsansvar 245 Dansk straffemyndighed 245 Indefrysning og konfiskation 246 Påtaleordningen 247 Bevismæssige spørgsmål Fredskrænkelser mv. 249 Om straffelovens kapitel Brud på brevhemmeligheden mv. 263, stk. 1, nr Åbning af andres gemmer 263, stk. 1, nr Uberettiget adgang til it-oplysninger 263, stk Uberettiget adgang til it-systemer mv. 263 a 252 Aflytning, optagelse, iagttagelse og fotografering 263, stk. 1, nr. 3, samt 264 a 252 Krænkelse af husfreden mv Meddelelser om private forhold 264 d 260 Strafbar diskrimination 266 b 264 Særlig grove trusler og forulempelser 269

16 19. Bødeansvar for juridiske personer mv. 270 Domsregister Lovregister Litteratur og andre kilder Sagregister

17 Jørn Vestergaard De strafbare forhold og strafferettens kilder Kapitel 1. De strafbare forhold og strafferettens kilder Begreberne forbrydelser og andre strafbare forhold Et strafbart forhold er en adfærd, som kan medføre straf efter regler fastsat af lovgivningsmagten. Den således kriminaliserede adfærd kan afhængigt af omstændighederne være en handling eller en undladelse. I dansk ret vil en strafsanktioneret bestemmelse altid indeholde hjemmel til idømmelse af bøde og/eller fængsel, som er de almindelige straffe, jf. strl. 31. Til ethvert strafbart forhold knytter der sig en strafferamme med angivelse af det spillerum, som retten har til rådighed ved fastsættelsen af straf. Om andre strafferetlige retsfølger kan idømmes i stedet for eller i tillæg til straf, beror på den konkrete sags nærmere beskaffenhed. Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed»er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant«, jf. strl. 1. Med denne bestemmelse fastslår loven det strafferetlige legalitetsprincip. 1 I lyset af dette giver det mening, at et strafbart forhold også betegnes som en lovovertrædelse. Udtrykket forbrydelse anvendes i såvel juridisk sprogbrug som i daglig tale til dels i flæng, men forbindes normalt med et mere alvorligt forhold. En mindre alvorlig lovovertrædelse kan kaldes en forseelse, om end denne betegnelse ikke benyttes i lovgivningen. 2 Med en mere fagligt betonet term kan ethvert strafbart forhold kaldes et delikt. De nævnte udtryk kan anvendes som betegnelser såvel om de beskrivelser, lovgivningen indeholder af forskellige strafbare forhold (deliktsbeskrivelser), som om faktisk virksomhed, der i givne sammenhænge indebærer, at der ved handling eller undladelse begås strafbare lovovertrædelser (realiseres deliktsbeskrivelser). Retskilder i strafferetten De mest alvorlige og mange af de mest velkendte lovovertrædelser er kriminaliseret i straffeloven af 1930 med senere ændringer, hvor de er samlet i en afsluttende»særlig del«, der ofte betegnes som Speciel del. I straffelovens»almindelig del«findes en række grundlæggende regler om de almindelige strafferetlige ansvarsbetingelser og sanktionerne. 3 Fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktioner er først og fremmest reguleret i straffuldbyrdelses 1 Om lovkravet og lovanvendelsen i strafferetten, se Waaben i Ansvarslæren kap. 4 samt i NTfK , Toftegaard Nielsen i Ansvaret I s. 33 ff. samt ad 1 i Komm. AD. Om det strafferetlige legalitetsprincip, se i øvrigt Peter Blume i Juristen , anm. af Trine Baumbachs ph.d.-afhandling Det strafferetlige legalitetsprincip hjemmel og fortolkning. 2 Torp foreslog forgæves at lovgive særskilt om forseelser, se nærmere strl.bet Sondringen kendes i norsk ret. 3 I litteraturlisten bagest i bogen er der henvisninger til forskellige udgivelser af straffeloven. 1

18 De strafbare forhold og strafferettens kilder Kapitel 1 loven af 2000 med senere ændringer samt et stort antal dertil knyttede bekendtgørelser og andre administrative forskrifter. Kriminaliseringen af mindre alvorlige lovovertrædelser finder med stor hyppighed sted i andre love end straffeloven samt i bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lov. I strafferetlige sammenhænge betegnes den slags love som speciallove eller særlove. 4 Blandt flere hundrede sådanne kan fremhæves færdselsloven, våbenloven, markedsføringsloven, miljøloven, arbejdsmiljøloven, skatte-, told- og afgiftslovene, loven om euforiserende stoffer samt den militære straffelov. Nævnes kan også den såkaldte ordensbekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i politiloven af Bestemmelserne heri anvendes især ved mindre alvorlige krænkelser af den offentlige orden og fred. Det afgørende for, om en straffebestemmelse på et givet tidspunkt er kommet til at stå i selve straffeloven eller i anden lovgivning, har ud over lovovertrædelsens grovhed været hensynet til sammenhængen mellem lovreglerne. Desuden er kriminaliseringen i straffeloven for det meste kendetegnet ved at være rettet mod folk i almindelighed, mens adressaterne i anden lovgivning ofte indskrænker sig til mere eller mindre afgrænsede persongrupper, f.eks. trafikanter eller erhvervsdrivende. På nogle områder indeholder straffeloven bestemmelser med skærpede strafferammer for særlig grove tilfælde af overtrædelser, der som udgangspunkt er kriminaliseret i anden lovgivning, hvilket f.eks. er tilfældet med hensyn til narkotikakriminalitet ( 191), skattesvig mv. ( 289) samt grove overtrædelser af våbenloven ( 192 a) eller miljøloven ( 196). I et vist omfang præges fordelingen af lovstoffet dog tillige af historiske tilfældigheder. Det er af mindre væsentlig betydning, om en straffebestemmelse indsættes i straffeloven eller optages i en anden lov, for i almindelighed gælder reglerne i straffelovens almindelige del på alle strafbare forhold, for så vidt ikke andet er bestemt, jf. strl. 2. De vigtigste undtagelser er, at ansvar for uagtsomme forhold som udgangspunkt ifaldes ved overtrædelse af bestemmelser i anden lovgivning, selv om dette ikke udtrykkeligt er nævnt i den pågældende lov, mens uagtsomhedsansvar efter straffeloven kræver en særskilt kriminalisering, jf. strl. 19. Dagbøder kan kun anvendes ved overtrædelse af straffeloven, jf. strl. 51. For at afklare, om et forhold er strafbart, kan der som nævnt være behov for en nærmere fortolkning af loven. Der kan i den forbindelse lægges vægt på, hvad der kan udledes af lovens forarbejder om meningen og formålet med reglerne. 4 Om terminologien, se Toftegaard Nielsen i Ansvaret s

19 Jørn Vestergaard De strafbare forhold og strafferettens kilder Foruden de nævnte retskilder har retspraksis særdeles stor betydning inden for strafferetten. U H (HIV-sagen): En mand, der vidste, at han var hiv-smittet, havde ubeskyttet sex med et antal kvinder. Han blev bl.a. tiltalt for hensynsløs fareforvoldelse efter 252 i bestemmelsens daværende udformning, men blev frifundet for denne del af tiltalen, da Højesteret i lyset af de meget uklare lovforarbejder ikke fandt tilstrækkelig sikkert grundlag for at henføre forholdet under bestemmelsen. Denne blev efterfølgende ændret, se herom i det følgende kapitel om forbrydelser mod liv og legeme. Danmarks internationale forpligtelser sætter på mange måder deres præg på strafferetten. Ved ratificering af forskellige konventioner har Danmark således påtaget sig at sikre, at bestemte forhold er strafbare efter dansk ret. Det samme er tilfældet i kraft af et antal rammeafgørelser vedtaget af Rådet i EU. Således har konventioner fastlagt under såvel FN som Europarådet samt en EU-rammeafgørelse givet Danmark anledning til at indføre en række bestemmelser som led i bekæmpelsen af den internationale terrorisme (bl.a. strl. 114 ff.). Forpligtelser i forhold til de nævnte fora har også bevirket indførelse af en selvstændig bestemmelse om menneskehandel (strl. 262 a). Retsakter udarbejdet i EU, Europarådet og OECD har ført til ændringer i bestemmelserne om bestikkelse ( 122, 144 og 299). Listen kunne gøres meget længere. I øvrigt har EF-Domstolen i 2005 fastslået, at medlemslandene i kraft af rådsdirektiver kan forpligtes til at fastsætte strafferetlige sanktioner, hvis dette findes nødvendigt for effektivt at håndhæve sektorpolitisk regulering, f.eks. på miljøområdet. 5 Med Lissabon-traktaten er der lagt op til, at retsakter som led i det strafferetlige samarbejde kan vedtages efter fællesskabsmetoden, dvs. i overensstemmelse med reglerne om flertalsafgørelser. 6 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er inkorporeret i dansk ret, som følgelig skal tolkes i overensstemmelse med konventionens bestemmelser og tilhørende protokoller samt praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. På det strafferetlige område har dette især haft betydning i relation til grundprincippet om ytringsfrihed, som er fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. EMRK art Se sag C-176/03 Kommissionen mod Rådet. Justitsministeriet har kommenteret dommen i notat af Se tillige Peter Pagh i UfR 2005 B og UfR 2008 B 10-13; samme i Festskrift til Vestergaard s ; Helle Krunke s.st. s ; Ellen Margrethe Basse i Festskrift til Toftegaard Nielsen s ; Nina Holst-Christensen i Festskrift til Greve s Om det strafferetlige samarbejde, se Thomas Elholm i Grundlæggende EU-ret, 2. udgave Om hjemmel til straf for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter fastsat af Det Europæiske Fællesskab, se ad 1 i Vestergaard: Straffeloven med henvisninger. 3

20 De strafbare forhold og strafferettens kilder Kapitel 1 Fortolkning af straffebestemmelser og kravet om forudseelighed Til trods for straffelovens krav om lovhjemmel er mange gerningsbeskrivelser ikke særlig klare, og det er ikke altid, at forarbejderne bidrager til at fastlægge det strafbares område særlig præcist. Selv når det gælder den helt centrale bestemmelse om ordinær vold, kan det give anledning til tvivl, hvad der egentlig skal forstås ved vendingen»øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme«( 244). I straffelovens bestemmelse om salg af pornografisk materiale til en person under 16 år tales der med et noget gammeldags og uklart udtryk om»utugtige«gengivelser ( 234). Mange andre eksempler på vage og ubestemte deliktsbeskrivelser kan fremdrages. I erkendelse af, at en bogstavelig udlægning af lovens udtryk ofte ville være for vidtgående, fremhæves det i mange bestemmelser, at der kan være behov for at anlægge en indskrænkende fortolkning. Dette sker f.eks. ved udtrykkeligt at lade strafansvar bero på, om forholdet er»uberettiget«, se f.eks. straffelovens bestemmelser om bestikkelse ( 122 og 144), tavshedspligt ( 152 ff.) og fredskrænkelser ( 263 ff.). Tilsvarende pådrages ansvar for bedrageri kun, hvis det svigagtige forhold er»retsstridigt«. Med sådanne udtryk kan der også gøres opmærksom på nødvendigheden af at tolke en bestemmelse i lyset af regler, der tillader eller ligefrem påbyder den pågældende virksomhed, f.eks. som et lovligt indgreb eller en afgørelse fra en myndighed. Selv om lovgiver ikke udtrykkeligt har taget den nævnte slags forbehold vedrørende en given bestemmelses anvendelsesområde, kan det i en konkret sag være mest rimeligt og fornuftigt at anlægge en indskrænkende fortolkning. Der er i den strafferetlige litteratur tradition for at anvende udtrykket materiel atypicitet om tilfælde, hvor et forhold ikke anses som strafbart, selv om det utvivlsomt er dækket af en bestemmelses ordlyd. Tanken er, at sådanne tilfælde er atypiske i forhold til, hvad det i en eller anden forstand har været lovgivers mening at kriminalisere. Begrebet anvendes dog ikke af domstolene. 7 U /1 V: En 16-årig dreng havde i spirituspåvirket tilstand uden tilladelse taget sin fars bil og kørt en kammerat hjem. Han blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens dagældende bestemmelse om brugstyveri og for overtrædelse af færdselsloven. Landsretten fandt, at det ikke kunne antages, at bestemmelsen om brugstyveri tilsigtede at gøre et forhold som det foreliggende strafbart, og frifandt følgelig drengen for dette forhold. Han blev dog dømt for overtrædelse af færdselsloven. I dansk lovgivning har et princip om klarhed i straffebestemmelser ikke nogen særlig solid forankring. Grundloven er helt tavs om det strafferetlige 7 For en tankevækkende drøftelse af atypiske tilfælde, se Peter Garde i Festskrift til Toftegaard Nielsen s ; se tillige Lasse Lund Madsen s.st. s ; Annette Nørby Møller-Sørensen i Festskrift til Vestergaard s

21 Jørn Vestergaard De strafbare forhold og strafferettens kilder legalitetsprincip. Danske domstole kan formentlig forventes alene at ville forholde sig til, om der er tilstrækkelig solid hjemmel til at fastslå strafansvar. Af hjemmelskravet i strl. 1 kan der kun med sikkerhed udledes en forudsætning om støtte i en udtrykkelig lovbestemmelse. Som styrende ideal for lovarbejdet tillægges klarhedsprincippet dog væsentlig betydning. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder en bestemmelse, der i sit sproglige udgangspunkt rummer et forbud mod straffelove med tilbagevirkende kraft, jf. EMRK artikel 7. Menneskerettighedsdomstolen har utvetydigt fastslået, at nævnte artikel også indeholder et forbud mod ubestemte straffebestemmelser eller med andre ord et krav om en rimelig grad af præcision:»an offence must be clearly defined in law«, jf. den ledende afgørelse fra 1993, Kokkinakis v. Greece. 8 Denne fortolkning af artikel 7 er i god overensstemmelse med ordlyden af overskriften til bestemmelsen (»no punishment without law«) 9 samt med det forhold, at EMRK gennemgående fordrer en rimelig grad af tilgængelighed og forudseelighed. I den nævnte afgørelse blev det i øvrigt fastslået, at borgerne ud fra loven bør have mulighed for at afklare, om et givet forhold er strafbart, og at domstolenes tolkning af loven må holdes inden for det nogenlunde forudseelige:»the criminal law must not be extensively construed to an accused s detriment, for instance by analogy«. Om vage bestemmelser tilkendegav Domstolen dog i almenhed, at»the wording of many statutes is not absolutely precise. The need to avoid excessive rigidity and to keep pace with changing circumstances means that many laws are inevitably couched in terms which, to a greater or lesser extent, are vague The interpretation and application of such enactments depend on practice«. I relation til et strafferetligt klarhedsprincip gav Domstolen mere specifikt udtryk for, at dette vil være tilfredsstillende imødekommet»where the individual can know from the wording of the relevant provision and, if need be, with the assistance of the courts interpretation of it, what acts and omissions will make him liable«. Inddeling af strafbare forhold efter deliktstyper Lovens beskrivelser af strafbare forhold er præget af stor variation, og mange stilistiske blandingsformer forekommer. En fuldstændigt dækkende taksonomi lader sig ikke opstille, men med udgangspunkt i nogle gennemgående træk kan der opstilles nogle hovedbegreber, som er velkendte i den strafferetlige doktrin. 10 Disse vil blive anvendt i den følgende fremstilling. Den enkleste måde at fastlægge et strafbart forhold på er at beskrive en vis form for adfærd, f.eks.»afgiver falsk forklaring for retten«( 158), eller»overdrager euforiserende stoffer«( 191) eller»har samleje med et barn under 15 år«( 222). Et sådant adfærdsdelikt er realiseret, når en person har 8 For henvisninger til retspraksis, se EMRK-kommentar s. 631 ff. 9 I den danske tekst hedder det»ingen straf uden retsregel«. Den klassiske vending på latin er nulla poena sine lege. 10 For en mere udførlig fremstilling vedrørende deliktstyper, se Waaben: AD kap. 3. 5

22 De strafbare forhold og strafferettens kilder Kapitel 1 udvist den pågældende adfærd, og strafansvar forudsætter ikke, at nogen bestemt følgevirkning af adfærden er indtrådt. Nogle bestemmelser vedrører i øvrigt adfærdsdelikter, selv om deres ordlyd kunne tyde på, at en vis følge hører med til det strafbare forhold. Dette er bl.a. tilfældet med hensyn til blufærdighedskrænkelse ( 232) og ærekrænkelse ( 267). Det afgørende er her, om den udviste adfærd ud fra en objektiv målestof er egnet til at forvolde den i bestemmelsen beskrevne følge, ikke om denne faktisk er indtrådt. Et strafbart forhold kan også være beskrevet på den måde, at der ved en persons adfærd forvoldes en vis følgevirkning, som skal være indtrådt, for at der kan blive tale om ansvar for en fuldbyrdet overtrædelse. I så fald anvendes betegnelsen forårsagelsesdelikt. Det mest oplagte eksempel herpå er straffelovens bestemmelse om forsætligt drab, der kort og fyndigt retter sig mod den, der»dræber en anden«( 237). Bestemmelsen om hærværk handler om den, der»ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden«( 291). Ulovlig tvang består i at tvinge nogen til at»gøre, tåle eller undlade noget«( 260). Nogle forårsagelsesdelikter handler om forvoldelse af skade, mens det i forbindelse med andre er tilstrækkeligt, at der er opstået en vis fare. Et skadedelikt er et forårsagelsesdelikt, der i sin fuldbyrdede form forudsætter, at en vis skadevirkning af en adfærd er indtrådt. Som eksempler kan her nævnes såvel forsætligt drab ( 237) som uagtsomt drab ( 241). Også forvoldelse af»betydelig skade på legeme eller helbred«er kriminaliseret i såvel forsætlig som uagtsom form ( 245, smh. 249). Et faredelikt er et forårsagelsesdelikt, der i fuldbyrdet form forudsætter, at en vis fare er forvoldt. Der sondres her mellem to undergrupper. Et konkret faredelikt er således kun realiseret, hvis der i den konkrete sammenhæng rent faktisk er opstået en fare som den, der er omtalt i den pågældende bestemmelse. Således ifaldes strafansvar af den, der på hensynsløs måde»volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed«( 252). Her er det strafbare forhold kun fuldbyrdet, hvis den beskrevne fare konkret har været til stede i situationen. Tilregnelseskravet er forsæt, hvilket indebærer en forudsætning om, at gerningspersonen har indset risikoen for at forårsage faren. Derimod er der ikke noget krav om forsæt til, at faren udvikler sig til en skadevirkning, f.eks. at nogen dør eller invalideres. Ansvar for overtrædelse af et abstrakt faredelikt forudsætter ikke, at der i den konkrete sammenhæng er opstået fare. Det er tilstrækkeligt, at der er udvist en kriminaliseret adfærd, som i almindelighed er egnet til at bevirke en vis fare. Et nærliggende eksempel på et sådant delikt er færdselslovens forbud mod spirituskørsel (fl. 53). Det kan i visse tilfælde være lidt af en smagssag, om et delikt betegnes som et adfærdsdelikt eller et abstrakt faredelikt. Også udtrykket præventive forskrifter anvendes af og til om bestem 6