Sygeplejemæssige udfordringer ved dyspnø hos mennesker med kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sygeplejemæssige udfordringer ved dyspnø hos mennesker med kræft"

Transkript

1 KAPITEL 18 Sygeplejemæssige udfordringer ved dyspnø hos mennesker med kræft Af Birgitte T. Espersen Indledning Dyspnø er et komplekst symptom hos halvdelen af alle kræftpatienter uanset diagnose. Især for patienter med fremskreden kræft er dyspnø et problem, og det er et af de hyppigst forekommende symptomer i de sidste levedøgn. Dyspnø kan være svær at behandle, men kan lindres, og det er vigtigt at identificere reversible årsager, så en specifik behandling kan sættes i værk før en evt. symptomatisk behandling. Symptomlindring er en tværfaglig opgave, og der findes både farmakologisk og nonfarmakologisk behandling, og både patient og dennes pårørende bør inddrages i sygepleje og behandling (Simmelsgaard 2005, Espersen 2005, Jespersen et al. 2007). Kapitlet vil give et indblik i dyspnø, herunder definition, årsager, vurdering af symptomer og udredning. Desuden beskrives påvirkning af patientens hverdagsliv, og hvilke udfordringer sygeplejersken har i forbindelse med at lindre dyspnø i et tværfagligt samarbejde. Til sidst i kapitlet beskrives ikke-farmakologisk og farmakologisk behandling. Her skal det også fremhæves, at man kan finde udførlige anbefalinger i forhold til behandling og pleje af dyspnø i bl.a. Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter (Spile 2012). Mennesket har brug for luft for at leve Dyspnø er en tilstand, hvor der ikke er nok luft, og vejrtrækningen er et problem. Raske mennesker, der bliver forpustede, tænker ikke nærmere over det, fordi det Sygeplejemæssige udfordringer ved seksualitets- og fertilitetsproblemer 287

2 er en selvfølge, at luften kommer igen. Hos mennesker med kræft kan forpustethed derimod være skræmmende, fordi det kan opleves, som om døden er nær: og du føler det, som om du skal dø, og du tager alt af. Du åbner alle vinduer, fordi du tænker, at hvis du åbner alle vinduer og døre og tager dit tøj af, så kan du måske trække vejret bedre, men det gør ingen forskel. Det er den mest skræmmende ting, jeg nogensinde har oplevet. (Cicely Saunders International Breathlessness Programme) Hvis jeg bare kunne kontrollere disse anfald af åndeløshed, vil det være okay, men jeg spørger mig selv hver gang, om dette er mit sidste åndedrag. (udtalelse fra en patient med fremskreden kræft, Espersen 2005) Dyspnø er en subjektiv oplevelse af ikke at kunne få luft nok, men er ikke nødvendigvis relateret til fysisk anstrengelse. Det er et kompleks samspil af fysiske, psykiske, sociale og miljømæssige faktorer. Følelsen af ikke at kunne få luft er ofte forbundet med angst, hjælpeløshed og en fornemmelse af at drukne eller blive kvalt. Andre ord for dyspnø kan være lufthunger, kortåndethed, åndenød og besværet vejrtrækning. Symptomet kan være både stationært eller optræde anfaldsvis, og kan forværres eller udløses af fx aktivitet, angst, gråd, latter, tale og lignende. Dyspnø kan forekomme i hvile, ved tale, ved anstrengelse og ved overgang fra stående til liggende stilling. Det gradueres i fire sværhedsgrader: let, moderat, svær og ekstrem (Spile 2012, Simmelsgaard 2005). Forekomst og årsager Dyspnø er et symptom hos ca. 50 % af kræftpatienter med fremskreden kræft, og tendensen er stigende i de sidste 6 leveuger til op mod 70 %. Både forekomst og grad af dyspnø øges i sygdomsforløbet. Der er forskel på forekomsten af dyspnø i forhold til kræfttype. Hos patienter med lungekræft er prævalensen 85 % i de sidste leveuger, mens % af patienterne allerede har dyspnø på diagnosetidspunktet (Spile 2012, Espersen 2005). Dyspnø er en af de hyppigste årsager til akut indlæggelse for kræftpatienter uanset diagnose (Blaney og Gavin 2011). Oftest er årsagerne til dyspnø multifaktorielle. De kan relatere sig direkte eller indirekte til kræftsygdom og behandling, herunder også psykologiske årsager. Men der er også årsager uden direkte relation til kræftsygdom eller behandling (figur 18.1). 288 Kapitel 18

3 Figur 18.1 Onkologiske årsager og ikke-onkologiske årsager til dyspnø (Holländer 2012, Spile et al. 2012, DiSalvo et al. 2008, Simmelsgaard 2005). Sygeplejemæssige udfordringer ved seksualitets- og fertilitetsproblemer 289

4 Vurdering af symptomer og behov for undersøgelser Sygeplejersken og lægen identificerer de mulige forklaringer på dyspnø i samarbejde med patienten. Det kan være svært at afdække årsagen, da den er afhængig af den enkelte patients kræftsygdom, komorbiditet, kræftbehandling, livssituation og psykiske tilstand. Vurderingen indeholder derfor både patientens egen subjektive selvevaluering, de sundhedsprofessionelles viden om faktorer, der influerer på dyspnø (anamnese), objektive og evt. parakliniske undersøgelser. Ud fra anamnese og objektiv undersøgelse vurderes hvilke parakliniske undersøgelser, der bør foretages. ANAMNESE, OBJEKTIV UNDERSØGELSE OG PARAKLINISKE UNDERSØGELSER VED DYSPNØ Anamnese: Debut, sværhedsgrad, varighed, frekvens, påvirkning af funktionsniveau, forværrende og lindrende faktorer, erfaringer fra tidligere, tidligere undersøgelser og behandling, tidligere medikamentel- eller iltbehandling, komorbiditet, pårørendes tilstedeværelse og roller, informationsniveau om sygdom og behandling, psykologiske og eksistentielle problemstillinger. Objektiv undersøgelse: Tegn på infektion, anæmi, hypoksi, bronkospasmer, pleuravæske m.m. Temperatur, BT, puls, respirationsfrekvens, saturationsmåling, bevidsthedsniveau, dyspnø sværhedsgrad og type, hoste, farver (bleghed, cyanose), halsvenestase, ødemer, stetoskopi af lunger. Parakliniske undersøgelser: Blodprøver, a-punktur, EKG, røntgen af thorax, lungefunktionsundersøgelse, ekkokardiografi, CT-scanning. (Spile 2012, Holländer 2012, Jespersen 2007). Påvirkning af patientens hverdagsliv og livskvalitet Påvirkning af patientens hverdagsliv og livskvalitet afhænger af, i hvilken grad og hvor ofte de har dyspnø. Patienter med kronisk dyspnø påvirkes i stor udstrækning i deres hverdag, da mobilitet og daglige aktiviteter ofte indskrænkes. Patienten kan blive deprimeret, trække sig tilbage og blive socialt isoleret pga. manglende ønske 290 Kapitel 18

5 om eller evne til at deltage i sociale aktiviteter. Dyspnø kan være invaliderende og have en meget negativ påvirkning på både patientens og de pårørendes livskvalitet med både fysiske, psykiske og sociale konsekvenser (Spile 2012, Simmelsgaard 2005). Oplevelsen af ikke at kunne få luft nok kan forårsage uro, tab af kontrol, bekymring og fremkalde en intens angst for at blive kvalt. Denne fornemmelse af kvælning kan medføre panik og en følelse af truende død også kaldet Den onde cirkel eller Respiratorisk panik (figur 18.2). Patienten får åndenød, hyperventilerer og gisper efter vejret. Dette medfører angst for at kvæles, hvorfor vejrtrækningen typisk bliver mere overfladisk, musklerne spændes, hvilket giver yderligere åndenød. Patientens muskler bruges forkert og udtrættes, hvilket medfører mindre energi, mere angst og mere åndenød (Spile 2012, Simmelsgaard 2005). Åndenød Angst Hurtigere og mere overfladisk vejrtrækning Trækker skuldrene op om ørene Det kræver mere luft at spænde musklerne Mere åndenød Udtrætning Mere angst Åndenød Figur 18.2 Den onde cirkel eller Respiratorisk panik (Spile 2012). Sygeplejemæssige udfordringer ved seksualitets- og fertilitetsproblemer 291

6 Målet med behandling og pleje er derfor at lindre patientens oplevelse af dyspnø, og at patienten opnår en oplevelse af kontrol i forhold til dyspnøen.ved svær eller ekstrem dyspnø afhjælpes patientens angst eller kvælningsfornemmelse (Spile 2012, Espersen 2005).Sygeplejefaglige udfordringer hos patienter med dyspnø. Sygeplejerskerne kan føle afmagt over for patienter med dyspnø. I nogle tilfælde mangler de viden og færdigheder, og det kan være svært at finde en effektiv pleje, når patienterne har dyspnø trods medicinsk behandling (Simmelsgaard 2005). Pleje og behandling afhænger af sværhedsgraden af det enkelte tilfælde af dyspnø og påvirkningen af patientens hverdagsliv. Erfaringsmæssigt ændrer dyspnø patientens liv på både det fysiske, psykologiske og sociale område, og der er brug for en tværfaglig indsats med en kombination af psykologisk, social, farmakologisk og non-farmakologisk intervention, hvor sygeplejerske, læge, fysioterapeut og socialrådgiver arbejder tæt sammen. De pårørende bør altid involveres, da åndenød og medfølgende angst ofte smitter de pårørende. Det forventes, at de pårørende skal være en støtte for patienten, både i forhold til at træne øvelser, administrere medicin og i det hele taget få hverdagen til at hænge sammen. Derfor er det vigtigt, at de pårørende er velinformerede, trygge og rustede til at håndtere hverdagen i hjemmet og kan tackle anfald af åndenød og angst (Jespersen 2007). Behandlingen foregår i dag i stigende grad i ambulant regi, hvilket betyder, at mødet mellem patienten og sygeplejerske bliver kortere. Ofte er det kun sygeplejersken, der har kontakt til patienterne, og dermed er det også sygeplejerskens ansvar at identificere dyspnø og sikre kontakt til relevante fagpersoner, så udredning, pleje og behandling kan sættes i værk. Ved patienter i ambulant regi foregår vejledning og undervisning ofte sideløbende med kræftbehandling og kræver, at sygeplejersken sikrer den tværfaglige koordinering og samtidig sikrer hensyntagen til patient og pårørendes hverdagsliv. Mild og moderat dyspnø tidlig indsats Ved mild grad af dyspnø vil indsatsen typisk være non-farmakologisk, og sygeplejersken kan selv iværksætte og koordinere tiltagene. Den tidlige indsats omfatter vejrtrækningsøvelser, psykosocial støtte og mestringsstrategier/træning i daglige aktiviteter. Formålet med den tidlige indsats er at give patienten viden om mestringsstrategier hvad kan forværre eller forbedre dyspnø, forebygge komplikationer og give kontrol med angst. Derudover at vejlede pårørende, så de kan støtte patienten. Undersøgelser har vist, at lungekræftpatienter, der tidligt i forløbet har modta- 292 Kapitel 18

7 get vejledning i forhold til redskaber og teknikker, der kan afhjælpe dyspnø, oplevede en signifikant forbedring af dyspnø, performancestatus, depression og evne til at udføre dagligdags aktiviteter i og udenfor hjemmet. De havde en følelse af bedre kontrol med åndenøden. Derudover havde de lært noget nyt, havde ændret vaner og havde fået redskaber til at mestre åndenød (Espersen 2005, Spile 2012). Vejrtrækningsøvelser: Patienter kan lære forskellige vejrtrækningsteknikker til at lindre dyspnø og mindske dyspnøanfald, angst og panik. På mange afdelinger er det en fysioterapeut, der underviser og vejleder patient og pårørende, men undervisning varetages også af sygeplejersker (Spile 2012, Bausewein 2008, Espersen 2005). Psykosocial støtte: Sygeplejersken skal tale med patienterne om, hvilken betydning de tillægger sygdom og dyspnø i forhold til deres liv, hverdagsliv og fremtiden (Spile 2012, Bausewein 2008, Espersen 2005). Mestringsstrategier/træning i daglige aktiviteter: Mestringsstrategier skal hjælpe patienten med at leve med dyspnø i hverdagen og minimere symptomet mest muligt. Patienten skal lære at økonomisere med den luft, der er til rådighed. Hver aktivitet har sin egen vejrtrækningsudgift. Målet er, at udgifterne ikke overstiger, hvad der står på kontoen at finde en balance mellem aktiviteter og åndenød (Espersen 2010). Patienterne har glæde af at økonomisere med luften og holde pauser under aktiviteter. Det letter aktiviteterne at bevæge sig langsommere og gøre brug af vejrtrækningsteknikker (Spile 2012). Den mundtlige vejledning kan suppleres med en skriftlig patientinformation. På mange afdelinger findes patientvejledningen. EKSEMPEL PÅ PATIENTVEJLEDNING Udgivelsen At leve med åndenød indeholder oplysninger til patient og pårørende om lunger og kræftsygdom, naturlige reaktioner på åndenød, vejrtrækningsøvelser og afspændingsteknik, planlægning af daglige aktiviteter, hvad familie og venner kan gøre, og hvor der er hjælp at hente. Patientinformationen findes bl.a. på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: Sygeplejemæssige udfordringer ved seksualitets- og fertilitetsproblemer 293

8 Svær og ekstrem dyspnø Ved tiltagende og akut forværring af dyspnø kan situationen opleves uoverskuelig for både patient, pårørende og personale. Følelsen af magtesløshed kan være stor. Der findes imidlertid en række interventioner, som kan afhjælpe eller minimere dyspnø. Mange af disse interventioner er dog erfaringsbaserede eller bygger på svag evidens. Valg af intervention afhænger af den enkelte patient og dennes situation. INTERVENTIONER VED SVÆR OG EKSTREM DYSPNØ Være hos patienten og udvise rolig adfærd Blive hos patienten, så han/hun ikke føler sig alene Sikre optimal farmakologisk behandling i samarbejde med læge Frisk luft på stuen åbne vinduer og døre Vifte eller ventilator mod ansigtet evt. kold klud Sikre frie luftveje hjælp og støtte til vejrtrækning evt. lungefysioterapi Samarbejde med fysioterapeut i forhold til instruktion af patient og pårørende i vejrtrækningsteknikker Evt. iltbehandling Lejring af patienten, så der bliver god plads i brystkassen Skabe ro få personer omkring patienten Løbende information og vejledning til patient og pårørende Undgå stramtsiddende tøj Undgå tung dyne, da den kan virke kvælende. Tilbyd tæppe eller lagen Undgå at stille spørgsmål til patienten, som han/hun ikke har luft til at besvare Sikre at udskillelser er i orden undgå obstipation Mestringsstrategier/træning i daglige aktiviteter og psykosocial støtte Brug af hjælpemidler såsom gangredskaber, toiletstol og kørestol (Spile 2012, Simmelsgaard 2005) Non-farmakologisk indsats Som nævnt ovenfor bygger de fleste non-farmakologiske interventioner på et svagt evidensgrundlag. Der er dog lavet undersøgelser på non-farmakologisk behandling såsom iltterapi, frisk luft/vifte, akupunktur/akupressur, massage og berøring. Evidensen for disse behandlinger beskrives særskilt herunder: 294 Kapitel 18

9 Iltterapi: Der er ikke entydig evidens for, at ilt virker lindrende på dyspnø. Både ilt 4-5 l/min og alm. luft har samme lindrende effekt, men ilt har dog effekt på patienter med hypoksi og en saturation under 90. Graden af dyspnø hænger ikke nødvendigvis sammen med hypoksi og behov for ilt. Det vil sige, at patienten kan opleve voldsom dyspnø, men at dette ikke viser sig i den målte saturation og omvendt. Dog er iltbehandling en vigtig palliativ behandling og kan give patienten en følelse af velvære og have placeboeffekt på både patient, pårørende og personale. Ulemperne kan være, at patienten er bundet til iltkilden og dermed får begrænsede udfoldelsesmuligheder, besvær med at tale og klaustrofobi (Spile et al. 2012, Cranston et al. 2009, Simmelsgaard 2005). Frisk luft/vifte: Frisk luft kan virke lige så lindrende på dyspnø som ilt. En kold klud, frisk luft, håndholdt vifte eller ventilator kan anvendes til afkøling af nervus trigeminus i ansigtet og dermed reducere oplevelsen af dyspnø signifikant (Spile 2012). Akupunktur/akupressur: Der er ikke evidens for, at akupunktur kan lindre dyspnø. Dog er det svært helt at be- eller afkræfte brugen af akupunktur ud fra eksisterende litteratur (Spile 2012, Bausewein et al. 2008, DiSalvo et al. 2008). Massage/berøring: Der er ikke evidens for, at massage og berøring i sig selv kan lindre dyspnø, men når angst er en medvirkende faktor ved dyspnø, er massage og berøring velegnet. Der er evidens for, at der ved berøring frigives hormonet oxycontin, som har en beroligende virkning. Massage løsner anspændte muskler og nedsætter derved iltforbruget (Spile 2012, Jespersen 2007). Afspænding: Afspænding har vist sig at give signifikant nedsat puls, respirationsfrekvens og bedret saturation. Afspænding er ikke tilstrækkeligt undersøgt til at be- eller afkræfte brugen i forbindelse med dyspnø. Der er dog fundet evidens for, at afspænding kan lette angst og depression, og da angst er en forstærkende komponent ved dyspnø, menes afspænding at virke lindrende på dyspnø (Spile 2012). Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at non-farmakologisk pleje og behandling sjældent kan stå alene, men oftest skal kombineres med farmakologisk behandling. Sygeplejemæssige udfordringer ved seksualitets- og fertilitetsproblemer 295

10 Farmakologisk indsats Farmakologisk behandling gives oftest i kombination med non-farmakologisk behandling. Her gennemgås de mest anvendte præparater, der anvendes symptomlindende i forbindelse med dyspnø. Opioider: Der er god evidens for brug af opioider i behandling af dyspnø hos kræftpatienter såvel orale som parenterale opioider. Virkningsmekanismer formodes at være cerebral sedering, nedsat CO2-sensitivitet, mindsket iltbehov, forbedret hjertefunktionen, angstdæmpende, smertestillende. Opioider bør være første valg (Spile 2012, Jennings 2008, Jespersen 2007). Røde dråber er morfin blandet i alkohol, som dermed menes at blive optaget hurtigt gennem mundslimhinden. Der ikke evidens for at bruge røde dråber, men der er konsensus for brugen i Danmark, da patienterne giver udtryk for at have gode erfaringer med præparatet. Denne konsensus er baseret på tilbagemeldinger på et spørgeskema til 17 hospice og 15 palliative teams i Danmark. Præparatet er nemt at administrere, virker hurtigt og kan anvendes ved dyspnøanfald, og det gør det muligt for patient og pårørende selv at handle og kontrollere dyspnøen i hjemmet. Dette har stor betydning og kan være med til at forebygge respiratorisk panik (Spile 2012, Simmelsgaard 2005). Benzodiazepiner: Der mangler dokumentation for effekten af benzodiazepiner til lindring af dyspnø hos kræftpatienter. Midazolam i kombination med opioid har dog en god symptomlindring (Simon 2011, Spile 2012). Erfaringsmæssigt anvendes benzodiazepiner især, når angst er den primære årsag til dyspnø, så den angstdæmpende effekt udnyttes (Holländer 2012, Jespersen 2007). Desuden giver Midazolam amnesi, hvilket kan være ønskeligt, hvis patienten har et dyspnøanfald med kvælningsfornemmelse (Simmelsgaard 2005). Steroider: Effekten af systemisk behandling med steroider på lindring af dyspnø hos kræftpatienter er ikke undersøgt, men steroider menes at virke ved at nedsætte bronkospasmer og reducere ødem omkring tumor, hvilket kan mindske tryk i tumoromgivelserne (Spile 2012, Jespersen 2007). Mukolytika: Der foreligger ingen evidens for virkning af mukolytika hos kræftpatienter, men en del patienter oplever, at det hjælper dem med at hoste sejt sekret op (Jespersen 2007, Simmelsgaard 2005). 296 Kapitel 18

11 Bronchodilaterende midler: Der er ingen evidens for, at bronchodilaterende midler lindrer dyspnø. Der er lavet en mindre undersøgelse med sammenligning af inhalation Furosemid og NaCl 0,9 %. Inhalation Furosemid lindrede ikke dyspnø bedre end NaCl, men det ser ud til, at inhalation i sig selv kan have en lindrende effekt (Spile 2012). Afslutning Det er vanskeligt at pleje og behandle dyspnø hos kræftpatienter, og det er sjældent et symptom, der forsvinder. Tværtimod bliver dyspnøen ofte mere udtalt i løbet af patientens samlede sygdomsforløb. Da vi samtidigt kan behandle mere og forlænge levetiden hos mange kræftpatienter, ser det ud til at flere og flere patienter lever med dyspnø. Samtidigt bliver indlæggelser til kræftbehandling færre og kortere, og den ambulante behandling overtager, tyder meget på. Det vil sige, at kontakten med patient og pårørende er blevet kortere, og dette medfører øgede krav til sygeplejerskens kliniske og sygdomsfaglige kompetencer, fordi hun på kortere tid skal lære patienten at kende, identificere og tilpasse pleje og behandling til den enkelte patient og pårørendes behov og forventninger (Bundgaard 2011). Patienten og de pårørende er de eneste, der er til stede i hele forløbet, som ofte medfører kontakt til mange afdelinger og sektorer. Så tendensen til, at patient og pårørendes tid på afdelingerne bliver kortere, og flere opgaver skal klares i patientens hjemkommune, medfører ofte, at der skal være et godt tværsektorielt samarbejde. Her skal både egen læge, hjemmeplejen og patientens kommune være samarbejdspartnere i pleje, behandling samt rehabiliterende og pallierende tiltag i forhold til dyspnø. REFLEKSION Hvilke sygeplejefaglige implikationer får det for kræftpatienten med dyspnø, at behandlingsforløb i overvejende grad gives i ambulant regi? Diskutér, hvilke kommunikative og pædagogiske overvejelser du vil gøre dig, hvis du skal inddrage kræftpatienten med dyspnø og de pårørende mere i det samlede forløb? Diskutér, hvilken betydning det har for sygeplejen, at mange non-farmakologiske interventioner til dyspnø er erfaringsbaserede? Sygeplejemæssige udfordringer ved seksualitets- og fertilitetsproblemer 297

12 LITTERATUR Bausewein, C., Booth, S., Gysels, M. & Higginson, I Non-pharmacological interventions for breathlessness in advanced stages of malignant and nonmalignant diseases. Cochrane Database Syst Rev 16 (2). Blaney, J. & Gavin, A Why cancer patients die in acute hospitals. A retrospective study by Note Review. ac.uk/research-centres/nicr/filestore/ PDF/Mortality/Filetoupload,252340,en. pdf Bundgaard, K., Nielsen, K.B. & Sørensen, E.E Kort & godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje. Klinisk Sygepleje 3, Cranston, J.M., Crokett, A. & Currow, D Oxygen therapy for dyspnoea in adults. The Cochrane Collaboration. The Cochrane Library 1. DiSalvo, W.M., Joyce, M.M., Tyson, L.B., Culkin, A.E. & Mackay, K Putting Evidence Into Practise: Evidence-Based Interventions for Cancer-Related Dyspnea. Clinical Journal of Oncology nursing 12, (2), Espersen, B.T. & Taps, E.L Kvalitetsudvikling af sygepleje til patienter med lungekræft og dyspnø. Sygeplejersken 14. Espersen, B.T., Roager, A.L. & Brodersen, A.M.J At leve med åndenød. Aarhus: Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Holländer, C Dyspnø. Sammenslutningen af Kræftafdelinger (SKA). Jennings, A.L., Davies, A.N., Higgins, J.P. & Broadley, K Opioids for the palliation of breathlessness in terminal illness. (Review) The Cochrane Collaboration. The Cochrane Library. Jespersen, B.A., Salomonsen, A. & Rasmussen, T.R Symptomlindring ved dyspnø. Ugeskrift for læger 169 (44), Rueda J.R., Solà, I., Pascual, A. & Subirana Casacuberta, M. Non-invasive interventions for improving well-being and quality of life in patients with lung cancer. (Review) The Cochrane Collaboration. The Cochrane Library 2011; 10. Simmelsgaard, L Dyspnø hos uhelbredeligt syge og døende patienter. Sygeplejersken 16. Simo, S.T., Higginson, I.J., Booth, S., Harding, R., & Bausewein, C Benzodiazepines for the relief of breathlessness in advanced malignant and non-malignant disease in adults. (Review). The Cochrane Collaboration. The Cochrane Library 3. Spile, M., Gamborg, H., Davidsen, T.B., Simmelsgaard, L., Jespersen, B.A. et al. Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Center for kliniske retningslinjer, Nationalt Clearingshouse for Sygepleje, Saunders, C. International Breathlessness Programme Kapitel 18

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Hospice Sydvestjylland

Hospice Sydvestjylland Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe

Læs mere

Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter

Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Jytte Husted Version 1 Kvalitetsansvarlig Lone Riis Gældende fra Ledelsesansvarlig

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø. Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser

6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser 6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,

Læs mere

Sidste revision Dato 10.03 2009. Godkendt af: JH

Sidste revision Dato 10.03 2009. Godkendt af: JH Hospice Søholm 1. Version Dato Aug. 2001 Sidste revision Dato 10.03 2009 Næste revision senest, dato okt. 2010 Emne: Dyspnøe Udarbejdet af: Birthe V Andersen Godkendt af: JH Side 1 af 7 DEFINITION: Dyspnø

Læs mere

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Til patienter og pårørende Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom Energibesparende råd og tips til hverdagen Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken Ergoterapi ved hjerte- og lungesygdom

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Sundhedsteamet Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, oplever de nærmeste ofte usikkerhed. Man kan føle sig fortabt og være angst for

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød At leve med åndenød Onkologisk Afdeling D Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende

Læs mere

Palliative tilbud til personer med ALS

Palliative tilbud til personer med ALS Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

At leve med åndenød O n k o l o g i s k A f d e l i n g D

At leve med åndenød O n k o l o g i s k A f d e l i n g D Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød At leve med åndenød O n k o l o g i s k A f d e l i n g D Hvis du har åndenød, kan du og

Læs mere

AT LEVE MED ÅNDENØD HVIS DU HAR ÅNDENØD, KAN DU OG DINE PÅRØRENDE HAVE GLÆDE AF DENNE PATIENTVEJLEDNING

AT LEVE MED ÅNDENØD HVIS DU HAR ÅNDENØD, KAN DU OG DINE PÅRØRENDE HAVE GLÆDE AF DENNE PATIENTVEJLEDNING PATIENTVEJLEDNING DENNE PJECE HANDLER OM DE SPØRGSMÅL OG PROBLEMER, DER OFTE MELDER SIG, NÅR MAN HAR FÅET ÅNDENØD AT LEVE MED ÅNDENØD HVIS DU HAR ÅNDENØD, KAN DU OG DINE PÅRØRENDE HAVE GLÆDE AF DENNE PATIENTVEJLEDNING

Læs mere

At leve med åndenød. Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød

At leve med åndenød. Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød At leve med åndenød Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnø, åndedrætsbesvær.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnø, åndedrætsbesvær. Titel Søgeord Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær. Andre søgeord: Symptomkontrol, palliativ behandling, lindring,

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Omhandler i dag ikke Neurologiske sygdomme som ALS KOL Hjerteinsufficiens I dag handler det om behandling af dyspnø til pallitive cancerpatienter

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Nye SFI bestilt fra

Nye SFI bestilt fra Nye SFI bestilt fra 25.11.2014-14.01.2015 1. Plejeplan, dyspnø ved uhelbredelig kræft Servicedesk nr. 814192 Indmeldt 22.12.2014 af Lise Simonsen Hvilken afdeling er det til Hvem skal anvende det (roller)

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Håndtering af akutte situationer

Håndtering af akutte situationer Håndtering af akutte situationer Myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) Vasovagal synkope (besvimelse) Anafylaktisk shock (akut allergisk reaktion) Kronisk obstruktiv lungesygdom Fremmedlegeme i luftveje

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær. Titel Søgeord Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær. Andre søgeord: Symptomkontrol, palliativ behandling, lindring,

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 12 MODUL GENERELLE KRITERIER

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

N O T A T. 1. Formål og baggrund

N O T A T. 1. Formål og baggrund N O T A T Notat vedrørende vurdering af muligheden for at pege på et fælles redskab til den overordnede behovsvurdering i forbindelse med rehabilitering og palliation af kræftpatienter Resume: nedsatte

Læs mere

Kontaktperson: Klinisk oversygeplejerske Marianne Spile, Palliativ afdeling, Bispebjerg Hospital mspi0001@bbh.regionh.dk

Kontaktperson: Klinisk oversygeplejerske Marianne Spile, Palliativ afdeling, Bispebjerg Hospital mspi0001@bbh.regionh.dk Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for behandling og pleje af uhelbredeligt syge kræftpatienter med dyspnø. Dyspnoe OR Dyspnea OR Breathlessness AND Advanced cancer AND Symptom management

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD

BESKRIVELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 11 MODUL GENERELLE KRITERIER

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kompetencekort Studerende

Kompetencekort Studerende Kompetencekort Studerende Modul 6 Et lærings- og evalueringsredskab i Klinikken Uge 1 Uge samtaler Forventningssamtale Planlagt dato Udført/ aflyst Dato for afleverede refleksioner Uge 2 Intro til refleksion

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Mulige læresituationer på modul 2.1

Mulige læresituationer på modul 2.1 Sydvestjysk Sygehus Mulige læresituationer på modul 2.1 FAM Observation, refleksion og deltagelse i 32 timer Der skal under forløbet udarbejdes en praksisbeskrivelse (praksisbeskrivelsen skal anvendes

Læs mere

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt Opgaver: Lungernes anatomi og fysiologi. Obs. af pt en; (fysisk) Rygning, respiration (overfladisk, asymmetrisk) Frekvens, farver, smerter BT, P, TP og saturation (psykisk) Angst, reaktioner (hyperventilation,

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Lidt statistik: 14 forløb på 6 år Gennemsnitlig indlæggelsestid 18 dage (fra 4 dage til 31 dage) Nogen indlæggelser har været midlertidige

Lidt statistik: 14 forløb på 6 år Gennemsnitlig indlæggelsestid 18 dage (fra 4 dage til 31 dage) Nogen indlæggelser har været midlertidige Lidt statistik: 14 forløb på 6 år Gennemsnitlig indlæggelsestid 18 dage (fra 4 dage til 31 dage) Nogen indlæggelser har været midlertidige Patienten: * født i 1950 * gift * 2 sønner, 3 børnebørn * uddannet

Læs mere

Det fokuserede kliniske spørgsmål

Det fokuserede kliniske spørgsmål UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer 2011-2012 Det fokuserede kliniske spørgsmål PICO model til formulering af fokuserede kliniske spørgsmål Mary Jarden sygeplejerske, cand.cur.,

Læs mere

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne

Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Palliativ afdeling. Information om åndenød. Til patienter og pårørende PALLIATIV

Palliativ afdeling. Information om åndenød. Til patienter og pårørende PALLIATIV Palliativ afdeling Information om åndenød Til patienter og pårørende PALLIATIV Indholdsfortegnelse Naturlige reaktioner på åndenød...1 Åndenød og lungekræft...2 Lunger og fræftsygdom...3 Former for behandling...4

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet Kræftens Bekæmpelse Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet En Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelse, 2012 Korngut S, Johnsen AT, Spielmann M, Neergaard MA, Grønvold M Oplæg

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter? Arbejdssituation Jeg har dage hvor jeg faktisk ikke kan gå, og må blive hjemme fra arbejde. Jeg arbejder stadig på nedsat

Læs mere