Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter"

Transkript

1 Retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Jytte Husted Version 1 Kvalitetsansvarlig Lone Riis Gældende fra Ledelsesansvarlig Anne Marie Næste Mathiesen/Region revision Midtjylland Ændringskommentarer September 2014 Formål Patientgruppe/patientforløb/anden målgruppe Definition af begreber Fremgangsmåde Dokumentation Ansvar Referencer Formål At understøtte faglige tiltag til identificering og lindring af patienters oplevede ubehag ved dyspnø Retningslinjen skal også understøtte sikkerhed for såvel patienter som personale i forbindelse med at intervenere mod dyspnø Patientgruppe/patientforløb/anden målgruppe Indlagte patienter på hospice Søholm Pårørende til indlagte patienter Tværfagligt personale Definition af begreber Som begreb anvendes betegnelserne dyspnø eller åndenød til at karakterisere en subjektiv oplevelse af vejrtrækningsubehag. Der er tale om et samspil mellem flere fysiologiske, psykologiske, sociale og miljømæssige faktorer, (total dyspnø) som kan fremkalde sekundære fysiologiske, emotionelle og adfærdsmæssige reaktioner Fremgangsmåde 1

2 Dyspnø kan ikke altid lindres fuldstændigt. Interventionen drejer sig da om mestring af situationen såvel som lindring af følgevirkninger i form af angst og andet ubehag. Det bedste lindringsresultat for dyspnø og dens følgevirkninger opnås ofte med bidrag fra forskellige faggrupper som en kombineret farmakologisk og nonfarmakologisk intervention. Dette afspejles i anbefalingerne i den nationale Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter, som følges på Hospice Søholm. I det omfang udmøntningen af anbefalingerne fra den nationale kliniske retningslinje er betinget af lokale praktiske forhold og erfaringsbaseret viden, er disse tilføjet i umiddelbar forlængelse af hver enkelt citerede anbefaling, som i nedenstående fremstår med kursivskrift. Anbefalingerne står ikke i prioriteret rækkefølge. Non- farmakologisk behandling: Ilt Frisk luft, ventilator, håndholdt vifte eller ilt bør tilbydes patienten, men da tilkobling til ilt begrænser patientens udfoldelsesmuligheder, bør de andre interventioner prøves først. En kold klud, frisk luft, håndholdt vifte eller ventilator kan anvendes til afkøle af nervus trigeminus i ansigtet. Der er iltaggregater på alle stuer samt i fællesrum, se endvidere retningslinje for iltbehandling på HS. Håndholdte vifter og bordventilator står på hylde i hjælpemiddeldepotet. Håndholdte vifter afsprittes efter endt brug. Respirationsøvelser: Respirationsøvelser kan anvendes: forklar patienten den normale respiration undervis patienten i at fornemme vejrtrækningen og i at bruge diafragma øv pustelyd (pursed lip breathing) (giver en langsommere og dybere respiration) brug Pep-fløjte Nogle patienter har glæde af at bruge C-PAP apparat, især når sekret er en del af årsagen til dyspnø. Det er ikke hensigtsmæssigt at instruere patienten i at tage en dyb indånding eller være rolig. Det kan ikke lade sig gøre og kan forstærke patientens fortvivlelse. Alle faggrupper kan tilbyde vejledning og instruere i vejrtrækning og respirationsøvelser i forbindelse med daglige aktiviteter. Copingstrategier: 2

3 Copingstrategier bør anvendes: Detaljeret vurdering af dyspnøen og af de faktorer, der lindrer respektive forværrer den Vejledning og støtte til patienterne og deres pårørende vedrørende hvordan man kan håndtere dyspnø Undersøgelse af hvilken betydning patienterne tillægger dyspnøen og sygdommen, samt hvilke følelser de har vedrørende fremtiden Indøvning af respirationsteknikker, muskelafpænding og aflednings-øvelser Opsætning af mål for gennemførelse af respirations- og afspændings-teknikker Hjælp til håndtering af praktiske og sociale aktiviteter Tidlig erkendelse af problemer, der kræver farmakologisk eller lægelig intervention Målet med interventionerne er at øge både patientens og de pårørendes oplevelse af kontrol ved at øge deres handlekompetance. Dette kunne eksempelvis være, at have den medicin som kan afhjælpe dyspnøen til selvadministration. Vi kan udforske angstforbundet dyspnø ved f.eks.. at spørge hvad frygter du mest?. Ofte er det frygten for den sidste tid og det at dø ved kvælning der bekymrer mest. Her kan information om de forskellige muligheder for lindring hjælpe. Guidet afspænding: Guidet afspænding og visualisering kan anvendes som hjælp til at mindske kropslig uro og angst, samt nedsætte respirationsfrekvensen. Massage: Massage kan anvendes til behandling af anspændt skulder/nakkemuskulatur (hjælperespirationsmuskler) samt som afledning af oplevelsen af dyspnø Massage og berøring kan anvendes til at berolige patienten, der hvor angst er en medvirkende faktor. Vores erfaring er at fodmassage er hjælpsomt til mange patienter, som ikke bryder sig om at man er for tæt på. Træning i daglige aktiviteter og brug af hjælpemidler: Patienten kan trænes i at bevæge sig langsomt samt i at holde pauser ved aktivitet. Patienten bør trænes i forflytningsteknik samt brug af hjælpemidler som kørestol, rollator og toiletstol. Nærvær: Ved akut opstået dyspnøanfald er nærvær hos mange en af de vigtigste interventioner. Det er vigtigt at udstråle ro og faglig kompetence, da vores måde at arbejde på har betydning for patienten og de pårørende. Undgå hurtige bevægelser og unødig snak. 3

4 En åben dør og lys kan give tryghed, ligesom patienten skal have vished om, hvordan der hurtigt kan tilkaldes hjælp ved behov. Tiltag i øvrigt, erfaringsbaserede: Lejring: Der er ikke fundet undersøgelser, der belyser, hvilken betydning lejring af patienten har for oplevelsen af dyspnø. Det er imidlertid vigtigt, at man tilstræber at finde den lejring, patienten befinder sig bedst ved. Se i øvrigt bilag 1 Ernæring: Patienten har behov for god tid og ro til at indtage måltidet. Flere små måltider gerne af let fordøjelig evt. blød kost er at foretrække, for derved at sænke iltforbruget til spisning og fødeomsætning. Nogle vil have vanskeligt ved at spise og samtidig opretholde en samtale, hvorfor de vælger at indtage måltidet alene. Udskillelser: Hjælp til at sikre lind afføring, til at indtage en optimal defækationsstilling og let adgang til toilet eller toiletstol, kan mindske patienternes gener fra dyspnøen. Farmakologisk behandling Opioider: Opioider bør være første valg. Morfin er det hyppigst undersøgte enten som mikstur p.o. eller injektion s.c. Doser: Patienter der er opioid naive: 2,5-5 mg pr. dosis Patienter der i forvejen er i opioidbehandling: % af p.n. dosis (p.n. dosis beregnet som 1/6 af døgndosis) dvs. brug ¼ eller ½ af p.n. dosis. Røde dråber Røde dråber (guttea Morfin 20 mg/ml) kan anvendes til lindring af dyspnø; Doser: Patienter, der er opioid naive: 3-5 dråber, titreres op til effekt Patienter, der i forvejen er i opioidbehandling: 5-10 dråber, titreres op til effekt. De anbefalede doser er indeholdt i Hospice Søholms medicinske rammeordinationer. Midazolam Midazolam kan anvendes som tillæg til opioidbehandling i forsøget på at lindre oplevelsen af svær dyspnø, hvor angst er en komponent. Midazolam kan administreres i henhold til rammeordinationen 4

5 Monitorering At alt personale er bekendt med og følger anbefalingerne i denne kliniske retningslinje via indarbejdelse i daglig klinisk praksis, herunder i introduktions- og uddannelsesprogrammer samt lokale instrukser. At den enkelte afdeling/det enkelte hospice fastsætter indikatorer og standarder relateret til specifikke anbefalinger af betydning for kvaliteten af lindring af dyspnø hos den enkelte patient og iværksætter regelmæssig audit med henblik på den enkelte patients vurdering af dyspnø ved hjælp af spørgeskemaet EORTC QLQ-C15-PAL eller ved anden rating scale. Resultat indikator: Er patientens dyspnø lindret?: ja/nej At 70 % af patienterne oplever en reduktion i deres dyspnø. Standard: at den enkelte patients scorer på EORTC QLQC15-PAL daler til slet ikke eller lidt dyspnø i hvile, registreret i den danske database Dokumentation: Patienter med symptomer på dyspnø identificeres på Hospice Søholm som patienter, der på EORTC scorer en del eller meget på dyspnø (patienter, der i stand til at besvare en EORTC) eller på anden vis giver udtryk for besværet vejrtrækning og / eller patienter, der observeres at have dyspnø ved let anstrengelse. Første gang ét af ovenstående kriterier for symptomer på dyspnø observeres (ved ankomst eller senere i indlæggelses-forløbet) hos en patient, oprettes SFIèn dyspnøobservation og pleje af patient med, hvori den daglige dokumentation sker. Se bilag 2. På HS udarbejdes der EORTC x 1 ugentligt. Til bilag 2 (Beskrivelse- heri dokumenteres konteksten) Vurdering herunder sværhedsgrad som noteres under supplerende (let, moderat, svær og ekstrem) intervention evt supplere med den givne medicinske behandling. Effekt. Er patientens dyspnø lindret: (graduering, uændret, lille bedring og udtalt bedring) Den nationale Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter lægger op til, at det er patientens egen oplevelse, en mulig bedre lindring skal måles på. Men da en del patienter ikke er i stand til at score eller udtrykke sit befindende, medtages det faglige kliniske skøn som registreringsparameter. 70 % af de patienter, der har dyspnø ud fra ovenstående kriterier, skal ved palliativ intervention mod dyspnø opleve en bedring målt ved ugentlige EORTC, eller observeres at være mindre generet / besværet af dyspnø. 5

6 Der laves audit et ½ år efter implementering af retningslinjen, på patienter, hvor der er oprettet dyspnø standardplan. Evt maj Fokus på ugentlige EORTC besvarelser ift dyspnø Fokus på non- farmakologiske og farmakologiske tiltag. Ansvar Retningslinjen er udarbejdet af Birthe Andersen,Hanne Bedoya Cabezas og Jytte Husted i samarbejde med læger og ledelsen på hospice Søholm. Det er hospiceledelsens ansvar, at relevante medarbejdere (sygeplejersker, læger, fysioterapeuter, psykolog og præst) kender indholdet af retningslinjen. og nævnte faggruppers ansvar til at handle i overensstemmelse med retningslinjen. Referencer Spile M et al. (2012) Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. DMCG-pal. Center for kliniske retningslinjer. Afdeling for Sygeplejevidenskab. Institut for folkesundhed Rammeordinationer for medicinering på Hospice Søholm 6

7 Bilag 1 Formålet med lejring er at give diafragma og hjælpemuskler gode arbejdsvilkår. Desuden giver en hensigtsmæssig lejring patienten hvile og ro i kroppen. Lejring af en sengeliggende patient med dyspnø kan øge patientens mulighed for optimal vejrtrækning. Som udgangspunkt skal patienten sidde mere eller mindre op i sengen svarende til det at sidde i en stol. Derved undgår man, at diafragma bliver trykket eller låst, og lungerne får optimale muligheder for at udfolde sig. Armene lejres ud fra kroppen ved hjælp af puder, hvorved thoraxvæggen får den bedste mulighed for at bevæge sig, og hjælpemusklerne kan blive aktive. Hovedet understøttes, så det hviler i oprejst stilling, og derved gives den bedste mulighed for luftens passage gennem de øvre luftveje. Ved sideleje er det vigtigt at være opmærksom på en evt. tumors placering, idet det som udgangspunkt er mest hensigtsmæssigt, at lejre patienten på den side, hvor tumoren sidder, så den raske lunge vender op. Dermed opnås den bedste mulighed for ventilation(iv)(12). 7

8 1 1 Udarbejdet af Den Kliniske Interesse Gruppe for vejrtrækning og kredsløb på Sct. Maria Hospice Center, Vejle: Jette Tang, Elsebeth Nissen og Lilian Simmelsgaard. Feb

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe Udarbejdet af: RN, PS, JG Revideret august 2013 Side 1 af 7 Titel Definition Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnoe er en subjektiv oplevelse

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Fra udkast til metodisk korrekt. Hvad skal barnet hedde? Klinisk retningslinje for behandling og pleje af dyspnø

Læs mere

Nye SFI bestilt fra

Nye SFI bestilt fra Nye SFI bestilt fra 25.11.2014-14.01.2015 1. Plejeplan, dyspnø ved uhelbredelig kræft Servicedesk nr. 814192 Indmeldt 22.12.2014 af Lise Simonsen Hvilken afdeling er det til Hvem skal anvende det (roller)

Læs mere

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam

Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Overlæge Torben Krantz Sankt Lukas Hospice og Udgående Hospiceteam Omhandler i dag ikke Neurologiske sygdomme som ALS KOL Hjerteinsufficiens I dag handler det om behandling af dyspnø til pallitive cancerpatienter

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø. Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnø, åndedrætsbesvær.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Dyspnø, åndedrætsbesvær. Titel Søgeord Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær. Andre søgeord: Symptomkontrol, palliativ behandling, lindring,

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Palliativt Team Roskilde Sygehus Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013 Hvem er Palliativt Team. Vi er en tværfagligt team bestående af: 2 overlæger 4 sygeplejersker, 1 klin. oversygeplejerske 2 fysioterapeuter

Læs mere

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt Opgaver: Lungernes anatomi og fysiologi. Obs. af pt en; (fysisk) Rygning, respiration (overfladisk, asymmetrisk) Frekvens, farver, smerter BT, P, TP og saturation (psykisk) Angst, reaktioner (hyperventilation,

Læs mere

Introduktion til den palliative indsats i Danmark

Introduktion til den palliative indsats i Danmark Introduktion til den palliative indsats i Danmark Tine Busch Davidsen Fysioterapeut Palliativt Team Fyn Odense Universitetshospital Region Syddanmark August 2013 Palliativt Team Fyn (PTF) 6 læger 5 sygeplejersker

Læs mere

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Sundhedsteamet Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, oplever de nærmeste ofte usikkerhed. Man kan føle sig fortabt og være angst for

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Palliativ rehabilitering, funktions- og værdighedstab

Palliativ rehabilitering, funktions- og værdighedstab Palliativ rehabilitering, funktions- og værdighedstab Tine Busch Davidsen & Helene Heindorf Fysioterapeuter Palliativt Team i Odense og Vejle Region Syddanmark 4. Oktober 2012 Program Præsentation af Helene

Læs mere

Hospice Sydvestjylland

Hospice Sydvestjylland Formål Definition og terminologi Baggrund At KIG-dyspnoe udarbejder redskaber for god klinisk praksis for pleje og behandling af patient med dyspnoe. Formålet er : - lindre patientens ubehag - afhjælpe

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær.

Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær. Titel Søgeord Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienter. Hoved søgeord: Dyspnø, åndedrætsbesvær. Andre søgeord: Symptomkontrol, palliativ behandling, lindring,

Læs mere

Kvalme og opkastning. SIG til!

Kvalme og opkastning. SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis og udgivet af MSD. SIG Emesis er en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,

Læs mere

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker.

OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. OBSTIPATION Obstipation er et hyppigt forekommende plagsomt symptom hos livstruende syge og døende mennesker. På Hospice Søndergård er målet, at: Obstipation ved ankomsten på Hospice skal være løst indenfor

Læs mere

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder

Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Pust liv i hverdagen energibesparende arbejdsmetoder Har du behov for yderligere rådgivning i energibesparende arbejdsmetoder, har du mulighed for at få kontakt til en ergoterapeut i kommunen eller på

Læs mere

Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser.

Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser. DST hospice 2000 Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser. Behandlingsteknikkerne der anvendes er : Massage

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Kontaktperson: Klinisk oversygeplejerske Marianne Spile, Palliativ afdeling, Bispebjerg Hospital mspi0001@bbh.regionh.dk

Kontaktperson: Klinisk oversygeplejerske Marianne Spile, Palliativ afdeling, Bispebjerg Hospital mspi0001@bbh.regionh.dk Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for behandling og pleje af uhelbredeligt syge kræftpatienter med dyspnø. Dyspnoe OR Dyspnea OR Breathlessness AND Advanced cancer AND Symptom management

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply) Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &

Læs mere

sikkerjob-velfaerd@viborg.dk

sikkerjob-velfaerd@viborg.dk Jr. nr.: 2-17-335/6 P-nr.: 1014716935 SST-id: PHJSYN-00001397 Tilsynsførende: Lone Husted Ansvarlig embedslæge: Henrik Trykker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Midtjylland Besøgsdato: 24. oktober 2011

Læs mere

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe Arbejdsgrupperne I alt ca. 74 personer,

Læs mere

De sidste levedøgn. En information til pårørende

De sidste levedøgn. En information til pårørende De sidste levedøgn En information til pårørende pjece giver information om de forandringer, man hyppigt s døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et suppleme taler mellem den syge, familie/pårørende

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Palliativ indsats for personer med demens.

Palliativ indsats for personer med demens. Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

PALLIATIV FYSIOTERAPI

PALLIATIV FYSIOTERAPI PALLIATIV FYSIOTERAPI TIL TERMINALE PATIENTER I EGET HJEM Foto: Anne-Li Engstrøm Erfaringer fra de første 1½ år med fysioterapeut i Sankt Lukas Hjemmehospice, Palliativt team i Københavns Amt Sommeren

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Sidste revision Dato 10.03 2009. Godkendt af: JH

Sidste revision Dato 10.03 2009. Godkendt af: JH Hospice Søholm 1. Version Dato Aug. 2001 Sidste revision Dato 10.03 2009 Næste revision senest, dato okt. 2010 Emne: Dyspnøe Udarbejdet af: Birthe V Andersen Godkendt af: JH Side 1 af 7 DEFINITION: Dyspnø

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Årsmøde Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi. Projekt Familie-FOKUS Oplæg v. Bodil Kloborg og Nanna Johansen PROJEKTLEDER: BODIL KLOBORG

Årsmøde Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi. Projekt Familie-FOKUS Oplæg v. Bodil Kloborg og Nanna Johansen PROJEKTLEDER: BODIL KLOBORG Årsmøde 2016 Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Projekt Familie-FOKUS Oplæg v. Bodil Kloborg og Nanna Johansen Hvordan startede det? Monofaglige og tværfaglige kompetencer, vi gerne ville have

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune

PLEJEHJEMMET SOLGÅRDEN. Jammerbugt kommune Jr. nr.: 1-17-140/7 P-nr.: 1003377423 SST-id: PHJSYN-00001085 Tilsynsførende: Karen Marie Dencker Ansvarlig embedslæge: Karen Marie Dencker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Nordjylland Besøgsdato:

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer

FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN. En pjece til personer med forstoppelsesproblemer FORSTOPPELSE OG SMERTEMEDICIN En pjece til personer med forstoppelsesproblemer Forstoppelse er et hyppigt problem blandt både raske og syge og kan være meget ubehageligt. Især i forbindelse med medicinsk

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark?

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? Punkt 1 Se filmen igen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper,

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop

Læs mere

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Patientinformation Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Velkommen til Vejle Sygehus Neurologisk Afdeling 1 2 Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Vi byder dig velkommen

Læs mere

Palliativ afdeling. Information om åndenød. Til patienter og pårørende PALLIATIV

Palliativ afdeling. Information om åndenød. Til patienter og pårørende PALLIATIV Palliativ afdeling Information om åndenød Til patienter og pårørende PALLIATIV Indholdsfortegnelse Naturlige reaktioner på åndenød...1 Åndenød og lungekræft...2 Lunger og fræftsygdom...3 Former for behandling...4

Læs mere

Lone Husted ASP PLEJECENTER Struer. Midtjylland. Struer kommune.

Lone Husted ASP PLEJECENTER Struer. Midtjylland. Struer kommune. Jr. nr.: 5-2211-132/1 P-nr.: 1003057641 SST-id: PHJSYN-00003447 Tilsynsførende: Lone Husted Ansvarlig embedslæge: Henrik Trykker Embedslægeinstitution: Embedslægerne Midtjylland Besøgsdato: 26. marts 2012

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE

KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,

Læs mere

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken

Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Sådan træner du i hverdagen, efter du er blevet opereret i mavesækken Du er blevet opereret i mavesækken gennem et snit i din mave og brystkasse. Operationen er foregået tæt på dit mellemgulv, og det betyder,

Læs mere

Gode råd til smerte-mestring

Gode råd til smerte-mestring Du kan allerede nu gå i gang med at opnå bedre smertemestring. Vi har her samlet er en række gode råd, du kan se på og måske prøve af indtil næste gang du kommer på Smertecentret. Når du kigger på vores

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik

Læs mere

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING

STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING STANDARD FOR SMERTEBEHANDLING Kvalitetsmål Børn indlagt på Neonatalklinikken får den til enhver tid bedst mulige forebyggelse og behandling af deres smerteoplevelser gennem kontinuerlig observation, registrering

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere