med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

Transkript

1 Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov Lad os for en gang skyld glemme, at den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov koster en del penge. Denne artikel handler heller ikke om, at det er et stort og ofte meget tungt og noget bureaukratisk arbejde at få løbet en sådan ungdomsuddannelse i gang, fordi der skal koordineres på kryds og tværs med flere forskellige forvaltninger, myndighedspersoner m.m. I denne artikel fokuseres der på, hvad det egentlig betyder, at unge med udviklingshæmning og andre særlige behov de unge, der ikke kan tage en anden ungdomsuddannelse - kan få et 3-årigt ungdomsuddannelsesforløb, der er planlagt og koordineret i en samlet uddannelsesplan. Det specielle og det almene Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er en del af det specialpædagogiske område. Ligesom ved andre dele af det specialpædagogiske område er det vigtigt at medtænke, at personer med særlige behov også er personer med almene behov. Der skal håndteres en balance mellem det almene og det specielle, når de unge skal rådgives, vejledes og gives tilbud i forbindelse med en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Der skal desuden tænkes i inklusion. Det er en gevinst på mange fronter, hvis personer med særlige behov i det daglige kan indgå i forskellige fællesskaber med alle mulige andre personer og her være reelt aktive deltagende. Der skal dog tilføjes den nuance, at der også nogle gange er muligheder for, at personer med særlige behov kan opbygge og deltage i en særlig kultur med egne værdier og levemåder. Velfungerende eksempler på sådanne egenkulturer kan faktisk også medføre en slags inklusion på det bevidsthedsmæssige plan, idet det kan give anerkendelse og respekt i det omgivende samfund. Samarbejdet med den unge Den 3-årige ungdomsuddannelse skal 41

2 Uddannelsesplan må ikke have en karakter af en illusion med et uddannelsesmål, der er fuldstændig uden for den unges rækkevidde. planlægges i et samarbejde med den unge og evt. den unges forældre. Uddannelsesplanen skal videst muligt bygge på den unges interesser, modenhed og forudsætninger og give den unge et springbræt til voksentilværelsen. Det giver ofte nogle etiske spørgsmål og nogle store vejledningsfaglige udfordringer. Uddannelses- og erhvervsvejledningen skal anerkende den unges drømme i forhold til valg af uddannelse. Det er jo det almindelige udgangspunkt. Der skal samtidig arbejdes på at skabe realitetsbetragtninger. Uddannelsesplan må ikke have en karakter af en illusion med et uddannelsesmål, der er fuldstændig uden for den unges rækkevidde. Samtidig er det vigtigt, at uddannelsesplanen giver muligheder for at udfordre de kendte barrierer. En uddannelsesplan uden ambitioner kan have svært ved at give de 3-årige forløb de fremadrettede udviklingsrettede handlinger, der er grundlaget for en udvikling fra en tilstand til en anden, altså at der reelt er tale om et uddannelsesforløb. Perspektiverne Formålet med ungdomsuddannelsen er at den unge skal opnå kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt. Ungdomsuddannelsen skal som nævnt udgøre et springbræt til voksentilværelsen. Ordet springbræt, der faktisk bliver anvendt i lovforslaget til ungdomsuddannelsen, er godt og vigtigt til at betegne den kvalitet, der fremkommer af, at der er tale om en uddannelse og en uddannelsesplan og ikke blot deltagelse i en serie af forløb med forskellige aktiviteter. Ungdomsuddannelsen kan ikke alene give den unge nye muligheder for et godt voksenliv. Den giver også en ramme, hvorunder velfærdssamfundet rationelt kan få tilrettelagt de eksisterende handicappolitiske forpligtigelser og tilbud i en målrettet plan. Det gode voksenliv består af beskæftigelsesmuligheder, hensigtsmæssige boligforhold og muligheder for fritidsinteresser og socialt samvær. Særligt i forhold til perspektiverne af en veltilrettelagt ungdomsuddannelse skal det nævnes, at den kan udgøre et værn mod de sociale problemer hos personer med ADHD, hjerneskade, autisme, udviklingshæmning og bevægelseshandicap i form af ensomhed, problemer med rusmidler, kriminalitet, gæld samt hjemløshed, der ofte er blevet konstateret som ret omfattende. Særlig ensomhed og social isolation skal her fremhæves som et fremtrædende og gennemgående problemfelt, der bør og faktisk kan løses. Beskæftigelse Beskæftigelsesperspektivet melder sig ind som noget af det første, når det skal undersøges, hvad der skal opnås med en ungdomsuddannelse. Den 3-årige uddannelsesplan kan i mange tilfælde give en platform, der betyder inkludering og ligestilling af borgere med betydelige funktionsnedsættelser 42

3 på arbejdsmarkedet. Der kan nemt udarbejdes en meget lang liste med projekter inden for den store indsats, der faktisk gøres på dette område. Men det er også et område, hvor der virkelig skal kæmpes, nytænkes og åbnes samt holdes fast, når der skal gøres fremskridt. Rigtig mange mener, at det kan lade sige gøre og skal lade sig gøre. Men målet kommer ikke af sig selv og velmente tanker. Indsatsen kræver stærke samarbejdsformer og solid støtte fra alle involverede parter, - den unge, vejlederne, kommunerne, arbejdspladserne m.fl. Bolig De unge, der bliver tilbudt en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, er kommet til den livsfase, hvor der tages stilling til, hvordan og hvorledes de skal bo i livet som voksne. Det kræver afklaringer og udvikling af kompetencer, således at den unge med særlige behov kan fungere optimalt i det kommende hverdagsliv i en bestemt boform. Emnerne er mange. Lige fra personlig hygiejne og til selvstændigt ansvar for økonomi, økologi, resurseforbrug og håndtering af affald. I de fleste uddannelsesplaner under ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er afklaring og træning omkring fremtidige boligforhold en nødvendig del af planen. Fritid og socialt samvær I et helhedsperspektiv rejser spørgsmålet om udvikling af interesser i fritiden sig naturligvis også. Det kan være et afgørende element i forhold til modvirkning af ensomhed og isolation, idet det ofte kan føre til aktiviteter i foreninger, eksempelvis i idrætsforeninger eller undervisning under folkeoplysningsloven. Udvikling af sådanne interesser kan være en relevant del af en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det ses dog ofte som noget, der er tilknyttet uddannelsesforløbet. Det vil sige, at der foregår aktiviteter, der formelt ligger uden for ungdomsuddannelsen, men som på forskellige måder er forbundet med det 3-årige forløb. Personlige, sociale og faglige kompetencer Formålet med ungdomsuddannelsen er beskrevet som, at den unge skal opnå personlige, sociale og faglige kompetencer. Personlige Formålet med ungdomsuddannelsen er beskrevet som, at den unge skal opnå personlige, sociale og faglige kompetencer. kompetencer kan beskrives som færdigheder til at kunne handle hensigtsmæssigt i en given situation. Som væsentlige og gennemgående kompetencer med relation til ungdomsuddannelsens målgruppe kan nævnes ansvarlighed, lyst til samarbejde, selvstændighed, handlekraft m.m. Som det ses, er der tale om en større vidt forgrenet buket af delkompetencer. Det er derfor vigtigt, at planen er individuelt tilrettelagt på baggrund af et godt kendskab til den unges behov. De sociale kompetencer handler om at kunne indgå i positive og konstruktive sammenhænge med andre mennesker. Det handler om at forstå 43

4 44 omverdenen og anvende de relevante sociale strategier. Aflæsning af andre menneskers reaktioner og måder at udtrykke sig selv. Vigtige kompetencer, når der skal samarbejdes, dannes venskaber, arbejdes med konflikter og personlige grænser. Vigtige kompetencer i det mylder af møder med andre mennesker, som voksenlivet også består af. De faglige kompetencer befinder sig mere specifikt inden for et afgrænset vidensområde af almen eller mere specialiseret karakter. Det kan være at arbejde videre med de almene fag fra folkeskolen eller nye afgrænsede faglige områder. Som på andre ungdomsuddannelser kan uddannelsen gøres mere målrettet, specifik og mere individuel med hensyn til faglige kompetencer. Hvad vil den unge egentlig gerne kunne? Hvad vil den unge egentlig gerne være bedre til? Hvad skal den unge egentlig bruge? Uddannelsen og planerne Vi er vist en del, der synes, at det kan være trættende med alt det skrive- og læsearbejde foran skærmen. Det kan heller ikke nægtes, at denne type af arbejde appellerer til nogle kompetencer, der ikke altid tilhører kernekompetencerne hos medarbejderne inden for et felt. Og det er naturligvis klart, at det er den konkrete læring hos den enkelte unge, der er det egentlige og væsentlige. Men det er bare ikke til at komme udenom, at der skal skrives og opstilles ordentlige skriftlige planer, Og det er naturligvis klart, at det er den konkrete læring hos den enkelte unge, der er det egentlige og væsentlige. hvis der skal være sammenhæng og perspektiv i arbejdet. Der skal være en uddannelsesplan, der dækker hele ungdomsuddannelsen, og der skal være undervisningsplaner for de enkelte elementer i uddannelsesplanen. Det er et område, hvor der er behov for, at der bliver udviklet et sprog og nogle formuleringsmetoder, der kan give planerne tekster med mening, genkendelse og retning. Den udvikling kommer imidlertid aldrig, hvis der sker en mere eller mindre metodisk venden ryggen til dette specialpædagogiske arbejde. For de individuelt tilrettelagte uddannelser er dokumentet med uddannelsesplanen og undervisningsplanerne naturligvis særlig vigtig. Det har ved sådanne uddannelser imidlertid paradoksalt nok altid været en stor og problematisk udfordring. Dette har uden tvivl været medvirkende til, at de individuelt tilrettelagte uddannelser altid har skullet kæmpe særlig meget for at opnå status og anerkendelse. Planerne skal levere tilgængelig dokumentation om uddannelsen, som kan formidles, og som giver et grundlag at arbejde ud fra. Planerne skal fremvise uddannelsen for eleven, vejlederen, forældrene, skolerne og andre institutioner i samfundet. Planerne skal give grundlag for refleksioner, dialog og den nødvendige evaluering. Evaluering Der skal være en løbende evaluering, der kan give data og dokumentere

5 erfaringer, der kan anvendes til at vurdere udbyttet af uddannelsesforløbet og til at vurdere det planlagte uddannelsesforløb. Evalueringen skal fungere som et procesværktøj til faglig refleksion og udvikling af kvaliteten af uddannelsestilbuddet samt til at understøtte den unges udvikling. En særlig udfordring i forbindelse med den løbende evaluering af uddannelsesplanen i en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov kan i nogle tilfælde være at udforme evalueringens resultater således, at den unge selv kan se udviklingen. Det vil blandt andet sige, at delmål og mål, der bliver opnået, bliver registreret hos den unge. Alle har brug for at bemærke de fremskridt, der gøres i et uddannelsesforløb. Hvordan går det så med ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov? Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov har eksisteret siden 1. august 2007, og loven skal meget snart tages op til revision. Det ligger uden for denne artikels emne at give en evaluering af loven eller en status på ungdomsuddannelsen. Men der skal nævnes et par forhold i denne forbindelse. Der er med ungdomsuddannelsen formelt åbnet et nyt område inden for uddannelsesområdet. Og aldrig har Der er tale om et fagligt område, der består af elementer fra det specialpædagogiske, det almenpædagogiske og det vejledningsfaglige. uddannelse for denne gruppe af unge været så synlig i såvel den uddannelsespolitiske debat som i den mere faglige debat. Det er i denne sammenhæng vigtigt at være bevidst om, at det drejer sig om vanskelige sager. Det er ganske enkelt særdeles krævende og vanskeligt at få udarbejdet de rigtig gode ungdomsuddannelser. Der vil være noget, der går galt og bliver stoppet. Noget som overrasker og tager en helt ny vending. Bearbejdningen af disse vanskeligheder skal naturligvis tage udgangspunkt i faglighed. Der er tale om et fagligt område, der består af elementer fra det specialpædagogiske, det almenpædagogiske og det vejledningsfaglige. Denne faglighed skal blandt andet være funderet i teori og dokumenteret erfaring. På det punkt er man nok lidt bagud i forhold til potentialerne i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov. Og her vil jeg så alligevel i relation til min indledning tillade mig at indskyde den holdning, at god faglighed giver den bedste udnyttelse af den eksisterende økonomi. 45